VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene"

Transkript

1 VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag. s.12 Dokumentation noter og litteraturliste s.15 Bedømmelsen af opgaven s.16 1

2 Den større skriftlige opgave Denne folder giver dig et indblik i, hvad det indebærer at skrive større skriftlig opgave (SSO) i de forskellige fag, og du får gode råd til hvordan du vælger emne, hvordan du forbereder dig på opgaveugen, hvad der forventes af din opgave, og meget andet. I folderen kan du læse eksempler på opgaveformuleringer til SSO i fagene historie, dansk, matematik og fysik. Opgaveformuleringerne er kommenteret, sådan at du bliver klogere på hvordan du skal besvare de enkelte led i opgaveformuleringen. Vi har valgt disse 4 fag, fordi metoderne i alle fagrækkens fag hermed bliver repræsenteret. Kravene til SSO i dansk minder fx rigtig meget om kravene til SSO i alle fremmedsprog, kravene til SSO i historie minder meget om kravene i fag som samfundsfag, psykologi og religion, og endelig er kravene til SSO i fysik er helt på linje med kravene til SSO i andre naturvidenskabelige fag. Forberedelse til SSO opgaven Det er vigtigt, at du starter med at forberede din SSO opgave i god tid. Det kræver tid og omtanke at vælge det rigtige emne. Samtidigt skal du også udnytte, at SSO opgaven i princippet er en eksamen, hvor du selv vælger emnet. Det gælder derfor om at vælge et emne, som du selv synes er spændende, og som du virkelig har lyst til at dykke ned og fordybe dig i. Når du har fundet et spændende emne, er det tid til at tage den første kontakt til din SSO vejleder. Det vil typisk men ikke altid være en nuværende eller tidligere lærer i det fag, som du overvejer at skrive i. Samtidig skal du selv i gang med at undersøge emnet. I det efterfølgende vil vi først give nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med at undersøge et emne. Herefter følger de fire kommenterede eksempler på opgaveformuleringer i fagene historie, dansk, matematik og de naturvidenskabelige fag. Informations- og litteratursøgning Først og fremmest skal du undersøge, hvorvidt der er materiale i form af bøger, leksika, internet mm., som opgaven kan skrives på baggrund af. Tag på biblioteket og få overblik over hvilken litteratur der er om emnet. Brug bibliotekarernes ekspertise som hjælp til at finde relevant materiale. Et godt sted at starte på internettet er leksikonet: Den Store Danske ( ). Her har du mulighed for via opslag at danne dig et overblik over dit område. Overblikslæsning Start med at orientere dig i området læs dig ind i stoffet. Få overblik over de forskellige temaer, aspekter og problemstillinger som emnet omfatter. 2

3 Skriv løs! Begynd allerede nu med at skrive om dit emne. Brug tænkeskrivning, hvor du skriver, for at udvikle ideer, for at forstå og bearbejde den nye viden, som du har tilegnet dig. Udarbejd evt. et mindmap til at organisere din viden. Reflektér over, hvordan du er blevet klogere på området efter at have læst de forskellige tekster. Formulér hv-spørgsmål (fx hvad, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor) til dit emne for at afklare, hvad du vil. Indkreds på denne måde mulige problemstillinger som opgaven kan omhandle. Fokus og afgrænsning af område Efter det formelle områdevalg seks uger før skriveugen, er tiden inde til at afgrænse dit område: hvilket fokus skal opgaven have? Hvad er det, som du i opgaven vil stille skarpt på? Dvs. hvilken problemstilling ønsker du overordnet at belyse? Eksempel: hvis du ønsker at skrive SSO i historie om vikingetiden, hvilket aspekt ved emnet er det så, du ønsker at belyse nærmere? Skal fokus lægges på vikingetogterne, kongemagtens centralisering, Danmarks overgang til kristendommen, eller? Nærlæsning Foretag en mere målrettet og dybdegående læsning efter afgræsning af område. Før en logbog, hvor du registrerer, hvad du har læst samtidig med, at du noterer enkelte centrale pointer ned. Hvad kan hver enkelt tekst bruges til ift. dit valg af fokus/ problemstilling? Vejledningssamtale Husk at jo mere information du kan videregive til din vejleder fra dit arbejde med SSO opgaven, jo bedre er din vejleder klædt på til at lave en opgaveformulering som stemmer overens med dine forventninger. Udarbejd derfor et statuspapir til samtalen med din vejleder, hvor du i punktform gør rede for: - Emne/ fokus/afgrænsning hvilket aspekt ved emnet ønsker du at belyse? - Hvilke(n) problemstilling(er) skal opgave tage udgangspunkt i? (medtænk de tre taksonomiske niveauer: hvad ønsker du at gøre rede for, analysere og vurdere?)? - Disposition: Lav en foreløbig skitse over opgavens struktur hvilke afsnit skal opgaven have? - Materialeoversigt - i form af bøger/ leksika/ internet. - Kilder: Hvilke kilder kan inddrages til at belyse problemstillingen? Førskrivning Begynd allerede inden selve skriveugen at skrive mindre afsnit. Få din viden nedfældet på papir, så du ikke skal gå og huske på det hele. Det tydeliggør samtidig over for dig selv, hvilke dele af stoffet du har styr på og hvor din forståelse og argumentation halter. Denne førskrivning er ikke spildt arbejde, da man ofte i selve skriveugen kan anvende dele heraf i den endelige opgavebesvarelse. 3

4 SSO i historie Valg af område I historie er mulighederne for valg af område til SSO opgaven utallige. Det er muligt at vælge et område, som du allerede har stiftet bekendtskab med via historieundervisningen. Her kan du gennem arbejdet med SSO opgaven fordybe dig yderligere i et bestemt aspekt ved emnet. Du kan dog også vælge et område, som du ikke har et nærmere forhåndskendskab til. Vigtigst af alt - vælg efter interesse! Ofte starter en SSO således: Vikingetiden, den har altid fascineret mig, fordi.! Tal indledende med din historielærer om mulige område til opgaven og evt. litteratur. At mulighederne for valg af område er utallige er dog ikke ensbetydende med, at alle områder er praktisk mulige at realisere. Eksempel på opgaveformulering i historie Område: Danmark i 1800-tallet med fokus på demokratiet. Opgaveformulering: Der ønskes: 1. En redegørelse for overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark i midten af tallet. 1. En diskussion af hvilke forhold, der lå til grund for demokratiets indførelse med Junigrundloven 1849, samt en vurdering af, hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk for brud eller kontinuitet i dansk historie i 1800-tallet. 1. En vurdering af det demokrati, der indføres i 1849 set i lyset af den senere udvikling af demokratiet i Danmark. Uddybning af opgaveformuleringen SSO-opgaveformuleringen skal indeholde noget nyt i form et uventet spørgsmål eller en vedlagt kilde (bilag) som du skal inddrage i din besvarelse. Opgaveformulering følge typisk en bestemt skabelon bestående af 3-4 spørgsmål, der er bygget over de taksonomiske niveauer: redegørelse analyse vurdering. Udover at anvende din historiske viden til at besvare de 3-4 opgavespørgsmål skal du således også vise, at du kan lave en redegørelse, analyse og vurdering. Men hvad menes der med redegørelse, analyse, og vurdering i historiefaget? Redegørelse I ovenstående opgaveformulering skal du som det første gøre rede for hvordan overgangen fra enevælde til demokrati foregik i Danmark i 1800-tallet. Ved en redegørelse gengiver du den historiske viden som du har tilegnet dig om demokratiets indførelse og hjælper læseren med at 4

5 se det væsentlige ved denne historiske begivenhed. Læg desuden mærke til den afgrænsning (geografisk og tidsmæssigt), der ligger i opgaveformuleringen: i Danmark i 1800-tallet. Når du gør rede for noget, sættes de oplysninger, du har fundet under din informationssøgning, ind i en sammenhængende beskrivelse. På dette niveau demonstrerer du kendskab til emnet og præsenterer nogle faktuelle oplysninger. Redegørelsen er reproducerende, men har et fokus, der er udvalgt af dig. En redegørelse er således ikke et ureflekteret referat af en historiebog - men en fokuseret fremstilling, hvor du som formidler udvælger de mest centrale aspekter ved fx en historisk begivenhed som her demokratiets indførelse i DK. Som opgaveskriver skal du i høj grad tage stilling til, hvad der er relevant at tage med i redegørelsen i forhold besvarelsen af den samlede opgaveformulering. Det er ikke muligt at få alt med vær derfor fokuseret! Redegørelsen er det afsnit, der skal fylde mindst i SSO-opgaven og er grundlaget for det videre arbejde med opgaven: redegørelsen sætter rammen omkring den mere dyberegående analyse og er et springbræt til det mere perspektiverende vurderingsafsnit. Analyse Som det næste punkt i opgaveformuleringen skal du diskutere hvilke forhold der lå til grund for demokratiets indførelse med Junigrundloven Dette punkt lægger op til en analyse, hvor du opstiller og sammenholder forskellige årsagsforklaringer på demokratiets indførelse i Danmark. Analyse betyder at pille fra hinanden. Analysen er typisk den dybdeborende del af opgaven, hvor det redegørende afsnit underkastes en nærmere undersøgelse. Analyse kræver større selvstændighed end en redegørelse man viser sine analytiske evner. Årsagsforklaringer En analyse i historiefaget handler typisk som i dette tilfælde - om at forklare sammenhænge og årsager i fortiden. I ovenstående opgaveformulering skal du altså diskutere hvilke faktorer (årsagsforklaringer), der lå til grund for demokratiets indførelse. Ofte har de fleste historiske begivenheder ikke blot én forklaring. Der er tale om et samspil mellem flere årsager - jf. ordet diskussion i opgaveformuleringen. Man sondrer typisk mellem individuelle aktør-forklaringer, strukturelle samfundsmæssige forklaringer og mere idémæssige forklaringer. Kildeanalyse/ kildekritikken historiefagets metode Udover årsagsforklaringer omfatter analyseafsnittet ligeledes typisk en undersøgelse af historiske kilder. Arbejdet med kilder er historikerens forbindelseslinje til fortiden, og derfor indtager kildeanalyse og kildekritik en central placering i historiefaget. Den kildekritiske metode består i al sin enkelthed i, at stille spørgsmål til kilderne. Spørgsmålene danner baggrund for kritisk refleksion. Kildeanalysens formål er dobbelt: på den ene side bruges kildeanalysen som et element i opgavebesvarelsen på den anden side bruges den til at demonstrere dine metodiske færdigheder. Overvej hvilke kilder der er interessante og relevante at inddrage i din opgave. Sammenligning 5

6 En historiefaglig analyse omfatter for det tredje typisk også en sammenligning dvs. man påviser forskelle og ligheder mellem fx forskellige historiske perioder, indholdet af forskellige kilder (forskellige aktørers holdninger og virkelighedsforståelse) eller forskellige historiske fremstillinger af samme fortidige begivenhed. Analyseafsnittet fylder typisk mest i den samlede opgavebesvarelse. Vurdering I opgaveformuleringen bliver du endvidere bedt om at foretage en vurdering af to forhold: 1)hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk for brud eller kontinuitet i dansk historie, og 2) hvor demokratisk Junigrundloven 1849 var set i lyset af den senere udvikling af demokratiet i DK? For at besvare det første vurderingsspørgsmål skal du på baggrund af din historiske viden afveje, hvad der på den ene side taler for, at demokratiets indførelse markerer et brud i Danmarks historie og, hvad der på den anden side taler for at overgangen mere er præget af kontinuitet. Du skal således demonstrere dine analytiske evner igennem din stillingtagen til den historiske demokratiske udvikling i DK i 1800-tallet. I det andet vurderingsspørgsmål skal du ligeledes tage stilling til, hvor demokratisk junigrundloven var sammenlignet med den senere udvikling af demokratiet i DK. En vurdering er ikke en subjektiv tilkendegivelse af, hvad man selv mener, men er et udtryk for en selvstændig stillingtagen (til forskellige fortidige forhold), der hviler på faglig indsigt og saglige argumenter. I historiefaget handler en vurdering typisk om at vurdere konsekvenserne af en fortidig handling eller en begivenhed fx: Hvilken betydning havde demokratiets indførelse for?. Ved en vurdering gives derfor en begrundet fortolkning af nogle forhold i din historieopgave det fx være en stillingtagen til forskellige udlægninger af historien. En vurdering har ofte et perspektiverende tilsnit (jf. opgaveformuleringen), da konsekvenserne af en fortidig begivenhed ofte sættes ind i en større historisk sammenhæng: Hvor demokratisk var Junigrundloven anno 1849 set i lyset af den senere udvikling?. En vurdering er det mest selvstændige taksonomiske niveau, hvor man demonstrerer historiske overblik og indsigt. 6

7 SSO i dansk Valg af område I en større skriftlig opgave i dansk skal man vise, at man kan arbejde med forskellige danskfaglige emner og bruge danskfaglige metoder. Emnerne kan f.eks. være: Litteraturhistorie (f.eks. Det moderne gennembrud) Et forfatterskab (f.eks. Naja Marie Aidt) Et værk (f.eks. Et Dukkehjem af Henrik Ibsen) Nyhedsformidling (f.eks. reportagen og nyhedsartiklen) En genre (f.eks. eventyr) Sprog (f.eks. slang) I den første kontakt med din vejleder forventes det, at du har en ide om, hvilket emne, du gerne vil skrive om, samt at du selv har fundet materiale på biblioteket og på internettet. Det kunne som i nedenstående eksempel være, at du havde en ide om, at du gerne ville skive om naturalisme og havde fundet nogle gode bøger om emnet på biblioteket. Du og din vejleder vil så diskutere, hvad der indenfor emnet kunne være interessant at fokusere på. I dette tilfælde kunne det være, at I blev enige om at fokusere på Mogens. Ud fra jeres diskussion og ud fra den faglige vinkel, som du har valgt, laver din vejleder en opgaveformulering. Eksempel på opgaveformulering i dansk Der ønskes en kort redegørelse for naturalismen, som den kommer til udtryk i menneskesyn og litterær stil i 1800-tallet. Der ønskes en analyse og fortolkning af J. P.Jacobsens Mogens med særligt fokus på, hvordan naturalismen kommer tiludtryk i bl.a. skildringen af hovedpersonen. Dernæst ønskes en sammenligning med et eller flere eksempler på naturalisme i J. P. Jakobsens forfatterskab Endelig ønskes med udgangspunkt i vedlagte bilag en diskussion og vurdering af det synspunkt at J. P. Jakobsen slet ikke var naturalist. Uddybning af opgaveformuleringen 7

8 En opgaveformulering som den ovenfor, vil ud over dine egne ideer indeholde ukendte aspekter eller bilag, som I ikke har talt om i vejledningen. I ovenstående eksempel kunne det være diskussionen af synspunktet at J. P. Jakobsen slet ikke er naturalist og det medfølgende bilag, som du ikke kendte på forhånd. Redegørelse I ovenstående opgaveformulering ønskes der, at du først redegør for naturalismen, som den kom til udtryk i 1800-tallet. I redegørelsen skal du formidle det væsentlige i den faglitteratur, du har læst, men du skal bruge dine egne ord, og du skal selv strukturere din fremstilling. Du skal altså ikke skrive et stykke fra en teoritekst af og lave en lille smule om. Analyse Opgaveformuleringens næste punkt er en analyse af J.P. Jakobsens, Mogens. Analysen er sammen med fortolkningen kernen i danskfaget. At analysere er at belyse tekstens enkeltdele ved hjælp af danskfagets værktøj og metoder. Det kan være en bestemt person, som du ser nærmere på ved en personkarakteristik, tekstens billedsprog, du belyser i en metaforanalyse, eller tekstens komposition, du zoomer ind på. I ovenstående opgaveformulering står der ikke, hvilke analyseelementer, du skal benytte i din analyse, og det er derfor op til dig at udvælge relevante analyseredskaber, som leder dig frem mod en fortolkning.i din analyse skal du være opmærksom på at dokumentere dine konklusioner i tilstrækkelig grad vha. eksempler og citater fra teksten. Fortolkning Analysen af Mogens skal ende med en fortolkning. En fortolkning kræver, at man samler alle analysens enkeltdele til et hele igen og undersøger, hvordan disse dele spiller sammen. Sammenligning Derefter skal du sammenligne Mogens med andre naturalistiske tekster fra J. P. Jakobsens forfatterskab.du skal altså her finde relevante tekster og se på, på hvilke måder, de ligner Mogens og på hvilke måder, de adskiller sig fra Mogens. Diskussion Opgaveformuleringen afsluttes med en diskussion. I en diskussion skal du finde argumenter for og imod et synspunkt og stille argumenterne op overfor hinanden. I dette tilfælde skal du tage udgangspunkt i det vedlagte bilag og dettes påstand om, at J. P. Jakobsen kun var naturalist i teorien men symbolist i praksis. Dvs. at du her skal finde naturalistiske træk i J. P. Jacobsens forfatterskab og træk, som ikke er naturalistiske, men derimod symbolistiske. Vurdering 8

9 En diskussion kan ende med en vurdering, hvor man tager stilling ud fra de argumenter, man har stillet op overfor hinanden i diskussionen. Perspektivering Ordet perspektivering bruges ikke i opgaveformuleringen, men egentlig er sammenligningen med andre tekster fra J. P. Jakobsens forfatterskab og diskussionen også perspektiverende. I perspektiveringen inddrages der noget nyt, og man sætter på den måde den tekst, man arbejder med, ind i en større sammenhæng. 9

10 SSO i matematik Valg af område Først vælger du, evt. i samråd med din vejleder, et område indenfor matematik, som kan være f.eks. geometri, vektorer, talteori, historisk matematik, keglesnit, tallet π. Emnet må gerne ligge i forlæn gelse af det stof, der er arbejdet med i forvejen, men skal på væsentlige punkter række ud over ker nepensum i faget. Indenfor det valgte område søger du så efter egnet litteratur. Det kan godt være vanskeligt i ma tematik, fordi mange fremstillinger er på for højt et niveau. Gennem læsning og samtaler med vejle deren indsnævres efterhånden det valgte område, så vejle de ren kan lave en egentlig opgavefor mule ring. Denne vil oftest bestå af to dele: en generel del, som falder indenfor et på forhånd af græn set og aftalt stof, og en opgavedel, som du ikke har haft mulig hed for direkte at forberede dig på. Nedenfor ses en opgaveformulering indenfor området analytisk geometri og keglesnit. Analytisk geometri betyder geometri (dvs. punkter, linjer, trekanter, cirkler) i et koordinatsystem, og ellipsen er et såkaldt keglesnit, der også om fat ter parabler og hyperbler. I denne opgave er fokus lagt på cirkler og ellipser. Eksempel på en opgaveformulering i matematik Generel del: Gør rede for de to afstandsformler i planen (mellem to punkter og mellem punkt og linje), og giv herefter en fremstilling af cirklen. Forklar (gerne med eksempler) hvordan en cirkel og en ret linje kan ligge i forhold til hinanden. Fortæl om forskellige definitioner på en ellipse, og lav en detaljeret udledning af ellip sens analytiske ligning ud fra en geometrisk definition. Forklar herunder begreberne brændpunkt og excentricitet, og vis hvordan man kan konstruere en ellipse i praksis. Opgavedel: A Bestem en ligning for cirklen der har centrum i A(3,1) og som går igennem punktet B(7,4) Bestem cirklens skæringspunkter med koordinatakserne, og bestem en ligning for tangenten til cirklen i punktet B B Gør rede for, at ligningen 16x2-32x+25y2+50y=359 er ligningen for en ellipse, og bestem ellipsens centrum, halvakser, brændpunkter og excentricitet C Lad der være givet et punkt E(-4.5,0) og en linje l med ligningen x = -8 Beskriv punktmængden bestemt ved Uddybning af opgavens generelle del Med formuleringen gør rede for forventes der et matematisk ræsonnement, dvs. i dette tilfælde et bevis for de to formler. Det betyder på den anden side ikke, at du nødvendigvis skal bevise alle de sætninger, du omtaler i din opgave. I besvarelsen af opgaveformuleringen ovenfor kan du f.eks. komme ind på den sætning der siger, at for to ortogonale linjer er produktet af linjernes hældnings koefficienter = -1. Det kan du vælge at nævne, og i øvrigt skal 10

11 resultatet bruges til at løse op ga ve A, men du behøver ikke at bevise påstanden. Det er et spørgsmål om prioritering af den tid og den plads, du har til rådighed. I opgavens samlede bedømmelse indgår således en vurdering af din evne til at udvælge og struktu re re det væsentlige. Desuden lægges der vægt på selve præsentationen af stoffet. Her er det vigtigt at bygge besvarelsen logisk og systema tisk op med definitioner, sætninger og beviser samt velvalgte eksemp ler. Man skal kunne læse fremstillingen som en sammenhængende tekst med for kla rin ger på de begreber, der optræder undervejs og med argumentation for (nogle af) de påstan de, der frem sæt tes. Det forventes ikke, at du i en SSO i matematik selv finder på hverken sætninger eller beviser. Til gengæld er det vigtigt, at du bruger dine kilder med varsomhed og omtanke. Du må aldrig skrive direkte af efter en kilde. Det kan du undgå ved f.eks. at supplere et bevis, som du har fundet i en bog, med flere forklaringer end der er i bogen. Du kan indsætte egne eller andres illustrationer, og du kan inddrage egne eksempler. Herunder er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem tekst og illustration. Hvis vinklerne i et bevis eller en opgave hedder A, B og C, så skal de hedde det samme i den tegning, du vedlægger. Det er noget du skal være meget opmærksom på, hvis du f.eks. kombinerer et bevis taget fra én kilde med en illustration taget fra en anden kilde eller hvis du kombinerer to forskellige fremstil linger fra hver sin kilde. Uddybning af opgavedelen Formålet med opgavedelen er give dig mulighed for at vise, at du kan arbejde selvstæn digt og kan anvende teorien i praksis. I opgavedelen gælder i øvrigt nogle af de samme hensyn som beskrevet ovenfor: tekst og illustration, logisk opbygning, matematisk ræsonnement. En god over sigt over de ting, der lægges vægt på i bedømmelsen af en opgavebesvarelse, kan du finde i ind ledningen til Vejledende eksempler på eksamensopgaver, der findes til både C, B og A-niveau. Opgaverne kan placeres sidst i den samlede SSO, men ofte vil det være en god idé at forsøge at indarbejde opgaverne på passende steder i fremstillingen og i opgaveløsningen at henvise til rele vant teori. I det konkrete eksempel kunne man vælge at placere opgave A, der handler om en cirkel, i den første del af den samlede opgave, hvor jo netop cirkler og linjer indgår. 11

12 SSO i naturvidenskabelige fag Valg af område Hvis du ønsker at skrive SSO i et naturvidenskabeligt fag (fysik, kemi, biologi, geografi), er det, som i andre fag, vigtigt at du kontakter din lærer/mulige vejleder i god tid inden emneområdet skal fastlægges. Du kan enten selv have en god ide til et emne, du synes er spændende, eller du kan finde et emne sammen med vejlederen. Det er vigtigt, at emnet gør det muligt at skrive en selvstændig opgave, fx ved at der indgår eksperimentelt arbejde, eller ved at opgaven omhandler ny viden som typisk kan være beskrevet i artikler, frem for i lærebøger. I perioden efter valget af emneområde skal du, sammen med din vejleder, finde ud af, hvad opgaven mere præcist skal handle om. Dette sker ved, at du læser om emnet i lærebøger, bøger fundet på biblioteket, artikler, materiale fra internettet osv., og ved at du snakker med din vejleder. Herefter er det vejlederens opgave at skrive den opgaveformulering, som du får udleveret ved starten af opgaveugen. Opgaveformuleringen dækker det aftalte emne, men indeholder også noget ukendt stof. Det kan være et spørgsmål der knytter sig til et bilag, som du ikke har set på forhånd, fx en graf, en tabel, en kort artikel, eller et perspektiv, I ikke har diskuteret i vejledningsperioden. Hvis der indgår eksperimentelt arbejde i opgaven skal eksperimenterne som udgangspunkt udføres i opgaveugen. Det eksperimentelle arbejde bør kunne klares indenfor to dage, men hvis opgaven indeholder mere længerevarende eksperimenter, eller hvis eksperimenterne udføres et andet sted end på skolen, kan det eksperimentelle arbejde laves inden opgaveugen. Eksempel på en opgaveformulering i naturvidenskabelige fag Følgende opgaveformulering er på fysik B-niveau indenfor området atomfysik. Beskriv, med udgangspunkt i Niels Bohrs model for atomets opbygning, hvordan grundstoffernes emissions- og absorbtionsspektre fremkommer. Gør rede for Solens elektromagnetiske spektrum, idet både det kontinuerte spektrum og de overlejrede absorbtionslinjer, som også ses i Solens spektrum, inkluderes. Anvend skolens spektrometer til at måle emissionslinjer for et antal af skolens spektrallamper (heriblandt Helium- og Natriumlamperne). Identificer så vidt muligt de tilsvarende absorbtionslinjer i et solspektrum optaget ved et professionelt astronomisk observatorium. Dette solspektrum bliver udleveret af din vejleder. Optag også et kontinuert solspektrum med spektrometeret, og benyt Wiens forskydningslov til at bestemme en approksimativ overfladetemperatur for Solen. Diskuter betydningen af spektroskopi i udforskningen af universet og giv konkrete eksempler på 12

13 anvendelser af spektroskopi i astronomien. Inddrag herunder det vedlagte bilag med titlen Astronomers find organic molecules around gas planet. Uddybning af opgaveformuleringen Der findes næppe en typisk opgaveformulering, som er dækkende for de naturvidenskabelige fag. Den præcise ordlyd af opgaven vil afhænge af emneområdet, eventuelt eksperimentelt arbejde, og af samtalerne med din vejleder. Den ovenstående opgaveformulering lægger dog op til en typisk, naturvidenskabelig opgave, idet den er bygget op af tre dele; en teoretisk del (Beskriv..), en eksperimentel del (Anvend..), og en perspektiverende del (Diskuter..). Det er vigtigt, at du gør dig klart, præcist hvad opgaveformuleringen indeholder. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at du besvarer alle dele af opgaven fyldestgørende. Du skal derfor allerede fra starten af opgaveugen sørge for at disponere din tid, så du kan nå at besvare alle dele af opgaven. Der skal være god tid til at behandle de perspektiverende spørgsmål, som ofte ligger sidst i opgaven, men som typisk er på de højeste taksonomiske niveauer, hvor selvstændigheden er størst. I eksemplet ovenfor lægges der ud med en teoretisk beskrivelse af emnet (Beskriv..). Her er vigtigt at du bruger korrekt fagsprog, at du viser relevante figurer, og at disse bliver inddraget og diskuteret i selve teksten. Alle figurer, der medtages i opgaven, skal forklares og bruges, og de skal være tydelige, så de let kan læses. Endeligt skal de ledsages af klare kildehenvisninger, med mindre det er figurer, du selv har fremstillet. I denne indledende del af opgaven vil du typisk skrive om stof, der er beskrevet i lærebøgerne. Det er vigtigt at du præsenterer emnet med dine egne ord, således at det fremgår tydeligt, at du har forstået teorien. Du bør også gøre det klart for dig selv, hvilke dele af teorien, du bruger i den videre opgave, således at du skaber en rød tråd gennem opgaven. I opgaveformuleringen ovenfor følger herefter den eksperimentelle del (Anvend..). Her er det vigtigt, at du beskriver eksperimentet, og formålet med eksperimentet, og at du beskriver, hvordan eksperimentet hænger sammen med teorien. Sammenhængen mellem teori og eksperimenter er overordentlig vigtig i de naturvidenskabelige fag, og denne sammenhæng bør fremgå af opgaven. Hvis eksperimenterne omfatter store data-mængder, kan disse med fordel vedlægges i et bilag, mens resultaterne præsenteres på overskuelig vis i selve opgaven, fx ved hjælp af grafer. Vær meget omhyggelig med, at man skal kunne læse figurtekster mm., således at det fremgår tydeligt, hvad graferne viser. Endeligt skal du uddrage konklusioner på baggrund af dine eksperimenter, i forhold til teorien og i forhold til den konkrete opgaveformulering. Der vil i bedømmelsen af opgaven blive taget højde for, om opgaven indeholder eksperimentelt arbejde eller ej det er klart, at der er mindre tid til rådighed til selve skriveprocessen, hvis du tilbringer to dage i laboratoriet i opgaveugen, end hvis du har hele ugen til at skrive i. Endeligt er der i opgaveformuleringen den perspektiverende del (Diskuter..), hvor også det ukendte bilag dukker op. I dette tilfælde er det en kort artikel med titlen Astronomers find organic molecules around gas planet. I dette afsnit har du mulighed for selv at strukturere stoffet, for at bringe materiale du selv har fundet i spil, og for at perspektivere stoffet. Det er vigtigt, at du afsætter tid til at skrive og gennemarbejde sådanne afsnit, da de ofte vægtes højt i bedømmelsen. 13

14 Endeligt er det overordentligt vigtigt, at der er en rød tråd gennem opgaven, således at teori og eventuelt eksperimentelt arbejde hænger nøje sammen, og at stoffet er godt formidlet, fx ved at grafer og figurer er relevante for opgaven, og at de er tydelige og overskuelige. 14

15 Dokumentation noter og litteraturliste Noter En SSO udgave kan man sammenligne med en light udgave af et stykke videnskabeligt arbejde. Det spiller derfor en stor rolle i bedømmelsen af din besvarelse at du gennem hele opgaven har været omhyggelig med at dokumentere hvor du har dine oplysninger fra, så det er muligt for en læser at vurdere om du skriver på et godt fagligt grundlag. Undervejs i hele din tekst skal du enten lave en direkte henvisning eller bruge fodnoter til at henvise til det materiale som udgør grundlaget for det du skriver. I fx et redegørende afsnit om udviklingen af det danske demokrati kan du måske nøjes med én note hvori du skriver at hele afsnittet bygger på fx to grundbøger. I andre afsnit trækker du måske mere direkte på mere forskelligt materiale, og så er det tilsvarende nødvendigt med flere noter. Det er i mange fag oplagt at dokumentere ved brug af relevante citater. Citater skal gengives ordret på originalsprog og sidetal skal angives i henvisningen. Det skal naturligvis fremgå hvorfra citatet stammer, og her kan du enten skrive den fulde henvisning lige efter citatet (se nedenfor) eller du kan henvise i en fodnote. Uanset hvordan du vælger at dokumentere dit citat, skal det af brødteksten fremgå hvem der udtaler sig i citatet. Du kan med fordel vælge at skrive citater i kursiv. Fx: Som tidligere biskop, Jan Lindhardt udtaler: Kirken er hårdt ramt af dette inderlighedssyndrom. Derfor siger danskerne at de synes det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen. Det kommer nemlig an på, hvad man sidder og tænker indeni. Men det passer selvfølgelig ikke. Man kan heller ikke være fodboldfan og kun dyrke den indre fodbold. Engang imellem må man vise sig på stadion eller foran skærmen. Jan Lindhardt: Danskeren er på vej til at blive hedning, Politiken Hvis du i stedet for at citere vælger at omformulere nogle specifikke synspunkter til dit eget sprog, skal du alligevel tilkendegive både i teksten, og i en præcis henvisning i en note, hvor du har din viden fra. Du kan fx referere Jan Lindhardt således: I et interview i Politiken i 1998 udtaler Jan Lindhardt[1] at det er et problem at danskerne mener religiøsitet kun bør være noget indre. Ved henvisning til tabeller, grafer, billeder eller andet medie, skal du angive kilden direkte efter det citerede Litteraturlisten Sidst i opgavebesvarelsen placeres litteraturlisten som viser hvilket materiale du har anvendt. Bøger og artikler opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn. Rækkefølgen ved bøger er: Forfatterens efternavn, fornavn, titel, forlag, udgivelsesår og udgave. Hvis der er tale om artikler fra aviser eller tidsskrifter, skal avisens / tidsskriftets navn m.v. også fremgå (se nedenfor). Anvendte hjemmesider / artikler fra nettet kan samles i litteraturlistens nederste del 15

16 og skal stå i alfabetisk rækkefølge efter titel: der skal gives en titel (som regel titlen på siden), forfatter(e)/udgiver, den præcise netadresse angives med dato. Aftal med din lærer om materiale fra nettet skal vedlægges som bilag. Eksempler på henvisninger i en litteraturliste til forskellige typer materiale: Når du henviser til en bog: Forfatterens efternavn, fornavn: Bogens titel: evt. undertitel, Udgave. Forlag, Udgivelsesår. Hvithamar, Annika: Danske Verdensreligioner Kristendom. 1. udgave, Gyldendal Når du henviser til et afsnit i en bog: Forfatterens efternavn, fornavn: Titlen på afsnittet. I: Bogens titel: evt. undertitel. Udgave. Forlag, Udgivelsesår, sidetal. Stounbjerg, Per: Peter Høeg. I: Danske digtere i det 20. århundrede. 4.udgave. Gads Forlag, Bd. 3, s Når du henviser til en artikel i en avis eller et tidsskrift: Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift). I: Avisens/Tidsskriftets navn, år, dato, evt. navn på avis-sektion, sideangivelse. Kirk, Henning: Telefix - Børn er blevet mobilomaner. I: Politiken, , sektion 4, s Når du henviser til internettet: Sidens titel: Forfatter eller udgiver. Hjemmesideadressen. Dato for besøg Folketinget demokrati. Sideansvarlig: Finn Tørngren Sørensen. Besøgt d Titlen finder du øverst på siden. Hvis det ikke umiddelbart fremgår hvem forfatteren til sidens tekst er, kan man ofte finde navnet under fx Om denne side Bedømmelsen af opgaven I bedømmelsen af opgaven, lægges der vægt på: At du besvarer alle led i opgaveformuleringen. At der er brugt relevant litteratur. Det er normalt ikke nok, at finde litteratur på nettet. At der er dybde i emnebehandlingen. At der er brugt faglige begreber. At figurer og tabeller er letlæselige og overskuelige. At du dokumenterer dine påstande i tilstrækkelig grad. At du har præcise henvisninger, alle kilder er oplyst, og at noter og litteraturliste er korrekte. 16

17 At opgaven er overskueligt disponeret og med en rød tråd og en naturlig forbindelse imellem indledning og slutning. At dit sprog er klart og præcist. [1] Jan Lindhardt: Danskeren er på vej til at blive hedning, Politiken ) 17

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 Dette hæfte tilhører: navn klasse / hold Der udleveres kun ét hæfte pr. kursist. Randers HF & VUC Indhold Vigtige datoer og regler: s. 3-6 1: Fag

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren:

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: DHO SRO SRP I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, studieretningsopgave (SRO) på 2. år studieretningsprojekt

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Regler, køreplan og gode råd Formålet med SRP er at give dig mulighed for selvstændigt at fordybe dig inden for et selvvalgt område, der involverer to forskellige

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver OpgaveGuiden OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver Det er ikke let at skrive en god opgave. En ting er emnet, faget og litteratursøgningen, noget andet er alle formaliteter omkring opgaven. Det er elementer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Information om Dansk/Historie-opgaven 2015

Information om Dansk/Historie-opgaven 2015 Information om Dansk/Historie-opgaven 2015 Indholdsfortegnelse Side 1.0 Dansk- / Historieopgaven 3-1.1 Formålet med Opgaven 3-1.2 Tidsplan og omfang 3 2.0 Opgavens indhold 4-2.1 Titelforsiden 4-2.2 Indholdsfortegnelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Opgaveskrivning. I løbet af efteråret udarbejder hver 2.g-elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag.

Opgaveskrivning. I løbet af efteråret udarbejder hver 2.g-elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag. Opgaveskrivning De store skriftlige opgaver Opbygning og indhold af en opgave Dansk/historieopgaven Studieretningsopgaven Studieretningsprojektet AT-eksamensopgaven Historieopgaven i 1hf Større Skriftlig

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning.

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Jack

Læs mere