Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Transkript

1 Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I det efterfølgende vil vi især fokusere på anvendelsen af de samfundsvidenskabelige metoder. Ofte siges det, at samfundsvidenskaberne fokuserer på opstilling af generelle modeller for menneskeskabte strukturer og processer og på interaktion (det almene), og historie fokuserer på det unikke (det specielle). I arbejdet med at forklare virkeligheden bag den unikke historiske hændelse kan historiefaget, ud over sin egen hermeneutiske metode koncentreret om kilderne, også bruge samfundsvidenskabelige metoder og modeller. Modeller for styreformer, demokratiopfattelser og økonomisk politik kan være særdeles anvendelige. Yderligere bruger historie i høj grad samfundsvidenskabelige metoder i behandlingen af empirisk materiale. I historie fungerer modellerne som ramme for analyserne af specifikke forhold. Når man eksempelvis arbejder med Holocaust og skal forsøge at forklare, hvorfor det kunne ske, så kan man tage udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig model/teori om det moderne industrisamfunds effektivitet og bureaukrati. Denne model forklarer imidlertid ikke, hvorfor det var i Tyskland og ikke i andre industrialiserede lande som Frankrig, England eller Danmark, at Holocaust blev gennemført. Her må den historisk-hermeneutiske metode på banen. Selvom historiefaget således i sit udgangspunkt er hermeneutisk, så vil faget historie i mange sammenhænge også bruge forskellige samfundsvidenskabelige tilgange. Samfundsfaglig metode: Man taler om samfundsfaglig metode, når vi bruger begreber, lovmæssigheder, modeller/teorier primært fra økonomi, sociologi og politologi, men også fra de øvrige samfundsfaglige discipliner til beskrivelse og tolkning af aktuelle problemstillinger i den virkelige verden. Man arbejder altså samfundsfagligt, når man: udvælger relevant kilder i forhold samfundsfaglige begreber, modeller og teorier argumenterer systematisk med anvendelse af samfundsfaglige begreber, modeller og teorier. konkluderer i forhold til samfundsfaglige begreber, modeller og teorier Disse redskaber (og flere andre) anvendes i samfundsfag til den samfundsfaglige beskrivelse og tolkning af verden. Redskaberne er egentlig ikke specielt samfundsvidenskabelige, men deres anvendelse i samfundsfag vil som regel være det, fordi de bruges til at beskrive og tolke sociologiske, politologiske og økonomiske synsvinkler. Når faget historie arbejder sammen med et andet humanistisk fag Med det formål, at opstille modeller for det generelle (almene), som er et af kernepunkterne i samfundsvidenskabelig metode, er det nødvendigt at inddrage den samfundsvidenskabelige teoridannelse. Teorierne er kendt stof i historieundervisningen, men det er måden, hvorpå de

2 anvendes, der er forskellig. Oftest bruges de i historie som forklaringsramme, der beskriver udviklingen i en given tid. I denne sammenhæng benyttes de som modeller, som spejler en given tid. Nedenfor skitseres eksempler, hvor historie indgår som et humanistisk såvel som samfundsvidenskabeligt fag i fx et AT-forløb: Emne: Demokrati Oldtidskundskab: Det athenske demokrati. Uddrag af: Aristoteles: Athenernes Statsforfatning, o. 330 fvt. Historie: Samfundsvidenskabelig vinkel: Evt. uddrag af Montesquieu: Om Lovenes ånd, Evt. uddrag af Hal Koch: Hvad er demokrati? Forskellige nutidige demokratiopfattelser set i forhold til det Athenske demokrati. Historisk/hermeneutisk: Analysere diverse tekster som kilde og se på årsager til, at demokratiet optræder i forskellige former til forskellige tider med udviklingen fra forsamlingsdemokrati til repræsentativt demokrati. Emne: Danmark o Enevælde eller diktatur? Dansk: Tekster af danske forfattere, der har medført påtale, fængsling eller landsforvisning. Historie: Teksterne fra dansk anvendes som kilde (kildekritik). Lovgivning m.m. omkring censur behandles. Det enevældige magtsystem i Danmark omkring år 1800 beskrives, og baggrunden for indførelse og fastholdelse af det enevældige system analyseres. Samfundsvidenskabelig vinkel: Teori om diktaturets væsen. Skal fx bruges til at afdække, hvorvidt enevælde og diktatur er sammenlignelige størrelser. Emne: Det udvidede familiebegreb i overklassen i England i begyndelsen af 1900-tallet. Engelsk: Analysere udvalgt episode af Upstairs Downstairs. Afsøge familiestrukturen upstairs, samt hvorledes downstairs fungerer som familie for sig selv og i samspil med familien upstairs. Historie: Analysere de benyttede tekster som kilde (kildekritik). Finde årsager til, at netop denne familietype kan eksistere i den givne periode i bl.a. England. Samfundsvidenskabelig vinkel: Familietyper set i forhold til samfundets udvikling. Marxistisk teori om samfundsklasser anvendes fx til at bestemme det engelske klassesamfund i perioden. Emne: Den økonomiske krise i 30 erne i Tyskland Tysk: En roman/noveller, der omhandler krisen i Tyskland i 1930 erne. F.eks. af Stephan Zweig, Bertolt Brecht. Historie: Konkrete årsager til krisen. Den litterære tekst anvendes som kilde til krisen og gøres til genstand for en kildekritisk analyse. Samfundsvidenskabelig vinkel: Keynes økonomiske teori afprøves, krisens karakter og de herskende økonomiske love bestemmes. Liberalistisk teori om marked og økonomi anvendes og efterprøves i forhold til 30 ernes krise og udviklingen af denne.

3 Humanistisk tilgang Samfundsvidenskabelig tilgang Genstandsområde Mennesket, bevidstheden (ånden), kulturen og historien Det foranderlige samfund globalt og nationalt. Produktion og fordeling (økonomiske strukturer) Politiske strukturer og institutioner, processer og magtrelationer Sociale strukturer og relationer Fokus IDIOGRAFISK (det særegne) Beskrivelse af det særegne/unikke/subjektive Fokus på specifikke årsagsforklaringer til unikke historiske begivenheder Hvilke særlige omstændigheder ligger bag den historiske udvikling/årsagssammenhæng Eks. Hvorfor var det specifikt i Tyskland, Holocaust blev udført, og hvorfor førte Hitler en aggressiv udenrigspolitik og startede erobringskrig NOMOTETISK (det lovmæssige) Forsøg på at finde lovmæssigheder og generelle mønstre i samfundsudviklingen/historien Generelle forklaringer eller teorier om sammenhænge. Hvilke generelle sociale, politiske eller økonomiske forklaringer/teorier kan belyse den historiske udvikling/årsagssammenhæng. Hvorfor kan et fænomen som Holocaust foregå i den vestlige verden hvilke teorier/generelle forklaringer kan give indsigt i det moderne industrisamfunds sociale, politiske og økonomiske strukturer og effektivitet. Skabelse af viden/arbejdsmetode Kritisk analyse og fortolkning af, hvad kilderne kan sige om den unikke virkelighed, kilden blev skabt i, eller beretter om - eller om kildens ophavsmand/forfatter. Når man undersøger unikke historiske hændelser/årsagsforløb m.m., kan man arbejde samfundsfagligt, hvis man beskriver/forklarer generelle tendenser og begivenheder ved inddragelse af relevante samfundsfaglige begreber, modeller og teorier.

4 Konkret metode Konkret metode fortsat HERMENEUTISK METODE (forforståelse> fortolkning -> ny forståelse -> osv.) KILDEKRITIK Analyse af kildematerialet: Hvad er det? Hvem har lavet materialet? Hvornår er det lavet? Hvad er formålet med kilden? Hvilke informationer giver kilden? Hvor troværdige er disse informationer? - Sammenstilling af kilderne for at afdække, hvor de bekræfter / modsiger hinanden. - På baggrund heraf fortolkning / vurdering af materialet i forhold til de overordnede spørgsmål, der ønskes belyst. - Materialet sættes ind i en større tidsmæssig sammenhæng. Hvad gik forud? Hvad kom efter? Hvilke forklaringer på brud / kontinuitet i udviklingen? Hvilke forhold har været afgørende for brud / kontinuitet. KVANTITATIV METODE Opstille hypoteser og teste dem Talbehandling/bruge statistik om samfundet Spørgeskemaundersøgelser m.v. KVALITATIV METODE Fortolkning af aktørers udsagn og adfærd Interviews Tekstanalyser (den hermeneutiske metode, tilgangene falder her sammen) Kildekritik Både induktiv og deduktiv tilgang Mål Forståelse for specifikke historiske sammenhænge/begivenheder Forståelse og generelle forklaringer via samspil mellem teori og empiri Eksempel 1 Når man skal forklare, 1) hvorfor det specifikt var i Tyskland, Holocaust blev udført eller 2) hvorfor Hitler førte en aggressiv udenrigspolitik og erobringskrig, er det nødvendigt at bruge den historiske kildekritik og metode. Når man skal forsøge at forklare, hvorfor Holocaust kunne foregå, så kan man tage udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig model/teori/forklaring om/af det moderne industrisamfunds sociale, politiske og økonomiske strukturer, effektivitet og bureaukrati. Webers Protestantiske etik kan fx være med til at forklare den nidkærhed og effektivitet, som holocaust blev

5 udført med. Udenrigspolitikken og erobringskrigene kan ligeledes forklares vha. teorier om international politik (realisme m.m.) Eksempel 2 Merkantilisme: Hvorfor opgav Storbritannien efterhånden det merkantilistiske princip efter koloniseringen af den nye verden?. Merkantilisme: Når man skal forsøge at forklare, hvorfor merkantilismen blev opgivet af de fleste lande, så kan man tage udgangspunkt i de økonomiske strukturer og teorier fra bl.a. Adam Smith, der påviste det skadelige i merkantilismen og anbefalede et frit marked for varer Eksempel 3 Hvorfor og hvordan Spanien i tallet koloniserede store dele af den nye verden, tog slaver og mishandlede dem? Hvilke økonomiske, politiske og sociale strukturer i Europa, der skabte grundlaget for den vestlige verdens kolonisering af den nye verden og den vestlige kulturimperialisme Marxistiske teorier m.m. Summa Summarum Men oftest i praksis en glidende vekselvirkning mellem den humanistiske/idiografiske og samfundsvidenskabelige/nomotetiske tilgang