Forsvar for fortiden
|
|
- Edvard Steffensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF CARSTEN DUE-NIELSEN Er fortidens fremtid truet? Det kunne man forestille sig efter at have læst Bernard Eric Jensens indlæg om faghistorikeres historiebegreb. 1 Indlægget kan umiddelbart tolkes som en opfordring til danske historikere om at besinde sig på nutiden og fremtiden og ikke alene fokusere på fortiden, at være fortidsfikserede. Og desuden bør de snarere lære af historiefilosoffer end af praktiserende historikere, når de skal udvikle deres fag og erstatte deres nuværende problematiske historiebegreb med et mere frugtbart og velbegrundet. Når en af de flittigste bidragydere til diskussionen om historiefaget i Danmark kritiserer danske historikere for at være fortidsfikserede og uopmærksomme over for nyttige impulser fra andre videnskaber, giver det anledning til overvejelse og lyst til reaktion. Først må det gøres klart, hvad Bernard Eric Jensen (BEJ) mener med fortidsfiksering; dernæst må det undersøges, om han har ret i, at de fleste nyere danske historikere kan karakteriseres således; videre må det vurderes, om han i givet fald præsenterer en god forklaring på dette fænomen; endelig må det overvejes, om det er rimeligt at kritisere en fortidsfiksering, og om der er et godt alternativ til en sådan. Desværre er der snævre grænser for, hvor udførligt BEJ i den korte artikelform har kunnet udfolde og dokumentere sine synspunkter, herunder definere sine begreber. Og dertil kommer, at han overrasker læseren ved efter mange siders kritik af fortidsfikseringen og danske faghistorikeres historiebegreb sidst i artiklen erkender, at det ikke»udgør et aldeles fejlagtigt eller misvisende historiebegreb«og at»det fortidige indgår som en central og vigtig komponent i alle foreliggende historie- 1 Bernard Eric Jensen: Faghistorikeres historiebegreb dets baggrund, kendetegn og virkninger. Historisk Tidsskrift 104:1, s
2 209 begreber«, men dog»ikke fæstner opmærksomheden ved det centrale og væsentlige«. 2 Læseren lades derfor lidt i vildrede med, hvor alvorligt kritikken skal tages. Materialet til BEJ s bestemmelse af danske historikeres historiebegreb har været det sparsomme udvalg af fremstillinger af, hvordan faghistorikere arbejder og bør arbejde, hvorimod han ikke har undersøgt historikernes praksis. Om de anvendte fremstillinger er dækkende beskrivelser eller konsekvensrige anvisninger, får læseren derfor ikke at vide. Og man kan nok spørge, om ikke traditionen for at skrive historie har været så stærk, at den har været tilstrækkelig som forbillede, når det gælder en bred bestemmelse af faget. I hvert fald har det næppe været vigtigt, om ordet»historie«oprindelig havde en anden betydning. Det har været besværligt nok, at»historie«for faghistorikere både betyder fortid og rekonstruktion af fortid. Skulle historie også betyde erkendelse i almindelighed, havde man nok hittet på et andet ord. Men BEJ har sikkert ret i, at de fleste danske historikere har taget det for givet, at historikerens emne var menneskehedens fortid, og at spørgsmålet i denne brede forstand ikke behøvede videre diskussion. Det gælder vist i øvrigt også for mange andre fag, at man sjældent ser lange debatter om, hvorfor faget ikke drejer sig om noget helt andet, end traditionen tilsiger. I den største del af BEJ s indlæg er kritikken af fortidsfikseringen hos danske historikere efter det kritiske gennembrud i slutningen af tallet i centrum. Det står imidlertid ikke ganske klart, hvad der for BEJ er fortidsfiksering. Det synes når Holberg og Molbech tages frem ikke at være historikernes genstandsfelt i sig selv, der er afgørende, men om de har et nutids- eller fremtidsrettet motiv til at fremlægge historiske undersøgelser: at opdrage deres samtid ved eksempler til efterfølgelse og afskrækkelse eller at lære historiens love at kende. Her tillægger BEJ tilsyneladende et videregående motiv hos historieskriverne, nemlig påvirkning af menneskers handlinger i fremtiden, afgørende vægt, medens deres umiddelbare mål, rekonstruktionen af fortiden, ikke får ham til at bruge betegnelsen fortidsfiksering. Nu udtaler Holberg sig vist især om kendskab til fortiden som baggrund for forståelsen af nutiden. Og han formulerer sig i det anførte citat forsigtigt, idet den historiske videnskab gør læseren klogere på sig selv og andre, men uden egentlig handlingsanvisning. 3 Men det er rigtigt, at han også understreger evnen til at spå om fremtiden på grund- 2 Jensen, s Jensen, s. 181.
3 210 Carsten Due-Nielsen lag af indsigt i fortiden. Holberg synes således i lighed med en senere tids generaliserende samfundsvidenskaber at lægge vægt på erfaringer om fortiden, der, når de opfattes som lovmæssigheder, muliggør profetier. Holberg udviklede imidlertid ikke sådanne lovmæssigheder systematisk, hans forskningsfelt var det forgangne, indtil samtiden. Historien var for ham fortiden, det er det, man lærer af den, dens virkning hvis den læses rigtigt der er fremadrettet. Det er givetvis rigtigt, som BEJ gør rede for, at mange danske faghistorikere fra slutningen af 1800-tallet og fremefter blev betænkelige ved en meget bastant tolkning af mulighederne for at generalisere lovmæssigheder på grundlag af deres historiske studier. Og det var måske ikke så sært i lyset af historiefilosoffernes (eller»historieteoretikernes«) bredt opmalede, men smalt dokumenterede, forståelser af verdens gang. For deres eget vedkommende holdt faghistorikerne sig i hvert fald fortrinsvis til de unikke begivenheder og forløb. Andre samfundsvidenskaber måtte tage sig af generaliseringer og teorier. Genstandsfeltet var således fortsat fortiden, men deres videregående formål strakte sig ikke længere end til at forstå baggrunden for nutiden. Lovmæssigheder, for slet ikke at tale om profetier, måtte være andres sag. BEJ lader Paludan-Müller være den, der i 1870erne som den første argumenterer for fortidsfikseringen, fordi han ikke blot går ud fra, at historikerens genstandsfelt er fortiden, men også diskuterer det. Overraskende nok undrer det BEJ, at Paludan-Müller kan have mere end ét kriterium for sit historiebegreb, nemlig både det fortidige og menneskets handlinger. Men han lader ikke som for Holbergs vedkommende en tendens til magistra vitae-motiv være tilstrækkeligt til at slippe Paludan-Müller igennem som nutids- og fremtidsrettet. 4 I stedet kan han konstatere en fortidsfiksering hos både Paludan-Müller, Erslev og Steenstrup. Genstandsfeltet var for dem eksplicit fortiden, og formålet var at udforske denne med henblik på en rekonstruktion. Men BEJ retter nu sin kritik mod afgrænsningen af genstandsfeltet, og påpeger, at historikerne ikke tilstrækkelig konsekvent gennemtænkte skellet mellem fortid og nutid, og at de ikke kunne redegøre tilfredsstillende for, hvorfor fortiden som objekt skulle adskille sig så væsentligt fra nutiden, at dens udforskning må have sit eget fag. Det er især Kristian Erslevs beskrivelse af historiefaget, som BEJ kritisk vurderer, ikke mindst fordi den menes at have været skoledannende. Erslevs fagdefinition hæftede sig ved, at faget beskæftigede sig med fortiden, som søgtes rekonstrueret, ikke nutiden, dagens begivenheder; 4 Jensen, s
4 211 med det unikke, uden videregående generaliserende mål med mindre man bevægede sig over i teoretikernes verden, og den tog Erslev ikke stilling til; at faget var meget bredere i sit emneområde end de specialiserede, systematiske videnskaber; og at faget krævede en særlig teknik og metode, fordi umiddelbar iagttagelse af fortiden var umulig. Derved blev faget ved sin kombination af formål, genstandsfelt, og metode adskilt fra en række andre videnskaber som det dog også overlappede, fordi de beskæftigede sig med de samme emneområder. 5 BEJ s problematisering heraf bl.a. med støtte i Aksel E. Christensen og H.P. Clausen forekommer lovlig bastant. Vel er det rigtigt, at kun et øjeblik skiller fortid fra nutid og fremtid; at også andre samfundsvidenskaber end historiefaget beskæftiger sig med fortiden; og at såvel nogle historikere som nogle samfundsforskere selv kan skabe deres materiale. Man kan endda argumentere med, at også andre samfundsvidenskaber beskæftiger sig med unikke, tidsbestemte forhold, hvorved Clausens definition af historiefaget mister sin skarphed. Og man kunne gå endnu videre, hvis man erkendte, at også andre videnskaber benytter middelbar iagttagelse. Så kunne man tro, at alting flød, og at historiefaget var ubestemmeligt. Men det gælder jo for såvel historiefaget som andre fag, at de ikke i praksis behøver at være så skarpt afgrænset fra hinanden, at ingen overlapning er mulig. De kan være og er normalt snarere bestemt på grundlag af deres typiske formål, genstandsfelt, synsvinkel, metode eller materiale. De har en egen kerne, der gør dem identificerbare som fag, men en gennembrydelig og bevægelig grænse over for deres faglige omverden. De har udviklet en tradition for arbejdsdeling, som dog ikke er mere fast, end at den er under stadig udvikling, og der er konkurrence mellem dem. Men hvert enkelt fag er stadig genkendeligt for de fleste og formentlig praktisk som ramme om uddannelse og faglig dialog, så længe det ikke fører til afvisning af inspiration udefra. Derfor forekommer det ikke at være et afgørende argument mod historie som fag, at samtidshistorikere (der ikke beskæftiger sig med samtiden i betydningen nuet, men med den nyeste fortid) har et andet og i hvert fald kortere perspektiv end andre historikere, og at de på nogle punkter har bedre, på andre vanskeligere kildeadgang, som måske kan føre til, at der er forskelle i deres problemstillinger, eller at de benytter et forskelligt udvalg af teknikker. Både samtidshistorikere og andre historikere har fortiden forstået som noget andet end fremti- 5 Kristian Erslev: Historisk Teknik, 1926, s. 3, 71,
5 212 Carsten Due-Nielsen den som deres forskningsfelt og som regel nogle grundlæggende fællestræk i deres arbejde. Under omtalen af den angivelige ændring hos Erslev fra et materielt til et funktionelt kildesyn synes BEJ på vej i retning af en argumentation for, at et funktionelt kildesyn burde have konsekvenser for fortidsfikseringen. Han udfolder ikke synspunktet videre, men skal det give mening, kunne det betyde, at jo mere styrende historikerens problemstilling er i forskningsprocessen, jo mere vægt får nutiden. 6 Men hertil må indvendes, at Erslev som de fleste andre historikere til stadighed lagde vægt på historikerens spørgsmål. Så hvis det berettiger til at undgå prædikatet fortidsfiksering, kan Erslev og hans efterfølgere vel slippe for det? Fra tiden efter 2. Verdenskrig refererer BEJ diskussionen om historiens nytte og anvendelighed for nutidsmennesket som en parallel til tallets magister vitae-formål eller som noget eksistentielt, at mennesket må leve i og med fortællinger. Ved at opstille Hal Koch som et alternativ til fortidsfikseringen vender BEJ tilbage til spørgsmålet om historiefagets videregående formål. For Koch som for Holberg var genstandsfeltet fortiden, men formålet erfaring og livsvisdom for nutidens mennesker. Dog heller ikke nu i form af konkrete anvisninger, sådan som de generaliserende samfundsvidenskaber kunne anbefale sig med, snarere vel et bredere og dybere grundlag for beslutninger og handlinger. Mediet mellem rekonstruktionen af fortiden og nutidsmenneskets indsigt var for Koch og for Martin A. Hansen fortællingen, levendegørelsen af fortiden, som kunne lette forståelsen og derved også tilegnelsen af erfaring og visdom som ressource for selvforståelse og handling. Men mediet bliver vel kun af betydning for historiebegrebet, hvis fortællingen styrer rekonstruktionen af fortiden (og ikke omvendt) og i BEJ s problemstilling gør denne fremtidsrettet. Martin A. Hansen understregede også traditionsfornemmelsen som imidlertid kan virke som en faktor, hvad enten traditionen afspejler en fjernere fortid eller blot er en myte om den. Og Martin A. Hansen bebrejdede yderligere faghistorikerne, at de var uvidende om nutidens mennesker og derfor heller ikke forstod fortidens. På det punkt var han imidlertid som fremhævet af BEJ ganske enig med tankegangen hos Erslev, som rådede historikere til at nyttiggøre deres samtids viden, samlet af andre videnskaber, når de tolkede fortiden. 7 6 Jensen, s Erslev, s
6 213 Det giver BEJ anledning til at påpege, at Erslev dermed underminerede sit eget fortidsfikserede historiebegreb, fordi der så ikke skulle være nogen forskel mellem fortids- og nutidsspecialister. 8 Nu er det jo primært sin egen bestemmelse af Erslev som fortidsfikseret, BEJ søger at fjerne grundlaget for. For Erslev var det næppe noget bindende argument. For Erslev må forstås således, at for ham var kendskab til nutidens mennesker og samfund kun en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at studere fortiden. Den generelle forståelse kunne kun nyttiggøres som hjælp til at forstå fortiden, hvis den blev kombineret med de særlige teknikker og metoder, som fortidsstudier kræver. Ikke blot er historikernes genstandsfelt derfor for Erslev et andet, der stilles yderligere krav om en metode. Gladere er BEJ for H.P. Clausen, fordi denne ikke eksplicit formulerer fortiden som genstandsområde for faget, men kun i praksis bruger begrebet historie således. Sympatien hænger sammen med, at Clausen lige som Povl Bagge foretrækker distinktionen idiografisk-nomotetisk som et af kriterierne for sin definition af historie som»en videnskabeligt funderet opfattelse af adfærd og forhold således at disse fænomener beskrives i deres tids- og stedsbetingede individualitet.«9 Og det lægger iflg. BEJ op til en forestilling om, at tidsaksen fortid-nutid-fremtid ikke er afgørende. Men her må man spørge, om det er muligt at beskæftige sig videnskabeligt med et tids- og stedbestemt fænomen, når vi taler om fremtiden? Og afskæres fremtiden, bliver der kun fortiden indtil dette øjeblik tilbage, altså omtrent svarende til Erslev-citatet:» hvad der sker i Dag, er i Morgen Historie.«10 BEJ viser endelig interesse for de få danske historikere, der har fremlagt eksistentialistiske historieopfattelser, uden at det dog synes ganske klart, om det er historie som videnskab om fortiden eller forestillinger om fortiden hos mennesker, de især er interesserede i. At forestillinger om fortiden påvirker nutidige og fremtidige handlinger bestrides vist ikke af faghistorikere, uanset om de i magistra vitae-traditionen bevidst måtte ønske at forme dem, eller om de som kritiske historikere blot fremlægger deres rekonstruktioner til frit brug. Men når faghistorikere beskæftiger sig med forestillinger om fortiden, er genstandsfeltet også her fortiden, nemlig fortidens aktørers forestillinger, og ikke som det antydes for Aalbæk-Nielsens vedkommende historikeren selv. På grundlag af disse uddrag af BEJ s eksempelmateriale kan det konstateres, at danske faghistorikeres genstandsfelt er fortiden. Hvis de ikke 8 Jensen, s Jensen, s Erslev, s. 3.
7 214 Carsten Due-Nielsen udtaler sig om andre faglige formål end rekonstruktion af fortiden, kategoriserer han dem som fortidsfikserede. Hvis de formulerer som et videre mål at påvirke nulevende menneskers beslutningsgrundlag, karakteriseres de ikke som fortidsfikserede (bortset fra Paludan-Müller). Og hvis de kun nævner tiden i deres definitioner, og ikke afviser nutiden og fremtiden som dele af historiefagets område, synes de iflg. BEJ at være på vej i den rigtige retning. Hvis historikerne ytrer interesse for at udnytte de generaliserende samfundsvidenskabers resultater, karakteriseres de som selvmodsigende. Jeg ville nok foretrække en anden betegnelse end fortidsfikseret, så det fremgik klart, om genstandsfelt, primært eller sekundært formål skulle karakteriseres, men det er kun en strid ord og deres konnotationer. Jeg har derimod vanskeligt ved at se, at udnyttelse af andre videnskaber med egne genstandsfelter og metoder som et af historikerens hjælpemidler til at rekonstruere fortiden skulle være i modstrid med en»fortidsfikseret«historieopfattelse. Og det forekommer mig, at formidling af viden om fortiden ikke behøver at indgå som central for selve historiebegrebet. De næste spørgsmål, BEJ tager op, er forklaringen på det skift, der fandt sted i danske faghistorikeres formålsopfattelse og konsekvenserne for faget af valget af formål. BEJ har nok ret i, at koncentrationen om det ene formål for faghistorikernes virke, at rekonstruere fortiden så præcist som muligt, falder sammen med den øgede professionalisering og videnskabeliggørelse i sidste tredjedel af 1800-tallet. Derimod har han som ovenfor påpeget ikke ret i, at der ikke hos Erslev kan findes en rimelig begrundelse for, at et fag som genstand kan have fortiden. Men den afgørende forskel mellem BEJ og andre historikere er nok, at hvor han undrer sig over, at man blandt historikerne har accepteret den definition som han lidt overraskende kalder en»antagelse«11 at det drejer sig om fortiden, så har andre betragtet det som en naturlig ting, et udgangspunkt som ikke krævede nogen forklaring. Det skyldes måske, at de, der har godtaget rekonstruktionen af fortiden som eneste formål, har stillet sig skeptiske overfor, om man på videnskabeligt grundlagt kunne nå meget videre med en idiografisk videnskab end at beskrive og forklare fortiden og stille dette til rådighed som en erfaring. Uden generaliseringer og teoridannelse, alene på basis af historikerens udvælgelse af gode og dårlige forbilleder som 11 Jensen, s. 196.
8 215 magistra vitae, var det vanskeligt at argumentere for, at et nutids- og fremtidsrettet formål var videnskabeligt begrundet. Og at koncentrere sig om fortiden som genstandsfelt, når historiefaget skulle placere sig i forhold til andre videnskaber, var naturligt, da det havde været genstandsfeltet også før det kritiske gennembrud. Er der overhovedet grund til som BEJ at antage, at historikerne skulle føle et særligt behov for at legitimere og profilere deres fag? Historikerne på Paludan-Müller, Steenstrup og Erslevs tid var jo respekterede og fremtrædende forskere og havde næppe besvær med at konkurrere med samfundsvidenskabelige kolleger. At Erslev var selvbevidst, fremgår hvis man læser det uden tanke på den pædagogiske sammenhæng af BEJ s citat om botanikere og fysikere, men hans lidt kluntede pointe er vel især den kendte, at rekonstruktion af fortiden rejser særlige krav til forskeren, og at den videnskabeligt baserede rekonstruktion, som stilles til rådighed for offentligheden, må skyldes faghistorikeren. Det udelukker ikke, at alle mennesker kan danne sig forestillinger om fortiden, men de antages at gøre det på et mindre kvalificeret grundlag. De når ikke så tæt på sandheden om fortiden som historikeren. Et ønske om legitimering ville jeg snarere vente at finde i 1960erne, da H.P. Clausen skrev. Da kunne historikere overveje, om de skulle blive ved deres fag, bevæge sig over i andre samfundsvidenskaber, eller måske virke som formidlere mellem historikere og politologer (som Clausen selv gjorde). Og på det tidspunkt var konkurrencen fra de generaliserende samfundsvidenskaber ikke indskrænket til jurister og økonomer som historikerne havde et veletableret samarbejde med men forstærket af sociologer og politologer, der mere direkte kunne true historikerne som eksperter vedrørende det grundlag, som det nuværende samfund byggede på, og som udbydere af visdom opsamlet på grundlag af historisk erfaring. Men i så fald skyldes fortidsfikseringen ikke historiefagets professionalisering, snarere hænger de nye forsøg på at fastlægge fagets område sammen med nutidseksperternes indtrængen på historikernes områder. I sin videre kritik af danske historikeres manglende begrebsmæssige klarhed fæstner BEJ sig i forlængelse af Erslevs udnævnelse af historikerne til fortidsspecialister ved deres angivelige selvtilstrækkelighed. De har ikke lyttet til de mange tænkere fra andre fag, som har haft noget at sige om, hvad historie er. 12 Jeg tror, der er megen sandhed i den observation. Medens historikere efter min mening har vist sig meget åbne over for at hente inspiration fra en lang række human- og sam- 12 Jensen, s. 198.
9 216 Carsten Due-Nielsen fundsvidenskaber i deres praktiske arbejde med at stille spørgsmål til, rekonstruere og forstå fortiden, har de fleste været mindre interesserede i at lytte til filosoffer fra ethvert fag. Men jeg tror ikke, at dette er en følge af professionaliseringen. Baggrunden er snarere historikernes udpræget pragmatiske tilgang, hvor nytten af inspiration udefra skal vise sig i resultaterne af historikernes praktiske og konkrete arbejde. De mere filosofisk anlagte betragtninger har forekommet mange faghistorikere lidet relevante, måske unyttig tågesnak, eller endda forestillinger som snarere ville lede på afveje eller føre til lammelse. Heroverfor må det dog påpeges, at faget gennem de sidste år har været vidne til løbende diskussion af og inspiration fra f.eks. samfundsvidenskabelige, marxistiske, kulturanalytiske, litterære og sprogfilosofiske teoretikere, som i hvert fald er blevet opfattet som spændende nok til at blive taget op, om end de ofte forholdsvis hurtigt er gået i glemmebogen igen. Det kan nok være begrebsmæssigt nyttigt at opstille den række af otte historiebegreber, som BEJ gennemgår, 13 men spørgsmålet er, hvor brugbart det vil være for danske faghistorikere. Historiebegreberne vedrører forskellige emner og sprogbrug, som det ville være praktisk at have forskellige, præcise betegnelser for. Men at ordet historie bruges forskelligt af forskellige mennesker og i forskellige sammenhænge, gør ikke historievidenskaben flerdimensional. Det ændrer næppe ved, at faghistorikere opfatter det som deres hovedopgave at udforske fortiden, herunder både handling og adfærd og naturligvis også de sider af fortiden, som vedrører fortidige menneskers oplevelse af og brug af historien i deres liv og gerning uden dog at glemme de strukturelle kræfter, der ligger uden for de historiske aktørers virkelighedsbillede. Og dernæst at formidle resultaterne af udforskningen uden stærk moraliseren og politiseren. At inddrage historiske aktørers fremtidsforventninger ligger naturligvis ikke uden for denne hovedopgave. At lade sine læseres fremtidsforventninger indgå i historikerens formidlingsstrategi er en mulighed, som dog forudsætter nogenlunde sikker viden herom. At historikeren lader egne fremtidsforventninger indgå i sine problemstillinger, er ikke usandsynligt og historiografisk dokumenterbart men da fremtiden ikke kendes, kan der ikke føres videnskabeligt baseret diskussion om denne faktor, når resultaterne af historikernes arbejde vurderes. 13 Jensen s
10 217 Med sin kritik af det, han opfatter som danske historikeres hidtidige snævre opfattelse af historien, synes BEJ at ville udvide historikernes arbejdsfelt, så det i hvert fald omfatter både fortid, nutid og fremtid og det, der falder inden for historie i alle ordets afskygninger. Han er derfor langt mere ambitiøs på fagets vegne, end man har været i de sidste fire-fem generationer. Spørgsmålet er, om en sådan målsætning vil føre til en afprofessionalisering? Den traditionelle historiker må i hvert fald spørge sig selv, om gevinsterne ved så udstrakt en bredde opvejer ulemperne. Man kan måske nærme sig en bestemmelse af ulemperne ved at se på begrundelserne for, at danske historikere har indskrænket sig til Erslevs afgrænsning med hensyn til formål (den sandest mulige rekonstruktion), genstandsfelt (mennesket som samfundsvæsen i fortiden) og metode (rekonstruktion på grundlag af middelbar iagttagelse). Dels kan denne afgrænsning begrundes med en arbejdsdeling, en praktisk specialisering hvor hvert fag koncentrerer sig om et kerneområde, men samtidig udnytter hinandens resultater. Dels kan afgrænsningen til det beskrivende og forklarende men ikke det generaliserende, det forudsigende og det normative begrundes med, at historiefaget dermed havde en fastere empirisk grund for sine påstande, og at man mindskede risikoen for, at videregående formål virkede tilbage på den videnskabelige undersøgelse. Det var vel ikke mindst opgøret med de historikere, der meget direkte søgte at påvirke nutid og fremtid, og som for at nå målet bevidst eller ubevidst kunne gå på kompromis med den historiske rekonstruktion, som Erslev havde i tankerne, når han tilsluttede sig nedbrydningen af myter og fastholdelse af sandheden som målet også selv om han erkendte, at det var vanskeligt at nå. 14 Som Bernard Eric Jensen i sit indlæg har argumenteret for, bør danske faghistorikere naturligvis overveje at udvide deres felt, og de eller særlig interesserede blandt dem bør overveje mulige bidrag til udviklingen af historiefaget fra andre fag. Men de bør også besinde sig på de fordele, der måtte være ved deres gradvist udviklede tradition. Og hvis faget spredes og relativeres, risikerer det at miste sin væsentligste betydning og begrundelse. 14 Erslev, s. 96.
Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereKildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen
Kildearbejde i historieundervisning Workshop 300119 Heidi Eskelund Knudsen Hvad skal vi lave? Kildekritik vs. kildearbejde (fagdidaktisk tilgang + metaplan ) Den historiske baggrund (historiografien) Fagligt
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereForskning skal debatteres ikke formidles
Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereStuderende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag
1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereInterviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:
Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereChristina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mere