Biofag. Nr.4 september 2012

Transkript

1 Biofag Nr.4 september 2012

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Fjeldkvan Nigardsbreen Jesper Ruggaard Mebus, 2012 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: bsv@nucleus.dk Foreningen af Danske Biologer Formand: Næstformand: Svend Erik Nielsen alrune@post.tele.dk Jane Burkarl bu@vestfyns-gym.dk Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Kasserer: Revisorer: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen Skødstrup joanilso@gmail.com Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Nyt fra fagkonsulenten 7 Indkaldelse til generalforsamling i FaDB 8 Nyt fra den politiske tænketank 9 Medaljen har en bagside 10 Kompetencekrav i biologi, fysik og kemi 12 Adgangskrav til naturvidenskab 14 Hæv overliggeren med et NO x -tilskud 16 Indkaldelse til biokonference 20 Årsberetning FaDB 22 Videndeling på Gymnasieskolen.dk 24 Regnskab FaDB 25 Budgetforslag FaDB 26 Kursusregnskab FaDB 28 Tidsplan for biologiolympiaden 30 Biologiolympiaden Krydsningsskemaer i Excel 33 Aflysning og efterlysning 34 Bioteknologi 1-5 anmeldelse Jesper Ruggaard Mebus, 2012

4 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB Nej, vi kan ikke blive for kloge eller for dygtige Sådan lyd overskriften på en kronik i Politiken d. 30. juli forfattet af uddannelsesminister Morten Østergaard. Så sandt som det er sagt eller skrevet. Dybest set er det vel det som driver os biologer til aldrig at stoppe op og være tilfredse, for skulle vi om muligt ikke kunne finde et endnu bedre og mere dybtgående svar på et spørgsmål eller problem. Det drive som vist indeholdes langt hen ad vejen i begrebet innovation, er livsnerven for os biologer. Men overskriften giver også stof til eftertanke i en tid hvor vi ved, at mange af vore studerende har måttet bruge den hedengangne sommer på at supplere deres studentereksamen, fordi visse kompetencer vejer tungere på vægten end andre. I en tid hvor der fra mange sider råbes på kompetencer, innovation og drive kan det være svært at forstå hvorfor bestemte kompetencerelationer opnået i særlige fag er bedre end andre. Hvorfor har visse faglige miljøer ret til at påberåbe sig overmagt eller bedrevidende i det brede kompetence landskab? Og har det danske samfund overhovedet råd til at sætte sådanne stopklodser for unge mennesker som vil være med til at uddanne sig og dermed bringe vort samfund ind i vidensalderen? Den problematik har den politiske tænketank arbejdet videre med over sommeren vi har faktisk holdt sommermøde, som de rigtige politikere gør og det har bl.a. resulteret i breve til ministrene Antorini og Østergaard og et indlæg i Kristeligt Dagblad. Der er nok ingen tvivl om at et af de store politiske omdrejningspunkter eller mantra om man vil dette efterår bliver uddannelse, uddannelse og uddannelse. Øjensynligt er uddannelse udset til at skulle være bolværket mod sågar kriminalitet og arbejdsløshed. Det skal i den forbindelse blive spændende at se, hvad det annoncerede serviceeftersyn af gymnasiereformen kommer til at betyde for biologi. Vi kan formodentlig påregne et service tjek af læreplanerne. Det arbejde går vi gerne i klinch med. Og så vil jeg håbe, at mange af jer får tid, lyst og lejlighed til at gå ind i et eller andet arbejde omkring foreningen, enten i forbindelse med de mange igangværende udviklingsprojekter eller i forbindelse med det regionale arbejde. Slutteligt vil jeg håbe, at vi er mange som samles ved den årlige biokonference og generalforsamling, som foregår i Aalborg den oktober. Jeg tror vi har noget at snakke om. 4

5 Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie, til et nyt spændende år med biologi læreplanen og biologi A Som jeg nævnte i sidste nummer arbejder opgavekommissionen netop nu med vejledende opgaver til biologi A efter 2010-læreplanen, og vi håber på at have disse klar i løbet af de næste par måneder. På biokonferencen i Aalborg den 4. oktober vil jeg uddybe opgaverne, som gerne skulle være tilgængelige til den tid. Ved eksamensterminen 2013 vil 2010-årgangen gå til prøve efter 2010-læreplanen. Der vil dog stadig være elever, der afslutter en fireårig studentereksamen. De vil gå op efter den gamle læreplan. Bioteknologi Vi har netop udsendt en mail til skolerne omkring bioteknologiforsøget. Brevet indeholdt oplysninger om følgende: Bioteknologiforsøget er forlænget med et år, så der også kan optages elever i skoleåret , idet der endnu ikke er taget beslutning om fagets fremtid. Bioteknologikonferencen, som var planlagt til den 5. september, udskydes til den 7. februar 2013, også på Mulernes Legatskole. Vi udsender program i starten af det nye år. Vi forventer et øget behov for SRP-censorer i bioteknologi i år, og vil derfor opfordre til at undervisere i faget overvejer at blive censorer. Kontakt mig, hvis det har interesse. Proceduren er kort, at man spørger sin skoleleder om tilladelse (skal spørges, da skolen betaler for censurarbejdet). Hvis denne siger ok, kan man kontakte Keld Nielsen eller mig. Proceduren er derefter, at skolen indstiller en lærer til SRP-censur, og når det endelige behov for SRP-censorer kendes, vil der være mulighed for, at man bliver beskikket som censor. Skolens indstilling betyder ikke, at man automatisk udpeges som censor. Det vil afhænge af det konkrete behov. Den skriftlige prøve i bioteknologi A Evalueringen af den skriftlige prøve i bioteknologi er nu tilgængelig på følgende adresse: /Gymnasiale-uddannelser/Proeverog-eksamen/Evaluering-af-gymnasiale-eksaminer Som jeg skrev sidst, var 1067 elever fra stx og 281 elever fra htx tilmeldt eksamen i bioteknologi i år. Hhv og 276 af disse gennemførte prøven i juni, mens sygesættet også kommer i brug her i august. Karaktergennemsnittet for alle eksaminander i stx blev 6,19. Blandt eksaminanderne i stx, som fik 02 eller derover, var gennemsnittet 6,95, og 89,2 % af eksaminanderne fik en karakter, så de bestod prøven. Karakterfordelingen blandt de beståede følger stort set den anbefalede fordeling, men det dækker over store forskelle mellem de enkelte hold, 5

6 som kan illustreres ved at det mindst opnåede gennemsnit var 3,3 og det højeste er 9,0 i stx. Karakterfordelingen følger pænt den anbefalede fordeling. Procentdelen af ikke-beståede ligger højere end vi kender fra biologi A, men på niveau der svarer til fysik A, kemi A og matematik A. Karaktergennemsnittet for alle eksaminander i htx blev 4,83. Blandt eksaminanderne i htx, som fik 02 eller derover, var gennemsnittet 6,33, og 76,8 % af eksaminanderne fik en karakter, så de bestod prøven. Der er bekymrende mange, som ikke består den skriftlige prøve eller får karakteren 02 i htx. Tallene dækker dog også her over store forskelle mellem de enkelte hold, som kan illustreres ved at det mindst opnåede gennemsnit var 1,5 og det højeste er 8,8 i htx. Som det kan ses, er der også mange eksaminander, som opnår karaktererne 10 og 12 i htx. Jeg vil ønske jer et godt nyt skoleår, og ser frem til at gense mange af jer til biokonferencen i Aalborg. Arrangeret i samarbejde med AH diagnostics og Silkeborg Gymnasium Bioteknologi inspirationsdag onsdag den 3. oktober 2012 på Silkeborg Gymnasium Vi kan bl.a. præsentere flere nye, spændende undervisningskits med elektroforese og PCR til biologi- og bioteknologiundervisningen. Du kan finde program og tilmeldingsoplysninger på -> Inspiration Kom og afprøv de nye kits og prøv det nye, hurtige FlashGel elektroforesesystem fra Lonza. A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf info@frederiksen.eu Viaduktvej Ølgod Fax Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J 8220 Brabrand 6

7 indkaldelse Generalforsamling i FaDB Torsdag den 4. oktober 2012 kl First Hotel Aalborg Rendsburggade Aalborg Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Bestyrelsens beretning 4. Beretning fra Nucleus ApS. 5. Fremlæggelse af regnskab for 2011 til godkendelse 6. Budget for 2013, herunder fastsættelse af kontingent 7. Behandling af indkomne forslag 8. Valg til bestyrelsen 9. Valg af revisorer til FaDB og FaDB-kurser 10. Eventuelt Forslag til generalforsamlingen: Skal være formanden Svend Erik Nielsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen Beretningen mv. bringes i Biofag nr. 4 Følgende er på valg: Jane Burkarl Ole Kunnerup Svend Erik Nielsen De er alle villige til at modtage genvalg Tilmelding til middag: joanilso@gmail.com 7

8 Nyt fra den politiske tænketank Sommeren over er der sket følgende i den politiske tænketank: Vi har holdt møde med Dansk Industri og fremsendt statistisk materiale. Vi har modtaget et meget opløftende brev fra biologi på Københavns Universitet (se side 12). Vi har holdt møde hvor vi dels formulerede brev til ministrene Antorini og Østergaard, dels til Dansk Industri (se Biofag 3/2012 side 9). Endelig har vi formuleret et indlæg til de danske medier, som blev optaget i Kristelig dagblad (se side 9). Vi håber at disse tiltag og aktiviteter kan være med til at bane vejen frem for biologi som adgangsgivende fag til de videregående uddannelser. Samtidig med at vi i den politiske tænketank arbejder videre med at påvirke landets politiker, opfordres I biologer landet rundt til at blive ambassadører for vor fælles sag. Gør opmærksom på det urimelige i at biologi ikke giver adgang til de videregående uddannelser. Vi håber samtidig at styrkelsen af biologi i folkeskolen vil smitte af på gymnasieverdenen. I håbet om et godt resultat. Bodil Blem Bidstrup Marianne Johansson Frank Grønlund Jørgensen Svend Erik Nielsen 8

9 fra dagblad.dk/artikel/472694:debat- - Medaljen- har- en- bagside- Spild- af- kostbar- tid- - mange- ressourcer- og- ikke- mindst- talent 9

10 Kompetencekrav i biologi, fysik og kemi Biologi A 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne forklare og anvende biologisk teori og arbejdsmetode, herunder: formulere og analysere biologiske problemstillinger med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk såvel i kendte som i nye sammenhænge gennemføre selvstændige observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter såvel i laboratoriet som i felten, herunder vurdere risikomomenter og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser analysere og vurdere artikler med biologisk indhold opsøge og vurdere information vedrørende miljø, sundhed, medicin og bioteknologi demonstrere viden om fagets identitet og metoder vurdere omfattende biologiske problemstillinger og disses betydning på lokalt og globalt plan formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologisk faglige emner, herunder inddrage etiske/holdningsmæssige forhold have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold. Biologi B 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne forklare og anvende biologisk teori og arbejdsmetode, herunder: formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk, såvel i kendte som i nye sammenhænge gennemføre observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter såvel i laboratoriet som i felten, herunder vurdere risikomomenter ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier analysere og bearbejde data fra 10 eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser analysere og vurdere artikler med biologisk indhold opsøge og vurdere information vedrørende miljø, sundhed, medicin og bioteknologi demonstrere viden om fagets identitet og metoder vurdere konkrete biologiske problemstillinger og disses betydning på lokalt og globalt plan formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologisk faglige emner, herunder inddrage etiske/ holdningsmæssige forhold have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold. Fysik A 2.1. Faglige mål Eleverne skal: kende, kunne opstille og kunne anvende et bredt udvalg af modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge samt kunne diskutere modellers gyldighedsområde kunne analysere et fysikfagligt problem ud fra forskellige repræsentationer af data og formulere en løsning af det gennem brug af en relevant model kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter til undersøgelse af en åben problemstilling kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser demonstrere viden om fagets identitet og metoder gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.

11 Fysik B 2.1. Faglige mål Eleverne skal: kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser demonstrere viden om fagets identitet og metoder gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe. Kemi A 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden gennemføre analyser og fortolkninger af kemiske problemstillinger udføre beregninger på kemiske problemstillinger udføre kemiske eksperimenter og tilrettelægge simple kemiske eksperimenter omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser, analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligspro demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder demonstrere viden om fagets identitet og metoder identificere, redegøre for og forholde sig til kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med andre fag benytte den opnåede faglige viden til at forstå og vurdere kemiens betydning for menneske og omverdenen i samspil med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Kemi B 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden redegøre for og behandle simple kemiske problemstillinger på kvalitativt grundlag udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger udføre kemiske eksperimenter og med udgangspunkt i kendte metoder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog demonstrere viden om fagets identitet og metoder identificere og redegøre for enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med andre fag. Fra: 11

12 University of Copenhagen Department of Biology Mycology Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 Copenhagen K Denmark Phone: Fax: soerenr@bio.ku.dk Kære Marianne Johansson, 28 June 2012 I et diskussionsoplæg i Gymnasieskolen fra 7. maj 2012, opfordrer i som gymnasielærere til at Biologi skal gøres adgangsgivende til naturvidenskabelige uddannelser. På Biologisk Institut på Københavns Universitet har vi hele tiden været særdeles kritiske over for den ændring af adgangskravene, der førte til, at samtlige naturvidenskabelige uddannelser havde krav om Matematik A, Fysik B og Kemi B. En af konsekvenserne blev, at studerende med Biologi A ikke længere havde direkte adgang, men skulle supplere ofte i fysik, hvilket vi ikke efterspørger på studiet. Ændringen betød også, at flere gymnasier ikke længere tilbød Biologi på A niveau, hvilket vi finder, er en meget uheldig konsekvens. Vi optager hvert år 235 studerende på Biologi i København og er dermed den største naturvidenskabelige uddannelse i Danmark. Uddannelsen går i flere retninger, og vi uddanner kandidater inden for bioteknologi, molekylærbiologi, kræftforskning, miljøteknologi, naturforvaltning, mikrobiologi, bioinformatik etc. Mens mange nye uddannelser har valgt at fokusere på specifikke områder, har vi valgt at bibeholde biologi samlet for at kunne tilbyde de studerende færdigheder og kompetencer inden for hele biologiens fagområde. Dette har vist sig at være en fornuftig strategi, da der hele tiden opstår nye forskningsområder i grænsefladerne mellem biologi og en række andre fag. Hvor man traditionelt har set grænsefladen mellem biologi og kemi som den mest anvendelsesorienterede (bioteknologi), ser vi i dag, at en række andre grænseflader rummer et meget stort potentiale: Biologi /datalogi (bioinformatik), Biologi / Idræt /ernæring (livsstils relaterede sygdomme), Biologi/ medicin (evolutionær medicin), Biologi /sociologi (kommunikationsnetværk) for blot at nævne nogle. For at kunne udnytte det potentiale, der opstår i grænsefladerne til den moderne biologi, er det nødvendigt, at både gymnasieelever og studerende lærer om biologiens grundbegreber og arbejder med biologiske problemstillinger. Der har været en udbredt misforståelse af, at biologi skulle være et blødt naturvidenskabeligt fag. Denne opfattelse er der næppe mange Biologi studerende, der kan skrive under på, men opfattelsen stammer højst sandsynligt fra den fortidige biologiundervisning, der mere kunne betegnes som naturhistorie. I de fleste tilfælde viser det sig også, at personer, der udtaler sig kritisk om biologi A i gymnasiet, ikke har kendskab til læseplanerne, men udelukkende tænker på deres egen gymnasietid. Biologi A i gymnasiet er et kvantitativt naturvidenskabeligt fag, hvor eleverne arbejder empirisk med biologiske problemstillinger. Der arbejdes i høj grad kvantitativt og med anvendelse af statistiske modeller, hvorved eleverne opnår naturvidenskabelige kompetencer, vi efterspørger på universitetet. Vi vil derfor støtte alle bestræbelser på at Biologi A skal være adgangsgivende til naturvidenskabelige uddannelser, herunder naturligvis Biologi. Med venlig hilsen Søren Rosendahl, Professor, Vice institutleder Biologisk Institut Anders Primé Professor Studieleder for Biologi 12 1

13 Miljøproblemer er vores udfordringer DTU Miljø inviterer din klasse på besøg! Besøg med tilknyttede laboratorieforsøg varer en hel dag Spildevandsrensning i Danmark Giftige kemikalier i økosystemer NO2-forurening i Danmark Besøg med foredrag uden laboratorieforsøg varer en halv dag Spildevandsrensning i Danmark Giftige kemikalier i økosystemer Forurening fra andefodring Besøgene indeholder tværfaglighed indenfor biologi, kemi, bioteknologi og matematik. De fleste aktiviteter kan efter nærmere aftale tilpasses jeres besøgsmuligheder. Ring eller send en mail med besøgsdetaljerne og jeres ønsker til besøget til Kåre Press-Kristensen: karp@env.dtu.dk eller tlf OBS: Af ressourcemæssige årsager gennemføres kun 27 besøg derfor prioriteres naturvidenskabelige 3. g klasser højest 13

