1 Sagsfremstilling Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 4. marts 2000 artiklen Blæst om Helsingøradvokat. Af artiklen fremgår følgende:

Transkript

1 Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr [Klager] mod Jyllands-Posten [Klager] har klaget til Pressenævnet, da Jyllands-Posten både har afvist at afpublicere, anonymisere og afindeksere artiklen Blæst om Helsingør-advokat bragt den 4. marts 2000 i Morgenavisen Jyllands-Posten, efterfølgende gjort tilgængelig på jyllands-posten.dk. [Klager] mener herved, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 4. marts 2000 artiklen Blæst om Helsingøradvokat. Af artiklen fremgår følgende: Advokat [Klager] er en alsidig mand. Den ene dag kan han ifølge sin hjemmeside hjælpe unge til en bolig og sælge et restparti murer- og tømrermaterialer. Den næste står han formelt klædt med kappe på i Østre Landsret og forsvarer en klient. Indimellem sælger han lige et par skuffeselskaber og nogle kvadratmeter fast ejendom. [Klager] har også adskillige forskellige selskaber - både anpartsselskaber og en lang række kommanditselskaber. Men det primære selskab hedder "[Selskab 1]". Dette selskab omfatter "[Selskab 2]", hvor [Klager] er direktør. Selskabets binavn er [Selskab 3] Aps. På [Selskab 3]s hjemmeside står der blandt andet: "[Selskab 3] har erfaring fra mere end 25 succesfulde bolig-istandsættelser og byggerier og har således en unik erfaring med at kombinere kundens krav med boligens økonomiske, tidsmæssige og juridiske aspekter." Men langtfra alt, hvad [Klager] rører ved, forløber glat og succesfuldt. I øjeblikket står [Klager]s selskab i spidsen for ombygningen af den gamle filmskole på Christianshavn, som JP København tidligere har omtalt, og hvor flere af beboerne nu overvejer at lægge sag an mod selskabet. Tidligere har hans selskab blandt andet renoveret en ejendom på Thorvaldsensvej-Bülowsvej på Frederiksberg, hvor beboerne var utilfredse med arbejdet. Der

2 2 blev siden indgået forlig mellem parterne. Derudover har han også været involveret i en ejendom på hjørnet af Holmbladsgade og Pommerensgade på Amager, som i årevis har været dårligt vedligeholdt, og hvor huslejerne steg for meget. Det har han fået kritik for af Advokatnævnet. Overtrådt god advokatskik I Amager Lejerforening har Klaus Willer siddet som sagsbehandler i en årrække. Han har blandt andet hjulpet klemte lejere i ejendommen på hjørnet af Holmbladsgade og Pommerensgade.»I de 15 år, hvor jeg har været sagsbehandler i foreningen, er [Klager] den værste bolig-udlejer, jeg er stødt på. Der skete underlige ting. Og på et tidspunkt krævede [Klager] en for høj husleje, selv om huslejenævnet netop havde krævet den nedsat. Desuden kom der hele tiden forskellige stik-i-rend-drenge med beskeder til beboerne, så de ikke kunne finde ud af, hvem der egentlig ejede ejendommen,«siger Klaus Willer. I begyndelsen af 90'erne klagede Amager Lejerforeningen på vegne af beboere til Advokatnævnet over [Klager]s opførsel, da foreningen mente, at det var ham, der var ansvarlig for administrationen af ejendommen. I syv forskellige kendelser fra Advokatnævnet får advokat [Klager] at vide, at han har "tilsidesat god advokatskik" ved blandt andet at kræve en husleje, der er højere end det, huslejenævnet har afgjort. Den opførsel koster [Klager] kr. i bøder. [Klager] indbringer kendelserne for Østre Landsret, men fortryder og hæver sagerne igen. Dermed bliver det, som Advokatnævnet har sagt: [Klager] har tilsidesat god advokatskik. [Klager] ønsker ikke selv at medvirke i et interview med JP København, men forklarer i et brev til avisen, at der var tale om en undskyldelig fejl, og at det var derfor, han ankede afgørelsen til Østre Landsret. Men senere droppede han sagen for "ikke at spilde mere krudt på den lille problemstilling", som han skriver. Forud for Advokatnævnets kendelser havde [Klager] fået sin bestalling igen fra Justitsministeriet, efter han i fem år har været uden bestalling - det vil sige, at han som jurist ikke har haft bemyndigelse til at drive advokatvirksomhed. "I 1987 solgte jeg min daværende advokatforretning på Rådhuspladsen. Da jeg ikke skulle drive advokatvirksomhed i en periode, og det kostede cirka kroner om året at have bestallingen udleveret, deponerede jeg den for at spare pengene," forklarer [Klager] i brevet til JP København. Omkring det tidspunkt, hvor [Klager] får genudleveret sin bestalling, skriver Justitsministeriet i et brev med journalnummer [Journalnummeret] til Amager Lejerforening, at "Advokatrådet har anmodet Justitsministeriet om at indlede en politimæssig undersøgelse mod advokat [Klager]". I dag lyder det fra Justitsministeriet, at sagen ikke må kommenteres, fordi der er tale om en sag inden for strafferetsplejen. Selv oplyser [Klager], at han aldrig har hørt noget om sagen, og derfor kan han med sikkerhed sige, at henvendelsen ikke har givet sig udslag i nogen straffesag.

3 3 Brogede forretningsforbindelser [Klager] er vokset op i Randers. Hans forældre er lærere. Men [Klager] valgte selv at læse jura, og studierne klarede han på under den normerede tid. Flere, der har haft med ham at gøre, betegner ham som yderst intelligent og hurtig. Siden [Klager] blev uddannet jurist, har han blandt andet haft forbindelse til den tidligere direktør og ejendomshandler [Person A], der i februar sidste år blev dømt otte års fængsel for som narkobagmand at have importeret og solgt amfetaminpiller. [Person A] har fra sin privatadresse drevet et selskab, der nu er gået konkurs. Selskabet havde en overgang c/o-adresse hos et af [Klager]s selskaber. Ligesom [Klager] i en af kendelserne fra Advokatnævnet afviser klagen og henviser til, at [Person A] har administreret ejendommen. Selv oplyser [Klager], at han udelukkende kender [Person A], fordi [Person A] har været direktør i et par ejendomsselskaber, og fordi [Klager] har været advokat for ham. Af Lejernes Landsorganisations arkiver fremgår det, at [Klager] også har haft forbindelse til den tidligere flittige aktør på ejendomsmarkedet Helmer Petersen, der blandt andet er blevet dømt for skyldnersvig og dokumentfalsk. I et brev, som [Klager] har skrevet, fremgår det, at ejendommen på Holmbladsgade og Pommerensgade ikke længere administreres af Helmer Petersen, og huslejen i stedet skal betales til en kvindelig advokat. En måned senere sender hun et brev til Helmer Petersen, hvor hun fortæller, at hendes "arbejde med at opkræve husleje er ophørt" og de huslejer, der er indbetalt til hende, bliver afregnet til [Klager]. Vil have ret Fra flere sider lyder det, at [Klager] for enhver pris vil have ret. Og kræver det, at han truer med en retssag, så gør han også det. En tidligere ven, der har kendt ham siden skoletiden i Randers, fortæller desuden, at [Klager] altid har drømt om at få et stort slot at bo i. Det er lykkedes. I dag bor han fraskilt og som alenefar til en søn i en stor villa i Hellebæk. Det er godt nok ikke ham personligt, der i 1996 købte 3,8 millioner kroners villaen, men et kommanditselskab, som [Klager] lejer ejendommen af. I tinglysningen står, at [Klager] har et skadeløsbrev på fire millioner kroner på villaen, hvilket betyder, at han maksimalt har en sikkerhed på fire millioner kroner i villaen. Han beskrives som "altid meget kærlig" over for sin søn, andre har til gengæld kun følt hans venlighed, så længe de gjorde nytte.»[klager] har et ydre, så han virker, som om han er til at stole på. Han er en rigtig skulderklapper, så længe han har brug for én. Men når han ikke længere har det, får man også virkelig en kold skulder,«siger en tidligere ansat. Han fik ikke den løn, han mente, han havde krav på af [Klager], men han havde heller ikke fået papir på lønnen. [Klager]s væsen fik ham til at tro, at papirer og underskrifter var unødvendige. "Kører lige til stregen" En anden kilde med kendskab til [Klager] siger:

4 4»Han er kompromisløs og hård, kører den lige til stregen. Og så skal arbejdet være 100 pct. i orden, ellers er der ingen penge.«mens en forhenværende medarbejder siger:»han er meget dygtig og meget fantasifuld, og så er han ikke bleg for at prøve grænser af. Også de juridiske grænser.«det kender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også til. [Klager]s fantasi og kreativitet stødte styrelsen på under en sag, der i aviserne blev beskrevet som "opsigtsvækkende" og "en bombe under dansk selskabsret". I august 1992 ville [Klager] på vegne af en klient have en filial af det engelske selskab Centros Limited registreret i styrelsen - et selskab, der havde kostet 100 pund - cirka 1000 kroner - at oprette. Styrelsen nægtede at registrere filialen, og Østre Landsret gav styrelsen ret. Sagen blev anket til Højesteret, der bad om EF-Domstolens mening, fordi sagen handler om retten til at etablere sig frit i EU kontra Danmarks krav om, at der skal ligge en kapital på henholdsvis kr. for et anpartsselskab og kr. for et aktieselskab. Kapitalen skal blandt andet sikre kreditorer mod svindel og konkursrytteri. EF-Domstolen afsagde dom sidste forår og afviste styrelsens argumenter om, at kapitalkrav er nødvendige. Og den 3. februar i år gav Højesteret EF-Domstolen medhold. I Politiken den 18. februar siger [Klager] om afgørelsen:»selv om det hele er ganske nyt, har jeg allerede solgt fem-seks selskaber. Og potentialet er enormt. Inden længe vil engelske filialer helt erstatte markedet for danske anpartsselskaber.«[ ] Artiklen er tilgængelig på Jyllands-Postens netavis, jp.dk. [Klager] anmodede den 12. januar 2017 Jyllands-Posten om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen. Jyllands-Posten afslog samme dag anmodningen. Pressenævnet modtog den 25. januar 2017 [Klager]s klage over afslaget. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager] synspunkter [Klager] har anført, at Jyllands-Posten tilbage i år 2000 kørte en artikelserie om ham på baggrund af et byggeprojekt, han varetog som direktør for et byggeselskab. Byggeriet afvikledes i 1990 erne. Alle køberne fik de lejligheder, de skulle have, og selskabet fik de penge, de skulle have (efter at have indbragt sagen for retten). Hele indlægget i Jyllands-Posten kom som følge af, at han var direktør i ejendomsselskabet og ikke i kraft af hans virke som advokat. [Klager] har videre anført, at udsagn om, at han er en god far, vedrører heller ikke hans virke som advokat. I omtalen er der også en række besynderlige udsagn om folk, klager skulle ken-

5 5 de i forbindelse med andre ejendomsprojekter. Heller ikke det har noget at gøre med hans virke som advokat. Ifølge [Klager] har artiklen ikke længere nyhedsværdi, men bør slettes, da den indeholder private oplysninger om ham. Artiklen er belastende for ham og hans virke som advokat. Han har derfor anmodet om, at artiklen Blæst om Helsingør-advokat slettes, anonymiseres eller afindekseres. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har anført, at der ifølge punkt B.8 i de vejledende presseetiske regler, som klageren henviser til, efter anmodning kan ske hindring af tilgængeligheden, hvis der foreligger følsomme eller private oplysninger, og det i øvrigt skønnes rimeligt. I den foreliggende sag er der ikke tale om private oplysninger, men Jyllands-Posten har medgivet, at de af klageren vil kunne opfattes som følsomme. Jyllands-Posten har ikke fundet, at der i det konkrete tilfælde foreligger nogen tungtvejende grund til at fravige det generelle princip om, at allerede offentliggjorte artikler fortsat skal være tilgængelige i det elektroniske avisarkiv. Jyllands-Posten har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren stadig virker som advokat, og at han derfor fortsat virker i den metier, som lå til grund for offentliggørelsen af artiklen. Jyllands-Posten har på denne baggrund afvist klagerens ønske om at hindre tilgængeligheden til den pågældende artikel. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik [Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at afpublicere, anonymisere eller afindeksere en artikel fra 2000 på jp.dk. Artiklen har ifølge [Klager] mistet sin nyhedsværdi og er skadelig for hans virke som advokat. Generelt Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

6 6 Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen på jp.dk er kritisk over for [Klager] på flere punkter. Af artiklen fremgår det blandt andet, at advokat [Klager] i 1990 erne i syv tilfælde fik kritik af Advokatnævnet for ved sin adfærd at have tilsidesat god advokatskik. Herudover er artiklen kritisk i forhold til klagers forretningsforbindelse, hans forhold til ansatte og i forbindelse med renoveringen og vedligeholdelsen af nogle ejendomme. Efter Pressenævnets opfattelse angår oplysningerne i artiklen ikke [Klager]s private forhold, men navnlig hans erhvervsmæssige forhold. Oplysningerne om hans erhvervsmæssige forhold må anses for at være af en sådan følsom karakter, at de er belastende for hans faglige virke som advokat. Hertil kommer, at artiklen er fra 2000 og omtaler forhold langt tilbage i tiden. På den anden side har de nævnte oplysninger forbindelse til hans virke som advokat, og at hans forhold derfor har en vis interesse for offentligheden, da klager efter det oplyste stadig arbejder som advokat. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke er tale om oplysninger af en sådan særligt belastende karakter, hvor det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Jyllands-Posten for ikke at imødekomme anmodningen om at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen på jp.dk.