Forsvar for fortiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvar for fortiden"

Transkript

1 AF CARSTEN DUE-NIELSEN Er fortidens fremtid truet? Det kunne man forestille sig efter at have læst Bernard Eric Jensens indlæg om faghistorikeres historiebegreb. 1 Indlægget kan umiddelbart tolkes som en opfordring til danske historikere om at besinde sig på nutiden og fremtiden og ikke alene fokusere på fortiden, at være fortidsfikserede. Og desuden bør de snarere lære af historiefilosoffer end af praktiserende historikere, når de skal udvikle deres fag og erstatte deres nuværende problematiske historiebegreb med et mere frugtbart og velbegrundet. Når en af de flittigste bidragydere til diskussionen om historiefaget i Danmark kritiserer danske historikere for at være fortidsfikserede og uopmærksomme over for nyttige impulser fra andre videnskaber, giver det anledning til overvejelse og lyst til reaktion. Først må det gøres klart, hvad Bernard Eric Jensen (BEJ) mener med fortidsfiksering; dernæst må det undersøges, om han har ret i, at de fleste nyere danske historikere kan karakteriseres således; videre må det vurderes, om han i givet fald præsenterer en god forklaring på dette fænomen; endelig må det overvejes, om det er rimeligt at kritisere en fortidsfiksering, og om der er et godt alternativ til en sådan. Desværre er der snævre grænser for, hvor udførligt BEJ i den korte artikelform har kunnet udfolde og dokumentere sine synspunkter, herunder definere sine begreber. Og dertil kommer, at han overrasker læseren ved efter mange siders kritik af fortidsfikseringen og danske faghistorikeres historiebegreb sidst i artiklen erkender, at det ikke»udgør et aldeles fejlagtigt eller misvisende historiebegreb«og at»det fortidige indgår som en central og vigtig komponent i alle foreliggende historie- 1 Bernard Eric Jensen: Faghistorikeres historiebegreb dets baggrund, kendetegn og virkninger. Historisk Tidsskrift 104:1, s

2 209 begreber«, men dog»ikke fæstner opmærksomheden ved det centrale og væsentlige«. 2 Læseren lades derfor lidt i vildrede med, hvor alvorligt kritikken skal tages. Materialet til BEJ s bestemmelse af danske historikeres historiebegreb har været det sparsomme udvalg af fremstillinger af, hvordan faghistorikere arbejder og bør arbejde, hvorimod han ikke har undersøgt historikernes praksis. Om de anvendte fremstillinger er dækkende beskrivelser eller konsekvensrige anvisninger, får læseren derfor ikke at vide. Og man kan nok spørge, om ikke traditionen for at skrive historie har været så stærk, at den har været tilstrækkelig som forbillede, når det gælder en bred bestemmelse af faget. I hvert fald har det næppe været vigtigt, om ordet»historie«oprindelig havde en anden betydning. Det har været besværligt nok, at»historie«for faghistorikere både betyder fortid og rekonstruktion af fortid. Skulle historie også betyde erkendelse i almindelighed, havde man nok hittet på et andet ord. Men BEJ har sikkert ret i, at de fleste danske historikere har taget det for givet, at historikerens emne var menneskehedens fortid, og at spørgsmålet i denne brede forstand ikke behøvede videre diskussion. Det gælder vist i øvrigt også for mange andre fag, at man sjældent ser lange debatter om, hvorfor faget ikke drejer sig om noget helt andet, end traditionen tilsiger. I den største del af BEJ s indlæg er kritikken af fortidsfikseringen hos danske historikere efter det kritiske gennembrud i slutningen af tallet i centrum. Det står imidlertid ikke ganske klart, hvad der for BEJ er fortidsfiksering. Det synes når Holberg og Molbech tages frem ikke at være historikernes genstandsfelt i sig selv, der er afgørende, men om de har et nutids- eller fremtidsrettet motiv til at fremlægge historiske undersøgelser: at opdrage deres samtid ved eksempler til efterfølgelse og afskrækkelse eller at lære historiens love at kende. Her tillægger BEJ tilsyneladende et videregående motiv hos historieskriverne, nemlig påvirkning af menneskers handlinger i fremtiden, afgørende vægt, medens deres umiddelbare mål, rekonstruktionen af fortiden, ikke får ham til at bruge betegnelsen fortidsfiksering. Nu udtaler Holberg sig vist især om kendskab til fortiden som baggrund for forståelsen af nutiden. Og han formulerer sig i det anførte citat forsigtigt, idet den historiske videnskab gør læseren klogere på sig selv og andre, men uden egentlig handlingsanvisning. 3 Men det er rigtigt, at han også understreger evnen til at spå om fremtiden på grund- 2 Jensen, s Jensen, s. 181.

3 210 Carsten Due-Nielsen lag af indsigt i fortiden. Holberg synes således i lighed med en senere tids generaliserende samfundsvidenskaber at lægge vægt på erfaringer om fortiden, der, når de opfattes som lovmæssigheder, muliggør profetier. Holberg udviklede imidlertid ikke sådanne lovmæssigheder systematisk, hans forskningsfelt var det forgangne, indtil samtiden. Historien var for ham fortiden, det er det, man lærer af den, dens virkning hvis den læses rigtigt der er fremadrettet. Det er givetvis rigtigt, som BEJ gør rede for, at mange danske faghistorikere fra slutningen af 1800-tallet og fremefter blev betænkelige ved en meget bastant tolkning af mulighederne for at generalisere lovmæssigheder på grundlag af deres historiske studier. Og det var måske ikke så sært i lyset af historiefilosoffernes (eller»historieteoretikernes«) bredt opmalede, men smalt dokumenterede, forståelser af verdens gang. For deres eget vedkommende holdt faghistorikerne sig i hvert fald fortrinsvis til de unikke begivenheder og forløb. Andre samfundsvidenskaber måtte tage sig af generaliseringer og teorier. Genstandsfeltet var således fortsat fortiden, men deres videregående formål strakte sig ikke længere end til at forstå baggrunden for nutiden. Lovmæssigheder, for slet ikke at tale om profetier, måtte være andres sag. BEJ lader Paludan-Müller være den, der i 1870erne som den første argumenterer for fortidsfikseringen, fordi han ikke blot går ud fra, at historikerens genstandsfelt er fortiden, men også diskuterer det. Overraskende nok undrer det BEJ, at Paludan-Müller kan have mere end ét kriterium for sit historiebegreb, nemlig både det fortidige og menneskets handlinger. Men han lader ikke som for Holbergs vedkommende en tendens til magistra vitae-motiv være tilstrækkeligt til at slippe Paludan-Müller igennem som nutids- og fremtidsrettet. 4 I stedet kan han konstatere en fortidsfiksering hos både Paludan-Müller, Erslev og Steenstrup. Genstandsfeltet var for dem eksplicit fortiden, og formålet var at udforske denne med henblik på en rekonstruktion. Men BEJ retter nu sin kritik mod afgrænsningen af genstandsfeltet, og påpeger, at historikerne ikke tilstrækkelig konsekvent gennemtænkte skellet mellem fortid og nutid, og at de ikke kunne redegøre tilfredsstillende for, hvorfor fortiden som objekt skulle adskille sig så væsentligt fra nutiden, at dens udforskning må have sit eget fag. Det er især Kristian Erslevs beskrivelse af historiefaget, som BEJ kritisk vurderer, ikke mindst fordi den menes at have været skoledannende. Erslevs fagdefinition hæftede sig ved, at faget beskæftigede sig med fortiden, som søgtes rekonstrueret, ikke nutiden, dagens begivenheder; 4 Jensen, s

