Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats

Transkript

1 Center for Særlig Social Indsats December 2016 Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Godkendt i Socialudvalget xxx

2 Indhold _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Overordnede værdier og tilgange...3 Livskvalitet...3 Recovery og rehabilitering...3 Brugerinddragelse og fastholdelse...4 Rammer...5 BUM-modellen...5 Godkendelse og tilsyn...5 Sagsbehandling...5 Voksenudredningsmetoden...5 Sagsbehandlingspraksis i forbindelse med myndighedsafgørelser...6 Sagsbehandlingsfrister...7 Visitation...8 Principper for visitationspraksis...8 Dokumentation og effekt...8 Notatpligt...9 Handleplaner og mål...9 Løbende vurdering af effekt...9 Opfølgning...10 I følgende notat beskriver Center for Særlig Social Indsats værdigrundlaget og grundlæggende sagsbehandlings- og dokumentationsprincipper for alle afgørelser og indsatser på det specialiserede socialområde for voksne i Helsingør Kommune. Til sidst gives en introduktion til Kvalitetsstandarder Kerneopgave i Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune: Vi bidrager til, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv. 2

3 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Overordnede værdier og tilgange Livskvalitet Indsatsen på det specialiserede socialområde for voksne i Helsingør Kommune bygger på en værdi om livskvalitet for den enkelte. Det betyder, at alle professionelle i samarbejdet med borgeren skal forholde sig direkte til, hvordan livskvaliteten bliver bedre for den enkelte. Livskvalitet måles ud fra den enkelte borgers mulighed for at leve et liv på egne betingelser med udgangspunkt i det, der er vigtigt for den enkelte. Recovery og rehabilitering Center for Særlig Social Indsats arbejder ud fra en løsningsfokuseret, rehabiliterings- og recoveryorienteret tilgang. Løsningsfokuseret tilgang En målorienteret tilgang, som hjælper den enkelte borger med at foretage ændringer i sit liv ved at fokusere på løsninger i stedet for problemer. Tilgangens udgangspunkt er, at alle mennesker har styrker og ressourcer, som de kan mobilisere for at opnå forbedringer. Metoden bygger på følgende elementer: at finde ud af, hvad der allerede virker, og gøre mere af det at finde ud af, hvad der ikke virker, og gøre noget andet at finde frem til individets personlige og netværksmæssige ressourcer systematisk at bygge videre på tidligere og aktuelle succeser Recovery Recoverybegrebet bruges om det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering Rehabilitering er, ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 1, en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har - eller er i risiko for at få - betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. I et rehabiliterende perspektiv er der fokus på samarbejdsprocessen mellem fagprofessionel og borger, den enkeltes funktionsevner og effekten af indsatsen. Både borgere med udviklingshæmning og psykiske lidelser eller sociale problemer tilbydes rehabiliterende støtteforløb, idet støtten bidrager til borgerens livskvalitet, udvikling og fastholdelse af færdigheder. 1 Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark" (2004) 3

4 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Brugerinddragelse og fastholdelse Helsingør Kommunes sociale tilbud fokuserer på borgerinddragelse og aktiviteter, som fremmer borgerens livskvalitet og helbred, mulighed for at etablere og fastholde relationer til andre samt deltagelse i samfundslivet. Sagsbehandling og indsats tager udgangspunkt i borgeren som aktivt deltagende. Borgerens ønske om forandring Samarbejdet bygger på borgerens ønsker om forandring inden for den lovgivningsmæssige ramme, der er til rådighed, og som rådgiveren formidler til borgeren. Såvel rådgivning som den efterfølgende indsats skal derfor målrettes således, at borgeren har medindflydelse og oplever ejerskab. Fokus er på borgerens eget engagement, og på den forandring som borgeren selv har defineret som målet for indsatsen. Det vil sige, at borgeren skal føle sig set, hørt og forstået. Tilbuddene skal tilpasses borgerens individuelle behov og ønsker og skal være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens ressourcer. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Fastholde og udbygge netværk Helsingør Kommune prioriterer lokale løsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk, herunder at arbejde/træne mod større selvstændighed og bryde isolation. Borgere og pårørendes indflydelse Hvis borgerne i Helsingør Kommunes tilbud ikke kan tage vare på egne forhold, inddrages de pårørende eller evt. værge. For borgere, der er omfattet af personligt værgemål, inddrages værgen. Pårørende eller andre nærtstående personer inddrages efter samtykke fra borgeren. Derudover sker brugerindflydelsen på tre niveauer: 1) Ved visitation til de sociale tilbud indledes et samarbejde med borgeren og ofte de pårørende. 2) På botilbuddene oprettes der normalt beboerråd og/eller beboermøder. Her har borgerne medindflydelse på forhold af interesse for dem. I den udstrækning borgerne ikke magter at deltage i beboerråd, er der fokus på at inddrage pårørende. Der er etableret pårørenderåd på de botilbud, hvor borgerne har de mest omfattende funktionsevnenedsættelser. 3) Derudover er der i Helsingør Kommune et Handicapråd, der er med til at sikre brugerindflydelse omkring overordnede forhold for mennesker med handicap og handicappolitikken i kommunen. Handicaprådet har høringsret og rådgiver kommunen omkring handicappolitiske spørgsmål samt administrative initiativer på handicapområdet. Indgreb i selvbestemmelsesretten Alle foranstaltninger er omfattet kapitel 24 i Lov om social service vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 4

5 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Rammer BUM-modellen Tildeling og udførelse af ydelser sker efter en dialogbaseret Bestiller Udfører Modtager-model (BUMmodel). Bestiller har ansvar for visitation til de enkelte ydelser, og at visitationen holdes inden for de beskrevne ydelser jf. gældende lovgivning og kvalitetsstandarderne. Udfører har ansvaret for at levere ydelsen til borgeren, og for at leveringen af ydelsen sker inden for det politisk fastsatte kvalitetsniveau. Udførerdelen har således et væsentligt ansvar for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af tildelte ressourcer, således at fysiske rammer og medarbejderressourcer matcher borgerens aktuelle behov. Modtager/borgeren har ansvar for - og betragtes som ekspert i - eget liv. Det betyder, at hverken bestiller eller udfører fratager borgeren ansvaret for sig selv, men understøtter borgerens egne bestræbelser efter at skabe den forandring, som borgeren ønsker i sit liv. Borgeren definerer altid det, der er vigtigt i hans eller hendes liv, og det er bestiller og udførers opgave, i samarbejde med borgeren, at finde frem til den hjælp, der medvirker til opfyldelse af borgerens egne mål. Borgeren skal tro på indsatsen og opleve denne som menings- og virkningsfuld. Det er både udfører og bestillers opgave at justere hjælpen efter den oplevelse, som borgeren har. Godkendelse og tilsyn De forskellige botilbud samt Rusmiddelcentret i Helsingør Kommune er omfattet af 4 i Lov om Socialtilsyn. Det er Socialtilsyn Frederiksberg, der er tilsynsmyndighed. Aktivitets- og samværstilbud samt beskæftigelsestilbud er ikke omfattet af Lov om Socialtilsyn, og Helsingør Kommune fører selv tilsyn med disse. Sagsbehandling Al sagsbehandling hviler på retssikkerhedslovens principper. Det vil sige, at Center for Særlig Social Indsats har pligt til at oplyse sagerne tilstrækkeligt, og at borgere har pligt til at oplyse om ændringer i deres forhold, som kan have betydning for hjælpen. Myndighedens opgave er at koordinere samarbejdet mellem borgeren, pårørende, udførerne og relevante fagpersoner, så de aftalte mål for samarbejdet bedst muligt kan opnås. Voksenudredningsmetoden Rådgiveren i Myndigheden vurderer behovet for støtte ud fra borgerens funktionsevne. Det betyder, at vurderingen tager udgangspunkt i de kompetencer den enkelte borger har og har brug for at udvikle. Det betyder også, at vurderingen ikke tager udgangspunkt i diagnoser. Støtten skal altid anskues ud fra det, der er til stede som kompetencer hos den enkelte borger, aldrig ud fra det der mangler. I visitationen til ydelser efter Servicelovens bestemmelser anvender Myndigheden i Center for Særlig Social Indsats Voksenudredningsmetoden (forkortet VUM) for at sikre systematisk sagsbehandling. 5

6 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Udredningsværktøjet bruges til at udrede og vurdere den enkelte borgers funktionsniveau og behov for støtte. Udredningen baseres på samtale med borgeren, eventuelt pårørende og udtalelser indhentet fra interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre centre i Helsingør Kommune, læger, hospitaler, mv. Figur 1: Temaerne i udredningen Udredningen er todelt, således at sagsbehandleren først vurderer funktionsevne og funktionsevnenedsættelse fra 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Herefter vurderes borgerens samlede behov. Med udredningens 11 temaer sikres, at borgerens samlede livssituation drøftes med borgeren med udgangspunkt i det ønske om støtte og forandring, som borgeren giver udtryk for. Dels fordi temaerne i sig selv er rummelige, dels fordi det er borgerens muligheder frem for begrænsninger, der er omdrejningspunktet for vurderingen. Metoden er derfor i tråd med den rehabiliterende tankegang og skaber et grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Den samlede funktionsvurdering angives ud fra fem niveauer, som er en samlet, fagligt baseret opsummering på scoren på de temaer, der har været relevante i udredningen: A = Ingen problemer B = Lette problemer C = Moderate problemer D = Store problemer E = Fuldstændige problemer Alle myndighedsafgørelser skal derfor være en sammenfatning af beskrivelsen af den enkelte borgers funktionsevne, funktionsevnenedsættelse samt ønsker til hjælp og støtte. Sagsbehandlingspraksis i forbindelse med myndighedsafgørelser Kontakt mellem borger og Myndighed Når en borger ansøger om en ydelse i Center for Særlig Social Indsats, vil en rådgiver inden for 14 dage kontakte borgeren med henblik på at aftale det videre forløb. Borger og rådgiver tilrettelægger sammen det første møde. Mødet kan afholdes hvor borgeren ønsker, eksempelvis i borgerens eget hjem. Hvis borgeren er indlagt på hospital, kan mødet foregå her. Borgeren har altid mulighed for at have en pårørende/bisidder med. Rådgiveren vil, ved første kontakt med borgeren, informere om rettigheder og pligter samt orientere om sagsforløbet. Rådgiveren registrerer henvendelser til Center for Særlig Social Indsats elektronisk. Rådgiveren inddrager borgeren i sagsbehandlingen og i konkretiseringen af indsatsmål og sørger for at partshøre borgeren i udredningen inden der træffes en afgørelse i Myndigheden. 6

7 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx 141-handleplan Myndigheden har pligt til at tilbyde at udarbejde en af handleplan, når kommunen yder hjælp til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder (SEL 141, stk. 2.1 og 2.2). 141-handleplanen skal indeholde: Formålet med indsatsen Hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet Den forventede varighed af indsatsen Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Borgeren har ret til at afvise udarbejdelse af handleplan. Hvis borgeren ikke ønsker en handleplan skal Myndighed alligevel altid angive indsatsformål og indsatsmål i bestilling til udfører. Se figur 3 for en illustration af flowet mellem borger, myndighed og udfører. Sagsbehandlingsfrister Center for Særlig Social Indsats arbejder med følgende sagsbehandlingsfrister: Område Generel tidsfrist Lovgrundlag Væresteder Serviceloven 79 Socialpædagogisk støtte 4 måneder Serviceloven 85 BPA 5 måneder Serviceloven 96 Ledsageordning 3 måneder Serviceloven 97 Kontaktperson døvblinde 3 måneder Serviceloven 98 Merudgifter 3 måneder Serviceloven 100 Beskyttet beskæftigelse 3 måneder Serviceloven 103 Aktivitets og samværstilbud 3 måneder Serviceloven 104 Midlertidigt botilbud 5 måneder Serviceloven 107 Længerevarende botilbud 5 måneder Serviceloven 108 Specialundervisning 15 arbejdsdage Lov om specialundervisning for voksne STU 3 måneder Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Ovenstående tidsfrister gælder fra det tidspunkt, hvor Center for Særlig Social Indsats modtager borgerens ansøgning. Såfremt tidsfristen ikke kan overholdes, vil rådgiveren skriftligt give borgeren besked om, hvornår borgeren kan forvente at modtage en afgørelse. Det er rådgiveren, der vurderer, hvilke oplysninger, der er nødvendige at indhente, og hvornår sagen er tilstrækkelig oplyst til, at rådgiveren kan træffe en afgørelse. Når Myndigheden har bevilget en ydelse til borgeren i et af Helsingørs egne tilbud, vil tilbuddet kontakte borgeren indenfor 10 arbejdsdage. 7

8 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Visitation I Myndigheden i Center for Særlig Social Indsats er der på nogle områder udlagt afgørelseskompetence til rådgiverne og på andre områder træffer Visitationsudvalgene afgørelsen. Principper for visitationspraksis For al visitation i Center for Særlig Social Indsats gælder følgende principper: Myndighed og Visitationsudvalg arbejder altid inden for lovgivningens rammer og med udgangspunkt i Helsingør Kommunes serviceniveau. Myndighed og Visitationsudvalg visiterer ud fra et rehabiliterende perspektiv med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og med fokus på recoveryprocesser. Myndighed og Visitationsudvalg møder borgeren med positive forventninger, baseret på tanken om, at alle mennesker har ressourcer og mulighed for at videreudvikle deres færdigheder og kompetencer. Myndighed og Visitationsudvalg tilbyder altid den mindst indgribende foranstaltning, der opfylder borgerens behov. Rådgiver og udfører tilrettelægger sagsbehandling og indsats således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab til målsætningen for indsatsen. Rådgiveren inddrager borgeren i udvælgelsen af tilbud med henblik på at etablere et tilbud, der både svarer til borgerens ønsker og behov og som giver størst mulighed for optræning og læring i at mestre eget liv. Visitation og arbejdet med borgerens målsætninger tager udgangspunkt i en viden om de indsatser, hvor effekten kan dokumenteres. Myndighed og udfører har fokus på opfølgning på borgerens mål og dermed effekt af indsatsen. Helsingør Kommune prioriterer lokale løsninger og gruppebaserede tilbud, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk, herunder at arbejde/træne mod større selvstændighed og bryde isolation. Alle borgere i Helsingør Kommune orienteres om beskæftigelses-, fritids- og idræts-tilbud. Sundhedsfremmende foranstaltninger er tænkt ind i såvel visitation som udførelse af ydelserne, og betragtes som en metode til at opnå borgerens mål. I visitationen vurderer rådgiveren/visitationsudvalgene om en given støtte/hjælp lovgivningsmæssigt hører til et andet område. For så vidt angår Lov om Social Service skal afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn (SEL 1, stk. 3). Dokumentation og effekt Borgeren skal gives et tilbud og en indsats, som virker og som er gavnlig i forhold til at nå de mål og ønsker til forandring, som borgeren har inden for lovgivningens rammer og det politisk besluttede serviceniveau. Dokumentationen skal beskrive den indsats, som udfører har leveret og måle den effekt, som borgeren har oplevet set i forhold til de mål, borgeren har opstillet sammen med rådgiveren. Dokumentationen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren. 8

9 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Notatpligt Både Myndigheden og Helsingør Kommunes egne tilbud er forpligtet til at føre journal, herunder at iagttage reglerne om notatpligt. Ligeledes forudsætter Helsingør Kommune, at eksterne udførere dokumenterer indsatsen efter samme principper. Udførerne fører løbende journal i Bosted System, og rådgiverne i Myndigheden fører journal i incorp Portal. Udførerne skal notere indsatser og resultater i forhold til indsatsmål, som Myndigheden i samarbejde med borgeren har opstillet. Rådgiverne i Myndigheden skal føre journal i overensstemmelse med Offentlighedslovens 13 og de forvaltningsretlige principper. Det er Myndighedens opgave at følge op på hvorvidt tilbuddet, som borgeren er blevet visiteret til, har den ønskede effekt. Handleplaner og mål 141-handleplan Når borgeren visiteres til en foranstaltning skal vedkommende tilbydes en handleplan jf. Servicelovens 141. Handleplanen skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret social indsats og bidrage til en fælles forståelse mellem borger og myndighed om den sociale indsats. Borgeren kan selv bestemme om han/hun ønsker en handleplan, men myndigheden skal altid formulere indsatsmål i samarbejde med borgeren, som udfører kan arbejde med. I formuleringen af indsatsmål skal myndighedssagsbehandleren forholde sig til SMART-modellen (se Figur 2). Pædagogisk plan SMART e MÅL: Derudover skal der være fokus på, at der er en sammenhæng mellem målene, således at arbejdet på at opnå ét mål ikke står i vejen for at opnå et andet. Figur 2: SMART'e mål På baggrund af Myndighedens formulerede indsatsmål skal udfører i løbet af de første tre måneder udarbejde en pædagogisk plan i samarbejde med borgeren. I den pædagogiske plan skal udfører forholde sig myndighedens funktionsudredning og beskrive den generelle pædagogiske indsats ift. de af de 11 temaer, som er relevante for den konkrete borger. Temaerne i den pædagogiske plan er de samme som temaerne i voksenudredningsmetoden (se Figur 1). Derudover skal udfører forholde sig til de indsatsformål og indsatsmål, som borgeren sammen med rådgiver i Myndigheden har udarbejdet. For at kunne arbejde med indsatsmålene skal udfører og borger på baggrund af indsatsmålene opstille konkrete delmål, som de løbende følger op på og dokumenterer i forhold til. Delmålene skal ligeledes sættes ud fra modellen om SMART e mål, og være positivt definerede. Løbende vurdering af effekt Feedback Informed Treatment Udfører anvender Feedback Informed Treatment eller feedbackorienteret behandling (FIT) som redskab til at måle og dokumentere borgerens oplevelse af effekten af indsatsen/tilbuddet, samt borgerens oplevelse 9

10 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx af samarbejdet med den fagprofessionelle. Både indsatsen og samarbejdet bliver således evalueret. Myndigheden skal anvende data fra FIT i opfølgningen på indsatsen sammen med borgeren. FIT kan anvendes uafhængig af specifik målgruppe, behandlingsmetoder, referencerammer og pædagogiske tilgange. Formålet er at evaluere og forbedre kvaliteten og effekten af forskellige indsatser og metoder, og er godkendt af Socialstyrelsen som et evidensbaseret redskab 2. Opfølgning Statusevaluering og opfølgning Myndigheden har ansvar for at følge op på borgerens mål og indkalde til opfølgningsmøde første gang senest efter tre måneder. Udførerne i Helsingør Kommunes egne tilbud, såvel som eksterne aktører skal anvende Center for Særlig Social Indsats statusevalueringsskema. I statusevalueringen skal udfører forholde sig til, i hvilken grad indsatsmålene er opfyldt. På baggrund af udførers statusevaluering vurderer rådgiveren i Myndigheden, om der er grundlag for at justere på ydelsen. Efter første opfølgningsmøde anmoder rådgiveren i Myndigheden cirka en gang om året udfører om en statusevaluering. På baggrund af statusevalueringen vurderer rådgiver i Myndigheden, om der skal afholdes et opfølgningsmøde mellem borgeren og rådgiver. Borger har ret til at invitere en bisidder/partsrepræsentant og det kan være relevant at inddrage pårørende, og/eller samarbejdspartnere. Rådgiver indkalder til opfølgningsmødet. På opfølgningsmødet drøftes det i hvilken grad, indsatsmålene er nået: Om de skal revideres, eller der skal sættes nye og om borgeren har gavn af tilbuddet, eller om der skal findes andre løsninger. Løbende dialog mellem udfører og myndighed Såvel Helsingør Kommunes egne tilbud som eksterne udførere er forpligtet til at orientere myndigheden om væsentlige ændringer hos borgeren, der kan have betydning for udførerens arbejde med indsatsformålene, eksempelvis hvis borgeren ikke opholder sig på et botilbud eller ikke er aktivt deltagende i en aktivitet. Personrelateret tilsyn I de tilfælde hvor borgeren er visiteret til et botilbud eller modtager hjælp af så omfattende karakter, at det kan sidestilles med et botilbud, skal Myndigheden én gang årligt udføre personrelateret tilsyn, jf. SEL 148, stk. 2. Hensigten med det personrelaterede tilsyn er at følge op på handleplanen, jf. SEL Socialstyrelsen søgt 29/9 2015: 10

11 _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Borger taler med rådgiver om mål og ønske om forandring Udfører leverer statusevaluering ift. mål på baggrund af FIT og løbende dokumentation til rådgiver Rådgiver beder udfører om statusevaluering og laver opfølgning på baggrund af denne An mo dni ng om stat us Løb end e dial og Rådgiver bruger Voksenudredningsmetoden og formulerer mål osv. i samarbejde med borger handleplan På baggrund af indsatsmål planlægger udfører og borger samarbejdet udarbejder pædagogisk plan og delmål Figur 3: Flow mellem borger, rådgiver og udfører Udfører og borger dokumenterer løbende effekten af indsatserne ift. målet vha. FIT. 11

12 Introduktion til kvalitetsstandarder 2017 Godkendt i Socialudvalget XXX Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder 2017 for voksne med særlige behov indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau for alle ydelser efter Lov om Social Service, Lov om Specialundervisning for voksne, Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og Sundhedsloven inden for Socialudvalgets ansvarsområde. Formål med kvalitetsstandarderne Formålet med kvalitetsstandarderne er at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser. Derved tilstræbes overensstemmelse mellem borgerens oplevede behov, den visiterede ydelse og det, der konkret leveres. Kvalitetsstandarderne er samtidig et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området samt for de ledere og medarbejdere, der leverer ydelserne. Således er kvalitetsstandarderne: Center for Særlig Social Indsats December 2016 Et styringsredskab for administration og politisk ledelse. En fælles referenceramme for medarbejdere og ledelse i Center for Særlig Social Indsats. Et arbejdsredskab for visitation og foranstaltningsdel i Center for Særlig Social Indsats. Et værktøj til sikring af ensartethed i sagsbehandlingen for borgerne i Helsingør. Hvad beskriver kvalitetsstandarderne? Kvalitetsstandarderne er udtryk for det serviceniveau, som er politisk besluttet i Helsingør Kommune. Kvalitetsstandarderne beskriver: Et serviceniveau, der har sammenhængskraft mellem sagsbehandling, visitation og udførelse af ydelsen med udgangspunkt i de samlede politikker for Helsingør Kommune. En helhedsorienteret rådgivning, sagsbehandling og indsats, som med en løsningsfokuseret og rehabiliterende tilgang tager udgangspunkt i den enkelte borgers egne kompetencer og ressourcer. Den enkelte kvalitetsstandard fungerer dermed som et grundlag for sagsbehandling og visitation inden for det konkrete paragrafområde. Rehabilitering og recovery som grundprincipper i rådgivning, visitation og indsats til mennesker med funktionsevnenedsættelser og skal ses i sammenhæng med de enkelte tilbuds ydelsesbeskrivelser. Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder, at kommunens alkohol- og rygepolitik overholdes. Kvalitetsstandarderne revideres en gang årligt og lægges op til politisk beslutning i Socialudvalget i Helsingør Kommune.

13 Introduktion til Kvalitetsstandarder 2017 Ydelseskataloger De konkrete beskrivelser af målgruppe, antal pladser, fysiske rammer, pædagogisk fokus, særlige aktiviteter, åbningstider med videre, vil snarest fremgå af Ydelseskataloger for bo- og dagtilbud i Center for Særlig Social Indsats. Disse kommer til at findes på Helsingør Kommunes hjemmeside Målgruppe Målgruppen for Center for Særlig Social Indsats er i lovgivningen beskrevet som personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er fx borgere med: Fysiske og kognitive funktionsevnenedsættelser, såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. Psykiske funktionsevnenedsættelser såsom udviklingshæmning, autisme, aspergers- og andre syndromer. Psykosociale funktionsevnenedsættelser, herunder sindslidelser. Særligt svære følger af fx alkohol- og/eller stofmisbrug. Særligt svære sociale problemer, fx hjemløshed. Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle borgere med betydelige funktionsevnenedsættelser og/eller særlige sociale problemer. Betegnelser Betegnelsen Myndigheden bruges i kvalitetsstandarderne om afdelingen Visitation og Indsats i Center for Særlig Social Indsats. Betegnelserne Udfører eller Tilbud bruges om leverandørerne af ydelserne. Betegnelsen Borger bruges om de mennesker, som bruger en kommunal ydelse i Center for Særlig Social Indsats regi. Betegnelserne Lov om social service, Serviceloven og forkortelsen SEL er synonymer. Læsevejledning til kvalitetsstandarder Udgangspunktet for læsning af alle kvalitetsstandarder er dokumentet Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats. Her beskrives overordnede værdier og tilgange, rammer, sagsbehandlingspraksis, visitation og krav til dokumentation og effekt i arbejdet på det specialiserede socialområde i Helsingør Kommune. De enkelte kvalitetsstandarder beskriver de forskellige ydelsers indhold og formål samt målgruppe. Herunder ses en oversigt over, hvad hver kvalitetsstandard indeholder: Beskrivelse af formål Gengivelse af lovgrundlag Beskrivelse af målgruppe Angivelse af Helsingør Kommunes leverandører Beskrivelse af visitationsprocedure Angivelse af ydelsens varighed 2

14 Introduktion til Kvalitetsstandarder 2017 Angivelse af borgerens egenbetaling Beskrivelse af indhold, herunder aktiviteter og omfanget af ydelsen Henvisning til hvor man kan se sagsbehandlingsfrist Klagevejledning Angivelse af hvem der har tilsynsforpligtelsen Beskrivelse af eventuelle særlige forhold for den pågældende foranstaltning Oversigt over kvalitetsstandarder Paragraf Område Alle Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats SEL 79 Væresteder SEL 85 Socialpædagogisk støtte SEL 96 Borgerstyret, personlig assistance SEL 97 Ledsagelse SEL 98 Kontaktperson til døvblinde SEL 101 og Sundhedslovens Social behandling af stofmisbrug SEL 103 Beskyttet beskæftigelse SEL 104 Aktivitets- og samværstilbud SEL 107 Midlertidige botilbud SEL 108 Længerevarende botilbud SEL 110 Forsorgshjem ABL SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning ABL 4+52, og SEL Længerevarende botilbud med døgndækning Lov om specialundervisning Specialundervisning for voksne STU Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov 3

15 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 79 - Væresteder Godkendt i Socialudvalget??? Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen Visitation Varighed af ydelse Omkostninger for borgeren Indhold Værestederne Klubben og LIV har til formål at tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter og forebygge isolation og ensomhed. Sundhedsfremmende aktiviteter kan være konkrete tilbud om motion, kostvejledning, tilbud om sundhedsplaner med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren. Sundhedsfremmende aktiviteter kan også være sociale aktiviteter, som fremmer mentalt velvære og overskud. Ifølge Servicelovens 79 kan kommunen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinjer for hvilke persongrupper, der kan benytte tilbuddene. Klubben: Samfundets mest udsatte borgere, fx borgere med psykosociale problemer samt borgere ramt af hjemløshed, social isolation eller borgere med alkohol- eller stofmisbrug (heraf en del i metadonbehandling). Værestedet LIV: Borgere med udviklingshæmning, der bor i egen bolig, i bofællesskab eller ældre/handicapbolig. Klubben og Værestedet LIV. Der er ikke visitation til værestederne. Ingen bestemt varighed. Der kan være egenbetaling i forbindelse med aktiviteter ud af huset. Tilbud om personlig og praktisk hjælp (fx rengøring, madservice) efter Servicelovens 83 kan ikke tilbydes generelt til bestemte persongrupper efter 79. Klubben: Der ydes støtte til dagligdags praktiske gøremål med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov. Der er åben rådgivning, hvor borgerne kan få hjælp til forskellige spørgsmål, herunder hjælp til kontakten med andre centre i Helsingør Kommune. Medarbejderne kan ledsage borgeren til møder/behandling og yde råd og vejledning m.v. Borgerne tilbydes et opholdssted indendørs i rammer, hvor der er professionelt

16 Kvalitetsstandard for 79 - Væresteder socialfagligt personale til stede. De tilbydes dagligt morgenmad og en dag om ugen serveres et varmt middagsmåltid. Borgerne tilbydes at få udarbejdet en sundhedsplan efter det åbne sundhedsbegreb (jf. professor Steen Wackerhausen). Det indebærer, at det er borgeren selv, der definerer, hvad der er sundhed for ham/hende. Borgeren skal selv afklare egne mål og værdier og have et ønske om sundhedsmæssig forandring, og medarbejderne skal støtte borgeren i denne proces. Klubben arbejder aktivt på at fremme sociale fællesskaber. Arbejdet med sundhedsfremmende aktiviteter er baseret på opbyggelsen af fælleskaber og foregår i grupper. Borgerne har herved mulighed for at udnytte de ressourcer, der er i gruppen, og herigennem udvikle sig i en fælles proces. Der er ansat en social- og sundhedsassistent i Klubben, som kan etablere kontakt til borgerens egen læge og være brobygger mellem borgeren og det almene sundhedsvæsen. Der er ligeledes etableret et samarbejde med de praktiserende læger og det øvrige sundhedssystem, således at borgerne tilbydes at få afklaret, om de har diabetes 2, forhøjet blodtryk, kol, TB, HIV og hepatitis med efterfølgende tilbud om støtte til at gennemføre behandling. Konkrete aktiviteter i Klubben: Billard, højbede, computerundervisning, dart, brætspil, malerværksted. Mindst en ugentligt motionsaktivitet ud af huset, fx: Cykelture, spisning ved Kronborg, svømning, badminton eller bordtennis. En månedlig aktivitet ud af huset, fx: Museumsbesøg, fodboldkamp, fisketur, skitur, koncert, wellness-tur, kanotur. Årlige tilbagevendende arrangementer, fx: Sportsstævner i IDVI, Brugernes Bazar i Odense, Store Livsglædedag i samarbejde med de øvrige tilbud i Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte. Afholdelse af traditioner: Julefrokost, påskefrokost, fastelavn. Værestedet LIV: I LIV er der mulighed for få et sundt måltid mad i en social og veltilrettelagt tryg ramme. De forskellige aktiviteter har til formål at motivere borgerne til socialt samvær, fremme oplevelsen af at være en del af et fællesskab, være netværksskabende samt tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter. Der er stor opmærksomhed på at give borgerne mulighed for at få indflydelse på og tage ansvar for aktiviteterne, idet det kan have en positiv effekt på borgernes virkelyst, hvis de selv planlægger og styrer deres aktiviteter. LIV har derfor forskellige udvalg hvor brugerindflydelse og brugerinddragelse understøttes. Konkrete aktiviteter i LIV: Ældreklub: For ældre ikke-erhvervsaktive borgere er der tilbud om deltagelse i Ældreklubben med aktiviteter som maling, håndarbejde, fælles frokost, danske film, udflugter, etc. Musik: Fire musikbands øver sig en gang om ugen, hvor to professionelle musikere underviser. Band sene har forskellige spillejobs primært i weekender. 2

17 Kvalitetsstandard for 79 - Væresteder Sagsbehandlingsfrist Klagevejledning Tilsyn Motion: Badminton, bordtennis, træning i motionsrum, indendørs boccia og Zumbahold. Om sommeren er der tilbud om udendørs træning fx løb, boccia mv. Fester og traditioner: Fastelavn, Halloween, international pandekagedag, maleog teater projekter osv. Se aktuel årsplan på Andet: LIV har et samarbejde med Hillerød og Slangerup om traditionsrige tilbagevendende begivenheder f.eks. billard, WII og udendørs aktiviteter, hvor der inviteres på tværs af kommunegrænsen. Se Ingen Særlige forhold for denne foranstaltning - Ingen Tilbuddet skal være godkendt af Helsingør Kommune. Kommunalbestyrelsen fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet. 3

18 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 85 - Socialpædagogisk støtte Godkendt i Socialudvalget xxxx Formålet med indsatsen efter 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Formål Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. For personer, der, på grund af betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, reelt ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med den socialpædagogiske bistand også at yde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse. Lovgrundlag Ifølge Lov om Social Service 85 skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Målgruppen for socialpædagogisk støtte er borgere med en betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller borgere med særlige sociale problemer, som bor i eget hjem. Borgere, som er omfattet af niveau C og D i Voksenudredningsmetoden, er i personkredsen til 85 socialpædagogisk støtte. Målgruppe Socialpædagogisk støtte 1 er forbeholdt borgere med moderate funktionsnedsættelser. Socialpædagogisk støtte 2 er forbeholdt borgere med omfattende funktionsnedsættelser. Socialpædagogisk støtte 3 er forbeholdt borgere med svære kroniske funktionsnedsættelser svarende til VUM-niveau D. Formålet med støtten er at udvikle, vedligeholde og forebygge tab af færdigheder med henblik på at fastholde borgeren længst muligt i eget hjem.

19 Kvalitetsstandard for 85 Socialpædagogisk støtte Socialpædagogisk støtte leveres primært i Aktivitetshuset Nygård, Klubben, SPUC eller i særlige tilfælde i borgerens eget hjem. Levering af ydelsen I tilfælde hvor borgeren indlægges på hospital, kan det aftales, at støttepersonen færdiggør arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan det ligeledes besluttes, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. Helsingør Kommune bruger desuden eksterne leverandører i de tilfælde, hvor interne leverandører ikke kan yde den støtte, der tilgodeser borgerens behov. Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Visitation Varighed af ydelse Myndigheden ved Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune, visiterer til socialpædagogisk støtte efter SEL 85. Ydelsen sættes ikke i gang før der foreligger en myndighedsafgørelse. Der gives således ikke betalingstilsagn til ydelsen uden skriftlig dokumentation, jf. afgørelse. Som udgangspunkt visiterer myndigheden borgeren til midlertidig støtte. Varigheden af støtten vil afhænge af den konkrete, individuelle vurdering af borgerens funktionsniveau og vil tage udgangspunkt i de fastsatte indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af en 141-handleplan, såfremt borgeren ønsker denne udarbejdet. Alternativt vil borgerens mål fremgå af Myndighedens bestilling til udfører. Støtten gives med henblik på, at borgeren opnår sine indsatsmål. Ved hver opfølgning vurderes det, om indsatsmål er opnået og der tages stilling til, om der fortsat er støttebehov. Den socialpædagogiske støtte har et rehabiliterende sigte og ophører, når målene for støtten er nået. Omkostninger for borgeren Indhold Der er ingen brugerbetaling. Borgeren afholder egne udgifter forbundet med transport, eventuelle aktiviteter og mad. Borgeren kan ikke opkræves for støttepersonens udgifter til eventuelle aktiviteter og mad. Afhængig af borgerens individuelle behov og ønsker samt grad og karakter af funktionsevnenedsættelse, kan den socialpædagogiske støtte have forskelligt omfang og indhold. Det er borgerens individuelle behov og ønsker i sammenhæng med kommunens serviceniveau, der bestemmer ydelsens indhold og omfang. Socialpædagogisk støtte kan bestå af: Åben vejledning 2

20 Kvalitetsstandard for 85 Socialpædagogisk støtte Gruppeforløb Individuel vejledning Støtte telefonisk, via SMS, facetime mv. I særligt vanskelige perioder kan en del af støtten ydes i borgerens hjem Ydelsen tilbydes på hverdage. Mål: Det er rådgiveren fra myndigheden, der, sammen med borgeren, opstiller de mål, som borgeren skal arbejde med. Det er udføreren, der tilrettelægger støtten med udgangspunkt i de mål, som borgeren og rådgiveren fra myndigheden har opstillet. Udføreren skal i samarbejde med borgeren tilrettelægge støtten mest hensigtsmæssigt i forhold til målene. Såfremt borgeren ønsker det, udarbejder rådgiveren i myndigheden sammen med borgeren en individuel handleplan med de indsatsområder, der skal arbejdes med, jf. SEL 141. Gruppeforløb: Socialpædagogisk støtte tilbydes som udgangspunkt i træningsforløb i grupper, idet gruppeydelser bidrager positivt til den enkelte borgers udvikling via det engagement og sammenhold, der opstår i gruppen. Gruppeforløb bidrager til at styrke den enkelte borgers sociale relationer, netværk, engagement i forløbet, udvikling af færdigheder og inklusion. Samtidig bidrager gruppebaserede forløb til fællesskab og muligheder for sammen med andre at deltage i inklusionsfremmende aktiviteter. Sigte med støtten: Det er afgørende, at udføreren giver støtten med det sigte, at borgeren skal videre i enten andre tilbud som beskyttet beskæftigelse, et værested eller til et liv uden behov for støtteforanstaltninger. Udføreren vil i støtten lægge vægt på, at borgeren tilegner sig færdigheder, der styrker vedkommende i at opfylde egne målsætninger i livet. Udføreren arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og samarbejder med fx hjemmepleje og det regionale sundhedsvæsen. Omfang: Socialpædagogisk støtte 1: 1-8 timer om måneden. Socialpædagogisk støtte 2: 1-16 timer om måneden. Socialpædagogisk støtte 3: 1-50 timer om måneden. Ved fastsættelse af støttens omfang lægger rådgiveren i myndigheden vægt på funktionsvurderingen, på borgerens udviklingsmuligheder, borgerens ressourcer og ønske om forandring. Hvad indgår ikke i socialpædagogisk støtte? Ydelser, der kan dækkes efter SEL 83, 84 og 86 Ledsagelse efter SEL 97 Alle opgaver uden borgers deltagelse, herunder: 3

21 Kvalitetsstandard for 85 Socialpædagogisk støtte o o o Udførelse af hovedrengøring, hverdagsrengøring og oprydning Udførelse af rengøring og istandsættelse af bolig, som borgeren fraflytter Udførelse af indkøb og ærinder, fx til bank eller posthus Behandling, herunder samtaler eller ydelser, der leveres af det almene behandlingssystem fx distriktspsykiatrien Ledsagelse til behandlingstilbud uden for det etablerede behandlingssystem Praktisk hjælp til personlig hygiejne Sagsbehandlingsfrist Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Klagevejledning Tilsyn Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Indgår i det personrelaterede tilsyn. Særlige forhold for denne foranstaltning - Ingen 4

22 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 96 - Borgerstyret, personlig assistance Godkendt i Socialudvalget xxxx Formål Lovgrundlag Målgruppe Formålet med BPA-ordningen er at yde kompensation til borgere der på grund af betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at klare sig selv i og udenfor hjemmet. Formålet er ligeledes, at give borgeren mulighed for selv at vælge de personer der skal varetage støtteopgaverne. Ydelsen er en praksisgørelse af kompensationsprincippet, hvilket betyder at en person med betydelig og varig funktionsnedsættelse, i videst mulig omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne, og ikke de udgifter, som borgeren i alle tilfælde ville have haft. Lov om Social Service 96: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA). Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. Ved ansøgning om en BPA-ordning skal myndigheden i Center for Særlig Social Indsats vurdere, hvorvidt ansøgeren er i målgruppen for borgerstyret personlig assistance efter Lov om Social Service 96. Der er fire hovedkriterier, der alle skal være opfyldt for at ordningen kan bevilliges: 1. Ansøgeren har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bevirker, at pågældende kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner, og ansøgeren er i udstrakt grad afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner. Der kan være tale om svære lammelser, respirationsinsufficiens, hjerneskade eller lign. Ansøgeren skal have massive og sammensatte hjælpebehov i og udenfor hjemmet. En samlet vurdering af ansøgerens behov skal pege på, hvorvidt det er nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte i form af en BPA-ordning. 2. Ansøgeren er psykisk velfungerende og personlig aktiv omkring etablering i selvstændig bolig. Ansøgeren har sat sig ind i ordningens administrative bestemmelser som de fremgår af brugervejledningen og vil kunne administrere

23 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance Levering af ydelsen Visitation Varighed af ydelse Omkostninger for borgeren Indhold disse bestemmelser. 3. Ansøgeren har erfaring og modenhed til at kunne varetage arbejdslederrollen. Dette indebærer, at ansøgeren, foruden ansvar for egen person, er i stand til at overskue og være ansvarlig for at tilrettelægge arbejdet, udvælge hjælpere til ansættelse, instruere hjælpere, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner for hjælpere, oplæring af hjælpere samt afholdelse af personalemøder m.v. Ansøgeren skal som hovedregel selv evne at administrere ordningen, herunder kunne varetage arbejdsgiverfunktionen for hjælperne. 4. Ansøgeren skal kunne opretholde et aktivitetsniveau udenfor hjemmets rammer, der overstiger det niveau, der udgør grundlag for bevilling efter Lov om Social Service 97 (ledsageordning). Ansøgeren skal have dækket et pleje- og støttebehov, der overstiger det niveau, der kan tilbydes efter Lov om Social Service 83 (personlig pleje og praktisk hjælp) og 84 (afløsning eller aflastning) eller plejetillægget efter pensionsloven. Borgere, som er omfattet af niveau D og E i Voksenudredningsmetoden, er i personkredsen til støtte efter SEL 96. Relevante aktører på området. Udmåling af BPA-ordning Ved en konkret vurdering af borgerens behov, fastsætter kommunen et bestemt antal hjælpetimer. Udmålingen af hjælpetimer beskrives detaljeret med udgangspunkt i følgende: Borgerens behov for hjælp over hele døgnet eller mindre. Om nogle af timerne er rådighedstimer. Borgerens behov for ekstra timer i forbindelse med sygdom, overlappende timer, introduktion, overholdelse af arbejdsmiljølovens regler m.v. Borgerens behov for mere end én hjælper i løftesituationer. Hvorvidt borgeren ønsker at kombinere hjælpeordningen med hjælp fra hjemmeplejen eks. med tilsyn om natten. Hvorvidt borgerens samlever/ægtefælle ønsker at påtage sig at yde frivillig hjælp i nogle timer. Hvorvidt borgerens samlever/ægtefælle ønsker at blive ansat som hjælper. Hvordan borgerens bistands- og plejetillæg indgår. Borgerens funktionsniveau vurderes en gang om året. Ingen Ydelsen dækker kontant tilskud til sammenhængende støtte og pleje, svarende til tildeling af ydelser efter Lov om Social Service 83, 84 og 97. Udmåling af BPA-ordning Ved en konkret vurdering af borgerens behov, fastsætter Kommunen et bestemt 2

24 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance Sagsbehandlingsfrist Klagevejledning antal hjælpetimer. Udmålingen af hjælpetimer beskrives detaljeret med udgangspunkt i følgende: Borgerens behov for hjælp over hele døgnet eller mindre. Om nogle af timerne er rådighedstimer. Borgerens behov for ekstra timer i forbindelse med sygdom, overlappende timer, introduktion, overholdelse af arbejdsmiljølovens regler m.v. Borgerens behov for mere end 1 hjælper i løftesituationer. Hvorvidt borgeren ønsker at kombinere hjælpeordningen med hjælp fra hjemmeplejen eks. med tilsyn om natten. Hvorvidt borgerens samlever/ægtefælle ønsker at påtage sig at yde frivillig hjælp i nogle timer. Hvorvidt borgerens samlever/ægtefælle ønsker at blive ansat som hjælper. Hvordan borgerens bistands- og plejetillæg indgår. Rådighedstimer I Helsingør Kommune følges bekendtgørelsens 5, stk. 3, hvor det kun i helt særlige tilfælde vil være muligt at udmåle tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren. Tilskud til hjælperrelaterede udgifter Kommunen skal, i sin beregning af tilskud til en 96 BPA-ordning, udmåle et beløb til dækning af andre direkte og indirekte udgifter, der er forbundet med at have hjælpere i og uden for borgerens hjem. Helsingør Kommune udbetaler 1030,- kr. pr. måned til borgere med mindre omfattende hjælp (under 16 timer pr. døgn, de fast normerede, ugentlige timetal) og 2060,- kr. til borgere med mere omfattende hjælp. Det er borgerens ansvar at administrere beløbet og eventuelt at spare op til udgifter til ferie etc. Der skal ikke aflægges regnskab for beløbet. Beløbet skal dække fx ekstraudgifter til: Porto, printer, papir, telefon m.v. Ekstra forbrug af vand, varme og el, Diverse småudgifter i husholdningen (f.eks. sæbe, toiletpapir). Handsker, masker og lignende. Huslejeandel til hjælperværelse (hvis udgiften ikke er dækket efter servicelovens 100). Entré- og befordringsudgifter. Hjælpernes transport- og opholdsudgifter ved fx weekendture, ferie m.v. Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller 3

25 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance Tilsyn Særlige forhold for denne foranstaltning Arbejdsmiljø for hjælperne Budgetopstilling for BPA-ordning Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Kommunens generelle tilsynspligt følger af retssikkerhedslovens 16: Kommunen skal føre personorienteret tilsyn, altså tilsyn med at borgeren får den nødvendige hjælp. Kommunen skal føre tilsyn med, at BPA-ordningen fungerer efter hensigten, herunder: Overensstemmelse mellem visiteret og leveret ydelse Modtages pleje, overvågning og ledsagelse som forudsat i ordningen? Tilrettelægges hjælpen fornuftigt af modtager og hjælper? Opfylder modtageren betingelser for at fungere som arbejdsleder og eventuelt arbejdsgiver? Det er i sidste ende kommunens ansvar, at borgeren modtager korrekt bevilliget hjælp. Hjælperarbejdets udførelse er omfattet af Arbejdsmiljølovens 2, stk. 3, hvilket betyder: At arbejdsmiljølovens bestemmelser vedr. arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler m.v. gælder for hjælperarbejdet. At reglerne om arbejdstid, arbejdsstedets indretning og bedriftssundhedstjeneste ikke gælder for hjælperarbejdet. Det betyder, at hjælpere i henhold til borgerens behov, kan arbejde indenfor arbejdstider der fraviger de almindelige regler og, at arbejdsstedets indretning er i henhold til en privat bolig, som ikke skal leve op til almindelig standard for arbejdsstedets indretning. Ansvaret efter arbejdsmiljølovens bestemmelser, er i udgangspunktet placeret hos arbejdsgiveren. En borger der har BPA- ordning vil kunne straffes efter arbejdsmiljølovgivningen, hvis det efter en konkret vurdering er borgeren, der har haft beføjelse til eller har haft den reelle mulighed for at sørge for arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdsstillinger og tunge løft Når en borger skal løftes, flyttes, og plejes, skal dette foregå på en for hjælperen forsvarlig måde. Arbejdet skal kunne udføres på en måde, så der kan arbejdes i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og uden at der foretages tunge løft. I forbindelse med bevilling af BPA-ordning, aflægges der et besøg i borgerens hjem, hvor en ergoterapeut vurderer behovet for hjælpemidler, fx lift. Kommunen skal opstille et budget, hvor de enkelte poster i udmålingen til borgerens BPA-ordning tydeligt fremgår. Budgettet er borgerens styringsredskab, så borgeren har mulighed for selv at tilrettelægge det daglige arbejde. Formålet er herudover at synliggøre, at kommunen har taget højde for alle de elementer, der skal indgå i udmålingen. Budgettet er derfor et vigtigt styringsredskab for 4

26 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance borgeren i dagligdagen og danner grundlag for borgerens årsregnskab. Budgettet er opdelt i: 1) Budget over faste lønudgifter, 2) A conto budget for lønudgifter, 3) A conto budget over variable udgifter samt 4) Øvrige udgifter til hjælpere. Der skal aflægges særskilt regnskab for de tre første budgetområder. Budgettet omregnes til et månedligt beløb, der udbetales til borgerens konto, eller til den borgeren har overdraget arbejdsgiveransvaret til. Lønbudget Lønbudgettet opstilles ud fra den føromtalte gennemgang af borgerens behov for støtte i det daglige. Det handler om: Den støtte, som borgeren har behov for hver uge (timer per uge). Den støtte, som borgeren har behov for ved længerevarende ophold udenfor eget hjem, fx weekend, ferier, kurser. (timer per år). Den støtte, som borgeren har behov for ved specielle arrangementer, fx deltagelse i sportsaktivitet (timer per år). Den støtte, som borgeren har behov for i særlige tilfælde, fx hvis borgeren har behov for særlig støtte når borgeren eller dennes ægtefælle er syg. (timer per år evt. pulje). 7,5 time per ansat per år til personalemøder, hvis borgeren har mere end 1 ansat. 1,5 time per ansat per år til MUS samtaler. Vurdering af, om der er behov for at afsætte timer til oplæring af nyansatte. På baggrund af ovennævnte punkter fastsættes et timetal, som er de timer, borgeren har fået bevilget til BPA. Borgeren må ikke aflønne faste medarbejder i et timetal udover det bevilgede timetal. På baggrund af denne opgørelse beregnes borgerens årlige lønudgifter til den faste hjælp. Udgangspunktet for beregningen er, at borgerens hjælpere aflønnes med grundløn på trin 11, jf. overenskomst mellem KL og FOA for social- og sundhedspersonale, der ikke har en social- og sundhedsfaglig grunduddannelse. For beregning af pension mv. henvises til gældende overenskomsten for social- og sundhedspersonale. Hvis borgeren udbetaler mindre i anciennitetstillæg, pension e.l., kan borgeren ikke bruge beløbet til andre formål. Hvis årsregnskabet viser, at borgeren har fået udbetalt for meget, skal beløbet tilbagebetales. Budgetvariable udgifter Nedenstående udgifter indgår i budgettet over variable udgifter. Formålet er at sikre, at borgeren har mulighed for at afholde alle faktiske udgifter til sin BPAordning, uden at borgeren selv skal lægge penge ud eller søge kommunen om ekstra midler. Nogle af beløbene er afsat ud fra bruttolønnen i det faste 5

27 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance Opfølgning og revurdering lønbudget. Fx er der i budgettet afsat 7 % til vikardækning ved sygdom. Kommunen er forpligtiget til at dække udgifterne efter regning. Det kan betyde, at borgeren i budgettet får udbetalt mere eller mindre i forhold til sit konkrete behov. Hvis borgeren konstaterer, at borgerens hjælpere fx har mere sygdom end forudsat i budgettet, skal borgeren straks henvende sig til sin rådgiver, så der kan beregnes et nyt budget. Der afsættes følgende timer og procentsatser (af bruttoløn) til dækning af vikarløn ved; Hjælpers sygdom (7 %), Barnets 1. og 2. sygedag (0,40 %) og Nødvendige kurser for hjælperne (1 %). Der afsættes beløb til dækning af udgifter til; Nødvendige forsikringer for hjælpere, dog ikke hvis borgeren har afgivet arbejdsgiveransvaret. Barselsfond. Ferietillæg (1 % af bruttoløn) Ferietillægget udbetales kun til ansatte som er ansat månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søn/helligdage og sygedage. Disse medarbejdere har også ret til løn under ferie. Udgifter, der betales efter regning Nødvendige omkostninger til overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og Annonceudgifter. Borgeren skal indsende ansøgning og kommunen skal give bevilling, før udgiften afholdes af kommunen. Øvrige udgifter Jf. tidligere er der afsat et beløb til hjælperne. Det udbetales til borgerens konto. Det er det eneste beløb, der ikke skal aflægges regnskab for. Vedrørende lønadministration, når borgeren ikke selv udbetaler lønnen: Der udbetales maksimum kr ,- kr. per år per fastansat. Udgifter til arbejdsgiveransvaret udgør maksimum 5 % af bruttolønsummen. Beløbet kan udbetales til den, borgeren har overgivet arbejdsgiveransvaret til. Udmåling af tilskud til BPA-ordning bliver fastsat af myndigheden. Helsingør Kommune følger i udgangspunktet de anbefalinger der kommer fra Kommunernes Landsforening i forbindelse med udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance. Det vil dog altid være på baggrund af en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Såfremt myndigheden efter ansøgning træffer afgørelse om bevilling af BPA-ordning, skal der en gang om året følges op på ordningen. Den visiterende myndighed forestår opfølgningen, der består i en revurdering af ordningen. Det betyder, at myndigheden skal vurdere hvorvidt modtager af ordningen fortsat er berettiget til ordningen. 6

28 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance Omfang og afgræsning Såfremt modtager stadig er berettiget til ordningen, skal der yderligere foretages en vurdering af berettigelsen til hjælpens omfang. Der kan være ændringer i modtagerens daglige liv, der ændrer de forhold som den oprindelige hjælp er udmålt efter. Såfremt det er tilfældet vurderes de nye forhold og hjælpen udmåles herefter. Hvis der sker ændringer i bevillingens omfang, skal det fremgå af revideret handleplan, indstilles til visitationsudvalget til beslutning og træffes ny afgørelse. Herunder de hovedområder der er genstand for revurderingen: Omfang Om borgeren stadig opfylder betingelserne for ordningen. Om borgeren fortsat selv kan administrere sin ordning, herunder bl.a., om borgeren kan dokumentere at have fulgt retningslinjerne for arbejdslederog arbejdsgiveransvaret. Om borgeren har brugt tilskuddet til de bevilligede formål. Om borgeren har brug for råd og vejledning. Om der er sket ændringer i behovet, der har betydning for udmålingen, dvs. om der skal reguleres i den udmålte hjælp fremadrettet. Hjælpen kan dække hele døgnet. Det er dog udgangspunktet, at omfanget af hjælpen vurderes som et led i den samlede vurdering jf. punktet vedrørende visitationspraksis. Hjælpen sammensættes af timer til henholdsvis personlig pleje, praktisk hjælp og ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Det er muligt at kombinere hjælpen efter 96, med hjælp efter 83 og 84. Hjælp efter 83 vil være oplagt hvis borgeren kun har brug for hjælp en enkelt gang i løbet af natten. Det vil ligeledes vurderes, hvorvidt borgerens behov for hjælp om natten kan dækkes ved et kaldeanlæg. I de tilfælde hvor borgeren har brug for personlig hjælper i forbindelse med erhverv eller uddannelse (bevilling af hjælp fra Center for Job og Uddannelse, JU), kan de samme hjælpere anvendes både af JU og af Center for Særlig Social Indsats, i disse tilfælde laves der en fordeling af bevillingen mellem JU og Center for Særlig Social Indsats. Afgrænsning af tilbuddet om BPA-ordning I Helsingør Kommune følges bekendtgørelsens 5, stk. 3, hvor det kun i helt særlige tilfælde vil være muligt at udmåle tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren. Der bevilliges kun rådighedstimer i ét tilfælde: Hvor brugeren ikke kan lades alene, og hvor hjælperen skal opholde sig hos brugeren og være til rådighed, men kun i mindre omfang udføre opgaver. Det kan eksempelvis være i nattetimerne, hvor omfanget af hjælpen kan være op til 2-3 gange i løbet af hver nat. Der ydes ikke kontant tilskud i form af borgerstyret personlig assistance efter 96, når ansøgeren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere med henblik på aflastning og støtte af særlige behov, gennemførelse af udviklingsforløb baseret på fællesskab i hverdagen m.v., og hvor udbetaling af en kontant ydelse vil modvirke formålet med denne tilrettelæggelse af hjælpen. 7

29 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance Såfremt ansøgeren ikke opfylder det massive og sammensatte behov for hjælp der kræves for berettigelse til hjælp efter 96, men har et hjælpebehov der overstiger 20 timers personlig pleje og praktisk hjælp om ugen, er ansøgeren berettiget til hjælp efter Lov om Social Service 95. Særlige forhold omkring ferie og udlandsophold Ved ferie er udgangspunktet, at den sædvanlige bevilling bevares. Med den sædvanlige bevilling står det frit for den enkelte at holde ferie m.v. Der kan kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering ydes ekstra hjælpertimer. Ved ferieophold i udlandet der har en varighed op til 14 døgn, bevarer borgeren sin ret til den sædvanlige ydelse. Der kan i udgangspunktet ikke ydes støtte til en ledsagers ekstra udgifter ved rejse eller ophold i udlandet. Undtagelsesvist kan der i forbindelse med korterevarende ophold i udlandet, på baggrund af en individuel og konkret vurdering, ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. Borgeren kan i udgangspunktet ikke bevare sin bevilling ved længerevarende ferieophold i udlandet. Hvis der er tale om længerevarende ophold i udlandet, der et led i forbindelse med uddannelse, aktivering eller revalidering, er der mulighed for at bevare bevillingen under opholdet. 96, stk. 3 Helsingør Kommune anvender ikke Servicelovens 96, stk. 3. Vejledninger om: Kommunens ansvar og opgaver Kommunens vejledningsforpligtigelse omfatter: I forbindelse med igangsætning af BPA-ordningen skal Kommunen, med mindre arbejdsgiveransvaret er overdraget til nærstående, forening eller privat virksomhed, være borgeren behjælpelig med de praktiske ting, så som annoncering, ansættelsesforhold mv. Dette omfatter alene en vejledningsforpligtigelse, det forudsættes at borgeren når vedkommende har valgt at varetage arbejdsgiverrollen selv er i stand til at foretage de praktiske funktioner i forbindelse med annoncering, ansættelsesforhold mv. Kommunen skal sikre vejledning om, at en hjælper ikke må være under 18 år. Kommunen skal sikre, at borgeren er vejledt om at sætte sig ind i og rette sig efter alle nødvendige forhold omkring at være arbejdsgiver. Kommunen kan alene bidrage med rådgivning og vejledning om de praktiske forhold, da der med BPA-ordningen er tale om et privat ansættelsesforhold mellem borger og hjælperne. Borgerens ansvar og opgaver Den enkelte borger skal ved start af BPA-ordningen med sin underskrift anerkende udmålingen af bevillingen samt bekræfte, at vedkommende har sat sig ind i retningslinjerne. Såfremt borgeren har ansvaret som arbejdsgiver og arbejdsleder, indbefatter det fuldt ud ansvaret for de ansatte hjælpere. Det vil sige ansvar for ansættelse, afskedigelse, lønindberetning, forsikringspligt og tilrettelæggelse af arbejdet. 8

30 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance Under tilrettelæggelse af arbejdet er borgeren forpligtet til at: Indsende månedlige arbejdsrapporter/lønindberetninger for hver af sine hjælpere (såfremt kommunen varetager lønadministrationen). Holde lønudgiften/arbejdstiden indenfor det bevilligede timetal og den bevilgede krone takst. Arbejdsforholdene er forsvarlige. Arbejdsmiljøforholdene vurderes. Arbejdsskader undgås ved, at de nødvendige hjælpemidler anvendes. Hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko, f.eks. gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler. Eventuelle arbejdsulykker anmeldes. Såfremt borgeren alene varetager ansvaret som arbejdsleder, er borgeren forpligtet overfor de ansatte hjælperne på følgende områder: Fungere som personalechef og kollega Ansvarlig for oplæring og daglig instruktion af hjælpere Udarbejdelse af vagtskema og løsning af huller i vagtplan under sygdom, ferie m.v. Praktisk organisering: opholdsfaciliteter, pauser og spisning Udarbejdelse af APV Medarbejdersamtaler, personalemøder og konflikthåndtering Ansvarlig for at hjælperne får den rette information om ansættelsesforholdene Muligheder for overdragelse af arbejdsgiveransvaret Borgeren har mulighed for at indgå aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Tilskuddet vedrørende arbejdsgiverudgifterne overføres til foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med borgeren. Borgeren skal fortsat selv kunne være arbejdsleder. Borgeren eller den nærtstående, forening eller private virksomhed, som varetager arbejdsgiveransvaret, skal en gang årligt aflægge regnskab for bevillingen. Dette regnskab skal redegøre for både forbrugte timer og forbrugte kroner. Det er bevillingsmodtageren, som har ansvaret, at disse holdes indenfor den bevilgede ramme. De skriftlige aftaler Overdragelse af arbejdsgiveransvaret og/eller administrationen af BPA-ordningen skal ske efter nærmere aftale mellem borgeren og den person, forening eller 9

31 Kvalitetsstandard for 96 Borgerstyret personlig assistance virksomhed, der overtager opgaverne. Aftalen skal være skriftlig og indeholde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens opgaver og forpligtelser, samt et gensidigt opsigelsesvarsel. Såfremt borgeren vælger en forening eller privat virksomhed som arbejdsgiver, er borgeren ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig 3-parts aftale mellem borgeren, arbejdsgiveren og kommunen. Borgeren har ansvar for at indkalde arbejdsgiver og kommunen til møde, hvor trepartsaftalen drøftes og underskrives af alle tre parter. Aftalen skal indeholde: Betingelser for opsigelse af aftalen og opgaver for de enkelte parter. Aftale om løbende afregning mellem Kommunen og arbejdsgiveren (nærstående, forening eller privat virksomhed). Beskrivelse af hvordan aftalen, ved ændring eller ophør af bevillingen, skal opsiges. Varetagelse af lønudbetaling Efter 96, stk. 4, skal kommunen i de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, tilbyde at varetage lønudbetalingen m.v. dette er ikke kommunens overtagelse af arbejdsgiveransvaret, men kun tilbud om praktisk løsning af selve opgaverne omkring lønadministration, indbetaling af skat, ATP, feriepenge o.l. Tilskud, der dækker løn m.v., afregnes direkte mellem kommunen og den private virksomhed eller foreningen med arbejdsgiveransvaret. 10

32 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 97 - Ledsagelse Godkendt i Socialudvalget xxx Formålet med ledsagelse er at medvirke til, at borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne kan blive integreret i samfundet ved at give borgerne mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter. Ledsageordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge mulighederne for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos borgere med handicap. Formål Borgere med handicap har, som andre borgere, behov for at kunne komme hjemmefra, købe ind, gå til massage eller lignende, samt deltage i kulturelle og sociale aktiviteter, uden at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i botilbuddet om hjælp. Både for borgere, der lever et relativt aktivt liv og for andre, der lever mere isoleret, vil ordningen kunne medvirke til, at de kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. Lovgrundlag Ifølge Lov om Social Service 97 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personkredsen for 97 omfatter personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. Ledsagelse ydes til borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse. Ved vurdering af om en borger er berettiget til ledsagelse skal der lægges vægt på: Målgruppe - At borgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. - At borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden pædagogisk indhold. - At borgeren kan give udtryk for ikke nødvendigvis verbalt et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter. - At borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten. Borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, der opfylder betingelserne for ledsageordning, har ret til ledsagelse uanset boform. Borgere, som er omfattet af niveau D i Voksenudredningsmetoden, er i personkredsen til støtte efter SEL 97. Levering af ydelsen Granbohus i Fredensborg Kommune.

33 Kvalitetsstandard for 97 Ledsagelse Myndigheden ved Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune, visiterer til ledsagelse i henhold til 97 i Lov om Social Service. Visitation Ydelsen sættes ikke i gang, før der foreligger en myndighedsafgørelse. Der gives således ikke betalingstilsagn til ledsagelse uden skriftlig dokumentation jf. afgørelse. Varighed af ydelse Omkostninger for borgeren Indhold Sagsbehandlingsfrist Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for varigheden af ledsagelse. Borgere, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer denne ret efter overgangen til folkepension. Bevilgende myndighed vurderer løbende foranstaltningens funktion og effekt. Myndigheden vurderer forudsætningen for videreførelse af foranstaltningen minimum en gang årligt. Borgeren afholder sine egne udgifter til befordring mv., og egne samt ledsagerens udgifter til biografbilletter, spisning osv., hvis borgeren ønsker ledsagerens deltagelse. Desuden dækker borgeren ledsagerens befordringsudgifter under ledsagelsen. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med kr. 837,- (2015-pris 3 ). Borgeren skal sandsynliggøre sine udgifter, hvorefter Myndigheden træffer afgørelse om beløbets størrelse. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, fx hjælp med at tage overtøj af og på, hjælp til toiletbesøg samt hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere servicelovens øvrige ydelser, men ikke erstatte dem og omfatter således fx ikke praktisk hjælp i hjemmet. For borgere, der bor på botilbud, og hvor der i botilbuddet ydes ledsagelse til aktiviteter, som borgeren selv har valgt, reduceres antallet af timer til ledsagelse med det antal af timer, som borgeren tilbydes på botilbuddet.. Ledsagelse skal benyttes til selvvalgte aktiviteter, og skal derfor som udgangspunkt ikke benyttes til nødvendige lægebesøg, undersøgelser, lægeordineret rideterapi m.v. Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Klagevejledning Tilsyn Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Den stedlige kommune fører tilsyn med foranstaltningen 3 Se altid aktuelt tilskudsbeløb på 2

34 Kvalitetsstandard for 97 Ledsagelse Særlige forhold for denne foranstaltning - Ingen 3

35 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 98 - Kontaktperson til døvblinde Godkendt i Socialudvalget??? Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen Visitation Varighed af ydelse Omkostninger for borgeren Indhold Formålet med kontaktpersonordningen er at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. Ifølge Lov om Social Service 98 skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Personkredsen for 98 omfatter personer fra 18 år, som er funktionelt døvblinde og har ret til i fornødent omfang at få hjælp af en særlig kontaktperson. Kontaktpersonsordningen kan ydes til borgere med ophold i eget hjem eller botilbud som en del af et samlet tilbud om hjælp til pleje, overvågning eller ledsagelse. Det forudsættes, at kontaktpersonsordningen dækker ledsagebehovet, og der ydes derfor ikke ledsagelse efter SEL 97 til borgere, der har kontaktperson. Ved vurdering af om en borger er berettiget til ledsagelse skal der lægges vægt på, at borgeren er funktionelt døvblind, og med en kontaktpersonsordning give mulig for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. Kontaktpersonsordningen kan ydes til borgere over 18 år, og der er ingen øvre aldersgrænse. Granbohus i Fredensborg Kommune. Myndigheden ved Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune, visiterer til kontaktperson i henhold til 98 i Lov om Social Service. Ydelsen sættes ikke i gang, før der foreligger en myndighedsafgørelse. Der gives således ikke betalingstilsagn til ledsagelse uden skriftlig dokumentation jf. afgørelse. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for varigheden af kontaktpersonordning. Foranstaltningens funktion og effekt bliver løbende vurderet af bevilligende myndighed, og forudsætningen for videreførelse af foranstaltningen bliver vurderet minimum en gang årligt. Der er ingen omkostninger for borgeren. Kontaktpersonordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge mulighederne for, at borgere kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap. Borgere med døvblindhed som handicap har - som andre borgere - behov for at kunne komme hjemmefra, købe ind, samt

36 Kvalitetsstandard for 98 Kontaktperson til døvblinde Sagsbehandlingsfrist Klagevejledning Tilsyn Særlige forhold for denne foranstaltning - Ingen deltage i kulturelle og sociale aktiviteter, uden at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i bomiljøet om hjælp. Både for borgere, der lever et relativt aktivt liv og for andre, der lever mere isoleret, vil ordningen kunne medvirke til, at de kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Kontaktpersonens opgaver er for eksempel: - At besøge og kommunikere med borgeren, der modtager hjælpen. - At orientere om hverdagen (avislæsning m.v.) - At være bindeled til omgivelserne. - At bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger m.v. - At ledsage og være bindeled til myndigheder, posthus, bank osv. - At ledsage til aktiviteter, kurser, møder o.l. - At informere om omgivelser/synsbeskrivelse. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Almindelig praktisk bistand i hjemmet hører ikke med til de funktioner, som kontaktpersonen skal udføre. Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Den stedlige kommune fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet. 2

37 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Serviceloven 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug Godkendt i Socialudvalget??? Behandlingen af unge under 18 år gives i henhold til Servicelovens 52, stk. 3 nr. 3 eller nr. 9 Indhold 1 Indledning Mulighed for frit valg Behandlingsgaranti Målgruppe Behandlingsindsatsen Målet med behandlingsindsatsen Faglig kvalitet Monitorering af indsatsen Brugerinddragelse Visitationsprocedure Betaling Typer af behandlingstilbud Anonymt gruppebehandlingstilbud Ambulante behandlingstilbud til borgere over 25 år Ambulante behandlingstilbud til borgere under 25 år Døgnbehandling Klageadgang Yderligere lovgrundlag Indledning Nedenstående indeholder en samlet information til borgerne om de ydelser, der tilbydes, hvis de ønsker behandling for stofmisbrug og alkoholmisbrug. Kvalitetsstandarden beskriver den service, som borgerne kan forvente at få ved henvendelse om behandling. I Helsingør Kommune skal behandlingsindsatsen, for så vidt det er muligt, foregå i ambulant- eller dagregi. Formålet med at beskrive og informere om kvalitetsstandarder er at give borgere et overordnet indtryk af indhold, omfang og udførelse af de ydelser, som Helsingør Kommune tilbyder. Helsingør Rusmiddelcenter varetager den ambulante behandling for borgere med misbrug af rusmidler, inklusive den ambulante misbrugsbehandling af unge under 18 år. Rusmiddelcentret er en selvstændig enhed under Center for Særlig Social Indsats.

38 Kvalitetsstandard for 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug 1.1 Mulighed for frit valg I Lov om Social Service 101, stk. 4, beskrives borgerens ret til frit valg i forhold til stofmisbrugsbehandling. Det betyder, at borgeren har ret til at vælge et alternativt behandlingssted forudsat, at dette opfylder og kan levere det behandlingstilbud, der er visiteret til. I særlige tilfælde kan retten til frit valg dog tilsidesættes eller begrænses hvis hensynet til borgeren taler for det. Sundhedslovens 141, giver borgere med alkoholmisbrug ret til frit valg af behandlingssted. Der skal imidlertid være tale om et behandlingssted oprettet efter 141, stk Behandlingsgaranti I Lov om Social Service 101, stk. 2 og tilsvarende i Sundhedslovens 141, stk. 2, er der fastsat en behandlingsgaranti på 14 dage. Det betyder, at der højst må gå 14 dage fra borgeren har henvendt sig med ønske om behandling til behandlingen iværksættes. Servicelovens 101, stk. 3 og bekendtgørelse nr af fastsætter regler om behandling af stofmisbrug for unge under 18 år. 1.3 Målgruppe Målgruppen omfatter overordnet borgere og deres pårørende, som er misbrugere af alkohol, hash, kokain, heroin, andre stoffer af morfingruppen, centralstimulerende stoffer og/eller andre afhængighedsskabende rusmidler. Der ydes som udgangspunkt ikke behandling af misbrug, der skyldes lægeordineret medicin eller indtagelse af præstationsfremmende stoffer. 2 Behandlingsindsatsen 2.1 Målet med behandlingsindsatsen Behandling har til formål skabe rammer og muligheder for at den enkelte kan ændre sit misbrugsmønster og dermed opnå bedre livskvalitet, bedre livsmuligheder, herunder deltagelse i det almindelige samfundsliv. Et centralt element i behandlingsarbejdet er at understøtte den enkelte borgers indsigt i egne ressourcer, og støtte vedkommende i at udnytte disse til at opnå en bedre social og personlig funktion. For de mest belastede misbrugere ydes endvidere en forebyggende indsats- både social og sundhedsfaglig med henblik på helbredsmæssig og social skadesminimering. For nogle borgere vil målet være stoffrihed og ædruelighed, for andre en reduktion af misbruget og for andre igen stabilisering og kontrol med misbruget. Indsatsen omkring den enkelte tilrettelægges individuelt og, hvis det er muligt, i samarbejde med andre aktører, for eksempel familie, sagsbehandler, jobcenter, kriminalforsorg, sygehus, m.m. Borgere, som har hjemmeboende børn, tilbydes familiesamtaler og der samarbejdes eventuelt med Familierådgivningen og Familiehuset. For de unge under 18 år vil der altid være tale om et samarbejde med forældrene, der skal give samtykke til behandlingen og samarbejde med Familierådgivningen. 2

39 Kvalitetsstandard for 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug 2.2 Faglig kvalitet Misbrugsbehandlingen i Helsingør Kommune varetages af behandlere med en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse på minimum bachelorniveau. Behandlingen tager udgangspunkt i den systemiske referenceramme og løsningsorienterede og kognitive metoder, hvilket medarbejderne har eller får efteruddannelse indenfor. Tilbud og indsatser justeres løbende ved hjælp af Feedback Informed Treatment og skal generelt tage afsæt i evidensbaseret praksis og forskningsbaseret viden om virksomme tilbud og metoder på rusmiddelområdet. Dette sker primært med udgangspunkt i undersøgelser og vejledninger fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Socialtilsyn Hovedstaden har tilsynsforpligtelsen med misbrugsbehandling efter Lov om Social Service Monitorering af indsatsen Rusmiddelcentret indberetter to nationale databaser: Register over stofmisbrugere i behandling (SIB) Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) Derudover dokumenteres behandlingsarbejdet i Bosted, hvor det også er muligt at trække statistikker. Der følges op på behandlingsplanen en måned efter, at et behandlingsforløb er afsluttet, og igen seks måneder efter at et behandlingsforløb er afsluttet. For at sikre, at borgeren opnår bedst mulig behandling, benyttes redskabet Feedback Informed Treatment (FIT), som måler på 2 ting, for det første borgerens oplevelse af egen personlige udvikling og for det andet hvordan borgeren oplever relationen til behandleren, målingerne bruges til løbende at justere behandlingen. Måleredskabet er evidensbaseret. Der følges op på behandlingsplanen en måned efter et behandlingsforløb er afsluttet, og igen seks måneder efter et behandlingsbeløb er afsluttet. Helsingør Kommune arbejder på at bidrage til regeringens 2020-mål: Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent (på landsplan er gennemsnittet i dag 31 %, jf. landsdatabasen). Endvidere forventes det, at andelen af borgere, som henvender sig igen inden for 12 måneder efter afsluttet behandling, reduceres til 50 procent i Brugerinddragelse Borgeren inddrages i videst muligt omfang på det individuelle plan og det er således borgeren målsætning der er styrende for behandlingen. Der afholdes brugermøder i Sundhedsklinikken hvor brugerne selv kan komme med emner. Brugerne kan desuden deltage i visitationsmøder. 3

40 Kvalitetsstandard for 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug 3 Visitationsprocedure Borgere i Helsingør Kommune kan, uden forudgående visitation, henvende sig på kommunens Rusmiddelcenter ved ønske om misbrugsbehandling og modtage ambulant behandling. Beslutning om visitation til døgnbehandling træffes af Helsingør Rusmiddelcenter på visitationsmøde for borgere over 18 år, for borgere under 18 år er det Familierådgivningen der tager stilling til en evt. døgnbehandling. Borgeren kan deltage i visitationsmødet og fremlægge sit ønske om døgnbehandling, men kan ikke overvære eller deltage i afgørelsen. 4 Betaling Behandling for stofmisbrug og alkoholmisbrug herunder medicinsk behandling - er gratis for borgeren. I forbindelse med døgnbehandling efter Servicelovens 101, opkræves borgeren egenbetaling for opholdsdelen. En døgnbehandling er sammensat af en behandlingsdel og en opholdsdel. Det er på baggrund af opholdsdelen, at egenbetalingen udregnes. Egenbetalingen udregnes på baggrund af borgerens indkomstgrundlag. Såfremt borgeren, under døgnbehandlingen, bevarer økonomiske forpligtigelser til husleje, opkræves der ikke egenbetaling for ophold - men alene for kost, vask, m.v. 5 Typer af behandlingstilbud 5.1 Anonymt gruppebehandlingstilbud Efter ny lovgivning, om lov om social service 101 a.: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V. Målgruppe Tilbuddet henvender sig til borgere fra 18 år og op efter, som udelukkende har en rusmiddelproblematik. Som udgangspunkt skal borgeren have tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Formål Formålet med tilbuddet vil være at kunne tilbyde hjælp til disse borgere, og kunne forebygge at der bliver udviklet andre sociale problemstillinger. Hvor og hvornår? Gruppetilbuddet forløber over 14 mandage Kl Her vil borgeren møde andre med tilsvarende udfordringer. Der løbende tilgang under hele forløbet. Henvendelse vedr. tilbuddet skal ske på mobilnummer:

41 Kvalitetsstandard for 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug 5.2 Ambulante behandlingstilbud til borgere over 25 år Sammensætningen af alle behandlingstilbud tager udgangspunkt i den enkeltes problemstillinger, situation, ressourcer og ønsker. Uafhængigt af valg af behandlingstilbud, samarbejdes med relevante samarbejdspartner med henblik på deltagelse i det almindelige samfundsliv. Der er følgende tilbud: Anonym rådgivning: Borgeren tilbydes tre anonyme samtaler, såfremt der ikke skal ordineres medicin. Ambulant afrusning: Tilrettelægges individuelt. Der laves en vurdering af abstinens. Vurdering danner grundlag for om afrusningen kan foregå ambulant eller om afrusningen kræver hospital indlæggelse. Afruses borgeren ambulant, skal borgeren påregne dagligt frem møde så længe afrusningen står på. Medicinsk behandling: Substitutionsbehandling, stabilisering og nedtrapning, vaccination Hepatitis A+B, vejledning og rådgivning om smitte og forebyggelse vedr. Hepatitis m.m. Nada-øreakupunktur: Der kan dæmpe uro og abstinenser Udredning/ indskrivning: Der foretages en grundig udredning af borgerens samlede situation, socialt, fysiske, og psykiske forhold, som udmunder i en behandlingsplan. Ad-hoc behandling: Ad-hoc behandling er et minimumstilbud om løbende socialfaglig støtte til klienter i medicinsk behandling, som er mindre end to månedlige samtaler i henhold til behandlingsplan. Kontakten til borgerne foregår ofte i sammenhæng med medicinudlevering. Støttende samtaler: For borgere, der endnu ikke har et fast mål med behandlingen. Samtalerne er råd og vejledning i forhold til misbrug. Støttende samtaler gives også til borgere, der ønsker hjælp til fastholdelse i at være stoffri/ædru. Samtaler efter koncept: Individuel samtale med borgere der er stoffri/ædru. Samtalerne tager udgangspunkt i borgerens egne erfaringer, og mål for behandlingen. Desuden arbejdes der med tilbagefaldsstrategier, højrisikosituationer og mestring af hverdags-og arbejdslivet. Motivationsgruppe: Gruppebehandling til borgere, der har taget beslutning om et stoffri/ædru liv. Behandlingen giver hjælp og støtte til at fastholde ønsket om ændring af livførelse. Yderligere udredning af behandlingsbehov i forhold til relevant behandling, såsom dagbehandling eller døgnbehandling. Dagbehandling: Gruppebehandling for stoffri/ædru borgere. Temabaseret behandling, hvor der arbejdes med rusens indvirkning på familien, øvrigt netværk, konflikt håndtering, vrede, selvværd, selvtillid og højrisikosituationer. Familiesamtaler: Tilbydes til familier med børn i hjemmet. Samtalerne indeholder emner som misbrugets påvirkning af hele familien, relationer og mønstre. I samtaleforløbet vil børn blive inviteret med, for at give dem mulighed for at blive hørt og anerkendt for deres oplevelser og bekymringer, og udarbejdelse af strategier ved evt. tilbagefald. Konsulentopgaver: Et tilbud til professionelle og andre voksne, der har kontakt med familierne. Efterbehandling: Gruppebehandling, hvor erfaringer med afholdenhed/stoffrihed kan deles. Herunder hvornår det går godt, men også de situationer, der kan være svære, og i samarbejde finde strategier til at tackle de svære. Støtte til at opbygge/udvide sit netværk. 5

42 Kvalitetsstandard for 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug Pårørendegruppe: Tilbud til pårørende/ andet netværk til borgere med misbrug. Børn i hjem med misbrug, tilbydes individuel rådgivning, og henvises til familie teamet med henblik på oprettelse af børnegruppe. Unge i hjem eller unge, der er opvokset i hjem med misbrug, henvises til Helsingung - helsingung.nu. 5.3 Ambulante behandlingstilbud til borgere under 25 år Når det drejer sig om unge er det afgørende, at der tages udgangspunkt i den unge som ung, og ikke i den unge som misbruger. Behandlingen baserer sig derfor på den unges eget ønske om forandring. I en fase i de unges liv, hvor de unge, blandt meget andet, er optaget af at frigøre sig fra forældrene og andre autoriteter, er dette centralt i behandlingen. Behandlingstilbuddene tager afsæt i servicelovens 101. Tilbud til unge under 18 år iværksættes som en foranstaltning i henhold til Servicelovens 52, stk. 3 nr. 3 eller 52, stk. 3 nr. 9 (jf. 101, stk. 3 om behandlingsgaranti). Helsingung er et tilbud til alle unge under 25 år i Helsingør kommune, som har et mistet kontrollen over deres forbrug af rusmidler (alkohol, hash og stoffer). Der er følgende tilbud: Den anonyme rådgivning: Til fem samtaler. Den anonyme rådgivning er etableret i henhold til servicelovens 10 og 11. Individuel behandling: Et tilbud, hvor den unge typisk får en samtale om ugen. Ad-hoc gruppetilbud: Der oprettes ad-hoc gruppetilbud fx på grundskoler og ungdomsuddannelserne for at motivere unge til at arbejde med deres forbrug, og evt. starte i et af behandlingstilbuddene. Gruppetilbud: Tilbuddene oprettes, når der er en gruppe af unge, der matcher hinanden, det kan være grupper der motiverer til at reducere de unges forbrug, eller grupper der støtter de unge i at fastholde et rusmiddelstop. Dagteamet: Et tilbud, der retter sig mod unge under 18 år, som har et så stort forbrug af rusmidler, at de er faldet ud af skolesystemet. Forældreaftner: Et tilbud til forældre sammen med andre forældre - om at få viden og indsigt i unges brug af rusmidler og hvordan de tackler deres egen teenager. Forældrekurser etableres i henhold til servicelovens 11. Konsulentopgaver: Et tilbud til professionelle og andre voksne, der har kontakt med unge. Digitalrådgivning/behandling: Via vores hjemmesider og styrkes indsatsen over for de eksperimenterende unge, både via facebook og apps. Hashtrack og Alcotrack er digitale tilbud, som kan være en støtte i behandlingen af de unge, der kan gøre det nemmere at fastholde et ønske om forandring. Det kan bruges af unge i behandling i samarbejde med behandleren, men apps ene kan også bruges af unge, der ikke er i behandling. 5.4 Døgnbehandling Helsingør kommune har ikke eget døgnbehandlingstilbud. Der benyttes private aktørers døgnbehandlingstilbud. Konkret vurderes døgntilbuddene ud fra beskrivelser på Tilbudsportalen 6

43 Kvalitetsstandard for 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug sammenholdt med evidensbaseret praksis og forskningsbaseret viden om virksomme tilbud og metoder på rusmiddelområdet og ikke mindst samarbejdserfaringer med behandlingstilbuddene. Tilsyn under døgnbehandling Ved midlertidige ophold i døgnbehandling, hvor borgeren bibeholder bopælsadresse i Helsingør Kommune, fører Rusmiddelcenteret, Helsingør Kommune, det personrelaterede tilsyn med behandlingen. 6 Klageadgang Klager over den sociale del af behandlingen (Lov om Social Service 101) rettes til: Helsingør Kommune, Rusmiddelcenteret, der revurderer sagen. Klagefristen er fire uger fra det tidspunkt, hvor borgeren har fået meddelelse den afgørelse, som vedkommende ønsker at klage over. Hvis Rusmiddelcenteret fastholder afgørelsen, sender de klagen med relevante akter videre til: Ankestyrelsen Aalborg, 7998 Statsservice. Klager over den medicinske del af behandlingen (Sundhedsloven 141 og 142) rettes til: Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Frederiksborggade København K Telefon pob@patientombuddet.dk Klagevejledning alkoholbehandling Loven bag tilbuddet er 141, stk. 1 i Sundhedsloven, som fastslår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis behandling til alkoholmisbrugere. Af bemærkningerne til loven fremgår, at Kommunen beslutter, om borgeren skal tilbydes ambulant-, dag- eller døgnbehandling. Der kan ikke klages til patientklagenævnet over kommunens beslutning om behandling. Der kan heller ikke klages over beslutningen til andre myndigheder, men der kan klages over Kommunens generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser, der skal være til rådighed, personalets optræden m.v. 7 Yderligere lovgrundlag Bekendtgørelse nr af om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde. 1. Kommunalbestyrelsen sørger for tilbud om behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Forældre eller den unge kan anmode kommunen om et behandlingstilbud. 7

44 Kvalitetsstandard for 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug Stk. 4. Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole. Der er tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader forårsaget af stofmisbruget. 2. Tilbud skal iværksættes med forældremyndighedens samtykke og kræver tillige samtykke fra den unge, når denne er fyldt 15 år. 3. Den kommunale forpligtelse til særlig støtte over for børn og unge er reguleret efter bestemmelserne i servicelovens kapitel 11. Forpligtelsen, jf. 1, stk. 1 og 2, ændrer ikke ved dette, men er en ekstra forpligtelse til at yde hurtig hjælp til målgruppen, jf. 1, stk Det er kommunalbestyrelsen, der foretager den faglige vurdering af, om den unges problemer er så alvorlige, at der skal iværksættes et tilbud inden for 14 dage. 5. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at sagen undersøges og for, at der tages stilling til den samlede sociale støtte samt for, at der udarbejdes en handleplan for den samlede indsats, herunder for behandlingen for stofmisbruget, jf. servicelovens 140, stk Klage over afslag på behandling, herunder manglende iværksættelse af tilbud senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen, kan indbringes for det sociale nævn, jf. servicelovens Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 776 af 11. august 2005 om garanti for social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde. 8

45 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Beskyttet beskæftigelse Godkendt i Socialudvalget??? 2016 Formål Lovgrundlag Formålet med beskyttet beskæftigelse er, at den enkelte borger fastholdes i en dagligdag, der bidrager til vedligeholdelse og udvikling af den enkeltes faglige identitet og sociale tilhørsforhold. Ifølge Lov om Social Service 103 skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Personkredsen for 103 omfatter personer under folkepensionsalderen med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på det normale arbejdsmarked, heller ikke kan opnå aftalebaserede skånejob efter arbejdsmarkedslovgivningens sociale kapitler eller flexjob/job med løntilskud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, kap. 12 eller kap. 13. Målgruppe Tilbuddet retter sig således mod personer, som har social pension som forsørgelsesgrundlag og til personer på kontanthjælp og starthjælp med særlige sociale problemer, som ikke kan påtage sig et ordinært arbejde eller deltage i tilbud om aktivering eller revalidering eller opnå ansættelse i et flexjob eller i job til førtidspensionister med løntilskud efter reglerne i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Borgerne, som arbejder i beskyttet beskæftigelse i Helsingør Kommune, har forskellige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, og har behov for forskellig grad af støtte for at kunne arbejde. Det er alene borgere, som er omfattet af niveau D og E i Voksenudredningsmetoden, der kan være i personkredsen til 103 beskyttet beskæftigelse. Levering af ydelsen Visitation Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Helsingør Kommune visiterer som udgangspunkt til lokale tilbud, idet kommunen anser det som vigtigt, at borgeren har kort afstand til sin arbejdsplads og bevarer og opbygger relationer i nærmiljøet. Helsingør Kommune driver selv beskyttet beskæftigelse på Center for Job og Oplevelse, Myndigheden ved Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune, visiterer til beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 og eventuel kørsel til

46 Kvalitetsstandard for 103 Beskyttet beskæftigelse arbejdspladsen. Ydelsen sættes ikke i gang, før der foreligger en myndighedsafgørelse. Der gives således ikke betalingstilsagn til ydelsen uden skriftlig dokumentation jf. afgørelse. Varighed af ydelse Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for varigheden af tilbuddet om beskyttet beskæftigelse. Foranstaltningens funktion og effekt bliver løbende vurderet af bevilligende myndighed, og forudsætningen for videreførelse af foranstaltningen bliver vurderet minimum en gang årligt. Undtagelsen herfra er ophør ved folkepensionsalderen. Selve ydelsen er uden omkostninger for borgeren. Se dog eventuelle udgifter til kørsel nedenfor. Omkostninger for borgeren Personer, der udfører lønnet arbejdet i beskyttet beskæftigelse, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Nødvendige befordringsudgifter derudover skal afholdes af kommunen. Kommunen skal kun afholde de nødvendige udgifter, der ligger inden for den billigste befordringsmulighed. Udgiften til befordring for den enkelte borger kan ikke overstige 30 pct. af vedkommendes indtjening ved den beskyttede beskæftigelse efter fradrag af skat. Produktionen eller arbejdsopgaverne er ikke et mål i sig selv de er midler til at udvikle den enkelte borgers faglige og sociale kompetencer. For personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, består tilbuddet i at finde den beskæftigelsesform, som bidrager positivt til det enkelte menneskes selvforståelse, faglige og personlige udvikling. Indsatserne i den beskyttede beskæftigelse skal i samarbejde med de øvrige tilbud udvikle og fremme den enkelte borgers ressourcer til øget selvhjulpenhed og livskvalitet, medvirke til etablering af socialt netværk og øget inklusion, og endelig forebygge ensomhed, isolation og forværring i sygdomstilstanden. Indhold Målet for den beskyttede beskæftigelse er, at der etableres tilbud og individuelle forløb, som fremmer borgerens muligheder for et arbejdsliv så tæt på det almindelige arbejdsmarked som muligt, herunder beskæftigelse i skåne- eller flexjob. Et andet mål er, at flere borgere sikres varieret beskæftigelse der tilsigter opretholdelse af funktionsmæssige- samt personlige og sociale færdigheder. Beskyttet beskæftigelse har et udviklingsperspektiv, således at borgere, der har et beskæftigelsespotentiale, udvikler kompetencer og bliver i stand til at bestride et job udenfor de beskyttede værksteder. I forlængelse af den stigende efterspørgsel af målrettede beskæftigelsestilbud for borgere med psykiske lidelser, er et af fokusområderne den yngre målgruppe. De unge efterspørger en større bredde i tilbuddene, med varierede jobfunktioner samt flere udadvendte og inkluderende tilbud, dvs. tilbud, der er så nær det ordinære arbejdsmarked som muligt. Tilbuddet er forpligtet til at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der 2

47 Kvalitetsstandard for 103 Beskyttet beskæftigelse beskriver den omhu og samvittighedsfuldhed, som autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar i medfør af autorisationsloven skal udvise ved behandling af borgere. De enkelte tilbud skal derfor overholde de fælles instrukser, som Helsingør Kommune, Center for Særlig Social Indsats har udarbejdet på det sundhedsfaglige område. Hvis særlige forhold taler herfor, kan det enkelte tilbuds respektive ledere udarbejde en lokal retningslinje, som godkendes af centerchefen. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Beskyttet beskæftigelse tilbydes bl.a. som beskæftigelsesforløb på beskyttet værksted. Arbejdet er enkle, afgrænsede arbejdsfunktioner, som kan udskilles fra et mere omfattende produktionsforløb, der skal udføres i tilknytning til en produktion i en virksomhed, fx montage og pakkearbejde eller varetagelse af servicefunktioner i forbindelse med kantine- og cafédrift. Der kan også være tale om lettere kontoropgaver eller arbejde på grafisk værksted eller produktion af TV. Arbejdsopgaverne kan foregå udendørs, fx på et grønt hold. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Der indgår ikke aktiviteter, hvor borgeren ikke selv er aktivt deltagende, og aktiviteter, hvor der ikke er en pædagogisk opgave forbundet med udførelsen. Borgerens egne udgifter i forbindelse med aktiviteten indgår ikke i ydelsen. Derudover er udgangspunktet, at borgeren er i stand til at indgå i beskyttet beskæftigelse på ordinære vilkår. Hvis borgeren ikke kan indgå i ordinært tilrettelagt beskyttet beskæftigelse, betragtes borgeren ikke som værende i personkredsen til beskyttet beskæftigelse. Der ydes ikke særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb jf. Lov om Social Service 103, stk. 2. Sagsbehandlingsfrist Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Klagevejledning Tilsyn Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Tilbuddet skal være godkendt af Helsingør Kommune. Kommunalbestyrelsen fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet. Særlige forhold for denne foranstaltning Aflønning Aflønning sker efter Lov om Social Service 105. Udgangspunktet er, at personer, 3

48 Kvalitetsstandard for 103 Beskyttet beskæftigelse der er i beskyttet beskæftigelse, i videst muligt omfang aflønnes efter indsats. Såfremt aflønning efter indsats ikke er egnet på grund af stærkt nedsat funktionsevne, anvendes i stedet en individuel timeløn efter en arbejdsvurdering. Såfremt den stærkt nedsatte funktionsevne medfører en meget begrænset arbejdsindsats, kan aflønning fastsættes som arbejdsdusør med mindst fem procent af områdets mindste overenskomstmæssige løn. Arbejdsstedet aflønner borgeren. 4

49 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Socialudvalget Xxx Formål Lovgrundlag Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Ifølge Lov om Social Service 104 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkår. Personkredsen for Lov om Social Service 104 omfatter personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer. Målgruppe Målgruppen for aktivitets- og samværstilbud omfatter borgere med misbrugsproblemer, kroniske sindslidelser, udviklingshæmning/medfødt hjerneskade. Der er som udgangspunkt tale om borgere, der ikke er i stand til at indgå i tilbud om beskyttet beskæftigelse, hvor der er krav om produktion, men som alligevel har behov for aktiviteter uden for hjemmets rammer. Overordnet set er borgere, som er omfattet af niveau B, C, D og E i Voksenudredningsmetoden, i personkredsen til støtte efter SEL 104. Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Levering af ydelsen Helsingør Kommune visiterer som udgangspunkt til lokale tilbud, idet kommunen anser det som vigtigt, at borgeren har kort afstand til sit aktivitets- og samværstilbud og bevarer og opbygger relationer i nærmiljøet. Helsingør Kommune driver følgende tilbud: Aktivitetshuset Nygård (for borgere med sindslidelse) og Center for Job og Oplevelse (for borgere med udviklingshandicap). Visitation Myndigheden ved Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune, visiterer til aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104.

50 Kvalitetsstandard for 104 Aktivitets- og samværstilbud Ydelsen sættes ikke i gang, før der foreligger en myndighedsafgørelse. Varighed af ydelse Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for varigheden af aktivitets- og samværstilbuddet. Foranstaltningens funktion og effekt bliver løbende vurderet af bevilligende myndighed. Kommunen afholder udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud. Omkostninger for borgeren Der udbetales ikke løn eller anden form for vederlag til personer, der er visiterede til aktivitets- og samværstilbud. Helsingør Kommune dækker ikke udgiften til materialer, der ikke indgår som en del af grundydelsen. Helsingør Kommune dækker ikke udgiften i forbindelse med udflugter, der ikke indgår som en del af grundydelsen. Kommunen skal sikre, at ydelsen i aktivitets- og samværstilbuddet er baseret på en helhedsorienteret indsats, og at borgerens individuelle behov og ønsker tilgodeses i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. I den daglige pædagogiske indsats skal det være tydeligt, at samværs- og aktivitetstilbuddet sikrer, at: Indhold borgeren føler sig som en del af et fællesskab borgeren oplever aktivitet som en del af livet borgeren får mulighed for at skabe relationer til ligestillede borgere og oplever tryghed i en genkendelig og forudsigelig hverdag der tilbydes aktiviteter der tilrettelægges efter borgerens individuelle evner og behov der i tilrettelæggelsen af tilbuddets indhold i forhold til den enkelte borger tilstræbes en helhedsorienteret tilgang, der udmøntes i en indsats med fokus på udvikling og vedligehold af borgerens færdigheder. Desuden skal tilbuddet: arbejde aktivt for at støtte borgeren i udvikling af identitet og relationer gennem meningsfuld aktivitet og socialt samvær, støtte og motivere borgeren til inklusion i det almindelige fællesskab, hvor det er muligt tilbyde borgeren aktiviteter med personalet og sikre, at borgerne indbyrdes opnår fælles aktiviteter af varierende karakter overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der beskriver den omhu og samvittighedsfuldhed, som autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar i medfør af autorisationsloven skal udvise ved behandling af borgere. overholde de fælles instrukser, som Helsingør Kommune, Center for Særlig Social Indsats har udarbejdet på det sundhedsfaglige område. Hvis særlige forhold taler herfor, kan det enkelte tilbuds leder udarbejde en lokal retningslinje, som godkendes af centerchefen. 2

51 Kvalitetsstandard for 104 Aktivitets- og samværstilbud Sagsbehandlingsfrist Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: eller Klagevejledning Tilsyn Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Tilbuddet skal være godkendt af Helsingør Kommune. Kommunalbestyrelsen fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet. Særlige forhold for denne foranstaltning Myndigheden visiterer kun til aktivitets- og samværstilbud i de situationer og i det omfang, borgeren ikke er kompenseret via botilbud jf. Lov om Social Service 107 og 108 eller tilsvarende. 3

52 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget XXX Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere, der pga. nedsat funktionsevne ikke kan klare sig i eget hjem, samt at udvikle, genskabe eller afklare borgerens evner til at kunne klare tilværelsen i egen bolig (evt. med støtte). Derudover er der forskellige specifikke formål med den enkeltes ophold på et midlertidigt tilbud. Ifølge Lov om Social Service 107, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold til: Lovgrundlag 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Kommunalbestyrelsen tilbyder ikke midlertidigt ophold i botilbud jf. Servicelovens 107, stk , stk. 2, nr. 1: Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige og daglige funktioner eller for pleje eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Der kan være tale om fysiske funktionsnedsættelser som lammelser, hjerneskade m.v., og der kan være tale om psykiske funktionsnedsættelser som udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser m.v., ligesom der kan være tale om en kombination af både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Målgruppe 107, stk. 2, nr. 2: Personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Der kan være tale om personer med adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter inklusiv mennesker med sindslidelser. Der kan f.eks. være tale om ophold med behandlingsunderstøttende rammer til personer, som for en kortere periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, mens deres situation stabiliseres. Sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen skal være så omfattende, at det ikke skønnes muligt at kompensere borgeren via mindre indgribende foranstaltninger.

53 Kvalitetsstandard for 107 Midlertidige botilbud Borgere, som er omfattet af niveau D og E i Voksenudredningsmetoden, er i personkredsen til støtte efter SEL 107. Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Levering af ydelsen Da Helsingør Kommune anser det som vigtigt, at borgeren bevarer og opbygger relationer i nærmiljøet, tilstræber Visitationsudvalget, at der visiteres til lokale tilbud. Helsingør Kommune er driftsherre på følgende tilbud oprettet efter SEL 107: Bofællesskabet Broen Bofællesskabet Petersborg Opgangsbofællesskabet Sudergade Opgangsbofællesskabet Wisborg Myndigheden i Helsingør Kommune ved Visitationsudvalget visiterer til optagelse i midlertidige botilbud efter Lov om Social Service 107. Visitation Varighed af ydelse Visitationsudvalget skal vurdere, om tilbud om ophold i et midlertidigt botilbud efter 107 er en egnet og hensigtsmæssig foranstaltning for den enkelte borger. Vurdering af borgerens behov er det centrale element i kommunens afgørelse, og det er et krav, at borgerens behov ikke kan dækkes på anden og mindre indgribende vis, det vil sige, at det skal sikres, at alle muligheder for, at borgeren kan blive i eget hjem er tilstrækkeligt afprøvet. 107, stk. 2, nr. 1: Der kan ikke sættes bestemte grænser for varigheden af det midlertidige botilbud. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, og at borgeren efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform og derfor skal tilbage i egen bolig igen eller har behov for et længerevarende botilbud efter Servicelovens , stk. 2, nr. 2: Udgangspunktet for varigheden er op til tre måneder, idet opholdet er med henblik på en kortere periode, hvor borgeren har brug for social og/eller behandlingsmæssig støtte. Omkostninger for borgeren Indhold I botilbud efter servicelovens 107 vil der almindeligvis være egenbetaling. Egenbetalingen udregnes på baggrund af borgerens forsørgelsesgrundlag. Afgørelsen om egenbetaling er konkret og individuel og egenbetalingen indeholder typisk opholdsbetaling. Rådgiveren i Myndigheden udregner borgerens egenbetaling. Der opkræves betaling fra borgeren fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition. Indholdet i ydelser efter Servicelovens 107, stk. 2, nr. 1 og nr. 2 er varierende og afhænger af botilbuddets art. Helsingør Kommune skal dog sikre, at de godkendte 107-tilbud lever op til det overordnede kvalitetskrav for indhold i botilbud efter 2

54 Kvalitetsstandard for 107 Midlertidige botilbud Servicelovens 107: Botilbuddet skal sikre, at Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats. Borgeren oplever støtte og hjælp, med fokus på anvendelse af egne ressourcer, således at borgeren kan udvikle færdigheder eller vedligeholde disse. Borgeren engageres i aktivitet og træning i daglige gøremål, så egne ressourcer medinddrages i aktiviteternes udførelse. Borgeren engageres i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Borgeren oplever, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, således at borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres. Borgeren oplever fremdrift og udvikling i afklaring af fremtidige muligheder for bolig. I tilbuddet indgår følgende ydelser: Personlig hjælp og pleje og hjælp/støtte til nødvendige praktiske opgaver: Borgeren skal have den optimale hjælp til personlig pleje/hygiejne. Borgeren skal leve i et miljø, hvor der tages hånd om vedkommendes sundhed og trivsel. Botilbuddet skal derfor efterleve Sundhedsstyrelsens krav vedrørende eksempelvis sundhedsfaglige instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og hygiejne. Embedslægeinstitutionen fører årlige tilsyn med botilbuddet. Borgeren skal opleve, at omsorg og pleje har betydning for og udgør et udviklingssigte i forhold til relation til andre. Borgerens behov for personlig pleje og praktisk hjælp skal tilrettelægges ud fra den enkeltes ressourcer og formåen. Botilbuddet skal sikre, at der er et sundhedsfremmende fokus i forhold til borgerens fysiske sundhed. Omsorg og vejledning i daglige funktioner Botilbuddet skal støtte og afhjælpe borgeren i de daglige funktioner. Botilbuddet skal sikre, at borgeren modtager den rette omsorg. Botilbuddet skal sikre, at borgeren modtager optræning og vejledning i et tilstrækkeligt omfang. Socialpædagogisk støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. 3

55 Kvalitetsstandard for 107 Midlertidige botilbud Botilbuddet skal sikre, at borgeren får mulighed for personlig udvikling og vedligeholdelse/udvikling af psykiske og fysiske færdigheder i et aktivt pædagogisk miljø. Botilbuddet skal sikre, at hverdagen tilrettelægges ud fra et individuelt hensyn og ud fra den enkelte borgers behov og psykiske og fysiske formåen. Botilbuddet skal sikre, at pædagogisk praksis lever op til den faglige evidens, med hensyn til kvalitet og dokumenterede resultater, der er på området. Den pædagogiske indsats skal integreres i et miljø, der fremmer den enkelte borgers potentialer, ud fra en helhedsorienteret indsats. Der skal i botilbuddet arbejdes på at opnå optimal udvikling i forhold til borgerens funktionsniveau. Borgeren skal opnå en progression i forhold til udvikling af nye færdigheder, personlig udvikling og mestringsstrategier. Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter uden for botilbuddets rammer Botilbuddet skal sikre, at borgeren tilbydes aktiviteter uden for botilbuddets rammer, eventuelt med ledsagelse af tilbuddets personale, herunder fx til sundhedsfremmende aktiviteter som træning, motion m.v. Borgeren skal tilbydes aktiviteter i form af udflugter, ferie m.v. sammen med botilbuddets øvrige beboere under ledsagelse af botilbuddets personale. Omfanget i grundydelsen er fem dage om året. Ferie, udflugter mv. planlægges sammen med borgeren og eventuelt pårørende. Aftaler omkring ferie og udflugter med borgeren, herunder form og indhold, skal fremgå af den pædagogiske plan. Botilbuddet skal, i det omfang det skønnes nødvendigt, ledsage botilbuddets beboere uden for botilbuddets rammer fx til læge, tandlæge m.v. Botilbuddet skal have fokus på værdien i et liv uden for botilbuddets rammer, hvor borgeren oplever at være en del af det omgivende samfund. Målet er at sikre samhørighed, relationer og inklusion i de almindelige fællesskaber for sikre et stadigt fokus på formålet med det midlertidige ophold, som er et liv uden for botilbuddets rammer. Aktiviteter- og samværstilbud. Opretholdelse af personlige færdigheder og grundlag for øget livskvalitet Borgeren skal opleve at være en del af et fællesskab. Borgeren skal opleve aktivitet som en del af livet. 4

56 Kvalitetsstandard for 107 Midlertidige botilbud Botilbuddet skal gennem aktivitet og samvær sikre, at borgeren får mulighed for at skabe relationer til ligestillede borgere og oplever tryghed i en genkendelig og forudsigelig hverdag. Botilbuddet skal, gennem aktivitet og samvær, støtte og motivere borgeren i udvikling af identitet. Botilbuddet skal skabe meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Sagsbehandlingsfrist Botilbuddet skal tilbyde borgeren givne aktiviteter med personalet og sikre, at borgerne indbyrdes opnår fælles aktiviteter af varierende karakter. Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: Sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Klagevejledning Tilsyn Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Foranstaltningen er omfattet af 4 i Lov om Socialtilsyn. Det er Socialtilsyn Frederiksberg, der er tilsynsmyndighed. Særlige forhold for denne foranstaltning - Ingen 5

57 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Godkendt i Socialudvalget xxx Formål Lovgrundlag At borgere over 18 år modtager længerevarende ophold i boform, der tilgodeser den enkelte borgers behov for omfattende hjælp i almindelige funktioner eller pleje og omsorg. At den enkelte borger bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse til at magte eget liv, og at borgeren gennem individuel vejledning og hjælp bliver bedre i stand til at få et hverdagsliv på egne betingelser og dermed opnår størst mulig indflydelse på egen tilværelse. Ifølge Servicelovens 108 skal kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Målgruppen for kommunens forpligtigelse efter Lov om Social Service 108 er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppen omfatter også personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse. Målgruppe Målgruppen omfatter endvidere personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Borgere, som er omfattet af niveau D og E i Voksenudredningsmetoden, er i personkredsen for støtte efter SEL 108. Levering af ydelsen Visitation Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Myndigheden i Helsingør Kommune ved Visitationsudvalget visiterer til optagelse i længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108. Visitationsudvalget skal vurdere, om tilbud om ophold i et botilbud efter 108 er en

58 Kvalitetsstandard for 108 Længerevarende botilbud egnet og hensigtsmæssig foranstaltning for den enkelte borger. Vurdering af borgerens behov er det centrale element i kommunens afgørelse og skal være defineret som omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner, behov for pleje og omsorg eller særlig behandlingsmæssig støtte. Heri indgår overvejelser om beboersammensætningen, alternative bomuligheder m.v. Det er et krav, at borgerens behov ikke kan dækkes på anden vis. Varighed af ydelse Omkostninger for borgeren Foranstaltningen er længerevarende. Der vil almindeligvis være egenbetaling i forhold til husleje og forbrugsudgifter (el, vand og varme) og en række valgfri ydelser, som botilbuddet stiller til rådighed mod betaling, fx kost, rengøring, transport i tilbuddets biler. Rådgiveren i Myndigheden udregner borgerens egenbetaling. Der opkræves betaling fra borgeren fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition. Kommunen skal sikre, at ydelsen i det længerevarende botilbud er baseret på en helhedsorienteret indsats, der bygger på borgerens individuelle ønsker og behov, og som giver borgeren mulighed for at bruge, udvikle og vedligeholde sine ressourcer og potentialer bedst muligt. Botilbuddet skal: levere en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, hvor borgeren modtager støtte til at mestre et hverdagsliv på borgerens betingelser støtte og hjælpe, således at borgeren kan udvikle færdigheder eller vedligeholde de ressourcer, som borgeren har støtte og vejlede i sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, herunder hjælp til ordineret behandling tilrettelægge indsatsen og levere den på en måde som sikrer, at borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres Indhold Følgende ydelser indgår i botilbuddet Personlig hjælp og pleje og støtte til nødvendige praktiske opgaver: Borgeren skal have den optimale hjælp til personlig pleje og hygiejne, og borgeren skal inddrages heri i det omfang det er muligt Botilbuddet skal tilrettelægge borgerens behov for personlig pleje og praktisk hjælp ud fra den enkeltes ressourcer og formåen Botilbuddet skal tage hånd om borgerens sundhed og trivsel og skal sikre, at der er et sundhedsfremmende fokus i forhold til borgerens fysiske sundhed. Botilbuddet skal efterleve Sundhedsstyrelsens krav vedrørende sundhedsfaglige instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og hygiejne. Der føres sundhedsfagligt tilsyn med tilbuddet. Omsorg og vejledning i daglige funktioner: Botilbuddet skal: 2

59 Kvalitetsstandard for 108 Længerevarende botilbud Støtte og afhjælpe borgeren i de daglige funktioner sikre, at borgeren modtager den rette omsorg sikre, at borgeren modtager optræning og vejledning i et tilstrækkeligt omfang Socialpædagogisk støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder: Botilbuddet skal: sikre, at borgeren får mulighed for personlig udvikling og vedligeholdelse/udvikling af psykiske og fysiske færdigheder i et aktivt pædagogisk miljø. at hverdagen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og psykiske og fysiske formåen sikre, at pædagogisk praksis lever op til den faglige evidens, med hensyn til kvalitet og dokumenterede resultater, der er på området integrere den pædagogiske indsats således, at den fremmer den enkelte borgers potentialer arbejde på at opnå optimal udvikling i forhold til borgerens funktionsniveau arbejde på, at borgeren skal opnå en progression i forhold til udvikling af nye færdigheder, personlig udvikling og mestringsstrategier. Pædagogisk ledsagelse til aktiviteter uden for botilbuddets rammer: Botilbuddet skal: sikre, at borgeren tilbydes aktiviteter uden for botilbuddets rammer, eventuelt med ledsagelse af tilbuddets personale, herunder fx til sundhedsfremmende aktiviteter som træning, motion m.v. tilbyde borgeren aktiviteter som udflugter, ferie m.v. sammen med botilbuddets øvrige beboere under ledsagelse af botilbuddets personale. Omfanget i grundydelsen er fem dage om året. Aftaler omkring ferie og udflugter skal fremgå af den pædagogiske plan. i det omfang det skønnes nødvendigt, ledsage borgeren til læge, tandlæge m.v. have fokus på værdien i et liv uden for botilbuddets rammer, hvor borgeren oplever at være en del af det omgivende samfund. Målet er at sikre samhørighed, relationer og inklusion i de almindelige fællesskaber for sikre et stadigt fokus på formålet med det midlertidige ophold, som er et liv uden for botilbuddets rammer Aktiviteter og samværstilbud: Botilbuddet skal: skabe meningsfulde og varierende aktiviteter i hverdagen, så borgeren får mulighed for at være en del af et fællesskab gennem aktivitet og samvær sikre, at borgeren får mulighed for at skabe 3

60 Kvalitetsstandard for 108 Længerevarende botilbud relationer til ligestillede borgere og får en genkendelig og forudsigelig hverdag gennem aktivitet og samvær støtte og motivere borgeren i udvikling af identitet Sagsbehandlingsfrist Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: Sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Klagevejledning Tilsyn Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Foranstaltningen er omfattet af 4 i Lov om Socialtilsyn. Det er Socialtilsyn Hovedstaden, der er tilsynsmyndighed. Særlige forhold for denne foranstaltning Brugerindflydelse Helsingør Kommune ønsker, at borgere, der er visiteret til botilbud, skal have valgmuligheder og indflydelse på forhold, der vedrører eget liv. Hvis brugerne ikke kan tage vare på egne forhold, inddrages de pårørende eller evt. værge. Brugerindflydelsen sker på tre niveauer: 4) Ved visitation til de sociale tilbud indledes et samarbejde med borgeren og ofte de pårørende. 5) På botilbuddene oprettes der normalt beboerråd og/eller beboermøder. Her har borgerne medindflydelse på forhold af interesse for dem. I den udstrækning borgerne ikke magter at deltage i beboerråd, er der fokus på at inddrage pårørende. 6) Derudover er der i Helsingør Kommune et Handicapråd, der er med til at sikre brugerindflydelse omkring overordnede forhold for mennesker med handicap og handicappolitikken i kommunen. Handicaprådet har høringsret og rådgiver kommunen omkring handicappolitiske spørgsmål samt administrative initiativer på handicapområdet. Indgreb i selvbestemmelsesret ten Foranstaltningen er omfattet af reglerne i Lov om social service vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 4

61 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for boformer til hjemløse Godkendt i Socialudvalget??? Formål Lovgrundlag Boformer efter servicelovens 110 er døgntilbud, der henvender sig til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, der ikke kan ydes efter andre regler inden for den sociale lovgivning eller anden lovgivning. Ifølge 110 i Serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har - eller ikke kan opholde sig i - egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Målgruppe Målgruppen spænder fra personer, der står helt uden tag over hovedet (hjemløse) til personer, der har en bolig, de ikke kan fungere i, og som eventuelt er i risiko for at miste boligen, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det kan være personer med alkohol- og stofmisbrug, blandingsmisbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale netværk, som lever et omflakkende liv og er rodløse. Unge under 24 år bør som udgangspunkt ikke opholde sig på 110-boform men tilbydes andre tilbud efter Lov om Social Service eller anden lovgivning. Levering af ydelsen Visitation Helsingør Kommune er driftsherre på Pensionatet, der er oprettet efter Servicelovens 110. Det er lederen af 110-boformen, der har visitationskompetencen. Som udgangspunkt er 110-boformens leder ikke berettiget til at afvise nogen pga. pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter 110. Ved pladsmangel ydes vejledning om henvendelse til de tættest beliggende øvrige 110-boformer i fx Hillerød og København. Optagelse på en 110-boform kan ske ved direkte personlig henvendelse, selvmøderprincippet, eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Varighed af ydelse Omkostninger for Midlertidigt. Borgere, der har ophold i en 110-boform, betaler for kost og logi, og betalingen

62 Kvalitetsstandard for 110 Boformer til hjemløse borgeren sker fra første dag. Borgere, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for opholdet (bo-delen) i 110-boformen. Rådgiveren i Myndigheden i Helsingør Kommune udregner borgerens egenbetaling. Indhold Ved indflytning udarbejder 110-boformen en plan for opholdet (opholdsplanen), hvori der i dialog med borgeren opstilles mål for, hvad der skal ske i løbet af opholdet i boformen og hvilken støtte, 110-boformen kan tilbyde for at nå målet. Opholdsplanen koordineres med og indgår i kommunens handleplan efter Servicelovens 141 og med jobplanen efter Lov Om Aktiv Beskæftigelsesindsats, så der etableres en helhedsorienteret indsats omfattende beskæftigelse, boligforhold, økonomi og evt. behandling mv. 110-boformen tilbyder ydelser, som kan variere i indhold og omfang, ligesom de kan være rettet mod forskellige målgrupper. Den aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp dækkes gennem Servicelovens bestemmelser herom. Sagsbehandlingsfrist Ikke relevant Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: Klagevejledning Tilsyn sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Pensionatet i Hornbæk Peter Bjørns Vej 20A 3100 Hornbæk Foranstaltningen er omfattet af 4 i Lov om Socialtilsyn. Det er Socialtilsyn Hovedstaden, der er tilsynsmyndighed. Særlige forhold for denne foranstaltning Opholdskommunen er som udgangspunkt den kommune, hvor borgeren opholder sig. Normalt har opholdskommunen også pligt til at handle. Kommunens handleforpligtelse Under ophold på 110-boform bevarer borgeren dog sin tidligere bopælskommune som handlekommune, hvis der skal modtages hjælp efter Serviceloven, jf. Retssikkerhedsloven 9, stk. 7. Det vil sige, at pligten til at handle og betale i henhold til Serviceloven påhviler borgerens hidtidige bopælskommune. 110-boformen retter almindeligvis henvendelse til borgerens handlekommune og indgår et samarbejde med 110-boformen med henblik på at sikre helhed i indsatsen overfor borgeren. Myndigheden tilbyder borgeren en handleplan indenfor de første tre måneder. 2

63 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget xxx Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold til Almenboligloven, visiteres efter Lov om Social Service 83 og 85. Formålet med ydelsen er, at borgeren får mulighed for at anvende, udvikle og vedligeholde sine potentialer og færdigheder bedst muligt. Formålet er også, at borgeren får opfyldt sit behov for personlig og praktisk hjælp, aflastning i forhold til daglige funktioner, socialpædagogisk støtte og ledsagelse samt aktivitets- og samværstilbud. Endelig er det vigtigt, at borgeren opnår socialt samvær, netværk og et trygt hjemmemiljø. Ifølge Almenboliglovens 105, stk. 1, har kommunen pligt til at sørge for, at der er det nødvendige antal boliger, der kan udlejes til personer med handicap, som har et særligt behov for sådanne boliger. Det er Helsingør Kommune, der har forsyningsansvaret til disse boliger. Efter Almenboliglovens 45, stk. 1, og Almenboliglovens kap. 3 fastsættes der en leje for en ældre- og handicapbolig, og der indgås skriftligt en lejeaftale og andre aftaler om det lejede, jf. almenlejelovens 5, stk. 1. Lovgrundlag Lejen fastsættes som en balanceleje. Der budgetteres hverken med over- eller underskud. Der er således ikke tale om afkast til ejeren i forbindelse med udlejningen. Lejen fordeles på de enkelte boliger efter deres indbyrdes værdi, jf. pkt. 31 i vejledning nr. 14 af 15/2-11 om botilbud m.v. til voksne. I botilbuddene Kronborghus, Kronborgsund, Boligerne Anna Anchers vej og Boligerne Vinkeldamsvej visiteres ydelsen i henhold til Lov om Social Service 85 og 83. Kommunalbestyrelsen skal herunder tilbyde hjælp til personlig pleje og omsorg, socialpædagogisk støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Målgruppe Personer, der visiteres til Helsingør Kommunes tilbud efter Almenboligloven med ydelse i henhold til Lov om Social Service 83 og 85, udgør forskellige målgrupper alt efter hvilket tilbud, der er tale om. Overordnet set er borgere, som er omfattet af niveau D og E i Voksenudredningsmetoden, i personkredsen til støtte efter SEL 83 og 85 i botilbud. Kronborghus Personer, der visiteres til botilbuddet Kronborghus, er personer med betydelig

64 Kvalitetsstandard for _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det er personer med udviklingshæmning og der kan være tale om personer med psykiatrisk overbygning og generelle problematikker af adfærdsmæssig karakter. Udgangspunktet er, at borgeren ikke kan indgå i samfundet på almindelige vilkår, men har behov for socialpædagogisk støtte og omsorg med ligesindede i en boform, som er døgndækket. Kronborgsund Personer, der visiteres til botilbuddet Kronborgsund, er personer med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Det er desuden personer med medfødt eller erhvervet hjerneskade, der medfører neurologiske udfaldssymptomer og blivende psykiske og/eller fysiske ændringer. Der er ofte tale om personer, der er både psykisk og fysisk handicappede med et omfattende plejebehov som kun kan imødekommes i et botilbud med døgndækning. SPUC Boligerne Anna Anchers Vej 23-43,Boligerne Vinkeldamsvej og Ældrefællesskabet Vinkeldamsvej Målgruppen for Boligerne Anna Anchers Vej og Boligerne Vinkeldamsvej er borgere med betydelige og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne/udviklingshæmning. Borgernes behov for omsorg og støtte kan kun imødekommes i et botilbud med døgndækning. Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Levering af ydelsen Helsingør Kommune visiterer som udgangspunkt til lokale tilbud, idet kommunen anser det som vigtigt, at borgeren bevarer og opbygger relationer i nærmiljøet. Helsingør Kommune driver Botilbuddene Kronborghus, Kronborgsund samt SPUC 4 - Boligerne Anna Anchers vej 23-43, Boligerne Vinkeldamsvej og Ældrefællesskabet Vinkedamsvej For så vidt angår helsingørborgere har Helsingør Kommune visitationskompetence og anvisningsret til Kronborghus, Kronborgsund, Boligerne Anna Anchers Vej og Boligerne Vinkeldamsvej Visitation Borgere fra andre kommuner visiteres af deres hjemkommune, og de optages herefter på venteliste i Center for Særlig Social Indsats, Visitation og Indsats. Helsingør Kommune har anvisningsretten. I forbindelse med visitering til tilbuddene Kronborghus, Kronborgsund, Boligerne Anna Anchers Vej og Boligerne Vinkeldamsvej 12-19, skal der i vurderingen 4 Socialpædagogisk UdviklingsCenter 2

65 Kvalitetsstandard for _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx tages hensyn til beboersammensætningen, herunder beboernes behov for hjælp. Det er dermed hensigten med visitationsproceduren at sikre, at borgeren visiteres til et tilbud, der i sin sammensætning er i stand til at kompensere beboerens funktionsnedsættelse fuldt ud. Varighed af ydelse Omkostninger for borgeren Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for foranstaltningen. Boformen er som udgangspunkt varig. Borgeren betaler sin egen husleje og forbrugsudgifter (el, vand og varme). Derudover er der en række valgfri ydelser, som botilbuddet stiller til rådighed mod betaling. Der opkræves betaling fra borgeren fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition. Kommunen skal sikre, at ydelsen i henhold til Lov om Social Service 83 og 85 i forbindelse med tilbuddet er baseret på en helhedsorienteret indsats. Det skal ligeledes sikres, at borgerens individuelle behov tilgodeses i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Der skal være fokus på målgruppens betydelige psykiske og fysiske funktionsnedsættelse, som bevirker, at borgerne i personkredsen ikke kan tage vare på egne interesser. Hjælpen skal tage udgangspunkt i borgerens egne behov og forudsætninger og gives med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Indhold Det afgørende er, at hjælpen tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle situation og funktionsnedsættelse med respekt for den enkeltes egne behov og ressourcer. Hjælpen kan i nogle tilfælde opstille normer for den enkeltes livsudfoldelse samtidig med, at indsatsen skal udformes således, at den enkeltes personlighed støttes bedst muligt. I den forbindelse skal det respekteres, at nogle eventuelt trives under normer, der kan opfattes som usædvanlige. Ydelsens indhold er differentieret i forhold til botilbuddenes art. Differentieringen kommer til udtryk i forhold til de forskellige tilbuds målgrupper, der kan være omfattede af forskellige betydelige fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Botilbuddene skal tilbyde følgende Personlig hjælp og pleje og hjælp/støtte til praktiske opgaver Botilbuddet skal sikre, at borgeren oplever tryghed og velvære omkring sin personlige pleje og er deltagende i forhold til sin egen personlige pleje. Borgeren skal have den optimale hjælp til personlig pleje/hygiejne. Borgeren skal leve i et miljø, hvor der tages hånd om vedkommendes sundhed og trivsel. Botilbuddet skal derfor efterleve Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens krav vedrørende eksempelvis sundhedsfaglige instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og hygiejne. 3

66 Kvalitetsstandard for _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx Embedslægeinstitutionen fører årlige tilsyn med botilbuddet. Borgeren skal opleve, at omsorg og pleje har betydning for og udgør et udviklingssigte i forhold til relation til andre. Borgerens behov for personlig pleje og praktisk hjælp skal tilrettelægges ud fra den enkeltes ressourcer og formåen. Botilbuddet skal sikre, at der er et sundhedsfremmende fokus i forhold til borgerens fysiske sundhed. Omsorg og vejledning i daglige funktioner Botilbuddet skal støtte og afhjælpe borgeren i de daglige funktioner. Botilbuddet skal sikre, at borgeren modtager den rette omsorg. Botilbuddet skal sikre, at borgeren modtager optræning og vejledning i et tilstrækkeligt omfang. Socialpædagogisk omsorg og støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder Borgeren skal opholde sig i et miljø, der tilgodeser det individuelle behov for udvikling og vedligeholdelse af psykiske og fysiske færdigheder. Botilbuddet skal sikre, at borgeren får mulighed for personlig udvikling og vedligeholdelse/udvikling af psykiske og fysiske færdigheder i et aktivt pædagogisk miljø. Botilbuddet skal sikre, at hverdagen tilrettelægges ud fra et individuelt hensyn og ud fra den enkelte borgers behov og psykiske og fysiske formåen. Botilbuddet skal sikre, at eventuelle behandlingsstrategier lever op til den faglige evidens, med hensyn til kvalitet og dokumenterede resultater, der er på området. Den pædagogiske indsats skal integreres i et miljø, der fremmer den enkelte borgers potentialer, ud fra en helhedsorienteret indsats. Der skal i botilbuddet arbejdes på at opnå optimal udvikling i forhold til borgerens funktionsniveau. Borgeren skal opnå en progression i forhold til udvikling af nye færdigheder, personlig udvikling og mestringsstrategier. Ledsagelse til aktiviteter uden for botilbuddets rammer Botilbuddet skal sikre, at borgeren tilbydes aktiviteter uden for botilbuddets rammer under ledsagelse af tilbuddets personale, herunder fx til sundhedsfremmende aktiviteter som træning, motion m.v. Borgeren skal tilbydes aktiviteter i form af udflugter, ferie m.v. sammen med botilbuddets øvrige beboere under ledsagelse af botilbuddets personale. Omfanget i grundydelsen er fem dage om året. Ferie, udflugter mv. planlægges sammen med borgeren og eventuelt 4

67 Kvalitetsstandard for _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx pårørende. Aftaler omkring ferie og udflugter med borgeren, herunder form og indhold, skal fremgå af den pædagogiske plan. Botilbuddet skal, i det omfang det skønnes nødvendigt, ledsage botilbuddets beboere uden for botilbuddets rammer f.eks. til læge, tandlæge m.v. Botilbuddet skal have fokus på værdien i et liv udenfor botilbuddets rammer, hvor borgeren oplever at være en del af det omgivende samfund. Målet er at sikre samhørighed, relationer og inklusion i de almindelige fællesskaber. Aktiviteter og samværstilbud: Opretholdelse af personlige færdigheder og grundlag for øget livskvalitet Borgeren skal opleve at være en del af et fællesskab. Borgeren skal opleve aktivitet som en del af livet. Botilbuddet skal, gennem aktivitet og samvær, sikre, at borgeren får mulighed for at skabe relationer til ligestillede borgere og oplever tryghed i en genkendelig og forudsigelig hverdag. Botilbuddet skal, gennem aktivitet og samvær, støtte og motivere borgeren i udvikling af identitet. Botilbuddet skal skabe meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Botilbuddet skal tilbyde borgeren givne aktiviteter med personalet og sikre, at borgerne indbyrdes opnår fælles aktiviteter af varierende karakter. Ledsagelse efter 97: Botilbuddene Kronborghus, Kronborgsund samt SPUC: Boligerne Anna Anchers vej 23-43, Boligerne Vinkeldamsvej og Ældrefællesskabet Vinkedamsvej yder ledsagelse til selvvalgte aktiviteter jf. Servicelovens 97 i syv timer pr. måned. Sagsbehandlingsfrist Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Klagevejledning Tilsyn Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Foranstaltningen er omfattet af 4 i Lov om Socialtilsyn. Det er Socialtilsyn Hovedstaden, der er tilsynsmyndighed. Særlige forhold for denne foranstaltning 5

68 Kvalitetsstandard for _v1_Kvalitetsstandarder i et samlet dokument, tilrettet.docx - Ingen 6

69 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget xxx Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen Formålet med indsatsen efter 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare, forbedre eller vedligeholde sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Lov om Social Service 85. Boligen anvises efter almenboliglovens 4-52, 5 eller 105. Overordnet set er borgere, som er omfattet af niveau C og D i Voksenudredningsmetoden, i målgruppen for bofællesskaber uden døgndækning. Borgerne har et funktionsniveau som betyder, at de har behov for hjælp i døgnets vågne timer, og kan være alene om natten. Hjælpen kan variere i tid og omfang. Der er ting, som borgerne i målgruppen selv kan klare, men det kendetegner målgruppen at de løbende har behov for hjælp og vejledning i dagligdags gøremål, det være sig praktiske som sociale aktiviteter. SPUCs bofællesskaber Borgere med betydelige og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, der har brug for hjælp, støtte og omsorg i et omfang, der ikke kan dækkes i egen bolig. Bofællesskabet Valhalla Borgere med et langvarigt og aktivt misbrug, som kan bestå af alkohol, euforiserende stoffer og medicin. Hertil kommer psykiske lidelser og sociale problemer, kriminalitet m.v. Kronborg Kollegiet Unge borgere med særlige behov, som er i gang med et STU-forløb. Bofællesskabet Hesteskoen Ældre borgere med sindslidelse. SPUC bofællesskaber: Anna Anchersvej 1 21, Vinkeldamsvej 1 9, Bofællesskabet Strandvejen 143, Bofællesskabet Bybjerggård 3. Bofællesskabet Valhalla Kronborg Kollegiet Bofællesskabet Hesteskoen Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der

70 Kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 - Længerevarende botilbud uden døgndækning er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Visitation Myndigheden ved Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune, visiterer til botilbuddene. Det er myndighedens ansvar, at der forinden indflytning som minimum foreligger tydelige indsatsformål og mål. I forbindelse med tilbuddet skal borgeren tilbydes en handleplan jf. Serviceloven 141. Ydelsen sættes ikke i gang, før der foreligger en myndighedsafgørelse. Varighed af ydelse Omkostninger for borgeren Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for opholdet. Boformen er som udgangspunkt varig. Borgeren betaler sin egen husleje og forbrugsudgifter (el, vand og varme). Derudover er der en række valgfri ydelser, som botilbuddet stiller til rådighed mod betaling, fx kost, rengøring, transport i tilbuddets biler. Der opkræves betaling fra borgeren fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition. Kommunen skal sikre, at ydelsen i forbindelse med tilbuddet er baseret på en helhedsorienteret indsats. Det skal ligeledes sikres, at borgerens individuelle behov tilgodeses i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Der skal være fokus på målgruppens betydelige psykiske og fysiske funktionsnedsættelse, som bevirker, at borgerne i personkredsen ikke kan tage vare på egne interesser. Hjælpen skal tage udgangspunkt i borgerens egne behov og forudsætninger og gives med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Det afgørende er, at hjælpen tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle situation og funktionsnedsættelse med respekt for den enkeltes egne behov og ressourcer. Hjælpen kan i nogle tilfælde opstille normer for den enkeltes livsudfoldelse samtidig med, at indsatsen skal udformes således, at den enkeltes personlighed støttes bedst muligt. I den forbindelse skal det respekteres, at nogle eventuelt trives under normer, der kan opfattes som udsædvanlige. Indhold Ydelsens indhold er differentieret i forhold til botilbuddenes art. Differentieringen kommer til udtryk i forhold til de forskellige tilbuds målgrupper, der kan være omfattede af forskellige betydelige fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Botilbuddet skal tilbyde følgende ydelser: Personlig hjælp og pleje og hjælp/støtte til praktiske opgaver Botilbuddet skal sikre, at borgeren oplever tryghed og velvære omkring sin personlige pleje og er deltagende i forhold til sin egen personlige pleje. Borgeren skal have den optimale hjælp til personlig pleje/hygiejne. Borgeren skal leve i et miljø, hvor der tages hånd om vedkommendes sundhed og trivsel. Botilbuddet skal derfor efterleve Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens krav vedrørende eksempelvis sundhedsfaglige instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og hygiejne. Der bliver ført årligt sundhedsfagligt tilsyn med de bofællesskaber, som håndterer borgernes medicin. 2

71 Kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 - Længerevarende botilbud uden døgndækning Borgeren skal opleve, at omsorg og pleje har betydning for og udgør et udviklingssigte i forhold til relation til andre. Borgerens behov for personlig pleje og praktisk hjælp skal tilrettelægges ud fra den enkeltes ressourcer og formåen. Botilbuddet skal sikre, at der er et sundhedsfremmende fokus i forhold til borgerens fysiske sundhed. Socialpædagogisk omsorg og støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder Borgeren skal opholde sig i et miljø, der tilgodeser det individuelle behov for udvikling og vedligeholdelse af psykiske og fysiske færdigheder. Botilbuddet skal sikre, at borgeren får mulighed for personlig udvikling og vedligeholdelse/udvikling af psykiske og fysiske færdigheder i et aktivt pædagogisk miljø. Botilbuddet skal sikre, at hverdagen tilrettelægges ud fra et individuelt hensyn og ud fra den enkelte borgers behov og psykiske og fysiske formåen. Botilbuddet skal sikre, at eventuelle behandlingsstrategier lever op til den faglige evidens, med hensyn til kvalitet og dokumenterede resultater, der er på området. Den pædagogiske indsats skal integreres i et miljø, der fremmer den enkelte borgers potentialer, ud fra en helhedsorienteret indsats. Der skal i botilbuddet arbejdes på at opnå optimal udvikling i forhold til borgerens funktionsniveau. Borgeren skal opnå en progression i forhold til udvikling af nye færdigheder, personlig udvikling og mestringsstrategier. Ledsagelse til aktiviteter uden for botilbuddets rammer Botilbuddet skal sikre, at borgeren tilbydes aktiviteter uden for botilbuddets rammer under ledsagelse af tilbuddets personale, herunder fx til sundhedsfremmende aktiviteter som træning, motion m.v. Borgeren skal tilbydes aktiviteter i form af udflugter, ferie m.v. sammen med botilbuddets øvrige beboere under ledsagelse af botilbuddets personale. Omfanget i grundydelsen er fem dage om året. Ferie, udflugter mv. planlægges sammen med borgeren og eventuelt pårørende. Aftaler omkring ferie og udflugter med borgeren, herunder form og indhold, skal fremgå af den pædagogiske plan. Botilbuddet skal, i det omfang det skønnes nødvendigt, ledsage botilbuddets beboere uden for botilbuddets rammer f.eks. til læge, tandlæge m.v. Botilbuddet skal have fokus på værdien i et liv udenfor botilbuddets rammer, hvor borgeren oplever at være en del af det omgivende samfund. Målet er at sikre samhørighed, relationer og inklusion i de almindelige 3

72 Kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 - Længerevarende botilbud uden Sagsbehandlingsfrist Klagevejledning Tilsyn fællesskaber. Særlige forhold for denne foranstaltning Ekstra ydelser Brugerindflydelse døgndækning Aktiviteter og samværstilbud: Opretholdelse af personlige færdigheder som grundlag for øget livskvalitet Borgeren skal opleve at være en del af et fællesskab. Borgeren skal opleve aktivitet som en del af livet. Botilbuddet skal, gennem aktivitet og samvær, sikre, at borgeren får mulighed for at skabe relationer til ligestillede borgere og oplever tryghed i en genkendelig og forudsigelig hverdag. Botilbuddet skal, gennem aktivitet og samvær, støtte og motivere borgeren i udvikling af identitet. Botilbuddet skal skabe meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Botilbuddet skal tilbyde borgeren givne aktiviteter med personalet og sikre, at borgerne indbyrdes opnår fælles aktiviteter af varierende karakter. Tilbuddet omfatter ikke følgende: Ydelser, der kan dækkes efter SEL 83, 84 og 86 Ledsagelse efter SEL 97 Alle opgaver uden borgers deltagelse, herunder: Udførelse af hovedrengøring, hverdagsrengøring og oprydning Udførelse af rengøring og istandsættelse af bolig, som borgeren fraflytter Udførelse af indkøb og ærinder, fx til bank eller posthus Behandling, herunder samtaler eller ydelser, der leveres af det almene behandlingssystem Ledsagelse til behandlingstilbud uden for det etablerede behandlingssystem Omfattende praktisk hjælp til personlig hygiejne Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Foranstaltningen er omfattet af 4 i Lov om Socialtilsyn. Det er Socialtilsyn Hovedstaden, der er tilsynsmyndighed. Borgen kan visiteres til personlig og praktisk hjælp via Helsingør Kommunes hjemmepleje. Borgeren kan visiteres til ledsageordning via Myndighedsafdelingen i Center for Særlig Social Indsats. Helsingør Kommune ønsker, at borgere, der er visiteret til botilbud, skal have valgmuligheder og indflydelse på forhold, der vedrører eget liv. Hvis brugerne ikke 4

73 Kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 - Længerevarende botilbud uden kan tage vare på egne forhold, inddrages de pårørende eller evt. værge. Brugerindflydelsen sker på tre niveauer: døgndækning 7) Ved visitation til de sociale tilbud indledes et samarbejde med borgeren og ofte de pårørende. 8) På botilbuddene oprettes der normalt beboerråd og/eller beboermøder. Her har borgerne medindflydelse på forhold af interesse for dem. I den udstrækning borgerne ikke magter at deltage i beboerråd, er der fokus på at inddrage pårørende. 9) Derudover er der i Helsingør Kommune et Handicapråd, der er med til at sikre brugerindflydelse omkring overordnede forhold for mennesker med handicap og handicappolitikken i kommunen. Handicaprådet har høringsret og rådgiver kommunen omkring handicappolitiske spørgsmål samt administrative initiativer på handicapområdet. Indgreb i selvbestemmelsesrett en Foranstaltningen er omfattet af reglerne i Lov om social service vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 5

74 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget xxxx Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning). Bekendtgørelse af Lov om Specialundervisning for voksne LBK nr. 929 af 25/08/2011 samt vejledning om Specialundervisning for Voksne VEJ nr af 02/07/2009: Lovgrundlag 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysisk eller psykisk handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i Kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af kommunalbestyrelsens undervisningsforpligtigelse overfor personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer i henhold til Lov om social service 107 og 108. Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer over den undervisningspligtige alder, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage andre tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Målgruppe Målgruppen kan omfatte voksne med betydelige bevægevanskeligheder forårsaget af enten operationer eller kroniske og progredierende neurologiske lidelser, voksne med betydelig synsnedsættelse, voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, voksne med betydelig hørenedsættelse, voksne med erhvervet hjerneskade, voksne med personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og sociale vanskeligheder og voksne med psykisk udviklingshæmning. Der vil i vurderingen af, om borgeren er i målgruppen til specialundervisning, indgå en helhedsvurdering af pågældendes samlede livssituation, hvilket kan afstedkomme enkelte fravigelser i det generelle serviceniveau. Levering af ydelsen Af hensyn til nærhedsprincippet visiterer Helsingør Kommune primært til to specialundervisningsinstitutioner beliggende i Hillerød Kommune, der tilbyder ydelser i henhold til Lov om Specialundervisning, hhv. Kommunikationscentret og CSU Egedammen. Yderligere information om undervisningstilbud kan ses på de

75 Kvalitetsstandard for Lov om Specialundervisning respektive hjemmesider. Det beskrevne serviceniveau er gældende for al visitering til specialundervisning, også såfremt undervisningen foregår på andre specialundervisningsinstitutioner. Det er myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, som afgør hvilket tilbud, der er relevant for den enkelte borger. I vurderingen indgår den enkelte borgers funktionsniveau og ønsker, princippet om mindst mulig indgriben og økonomien i tilbuddet. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse af undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastlægger proceduren for godkendelse af specialundervisning for voksne, men der er krav om, at den almindelige forvaltningsretlige lovgivning følges. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anmodninger om specialundervisning for voksne, og at deltageren skal oplyses om det grundlag, som afgørelsen træffes på. Visitation Den enkelte borger kan selv rette henvendelse til en specialundervisningsinstitution. Ved henvendelse skal specialundervisningsinstitutionen udarbejde en afdækning af den enkelte borgers forudsætninger, færdigheder og behov. Afdækningen skal ske i samarbejde med borgeren. Efter afdækningen skal undervisningsinstitutionen fremsende et forslag til specialundervisning til myndigheden i Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune. Det er således myndigheden i Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune, der har visitationsretten i alle enkeltsager om specialundervisning. Ved myndighedens vurdering af grundlaget for en visitation lægges der vægt på flere kriterier, nærmere beskrevet i principper for visitationspraksis herunder. Principper for visitationspraksis 1) Anmodningen skal indeholde den afdækning, der beskriver borgerens forudsætninger, færdigheder og behov. Anmodningen skal ligeledes indeholde en tydelig undervisningsplan, der præciserer mål, metode og forventet effekt i forhold til borgerens funktionelle færdigheder i dagliglivet. 2) Lov om Specialundervisning er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Derfor forudsætter en visitation til specialundervisning, at borgeren ikke kan kompenseres mere hensigtsmæssigt via anden lovgivning. Det er altså myndighedens forpligtigelse at sikre, at målsætningen for støtten er tilstrækkelig belyst og afvejet i forhold til andre relevante bestemmelser. Såfremt den enkelte borger kan kompenseres via andre bestemmelser i lovgivningen, skal der træffes afgørelser i henhold til disse bestemmelser. 3) Myndigheden vurderer om borgeren skal lære nogle metoder, beherske nye handlemåder eller kan opnå bestemte færdigheder, der medfører en bedring 2

76 Kvalitetsstandard for Lov om Specialundervisning af borgerens funktionelle færdigheder og selvhjulpenhed i hverdagen. I de nævnte tilfælde vil et tilbud om specialundervisning være relevant. Fokus på at styrke og udvikle borgernes netværk, betyder også at Helsingør Kommune prioriterer holdtilbud fremfor individuelle tilbud, hvor det er muligt og relevant. Holdtilbud kan medvirke til at etablere netværk, som borgerne kan trække på i andre situationer, og som kan bibeholdes, når specialundervisningen ophører eller ændres. Anvendelsen af holdtilbud forventes at bidrage positivt til borgerens motivation og udvikling gennem sammenholdet og støtten til hinanden. 4) Såfremt det ved vurdering af en konkret anmodning ikke klart fremgår i hvilket omfang borgeren er berettiget til specialundervisning, kan myndigheden afvise anmodningen og bede om en ny anmodning. Såfremt det vurderes at berettigelsen åbenbart ikke er til stede, kan myndigheden træffe afgørelse om afslag. Visitationsafgrænsning Når myndigheden vurderer berettigelsen til specialundervisning, er der afgrænsninger i bevillingsomfanget, som er med til at definere hvilke behov, der ikke kan dækkes af specialundervisning. 1) Specialundervisning ydes ikke som en vedligeholdende funktion. 2) Specialundervisning ydes ikke som kompensation for almindelige og forventede ændringer i kognitive og fysiske funktioner, som naturligt opstår i forbindelse med fremskreden alder. 3) Specialundervisning ydes ikke som kompensation for demens. Demens betragtes som en progredierende sygdom, der ikke via specialundervisning kan afhjælpes, begrænses eller kompenseres. I vurderingen lægges der særligt vægt på de funktionelle færdigheder i forbindelse med fremadskridende sygdomme, hvor borgerens helbred løbende svækkes samt om der er en reel forbedring af borgerens af funktionelle færdigheder. 4) Specialundervisning ydes ikke i forlængelse af et særligt tilrettelagt skoleforløb (STU), hvis der ikke er helt klare og åbenlyse udviklingsmuligheder i et videre undervisningsforløb efter Lov om specialundervisning. 5) Specialundervisning, der visiteres i Center for Særlig Social Indsats, er alene rettet mod borgerens almindelige dagligliv og dermed det funktionsniveau, der har betydning for dette. Der visiteres ikke til specialundervisning der har et erhvervs- eller uddannelsesrettet sigte. Såfremt der er behov for forbedring af funktioner, som er rettet imod erhverv eller uddannelse, kan der rettes henvendelse til center for Job og Uddannelse i Helsingør Kommune. Varighed af ydelse Specialundervisning visiteres som enkeltbevilling. Det betyder, at ydelsen er et afgrænset forløb med et tydeligt slutmål. Såfremt specialundervisningen ikke har 3

77 Kvalitetsstandard for Lov om Specialundervisning den tilsigtede effekt, skal undervisningen ophøre. Der gives i udgangspunktet ikke gentagne bevillinger af samme karakter, da det forudsættes, at effekten indtræffer i løbet af det første undervisningsforløb Omkostninger for borgeren Ydelsen er gratis for borgeren. Kommunen sørger for befordring af personer med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge denne befordring på. Hvis man som borger kan godtgøre et særligt befordringsbehov, kan man henvende sig til myndigheden i Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune og få nærmere råd og vejledning omkring regler og muligheder vedrørende befordring. Specialundervisning for voksne har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelser. Der er tale om en undervisning, der skal give deltageren mulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier til at omgå eller begrænse sine funktionsnedsættelser og særlige metoder eller hjælpemidler, der kan kompensere for problemerne. Tilbuddet skal give deltageren nye muligheder for et mere aktivt liv samt for deltagelse i samfundslivet. Undervisningsbegrebet i specialundervisning for voksne er karakteriseret ved: at undervisningen er en tidsbegrænset aktivitet at undervisningen har en klar målsætning at der i undervisningsforløbet sker en planlagt progression Indhold at undervisningsforløbet kan evalueres Undervisningen forudsætter desuden deltagerens accept og aktive medvirken. Det betyder i praksis, at der skal foreligge en undervisningsplan med: angivelse af tidsforløbet en målsætning (eventuel formulering af delmål) det planlagte indhold eventuelt samarbejdet med deltageren Der skal desuden være en plan for en afsluttende evaluering, herunder hvordan undervisningseffekten kan dokumenteres. Specialundervisning visiteres som udgangspunkt som holdundervisning med udgangspunkt i den individuelle undervisningsplan, eller som eneundervisning. Afgørelse om undervisningsformen tager udgangspunkt i en samlet vurdering af borgerens funktionsnedsættelser, ressourcer og de foreslåede mål for undervisningen. Undervisningen vil ofte være begrænset til relativt få lektioner pr. 4

78 Kvalitetsstandard for Lov om Specialundervisning uge. Specialundervisningen skal afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Det kan f.eks. være at lære kommunikation ved hjælp af tegn til tale for døvblevne, teknologisk kommunikation ved sprog-, tale- og skriftsproglige vanskeligheder eller særlige taleteknikker for strubeløse. Specialundervisningen skal desuden give deltagerne nye muligheder for at begrænse eller afhjælpe funktionsnedsættelserne. Specialundervisningstilbuddet kan suppleres med rådgivning og vejledning, der skal sikre deltagerens udbytte af specialundervisningstilbuddet. Det kan eksempelvis være en afdækning af deltagerens behov for undervisning eller rådgivning om hensigtsmæssige hjælpemidler. Rådgivning og vejledning kan rettes mod deltageren selv, mod en gruppe af deltagere med fælles problemer, mod pårørende og mod eventuelt personale, der varetager opgaver i forhold til deltageren. Rådgivning og vejledning kan gives individuelt eller som undervisningsforløb på hold. Rådgivning og vejledning kan også indgå i forbindelse med afdækning af deltagerens forudsætninger for at modtage specialundervisning for voksne. Endelig kan rådgivning og vejledning gives i tilknytning til instruktion og undervisning i brug af særlige kompenserende hjælpemidler. Sagsbehandlingsfrist Se Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagen sendes til: sikkerpost.ssi@helsingor.dk eller Klagevejledning Visitation og Indsats, Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommune Birkedalsvej Helsingør Tilsyn - Særlige forhold for denne foranstaltning Kommunen sender klagen videre til Klagenævnet for Specialundervisning. I forbindelse med specialundervisning skal undervisningsinstitutionen dokumentere undervisningsforløbet. Dokumentation af undervisning 1) Der skal fremgå en klar målsætning i forhold til udvikling af borgerens funktionelle færdigheder. 2) Det skal fremgå hvilken metode der anvendes. 3) Undervisningens ramme og form skal fremgå. 4) Det skal dokumenteres, at der sker en planlagt udvikling. 5) Undervisningsforløbet skal evalueres. Efter undervisningsforløbets afslutning skal specialundervisningsinstitutionen 5

79 Kvalitetsstandard for Lov om Specialundervisning fremsende evalueringen til myndigheden i Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune. Ved bedømmelsen af effekten for den pågældende borger sammenholdes mål, metode og effekt, dvs. bedring af borgerens funktionelle færdigheder. 6

80 Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget XXX Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov. Unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov i alderen år. Gruppen af andre unge med særlige behov kan blandt andet omfatte unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Målgruppe Ungdomsuddannelsens målgruppe omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Det afgørende for, om den unge er berettiget til et STU-forløb er, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes specialpædagogisk støtte. Det er ikke afgørende hvilken type af funktionsnedsættelse eller diagnose, den unge har. Unge, der i 9. eller 10. klasse vurderes til at være»ikke uddannelsesparate«til en gymnasial ungdomsuddannelse eller til en erhvervsuddannelse, tilhører ikke nødvendigvis målgruppen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Hvis den unge med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre andre ungdomsuddannelser, så vil den unge ikke være berettiget til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I vurderingen lægges der vægt på de erfaringer, resultater og eventuelt sagkyndige udtalelser, der er opnået i forbindelse med skolegang og eventuel anden beskæftigelse eller uddannelse. Levering af ydelsen I Helsingør Kommune står Center for Job og Oplevelse for STU. STU 1: Til unge med generelle indlæringsvanskeligheder STU 2: Til unge med autismespektrumforstyrrelser.