VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene"

Transkript

1 VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag. s.12 Dokumentation noter og litteraturliste s.15 Bedømmelsen af opgaven s.16 1

2 Den større skriftlige opgave Denne folder giver dig et indblik i, hvad det indebærer at skrive større skriftlig opgave (SSO) i de forskellige fag, og du får gode råd til hvordan du vælger emne, hvordan du forbereder dig på opgaveugen, hvad der forventes af din opgave, og meget andet. I folderen kan du læse eksempler på opgaveformuleringer til SSO i fagene historie, dansk, matematik og fysik. Opgaveformuleringerne er kommenteret, sådan at du bliver klogere på hvordan du skal besvare de enkelte led i opgaveformuleringen. Vi har valgt disse 4 fag, fordi metoderne i alle fagrækkens fag hermed bliver repræsenteret. Kravene til SSO i dansk minder fx rigtig meget om kravene til SSO i alle fremmedsprog, kravene til SSO i historie minder meget om kravene i fag som samfundsfag, psykologi og religion, og endelig er kravene til SSO i fysik er helt på linje med kravene til SSO i andre naturvidenskabelige fag. Forberedelse til SSO opgaven Det er vigtigt, at du starter med at forberede din SSO opgave i god tid. Det kræver tid og omtanke at vælge det rigtige emne. Samtidigt skal du også udnytte, at SSO opgaven i princippet er en eksamen, hvor du selv vælger emnet. Det gælder derfor om at vælge et emne, som du selv synes er spændende, og som du virkelig har lyst til at dykke ned og fordybe dig i. Når du har fundet et spændende emne, er det tid til at tage den første kontakt til din SSO vejleder. Det vil typisk men ikke altid være en nuværende eller tidligere lærer i det fag, som du overvejer at skrive i. Samtidig skal du selv i gang med at undersøge emnet. I det efterfølgende vil vi først give nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med at undersøge et emne. Herefter følger de fire kommenterede eksempler på opgaveformuleringer i fagene historie, dansk, matematik og de naturvidenskabelige fag. Informations- og litteratursøgning Først og fremmest skal du undersøge, hvorvidt der er materiale i form af bøger, leksika, internet mm., som opgaven kan skrives på baggrund af. Tag på biblioteket og få overblik over hvilken litteratur der er om emnet. Brug bibliotekarernes ekspertise som hjælp til at finde relevant materiale. Et godt sted at starte på internettet er leksikonet: Den Store Danske ( ). Her har du mulighed for via opslag at danne dig et overblik over dit område. Overblikslæsning Start med at orientere dig i området læs dig ind i stoffet. Få overblik over de forskellige temaer, aspekter og problemstillinger som emnet omfatter. 2

3 Skriv løs! Begynd allerede nu med at skrive om dit emne. Brug tænkeskrivning, hvor du skriver, for at udvikle ideer, for at forstå og bearbejde den nye viden, som du har tilegnet dig. Udarbejd evt. et mindmap til at organisere din viden. Reflektér over, hvordan du er blevet klogere på området efter at have læst de forskellige tekster. Formulér hv-spørgsmål (fx hvad, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor) til dit emne for at afklare, hvad du vil. Indkreds på denne måde mulige problemstillinger som opgaven kan omhandle. Fokus og afgrænsning af område Efter det formelle områdevalg seks uger før skriveugen, er tiden inde til at afgrænse dit område: hvilket fokus skal opgaven have? Hvad er det, som du i opgaven vil stille skarpt på? Dvs. hvilken problemstilling ønsker du overordnet at belyse? Eksempel: hvis du ønsker at skrive SSO i historie om vikingetiden, hvilket aspekt ved emnet er det så, du ønsker at belyse nærmere? Skal fokus lægges på vikingetogterne, kongemagtens centralisering, Danmarks overgang til kristendommen, eller? Nærlæsning Foretag en mere målrettet og dybdegående læsning efter afgræsning af område. Før en logbog, hvor du registrerer, hvad du har læst samtidig med, at du noterer enkelte centrale pointer ned. Hvad kan hver enkelt tekst bruges til ift. dit valg af fokus/ problemstilling? Vejledningssamtale Husk at jo mere information du kan videregive til din vejleder fra dit arbejde med SSO opgaven, jo bedre er din vejleder klædt på til at lave en opgaveformulering som stemmer overens med dine forventninger. Udarbejd derfor et statuspapir til samtalen med din vejleder, hvor du i punktform gør rede for: - Emne/ fokus/afgrænsning hvilket aspekt ved emnet ønsker du at belyse? - Hvilke(n) problemstilling(er) skal opgave tage udgangspunkt i? (medtænk de tre taksonomiske niveauer: hvad ønsker du at gøre rede for, analysere og vurdere?)? - Disposition: Lav en foreløbig skitse over opgavens struktur hvilke afsnit skal opgaven have? - Materialeoversigt - i form af bøger/ leksika/ internet. - Kilder: Hvilke kilder kan inddrages til at belyse problemstillingen? Førskrivning Begynd allerede inden selve skriveugen at skrive mindre afsnit. Få din viden nedfældet på papir, så du ikke skal gå og huske på det hele. Det tydeliggør samtidig over for dig selv, hvilke dele af stoffet du har styr på og hvor din forståelse og argumentation halter. Denne førskrivning er ikke spildt arbejde, da man ofte i selve skriveugen kan anvende dele heraf i den endelige opgavebesvarelse. 3

4 SSO i historie Valg af område I historie er mulighederne for valg af område til SSO opgaven utallige. Det er muligt at vælge et område, som du allerede har stiftet bekendtskab med via historieundervisningen. Her kan du gennem arbejdet med SSO opgaven fordybe dig yderligere i et bestemt aspekt ved emnet. Du kan dog også vælge et område, som du ikke har et nærmere forhåndskendskab til. Vigtigst af alt - vælg efter interesse! Ofte starter en SSO således: Vikingetiden, den har altid fascineret mig, fordi.! Tal indledende med din historielærer om mulige område til opgaven og evt. litteratur. At mulighederne for valg af område er utallige er dog ikke ensbetydende med, at alle områder er praktisk mulige at realisere. Eksempel på opgaveformulering i historie Område: Danmark i 1800-tallet med fokus på demokratiet. Opgaveformulering: Der ønskes: 1. En redegørelse for overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark i midten af tallet. 1. En diskussion af hvilke forhold, der lå til grund for demokratiets indførelse med Junigrundloven 1849, samt en vurdering af, hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk for brud eller kontinuitet i dansk historie i 1800-tallet. 1. En vurdering af det demokrati, der indføres i 1849 set i lyset af den senere udvikling af demokratiet i Danmark. Uddybning af opgaveformuleringen SSO-opgaveformuleringen skal indeholde noget nyt i form et uventet spørgsmål eller en vedlagt kilde (bilag) som du skal inddrage i din besvarelse. Opgaveformulering følge typisk en bestemt skabelon bestående af 3-4 spørgsmål, der er bygget over de taksonomiske niveauer: redegørelse analyse vurdering. Udover at anvende din historiske viden til at besvare de 3-4 opgavespørgsmål skal du således også vise, at du kan lave en redegørelse, analyse og vurdering. Men hvad menes der med redegørelse, analyse, og vurdering i historiefaget? Redegørelse I ovenstående opgaveformulering skal du som det første gøre rede for hvordan overgangen fra enevælde til demokrati foregik i Danmark i 1800-tallet. Ved en redegørelse gengiver du den historiske viden som du har tilegnet dig om demokratiets indførelse og hjælper læseren med at 4

5 se det væsentlige ved denne historiske begivenhed. Læg desuden mærke til den afgrænsning (geografisk og tidsmæssigt), der ligger i opgaveformuleringen: i Danmark i 1800-tallet. Når du gør rede for noget, sættes de oplysninger, du har fundet under din informationssøgning, ind i en sammenhængende beskrivelse. På dette niveau demonstrerer du kendskab til emnet og præsenterer nogle faktuelle oplysninger. Redegørelsen er reproducerende, men har et fokus, der er udvalgt af dig. En redegørelse er således ikke et ureflekteret referat af en historiebog - men en fokuseret fremstilling, hvor du som formidler udvælger de mest centrale aspekter ved fx en historisk begivenhed som her demokratiets indførelse i DK. Som opgaveskriver skal du i høj grad tage stilling til, hvad der er relevant at tage med i redegørelsen i forhold besvarelsen af den samlede opgaveformulering. Det er ikke muligt at få alt med vær derfor fokuseret! Redegørelsen er det afsnit, der skal fylde mindst i SSO-opgaven og er grundlaget for det videre arbejde med opgaven: redegørelsen sætter rammen omkring den mere dyberegående analyse og er et springbræt til det mere perspektiverende vurderingsafsnit. Analyse Som det næste punkt i opgaveformuleringen skal du diskutere hvilke forhold der lå til grund for demokratiets indførelse med Junigrundloven Dette punkt lægger op til en analyse, hvor du opstiller og sammenholder forskellige årsagsforklaringer på demokratiets indførelse i Danmark. Analyse betyder at pille fra hinanden. Analysen er typisk den dybdeborende del af opgaven, hvor det redegørende afsnit underkastes en nærmere undersøgelse. Analyse kræver større selvstændighed end en redegørelse man viser sine analytiske evner. Årsagsforklaringer En analyse i historiefaget handler typisk som i dette tilfælde - om at forklare sammenhænge og årsager i fortiden. I ovenstående opgaveformulering skal du altså diskutere hvilke faktorer (årsagsforklaringer), der lå til grund for demokratiets indførelse. Ofte har de fleste historiske begivenheder ikke blot én forklaring. Der er tale om et samspil mellem flere årsager - jf. ordet diskussion i opgaveformuleringen. Man sondrer typisk mellem individuelle aktør-forklaringer, strukturelle samfundsmæssige forklaringer og mere idémæssige forklaringer. Kildeanalyse/ kildekritikken historiefagets metode Udover årsagsforklaringer omfatter analyseafsnittet ligeledes typisk en undersøgelse af historiske kilder. Arbejdet med kilder er historikerens forbindelseslinje til fortiden, og derfor indtager kildeanalyse og kildekritik en central placering i historiefaget. Den kildekritiske metode består i al sin enkelthed i, at stille spørgsmål til kilderne. Spørgsmålene danner baggrund for kritisk refleksion. Kildeanalysens formål er dobbelt: på den ene side bruges kildeanalysen som et element i opgavebesvarelsen på den anden side bruges den til at demonstrere dine metodiske færdigheder. Overvej hvilke kilder der er interessante og relevante at inddrage i din opgave. Sammenligning 5

6 En historiefaglig analyse omfatter for det tredje typisk også en sammenligning dvs. man påviser forskelle og ligheder mellem fx forskellige historiske perioder, indholdet af forskellige kilder (forskellige aktørers holdninger og virkelighedsforståelse) eller forskellige historiske fremstillinger af samme fortidige begivenhed. Analyseafsnittet fylder typisk mest i den samlede opgavebesvarelse. Vurdering I opgaveformuleringen bliver du endvidere bedt om at foretage en vurdering af to forhold: 1)hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk for brud eller kontinuitet i dansk historie, og 2) hvor demokratisk Junigrundloven 1849 var set i lyset af den senere udvikling af demokratiet i DK? For at besvare det første vurderingsspørgsmål skal du på baggrund af din historiske viden afveje, hvad der på den ene side taler for, at demokratiets indførelse markerer et brud i Danmarks historie og, hvad der på den anden side taler for at overgangen mere er præget af kontinuitet. Du skal således demonstrere dine analytiske evner igennem din stillingtagen til den historiske demokratiske udvikling i DK i 1800-tallet. I det andet vurderingsspørgsmål skal du ligeledes tage stilling til, hvor demokratisk junigrundloven var sammenlignet med den senere udvikling af demokratiet i DK. En vurdering er ikke en subjektiv tilkendegivelse af, hvad man selv mener, men er et udtryk for en selvstændig stillingtagen (til forskellige fortidige forhold), der hviler på faglig indsigt og saglige argumenter. I historiefaget handler en vurdering typisk om at vurdere konsekvenserne af en fortidig handling eller en begivenhed fx: Hvilken betydning havde demokratiets indførelse for?. Ved en vurdering gives derfor en begrundet fortolkning af nogle forhold i din historieopgave det fx være en stillingtagen til forskellige udlægninger af historien. En vurdering har ofte et perspektiverende tilsnit (jf. opgaveformuleringen), da konsekvenserne af en fortidig begivenhed ofte sættes ind i en større historisk sammenhæng: Hvor demokratisk var Junigrundloven anno 1849 set i lyset af den senere udvikling?. En vurdering er det mest selvstændige taksonomiske niveau, hvor man demonstrerer historiske overblik og indsigt. 6

7 SSO i dansk Valg af område I en større skriftlig opgave i dansk skal man vise, at man kan arbejde med forskellige danskfaglige emner og bruge danskfaglige metoder. Emnerne kan f.eks. være: Litteraturhistorie (f.eks. Det moderne gennembrud) Et forfatterskab (f.eks. Naja Marie Aidt) Et værk (f.eks. Et Dukkehjem af Henrik Ibsen) Nyhedsformidling (f.eks. reportagen og nyhedsartiklen) En genre (f.eks. eventyr) Sprog (f.eks. slang) I den første kontakt med din vejleder forventes det, at du har en ide om, hvilket emne, du gerne vil skrive om, samt at du selv har fundet materiale på biblioteket og på internettet. Det kunne som i nedenstående eksempel være, at du havde en ide om, at du gerne ville skive om naturalisme og havde fundet nogle gode bøger om emnet på biblioteket. Du og din vejleder vil så diskutere, hvad der indenfor emnet kunne være interessant at fokusere på. I dette tilfælde kunne det være, at I blev enige om at fokusere på Mogens. Ud fra jeres diskussion og ud fra den faglige vinkel, som du har valgt, laver din vejleder en opgaveformulering. Eksempel på opgaveformulering i dansk Der ønskes en kort redegørelse for naturalismen, som den kommer til udtryk i menneskesyn og litterær stil i 1800-tallet. Der ønskes en analyse og fortolkning af J. P.Jacobsens Mogens med særligt fokus på, hvordan naturalismen kommer tiludtryk i bl.a. skildringen af hovedpersonen. Dernæst ønskes en sammenligning med et eller flere eksempler på naturalisme i J. P. Jakobsens forfatterskab Endelig ønskes med udgangspunkt i vedlagte bilag en diskussion og vurdering af det synspunkt at J. P. Jakobsen slet ikke var naturalist. Uddybning af opgaveformuleringen 7

8 En opgaveformulering som den ovenfor, vil ud over dine egne ideer indeholde ukendte aspekter eller bilag, som I ikke har talt om i vejledningen. I ovenstående eksempel kunne det være diskussionen af synspunktet at J. P. Jakobsen slet ikke er naturalist og det medfølgende bilag, som du ikke kendte på forhånd. Redegørelse I ovenstående opgaveformulering ønskes der, at du først redegør for naturalismen, som den kom til udtryk i 1800-tallet. I redegørelsen skal du formidle det væsentlige i den faglitteratur, du har læst, men du skal bruge dine egne ord, og du skal selv strukturere din fremstilling. Du skal altså ikke skrive et stykke fra en teoritekst af og lave en lille smule om. Analyse Opgaveformuleringens næste punkt er en analyse af J.P. Jakobsens, Mogens. Analysen er sammen med fortolkningen kernen i danskfaget. At analysere er at belyse tekstens enkeltdele ved hjælp af danskfagets værktøj og metoder. Det kan være en bestemt person, som du ser nærmere på ved en personkarakteristik, tekstens billedsprog, du belyser i en metaforanalyse, eller tekstens komposition, du zoomer ind på. I ovenstående opgaveformulering står der ikke, hvilke analyseelementer, du skal benytte i din analyse, og det er derfor op til dig at udvælge relevante analyseredskaber, som leder dig frem mod en fortolkning.i din analyse skal du være opmærksom på at dokumentere dine konklusioner i tilstrækkelig grad vha. eksempler og citater fra teksten. Fortolkning Analysen af Mogens skal ende med en fortolkning. En fortolkning kræver, at man samler alle analysens enkeltdele til et hele igen og undersøger, hvordan disse dele spiller sammen. Sammenligning Derefter skal du sammenligne Mogens med andre naturalistiske tekster fra J. P. Jakobsens forfatterskab.du skal altså her finde relevante tekster og se på, på hvilke måder, de ligner Mogens og på hvilke måder, de adskiller sig fra Mogens. Diskussion Opgaveformuleringen afsluttes med en diskussion. I en diskussion skal du finde argumenter for og imod et synspunkt og stille argumenterne op overfor hinanden. I dette tilfælde skal du tage udgangspunkt i det vedlagte bilag og dettes påstand om, at J. P. Jakobsen kun var naturalist i teorien men symbolist i praksis. Dvs. at du her skal finde naturalistiske træk i J. P. Jacobsens forfatterskab og træk, som ikke er naturalistiske, men derimod symbolistiske. Vurdering 8

9 En diskussion kan ende med en vurdering, hvor man tager stilling ud fra de argumenter, man har stillet op overfor hinanden i diskussionen. Perspektivering Ordet perspektivering bruges ikke i opgaveformuleringen, men egentlig er sammenligningen med andre tekster fra J. P. Jakobsens forfatterskab og diskussionen også perspektiverende. I perspektiveringen inddrages der noget nyt, og man sætter på den måde den tekst, man arbejder med, ind i en større sammenhæng. 9

10 SSO i matematik Valg af område Først vælger du, evt. i samråd med din vejleder, et område indenfor matematik, som kan være f.eks. geometri, vektorer, talteori, historisk matematik, keglesnit, tallet π. Emnet må gerne ligge i forlæn gelse af det stof, der er arbejdet med i forvejen, men skal på væsentlige punkter række ud over ker nepensum i faget. Indenfor det valgte område søger du så efter egnet litteratur. Det kan godt være vanskeligt i ma tematik, fordi mange fremstillinger er på for højt et niveau. Gennem læsning og samtaler med vejle deren indsnævres efterhånden det valgte område, så vejle de ren kan lave en egentlig opgavefor mule ring. Denne vil oftest bestå af to dele: en generel del, som falder indenfor et på forhånd af græn set og aftalt stof, og en opgavedel, som du ikke har haft mulig hed for direkte at forberede dig på. Nedenfor ses en opgaveformulering indenfor området analytisk geometri og keglesnit. Analytisk geometri betyder geometri (dvs. punkter, linjer, trekanter, cirkler) i et koordinatsystem, og ellipsen er et såkaldt keglesnit, der også om fat ter parabler og hyperbler. I denne opgave er fokus lagt på cirkler og ellipser. Eksempel på en opgaveformulering i matematik Generel del: Gør rede for de to afstandsformler i planen (mellem to punkter og mellem punkt og linje), og giv herefter en fremstilling af cirklen. Forklar (gerne med eksempler) hvordan en cirkel og en ret linje kan ligge i forhold til hinanden. Fortæl om forskellige definitioner på en ellipse, og lav en detaljeret udledning af ellip sens analytiske ligning ud fra en geometrisk definition. Forklar herunder begreberne brændpunkt og excentricitet, og vis hvordan man kan konstruere en ellipse i praksis. Opgavedel: A Bestem en ligning for cirklen der har centrum i A(3,1) og som går igennem punktet B(7,4) Bestem cirklens skæringspunkter med koordinatakserne, og bestem en ligning for tangenten til cirklen i punktet B B Gør rede for, at ligningen 16x2-32x+25y2+50y=359 er ligningen for en ellipse, og bestem ellipsens centrum, halvakser, brændpunkter og excentricitet C Lad der være givet et punkt E(-4.5,0) og en linje l med ligningen x = -8 Beskriv punktmængden bestemt ved Uddybning af opgavens generelle del Med formuleringen gør rede for forventes der et matematisk ræsonnement, dvs. i dette tilfælde et bevis for de to formler. Det betyder på den anden side ikke, at du nødvendigvis skal bevise alle de sætninger, du omtaler i din opgave. I besvarelsen af opgaveformuleringen ovenfor kan du f.eks. komme ind på den sætning der siger, at for to ortogonale linjer er produktet af linjernes hældnings koefficienter = -1. Det kan du vælge at nævne, og i øvrigt skal 10

11 resultatet bruges til at løse op ga ve A, men du behøver ikke at bevise påstanden. Det er et spørgsmål om prioritering af den tid og den plads, du har til rådighed. I opgavens samlede bedømmelse indgår således en vurdering af din evne til at udvælge og struktu re re det væsentlige. Desuden lægges der vægt på selve præsentationen af stoffet. Her er det vigtigt at bygge besvarelsen logisk og systema tisk op med definitioner, sætninger og beviser samt velvalgte eksemp ler. Man skal kunne læse fremstillingen som en sammenhængende tekst med for kla rin ger på de begreber, der optræder undervejs og med argumentation for (nogle af) de påstan de, der frem sæt tes. Det forventes ikke, at du i en SSO i matematik selv finder på hverken sætninger eller beviser. Til gengæld er det vigtigt, at du bruger dine kilder med varsomhed og omtanke. Du må aldrig skrive direkte af efter en kilde. Det kan du undgå ved f.eks. at supplere et bevis, som du har fundet i en bog, med flere forklaringer end der er i bogen. Du kan indsætte egne eller andres illustrationer, og du kan inddrage egne eksempler. Herunder er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem tekst og illustration. Hvis vinklerne i et bevis eller en opgave hedder A, B og C, så skal de hedde det samme i den tegning, du vedlægger. Det er noget du skal være meget opmærksom på, hvis du f.eks. kombinerer et bevis taget fra én kilde med en illustration taget fra en anden kilde eller hvis du kombinerer to forskellige fremstil linger fra hver sin kilde. Uddybning af opgavedelen Formålet med opgavedelen er give dig mulighed for at vise, at du kan arbejde selvstæn digt og kan anvende teorien i praksis. I opgavedelen gælder i øvrigt nogle af de samme hensyn som beskrevet ovenfor: tekst og illustration, logisk opbygning, matematisk ræsonnement. En god over sigt over de ting, der lægges vægt på i bedømmelsen af en opgavebesvarelse, kan du finde i ind ledningen til Vejledende eksempler på eksamensopgaver, der findes til både C, B og A-niveau. Opgaverne kan placeres sidst i den samlede SSO, men ofte vil det være en god idé at forsøge at indarbejde opgaverne på passende steder i fremstillingen og i opgaveløsningen at henvise til rele vant teori. I det konkrete eksempel kunne man vælge at placere opgave A, der handler om en cirkel, i den første del af den samlede opgave, hvor jo netop cirkler og linjer indgår. 11

12 SSO i naturvidenskabelige fag Valg af område Hvis du ønsker at skrive SSO i et naturvidenskabeligt fag (fysik, kemi, biologi, geografi), er det, som i andre fag, vigtigt at du kontakter din lærer/mulige vejleder i god tid inden emneområdet skal fastlægges. Du kan enten selv have en god ide til et emne, du synes er spændende, eller du kan finde et emne sammen med vejlederen. Det er vigtigt, at emnet gør det muligt at skrive en selvstændig opgave, fx ved at der indgår eksperimentelt arbejde, eller ved at opgaven omhandler ny viden som typisk kan være beskrevet i artikler, frem for i lærebøger. I perioden efter valget af emneområde skal du, sammen med din vejleder, finde ud af, hvad opgaven mere præcist skal handle om. Dette sker ved, at du læser om emnet i lærebøger, bøger fundet på biblioteket, artikler, materiale fra internettet osv., og ved at du snakker med din vejleder. Herefter er det vejlederens opgave at skrive den opgaveformulering, som du får udleveret ved starten af opgaveugen. Opgaveformuleringen dækker det aftalte emne, men indeholder også noget ukendt stof. Det kan være et spørgsmål der knytter sig til et bilag, som du ikke har set på forhånd, fx en graf, en tabel, en kort artikel, eller et perspektiv, I ikke har diskuteret i vejledningsperioden. Hvis der indgår eksperimentelt arbejde i opgaven skal eksperimenterne som udgangspunkt udføres i opgaveugen. Det eksperimentelle arbejde bør kunne klares indenfor to dage, men hvis opgaven indeholder mere længerevarende eksperimenter, eller hvis eksperimenterne udføres et andet sted end på skolen, kan det eksperimentelle arbejde laves inden opgaveugen. Eksempel på en opgaveformulering i naturvidenskabelige fag Følgende opgaveformulering er på fysik B-niveau indenfor området atomfysik. Beskriv, med udgangspunkt i Niels Bohrs model for atomets opbygning, hvordan grundstoffernes emissions- og absorbtionsspektre fremkommer. Gør rede for Solens elektromagnetiske spektrum, idet både det kontinuerte spektrum og de overlejrede absorbtionslinjer, som også ses i Solens spektrum, inkluderes. Anvend skolens spektrometer til at måle emissionslinjer for et antal af skolens spektrallamper (heriblandt Helium- og Natriumlamperne). Identificer så vidt muligt de tilsvarende absorbtionslinjer i et solspektrum optaget ved et professionelt astronomisk observatorium. Dette solspektrum bliver udleveret af din vejleder. Optag også et kontinuert solspektrum med spektrometeret, og benyt Wiens forskydningslov til at bestemme en approksimativ overfladetemperatur for Solen. Diskuter betydningen af spektroskopi i udforskningen af universet og giv konkrete eksempler på 12

13 anvendelser af spektroskopi i astronomien. Inddrag herunder det vedlagte bilag med titlen Astronomers find organic molecules around gas planet. Uddybning af opgaveformuleringen Der findes næppe en typisk opgaveformulering, som er dækkende for de naturvidenskabelige fag. Den præcise ordlyd af opgaven vil afhænge af emneområdet, eventuelt eksperimentelt arbejde, og af samtalerne med din vejleder. Den ovenstående opgaveformulering lægger dog op til en typisk, naturvidenskabelig opgave, idet den er bygget op af tre dele; en teoretisk del (Beskriv..), en eksperimentel del (Anvend..), og en perspektiverende del (Diskuter..). Det er vigtigt, at du gør dig klart, præcist hvad opgaveformuleringen indeholder. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at du besvarer alle dele af opgaven fyldestgørende. Du skal derfor allerede fra starten af opgaveugen sørge for at disponere din tid, så du kan nå at besvare alle dele af opgaven. Der skal være god tid til at behandle de perspektiverende spørgsmål, som ofte ligger sidst i opgaven, men som typisk er på de højeste taksonomiske niveauer, hvor selvstændigheden er størst. I eksemplet ovenfor lægges der ud med en teoretisk beskrivelse af emnet (Beskriv..). Her er vigtigt at du bruger korrekt fagsprog, at du viser relevante figurer, og at disse bliver inddraget og diskuteret i selve teksten. Alle figurer, der medtages i opgaven, skal forklares og bruges, og de skal være tydelige, så de let kan læses. Endeligt skal de ledsages af klare kildehenvisninger, med mindre det er figurer, du selv har fremstillet. I denne indledende del af opgaven vil du typisk skrive om stof, der er beskrevet i lærebøgerne. Det er vigtigt at du præsenterer emnet med dine egne ord, således at det fremgår tydeligt, at du har forstået teorien. Du bør også gøre det klart for dig selv, hvilke dele af teorien, du bruger i den videre opgave, således at du skaber en rød tråd gennem opgaven. I opgaveformuleringen ovenfor følger herefter den eksperimentelle del (Anvend..). Her er det vigtigt, at du beskriver eksperimentet, og formålet med eksperimentet, og at du beskriver, hvordan eksperimentet hænger sammen med teorien. Sammenhængen mellem teori og eksperimenter er overordentlig vigtig i de naturvidenskabelige fag, og denne sammenhæng bør fremgå af opgaven. Hvis eksperimenterne omfatter store data-mængder, kan disse med fordel vedlægges i et bilag, mens resultaterne præsenteres på overskuelig vis i selve opgaven, fx ved hjælp af grafer. Vær meget omhyggelig med, at man skal kunne læse figurtekster mm., således at det fremgår tydeligt, hvad graferne viser. Endeligt skal du uddrage konklusioner på baggrund af dine eksperimenter, i forhold til teorien og i forhold til den konkrete opgaveformulering. Der vil i bedømmelsen af opgaven blive taget højde for, om opgaven indeholder eksperimentelt arbejde eller ej det er klart, at der er mindre tid til rådighed til selve skriveprocessen, hvis du tilbringer to dage i laboratoriet i opgaveugen, end hvis du har hele ugen til at skrive i. Endeligt er der i opgaveformuleringen den perspektiverende del (Diskuter..), hvor også det ukendte bilag dukker op. I dette tilfælde er det en kort artikel med titlen Astronomers find organic molecules around gas planet. I dette afsnit har du mulighed for selv at strukturere stoffet, for at bringe materiale du selv har fundet i spil, og for at perspektivere stoffet. Det er vigtigt, at du afsætter tid til at skrive og gennemarbejde sådanne afsnit, da de ofte vægtes højt i bedømmelsen. 13

14 Endeligt er det overordentligt vigtigt, at der er en rød tråd gennem opgaven, således at teori og eventuelt eksperimentelt arbejde hænger nøje sammen, og at stoffet er godt formidlet, fx ved at grafer og figurer er relevante for opgaven, og at de er tydelige og overskuelige. 14

15 Dokumentation noter og litteraturliste Noter En SSO udgave kan man sammenligne med en light udgave af et stykke videnskabeligt arbejde. Det spiller derfor en stor rolle i bedømmelsen af din besvarelse at du gennem hele opgaven har været omhyggelig med at dokumentere hvor du har dine oplysninger fra, så det er muligt for en læser at vurdere om du skriver på et godt fagligt grundlag. Undervejs i hele din tekst skal du enten lave en direkte henvisning eller bruge fodnoter til at henvise til det materiale som udgør grundlaget for det du skriver. I fx et redegørende afsnit om udviklingen af det danske demokrati kan du måske nøjes med én note hvori du skriver at hele afsnittet bygger på fx to grundbøger. I andre afsnit trækker du måske mere direkte på mere forskelligt materiale, og så er det tilsvarende nødvendigt med flere noter. Det er i mange fag oplagt at dokumentere ved brug af relevante citater. Citater skal gengives ordret på originalsprog og sidetal skal angives i henvisningen. Det skal naturligvis fremgå hvorfra citatet stammer, og her kan du enten skrive den fulde henvisning lige efter citatet (se nedenfor) eller du kan henvise i en fodnote. Uanset hvordan du vælger at dokumentere dit citat, skal det af brødteksten fremgå hvem der udtaler sig i citatet. Du kan med fordel vælge at skrive citater i kursiv. Fx: Som tidligere biskop, Jan Lindhardt udtaler: Kirken er hårdt ramt af dette inderlighedssyndrom. Derfor siger danskerne at de synes det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen. Det kommer nemlig an på, hvad man sidder og tænker indeni. Men det passer selvfølgelig ikke. Man kan heller ikke være fodboldfan og kun dyrke den indre fodbold. Engang imellem må man vise sig på stadion eller foran skærmen. Jan Lindhardt: Danskeren er på vej til at blive hedning, Politiken Hvis du i stedet for at citere vælger at omformulere nogle specifikke synspunkter til dit eget sprog, skal du alligevel tilkendegive både i teksten, og i en præcis henvisning i en note, hvor du har din viden fra. Du kan fx referere Jan Lindhardt således: I et interview i Politiken i 1998 udtaler Jan Lindhardt[1] at det er et problem at danskerne mener religiøsitet kun bør være noget indre. Ved henvisning til tabeller, grafer, billeder eller andet medie, skal du angive kilden direkte efter det citerede Litteraturlisten Sidst i opgavebesvarelsen placeres litteraturlisten som viser hvilket materiale du har anvendt. Bøger og artikler opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn. Rækkefølgen ved bøger er: Forfatterens efternavn, fornavn, titel, forlag, udgivelsesår og udgave. Hvis der er tale om artikler fra aviser eller tidsskrifter, skal avisens / tidsskriftets navn m.v. også fremgå (se nedenfor). Anvendte hjemmesider / artikler fra nettet kan samles i litteraturlistens nederste del 15

16 og skal stå i alfabetisk rækkefølge efter titel: der skal gives en titel (som regel titlen på siden), forfatter(e)/udgiver, den præcise netadresse angives med dato. Aftal med din lærer om materiale fra nettet skal vedlægges som bilag. Eksempler på henvisninger i en litteraturliste til forskellige typer materiale: Når du henviser til en bog: Forfatterens efternavn, fornavn: Bogens titel: evt. undertitel, Udgave. Forlag, Udgivelsesår. Hvithamar, Annika: Danske Verdensreligioner Kristendom. 1. udgave, Gyldendal Når du henviser til et afsnit i en bog: Forfatterens efternavn, fornavn: Titlen på afsnittet. I: Bogens titel: evt. undertitel. Udgave. Forlag, Udgivelsesår, sidetal. Stounbjerg, Per: Peter Høeg. I: Danske digtere i det 20. århundrede. 4.udgave. Gads Forlag, Bd. 3, s Når du henviser til en artikel i en avis eller et tidsskrift: Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift). I: Avisens/Tidsskriftets navn, år, dato, evt. navn på avis-sektion, sideangivelse. Kirk, Henning: Telefix - Børn er blevet mobilomaner. I: Politiken, , sektion 4, s Når du henviser til internettet: Sidens titel: Forfatter eller udgiver. Hjemmesideadressen. Dato for besøg Folketinget demokrati. Sideansvarlig: Finn Tørngren Sørensen. Besøgt d Titlen finder du øverst på siden. Hvis det ikke umiddelbart fremgår hvem forfatteren til sidens tekst er, kan man ofte finde navnet under fx Om denne side Bedømmelsen af opgaven I bedømmelsen af opgaven, lægges der vægt på: At du besvarer alle led i opgaveformuleringen. At der er brugt relevant litteratur. Det er normalt ikke nok, at finde litteratur på nettet. At der er dybde i emnebehandlingen. At der er brugt faglige begreber. At figurer og tabeller er letlæselige og overskuelige. At du dokumenterer dine påstande i tilstrækkelig grad. At du har præcise henvisninger, alle kilder er oplyst, og at noter og litteraturliste er korrekte. 16

17 At opgaven er overskueligt disponeret og med en rød tråd og en naturlig forbindelse imellem indledning og slutning. At dit sprog er klart og præcist. [1] Jan Lindhardt: Danskeren er på vej til at blive hedning, Politiken ) 17

Vejledning til at skrive SSO

Vejledning til at skrive SSO VUC Aarhus Vejledning til at skrive SSO Indhold Større skriftlig opgave (SSO) s.2 Forberedelse til SSO s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.9 SSO i naturvidenskabelige fag. s.11 Dokumentation

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2016/2017 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere

Læs mere

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Med udgangspunkt i begrebsafklaringen fra dokumentet Matematik og den ny skriftlighed gives her fem eksempler på, hvordan de forskellige opgavetyper,

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: historie-opgave (HiO) i det 1. år Større skriftlig opgave (SSO) på 2. år. Begge opgaver er individuelle. HiO

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet s.2 4.

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

1g-opgaven i dansk. Råd og vink

1g-opgaven i dansk. Råd og vink 1g-opgaven i dansk 1.g opgave i dansk 2014 Råd og vink Præsentation 1g opgaven skal fungere som øvelse i metoder, der skal anvendes i senere opgaver. Derfor ligger der allerede i 1g opgaven bestemte krav

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Indhold: Vigtige datoer s.1 Udlevering af opgaveformuleringen..s.1 Opgaven skrives s.1 Opgaven afleveres. s.3 Indhold i studieretningsprojektet...

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD LANGKAER GYMNASIUM / HF / IB WORLD SCHOOL Studieretningsprojekt 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning 2 Tidsplan Dato Aktivitet Du skal 8/10 Valg af fag og overskrift for SRPemnet

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Indhold 1. Placering af opgaverne... 2 2. Dansk- og/eller historieopgaven... 3 3. Studieretningsprojekttræningsopgaven.... 3 4. Studieretningsprojektet...

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HFeksamen.

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 Dette hæfte tilhører: navn klasse / hold Der udleveres kun ét hæfte pr. kursist. Randers HF & VUC Indhold Vigtige datoer og regler: s. 3-6 1: Fag

Læs mere

Matematik i SRP (til elever)

Matematik i SRP (til elever) 1 Matematik i SRP (til elever) Matematik i SRP (til elever) INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. RAMMERNE 2 2. VALG AF FAG OG EMNE 3 3. FORBEREDELSESPERIODEN 4 4. OPGAVEFORMULERINGEN 5 5. SKRIVEPERIODEN 6 6. BEDØMMELSEN

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE

Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 1. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2012: En opgave i en faglig

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere