Danske Fysioterapeuters høringssvar, der vender sig imod indførelse af mere brugerbetaling. Læs høringssvaret.

Transkript

1 Politisk nyhedsbrev Nr. 7/ SVU Regeringens lovforslag, der fjerner SVU for personer med videregående uddannelse på bachelorniveau og derover, rammer i særlig grad professionsbachelorers mulighed for faglig efteruddannelse. Læs FTFs notat. 2. Høring ophævelse af den offentlige rejsesygesikring Danske Fysioterapeuters høringssvar, der vender sig imod indførelse af mere brugerbetaling. Læs høringssvaret. Dato: 17. december 2013 Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Høringssvar vedr. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Danske Fysioterapeuter roser intentionerne med den reviderede bekendtgørelse. Det er vigtigt, at bekendtgørelsen ledsages af en ambitiøs og forpligtende vejledning, hvis intentionerne skal indfris. Desværre er det efter vores mening ikke tilfældet. Læs begge høringssvar. 4. Høring om lovpakken Modernisering af patienters retsstilling Danske Fysioterapeuter er enig i de grundlæggende forslag, men problematiserer forældelsesreglerne. Læs høringssvaret. 5. Høringssvar - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af den fysioterapeutiske praksissektor Læs Danske Fysioterapeuters høringssvar til analysen. Følg også med i debatten på fysio.dk - og 1/2

2 6. Høring vedrørende kandidatuddannelse i fysioterapi ved Aalborg Universitet og Aarhus Universitet Danske Fysioterapeuter støtter oprettelse af to kandidatuddannelser i fysioterapi ved hhv. Aalborg og Aarhus universiteter. Læs høringssvarene. 7. Høring om ændring af sundhedsloven, der ligestiller psykiatriske og somatiske patienter Danske Fysioterapeuter har med interesse læst forslaget, hvis grundlæggende intentioner vi fuldt ud støtter. Af samme årsag er vi ærgerlige over, at der fortsat ikke er tale om fuld ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter: Der mangler retten til at få vurderet sit genoptræningsbehov og få en genoptræningsplan. Læs hele høringssvaret. 8. Høring om ændring af lægemiddelloven Danske Fysioterapeuter protesterer fortsat imod, at fysioterapeuter i lægemiddellovens forstand ikke er sundhedspersoner og derfor ikke kan deltage i tværfaglige møder sponseret af industrien. Læs hele høringssvaret. 2/2

3 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: FTF høringsvar til ændring af lov om SVU Regeringens lovforslag, der fjerner SVU for personer med videregående uddannelse på bachelorniveau og derover, rammer i særlig grad professionsbachelorers mulighed for faglig efteruddannelse. Det svækker mulighederne for at kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen udvikles, i både den private og offentlige sektor. FTF tager fuldstændig afstand fra lovforslaget. Lovens ikrafttræden pr. 1. februar 2014 giver herudover helt urimelige vilkår for allerede planlagt efter- og videreuddannelse. _ FTF har modtaget forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i høring og har følgende bemærkninger: FTF tager afstand fra forslaget om, at en besparelse på de offentlige udgifter skal hentes på de store grupper som har en mellemlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en diplomuddannelse. Vi er enige i synspunktet om at prioritere de kortuddannedes fortsatte uddannelse højt, sådan som man også gør det i dag, men vi er ikke enige i, at det skal ske på bekostning af personer med videregående uddannelse. Der er meget store grupper på arbejdsmarkedet, hvis jobindhold ændres i takt med nye krav. Det kan være i forbindelse med omstrukturering, ny teknologi og ny viden, der skal implementeres i opgaveløsningen. Det kan også være fordi det omgivende samfund stiller nye krav til, hvilke opgaver, der skal løses, og hvordan de skal løses, fx i ny lovgivning. Også krav om evidensbasering af praksis nødvendiggør, at praktikere kompetenceudvikler sig til udviklings- og forskningsfunktioner. Samtidig betyder presset på de offentlige budgetter, at der stilles øgede krav til de offentligt ansatte. Det forudsætter i mange tilfælde efter- og videreuddannelse, for at kvaliteten i de offentlige ydelser skal kunne opretholdes og udvikles, herunder incitamentet til at sætte innovation i højsædet. Regeringen har sat mange reformer i søen. Reformernes omfang kræver, at de nødvendige rammebetingelser for efter- og videreuddannelse er til stede, herunder SVU. Selv om man har taget en uddannelse på videregående niveau, er der stadig behov for efter- og videreuddannelse for at sikre den optimale opgaveløsning. Senest har en undersøgelse fra HØRINGSSVAR Side 1

4 EVA dokumenteret, at efteruddannelse er nødvendig og faktisk rykker ved resultaterne 1. Analysen viser, at det har betydning for elevernes læsefremgang, at læreren tager efteruddannelse i læsning. Dansklærere, der har taget en diplomuddannelse eller dele af en diplomuddannelse i læsning, har klasser med større læsefremgang. Analysen viser også, at lærere med meget anciennitet har klasser med mindst læsefremgang på mellemtrinnet. Det er altså ikke nok at have en grunduddannelse der skal også fyldes ny viden på undervejs. Sundhedsområdet er i disse år underlagt en rivende udvikling, som både skyldes ændringer i opgavevaretagelsen, dels teknologisk udvikling mv. De specialiserede kompetencer bliver stadig mere nødvendige, fordi sundhedsvæsnets ydelser bliver mere og mere specialiserede, mens grunduddannelserne bevarer deres brede faglighed. Bortfald af SVU til sundhedspersonale i både regioner og kommuner vil mærkbart reducere mulighederne for efter- og videreuddannelse af de professionsuddannede. Danske Regioner har tydeligt beskrevet konsekvenserne i brev 2 til finansministeren og uddannelsesministeren, nemlig at der vil blive uddannet færre medarbejdere med specialiserede kompetencer. Det gælder fx inden for områderne evidensbaseret udvikling i den patientnære behandling og pleje, samarbejde og koordination mellem region og kommune ved ind- og udskrivning, selvstændig klinikledelse m.v. Der er her tale om uddannelsesaktiviteter, der medvirker til en positiv og nødvendig udvikling i sundhedsvæsnet. Regeringens ambitioner om at få flere iværksættere i Danmark vil inden for bl.a. de sundhedsfremmende og forebyggende områder får vanskeligere vilkår, da mange iværksættere har brug for uddannelse i etablering og drift af selvstændig virksomhed. Særlige problemstillinger for stillinger, der kræver specifikke kompetencer En række stillinger stiller krav om særlige kompetencer, som kun kan erhverves gennem efter- og videreuddannelse på åben uddannelse. Det gælder fx den praktikvejlederuddannelse, som er obligatorisk inden for de sundhedsfaglige uddannelser, og det gælder den erhvervspædagogiske læreruddannelse, som er obligatorisk for undervisere på erhvervsuddannelserne og AMU, medmindre de allerede har tilsvarende pædagogiske kompetencer. Tilsvarende stilles der krav til lærere, der skal undervise i dansk som andetsprog om, at de har en mastergrad i dansk som andetsprog. Endvidere er der i flere andre vejlederfunktioner mv. konkrete krav til de ansattes kompetencer, som typisk opnås gennem diplomuddannelser eller dele af diplomuddannelserne, det gælder fx vejledere ved Ungdommens Uddannelsesvejledning og gennemførelsesvejledning på professionshøjskoler. Også på det pædagogiske område forventes det, at alle ledere tager en diplomuddannelse og at praktikvejledere følger praktikvejlederuddannelsen. Fjernelse af SVU er ikke alene en barri- 1 Læseudvikling på mellemtrinnet, EVA, oktober Brev af 27. september 2013 fra Bent Hansen og Carl Holst til Bjarne Corydon og Morten Østergaard Høringssvar Side 2

5 ere for gennemførelse af de store forandringer, som regeringens reformer medfører, den vil helt konkret også forringe professionsbacheloruddannelsernes kvalitet, når mulighederne for uddannelse af praktikvejledere forringes. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget Det er dyrt at deltage i kompetencegivende efter- og videreuddannelse, som fx diplom- og masteruddannelser. Deltagerbetalingen på diplomuddannelser er i gennemsnit steget med cirka en femtedel i løbet af de seneste 5 år 3, og statens taxametertilskud pr. årselev er nu i kroner og øre næsten nede på samme beløb som det var i Reelt er efter- og videreuddannelse på videregående niveau blevet nedprioriteret i de senere år. Det er på dette grundlag, den nye forringelse med bortfald af SVU skal ses. Flere undersøgelser peger på, at økonomien er en væsentlig barriere for de ansattes kompetenceudvikling. I FTF s undersøgelse fra foråret 2012 svarer hele 71 pct. af de kommunalt ansatte, 59 pct. af de regionalt ansatte og 24 pct. af de privatansatte, at økonomien er en barriere for efter- og videreuddannelse. Dette bekræftes af EVA s undersøgelse af strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 5. Her svarer 45 pct. af de adspurgte skoleledere og ledere af dagtilbud, at det i mindre grad eller slet ikke er muligt at give lærere og pædagoger den nødvendige kompetenceudvikling, og hver anden lærer og hver tredje pædagog mener ikke, at de ikke får den nødvendige kompetenceudvikling. Specielt i forhold til skoleområdet er der stor modstrid mellem på den ene side regeringens høje prioritering af pædagogernes, lærernes og skoleledernes kompetenceudvikling med i alt 1 mia. kr. og på den anden side beslutningen om at fjerne mulighederne for at yde SVU til disse formål. Den afsatte milliard, som i forvejen langtfra dækker det behov for kompetenceudvikling, som følger af folkeskolereformen, øget inklusion mv., udhules og mister værdi, hvis muligheden for SVU bortfalder. Det er i direkte modstrid med regeringens høje forventninger til fremtidens uddannelsesniveau at skære ned på SVU til dem, der skal undervise og vejlede. Indfasning af besparelsen FTF gør opmærksom på, at mange arbejdspladser har planlagt kompetenceløft over en længere periode, fx på det statslige område, hvor man følger statens cirkulære om kompetenceudvikling. 3 FTF-undersøgelse oktober I 2007 var taxametertilskuddet til mange diplomuddannelser kr. i undervisningstaxameter og kr. i bygningstaxameter. I 2014 er tilskuddet til mange diplomuddannelser kr. i undervisningstaxameter og kr. i bygningstaxameter. En takstudvikling på i alt 3 pct. over 7 år, hvilket langt fra modsvarer pris- og lønudviklingen i samme periode, og altså betyder et reelt faldt i taksterne. 5 Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling, EVA, september 2013 Høringssvar Side 3

6 Når SVU som finansieringskilde bortfalder med så kort frist, som tilfældet er, vil disse planer ikke kunne realiseres, og resultatet bliver ikke blot en besparelse på statens udgifter til SVU, men også en opbremsning i den nødvendige udvikling af private og især offentlige arbejdspladser. FTF finder det svært at se, hvordan denne udvikling harmonerer med de principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering (tillidsreformen) som bl.a. har til formål at finde nye veje til bedre velfærd gennem øget teknologianvendelse, effektiv arbejdstilrettelæggelse og øget brug af velfærdsteknologi. Samlet set kan FTF således ikke anbefale lovforslaget og foreslår, at det trækkes tilbage, da det er i modstrid med regeringens ønske om kompetenceløft af professionerne. Hvis SVU-forringelsen alligevel gennemføres foreslår FTF, at der bliver tale om en længere periode til indfasning af de nye vilkår for kompetenceudvikling, sådan at der dog bliver reel mulighed for at gennemføre allerede planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter i En helt særlig problemstilling knytter sig til de personer, som gennemfører suppleringsuddannelse med SVU for at kunne søge optagelse på kandidatuddannelser i Der er ikke overensstemmelse mellem den overgangsordning regeringen har etableret for krav om suppleringsuddannelse (frem til september 2014) og den SVU-adgang, som nu bortfalder. Høringssvar Side 4

7 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K. jurmed@sum.dk Høring ophævelse af den offentlige rejsesygesikring. Danske Fysioterapeuter har med interesse læst høringen om ophævelse af den offentlige rejsesygesikring. Danske Fysioterapeuter er betænkelig over for, at der endnu engang sker en forøgelse af brugerbetalingen for sundhedsydelser. Vi finder det særligt bekymrende, at dette sker uden en grundlæggende debat om fordelingen, gennemsigtighed og effekterne af brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Vi vil derfor gerne opfordre til, at ministeren stiller sig i spidsen for en sådan debat. Dato: 11. december 2013 Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand

8 Danske Fysioterapeuter Til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Høringssvar vedr. bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar vedr. revideret bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Vi vil gerne rose for intentionerne med den reviderede bekendtgørelse. Det er vigtigt at bekendtgørelsen ledsages af en ambitiøs og forpligtende vejledning, hvis intentionerne skal indfris. Desværre er det efter vores mening ikke tilfældet. Danske Fysioterapeuters høringssvar til vejledningen sendes sammen med dette høringssvar til orientering. Dato: 25. november Tlf. direkte: +45 Danske Fysioterapeuter har følgende kommentarer til bekendtgørelsens enkelte paragraffer. 1, stk. 2 og 3 Danske Fysioterapeuter er stadig forundrede og ærgerlige over, at praktiserende fysioterapeuter ikke er repræsenteret i sundhedskoordinationsudvalgene. Vi finder, at fraværet i planlægning og dialog af en hel sektor på trænings-, genoptrænings- og rehabiliteringsområdet er direkte skadelig for det sammenhængende patientforløb. Derfor foreslår vi, at det indgår, at praktiserende fysioterapeuter skal inddrages særligt ved udformningen af sundhedsaftalens afsnit om træning og andre emner, hvor den fysioterapeutiske praksissektor er naturlig samarbejdspartner. 2, stk. 4 Vi anbefaler, at praktiserende fysioterapeuter som minimum skal inddrages om emner, hvor den fysioterapeutiske praksissektor vil være en naturlig samarbejdspartner. Derfor bør kan erstattes med skal. 4, stk. 2, nr. 3 Denne paragraf bærer præg af, at man som oplyst til referencegruppen omkring udarbejdelsen af udkastet til den nye vejledning forventer ændringer på området til ikrafttræden i 2014, men at det endnu er uklart, hvilke forandringer, der bliver tale om. 1/2

9 Det fremstår uklart hvad paragraffen indeholder. Hvornår tales der om genoptræning, og hvornår tales om rehabilitering? Og hvorfor denne skelnen? Problemstillingen ses tydeligt i vejledningen. Danske Fysioterapeuter har sammen med Ergoterapeutforeningen tidligere henvendt sig om ovenstående, men er endnu ikke blevet inddraget i arbejdet. Det forventer vi at blive. Danske Fysioterapeuter vil herudover benytte denne anledning til at opfordre til, at Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sundhedsvæsenet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2006, gennemgås med henblik på revision. Danske Fysioterapeuter har sammen med en lang række andre organisationer tidligere påpeget, at cirkulæret er uanvendeligt og giver anledning til en lang række snitfladeproblemer mellem kommuner og sygehuse. Disse problemstillinger vil formentlig blive forstærkede, hvis hjælpemiddelområdet som foreslået i udkastet til revideret bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler udgår som selvstændigt indsatsområde i sundhedsaftalerne. Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed, såfremt der er behov for yderligere kommentarer til høringssvaret. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand 2/2

10 Danske Fysioterapeuter Til: Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. revideret vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar vedr. revideret vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Vi er positive over for, at der alene skal være én sundhedsaftale pr. region, fordi det vil være med til at ensarte sundhedstilbuddene til borgerne uanset hvilken kommune, de bor i. Danske Fysioterapeuter er dog stadig forundrede og ærgerlige over, at praktiserende fysioterapeuter ikke er repræsenteret i sundhedskoordinationsudvalgene. Vi finder, at fraværet i planlægning og dialog af en hel sektor på trænings-, genoptrænings- og rehabiliteringsområdet er direkte skadelig for det sammenhængende patientforløb. Derfor foreslår vi, at det indgår, at praktiserende fysioterapeuter skal inddrages særligt ved udformningen af sundhedsaftalens afsnit om træning og andre emner, hvor den fysioterapeutiske praksissektor er naturlig samarbejdspartner. Dato: 25. november cm@fysio.dk Tlf. direkte: +45 Vi finder vejledningen generelt meget lidt forpligtende for sundhedsaftalen parter. Der er for meget kan og for lidt skal. Særligt afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 har præg af dette. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at vejledningen gøres mere forpligtende på sådanne væsentlige områder. Dette eksemplificeres i kommentarerne til de enkelte afsnit. Danske Fysioterapeuter har følgende kommentarer til vejledningens enkelte afsnit. Afsnit 2 Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsniveau, herunder understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Praktiserende fysioterapeuter spiller en afgørende rolle, hvis det skal lykkes. Danske Fysioterapeuter er derfor uenige i sammensætningen af sundhedskoordinationsudvalget. Vi anbefaler, at praktiserende fysioterapeuter som minimum skal inddrages om emner, jf. bekendtgørelsen 2, stk. 4, hvor den fysioterapeutiske praksis- 1/2

11 sektor vil være en naturlig samarbejdspartner. Derfor bør kan erstattes med skal. Afsnit 2.2 Danske Fysioterapeuter mener, at målsætningerne beskrevet i vejledningen nedbringelse af antallet af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser samt nedbringelse af antallet af færdigbehandlede patienter på sygehus er vigtige, men vi ønsker at supplere med en målsætning med et større rehabiliterende fokus. Det kunne gøres ved at indskrive en målsætning om et bestemt antal borgere, der skal opnå et i forvejen fastsat funktionsniveau efter et rehabiliteringsforløb. Afsnit 2.3 Danske Fysioterapeuter støtter, at der som opfølgning på sundhedsaftalen bør tages udgangspunkt i de målsætninger, som er aftalt ved sundhedsaftalens indgåelse og i de nationale indikatorer for sundhedsaftaler. Sundhedsstyrelsen har tidligere gennemført evalueringer af sundhedsaftalerne. I forbindelse med evalueringerne har det været drøftet, hvilke supplerende indikatorer, det vil være relevant at inddrage i sundhedsaftalerne fremadrettet, og i den forbindelse er ønsket om monitorering af effekt af genoptræning/rehabilitering fremhævet. Danske Fysioterapeuter råder i dag over en database med relevante test og måleredskaber til hhv. undersøgelse, prognostisk vurdering og effektmåling til brug på genoptræningsområdet ( Danske Fysioterapeuter anbefaler, at der udvikles indikatorer, der monitorerer på effekten af intervention, fx antal patienter som opnår forventet funktionsniveau efter et rehabiliteringsforløb. Danske Fysioterapeuter stiller sig til rådighed for arbejdet med udvikling af nye indikatorer. Afsnit 3.2 Den fysioterapeutiske praksissektor er en afgørende samarbejdspart, når borgerne skal sikres sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænser. Derfor undrer det, at inddragelse af praktiserende fysioterapeuter står svagt beskrevet i vejledningen. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at teksten ændres, således at praktiserende fysioterapeuter skal have en rolle i udarbejdelsen af og gennemførelsen af aftalen. Afsnit 4.1 At vejledningen ikke er forpligtende i forhold til nogle af dens væsentlige intentioner ses i dette afsnit. Endelig kan aftalen med fordel beskrive, hvordan parterne samarbejder om at sikre ny viden omkring effektive forebyggelsesmetoder. Danske Fysioterapeuter anbefaler at anvende skal i stedet for kan. Afsnit 4.2 I afsnittet ses endnu et eksempel på en uforpligtende vejledning. Endvidere kan aftalen med fordel beskrive, hvordan parterne samarbejder om dokumen- 2/2

12 tation og kvalitetsudvikling. Danske Fysioterapeuter anbefaler også her, at vejledningen gøres mere forpligtende. Afsnit 4.3 Afsnittet bærer præg af, at man som oplyst til referencegruppen omkring udarbejdelsen af udkastet til den nye vejledning forventer ændringer på området til ikrafttræden i 2014, men at det endnu er uklart, hvilke forandringer, der bliver tale om. Danske Fysioterapeuter har sammen med Ergoterapeutforeningen tidligere henvendt sig om ovenstående men er endnu ikke blevet inddraget i arbejdet. På baggrund af denne uklarhed bliver både overskriften og de fire indledende punkter lidt uklare. Hvornår tales der om genoptræning, og hvornår tales om rehabilitering? Og hvorfor denne skelnen? Og hvor bliver ligestillingen mellem psykiatri og somatik af, hvis det alene er borgere med somatiske lidelser, der refereres til under andet punkt? I afsnittet står, at Aftalen bør omfatte samarbejdet mellem alle relevante aktører på rehabiliteringsområdet som fx sygehuse, kommunale tilbud, almen praksis samt den øvrige praksissektor, herunder særligt praktiserende speciallæger, fysioterapeuter (inkl. Vederlagsfri fysioterapi), kiropraktorer og psykologer. Hvis intentionen med sundhedsaftalen skal indfris, så mener Danske Fysioterapeuter, at bør slettes og erstattes med skal. Det giver ingen mening, at nogle relevante aktører risikerer at holdes uden for samarbejdet. Danske Fysioterapeuter tilslutter sig definitionen af rehabilitering, der findes i Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabilitering fra Definitionen er fremkommet efter en grundig debat med afsæt i en tværfaglig tilgang til emnet. Definitionen udgør det begrebsmæssige grundlag i dansk rehabiliteringspraksis og har fokus på, at rehabilitering er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Vi mener, at denne tilgang er vigtig, hvis potentialet i sundhedsaftalerne skal forløses. Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at vejledningen anvender hvidbogens definition. Afsnit 4.4 I tredje punkt står sundheds-it og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse med henblik på at understøtte sundhedsaftalen på indsatsområde 1-3. Danske Fysioterapeuter mener, at den øvrige praksissektor skal nævnes i samme sætning. Afsnit 5.2 Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at vejledningen beskriver behovet for kompetenceudvikling af medarbejdere. Vi mener, at det er bærende i et sammenhængende sundhedsvæsen, at der satses på strategisk kompetenceudvikling. Afsnit 5.5 Dette afsnit er ekstremt vigtigt, hvis vi fremadrettet skal levere sundhedsydelser af høj kvalitet i sammenhæng og på tværs af sektorer. Parterne skal leve 3/2

13 op til deres ansvar og sammen med relevante fagpersoner udarbejde en fælles plan for dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at relevante faggrupper, herunder fysioterapeuter, inddrages i en systematisk tilgang til området. Vi vil med interesse og forventning følge området tæt. Referencer Cirkulæret om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sundhedsvæsenet er relevant under alle de tre første indsatsområdet. Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed, såfremt der er behov for yderligere kommentarer til høringssvaret. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand 4/2

14 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K. sum@sum.dk Udkast til forslag til lovændringer modernisering af patienters retsstilling Danske Fysioterapeuter har med interesse læst forslagene, der har det fornuftige formål at fremme patienternes retsstilling. Vi noterer os med tilfredshed den foreslåede ændring, hvorefter studerende kan indsigt i helbredsoplysninger uden samtykke, såfremt det sker som led i uddannelsesforløbet. Vi finder også, at ændringen, der medfører en pligt for sundhedspersonen til at videregive oplysninger i forbindelse med obduktion eller ligsyn, er naturlig. Dato: 3. december 2013 Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Vi har ikke kommentarer til selve sammenlægningen af Lægemiddelankenævnet og Patientskadeankenævnet, men vi finder det ubegrundet, at såvel KL som Forbrugerrådet ikke længere skal være repræsenteret. Kommunerne er først for nylig blevet en sundhedspolitisk aktør, og den rolle kan ikke forventes at blive mindre fremover i takt med, at stadigt flere sundhedsopgaver flytter til kommunerne. Det forekommer derfor ikke fremtidssikret at skrive kommunerne ud af nævnet. Fsva. forældelsesproblematikken: Det er Danske Fysioterapeuters opfattelse, at der af hensyn til såvel sundhedspersoner som patienter bør herske klare, tydelige og letforståelige regler om forældelse i disse sager. Det er ikke nødvendigvis tilfældet med det foreslåede lovforslag, og det svækker såvel patienters som sundhedspersoners retssikkerhed. Forslaget rejser bl.a. spørgsmålet, om hvorvidt autoriserede sundhedspersoner for en sikkerhedsskyld skal opfordres til at opbevare journaler i op til 30 år? At der tilsyneladende er så megen tvivl om retstilstanden, at forslaget sendes i høring med et forbehold for Justitsministeriets holdning trods tilkendegivelser fra Kammeradvokaten forekommer så meget desto mere bekymrende.

15 Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for uddybning. Med venlig hilsen Formand 2/2

16 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 25. oktober 2013 sendt et udkast til høring inden offentliggørelse for faglige/tekniske kommentarer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at styrelsen gerne drøfter kommentarer til analysen på et møde i styrelsen inden høringsfristens udløb. Et sådant møde blev afholdt 12. november mellem styrelsen og Danske Fysioterapeuter, hvor det blev aftalt, at Danske Fysioterapeuter fremsender sine samlede kommentarer. Vi vil indledningsvist gerne takke for mødet og den dialog, der i øvrigt har været mellem styrelsen og Danske Fysioterapeuter. Dato: 14. november 2013 Kontaktperson: MG/JPV/ASO aso@fysio.dk Tlf. direkte: Vi har læst analysen, som vi grundlæggende set finder interessant om end med betydelige faktuelle og metodiske mangler. Samtidig må vi forundres over, at offentlige myndigheder inden for det samme år kan fremkomme med to så forskellige analyser af praksissektoren. Først Rigsrevisionen, hvis primære budskaber handlede om øget kontrol, derefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis primære budskaber handler om øget liberalisering. Set med vore briller kalder begge analyser på, at alle parter får formuleret en fælles vision for fremtidens praksissektor Dette høringssvar falder i to dele. Del et rummer vore generelle kommentarer, og i del to vil der være kommentarer til den specifikke tekst.

17 Generelle kommentarer Produktivitetsberegningerne er primitive og derfor desværre ubrugelige. De tager ikke højde for patientsammensætning, diagnoser eller om behandlingen virker. Der er ganske enkelt ikke målt på hverken kvalitet, eller det som patienterne får ud af behandlingen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har valgt at spørge forbrugerne om deres oplevelser med fysioterapi. Det hilser Danske Fysioterapeuter velkommen. Men Danske Fysioterapeuter finder det bekymrende, at styrelsen har valgt dels at lave en patientundersøgelse med en stikprøve, som ikke er repræsentativ for patientgrupper, her tænkes særligt på patienter under den vederlagsfrie ordning og dels, at styrelsen ikke har inddraget de erfaringer, der eksisterer i offentligt regi omkring patienttilfredshedsundersøgelser. Danske Fysioterapeuter vedlægger sin undersøgelse af den vederlagsfrie ordning foretaget af Enheden for Brugerundersøgelser til brug for styrelsen. Det er særligt graverende, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen helt har udeladt holdtræning i sine beregninger af produktivitet. Gennem mange år har alle parter, Danske Fysioterapeuter, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner, arbejdet for mere brug af holdtræning. Det er effektivt, øger antallet af behandlede patienter og giver sundhedsfaglig mening. Så kommer denne analyse, hvor målet er at fokusere på produktivitet, hvorpå holdtræningen udelades af målingerne. På den måde straffes fysioterapeuterne for at være effektive. I stedet for at konstruere beregninger der ensidigt stiller fysioterapeuterne i et dårligt lys, burde analysen være med til at rejse spørgsmålet om samfundets forventninger til udkommet af investeringen i fysioterapi. Så kunne parterne forholde sig til de politiske målsætninger og på baggrund af dem udvikle grundlaget for, hvordan vi sammen mest effektivt og med højst mulige produktivitet kan nå dem. Vi noterer os, at betydelige dele af analysen er fremkommet på baggrund af fortroligt talmateriale leveret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af Danske Regioner. Denne fremgangsmåde finder vi særdeles betænkelig, særligt fordi analysen offentliggøres lige op til de forestående overenskomstforhandlinger mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ignoreret, at reguleringen af taksterne på fysioterapiområdet er væsentlig mindre end lønudviklingen for en alternativ ansættelse som følge af, at reguleringen af taksterne ikke kompenserer for den lønudvikling, der følger af lokalløn, løntrinsstigninger mv. Dette er sket på trods af, at Danske Fysioterapeuter allerede i april måned har dokumenteret, at de praktiserende fysioterapeuter er underlagt krav om effektivisering af praksis. Vi finder, 2/2

18 at analysen er i bedste fald misvisende, i værste fald et partsindlæg i de kommende forhandlinger om overenskomsten. Rapporten opstiller gennemgående niveauer og udvikling for henholdsvis kiropraktik og fysioterapi ved siden af hinanden. Dette fører ved læsning af analysen til sammenligning af de to områder. Områderne er for forskellige til, at dette er meningsfuldt. Rapporten bør derfor opdeles, så de to områder beskrives hver for sig. Dertil kommer, at der gennem rapporten er en tendens til, at rapporten fremstiller og kommenterer områderne forskelligt til ugunst for fysioterapi. Det værste eksempel er på side 44, hvor der er kommenteret på figur 3.11 vedrørende udviklingen i et forbrugerprisindeks i forhold til priser på henholdsvis kiropraktor- og fysioterapiydelser. Udviklingen i priserne på de 2 områder har været tilnærmelsesvis ens (kiropraktorpriserne er steget marginalt mere end fysioterapipriserne). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen s kommentarer til udviklingen er, at fysioterapipriserne er steget 8 pct. mere end forbrugerprisindekset, og kommentaren til kiropraktorpriserne er, at de har fulgt udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2008 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør redegøre for, hvorfor der er denne forskel på beskrivelsen af områderne. Det undrer Danske Fysioterapeuter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker at anvende et europæisk inflationsbegreb, HCIP, på sundhedsydelser til at sammenligne udvikling i priser på henholdsvis kiropraktor- og fysioterapiydelser. HCIP kan kritiseres for at bygge på mange forskellige datakilder fra de europæiske lande med de udfordringer det medfører i form af sammenlignelighedsvanskeligheder i data. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør brug af partielle beregningsmetoder til at finde det teoretiske potentiale inden for fysioterapi. Endvidere anvender styrelsen følsomhedsberegninger at teste de forskellige scenarier, der har til formål at finde, hvordan potentialet maksimeres. Danske Fysioterapeuter bifalder, hvis det er muligt at få uddybet beregningsgrundlaget i boks 2.1. Endelig er vi af den opfattelse, at analysen ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til de politiske valg, der ligger bag den nuværende organisering. Analysen henviser til sundhedslovens formål, men det synes et noget ufyldestgørende grundlag for et afsnit med overskriften Sundhedspolitiske mål for praksissektoren. Det havde klædt analysen om netop dette afsnit havde udfoldet nogle af de mange politiske synspunkter, som ligger bag organiseringen. Her kan som eksempel nævnes Folketingets behandling af overdragelse af myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi til kommunerne (L141B, FT 2007/08 2. samling), ligesom de mange svar fra sundhedsministre gennem tiderne kunne have kastet lys over de politiske prioriteringer. 3/2

19 Specifikke kommentarer Nedenfor følger konkrete kommentarer. Resume og hovedkonklusioner Side 6, 3. afsnit: Det forekommer useriøst at kategorisere autoriserede sundhedserhverv som kiropraktorer og fysioterapeuter i samme gruppe som det udefinerede naturlæger. Side 7: Overordnet forekommer det ikke rimeligt, at der slet ikke fremgår nogen for form begrundelse af det nuværende system. Side 7 allernederst: Her havde det været oplagt, at man i en teknisk bemærkning havde erkendt forhold omkring forskellige patientgrupper (vederlagsfri). Kapitel 2: Side 15, Figur 2.1 Figuren på side 15 bygger på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt kiropraktorer og fysioterapeuter. Af den fremgår det, at 20 % af fysioterapiydelserne leveres til markedet uden for den regulerede praksissektor. Da undersøgelsen ikke er blevet testet for repræsentativitet, finder Danske Fysioterapeuter det bekymrende at konkludere, at det er tilfældet, at 20 % af fysioterapiydelserne leveres til markedet uden for den regulerede praksissektor. Side 19, Årlige vækstrater: Det anføres i analysen, at der i perioden 2001 til 2012 har været årlige realvækstrater i de offentlige udgifter på knap 3 % for almindelig fysioterapi og ca. 4 % for vederlagsfri fysioterapi. Danske Fysioterapeuter skal hertil bemærke, at formålet med opgørelse af realvækst må være at belyse, hvordan udviklingen i forbruget af fysioterapi har været, når der korrigeres for prisudviklingen, som i dette tilfælde er udviklingen i overenskomstens takster for behandlingerne. På side 20 omtales da også om udviklingen skyldes en udvikling i forbruget pr. patient eller i antallet af patienter. Danske Fysioterapeuter kan konstatere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke har valgt at bruge udviklingen i de faktiske takster som deflator, men derimod et forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik. Danske Fysioterapeuter finder, at styrelsens beregninger bør korrigeres i forhold til dette. 4/2

20 Endvidere undrer det os, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forklaringen af udgiftsvæksten kun har medtaget udviklingen fra 2001 til Styrelsen har udeladt, at udgiften pr. patient er faldet for både almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi fra 2008 til 2012 i faste priser. Dette bør anføres i analysen. Side 20, landesammenligning: Det forekommer en anelse pudsigt at udvælge netop Sverige og Tyskland som lande, vi normalt sammenligner os med, når andre lande som Island, Holland, Finland og Norge ligger på den anden side i opgørelsen. Kapitel 3: Side 21, 3. afsnit Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen referer til, at godt hver fjerde fysioterapeut leverer kun ydelser til det frie marked, jf. Tabel 2.1, men styrelsens figur 2.1 s. 15 viser, at 20 % af fysioterapiydelserne leveres til markedet uden for den regulerede praksissektor. Danske Fysioterapeuter forstår ikke, hvordan der er fremkommet to forskellige tal, når Tabel 2.1 og Figur 2.1 bygger på den samme undersøgelse. Side 26, det konstruerede mål og noten Danske Fysioterapeuter finder det besynderligt, at analysen helt afviser at inddrage kvalitetsaspektet i behandlingen, ligesom styrelsen afviser at tillægge patienternes vurdering betydning. Der er udviklet talrige metoder inden for den sundhedsøkonomiske teori til at måle dette, som styrelsen kunne have brugt, såfremt man havde haft interessen for det. Side 27, Opgørelse af antal timer: I boks 3.1. beskrives, at timer er en parameter i indikatorerne. Der henvises til, at oplysningerne herfra er hentet fra Danske Fysioterapeuters indtjeningsog omkostningsundersøgelse vedrørende Danske Fysioterapeuter skal gøre opmærksom på, at de af styrelsen anvendte tal ikke kan genfindes i Danske Fysioterapeuters undersøgelse, da denne undersøgelse ikke indeholder en opgørelse af arbejdstiden ift. fysioterapeutens behandlingskapacitet (under/over 30 behandlingstimer om ugen). Endvidere er det anvendte timetal i styrelsens rapport ikke behandlingstimer, men samlet arbejdstid. Der ses således ikke at være sammenhæng mellem behandlingskapacitet og styrelsens antagelse om timer for kapaciteter over 30 timer. Endvidere tages ikke højde for muligheden for anvendelse af vikar ved midlertidigt fravær. Danske Fysioterapeuter vil derfor henstille til, at definitionen af timer kvalificeres, og at der ikke henvises til foreningens undersøgelse som kilde. 5/2

21 Beregninger vedrørende antal behandlinger: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har generelt fjernet holdtræningsydelser fra beregningerne. Danske Fysioterapeuter finder, at dette er meget problematisk på flere måder. Dels fjernes et tilbud, som er en målsætning i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi. Dels vil de fysioterapeuter, som tilbyder holdtræning til flest mulige patienter, fremstå som mindre produktive i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen s potentialeberegning, fordi det kun vil være de mest behandlingskrævende patienter, der får individuel behandling hos disse fysioterapeuter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen s metode betyder således, at jo mere holdtræning, der gives, jo mindre effektiv fremstår fysioterapeuten, da det gennemsnitlige antal behandlinger for de resterende patienter stiger. Danske Fysioterapeuter kan oplyse, at det gælder for vederlagsfri fysioterapi, at antallet af patienter, der modtog holdtræningsydelser, steg fra at udgøre 32 pct. af patienterne i 2006 til at udgøre 53 pct. af patienterne i Antallet af holdtræningsydelser steg fra at udgøre 13 pct. af ydelserne (inkl. afstandstillæg) i 2006 til at udgøre 18 pct. af ydelserne i Danske Fysioterapeuter finder det endvidere problematisk, at styrelsen inddrager eksempelvis afstandstillæg og tillæg vedrørende behandling uden for normal åbningstid i sine beregninger. Side 28, Udgifter pr. behandling: Danske Fysioterapeuter finder ikke, at det er tydeligt i analysen herunder appendiks 1, hvorledes styrelsen når frem til sin konklusion om, at udviklingen i de offentlige realudgifter per behandling for fysioterapeuter er steget i perioden 2003 til Danske Fysioterapeuter vil bede om at få de data styrelsen har brugt. Danske Fysioterapeuter hæfter sig f.eks. ved, at figur 3.1. viser, at udgiften per behandling er faldet fra 2011 til 2012 for både speciale 51 og 62, men steget samlet. Danske Fysioterapeuter mener ikke, at medianyderen kan være relevant i en opgørelse af udviklingen i udgifter per behandling jf. anmærkningen til figuren. Igen er det et problem, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fjernet holdtræning fra beregningerne. Taksterne for holdtræningsydelser er lavere end for individuelle behandlinger. Det vil sige, at jo større andel af patienterne, der får behandlingen som holdtræning, jo større bliver gennemsnitsudgiften pr. behandling i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen s beregning. Side 29, Udgiften pr. patient: Styrelsen har i figur 3.2. opgjort, at udgiften per patient er steget for vederlagsfri fysioterapi fra 2005 til Danske Fysioterapeuter skal her gøre opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for adgang til vederlagsfri fysioterapi blev skærpet i 2005 vedrørende handicapkriteriet og vedrørende diagnoser og tilstande, der ikke er omfattet af ordningen. Ændringen blev 6/2

22 meldt ud til de alment praktiserende læger og praktiserende fysioterapeuter i efteråret Dette førte til, at gennemsnitsudgiften pr. patient steg for de patienter, der blev i ordningen, uden at fysioterapeuternes behandlingsmønster (målt som den gennemsnitlige udgift pr. patient i faste priser) ændrede sig. Dette er dokumenteret af overenskomstens parter i analyser (henholdsvis 2005 til 2006 og 2006 til 2007) af gennemsnitsudgiften for den gruppe af patienter, der blev i ordningen i 2 på hinanden følgende år (såkaldte gengangere ). Parterne var på denne baggrund enige om, at den økonomiske ramme pr. patient var overholdt på trods af den registrerede stigning i gennemsnitsudgiften pr. patient. Denne forklaring bør omtales i styrelsens rapport. I modsat fald vil dette afsnit i rapporten fremstå misvisende. Danske Fysioterapeuter finder ikke, at det er meningsfuldt at slå patienterne under de 2 specialer sammen og herudfra konkludere, at gennemsnitsudgiften per fysioterapeutpatient har været stort set uændret. Gennemsnitudgiften per patient er meget forskellig for de 2 specialer. Udviklingen må derfor udelukkende opgøres for hvert af de 2 specialer. Side 32, Antal behandlinger pr. time: Danske Fysioterapeuter finder, at opgørelsen af antal behandlinger pr. time er problematisk. Der kan være en række forklaringer på forskellene mellem fysioterapeuter, herunder forskelle i patientsammensætningen (f.eks. andelen af patienter med et svært fysisk handicap og patienter der er henvist til behandling i hjemmet). Endvidere har typen af behandlinger, herunder holdtræning betydning. Dette betyder, at produktivitetspotentiale-beregningen ikke er meningsfuld. Side 37 42, Længden af behandlingsforløb: Afsnittet beskriver længden på patienternes behandlingsforløb målt ved gennemsnitlige antal behandlinger pr. patient. For så vidt angår stigningen fra 2005 til 2009 for speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi), er der den samme forklaring som på stigningen i de gennemsnitlige udgifter pr. patient i samme periode som angivet ovenfor vedr. side 29 i rapporten. Endvidere er det igen ikke meningsfuldt at opgøre patienterne samlet, da patienterne er alt for forskellige. Udviklingen må derfor udelukkende opgøres for hvert af de 2 specialer. Side 38: Opdelingen af fysioterapeuterne i 3 grupper vedrørende deres patientsammensætning er en grov forenkling og ikke meningsfuld. Der er for stor forskel på patienterne. Opdelingen i 3 grupper udligner ikke disse forskelle. Hertil kommer, at indhold og effekt er altafgørende i forhold til sundhedsopgaven. Et produktivitetsbegreb på sundhedsområdet, som ikke tager højde for kvalitet og effekt, giver ikke mening. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens potentialeberegning (side 38 42) er derfor ikke meningsfuld. 7/2

23 Side 42 44, Overenskomstens ordning om regulering af honorarer: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at automatikken i den nuværende reguleringsordning i overenskomsterne indeholder uhensigtsmæssigheder. Ordningen regulerer 2 gange årligt overenskomsternes honorar på baggrund af udviklingen i nettoprisindekset (25 pct.) og de generelle lønstigninger på KTO-området (den særlige reguleringsprocent) (75 pct.). I figur 3.10 er vist udviklingen i henholdsvis den særlige reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner, nettoprisindekset og priserne (taksterne) på fysioterapiområdet. Det er yderst bemærkelsesværdigt, at figuren ikke viser udviklingen i reguleringsordningen på fysioterapiområdet, da det er denne reguleringsordning, der problematiseres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det kan oplyses, at stigningerne for reguleringsordningen fra 2000 til 2012 har været 26 pct., og således har været på niveau med stigningerne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens figur fra den særlige reguleringsordning vedr. de generelle lønstigninger på KTO-området. Hertil kommer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen helt har ignoreret, at stigningen i taksterne som følge af reguleringsordningen på fysioterapiområdet er væsentlig mindre end lønudviklingen på KTO eller Sundhedskartellets område som følge af, at reguleringen af taksterne ikke kompenserer for den lønudvikling, der følger af lokalløn, løntrinsstigninger mv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ignoreret dette på trods af, at Danske Fysioterapeuter den efter et møde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte dokumentation for, at overenskomstens reguleringsordning medfører en markant mindre stigning i taksterne end lønudviklingen. Eksempelvis medførte overenskomstens reguleringsordning en stigning i taksterne på 10,1 pct. i perioden 2007 til 2012, mens lønnen var væsentlig højere på KTO-området og Sundhedskartellets område. For en fysioterapeut ansat i kommunerne steg lønnen med 18,2 pct. (fysioterapeut basis i kommuner, bruttoløn inkl. tillæg, ekskl. overarbejde, LOPAKS). Samlet steg taksterne med 13,3 pct. som følge af reguleringsordningen og ekstra aftalte stigninger mellem overenskomstens parter i forbindelse med aftalen i 2008 om fornyelse af overenskomsterne. Stigningen i taksterne er således væsentlig mindre end stigningen i lønnen på f.eks. Sundhedskartellets område. De praktiserende fysioterapeuter er således underlagt et krav om løbende effektivisering af deres praksis, såfremt nettoindtægten skal følge med udviklingen på lønområdet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse er således misvisende. Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor styrelsen vurderer, at reguleringsordningen er uhensigtsmæssig. Er det størrelsen på udmøntningen, der er problematisk, eller er det, at der i det hele taget er en reguleringsordning på et område, hvor taksterne er fastsat i overenskomsten og ikke kan fraviges? 8/2

24 Danske Fysioterapeuter finder det uklart, hvordan styrelsens konklusion er motiveret. Side 46 47, Pris for overenskomstens ydelser: Det fremgår, at en fysioterapeut, der har aktivitet både inden for og uden for overenskomst tager den samme pris for de overenskomstmæssige ydelser, som en fysioterapeut, der kun har aktivitet inden for overenskomst. Danske Fysioterapeuter skal her gøre opmærksom på, at en fysioterapeut, som har ydernummer, er forpligtet til at tage den overenskomstmæssige pris for de overenskomstregulerede ydelser. Det vil klæde analysen at tydeliggøre de forhold, som yderne er forpligtet af i overenskomsten. Det anføres, at nye ydernumre er gratis for yderne. Det bør suppleres af en oplysning om, at der de seneste år kun er frigivet ganske få ydernumre på landsplan. Kapitel 4 Side 52 antalsbegrænsningen Denne beskrivelse bør suppleres af en oplysning om, at der de seneste år kun er frigivet ganske få ydernumre på landsplan. Side 55 geografiske krav Denne beskrivelse bør suppleres af en bemærkning om, at det er et offentligt formål er at sikre forsyningssikkerheden. Side 59 ejerskabsforhold Det anføres, at en liberalisering af ejerskabsforholdene kan bidrage til at sikre sundhedsdækning i yderområderne. Danske Fysioterapeuter oplever ikke, at det er et problem at dække yderområderne med fysioterapitilbud, og opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at komme med sin vurdering af spørgsmålet. Side 62, Omsætningslofter og deling af ydernummer: Beskrivelsen vedrørende deling af ydernummer er forkert. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til, at omsætningslofter er indført for ydernumre, der er delt siden 2008, og at ca. halvdelen af de delte numre under 30 timer er underlagt et omsætningsloft. Danske Fysioterapeuter kan oplyse, at beslutningen i 2012 om at give regionerne mulighed for at fastsætte omsætte omsætningslofter handler om ydernumre, hvor der anvendes en ansat fysioterapeut. Denne ordning omfatter både ydernumre over 30 timer og under 30 timer, og regionerne har truffet be- 9/2

25 slutning om omsætningslofter i alle tilfælde. Danske Fysioterapeuter kan endvidere oplyse, at deling af ydernumre indebærer, at en fysioterapeut får tilladelse til at dele sit ydernummer med en anden selvstændig fysioterapeut. Der kan fastsættes et omsætningsloft i denne forbindelse. Endelig kan det oplyses, at et ydernummer under 30 timer ikke nødvendigvis er delt. En stor del af ydernumrene er oprindeligt tildelt som ydernummer under 30 timer. Side 64, Fastsættelse af højestegrænser: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen angiver, at en højestegrænse kan fastsættes, hvis fysioterapeutens gennemsnitlige udgift pr. patient overskrider det regionale gennemsnit væsentligt. Det anføres endvidere, at der er en grænse på 25 pct. for kiropraktorerne. Danske Fysioterapeuter kan oplyse, at grænsen på fysioterapiområdet er 25 pct. for almindelig fysioterapi og 10 pct. for vederlagsfri fysioterapi. Endvidere er det på fysioterapiområdet muligt at fastsætte højestegrænser vedr. brug af enkeltydelser, selvom de generelle grænser ikke er overskredet. Kapitel 5 Side 71 akutte patienter Fysioterapeuterne er ifølge overenskomsten forpligtet til at behandle patienterne i den rækkefølge, de kommer ind under hensyntagen til akutte tilstande. Side 78 specialisering Det anføres, at flere fysioterapeuter uden for end inden for overenskomsten er specialiseret. Det har den naturlige forklaring, at fysioterapeuter ifølge overenskomsten er forpligtet til at kunne levere alle ydelser under overenskomsten Danske Fysioterapeuter imødeser, at analysen tilrettes, således at validiteten øges til gavn for den fremtidige debat om vilkårene for den fysioterapeutiske praksissektor. Vi ser i øvrigt frem til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer med oplæg om rapporten på vores hovedbestyrelsesmøde i december måned. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand 10/2

26 Aalborg Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Att. Sekretariatschef Bodil Brander Christensen Høring vedrørende kandidatuddannelse i fysioterapi ved Aalborg Universitet Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar i forhold til kandidatuddannelse i fysioterapi ved Aalborg Universitet. Danske Fysioterapeuter har med interesse læst Aalborg Universitets forslag til kandidatuddannelse i fysioterapi og kan støtte universitets vurdering af behovet for yderligere mulighed for kandidatuddannelse for fysioterapeuter. Sundhedsvæsenet efterspørger det i forhold til løsning af stadig mere komplekse sundhedsopgaver. Fysioterapeuterne efterspørger det i forhold til kontinuerlig kompetence- og faglig udvikling. Dato: 10. november kl@fysio.dk Tlf. direkte: Danmark fik i 2011 den første kandidatuddannelse i fysioterapi ved Syddanske Universitet etableret i tilknytning til det første og største forskningsmiljø for fysioterapirelevant forskning, Muskuloskeletal funktion og fysioterapi. Forud for dette var gået en årrække, hvor fysioterapeuter i stort tal havde efterlyst mulighed for overbygning på grunduddannelsen og været henvist til enten at rejse til udlandet eller søge de tværfaglige kandidatuddannelser. Med kandidatuddannelsen ved Syddansk Universitet fik danske fysioterapeuter endelig en dansk kandidatmulighed, og uddannelsen er en succes med stor søgning og høj gennemførelsesprocent. Med endnu et udbud gives der mulighed for ikke alene for, at flere fysioterapeuter kan opnå en kandidatgrad men også for, at en formel uddannelsesunderstøttet specialisering af fysioterapi. Såvel kommuner som regioner efterspørger, at fysioterapeuter i alle sektorer kan løse kliniske opgaver på evidensbaseret grundlag. Det fordrer, at fysioterapeuter supplerer den brede rehabiliteringstilgang med særlige specialerettede spidskompetencer, som gør det muligt at løse opgaverne omkostningseffektivt og med høj faglig kvalitet. Danske Fysioterapeuter er derfor meget tilfreds med, at der på Aalborg Universitet arbejdes med kandidatudbud, som med den faglige toning bidrager til, at endnu flere grene af fysioterapien kan sikres målrettet og uddannelsesbaseret faglig udvikling.