Refusion autorisation/oplæg til jubilæumsdag: Aalborg d Niels Hannibal. Lektor, Ph.d. Musikterapeut

Transkript

1 Refusion autorisation/oplæg til jubilæumsdag: Aalborg d Niels Hannibal. Lektor, Ph.d. Musikterapeut For 30 år siden affødte en rundspørge blandt 300 institutioner, den opfattelse at der ville være behov for musikterapeuter svarende til 200 musikterapi- stillinger. Undersøgelsen indgik som grundlag for beslutningen om, at opstarte en kandidatuddannelse i musikterapi ved Aalborg Universitets Center, som det hed dengang. Der stod blandt i den senere evaluering at det gjaldt om at få uddannet de studeredne godt og hurtigt arbejde ville der være nok af. Derfor afsatte men ikke ressourcer til at undersøge markedet yderligere eller til markedsføring. Der blev heller ikke lavet en egentlig nærmere defineret administrativ ramme for, hvordan musikterapeuter skulle indgår i det danske sundhedssystem. Det måtte komme. Musikterapistuderende er næsten pr. definition pionerer hver og en. De har ofte selv skabt deres stilling. Og det i en arbejdsmæssig sammenhæng, hvor de ofte var eneste musikterapeut. Mange musikterapeuter bruger deres 9. semesters praktik til at skabe grundlag for en senere ansættelse. Da de fleste studerende af praktiske grunde er i praktik i Jylland, er det en klat at der er flest musikterapeuter i arbejde i netop Jylland. Før kommunalreformen i 2007 havde mange musikterapeuter arbejde i institutioner under amterne. Efter kommunalreformen og den finansielle krise i 2008, begyndte der at ske et skift. Med krav stigen krav om at kommunerne og regionerne skulle indskrænke udgifterne, blev musikterapistillinger ofte nedlagt med henvisning til, at musikterapi dels ikke er en sundhedsfagliguddannelse, og dels at det ikke er et krav at tilbyde musikterapi. Man kan sige, at de pågældende administratorer gjorde det eneste rigtige i forhold til at administrere ansvarligt. Men det tydeliggjorde også, at uden en formelle ramme at virke i, kunne selv etablerede musikterapistillinger komme i fare. Det på trods af at de pågældende myndigheder havde en positiv opfattelse af det faglige indhold og nytten af musikterapi. Ikke desto mindre er der heldigvis steder som Region Sjælland, Region Sydjylland, Region Midtjylland og Region Nordjylland hvor man har valgt at bevare musikterapistillinger på trods af, at der i bugetterne ikke er afsat penge til musikterapi. Det er vi selvfølgelig både glade og stolte over, men det er en uholdbar situation i længden Konsekvensen af manglende autorisation viste sig i ekstrem grad, da viste sig, at have musikterapeuter også en sygeplejerskeuddannelse, kunne trække ydelsen tælle i sundhedsvæsnets registreringssystem også selv om det konkrete arbejde var 100 % musikterapi.

2 Den autorisation som sygeplejersker opnår som sundhedsfagligpersonale, havde i dette tilfælde afgørende betydning for at musikterapi kunne anskues som en ydelse inden for sundhedsvæsnets rammer. At stræbe mod at musikterapi opnår sundhedsfaglig anerkendelse eller en eller anden form for autorisation for at musikterapi kan opnå refusionsberettigelse syntes derfor som en nødvendig forudsætning for at få etableret musikterapifaget og for at faget kan overleve. Situationen var for et år siden sådan, at der var en arbejdsløshed på 15 %. Dog således at der synes at være større chance for arbejdsløshed hvis man havde en bachelor eller den firårige Cand.Phil, frem for hvis man er kandidat eller har Ph.d Arbejde Ledige 0 Ba (n=5) Can.Phil (n=12) Kandidat (n=64) Ph.d. (n=5) Arbejde Ledige I forlængelse af ovenstående besluttede vi i foråret 2011 at søge fakultetet økonomisk bistand til at hyre en ekstern konsulent. Vi mente og mener stadig, at en sådan håndtering af en sådan proces ligger ud over vores ekspertise. Vi ønskede derfor hjælpe til at afdække problemet og udarbejde en strategi for, hvordan musikterapifaget kunne opnå den behøvede formelle anerkendelse som en sundhedsfagliguddannelse. Og vi fik hjælp. Den hjælp er vi meget glade for. Dette arbejde startede i august 2011 som et samarbejde mellem MTL s bestyrelse, mig selv som repræsentant for uddannelsen samt vores konsulent Niels Brinkmann fra firmaet comacademy. Arbejdede afdækkede bl.a. følgende vigtige forhold: - dels fandt vi ud af, at en beslutning om at lave en formalisering af musikterapi som tilbud i sundhedsvæsnet kun kunne ske gennem en beslutning i folketinget; - dels at psykologerne i budgetsammenhæng på sundhedsstyrelsens oversigt fællesindhold 2012 beskrives sammen med det sundhedsfagligt personale, på trods af de har en anden autorisation end andre sundhedsfaglige erhverv.

3 Dette tydeliggjorde to centrale problemstillinger og spørgsmål: Er sundhedsfaglig eller anden form for formalisering lig med sikring af arbejdspladser?, og hvordan kan man få musikterapi med i sundhedsvæsnets budgetter på samme måde psykologerne? I foråret 2012 stoppede samarbejde med den eksterne konsulent, og processen fortsatte med støtte fra interne konsulenter fra fakultetet. Dette har bl.a. med ført, at fakultetet har i efteråret 2012 hyret firmaet COWI consult til at udrede de juridiske spidsfindigheder i at få musikterapi refusionsberettiget. Vi venter med spænding på resultatet af deres bestræbelser. I forbindelse med vores arbejde i efteråret 2011, lavede vi en spørgeskemaundersøgelse. Af de 124 registrerede medlemme af MTL som modtog skemaet, svarede 97. En svarprocent på 78 %. Undersøgelsen var meget vigtig og på grund af den høje svarprocent, også meget repræsentativ. Vi takker for alles biddrag, og kan med sikkerhed sige, at vi får brug for at sende flere skemaer ud. Så vi håber, at vi kan få endnu flere svar næste gang. Stine vil sige noget mere om undersøgelsen i morgen på landsmødet. Noget som jeg dog vil nævne i denne sammenhæng er at undersøgelsen viste at vores fag synes at leve et stille liv i ubemærkethed. Det er meget få mennesker der kender til vores fag, og som har en nogenlunde klar forestilling om hvad musikterapi er og kan. Selv ikke vores

4 forhenværende sundhedsminister Bertel Harder kendte til vores musikterapi. Han var endda Undervisningsminister og underskriver på bekendtgørelse om forsøgsuddannelse om musikterapi fra 1984, og som var Indenrigs- og sundhedsminister i perioden Man kan sige, at spørgsmålet om manglende kendskab er et problem. Vi har en vare vi gerne vil sælge, hvis køberne ikke ved at den findes, så efterspørger de den ikke, eller hvis de tror musikterapi skal stå på samme hylde som musikpædagogik så finder de den heller ikke. Så der skal en klar varedeklaration på det vi sælger. Så vi skal ud af busken, vi skal op på beatet, vi skal frem i skoen, vi skal alle sammen i gang med at udbede det glade budskab. Der er heldigvis begyndt at dukker nyheder op om musikterapi i medielandskabet i den senere tid, vi har produceret 6 udsendelser til Danskernes Akademi og CEDOMUS er kommet i luften. Det vil Ulla fortælle om lidt senere. Men der er som sagt brug for vi gør opmærksom på at vi findes og det vi kan. Dette jubilæum er foruden fejring, også en anledning til netop at gøre opmærksom på vores uddannelse og på vores kompetencer. Så vi bad endnu engang medlemmer af MTL om hjælp til at indsamle udsagn fra forskellige ikke musikterapeuter. Det kunne ledere, kollegaer eller klienter. Vi indsamlede 22 udsagn, der omhandlede 3 punkter: hvad biddrager musikterapi med, hvordan adskiller musikterapi i forhold til andre metoder og endelig hvad der ville ske hvis ikke der var musikterapi. Alle

5 disse udsagn er samlet i dette jubilæumsskrift, og det rummer nogle meget spændende udsagn. Musikterapien stimulerer patientens kreativitet og dæmper symptomer Sociale kompetencer, det kognitive beredskab, relationer og ikke mindst selve eksistensen blev sat ind i en musikalsk sammenhæng. At musikterapi kunne nå følelser, det var oplagt, men at man også kunne arbejde med interaktion, det var en herlig åbenbaring Men i musikterapien, der lykkes man Vi har jo fået verdens ottende vidunder for at sige det mildt - en fantastisk musikterapeut. Vi håber skriftet kan biddrage til at synliggøre og informere andre faggrupper om noget af det musikterapi kan biddrage med. Endelig vil jeg godt sige noget er der det internationale perspektiv. Musikterapi i England fik i 1997 sammen med andre kunstterapiretninger anerkendelse og status som supplement til medicinsk behandling. I 2008 bliver musikterapifaget autoriseret i Østrig, og i skrivende stund er ansøgning om autorisation fremsendt i Norge, og Sverige og Finland er lige på trapperne. Ligeledes er der sket det, at musikterapi 2012 anbefales som behandling til patienter med skizofreni i Norge. Vi er altså med i en bevægelse, der forhåbentlig er med til at musikterapi etableres som intervention og behandlingstilbud inden for sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet, ældreplejen, socialforsorgen og samfundet som helhed. I de lande der har opnået autorisation, har uddannelsen eksisteret i mindst 30 års, man kender dets funktion og kan lave hensigtsmæssige rammer for det, og der er nok musikterapeuter til at det kan betale sig, man har haft personer der kunne skabe opmærksomhed og interesse for faget, og man har været heldige med timingen i forhold til den politiske proces. Formelt er der følgende kriterier for at en uddannelse kan opnå autorisation som sundhedsfaglig uddannelse. Selv om vi som sagt ikke ved med sikkerhed at det er det vi i sidste ende skal være, har det interesse: For at en gruppe kan opnå autorisation skal man svar på følgende spørgsmål:

6 om gruppen har en offentligt reguleret uddannelse til at arbejde inden for Sundhedsvæsenet: - ja om virksomheden indebærer selvstændighed og patientkontakt: - ja om sundhedspersonerne under udøvelse af deres virksomhed kan udgøre en væsentlig fare for patienterne: - ja. Her gælder samme forhold og regler for musikterapeut som for psykologer, at man hvis man ikke overholder etiske regler kan gøre alvorlig skade på individer om der er behov for at tilkendegive over for befolkningen, sygehusejerne m.fl., at denne gruppe sundhedspersoner opfylder de uddannelsesmæssige betingelser for at benytte en bestemt titel (brugervejledning): - ja Ud fra denne oversigt opfylder vi i mine øjne betingelserne for autorisation. Men der er et stykke vej, før vi kan se, om vi når målet. - Vi skal først have afklaret de juridiske forhold. - Vi skal i dialog med det politiske system lokalt, regionalt og nationalt - Vi skal aktivere interesse organisationer, NGO er ol. - Vi skal i medierne - Vi skal fortsætte samarbejdet med de skandinaviske lande. Med disse krav og forhold i mente synes tiden for at vi skal lykkedes med dette forehavende dog at være god. Vi har opbakning fra universitetet, vi har opbygget forskningsmæssig evidens, der er international samarbejde, og tiden er ved at være moden til nytænkning. Se bare hvordan for eksempel psykiatrien må erkende, at medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig. Desuden vi ser også frem til at udbygge musikterapi inden for det somatiske sundhedsvæsen og i den forbindelse opbygget det musikterapifaglige felt i samarbejde med den medicinske uddannelse her på AAU. Vi regner med, at alle I også vil yde en indsats, for at vi skal få musikterapien synliggjort, respekter og anerkendt som en behandlingsform der har så meget at tilbyde, de allersvageste grupper og som høre fremtiden til. Mange tak for jeres opmærksomhed