Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)"

Transkript

1 Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I det efterfølgende vil vi især fokusere på anvendelsen af de samfundsvidenskabelige metoder. Ofte siges det, at samfundsvidenskaberne fokuserer på opstilling af generelle modeller for menneskeskabte strukturer og processer og på interaktion (det almene), og historie fokuserer på det unikke (det specielle). I arbejdet med at forklare virkeligheden bag den unikke historiske hændelse kan historiefaget, ud over sin egen hermeneutiske metode koncentreret om kilderne, også bruge samfundsvidenskabelige metoder og modeller. Modeller for styreformer, demokratiopfattelser og økonomisk politik kan være særdeles anvendelige. Yderligere bruger historie i høj grad samfundsvidenskabelige metoder i behandlingen af empirisk materiale. I historie fungerer modellerne som ramme for analyserne af specifikke forhold. Når man eksempelvis arbejder med Holocaust og skal forsøge at forklare, hvorfor det kunne ske, så kan man tage udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig model/teori om det moderne industrisamfunds effektivitet og bureaukrati. Denne model forklarer imidlertid ikke, hvorfor det var i Tyskland og ikke i andre industrialiserede lande som Frankrig, England eller Danmark, at Holocaust blev gennemført. Her må den historisk-hermeneutiske metode på banen. Selvom historiefaget således i sit udgangspunkt er hermeneutisk, så vil faget historie i mange sammenhænge også bruge forskellige samfundsvidenskabelige tilgange. Samfundsfaglig metode: Man taler om samfundsfaglig metode, når vi bruger begreber, lovmæssigheder, modeller/teorier primært fra økonomi, sociologi og politologi, men også fra de øvrige samfundsfaglige discipliner til beskrivelse og tolkning af aktuelle problemstillinger i den virkelige verden. Man arbejder altså samfundsfagligt, når man: udvælger relevant kilder i forhold samfundsfaglige begreber, modeller og teorier argumenterer systematisk med anvendelse af samfundsfaglige begreber, modeller og teorier. konkluderer i forhold til samfundsfaglige begreber, modeller og teorier Disse redskaber (og flere andre) anvendes i samfundsfag til den samfundsfaglige beskrivelse og tolkning af verden. Redskaberne er egentlig ikke specielt samfundsvidenskabelige, men deres anvendelse i samfundsfag vil som regel være det, fordi de bruges til at beskrive og tolke sociologiske, politologiske og økonomiske synsvinkler. Når faget historie arbejder sammen med et andet humanistisk fag Med det formål, at opstille modeller for det generelle (almene), som er et af kernepunkterne i samfundsvidenskabelig metode, er det nødvendigt at inddrage den samfundsvidenskabelige teoridannelse. Teorierne er kendt stof i historieundervisningen, men det er måden, hvorpå de

2 anvendes, der er forskellig. Oftest bruges de i historie som forklaringsramme, der beskriver udviklingen i en given tid. I denne sammenhæng benyttes de som modeller, som spejler en given tid. Nedenfor skitseres eksempler, hvor historie indgår som et humanistisk såvel som samfundsvidenskabeligt fag i fx et AT-forløb: Emne: Demokrati Oldtidskundskab: Det athenske demokrati. Uddrag af: Aristoteles: Athenernes Statsforfatning, o. 330 fvt. Historie: Samfundsvidenskabelig vinkel: Evt. uddrag af Montesquieu: Om Lovenes ånd, Evt. uddrag af Hal Koch: Hvad er demokrati? Forskellige nutidige demokratiopfattelser set i forhold til det Athenske demokrati. Historisk/hermeneutisk: Analysere diverse tekster som kilde og se på årsager til, at demokratiet optræder i forskellige former til forskellige tider med udviklingen fra forsamlingsdemokrati til repræsentativt demokrati. Emne: Danmark o Enevælde eller diktatur? Dansk: Tekster af danske forfattere, der har medført påtale, fængsling eller landsforvisning. Historie: Teksterne fra dansk anvendes som kilde (kildekritik). Lovgivning m.m. omkring censur behandles. Det enevældige magtsystem i Danmark omkring år 1800 beskrives, og baggrunden for indførelse og fastholdelse af det enevældige system analyseres. Samfundsvidenskabelig vinkel: Teori om diktaturets væsen. Skal fx bruges til at afdække, hvorvidt enevælde og diktatur er sammenlignelige størrelser. Emne: Det udvidede familiebegreb i overklassen i England i begyndelsen af 1900-tallet. Engelsk: Analysere udvalgt episode af Upstairs Downstairs. Afsøge familiestrukturen upstairs, samt hvorledes downstairs fungerer som familie for sig selv og i samspil med familien upstairs. Historie: Analysere de benyttede tekster som kilde (kildekritik). Finde årsager til, at netop denne familietype kan eksistere i den givne periode i bl.a. England. Samfundsvidenskabelig vinkel: Familietyper set i forhold til samfundets udvikling. Marxistisk teori om samfundsklasser anvendes fx til at bestemme det engelske klassesamfund i perioden. Emne: Den økonomiske krise i 30 erne i Tyskland Tysk: En roman/noveller, der omhandler krisen i Tyskland i 1930 erne. F.eks. af Stephan Zweig, Bertolt Brecht. Historie: Konkrete årsager til krisen. Den litterære tekst anvendes som kilde til krisen og gøres til genstand for en kildekritisk analyse. Samfundsvidenskabelig vinkel: Keynes økonomiske teori afprøves, krisens karakter og de herskende økonomiske love bestemmes. Liberalistisk teori om marked og økonomi anvendes og efterprøves i forhold til 30 ernes krise og udviklingen af denne.

3 Humanistisk tilgang Samfundsvidenskabelig tilgang Genstandsområde Mennesket, bevidstheden (ånden), kulturen og historien Det foranderlige samfund globalt og nationalt. Produktion og fordeling (økonomiske strukturer) Politiske strukturer og institutioner, processer og magtrelationer Sociale strukturer og relationer Fokus IDIOGRAFISK (det særegne) Beskrivelse af det særegne/unikke/subjektive Fokus på specifikke årsagsforklaringer til unikke historiske begivenheder Hvilke særlige omstændigheder ligger bag den historiske udvikling/årsagssammenhæng Eks. Hvorfor var det specifikt i Tyskland, Holocaust blev udført, og hvorfor førte Hitler en aggressiv udenrigspolitik og startede erobringskrig NOMOTETISK (det lovmæssige) Forsøg på at finde lovmæssigheder og generelle mønstre i samfundsudviklingen/historien Generelle forklaringer eller teorier om sammenhænge. Hvilke generelle sociale, politiske eller økonomiske forklaringer/teorier kan belyse den historiske udvikling/årsagssammenhæng. Hvorfor kan et fænomen som Holocaust foregå i den vestlige verden hvilke teorier/generelle forklaringer kan give indsigt i det moderne industrisamfunds sociale, politiske og økonomiske strukturer og effektivitet. Skabelse af viden/arbejdsmetode Kritisk analyse og fortolkning af, hvad kilderne kan sige om den unikke virkelighed, kilden blev skabt i, eller beretter om - eller om kildens ophavsmand/forfatter. Når man undersøger unikke historiske hændelser/årsagsforløb m.m., kan man arbejde samfundsfagligt, hvis man beskriver/forklarer generelle tendenser og begivenheder ved inddragelse af relevante samfundsfaglige begreber, modeller og teorier.

4 Konkret metode Konkret metode fortsat HERMENEUTISK METODE (forforståelse> fortolkning -> ny forståelse -> osv.) KILDEKRITIK Analyse af kildematerialet: Hvad er det? Hvem har lavet materialet? Hvornår er det lavet? Hvad er formålet med kilden? Hvilke informationer giver kilden? Hvor troværdige er disse informationer? - Sammenstilling af kilderne for at afdække, hvor de bekræfter / modsiger hinanden. - På baggrund heraf fortolkning / vurdering af materialet i forhold til de overordnede spørgsmål, der ønskes belyst. - Materialet sættes ind i en større tidsmæssig sammenhæng. Hvad gik forud? Hvad kom efter? Hvilke forklaringer på brud / kontinuitet i udviklingen? Hvilke forhold har været afgørende for brud / kontinuitet. KVANTITATIV METODE Opstille hypoteser og teste dem Talbehandling/bruge statistik om samfundet Spørgeskemaundersøgelser m.v. KVALITATIV METODE Fortolkning af aktørers udsagn og adfærd Interviews Tekstanalyser (den hermeneutiske metode, tilgangene falder her sammen) Kildekritik Både induktiv og deduktiv tilgang Mål Forståelse for specifikke historiske sammenhænge/begivenheder Forståelse og generelle forklaringer via samspil mellem teori og empiri Eksempel 1 Når man skal forklare, 1) hvorfor det specifikt var i Tyskland, Holocaust blev udført eller 2) hvorfor Hitler førte en aggressiv udenrigspolitik og erobringskrig, er det nødvendigt at bruge den historiske kildekritik og metode. Når man skal forsøge at forklare, hvorfor Holocaust kunne foregå, så kan man tage udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig model/teori/forklaring om/af det moderne industrisamfunds sociale, politiske og økonomiske strukturer, effektivitet og bureaukrati. Webers Protestantiske etik kan fx være med til at forklare den nidkærhed og effektivitet, som holocaust blev

5 udført med. Udenrigspolitikken og erobringskrigene kan ligeledes forklares vha. teorier om international politik (realisme m.m.) Eksempel 2 Merkantilisme: Hvorfor opgav Storbritannien efterhånden det merkantilistiske princip efter koloniseringen af den nye verden?. Merkantilisme: Når man skal forsøge at forklare, hvorfor merkantilismen blev opgivet af de fleste lande, så kan man tage udgangspunkt i de økonomiske strukturer og teorier fra bl.a. Adam Smith, der påviste det skadelige i merkantilismen og anbefalede et frit marked for varer Eksempel 3 Hvorfor og hvordan Spanien i tallet koloniserede store dele af den nye verden, tog slaver og mishandlede dem? Hvilke økonomiske, politiske og sociale strukturer i Europa, der skabte grundlaget for den vestlige verdens kolonisering af den nye verden og den vestlige kulturimperialisme Marxistiske teorier m.m. Summa Summarum Men oftest i praksis en glidende vekselvirkning mellem den humanistiske/idiografiske og samfundsvidenskabelige/nomotetiske tilgang

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Kernetekst Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Janne Bisgaard Nielsen, adjunkt i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0005 www I dette afsnit lærer du tre hyppigt brugte samfundsfaglige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag.

Læs mere

BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel

BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel CITIZEN INVOLVEMENT From the Social Workers point of view Malene Norman Larsen Studienr.: 163391 Rikke Stenbæk Studienr.: 163448 RH11B Vejleder:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis Bachelor 7. semester Gruppe 17 Studienumre: PV09123, PV0126 REFLEKTÉR! - En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis - En handleorienteret belysning af

Læs mere

Samarbejdet mellem kommune og fængsel

Samarbejdet mellem kommune og fængsel Indholdsfortegnelse Kap. 1 Læsevejledning... 4 Kap. 2 Indledning... 5 2.1 Problemfelt... 6 Kap. 3 Problemformulering... 7 Kap. 4 Afgrænsning... 8 Kap. 5 Kontekst... 9 5.1 Fængslet Møgelkær... 9 5.2 Randers

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14.

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemfelt... 3 3. Problemformulering... 4 4. Metode... 4 5. Hvad er etnografi?... 5 6. Etnografi i historisk perspektiv... 9 7. Feltarbejdet... 12 7.1 Deltagerobservation...

Læs mere

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Af Bente Hovmand fysioterapeut M Sc og Jeanette Præstegaard fysioterapeut M Sc Historien om en tåre Den unge pige bøjede hovedet. Øjnene blev

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere

hvem snakker man med, når man er 18 år?

hvem snakker man med, når man er 18 år? SPECIALE, KANDIDATUDDANNELSEN I SOCIALT ARBEJDE, ÅLBORG UNIVERSITET. 2010 hvem snakker man med, når man er 18 år? -en undersøgelse af sociale problemer hos unge der har mistet en forælder Af Tina Kyhl

Læs mere

IT-governance i et strategisk forandrings- og ledelsesperspektiv Claus Borum Poulsen & Maria Baun Lauridsen

IT-governance i et strategisk forandrings- og ledelsesperspektiv Claus Borum Poulsen & Maria Baun Lauridsen 1 Abstract This report is a thesis that concludes our Master of Science in Information Technology in E- business. Within the area of strategic use of IT many managers fail to realize the importance of

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: Semester: Hus: Projekttitel: Projektvejleder: Gruppenr.: 2013 3. semester 19.2 ARBEJD!

Læs mere

Pædagogernes oplevelse af den nye skolereformen empirisk analyse

Pædagogernes oplevelse af den nye skolereformen empirisk analyse Pædagogernes oplevelse af den nye skolereformen empirisk analyse Sarah Steen Jönsson (46466) Emilie Lai Kaarsberg (46346) Michael Bache Kjær (47157) Karin Enggaard (53312) Roskilde Universitet - Pædagogik

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Denne projektrapport er en faglig vinkel på projekt Det gode liv i landområderne udvikling af det mobile bibliotek. Rapporten henvender

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education 2015:1

Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education 2015:1 Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education Historiefagets forhold til redegørelse Nordidactica 2015:1 ISSN 2000-9879 The online version of this paper can be found at: www.kau.se/nordidactica

Læs mere

Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i

Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i Antologiens brug i undervisningssammenhæng Ved Kasper Vandborg Rasmussen Fiktion og fakta Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i klassisk forstand.

Læs mere

Forsvar for fortiden

Forsvar for fortiden AF CARSTEN DUE-NIELSEN Er fortidens fremtid truet? Det kunne man forestille sig efter at have læst Bernard Eric Jensens indlæg om faghistorikeres historiebegreb. 1 Indlægget kan umiddelbart tolkes som

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere