Forsvar for fortiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvar for fortiden"

Transkript

1 AF CARSTEN DUE-NIELSEN Er fortidens fremtid truet? Det kunne man forestille sig efter at have læst Bernard Eric Jensens indlæg om faghistorikeres historiebegreb. 1 Indlægget kan umiddelbart tolkes som en opfordring til danske historikere om at besinde sig på nutiden og fremtiden og ikke alene fokusere på fortiden, at være fortidsfikserede. Og desuden bør de snarere lære af historiefilosoffer end af praktiserende historikere, når de skal udvikle deres fag og erstatte deres nuværende problematiske historiebegreb med et mere frugtbart og velbegrundet. Når en af de flittigste bidragydere til diskussionen om historiefaget i Danmark kritiserer danske historikere for at være fortidsfikserede og uopmærksomme over for nyttige impulser fra andre videnskaber, giver det anledning til overvejelse og lyst til reaktion. Først må det gøres klart, hvad Bernard Eric Jensen (BEJ) mener med fortidsfiksering; dernæst må det undersøges, om han har ret i, at de fleste nyere danske historikere kan karakteriseres således; videre må det vurderes, om han i givet fald præsenterer en god forklaring på dette fænomen; endelig må det overvejes, om det er rimeligt at kritisere en fortidsfiksering, og om der er et godt alternativ til en sådan. Desværre er der snævre grænser for, hvor udførligt BEJ i den korte artikelform har kunnet udfolde og dokumentere sine synspunkter, herunder definere sine begreber. Og dertil kommer, at han overrasker læseren ved efter mange siders kritik af fortidsfikseringen og danske faghistorikeres historiebegreb sidst i artiklen erkender, at det ikke»udgør et aldeles fejlagtigt eller misvisende historiebegreb«og at»det fortidige indgår som en central og vigtig komponent i alle foreliggende historie- 1 Bernard Eric Jensen: Faghistorikeres historiebegreb dets baggrund, kendetegn og virkninger. Historisk Tidsskrift 104:1, s

2 209 begreber«, men dog»ikke fæstner opmærksomheden ved det centrale og væsentlige«. 2 Læseren lades derfor lidt i vildrede med, hvor alvorligt kritikken skal tages. Materialet til BEJ s bestemmelse af danske historikeres historiebegreb har været det sparsomme udvalg af fremstillinger af, hvordan faghistorikere arbejder og bør arbejde, hvorimod han ikke har undersøgt historikernes praksis. Om de anvendte fremstillinger er dækkende beskrivelser eller konsekvensrige anvisninger, får læseren derfor ikke at vide. Og man kan nok spørge, om ikke traditionen for at skrive historie har været så stærk, at den har været tilstrækkelig som forbillede, når det gælder en bred bestemmelse af faget. I hvert fald har det næppe været vigtigt, om ordet»historie«oprindelig havde en anden betydning. Det har været besværligt nok, at»historie«for faghistorikere både betyder fortid og rekonstruktion af fortid. Skulle historie også betyde erkendelse i almindelighed, havde man nok hittet på et andet ord. Men BEJ har sikkert ret i, at de fleste danske historikere har taget det for givet, at historikerens emne var menneskehedens fortid, og at spørgsmålet i denne brede forstand ikke behøvede videre diskussion. Det gælder vist i øvrigt også for mange andre fag, at man sjældent ser lange debatter om, hvorfor faget ikke drejer sig om noget helt andet, end traditionen tilsiger. I den største del af BEJ s indlæg er kritikken af fortidsfikseringen hos danske historikere efter det kritiske gennembrud i slutningen af tallet i centrum. Det står imidlertid ikke ganske klart, hvad der for BEJ er fortidsfiksering. Det synes når Holberg og Molbech tages frem ikke at være historikernes genstandsfelt i sig selv, der er afgørende, men om de har et nutids- eller fremtidsrettet motiv til at fremlægge historiske undersøgelser: at opdrage deres samtid ved eksempler til efterfølgelse og afskrækkelse eller at lære historiens love at kende. Her tillægger BEJ tilsyneladende et videregående motiv hos historieskriverne, nemlig påvirkning af menneskers handlinger i fremtiden, afgørende vægt, medens deres umiddelbare mål, rekonstruktionen af fortiden, ikke får ham til at bruge betegnelsen fortidsfiksering. Nu udtaler Holberg sig vist især om kendskab til fortiden som baggrund for forståelsen af nutiden. Og han formulerer sig i det anførte citat forsigtigt, idet den historiske videnskab gør læseren klogere på sig selv og andre, men uden egentlig handlingsanvisning. 3 Men det er rigtigt, at han også understreger evnen til at spå om fremtiden på grund- 2 Jensen, s Jensen, s. 181.

3 210 Carsten Due-Nielsen lag af indsigt i fortiden. Holberg synes således i lighed med en senere tids generaliserende samfundsvidenskaber at lægge vægt på erfaringer om fortiden, der, når de opfattes som lovmæssigheder, muliggør profetier. Holberg udviklede imidlertid ikke sådanne lovmæssigheder systematisk, hans forskningsfelt var det forgangne, indtil samtiden. Historien var for ham fortiden, det er det, man lærer af den, dens virkning hvis den læses rigtigt der er fremadrettet. Det er givetvis rigtigt, som BEJ gør rede for, at mange danske faghistorikere fra slutningen af 1800-tallet og fremefter blev betænkelige ved en meget bastant tolkning af mulighederne for at generalisere lovmæssigheder på grundlag af deres historiske studier. Og det var måske ikke så sært i lyset af historiefilosoffernes (eller»historieteoretikernes«) bredt opmalede, men smalt dokumenterede, forståelser af verdens gang. For deres eget vedkommende holdt faghistorikerne sig i hvert fald fortrinsvis til de unikke begivenheder og forløb. Andre samfundsvidenskaber måtte tage sig af generaliseringer og teorier. Genstandsfeltet var således fortsat fortiden, men deres videregående formål strakte sig ikke længere end til at forstå baggrunden for nutiden. Lovmæssigheder, for slet ikke at tale om profetier, måtte være andres sag. BEJ lader Paludan-Müller være den, der i 1870erne som den første argumenterer for fortidsfikseringen, fordi han ikke blot går ud fra, at historikerens genstandsfelt er fortiden, men også diskuterer det. Overraskende nok undrer det BEJ, at Paludan-Müller kan have mere end ét kriterium for sit historiebegreb, nemlig både det fortidige og menneskets handlinger. Men han lader ikke som for Holbergs vedkommende en tendens til magistra vitae-motiv være tilstrækkeligt til at slippe Paludan-Müller igennem som nutids- og fremtidsrettet. 4 I stedet kan han konstatere en fortidsfiksering hos både Paludan-Müller, Erslev og Steenstrup. Genstandsfeltet var for dem eksplicit fortiden, og formålet var at udforske denne med henblik på en rekonstruktion. Men BEJ retter nu sin kritik mod afgrænsningen af genstandsfeltet, og påpeger, at historikerne ikke tilstrækkelig konsekvent gennemtænkte skellet mellem fortid og nutid, og at de ikke kunne redegøre tilfredsstillende for, hvorfor fortiden som objekt skulle adskille sig så væsentligt fra nutiden, at dens udforskning må have sit eget fag. Det er især Kristian Erslevs beskrivelse af historiefaget, som BEJ kritisk vurderer, ikke mindst fordi den menes at have været skoledannende. Erslevs fagdefinition hæftede sig ved, at faget beskæftigede sig med fortiden, som søgtes rekonstrueret, ikke nutiden, dagens begivenheder; 4 Jensen, s

4 211 med det unikke, uden videregående generaliserende mål med mindre man bevægede sig over i teoretikernes verden, og den tog Erslev ikke stilling til; at faget var meget bredere i sit emneområde end de specialiserede, systematiske videnskaber; og at faget krævede en særlig teknik og metode, fordi umiddelbar iagttagelse af fortiden var umulig. Derved blev faget ved sin kombination af formål, genstandsfelt, og metode adskilt fra en række andre videnskaber som det dog også overlappede, fordi de beskæftigede sig med de samme emneområder. 5 BEJ s problematisering heraf bl.a. med støtte i Aksel E. Christensen og H.P. Clausen forekommer lovlig bastant. Vel er det rigtigt, at kun et øjeblik skiller fortid fra nutid og fremtid; at også andre samfundsvidenskaber end historiefaget beskæftiger sig med fortiden; og at såvel nogle historikere som nogle samfundsforskere selv kan skabe deres materiale. Man kan endda argumentere med, at også andre samfundsvidenskaber beskæftiger sig med unikke, tidsbestemte forhold, hvorved Clausens definition af historiefaget mister sin skarphed. Og man kunne gå endnu videre, hvis man erkendte, at også andre videnskaber benytter middelbar iagttagelse. Så kunne man tro, at alting flød, og at historiefaget var ubestemmeligt. Men det gælder jo for såvel historiefaget som andre fag, at de ikke i praksis behøver at være så skarpt afgrænset fra hinanden, at ingen overlapning er mulig. De kan være og er normalt snarere bestemt på grundlag af deres typiske formål, genstandsfelt, synsvinkel, metode eller materiale. De har en egen kerne, der gør dem identificerbare som fag, men en gennembrydelig og bevægelig grænse over for deres faglige omverden. De har udviklet en tradition for arbejdsdeling, som dog ikke er mere fast, end at den er under stadig udvikling, og der er konkurrence mellem dem. Men hvert enkelt fag er stadig genkendeligt for de fleste og formentlig praktisk som ramme om uddannelse og faglig dialog, så længe det ikke fører til afvisning af inspiration udefra. Derfor forekommer det ikke at være et afgørende argument mod historie som fag, at samtidshistorikere (der ikke beskæftiger sig med samtiden i betydningen nuet, men med den nyeste fortid) har et andet og i hvert fald kortere perspektiv end andre historikere, og at de på nogle punkter har bedre, på andre vanskeligere kildeadgang, som måske kan føre til, at der er forskelle i deres problemstillinger, eller at de benytter et forskelligt udvalg af teknikker. Både samtidshistorikere og andre historikere har fortiden forstået som noget andet end fremti- 5 Kristian Erslev: Historisk Teknik, 1926, s. 3, 71,

5 212 Carsten Due-Nielsen den som deres forskningsfelt og som regel nogle grundlæggende fællestræk i deres arbejde. Under omtalen af den angivelige ændring hos Erslev fra et materielt til et funktionelt kildesyn synes BEJ på vej i retning af en argumentation for, at et funktionelt kildesyn burde have konsekvenser for fortidsfikseringen. Han udfolder ikke synspunktet videre, men skal det give mening, kunne det betyde, at jo mere styrende historikerens problemstilling er i forskningsprocessen, jo mere vægt får nutiden. 6 Men hertil må indvendes, at Erslev som de fleste andre historikere til stadighed lagde vægt på historikerens spørgsmål. Så hvis det berettiger til at undgå prædikatet fortidsfiksering, kan Erslev og hans efterfølgere vel slippe for det? Fra tiden efter 2. Verdenskrig refererer BEJ diskussionen om historiens nytte og anvendelighed for nutidsmennesket som en parallel til tallets magister vitae-formål eller som noget eksistentielt, at mennesket må leve i og med fortællinger. Ved at opstille Hal Koch som et alternativ til fortidsfikseringen vender BEJ tilbage til spørgsmålet om historiefagets videregående formål. For Koch som for Holberg var genstandsfeltet fortiden, men formålet erfaring og livsvisdom for nutidens mennesker. Dog heller ikke nu i form af konkrete anvisninger, sådan som de generaliserende samfundsvidenskaber kunne anbefale sig med, snarere vel et bredere og dybere grundlag for beslutninger og handlinger. Mediet mellem rekonstruktionen af fortiden og nutidsmenneskets indsigt var for Koch og for Martin A. Hansen fortællingen, levendegørelsen af fortiden, som kunne lette forståelsen og derved også tilegnelsen af erfaring og visdom som ressource for selvforståelse og handling. Men mediet bliver vel kun af betydning for historiebegrebet, hvis fortællingen styrer rekonstruktionen af fortiden (og ikke omvendt) og i BEJ s problemstilling gør denne fremtidsrettet. Martin A. Hansen understregede også traditionsfornemmelsen som imidlertid kan virke som en faktor, hvad enten traditionen afspejler en fjernere fortid eller blot er en myte om den. Og Martin A. Hansen bebrejdede yderligere faghistorikerne, at de var uvidende om nutidens mennesker og derfor heller ikke forstod fortidens. På det punkt var han imidlertid som fremhævet af BEJ ganske enig med tankegangen hos Erslev, som rådede historikere til at nyttiggøre deres samtids viden, samlet af andre videnskaber, når de tolkede fortiden. 7 6 Jensen, s Erslev, s

6 213 Det giver BEJ anledning til at påpege, at Erslev dermed underminerede sit eget fortidsfikserede historiebegreb, fordi der så ikke skulle være nogen forskel mellem fortids- og nutidsspecialister. 8 Nu er det jo primært sin egen bestemmelse af Erslev som fortidsfikseret, BEJ søger at fjerne grundlaget for. For Erslev var det næppe noget bindende argument. For Erslev må forstås således, at for ham var kendskab til nutidens mennesker og samfund kun en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at studere fortiden. Den generelle forståelse kunne kun nyttiggøres som hjælp til at forstå fortiden, hvis den blev kombineret med de særlige teknikker og metoder, som fortidsstudier kræver. Ikke blot er historikernes genstandsfelt derfor for Erslev et andet, der stilles yderligere krav om en metode. Gladere er BEJ for H.P. Clausen, fordi denne ikke eksplicit formulerer fortiden som genstandsområde for faget, men kun i praksis bruger begrebet historie således. Sympatien hænger sammen med, at Clausen lige som Povl Bagge foretrækker distinktionen idiografisk-nomotetisk som et af kriterierne for sin definition af historie som»en videnskabeligt funderet opfattelse af adfærd og forhold således at disse fænomener beskrives i deres tids- og stedsbetingede individualitet.«9 Og det lægger iflg. BEJ op til en forestilling om, at tidsaksen fortid-nutid-fremtid ikke er afgørende. Men her må man spørge, om det er muligt at beskæftige sig videnskabeligt med et tids- og stedbestemt fænomen, når vi taler om fremtiden? Og afskæres fremtiden, bliver der kun fortiden indtil dette øjeblik tilbage, altså omtrent svarende til Erslev-citatet:» hvad der sker i Dag, er i Morgen Historie.«10 BEJ viser endelig interesse for de få danske historikere, der har fremlagt eksistentialistiske historieopfattelser, uden at det dog synes ganske klart, om det er historie som videnskab om fortiden eller forestillinger om fortiden hos mennesker, de især er interesserede i. At forestillinger om fortiden påvirker nutidige og fremtidige handlinger bestrides vist ikke af faghistorikere, uanset om de i magistra vitae-traditionen bevidst måtte ønske at forme dem, eller om de som kritiske historikere blot fremlægger deres rekonstruktioner til frit brug. Men når faghistorikere beskæftiger sig med forestillinger om fortiden, er genstandsfeltet også her fortiden, nemlig fortidens aktørers forestillinger, og ikke som det antydes for Aalbæk-Nielsens vedkommende historikeren selv. På grundlag af disse uddrag af BEJ s eksempelmateriale kan det konstateres, at danske faghistorikeres genstandsfelt er fortiden. Hvis de ikke 8 Jensen, s Jensen, s Erslev, s. 3.

7 214 Carsten Due-Nielsen udtaler sig om andre faglige formål end rekonstruktion af fortiden, kategoriserer han dem som fortidsfikserede. Hvis de formulerer som et videre mål at påvirke nulevende menneskers beslutningsgrundlag, karakteriseres de ikke som fortidsfikserede (bortset fra Paludan-Müller). Og hvis de kun nævner tiden i deres definitioner, og ikke afviser nutiden og fremtiden som dele af historiefagets område, synes de iflg. BEJ at være på vej i den rigtige retning. Hvis historikerne ytrer interesse for at udnytte de generaliserende samfundsvidenskabers resultater, karakteriseres de som selvmodsigende. Jeg ville nok foretrække en anden betegnelse end fortidsfikseret, så det fremgik klart, om genstandsfelt, primært eller sekundært formål skulle karakteriseres, men det er kun en strid ord og deres konnotationer. Jeg har derimod vanskeligt ved at se, at udnyttelse af andre videnskaber med egne genstandsfelter og metoder som et af historikerens hjælpemidler til at rekonstruere fortiden skulle være i modstrid med en»fortidsfikseret«historieopfattelse. Og det forekommer mig, at formidling af viden om fortiden ikke behøver at indgå som central for selve historiebegrebet. De næste spørgsmål, BEJ tager op, er forklaringen på det skift, der fandt sted i danske faghistorikeres formålsopfattelse og konsekvenserne for faget af valget af formål. BEJ har nok ret i, at koncentrationen om det ene formål for faghistorikernes virke, at rekonstruere fortiden så præcist som muligt, falder sammen med den øgede professionalisering og videnskabeliggørelse i sidste tredjedel af 1800-tallet. Derimod har han som ovenfor påpeget ikke ret i, at der ikke hos Erslev kan findes en rimelig begrundelse for, at et fag som genstand kan have fortiden. Men den afgørende forskel mellem BEJ og andre historikere er nok, at hvor han undrer sig over, at man blandt historikerne har accepteret den definition som han lidt overraskende kalder en»antagelse«11 at det drejer sig om fortiden, så har andre betragtet det som en naturlig ting, et udgangspunkt som ikke krævede nogen forklaring. Det skyldes måske, at de, der har godtaget rekonstruktionen af fortiden som eneste formål, har stillet sig skeptiske overfor, om man på videnskabeligt grundlagt kunne nå meget videre med en idiografisk videnskab end at beskrive og forklare fortiden og stille dette til rådighed som en erfaring. Uden generaliseringer og teoridannelse, alene på basis af historikerens udvælgelse af gode og dårlige forbilleder som 11 Jensen, s. 196.

8 215 magistra vitae, var det vanskeligt at argumentere for, at et nutids- og fremtidsrettet formål var videnskabeligt begrundet. Og at koncentrere sig om fortiden som genstandsfelt, når historiefaget skulle placere sig i forhold til andre videnskaber, var naturligt, da det havde været genstandsfeltet også før det kritiske gennembrud. Er der overhovedet grund til som BEJ at antage, at historikerne skulle føle et særligt behov for at legitimere og profilere deres fag? Historikerne på Paludan-Müller, Steenstrup og Erslevs tid var jo respekterede og fremtrædende forskere og havde næppe besvær med at konkurrere med samfundsvidenskabelige kolleger. At Erslev var selvbevidst, fremgår hvis man læser det uden tanke på den pædagogiske sammenhæng af BEJ s citat om botanikere og fysikere, men hans lidt kluntede pointe er vel især den kendte, at rekonstruktion af fortiden rejser særlige krav til forskeren, og at den videnskabeligt baserede rekonstruktion, som stilles til rådighed for offentligheden, må skyldes faghistorikeren. Det udelukker ikke, at alle mennesker kan danne sig forestillinger om fortiden, men de antages at gøre det på et mindre kvalificeret grundlag. De når ikke så tæt på sandheden om fortiden som historikeren. Et ønske om legitimering ville jeg snarere vente at finde i 1960erne, da H.P. Clausen skrev. Da kunne historikere overveje, om de skulle blive ved deres fag, bevæge sig over i andre samfundsvidenskaber, eller måske virke som formidlere mellem historikere og politologer (som Clausen selv gjorde). Og på det tidspunkt var konkurrencen fra de generaliserende samfundsvidenskaber ikke indskrænket til jurister og økonomer som historikerne havde et veletableret samarbejde med men forstærket af sociologer og politologer, der mere direkte kunne true historikerne som eksperter vedrørende det grundlag, som det nuværende samfund byggede på, og som udbydere af visdom opsamlet på grundlag af historisk erfaring. Men i så fald skyldes fortidsfikseringen ikke historiefagets professionalisering, snarere hænger de nye forsøg på at fastlægge fagets område sammen med nutidseksperternes indtrængen på historikernes områder. I sin videre kritik af danske historikeres manglende begrebsmæssige klarhed fæstner BEJ sig i forlængelse af Erslevs udnævnelse af historikerne til fortidsspecialister ved deres angivelige selvtilstrækkelighed. De har ikke lyttet til de mange tænkere fra andre fag, som har haft noget at sige om, hvad historie er. 12 Jeg tror, der er megen sandhed i den observation. Medens historikere efter min mening har vist sig meget åbne over for at hente inspiration fra en lang række human- og sam- 12 Jensen, s. 198.

9 216 Carsten Due-Nielsen fundsvidenskaber i deres praktiske arbejde med at stille spørgsmål til, rekonstruere og forstå fortiden, har de fleste været mindre interesserede i at lytte til filosoffer fra ethvert fag. Men jeg tror ikke, at dette er en følge af professionaliseringen. Baggrunden er snarere historikernes udpræget pragmatiske tilgang, hvor nytten af inspiration udefra skal vise sig i resultaterne af historikernes praktiske og konkrete arbejde. De mere filosofisk anlagte betragtninger har forekommet mange faghistorikere lidet relevante, måske unyttig tågesnak, eller endda forestillinger som snarere ville lede på afveje eller føre til lammelse. Heroverfor må det dog påpeges, at faget gennem de sidste år har været vidne til løbende diskussion af og inspiration fra f.eks. samfundsvidenskabelige, marxistiske, kulturanalytiske, litterære og sprogfilosofiske teoretikere, som i hvert fald er blevet opfattet som spændende nok til at blive taget op, om end de ofte forholdsvis hurtigt er gået i glemmebogen igen. Det kan nok være begrebsmæssigt nyttigt at opstille den række af otte historiebegreber, som BEJ gennemgår, 13 men spørgsmålet er, hvor brugbart det vil være for danske faghistorikere. Historiebegreberne vedrører forskellige emner og sprogbrug, som det ville være praktisk at have forskellige, præcise betegnelser for. Men at ordet historie bruges forskelligt af forskellige mennesker og i forskellige sammenhænge, gør ikke historievidenskaben flerdimensional. Det ændrer næppe ved, at faghistorikere opfatter det som deres hovedopgave at udforske fortiden, herunder både handling og adfærd og naturligvis også de sider af fortiden, som vedrører fortidige menneskers oplevelse af og brug af historien i deres liv og gerning uden dog at glemme de strukturelle kræfter, der ligger uden for de historiske aktørers virkelighedsbillede. Og dernæst at formidle resultaterne af udforskningen uden stærk moraliseren og politiseren. At inddrage historiske aktørers fremtidsforventninger ligger naturligvis ikke uden for denne hovedopgave. At lade sine læseres fremtidsforventninger indgå i historikerens formidlingsstrategi er en mulighed, som dog forudsætter nogenlunde sikker viden herom. At historikeren lader egne fremtidsforventninger indgå i sine problemstillinger, er ikke usandsynligt og historiografisk dokumenterbart men da fremtiden ikke kendes, kan der ikke føres videnskabeligt baseret diskussion om denne faktor, når resultaterne af historikernes arbejde vurderes. 13 Jensen s

10 217 Med sin kritik af det, han opfatter som danske historikeres hidtidige snævre opfattelse af historien, synes BEJ at ville udvide historikernes arbejdsfelt, så det i hvert fald omfatter både fortid, nutid og fremtid og det, der falder inden for historie i alle ordets afskygninger. Han er derfor langt mere ambitiøs på fagets vegne, end man har været i de sidste fire-fem generationer. Spørgsmålet er, om en sådan målsætning vil føre til en afprofessionalisering? Den traditionelle historiker må i hvert fald spørge sig selv, om gevinsterne ved så udstrakt en bredde opvejer ulemperne. Man kan måske nærme sig en bestemmelse af ulemperne ved at se på begrundelserne for, at danske historikere har indskrænket sig til Erslevs afgrænsning med hensyn til formål (den sandest mulige rekonstruktion), genstandsfelt (mennesket som samfundsvæsen i fortiden) og metode (rekonstruktion på grundlag af middelbar iagttagelse). Dels kan denne afgrænsning begrundes med en arbejdsdeling, en praktisk specialisering hvor hvert fag koncentrerer sig om et kerneområde, men samtidig udnytter hinandens resultater. Dels kan afgrænsningen til det beskrivende og forklarende men ikke det generaliserende, det forudsigende og det normative begrundes med, at historiefaget dermed havde en fastere empirisk grund for sine påstande, og at man mindskede risikoen for, at videregående formål virkede tilbage på den videnskabelige undersøgelse. Det var vel ikke mindst opgøret med de historikere, der meget direkte søgte at påvirke nutid og fremtid, og som for at nå målet bevidst eller ubevidst kunne gå på kompromis med den historiske rekonstruktion, som Erslev havde i tankerne, når han tilsluttede sig nedbrydningen af myter og fastholdelse af sandheden som målet også selv om han erkendte, at det var vanskeligt at nå. 14 Som Bernard Eric Jensen i sit indlæg har argumenteret for, bør danske faghistorikere naturligvis overveje at udvide deres felt, og de eller særlig interesserede blandt dem bør overveje mulige bidrag til udviklingen af historiefaget fra andre fag. Men de bør også besinde sig på de fordele, der måtte være ved deres gradvist udviklede tradition. Og hvis faget spredes og relativeres, risikerer det at miste sin væsentligste betydning og begrundelse. 14 Erslev, s. 96.

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2011-0026121) Ikke godkendt

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. KORT 1:9 - INTRODUKTION ; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. SIGTE: - orkestrerer en proces, hvor personalegruppen kortlægger institutionens særlige, faglige DNA.

Læs mere