Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Berlingske

Transkript

1 Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr [Klager] mod Berlingske [Klager] har klaget til Pressenævnet, idet hun mener, at Berlingske har tilsidesat god presseskik ved at afvise at slette (afpublicere) en artikel fra 15. april 2006 på hjemmesiden b.dk. [Klager] har anført, at artiklen giver hende og hendes familie ubehagelige oplevelser, og at artiklen er så gammel, at den ikke siger noget om den nuværende situation for flygtninge. 1 Sagsfremstilling Den offentliggjorte artikel Berlingske bragte den 15. april 2006 på sin hjemmeside b.dk artiklen»vi har intet liv«. Af artiklens tekst fremgår følgende: Fire års ophold på asylcenter har splintret [Klager]s sind.»vi er trætte af at vente, fortæller den kurdiske kvinde, der nu er ramt af en depression. [Klager] var en af de stærke, udadvendte kvinder i Center Sandholm, en af dem der trøstede de andre, når de var nede. I dag er det ikke let at genkende den kurdiske kvinde, som selv er gået ned med en depression efter fire års ophold i forskellige danske asylcentre. De seneste seks måneder har [Klager] måttet tage psykofarmakaet Remeron hver nat for at holde depressionen stangen:»jeg har det dårligt 24 timer i døgnet,«siger [Klager], da vi spørger, om hun tager pillerne på grund af søvnbesvær.»vi har intet liv,«forklarer kvinden, som bor sammen med sin mand og fætter [Ægtefællen] og tre børn i to små værelser uden køkken i det etplansbyggeri i Sandholm, som går under navnet Landsbyen. Den yngste søn på halvandet år er født i Sandholmlejren, hvor familien har boet de sidste to år:»i starten var vi glade, da han blev født. Men nu er jeg bare træt hele tiden. Jeg foretager mig ingenting, og jeg har ikke længere nogen tålmodighed med mine børn,«fortæller [Klager].

2 2 Hun og hendes mand [Ægtefællen] stammer begge fra Syrien, hvor han dog ikke har boet, siden han var 13. Årene før de flygtede til Danmark, tilbragte de dog i Libanon, men da de ikke er libanesiske statsborgere, er de tvunget til at vende tilbage til Syrien, hvis de forlader Danmark. [Klager] er ikke i stand til at pege på konkrete forbedringer af deres hverdag i Sandholmlejren, som kunne gøre tilværelsen mere tålelig:»vi er trætte af at vente og vente, og bange, fordi [Ægtefællen] har været politisk aktiv i det kurdiske parti«, svarer [Klager] og viser os billeder, hvor hendes mand poserer i forskelligt guerilla-udstyr. [Klager] er ikke den eneste familie, vi møder, som har boet de seneste fire år i danske flygtningecentre. [I resten af artiklen fortæller en anden person om sit ophold i Sandholmlejren, Pressenævnet.] Tidligere anmodning om at få artiklen fjernet [Klager] og [Ægtefællen] skrev i maj og juni 2015 til Berlingske og anmodede om at få artiklen fjernet fra hjemmesiden b.dk. Berlingske bekræftede modtagelsen, men ses ikke at have taget stilling til anmodningen. [Klager] og [Ægtefællen] skrev igen den 27. december 2016 bl.a. følgende til Berlingske: [ ] Vi skriver vedrørende en artikel, som I har skrevet om os for lang tid siden, men som stadig dukker op i vores liv i dag. Det drejer sig om dengang, vi boede i Sandholmlejren, fordi vi skulle sendes tilbage til Syrien. Vi var desperate over hele situationen både pga. tilbagesendingen til hjemlandet og den lange ventetid i flygtningelejren og ville udtrykke vores frustrationer gennem medierne. Derfor gav vi Berlingske lov til at interviewe os og derudover tage vores bilede. Men på daværende tidspunkt kunne jeg ikke forudse, at vi en dag på den måde ville udsætte vores børn for ubehagelige oplevelser, hvor de skulle svare på spørgsmål fra nogle kammerater om ting, de ikke længere ved, hvad de skal svare til. I andre tilfælde har vi skullet forsvare os, hvilket vi slet ikke har det godt med. I dag går vores datter og jeg ([Klager]) begge på universitetet, og min datter blev for nyligt konfronteret med denne her artikel, hvilket jeg er enormt ked af, for det er ikke meningen, at hun skal tænke på de ting. Der står endda følsomme ting i artiklen, som fx min medicin. Dette er ikke første gang, det er sket, men vi blev udsat for noget lignende for ca. to år siden, hvor vi skrev til en af jeres medarbejdere, som pludseligt holdt op med at svare. Sagen døde lidt, fordi vi havde håbet på, at denne konfrontation var en engangs hændelse, men det skete jo som sagt igen for et par dage siden. På universitetet har både vores datter og jeg et helt andet liv og, hvis folk til hver en tid kan konfrontere os med vores fortid, får vi ikke lov til at komme videre. Vores sønner har gået i dansk skole hele deres liv, og det er ikke fair over for dem, at

3 3 deres klassekammerater også en dag kan hive artiklen frem og vide, hvad deres forældre har været udsat for. Jeg er selv blevet mindet om fortiden af en af mine studiekammerater, hvilket påvirker mig psykisk, fordi det tvinger mig til at tænke over vores liv i asylcenteret. Vi kan ikke få for folk til at lade være med at stille spørgsmål, og vi har det dårligt over at blive konfronteret og spurgt om personlige ting. Men ved at fjerne artiklen har folk ikke længere noget at spørge ud fra. Vi og vores børn skal have lov til at leve et normalt liv ligesom alle andre og ikke føle os ynket pga. fortiden. Desuden er artiklen så gammel, at den ikke siger noget om den nuværende situation for flygtninge, da der nogle andre udfordringer, der fylder i asylcentrene. Besvarelsen af artiklen har altså indtil videre kun påvirket vores eget liv negativt og vil blive ved med det, hvis den fortsat står der. Derfor beder vi jer om fuldstændig at fjerne artiklen (både fra hjemmesiden og arkivet) samt billedet og håber, at I vil have forståelse for vores ønske. [ ] [Klager] og [Ægtefællen] rykkede den 7. januar 2017 for svar. Berlingske svarede den 9. januar 2017 bl.a. følgende: [ ] Tak for din mail jeg beklager det sene svar. Vi kan ikke tilbyde at fjerne artiklen, men vi kan tage billedet af, ændre navne til initialer og sende den til afindeksering hos Google, så artiklen ikke kommer frem ved søgning på de pågældende navne. [ ] [Klager]s advokat skrev den 9. januar 2017 bl.a. følgende til Berlingske: [ ] Min klient [Klager] vil gerne have artiklen om hendes liv i Center Sandholm fjernet, se ovennævnte link. Idet hun genkendes og i øvrigt har fået et andet liv. Så artiklen ikke længere er relevant. [ ] Denne mail fremstår ubesvaret. [Klager] klagede den 12. januar 2017 til Pressenævnet. Berlingske har fjernet billedet og anonymiseret artiklen ved at erstatte [Klager]s og [Ægtefællen]s navne med deres initialer. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at artiklen er fra dengang, hvor hun og hendes familie boede i Sandholmlejren. Dengang var de i en sårbar og desperat situation, da de havde udsigt til at blive sendt tilbage til Syrien og ønskede at udtrykke deres frustrationer gennem medierne. Derfor gav de Berlingske lov til at interviewe dem og tage et billede i 2006.

4 4 For ti år siden kunne de ikke forudse, at de ti år efter artiklens udgivelse ville udsætte deres børn for ubehagelige oplevelser. De har skullet svare på spørgsmål fra deres kammerater, ligesom familien i andre tilfælde har skullet forsvare sig. Familien er kede af at blive konfronteret med artiklen, da de i dag har et helt andet liv end dengang, artiklen blev skrevet. Artiklen er efterhånden så gammel, at den ikke siger noget om den nuværende situation for flygtninge. Det er i dag nogle andre udfordringer, der fylder i asylcentrene. Artiklen har indtil videre kun påvirket familiens liv negativt og vil blive ved med at kunne gøre det, hvis den fortsat fremgår af b.dk. Ifølge klager har familien også til enhver tid ret til at tilbagetrække deres tilladelse til at udgive en artikel, der indeholder sådanne personlige informationer. [Klager] ønsker derfor, at artiklen fjernes fra både b.dk og arkivet. Berlingske tilbød i 2016 at skrive initialerne på familiemedlemmernes navne og slette billedet af dem i artiklen. Artiklen kan dog stadig findes ved link. Anonymiseringen hjælper ikke, da der fortsat fremgår så specifikke oplysninger om familien, at dem, som har gemt linket, sagtens vil kunne regne ud, at artiklen handler om [Klager]s familie. 2.2 Berlingskes synspunkter Berlingske har anført, at de i hvert enkelt tilfælde overvejer, om ønsker om anonymisering i søgbare artikler eller i yderste konsekvens afpublicering skal imødekommes. Kun undtagelsesvist afpublicerer de artikler, da dette er et meget vidtgående skridt i forhold til journalistik, som uden tidligere problemer har været publiceret. I flere tilfælde imødekommes ønsker om anonymisering og evt. indeksering via Google-søgninger. Det sker særligt, når anmodningen kommer fra kilder, som må beregnes som ikke-professionelle, og som indgår i journalistiske sammenhænge og artikler, hvor en anonymisering må siges at være uden betydning for offentligheden, men derimod af stor betydning for den pågældende kilde. I denne sag har Berlingske svaret, at man ikke ønsker at fjerne hele artiklen, men at Berlingske gerne vil anonymisere [Klager] og [Ægtefællen]s navne, så deres navne kun står i artiklen med initialer. Derudover har Berlingske tilbudt at fjerne billeder, som måtte identificere de to. Endelig har Berlingske tilkendegivet at ville afindeksere artiklen via Google. Berlingske har ikke modtaget nogen reaktion på ovenstående, inden klagen blev indbragt til Pressenævnet. Berlingske har imidlertid nu fjernet navnene og erstattet dem med initialer, fjernet billedet fra artiklen og afindekseret artiklen via Google. Det er Berlingskes klare opfattelse, at de hermed har efterkommet klagers ønske om ikke længere at kunne blive identificeret i forbindelse med artiklen, og at artiklen ikke længere dukker op, hvis man søger på deres navne på nettet.

5 5 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik [Klager] har klaget over, at Berlingske ikke vil slette en artikel fra 2006 fra b.dk. Artiklen beskriver hendes psykiske tilstand og familiens ophold i Sandholmlejren. Generelt Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager] og hendes familie efter det oplyste frivilligt medvirkede til artiklen i I forlængelse af [Klager]s anmodning fra december 2016 har Berlingske i januar 2017 erstattet [Klager]s og hendes fætters navn med deres initialer i artiklen, fjernet billedet af dem og afindekseret artiklen via Google. Artiklen kommer derfor ikke frem som et søgeresultat ved en søgning på klagers navn. Pressenævnet finder, at indholdet af artiklen»vi har intet liv«fra 2006, der beskrev flygtningesituationen, fortsat har en offentlig interesse, herunder i lyset af den aktuelle flygtningesituation. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Berlingske for ikke at afpublicere artiklen i sin helhed. Pressenævnet er derimod enig med klager og Berlingske i, at artiklen indeholder så følsomme og private oplysninger om klagers helbredsmæssige forhold, at klagers navn burde være anonymiseret i artiklen fra 2006 ved klagers første henvendelse til Berlingske i Pressenævnet finder, at Berlingske burde have reageret på [Klager]s henvendelse allerede i Berlingske har imidlertid foretaget en tilstrækkelig anonymisering af [Klager]s og [Æg-

6 6 tefællen]s navne ved at erstatte deres navne med deres initialer og slettet billedet af dem i artiklen. Herudover er hele artiklen afindekseret, så den ikke kan søges frem på b.dk eller på søgemaskinen Google. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Berlingske for ikke at imødekomme anmodningen tidligere.