4 211 med det unikke, uden videregående generaliserende mål med mindre man bevægede sig over i teoretikernes verden, og den tog Erslev ikke stilling til; at faget var meget bredere i sit emneområde end de specialiserede, systematiske videnskaber; og at faget krævede en særlig teknik og metode, fordi umiddelbar iagttagelse af fortiden var umulig. Derved blev faget ved sin kombination af formål, genstandsfelt, og metode adskilt fra en række andre videnskaber som det dog også overlappede, fordi de beskæftigede sig med de samme emneområder. 5 BEJ s problematisering heraf bl.a. med støtte i Aksel E. Christensen og H.P. Clausen forekommer lovlig bastant. Vel er det rigtigt, at kun et øjeblik skiller fortid fra nutid og fremtid; at også andre samfundsvidenskaber end historiefaget beskæftiger sig med fortiden; og at såvel nogle historikere som nogle samfundsforskere selv kan skabe deres materiale. Man kan endda argumentere med, at også andre samfundsvidenskaber beskæftiger sig med unikke, tidsbestemte forhold, hvorved Clausens definition af historiefaget mister sin skarphed. Og man kunne gå endnu videre, hvis man erkendte, at også andre videnskaber benytter middelbar iagttagelse. Så kunne man tro, at alting flød, og at historiefaget var ubestemmeligt. Men det gælder jo for såvel historiefaget som andre fag, at de ikke i praksis behøver at være så skarpt afgrænset fra hinanden, at ingen overlapning er mulig. De kan være og er normalt snarere bestemt på grundlag af deres typiske formål, genstandsfelt, synsvinkel, metode eller materiale. De har en egen kerne, der gør dem identificerbare som fag, men en gennembrydelig og bevægelig grænse over for deres faglige omverden. De har udviklet en tradition for arbejdsdeling, som dog ikke er mere fast, end at den er under stadig udvikling, og der er konkurrence mellem dem. Men hvert enkelt fag er stadig genkendeligt for de fleste og formentlig praktisk som ramme om uddannelse og faglig dialog, så længe det ikke fører til afvisning af inspiration udefra. Derfor forekommer det ikke at være et afgørende argument mod historie som fag, at samtidshistorikere (der ikke beskæftiger sig med samtiden i betydningen nuet, men med den nyeste fortid) har et andet og i hvert fald kortere perspektiv end andre historikere, og at de på nogle punkter har bedre, på andre vanskeligere kildeadgang, som måske kan føre til, at der er forskelle i deres problemstillinger, eller at de benytter et forskelligt udvalg af teknikker. Både samtidshistorikere og andre historikere har fortiden forstået som noget andet end fremti- 5 Kristian Erslev: Historisk Teknik, 1926, s. 3, 71,

5 212 Carsten Due-Nielsen den som deres forskningsfelt og som regel nogle grundlæggende fællestræk i deres arbejde. Under omtalen af den angivelige ændring hos Erslev fra et materielt til et funktionelt kildesyn synes BEJ på vej i retning af en argumentation for, at et funktionelt kildesyn burde have konsekvenser for fortidsfikseringen. Han udfolder ikke synspunktet videre, men skal det give mening, kunne det betyde, at jo mere styrende historikerens problemstilling er i forskningsprocessen, jo mere vægt får nutiden. 6 Men hertil må indvendes, at Erslev som de fleste andre historikere til stadighed lagde vægt på historikerens spørgsmål. Så hvis det berettiger til at undgå prædikatet fortidsfiksering, kan Erslev og hans efterfølgere vel slippe for det? Fra tiden efter 2. Verdenskrig refererer BEJ diskussionen om historiens nytte og anvendelighed for nutidsmennesket som en parallel til tallets magister vitae-formål eller som noget eksistentielt, at mennesket må leve i og med fortællinger. Ved at opstille Hal Koch som et alternativ til fortidsfikseringen vender BEJ tilbage til spørgsmålet om historiefagets videregående formål. For Koch som for Holberg var genstandsfeltet fortiden, men formålet erfaring og livsvisdom for nutidens mennesker. Dog heller ikke nu i form af konkrete anvisninger, sådan som de generaliserende samfundsvidenskaber kunne anbefale sig med, snarere vel et bredere og dybere grundlag for beslutninger og handlinger. Mediet mellem rekonstruktionen af fortiden og nutidsmenneskets indsigt var for Koch og for Martin A. Hansen fortællingen, levendegørelsen af fortiden, som kunne lette forståelsen og derved også tilegnelsen af erfaring og visdom som ressource for selvforståelse og handling. Men mediet bliver vel kun af betydning for historiebegrebet, hvis fortællingen styrer rekonstruktionen af fortiden (og ikke omvendt) og i BEJ s problemstilling gør denne fremtidsrettet. Martin A. Hansen understregede også traditionsfornemmelsen som imidlertid kan virke som en faktor, hvad enten traditionen afspejler en fjernere fortid eller blot er en myte om den. Og Martin A. Hansen bebrejdede yderligere faghistorikerne, at de var uvidende om nutidens mennesker og derfor heller ikke forstod fortidens. På det punkt var han imidlertid som fremhævet af BEJ ganske enig med tankegangen hos Erslev, som rådede historikere til at nyttiggøre deres samtids viden, samlet af andre videnskaber, når de tolkede fortiden. 7 6 Jensen, s Erslev, s

6 213 Det giver BEJ anledning til at påpege, at Erslev dermed underminerede sit eget fortidsfikserede historiebegreb, fordi der så ikke skulle være nogen forskel mellem fortids- og nutidsspecialister. 8 Nu er det jo primært sin egen bestemmelse af Erslev som fortidsfikseret, BEJ søger at fjerne grundlaget for. For Erslev var det næppe noget bindende argument. For Erslev må forstås således, at for ham var kendskab til nutidens mennesker og samfund kun en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at studere fortiden. Den generelle forståelse kunne kun nyttiggøres som hjælp til at forstå fortiden, hvis den blev kombineret med de særlige teknikker og metoder, som fortidsstudier kræver. Ikke blot er historikernes genstandsfelt derfor for Erslev et andet, der stilles yderligere krav om en metode. Gladere er BEJ for H.P. Clausen, fordi denne ikke eksplicit formulerer fortiden som genstandsområde for faget, men kun i praksis bruger begrebet historie således. Sympatien hænger sammen med, at Clausen lige som Povl Bagge foretrækker distinktionen idiografisk-nomotetisk som et af kriterierne for sin definition af historie som»en videnskabeligt funderet opfattelse af adfærd og forhold således at disse fænomener beskrives i deres tids- og stedsbetingede individualitet.«9 Og det lægger iflg. BEJ op til en forestilling om, at tidsaksen fortid-nutid-fremtid ikke er afgørende. Men her må man spørge, om det er muligt at beskæftige sig videnskabeligt med et tids- og stedbestemt fænomen, når vi taler om fremtiden? Og afskæres fremtiden, bliver der kun fortiden indtil dette øjeblik tilbage, altså omtrent svarende til Erslev-citatet:» hvad der sker i Dag, er i Morgen Historie.«10 BEJ viser endelig interesse for de få danske historikere, der har fremlagt eksistentialistiske historieopfattelser, uden at det dog synes ganske klart, om det er historie som videnskab om fortiden eller forestillinger om fortiden hos mennesker, de især er interesserede i. At forestillinger om fortiden påvirker nutidige og fremtidige handlinger bestrides vist ikke af faghistorikere, uanset om de i magistra vitae-traditionen bevidst måtte ønske at forme dem, eller om de som kritiske historikere blot fremlægger deres rekonstruktioner til frit brug. Men når faghistorikere beskæftiger sig med forestillinger om fortiden, er genstandsfeltet også her fortiden, nemlig fortidens aktørers forestillinger, og ikke som det antydes for Aalbæk-Nielsens vedkommende historikeren selv. På grundlag af disse uddrag af BEJ s eksempelmateriale kan det konstateres, at danske faghistorikeres genstandsfelt er fortiden. Hvis de ikke 8 Jensen, s Jensen, s Erslev, s. 3.

7 214 Carsten Due-Nielsen udtaler sig om andre faglige formål end rekonstruktion af fortiden, kategoriserer han dem som fortidsfikserede. Hvis de formulerer som et videre mål at påvirke nulevende menneskers beslutningsgrundlag, karakteriseres de ikke som fortidsfikserede (bortset fra Paludan-Müller). Og hvis de kun nævner tiden i deres definitioner, og ikke afviser nutiden og fremtiden som dele af historiefagets område, synes de iflg. BEJ at være på vej i den rigtige retning. Hvis historikerne ytrer interesse for at udnytte de generaliserende samfundsvidenskabers resultater, karakteriseres de som selvmodsigende. Jeg ville nok foretrække en anden betegnelse end fortidsfikseret, så det fremgik klart, om genstandsfelt, primært eller sekundært formål skulle karakteriseres, men det er kun en strid ord og deres konnotationer. Jeg har derimod vanskeligt ved at se, at udnyttelse af andre videnskaber med egne genstandsfelter og metoder som et af historikerens hjælpemidler til at rekonstruere fortiden skulle være i modstrid med en»fortidsfikseret«historieopfattelse. Og det forekommer mig, at formidling af viden om fortiden ikke behøver at indgå som central for selve historiebegrebet. De næste spørgsmål, BEJ tager op, er forklaringen på det skift, der fandt sted i danske faghistorikeres formålsopfattelse og konsekvenserne for faget af valget af formål. BEJ har nok ret i, at koncentrationen om det ene formål for faghistorikernes virke, at rekonstruere fortiden så præcist som muligt, falder sammen med den øgede professionalisering og videnskabeliggørelse i sidste tredjedel af 1800-tallet. Derimod har han som ovenfor påpeget ikke ret i, at der ikke hos Erslev kan findes en rimelig begrundelse for, at et fag som genstand kan have fortiden. Men den afgørende forskel mellem BEJ og andre historikere er nok, at hvor han undrer sig over, at man blandt historikerne har accepteret den definition som han lidt overraskende kalder en»antagelse«11 at det drejer sig om fortiden, så har andre betragtet det som en naturlig ting, et udgangspunkt som ikke krævede nogen forklaring. Det skyldes måske, at de, der har godtaget rekonstruktionen af fortiden som eneste formål, har stillet sig skeptiske overfor, om man på videnskabeligt grundlagt kunne nå meget videre med en idiografisk videnskab end at beskrive og forklare fortiden og stille dette til rådighed som en erfaring. Uden generaliseringer og teoridannelse, alene på basis af historikerens udvælgelse af gode og dårlige forbilleder som 11 Jensen, s. 196.