14 Hæv overliggeren med et NO x -tilskud Af Kåre Press-Kristensen, miljøingeniør, Ph.D., HD(A), seniorrådgiver for Det Økologiske Råd Mange miljøproblemer kan kun løses effektivt i krydsfeltet mellem natur- og samfundsvidenskab. Det er derfor højaktuelt at etablere et tværfagligt samarbejde mellem biologi og samfundsfag. Både biologer og samfundsfaglige kandidater kommer til at arbejde meget mere tværdisciplinært i fremtiden. D. 1. juli blev virksomhedernes og energiproducenternes NOx-afgift forhøjet fra 5 til 25 kr/kg. Ikke overraskende har det ført til store protester fra erhvervslivet. Særlig to fløje har stået stejlt overfor hinanden: Miljøfolk (herunder biologer og miljøøkonomer) overfor erhvervsfolk (herunder mange samfundsfaglige erhvervsøkonomer). Miljøfolkene mener afgiften er alt for lav. Erhvervsfolkene mener den er alt for høj. Hvem har ret? Svaret afhænger af respondentens systemgrænser, der er tæt knyttet til deres fagkundskab. Kvælstofoxider (NO x ) er en nøglespiller i forhold til skadelig luftforurening. NO x består af gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2), hvoraf den sidste er sundhedsskadelig i sig selv. Danmark overskrider i dag EU s grænseværdi for kvælstofdioxid langs de større veje i København. Den største skadevirkning af NO x skyldes dog, at NO x har en nøglerolle i atmosfærisk dannelse af sundhedsskadelige sekundære partikler. Desuden bidrager NO x til syreregn (HNO 3) og giver overgødskning (NO 3 - ) af kvælstoffølsomme økosystemer. Miljøfolk sætter deres systemgrænser rundt om hele samfundet og kigger på de gængse skader ved NOx-forureningen fra danske industrivirksomheder: Helbredseffekter, syreregn og overgødskning af næringsfølsomme økosystemer (se boks). Center for Energy, Environment and Health har lavet miljøøkonomiske beregninger og dokumenteret, at helbredsskaderne alene er knap 100 kr/kg NOx fra danske virksomheder. Dertil kommer skader på naturen. Miljøfolk vil derfor hævde, at afgiften skal være over 100 kr/kg. Erhvervsøkonomer sætter deres systemgrænser rundt om de danske virksomheder. I dette system er afgiften en forhøjelse af virksomhedens omkostninger og derved en forringelse af virksomhedernes konkurrenceevne sammenholdt med udenlandske virksomheder. Derfor er enhver afgift højere end konkurrenternes for høj. Erhvervsøkonomerne medregner ikke de skader NOx forureningen giver ude i samfundet. Det anses alene for samfundets omkostninger. Politikerne er nødt til at se det fra begge vinkler. Man har i EU vedtaget forurenerenbetaler-princippet. Ud fra dette skulle afgiftens størrelse afspejle de samfundsøkonomiske skader og altså være over 100 kr/kg NOx. Men dette princip følges desværre ikke generelt, og en isoleret dansk afgiftsforhøjelse af denne størrelse ville koste arbejdspladser og er derfor ikke politisk gangbar. Omvendt er det samfundsøkonomisk uansvarligt at have en lavere afgift, da politikerne derved accepterer, at samfundet betaler for virksomhedernes forurening. 14

15 rentabelt for virksomhederne at investere i alle NOx-reduktioner, der koster op til 40 kr/kg. Tilskuddet vil hæve overliggeren for, hvornår det betaler sig at reducere forureningen for virksomhederne. Både politikerne, men også løsningerne på forureningsproblemerne, er fanget i krydsfeltet mellem miljøfolk og erhvervsfolk. For at finde den optimale løsning er de to fagkundskaber nødt til at arbejde tæt sammen om en tværfaglig løsning. Kimen til dette samarbejde kan passende sås ved at etablere et øget tværfagligt samarbejde mellem biologi og samfundsfag allerede i gymnasiet. Det ideelle men også utopiske ville være, at FN gennemførte en fælles global NOxafgift på over 100 kr/kg. I EU regi kræver fælles afgifter enstemmighed, hvilket ligeledes er utopisk. Og et NOx-kvotesystem har nok lange udsigter. Der er derfor næppe hjælp at hente internationalt. EU vil dog via et nyt NEC-direktiv (National Emission Ceilings) næste år kræve NOx-reduktioner fra alle medlemsstater, så der er i alle tilfælde akut behov for at reducere den skadelige NOx-forurening. Afgifter kan være et effektivt middel hertil. Når NOx-afgiften øges til 25 kr/kg, så vil virksomheder med reduktionsomkostninger på under 25 kr/kg reducere NOx-forureningen, mens virksomheder med reduktionsomkostninger over 25 kr/kg forsat vil forurene. Udfordringen er, at en række NOx-reduktioner koster lidt mere end 25 kr/kg og derved ikke er rentable ved en afgift på 25 kr/kg. Det Økologiske Råd foreslår derfor, at NOxafgiften på 25 kr/kg for virksomheder suppleres med et tilskud på 15 kr/kg til NOxreducerende teknologi. Derved bliver det Som det ses af diagrammet er transportsektoren særligt ældre køretøjer den absolut største kilde til det danske NOx-udslip. EUreguleringen af nye køretøjers NOx-forurening via Euro-normerne sikrer nemlig forsat lavere forurening. Udledningen kan derved nedbringes effektivt ved at afgiftsbelægge de ældste biler for at motivere til udskiftning. En sådan afgift vil bidrage til at indhente det tabte provenu fra tilskuddet til NOx-reducerende teknologi både i sig selv, og fordi staten får provenu fra registreringsafgifter på flere nye biler, når de gamle biler udskiftes. Udskiftningen vil også reducere CO2-udslippet og andre typer forurening fra trafikken. De økonomiske virkemidler er generelt mere fleksible og ofte mere effektive end den traditionelle regulering, der udelukkende går på grænseværdier. Derfor anvendes økonomisk regulering i form af afgifter og tilskud (eller omsættelige kvoter) forsat hyppigere. Herudover giver afgifter et grønt provenu til statskassen, så andre skatter kan sænkes, eller der kan gives tilskud til renere teknologi. Men en forudsætning for effektiv økonomisk regulering er, at miljøfolk kan redegøre for skaderne af forureningen og sammen med samfundsfaglige eksperter kan sammensætte nogle økonomiske styringsmidler, der minimerer miljøproblemerne uden at sætte konkurrenceevnen over styr. Eller med andre ord: Fagkundskaberne skal sammen udarbejde tværdisciplinære løsninger på komplekse miljøproblemer. Derfor er det helt oplagt at øge samarbejdet mellem biologi og samfundsfag kun derved kan fremtidens problemknusere uddannes til at lave helhedsorienterede effektive løsninger. 15

16 Biokonference 2012 Mikrobiologi og smerte Tid Sted Pris Tilmelding oktober 2012 Aalborg Universitet, Sohngaardsholmsvej 57, 9000 Aalborg Overnatning på First Hotel Aalborg, Rendsburggade 5, 9000 Aalborg Kr for medlemmer Kr for ikke medlemmer Program for den 4. oktober Kl : Indskrivning og velkomst Kl : Biofilm bakteriers foretrukne levested Amyloider et bakterielt klisterstof og ansvarligt for Alzheimers demens Kl : Identifikation af bakterier de nye molekylære metoder genomer og metagenomer Kl : Frokost Kl : Bakterier og bioteknologien Kl : Kaffe Kl : Bakterier og sygdomme/infektioner Kl : Oplæg og diskussion ved fagkonsulent Kresten Cæsar Torp, på First Hotel Aalborg Kl : Generalforsamling i FaDB Kl : Middag Kl : Sensorisk oplevelse Program for den 5. oktober Kl : Carsten Dahl Mørch introducerer besøget på Health Science and Technology Kl : Introduktion til smerteforskning Kl : Besøg på forskellige laboratorier Kl : Oplæg ved John Hansen om samarbejdet mellem ungdomsuddanelserne og Institut for Sundheds - teknologi (eksempler på projekter). Kl : Praktisk øvelse Kl : Afslutning, frokost og farvel Adresse: Cutaneous Experimental Pain Research Laboratory Integrative Neuroscience Group Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Health Science and Technology Aalborg University Frederik Bajers Vej 7 A2-212 DK-9220 Aalborg 16

17 17

18 Bioteknologi hele serien er udkommet Seks temahæfter til det nye bioteknologifag er udkommet. Serien fås både som trykte bøger og e-bøger. På hjemmesiden er der opgaver og forsøgsvejledninger samt supplerende materialer enten udarbejdet af forfatterne eller i form af links til relevante tekster og videoer. Se mere på Bioteknologi 1 Tema 1: Cellernes kemi. Tema 2: DNA og DNAteknikker. Af Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen. 2009, 78 sider Bioteknologi 2 Tema 3: Fermentering og stofskifte. Tema 4: Enzymer og gensplejsning. Af Carsten Skovsø Bugge, Kresten Cæsar Torp og Stephan Vogelius Wiener. 2010, 88 sider Bioteknologi 3 Tema 5: Planter som biokemiske fabrikker. Tema 6: Fra biogas til flybrændstof. Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten Skovsø Bugge. 2010, 96 sider nucleus forlag lundingsgade Århus C

19 P-bog kr. 98 ekskl. moms. E-bog kr. 78 ekskl. moms. Bioteknologi 4 Tema 7: Infektionsbiologi. Tema 8: Blodets kemi. Af Bodil Blem Bidstrup og Benthe Schou. 2011, 99 sider Bioteknologi 5 Tema 9: Farmakologi og ny medicin. Tema 10: Stamceller. Tema 11: Nervesystemet og neurale proteser. Af Bodil Blem Bidstrup og Søren Mortensen 2011, 104 sider Bioteknologi 6 Bioinformatik Supplerende temabog til bioteknologi og biologi A/B. Tema 12: Molekylær evolution. Tema 13: Genetisk variation. Af Frank Grønlund Jørgensen. 2012, 91 sider

20 Årsberetning for FaDB I indeværende bestyrelsesår har der været afholdt 4 egentlige bestyrelsesmøder, og bestyrelsen har deltaget i den årlige generalforsamling på forlaget Nucleus. Arbejdet i bestyrelsen har været centreret omkring synliggørelse af faget biologi, optagelseskrav til universiteterne, kursus- og konsortieaktivitet og det regionale arbejde. I forbindelse med synliggørelse af faget blev der i februar 2012 etableret en såkaldt Politisk tænketank. Vi har desuden diskuteret forskellige tiltag og nedsat en arbejdsgruppe for at få de unge til at melde sig ind i foreningen. Samarbejde med GL Foreningen har deltaget i 2 møder i GL-regi i foråret Et møde med fokus på de økonomiske aspekter af udviklingsarbejdet som udmeldes fra UVM, hvor GL ønsker at hjælpe de faglige foreninger med at ordne regnskab og lignende, og et PS-møde (Pædagogisk samarbejdsudvalg), hvor fokus var på samarbejdet mellem de faglige foreninger og fagkonsulenterne for de enkelte fag. Desangående kan man konkludere, at bestyrelsessamarbejde med fagkonsulenter ligger på et højt aktivitets- og informationsniveau. Et andet fokuspunkt på PS-mødet var et initiativ fra Rektorforeningen, hvor formanden på mødet lancerede planerne om at revitalisere de faglige udvalg (fagets kursusudvalg som eksisterede frem til 2004). En revitalisering af de faglige udvalg bestående af rektorer og medlemmer fra de enkelte faglige foreninger, vil i bedste fald betyde større fokus på efteruddannelse og en ekstra indsprøjtning af gode ideer og økonomi? I værste fald en blåstempling af bestemte rektorgodkendte kurser. Det sidste må vi på det kraftigste frabede os. Men vi møder gerne op hvis og når invitationen kommer. Hele denne idé med at revitalisere de faglige udvalg er i øvrigt af mindre interesse for fag som biologi, fordi FaDB efter nedlæggelsen af det faglige udvalg, nedsatte foreningens kursusudvalg FaDB-kurser. Samarbejde med de faglige fora Bestyrelsesåret har været præget af stor mødeaktivitet i det faglige forum for biologi. Der har således været afholdt tre møder hvor de centrale omdrejningspunkter har været evaluering af bioteknologiforsøget og spørgsmålet om, hvordan man kan ligestille biologi med kemi og fysik i forbindelse med optagelse på de videregående uddannelser. Det ene af de tre møder blev afholdt som et fællesmøde sammen med fagligt forum for kemi og medlemmer af opgavekommissionen i bioteknologi. Mødet formede sig som en diskussion af mulige fremtidsscenarier for forsøgsfaget. Som med så meget andet, kan man roligt sige, at der er forskellige opfattelser af fagets rolle, alt efter hvilken kasket man har på. Ej heller det faglige forum for NV har ligget stille. To møder hvor den gennemførte evaluering er blevet målt og vejet. Den blandede modtagelse af faget fra lærernes side må der gøres noget ved, hvis faget er kommet for at blive. Og det er der noget der kan tyde på. I så fald må vi have de gode historier på banen og en tilgang der gør, at fagene kommer til at arbejde sammen i NV. 20

21 Konsortier og kurser For FaDB-kurser har skoleåret været præget af stor aktivitet både inden for udviklingsarbejdet og i forbindelse med at lave og udbyde egentlige efteruddannelseskurser. Med tre planlægningsmøder har aktivitetsniveauet været ganske højt. Udover at planlægge kommende kurser har en del af mødetiden været brugt på at søge UVM om økonomisk støtte til udviklingsarbejder indenfor de udstukne indsatsområder. Foreningen har været involveret i følgende udviklingsarbejde, støttet økonomisk fra UVM: SRP-samarbejde indenfor biologi og idræt SRP-samarbejde mellem biologi og kemi Disse to udviklingsprojekter med udgangspunkt i studieretningssamarbejdet om henholdsvis blodets kemi i samarbejde med kemi og arbejdsfysiologi og sundhed i samarbejde med idræt, er kørt i hus i foråret Projektet med idræt blev afsluttet i april med afholdelse af en landsdækkende konference, hvor en række konkrete eksperimentelle opstillinger blev præsenteret sammen med forskningsbaserede teoretiske oplæg. Udviklingsprojektet om blodets kemi munder ud i et efteruddannelseskursus som afholdes i januar I overgangen mellem 2011 og 2012 har vi fået godkendt følgende udviklingsarbejde: Biologi som fremmedsprog Det biologiske eksperiment SRP samarbejde mellem biologi og matematik De tre nedsatte arbejdsgrupper er i den indledende konkretiseringsfase, hvor der samles erfaringer og udvikles idéer til kommende efteruddannelseskurser. Sidste nyt: Sammen med matematik, fysik, kemi og naturgeografi har vi modtaget støtte til et projekt med titlen: Udvikling af kurser for læreres omskiftelighed i biologi, fysik, kemi, naturgeografi og matematik. Desuden har vi i starten af sommerferien fået meddelelse om at følgende fire projekter er godt økonomisk støttet fra ministeriet: Det skrevne sprog i bioteknologi Eksperimenter til bioteknologi Hvordan skabes nysgerrighed i NV Biokemiske processer i matematikkens og kemiens lys. På kursusfronten har 6 kurser set dagens lys, de fleste har båret præg af stor deltager interesse og aktivitet på selve kurserne. To totalt udsolgte kurser i eksperimentel genteknologi, to udsolgte kurser om muskelfysiologi og derudover har der været arrangeret kurser i: Kuldetilpasning og et feltkursus til Østnepal, med fokus på klima og bæredygtighed. Et kursus om dykningens fysiologi og koralrev i samarbejde med idræt har vi måttet flytte til foråret 2013, idet tilmeldingerne kom for sent i hus. Tendensen fra forrige år er styrket yderligere, hvilket betyder stor kursusaktivitet og stor interesse og deltagelse fra medlemmernes side. Den store deltagelse vidner om, at de faglige kurser igen er kommet på dagsordenen, efter flere år med tværfaglighed og pædagogik. Særfaglighed var jo næsten blevet et fyord hos visse rektorer. Dejligt hvis nye efteruddannelses vinde blæser over det ganske land. Summa summarum et godt år på sammen høje aktivitetsniveau som i de gode gamle dage. Og som det fremgår af de seneste numre af Biofag, så er det et niveau som FaDB-kurser har tænkt sig at fastholde de kommende år. En stor tak skal lyde til vore samarbejdsparter indenfor kemi, matematik og idræt. Vi ønsker imidlertid ikke at hvile på laurbærrene, derfor er medlemmernes forslag til nye kurser altid velkomne. 21

22 Den politiske tænketank Hovedformålet med at etablere Den politiske tænketank har været at synliggøre biologi både som det brede perspektiverende fag, men i særdeleshed også som et fag der på linje med kemi og fysik skal give adgang til de videregående uddannelser. Grundtanken har været det paradoks som eksisterer i forhold til at kompetencer opnået i fysik og kemi giver adgang til de videregående uddannelser, hvor i mod selv samme kompetencer opnået i biologi ikke tæller. Tænketanken holdt sit første møde i februar 2012 og sidenhen har mødekalenderen været tæt besat. Udover skriverierne i Gymnasieskolen og Biofag, har tænketanken deltaget i folkemødet på Bornholm, hvor vi bl.a. uddelte de fem bud til ministrene Christine Antorini og Morten Østergaard. Tænketanken har også deltaget i et møde med en repræsentant fra Dansk industri. Mest tankevækkende var nok alligevel svarene som vi har modtaget fra Antorini og fra de to studieledere på Biologisk Institut ved Københavns Universitet (se side 12). Regionsarbejdet Forårets planlagte møde med regionssekretærerne blev aflyst. IBO Vores danske elever har klaret sig flot (se bio olympiadens hjemmeside). Der arbejdes i øjeblikket på øget kontakt mellem FaDBs bestyrelse og IBOs styregruppe. Der holdes bl.a. et møde mellem FaDBs kontaktperson og styregruppen i august. I 2015 afholdes Biologiolympiaden i Danmark. Se særskilt artikel side 30. Biofag Redaktionen af Biofag har i løbet af året produceret 5 numre og et særnummer: En medlemshåndbog og redaktionen er på vej med et klimahæfte. Vi vil gerne sige alle de forskellige bidragydere tak, uden Jeres hjælp var det ikke muligt. Redaktionen har en målsætning om at der i hvert blad skal være nyt fra den eksperimentelle frontzone, så et af fagets særkender synliggøres optimalt. Til dette har vi brug for læsernes gode, nye forsøg. Fra GL Videndeling på gymnasieskolen.dk Af Malene Romme-Mølby GL vil gerne gøre opmærksom på et nyt tiltag, der begynder i august måned, på vores relancerede hjemmeside. Vi ønsker at skabe et sted, hvor medlemmer kan videndele. Derfor kommer der fra august på hjemmesiden et sted, der hedder Lærer til lærer. Her vil det være muligt at dele undervisningsforløb, -metoder, ny inspiration, efteruddannelse, spændende projekter, hjemmesider, gode videoer på Youtube. Kort sagt alt det, som man som lærer er blevet klogere på, og som andre lærere også vil kunne drage nytte af. Når hjemmesiden er helt færdig, er det meningen, at lærerne selv uploader materialet, men indtil da er alle velkomne til at sende indlæg til mig på adressen mrm@gl.org 22

23 Bioteknologi 5 Bioinformatik NYHED Forfatter: Frank Grønlund Jørgensen. 91 sider, kr. 98 ekskl. moms E-bog på vej Bioinformatik kan benyttes som supplerende stofområde i bioteknologi A og biologi A/B. Bioteknologi 6 handler om bioinformatik, dvs. matematisk analyse af biologiske data, typisk DNA, RNA eller proteiner. Tema 12 Molekylær evolution tager udgangspunkt i Darwins evolutionsteori og forklarer hvordan man vha. en række bioteknologiske teknikker og matematiske algoritmer og analysemetoder kan fastlægge slægtskab mellem nulevende arter og deres fælles forfædre. Vores egen art, Homo sapiens, bruges som gennemgående eksempel. Tema 13 Genetisk variation arbejder med genomets opbygning og de specielle sekvenser som anvendes i studier af genetisk variation. Metoderne kan bruges til bestemmelse af slægtskab, beregne risikoprofil for en række sygdomme og i retsgenetikken. I forbindelse med populationsgenetik gennemgås Hardy-Weinbergloven og Χχ2 -test. Bogen henvender sig først og fremmest til studieretninger med bioteknologi eller matematik B og biologi A/B idet den lægger op til tværfaglige samarbejder. På hjemmesiden lægges øvelser og opgaver. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, ,

24 FaDB-regnskab 1. jan dec FaDB-regnskab 1.jan dec 2011 Indtægter 852 Kontingent ,00 36 Abonnement ,00 Copydan 2.366,45 Portostøtte ,61 Renter 1.440,39 i alt , ,45 Udgifter Biofag ,71 Særnummer ,50 Biofagredaktion ,52 Møder ,96 Biokonference ,11 Regionalsekretærårsmøde ,87 Gebyrer 970,00 Kontor,div 5.025,06 Porto, tlf, it ,15 Løn,Nucleus sekretær ,00 Fagdidaktiske kurser 4.900,00 Gaver mm 1.194,00 i alt , ,88 Resultat Underskud ,43 Skødstrup d Joan Ilsø Sørensen 24

25 FaDB-Budgetforslag 2013 Budgetforslag 2013 Indtægter Budget 2013 Faktiske tal 2011 Kontingent , ,00 Abonnement (( 40 á 300 kr )) , ,00 Renter 1.400, ,39 Copydan 2.000, ,45 Portostøtte ,61 I alt , ,45 Udgifter Biofag , ,71 Særnummer , ,50 Biofagredaktion , ,52 Møder , ,96 Biokonference , ,11 Regionalsekretærårsmøde , ,87 Gebyrer 1.000,00 970,00 Kontor,div 8.000, ,06 Porto, tlf, it it , ,15 Løn,Nucleus sekretær , ,00 Fagdidaktiske kurser 5.000, ,00 Regionsmøder ,00 -- Gaver mm 1.200, , , ,88 Aarhus august 2012 Joan Ilsø Sørensen 25

26 Regnskabsoversigt FaDB-kurser 2011 Regnskabsoversigt FaDB-kurser 2011 Indtægt Udgift Saldo Overført fra Administration Kurser Noter Administration 980 Kontorartikler Sekretariatsbistand 0 Mødeudgifter Transport Forsikring Gebyrer Renter 0 0 Konsortier (bilag efter regskabsafslutning) 584 Diverse for sent indsendte bilag Kurser Indtægt Udgift Overskud Underskud Eksperimentel gentek Nærum Marts Eksperimentel gentek Solrød 10 november Eksperimentel gentek Egå September Vaden i forandring Malaria og antistoffer Nepal Muskelfysiologi Seminarer SRP Biologi-Idræt Blodets kemi Konsortier Ny skriftlighed og progression i biologi Biologisk fagdidaktik Eksperimentel klimaundervisning

27 14032 Biologi Findes som e-bog Til A, B, og C-niveau Gymnasie Bios Et biologisystem, der lever op til alle krav på A, B og C-niveau Gymnasie Bios Grundbog 1, 216 sider, kr. 285,- ex moms Selvstændige arbejdsformer Gymnasie BIOS er bygget op med korte fagligt solide tekster sat op i overskuelige opslag. Hvert kapitel afsluttes med opgaver, som lægger op til selv stændigt arbejde på flere niveauer. Tager afsæt i elevernes forhåndsviden Gymnasie BIOS 1 dækker biologi på C-niveau og tager udgangspunkt i det, eleverne har lært i grundskolen og opfrisker deres viden. Gymna-sie BIOS 2 dækker sammen med Gymnasie BIOS 1 alt kernestoffet til biologi på B-niveau. Gymnasie BIOS 2 dækker kernestoffet til det 1-årige valgfag i biologi på B-niveau. Gymnasie BIOS 3 er beregnet til fortsætterundervisningen på A-niveau, og man vil naturligt veksle mellem Gymnasie BIOS 2 og 3. Derudover indeholder alle bøger en stor mængde supplerende stof. Gymnasie Bios Grundbog 2, 256 sider, kr. 299,- ex moms Gymnasie Bios Grundbog 3, 200 sider, kr. 265,- ex moms se bl.a. eksperimenter på gymnasiebios.gyldendal.dk GYL Ann_Biofag nr 4_Gymnasie BIOS_150x220.indd 1 24/07/

28 Tidsplan for Biologiolympiaden Senest d. 26. oktober 2012 indsendes tilmeldingsblanket til Der udsendes invitationer og tilmeldingsblanket til skolerne ca. d. 10. september Torsdag d. 8. november 2012: Biologiolympiade på skolen. Skolens kontaktperson får opgaver, svarark og facitliste tilsendt elektronisk nogle dage inden prøven. Senest d. 25. november 2012: Send svar fra de tre bedste elever. Skolen sender de rettede svarark med pointsammentælling fra de tre elever der har klaret prøven bedst. På baggrund af de indsendte besvarelser udvælges de 30 elever med højeste antal point på landsplan. Skolen bliver inden jul 2012 underrettet om, hvilke elever der har kvalificeret sig til at gå videre til semifinalen. Søndag aften d tirsdag d. 15. januar 2013: Semifinale på SDU, Odense. Blandt de 30 deltagere nomineres de 15 bedste som finalister, der går videre til træning og finale. Torsdag aften d søndag d. 27. januar 2013: Træning ved medarbejdere fra KU Her trænes teknikker, laboratoriefærdigheder, biologiske observationer m.v. Ved træningen får eleverne ny viden og lærer metoder og teknikker som også kan komme dem til gode til eksamen! Fredag aften d søndag d. 3. marts 2013: Træning på Aalborg Universitet Her trænes i teori og praktisk laboratoriearbejde i samarbejde med forskere fra AAU. Onsdag aften d fredag d. 5. april 2013: Finale på Aarhus Universitet Her kåres de 4 vindere, der deltager i d. 24. Internationale Biologi Olympiade i Schweiz. Weekend i april 2013: Træning med tidligere IBO deltagere Søndag d. 7.juli - tirsdag d. 10. juli 2013: Træning i København Træningen foregår på KU, DTU og evt. i Københavns Zoologiske Have. Onsdag d. 10. juli - d. 21. juli 2013: Bern! Inden IBO-ugen tager vi til Schweiz i nogle dage, hvor vi træner deltagerne i teori og opgaveløsning. Med venlig hilsen Komiteen for biologiolympiaden i Danmark v. Kirsten Wøldike National koordinator for Biologiolympiaden 28

29 Nyhed på vej Udkommer oktober 2012 KroppeN i fokus Biologi A og idræt B her er bogen som kombinerer biologi og idræt på en ny måde. Bogen er skrevet af erfarne gymnasielærere, som har undervist i begge fag i en årrække. Bogen fokuserer på alle aspekter omkring den arbejdende krop. Bogens primære målgruppe er elever på studie retninger, hvor Biologi A og idræt B mødes i et samspil. den kan også anvendes til idræt B og give inspiration til studieretningsprojekter m.m. Bogens kapitler er skrevet og arrangeret således at elever og undervisere både kan arbejde med stoffet på Biologi A niveau og på idræt B niveau. som nødvendigt baggrundsmateriale til bogens mange forskellige temaer gennem gås relevante fysiologiske systemer så som åndedræt, kredsløb, muskler, nerver, bevægeapparatets knogler, led og sener samt madens indholdsstoffer. følgende aktuelle temaer uddybes: Styrketræning Konditionstræning Træning i højderne Dykning Kostens betydning for præstationsevnen Opvarmning og temperatur regulering Idrætsskader og genoptræning Præstationsfremmende midler Bogens forfattere er Kirsten hede og paul paludan Müller. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, ,

30 Biologi Olympiaden Ikke KUN for biologi nørder måske bliver det dine elever der repræsenterer Danmark ved IBO i 2013! Danmark har siden 2005 sendt deltagere til den internationale biologiolympiade. Det er kun de færreste der får mulighed for at komme så langt, men mindre kan også gøre det! Det er både fagligt givende, sjovt og lærerigt at deltage i semifinale, træning og finale. Det er vores indtryk at der skabes netværk og venskaber på tværs af skoler og landets regioner, og vi hører at deltagelse fremmer såvel motivation for faget som karakterniveauet, og det er vel i grunden ikke så galt Nogle kolleger fortæller os, at opgaverne er for svære og at eleverne derfor kan opleve at føle sig dumme. Desuden har vi hørt nogle udtale at tidspresset stresser eleverne. Imidlertid har vi også gang på gang oplevet at elever, der slet ikke forventede at de havde mulighed for at gå videre, er nået både til semifinale og finale. HVORDAN giver vi flere elever muligheden for at deltage? Her er vores bud på hvad man kan gøre for at eleverne føler skoletesten meningsfuld: Lad elever med BI og BT deltage både i 2g og i 3g. Selvom de måske ikke kvalificerer sig blandt skolens top-3 som 2g elever, så ved de lidt om hvad opgaverne går ud på, når de i 3g har fået en bredere faglig viden. Vi har hvert år flere 2g elever som kvalificerer sig til at gå videre efter skoletesten. Elever fra 2g der også kvalificerer sig til finalen, opnår wild card til det følgende års semifinale: Det er der faktisk typisk 2-3 elever pr. år der har opnået! Gensynsglæden blandt dem er stor når de mødes igen ved semifinalen det følgende år. Lad deltagelsen tælle som en skriftlig aflevering/prøve! Fortæl eventuelt eleverne på forhånd, at kun udvalgte opgaver har indflydelse på karaktergivningen: Du ved hvilket stof der er gennemgået og hvilke af opgaverne eleverne kan forventes at kunne besvare. Fortæl eleverne at INGEN heller ikke lærerne kan svare rigtigt på alle opgaver, og at ca. 50 % rigtige svar oftest er tilstrækkeligt til at kvalificere sig til semifinalen på Syddansk Universitet i Odense. Fortæl dem, at deltagelse i semifinalen giver faglige udfordringer og rigtig spændende oplevelser. Giv eleverne et link til tidligere opgaver som de kan øve sig på: Fortæl dem at der også ligger facit så de selv kan tjekke hvor mange rigtige svar de fik. Linket er til EMUEN: dk/gym/fag/bi/inspiration/biool2012/ index.html Fortæl at det at mødes med kammerater med samme tilgang er en fornøjelse og at venskaber knyttes på tværs af skoler! 30