REFERAT. Køge Vandråd / Danske Vandværker. Stine Bisgaard/Henrik Nielsen/ Knud Rudolf Hansen GRUNDVANDSRÅDET I KØGE KOMMUNE. Møde den 6.

Transkript

1 REFERAT Møde den 6. december 2016 GRUNDVANDSRÅDET I KØGE KOMMUNE Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 12. januar Deltagere: Følgende personer er af deres organisationer udpeget som medlemmer af grundvandsrådet i Køge. Som formand for grundvandsrådet er valgt Poul Erik Jensen (V), medlem af Teknik- og Miljøudvalget (TMU) i Køge Kommune. Køge Kommune, TMU Køge Kommune, TMU Køge Vandråd / Danske Vandværker Skovbo Vandsamarbejde HOFOR KLAR forsyning (Køge Vand) Landboforeningen Gefion Dansk Industri Danmarks Naturfredningsforening Dansk Brøndejerforening Dansk Skovforening Region Sjælland Poul Erik Jensen (V) Niels Rolskov (Ø) Jan Jensen Søren Rasmussen Stine Bisgaard/Henrik Nielsen/ Knud Rudolf Hansen Esben Sejer Boetius Hans Henning Andersen Katrine Sonnichsen Richard Sonnichsen Ingrid Dyhr Frederiksen Søren Boas Nanette Levanius Christiansen Fra Teknik- og Miljøforvaltningen deltog: Miljøchef, Bjarne Bringedal Svendsen Miljøsagsbehandler og grundvandsrådets sekretær, Tine Spuur Stivang. Miljøsagsbehandler, Kirsten Holt Laursen, referent Afbud: Søren Rasmussen (Stine Bisgård deltog også på vegne af Skovbo Vandsamarbejde), Knud Rudolf Hansen, Katrine Sonnichsen, Ingrid Dyhr Frederiksen Gæster: Naturstyrelsen ved skovrider Kim Søderlund. Tid og sted: Køge Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge. Tirsdag d. 6. december 2016, kl i byrådsstue Ivar Huitfeldt i bygning 2. Indgang fra torvet til rådhusgården. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Tine Spuur Stivang Tlf Mail grundvand@koege.dk Side 1 / 8

2 Referatet bliver lagt på Køge Kommunes hjemmeside, sammen med referater af tidligere afholdte møder Dagsorden 1. Velkomst ved formand Poul Erik Jensen 2. Status ved Køge Kommune Siden sidste møde er Osted og Vallø kortlægningerne afsluttet en kort præsentation af resultaterne Indmelding til SVANA (tidligere Naturstyrelsen) om ændringer til grundvandskortlægningsmaterialet Grundvandsressourcevurdering af Køge Kommune Tine præsenterede: kortlægningerne. Der er ikke udpeget følsomme indvindingsområder (FI) og dermed heller ingen indsatsområder i Osted kortlægningen. I Vallø kortlægningen er udpeget en del FI i Køge Kommune. Det bemærkes at der ses divergens med udpegningen i de tilgrænsende kortlægninger af ældre dato. Indmeldingen til SVANA om genberegning af kortlægningsmaterialet. Vi har fået tilsagn om at hele Køge Kommune bliver genberegnet på baggrund af de mange divergerende kortlægninger og nye indvindingsmønstre. Rambøll har fået opgaven og de forventer at være færdig med beregningerne i sommeren Der tages udgangspunkt i den grundvandsmodel, der er opstillet for Slimminge Kortlægningen. Rambøll vil indkalde til interessentskabsmøder, evt. interesserede kan melde sig til Tine for at være med i disse møder. Køge Kommune har fået udarbejdet en ressourcevurdering af grundvandsforekomsterne ud fra Køge Kommunes egen grundvandsmodel. Der er en høj indvindingsgrad i Køge hvor der i gennemsnit indvindes 50 % af grundvandsdannelsen til det primære grundvandsmagasin. Den største indvindingsgrad findes i den nordøstlige del af kommune. 3. BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) Præsentation af de beregnede BNBO fra SVANA Præsentation af de tiltag som kommunen har mulighed for at arbejde videre med. Diskussion omkring hvilke tiltag grundvandsrådets medlemmer synes giver mening. Dermed får kommunen grundvandsrådets indspark til det videre arbejde. Side 2/8

3 Tine præsenterede: Kommunen har modtaget beregningerne fra SVANA på BNBOområderne. Arealerne offentliggøres på Miljøportalen, herefter er det kommunernes opgave at vurdere behovet for indsatser og evt. restriktioner derefter. Arealerne er beregnet og optegnet for hver boring. På kildepladser med tætliggende boringer, bliver der korrigeret for den indbyrdes påvirkning. Dette gøres ved at beregne en fiktiv indvindingsmængde og dermed opnås et større areal, som skulle godtgøre for den indbyrdes påvirkning af tætliggende boringer. Der er i beregningen også inddraget gradienten i grundvandsmagasinet, som bliver en afgørende faktor for BNBO form. Arealet af BNBO fastholdes, men alt efter gradienten vil BNBO tage form fra cirkelform til aflang. I de tiltag der kan foretages indenfor et BNBO vil der skulle være en vurdering af sårbarheden, risici (hvilke forureninger findes indenfor BNBO), indvindingens betydning og proportionaliteten skal vurderes. Tiltag der kan overvejes er, opsporing af gamle boringer/brønde, teste kloaknet, tjekke kortlagte ejendomme mht. evt. risiko, restriktioner på drift og opbevaring (primært landbrug og virksomheder) Diskussion i rådet: Søren Boas: vigtigt mht. økonomi, perioden for betaling bør holdes lang, regningen bør fordeles over mere end det enkelte vandværk, det kunne evt. være kommunen der betaler. Lang investeringshorisont mht. skovrejsning. Formåls definition som første punkt. BNBO mest som sikring mod uheld. Jan Jensen: Økonomien er meget vigtigt, meget hårdt for de små vandværker at løfte opgaven. Niels Rolskov: Nye restriktioner på forsyningernes lånemuligheder kan give problemer, evt. brug af offentlige midler til skovrejsning i form af statsskov. Esben Boetius: Økonomi meget vigtig. BNBO udpegningen som en sårbarheds beskyttelse sikring af tekniske installationer. Ulykkessikring for den enkelte specifikke boring. Mange forskellige løsninger. Hans Henning Andersen: Store arealer vil blive berørt (mange boringer), risikovurdering og forhindre forurening fra uheld. Hellere aftaler frem for restriktioner i form af påbud. Vigtigt at konkretiserer målsætning og plan for arbejdet med BNBO. Jan: Største gevinst ved BNBO er ikke sikring mod ulykkestilfælde snarere gl. forureninger beskytte området ved boringer mod anvendelse af pesticider. Esben: Området med grundvandsdannelse er utrolig vigtig at beskytte og området omkring boringen pga. sænkningstragten og den forcerede grundvandsdannelse lige ved boringen. Sammenhæng med den øvrige indsatsplan i indvindingsoplandet. Side 3/8

4 Stine Bisgård: HOFOR har indgået nogle frivillige aftaler, men med undtagelse af en enkel aftale, har det ikke været muligt i BNBO endnu. HOFOR ser gerne at der udstedes påbud. HOFOR foretrækker kompensation. Varsling fra moniteringsboringerne er ikke optimal der er oftest kun et meget sparsomt antal moniteringsboringer. Niels: FI udpegningen vigtig i forhold til sikring af grundvandsressourcen, veje er et stort problem i forhold til evt. ulykker med forurening til følge. Evt. skiltning som i Sverige med grundvandsbeskyttelsesområde Nanette: Af Region Sjællands handleplan står Køge Kommune højt på listen (5 til 10 år). Der er oprettet partnerskab med Skovbo vandsamarbejde og Køge Kommune omkring pesticidopsporing og afværge vedr. pesticidforurening af lokalt vandværk og kildeplads til HOFOR ved Slimminge. Samarbejde fremmer regionens mulighed for at tage fat i et område. Tine: Slimminge projektet med pesticidopsporing kan give en teknologisk udvikling, evt. screening af områder fremover. Nanette: Jf. Pesticidhandleplan undersøges indenfor en radius af 1½ km omkring boringer med et pesticidindhold, der tyder på punktkilde, fortrinsvis maskinstationer. Vigtigt at pointere at det er fortidens synder i form af den daværende anbefalede håndtering af emballage til pesticider, som nu giver problemer med forurening. Søren: Hvor stort er problemet med nedgravet pesticid emballage? Nanette: Utrolig vigtigt med information fra landbruget, især den ældre generation, som forhåbentlig stadig kan huske hvor der blevet gravet emballage ned. Søren: Vigtigt med opsporing af kilden uden krav til de nuværende ejere. Henrik Nielsen: vigtigt ikke at pege fingre af landbruget. Hans Henning Andersen: Kommunikationen er vigtig, samfundet skal betale. Vigtigt at få information inden de gamle landmænd er væk. Richard Sonnichsen: Pointerede at problemet også findes på industrigrunde. Fortalte om et eksempel med ledningsarbejde på en kemisk virksomhed, her blev der fundet 24 tønder med DDT. Gravet ned, som den tids regler foreskrev. Viden fra den ældre generation er nødvendig at indhente, det er sjældent dokumenteret. Niels: Vigtigt med kommunikation. Der er viden at hente flere steder. Niels henviste til nyoprettede landsbyforum i Køge Kommune. Side 4/8

5 Tidsplan for BNBO ved Tine: Kommunen vil rigtig gerne i gang med arbejdet med indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse. Grundet begrænset ressourcer på grundvandsområdet er det fortsat vandindvindingstilladelser der har top prioritet i 2017 og der forventes ikke være ressourcer til at gå ind i arbejdet med indsatsplanerne i Kommune vil sende de beregnede BNBO til alle vandværker, når kommunen har modtaget den endelig udgave fra SVANA og kommunen vil præsentere BNBO på Vandrådsmøde forår 2017, hvor alle vandværker har mulighed for at deltage. Opstart med indsatsplaner hvor BNBO skal indgå, forventes at kunne starte op i 2018/2019. Kommentarer fra rådet: Søren: Formålsdefinitionen kunne jo udarbejdes, imens tilladelserne gives. Niels: forslog at kommunen øger bemandingen på grundvandsområdet. Poul E.: Stor udfordring med erstatninger ved restriktioner/opkøb. Esben: Der er udarbejdet et katalog over erstatningssummer ved DANVA og landbrugsorganisationerne. Stine: For nogle landbrug kan der være flere spørgsmål i spil end alene den tilbudte kompensation for et areal. Det kan også være et spørgsmål om at arealet ikke kan dyrkes konventionelt, hvilket i nogle tilfælde kan have betydning for resten af produktionen på den enkelte ejendom Poul: Jordfordeling kunne være et middel. Hans: Jordfordeling vil være et godt i forhold til aftaler. Handelsværdien kan opretholdes på ejendommen. Søren: Erstatningsjord, frivillige aftaler. Stine: Opfordre Gefion til at kontakte landmændene mht. opsporing af kilderne til forurening. Hans: I Gl. Skovbo Kommune havde der været et projekt, hvor der blev opsporet et antal gl. mergelgrave, hvor der var kendskab til nedgravede emballage, dette blev gravet op. Henviste til tidligere kommunal arbejder, som kunne ligge inde med viden. Stine: Ville gerne vide hvilke områder der var gravet i. Jan: bruge BNBO udpegningen til at målrette opsporingen af pesticidrester. Søren: garanti til landmændene om frit lejde ingen kortlægning Side 5/8

6 Nanette: regionen kan kun afværge i et område der er kortlagt, derfor vigtigt kun at tage fat i begrænsede områder, for at kunne nå at afværge og på den måde måske ikke få kortlagt. 4. Skovrejsning Præsentation af nylig udarbejdet gis analyse over områder i kommunen, hvor det giver mest mening at rejse skov for at beskytte grundvandet. Indlæg fra Naturstyrelsen ved skovrider Kim Søderlund. Hvilke muligheder og overvejelser er der at gøre i forbindelse med skovrejsningsprojekter. Indspark fra Grundvandsrådets medlemmer, hvad I ser af fordele/ulemper ved skovrejsning. Indlæg ved Kim Søderlund fra Naturstyrelsen: Skovrejsningsprojekter er langsigtede investeringsprojekter med mange parter. Et typisk projekt strækker sig over år før der er etableret skov i det planlagte område. Mange interesser i spil: jagt, biotop, rekreative formål, skovdrift, grundvandsbeskyttelse, klimasikring og meget mere. Det er vigtigt på forhånd at definere formålet med skovrejsning, for at undgå konflikter. Det er muligt at etablere private skove med tilskud i ønsket skovrejsningsområder. Tilskuddet øges ved sprøjtefri skovdrift. Naturstyrelsen har indgået flere aftaler med vandværker og kommuner om skovrejsningsprojekter. Kim nævnte ny statsskov på vej ved Greve, hvor målet bliver 205 ha stort skovområde, bestående af blandet skov, mose og slette områder. Solhøj statsskov er et projektområde på 445 ha. Projektet startede i Gulddysse statsskov er et projektområde på 198 ha. For alle projekterne gælder det at de etableres ved frivillige aftaler. Ejendommene bliver opkøbt. I de områder, hvor der etableres statsskov ses en væsentlig forøgelse af ejendomspriserne for naboområder og nærliggende landsbyer og byer. Der arbejdes med at skovområdet også indeholder åbne sletter, som giver plads til ophold, men som også medvirker til en besparelse i projektet % af arealerne vil typisk være udyrkede eller landskabelige. Blandet skov med ca. 85 % løvtræer og buske. En del af de amtsligt udpegede uønsket skovrejsningsområder er tvivlsomt udpeget. Kommunen har mulighed for at justere disse udpegninger. Mange Kommuner har udvidet arealerne med ønsket skov. Side 6/8

7 Naturstyrelsen må gå ind i projekter med 50 % af finansieringen. Jo større finansiering fra anden side, jo højere på Naturstyrelsens prioriteringsliste kommer projektet. Naturstyrelsens budget til at anlægge statsskove er meget afhængigt af statsbudgettet. For at få tildelt midler fra naturstyrelsen er det en forudsætning at kommuner og vandværker/forsyninger positivt arbejder med. Der skeles også til hvor meget statsskov, der i forvejen er i kommunen og Køge Kommune vil på den baggrund have forbedret mulighed for at kunne få accept til at etablere statsskov, da der ikke er statsskov pt. Diskussion i rådet: Tine: Kan uønsket skovområder inddrages i skovrejsningsprojekter som engarealer? Kim: det kan det godt. Arealerne kan også blive deklareret sprøjtefri områder op til projekterne. Hvis de åbne arealer ligger inde i skovområdet, så vil der kunne lægges fredsskov også på disse arealer. Søren hvad koster det ca.? Kim: typisk ligger prisen for tilplantning kr/ha kr/ha. Niels: Kan der etableres privat- og offentlig skov grænsende op til hinanden? Kim: fraråder privatskov og offentlig skov sammen, da det vil give mange problemer pga. af reglerne for offentlighedens adgang, hvor det vil være svært at få besøgende til at kende de forskellige regler i henholdsvis privatog offentlig skov. Ligeledes giver det problemer i form af forskellige interesser eksempelvis jagt kontra rekreative formål. Tine: Forringes grundvandsdannelsen når der omlægges landbrugsjord til skov? Kan nye skovarealer tænkes ind i klimasikring? Kim: der har været sat tvivl om grundvandsdannelsen i skovarealer. Men der vil de utætte dræn i skoven give god grundvandsdannelse. Der sørges kun for videreledning af de vandmængder, der kommer til skoven fra opstrøms arealer, jf. lovgivningen. Kim: Skove som klimasikring det vil ikke være ønskeligt med nedsivning af vejvand, hvis skoven skal fungerer som grundvandssikring. Søren: der er et stort skovareal i Køge, det må være muligt at planlægge nye boringer indenfor disse. Dette skal ske på frivillig aftale og ikke ved ekspropriationer. Kim: det vil være den billigste løsning Side 7/8

8 Tine præsenterer den nylig udarbejdet gis analyse over områder i kommunen, hvor det giver mest mening at rejse skov for at beskytte grundvandet. Kortene fra Gis analysen er ligeledes præsenteret for Det Grønne Hus. Det Grønne Hus afholder d. 7. december 2016, møde om skovrejsning med interessentgrupper fra friluftslivet. Det er planen at disse områder skal indarbejdes i den kommende kommuneplan. Bjarne Svendsen: Vi vil viderebringe Miljøafdelingens input til skovrejsning til beskyttelse af grundvandet til kommunens planafdeling. 5. Eventuelt Brøndejerforeningen har ikke været repræsenteret til grundvandrådets møder gennem den seneste tid. Tine har efterfølgende kontaktet brøndejerforeningen om deres ønske til det fremtidige medlemskab af grundvandsrådet. Brøndejerforeningen ønsker fortsat medlemskab, men har ikke ressourcer til at deltage i møder. Fremadrettet vil de modtage dagsordnen og referater. Næste møde: Søren: ønsker mødeplan, vigtigt at få sat gang i formålsdiskussionen. Tine: forslår at lægge næste møde i sommeren 2017, hvor den genberegnede kortlægning skulle være klar Poul: Vi sender et par forslag til datoer for næste møde. Hermed afsluttedes mødet. Side 8/8