8 215 magistra vitae, var det vanskeligt at argumentere for, at et nutids- og fremtidsrettet formål var videnskabeligt begrundet. Og at koncentrere sig om fortiden som genstandsfelt, når historiefaget skulle placere sig i forhold til andre videnskaber, var naturligt, da det havde været genstandsfeltet også før det kritiske gennembrud. Er der overhovedet grund til som BEJ at antage, at historikerne skulle føle et særligt behov for at legitimere og profilere deres fag? Historikerne på Paludan-Müller, Steenstrup og Erslevs tid var jo respekterede og fremtrædende forskere og havde næppe besvær med at konkurrere med samfundsvidenskabelige kolleger. At Erslev var selvbevidst, fremgår hvis man læser det uden tanke på den pædagogiske sammenhæng af BEJ s citat om botanikere og fysikere, men hans lidt kluntede pointe er vel især den kendte, at rekonstruktion af fortiden rejser særlige krav til forskeren, og at den videnskabeligt baserede rekonstruktion, som stilles til rådighed for offentligheden, må skyldes faghistorikeren. Det udelukker ikke, at alle mennesker kan danne sig forestillinger om fortiden, men de antages at gøre det på et mindre kvalificeret grundlag. De når ikke så tæt på sandheden om fortiden som historikeren. Et ønske om legitimering ville jeg snarere vente at finde i 1960erne, da H.P. Clausen skrev. Da kunne historikere overveje, om de skulle blive ved deres fag, bevæge sig over i andre samfundsvidenskaber, eller måske virke som formidlere mellem historikere og politologer (som Clausen selv gjorde). Og på det tidspunkt var konkurrencen fra de generaliserende samfundsvidenskaber ikke indskrænket til jurister og økonomer som historikerne havde et veletableret samarbejde med men forstærket af sociologer og politologer, der mere direkte kunne true historikerne som eksperter vedrørende det grundlag, som det nuværende samfund byggede på, og som udbydere af visdom opsamlet på grundlag af historisk erfaring. Men i så fald skyldes fortidsfikseringen ikke historiefagets professionalisering, snarere hænger de nye forsøg på at fastlægge fagets område sammen med nutidseksperternes indtrængen på historikernes områder. I sin videre kritik af danske historikeres manglende begrebsmæssige klarhed fæstner BEJ sig i forlængelse af Erslevs udnævnelse af historikerne til fortidsspecialister ved deres angivelige selvtilstrækkelighed. De har ikke lyttet til de mange tænkere fra andre fag, som har haft noget at sige om, hvad historie er. 12 Jeg tror, der er megen sandhed i den observation. Medens historikere efter min mening har vist sig meget åbne over for at hente inspiration fra en lang række human- og sam- 12 Jensen, s. 198.

9 216 Carsten Due-Nielsen fundsvidenskaber i deres praktiske arbejde med at stille spørgsmål til, rekonstruere og forstå fortiden, har de fleste været mindre interesserede i at lytte til filosoffer fra ethvert fag. Men jeg tror ikke, at dette er en følge af professionaliseringen. Baggrunden er snarere historikernes udpræget pragmatiske tilgang, hvor nytten af inspiration udefra skal vise sig i resultaterne af historikernes praktiske og konkrete arbejde. De mere filosofisk anlagte betragtninger har forekommet mange faghistorikere lidet relevante, måske unyttig tågesnak, eller endda forestillinger som snarere ville lede på afveje eller føre til lammelse. Heroverfor må det dog påpeges, at faget gennem de sidste år har været vidne til løbende diskussion af og inspiration fra f.eks. samfundsvidenskabelige, marxistiske, kulturanalytiske, litterære og sprogfilosofiske teoretikere, som i hvert fald er blevet opfattet som spændende nok til at blive taget op, om end de ofte forholdsvis hurtigt er gået i glemmebogen igen. Det kan nok være begrebsmæssigt nyttigt at opstille den række af otte historiebegreber, som BEJ gennemgår, 13 men spørgsmålet er, hvor brugbart det vil være for danske faghistorikere. Historiebegreberne vedrører forskellige emner og sprogbrug, som det ville være praktisk at have forskellige, præcise betegnelser for. Men at ordet historie bruges forskelligt af forskellige mennesker og i forskellige sammenhænge, gør ikke historievidenskaben flerdimensional. Det ændrer næppe ved, at faghistorikere opfatter det som deres hovedopgave at udforske fortiden, herunder både handling og adfærd og naturligvis også de sider af fortiden, som vedrører fortidige menneskers oplevelse af og brug af historien i deres liv og gerning uden dog at glemme de strukturelle kræfter, der ligger uden for de historiske aktørers virkelighedsbillede. Og dernæst at formidle resultaterne af udforskningen uden stærk moraliseren og politiseren. At inddrage historiske aktørers fremtidsforventninger ligger naturligvis ikke uden for denne hovedopgave. At lade sine læseres fremtidsforventninger indgå i historikerens formidlingsstrategi er en mulighed, som dog forudsætter nogenlunde sikker viden herom. At historikeren lader egne fremtidsforventninger indgå i sine problemstillinger, er ikke usandsynligt og historiografisk dokumenterbart men da fremtiden ikke kendes, kan der ikke føres videnskabeligt baseret diskussion om denne faktor, når resultaterne af historikernes arbejde vurderes. 13 Jensen s

10 217 Med sin kritik af det, han opfatter som danske historikeres hidtidige snævre opfattelse af historien, synes BEJ at ville udvide historikernes arbejdsfelt, så det i hvert fald omfatter både fortid, nutid og fremtid og det, der falder inden for historie i alle ordets afskygninger. Han er derfor langt mere ambitiøs på fagets vegne, end man har været i de sidste fire-fem generationer. Spørgsmålet er, om en sådan målsætning vil føre til en afprofessionalisering? Den traditionelle historiker må i hvert fald spørge sig selv, om gevinsterne ved så udstrakt en bredde opvejer ulemperne. Man kan måske nærme sig en bestemmelse af ulemperne ved at se på begrundelserne for, at danske historikere har indskrænket sig til Erslevs afgrænsning med hensyn til formål (den sandest mulige rekonstruktion), genstandsfelt (mennesket som samfundsvæsen i fortiden) og metode (rekonstruktion på grundlag af middelbar iagttagelse). Dels kan denne afgrænsning begrundes med en arbejdsdeling, en praktisk specialisering hvor hvert fag koncentrerer sig om et kerneområde, men samtidig udnytter hinandens resultater. Dels kan afgrænsningen til det beskrivende og forklarende men ikke det generaliserende, det forudsigende og det normative begrundes med, at historiefaget dermed havde en fastere empirisk grund for sine påstande, og at man mindskede risikoen for, at videregående formål virkede tilbage på den videnskabelige undersøgelse. Det var vel ikke mindst opgøret med de historikere, der meget direkte søgte at påvirke nutid og fremtid, og som for at nå målet bevidst eller ubevidst kunne gå på kompromis med den historiske rekonstruktion, som Erslev havde i tankerne, når han tilsluttede sig nedbrydningen af myter og fastholdelse af sandheden som målet også selv om han erkendte, at det var vanskeligt at nå. 14 Som Bernard Eric Jensen i sit indlæg har argumenteret for, bør danske faghistorikere naturligvis overveje at udvide deres felt, og de eller særlig interesserede blandt dem bør overveje mulige bidrag til udviklingen af historiefaget fra andre fag. Men de bør også besinde sig på de fordele, der måtte være ved deres gradvist udviklede tradition. Og hvis faget spredes og relativeres, risikerer det at miste sin væsentligste betydning og begrundelse. 14 Erslev, s. 96.

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere