Børn& unge04. Vandglæde. Aktive pædagoger sætter liv i ungerne, men de små får for lidt motion. Stort tema om krop og bevægelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn& unge04. Vandglæde. Aktive pædagoger sætter liv i ungerne, men de små får for lidt motion. Stort tema om krop og bevægelse."

Transkript

1 24. februar årgang l Børn& unge04 Magert forlig i krisens tegn Hanne fik sine pensionspenge Glade og trætte pædagoger på efterløn Vandglæde Aktive pædagoger sætter liv i ungerne, men de små får for lidt motion. Stort tema om krop og bevægelse

2 OK-nyt med forhindringer Hanne fik sine pensionspenge Glade og trætte pædagoger på efterløn øjeblikket indhold habibas kamp for frihed Det er langt over sen- 24. februar årgang l BØRN& UNGE04 VANDGLÆDE Aktive pædagoger sætter liv i ungerne, TEMA bevægelse & krop getid, men den treårige pige Habiba (i rød trøje) står stadig på frihedspladsen Tahrir Square i Kairo og demonstrerer med sine søskende og forældre. Omkring hende er Egypten ved at forandre sig. Der kæmpes for helt basale frihedsrettigheder, demokrati og bedre lønninger, men for Habiba og hendes søskende er det mest af alt bare en fest. De har stået her i adskillige timer og viftet med flaget, mens egyptere igen og igen kommer forbi med kameraer og foreviger øjeblikket.»det er børnene, vi kæmper for,«siger en ældre mand, mens han lover at give sit blod i forsvaret for Egyptens frihed.»vi andre har brugt vores liv. Vi har ikke drømmene længere. Det har de unge. Det er deres Egypten,«siger han. To dage senere meddeler Egyptens præsident Hosni Mubarak, at han BØRN&UNGE Blegdamsvej København Ø Telefon: Ansvarshavende redaktør Ida Thuesen Nielsen (ITN) Redaktionschef Lene Søborg (SØB) Journalister Vibeke Bye Jensen (BYE) Steffen Hagemann (SBH) Trine Vinther Larsen (TVL) Signe Strandby Nielsen (SIN) Layout Eva Krebs Larsen (EKL) Korrektur Karen Altschul Forsidefoto Jeppe Carlsen Annoncer Marianne Földvary (MAF) Niels Juul Pedersen (NJP) Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag: ISSN: Udgiver Blegdamsvej København Ø Telefon: (kl. 9-15) Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Kim Morten Jørgensen Faglige sekretærer Allan Baumann Lasse Bjerg Jørgensen Lis Pedersen Tonny Andersen Foto: Hung Tien Vu 14 " Faktisk er lusene ligegyldige. De giver kun anledning til, at vi kan nusse hinanden i håret, hvad vi har godt af. Nej, det er mangel på fysisk aktivitet, der virkelig er farlig. Mads Brodersen, motorikkonsulent Artikler 4 OK 2011: Meget lidt at hente 6 Ny uddannelse i mindre børn 7 Hanne fik sin pension 36 Fire nye efterlønshistorier 10 Intro 12 Her er bevægelse et stort hit Pædagogerne i Børnehuset Ønskeøen har omdannet institutionen til et sted, hvor børnene må gøre alt det, der er godt for deres kroppe. 14 Jord i hovedet gør klog Pædagogerne skal tænke anderledes for at overvinde de barrierer for fysisk aktivitet, som præger mange daginstitutioner. Det mener motorikeksperten. 17 Alt for lidt gang i den Uanset om børn går i traditionelle børnehaver eller i idrætsbørnehaver, bevæger de sig alt for lidt, viser en undersøgelse blandt syv fynske børnehaver. 20 idrætsinstitutioner i fart Idrætsinstitutionerne har sat fokus på udviklingen efter uheldige tal fra kritisk undersøgelse. 22 Dødbold hver eneste dag Faste rutiner er sagen, hvis man skal have større børn til at bevæge sig. I Læborg SFO spiller de derfor dødbold hver eneste dag året rundt. 26 Med fotografens øjne Børn&Unges fotograf Jeppe Carlsen er taget en tur rundt i landet for at fotografere pædagogers fysiske aktiviteter med de store skærmafhængige børn. går af. Tekst og foto: Kaare Sørensen men de små får for lidt motion. Stort tema om krop og bevægelse Børn&Unge 2011 Børn&Unge udkommer 22 gange i år. Bladet udkommer i følgende uger: 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Vi gør opmærksom på, at alle artikler og læserindlæg, lægges på boernogunge.dk og derfor optræder frit tilgængeligt på internettet. Hvis du har problemer med leveringen af Børn&Unge, skal du sende en mail til: Faste sider 34 Opslagstavlen 39 Tegneserie 40 Læserbreve 41 BUPL mener Vi kan hente god inspiration hos vores nordiske naboer i forhold til at få en moderne ligelønslov, skriver BUPL s næstformand Birgitte Conradsen. 42 Nye fagbøger Illustration: Larsen Et Rasmussen BØRN&UNGE NR februar 2011

3 OK 2011 Reallønnen sikret men først i 2012 Der bliver ingen lønstigninger til de kommunalt ansatte i år, men næste år stiger lønnen 2,65 procent. Pædagogerne får 20 millioner ekstra, og det er en indrømmelse af, at pædagogerne har et lønproblem, siger professor Jesper Due. Det mener BUPL også. Af Steffen Hagemann, D et bliver først næste år, pædagogerne og de andre offentligt ansatte vil få en lønstigning. Der er til gengæld udsigt til en stigning, som sikrer reallønnen og måske endda giver en lille forbedring af privatøkonomien. Lønnen stiger nemlig 2,65 procent i 2012, mens priserne kun forventes at stige med 2 procent. Det er resultatet af weekendens forlig mellem Kommunernes Landsforening (KL) og KTO det kommunale forhandlingsfællesskab, som BUPL er en del af. I år betaler de offentligt ansatte fuldt og helt den gæld, som reguleringsordningen har skabt. Pædagogernes forhandlere er mødt op til overenskomstforhandlingerne med en gæld på 1,23 procent, som bliver betalt ved at holde lønnen helt i ro resten af året. Professor og arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet kalder resultatet et vedligeholdelsesforlig.»det flugter med det statslige område. Der er ingen forskel og ingen overraskelser. Rammen er den samme,«siger han. Efter halvandet døgns forhandlinger kan aftalen skrives under af lærerformand Anders Bondo Christensen (t.h.) og KL-forhandler Michael Ziegler, mens BUPL-formand Henning Pedersen ser til. Glæden over at få en aftale i hus er stor, men ingen jubler over indholdet. Arbejdsgiverne har fået sendt deres mere kontroversielle krav, blandt andet om mere individualisering af løndannelsen, i udvalg til bedre tider, anfører Jesper Due»Arbejdsgiverne har ikke haft en interesse i at sparke til folk, der ligger ned. Finansministeren har heller ikke ønsket at lægge sig ud med offentligt ansatte i et valgår,«siger Jesper Due. nådigt sluppet. BUPL s formand Henning Pedersen har let ved at holde armene nede, når han vurderer forliget.»det er ikke et resultat, som vækker den vilde begejstring. På den anden side ligger det tæt på de forventninger, vi havde,«siger Henning Pedersen, der dog ser positivt på lønstigningerne i 2012.»Vi får lidt mere, end jeg havde forventet, i det andet år, hvor vi kommer op på en lønudvikling, som skulle følge prisudviklingen. Hvis alt går vel, skulle reallønnen være sikret i det andet år. Jeg synes, det er nådigt sluppet i forhold til den økonomiske krise,«siger Henning Pedersen. Han glæder sig over, at de seniordage, man fik ved sidste overenskomstforhandling, nu gøres permanente. Og at tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter nu mindst har seks måneders opsigelsesvarsel. Det bliver også muligt at forhandle lokalløn til arbejdsmiljørepræsentanter, en mulighed som tillidsrepræsentanterne allerede har.»resten er projekter og hensigtserklæringe, som ikke giver forbedringer til vores medlemmer her og nu,«siger Henning Pedersen. et lille skridt mod ligeløn. Onsdag, efter deadline på dette nummer af Børn&Unge, forhandlede BUPL sine egne krav på plads. Her var på forhånd afsat 0,3 procent, svarende til omkring 50 millioner kroner for BUPL s vedkommende, men weekendens forhandlinger i KTO gav pædagogerne 20 millioner kroner ekstra. Heraf er BUPL s andel 13 millioner kroner.»det noterer jeg som en erkendelse af, også fra KL s side, at pædagoger har et lønproblem, ellers var de aldrig gået med til det. Det er vigtigt, for KL s politikere har haft meget travlt med at sige, at der ikke er noget ligelønsproblem,«siger Henning Pedersen. Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix Men beløbet er så lille, at det ikke bliver muligt for alle pædagoger at mærke en forbedring, understreger BUPL s formand.»men værdien kan komme senere, og nu tager vi det med som et lille bitte, bitte skridt,«siger Henning Pedersen. Dermed har BUPL fået opfyldt et af sine væsentligste mål med dette års overenskomstforhandlinger, nemlig at få den første indrømmelse, som kan bringe pædagogerne tættere på ligeløn. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due mener også, at BUPL har fået taget hul på sit ligelønsprojekt.»pædagogerne har fået en indrømmelse, der gør, at man kan forfølge sit mål. Nu er det et fuldstændig legitimt krav. Dels er det dokumenteret i lønkommissionen, dels er det imødekommet. Det er en væsentlig markering, som retfærdiggør den argumentation, BUPL har haft,«vurderer Jesper Due. //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// KTO-aftalen om generelle lønstigninger Generelle lønstigninger Aftalte generelle lønstigninger Reguleringsordningen I alt Kilde: KTO-forliget 19. februar 2011 BUPL har forhandlet sine særlige krav til overenskomsten onsdag den 23. februar. Hvordan det gik, kan du læse på Kampen om smulerne Ved redaktionens slutning var der endnu et par dage til BUPL s egne forhandlinger om pædagogernes og ledernes overenskomster. Igen så det svært ud. Arbejdsgiverne havde på forhånd sagt nej til alle BUPL s krav, og der var kun meget lidt at forhandle om. Kommunernes Landsforening (KL) havde på forhånd meldt ud, at de 63 millioner kroner, som pædagogerne fik, til at forhøje pensionen. Alligevel ville BUPL prøve at holde ligelønsdebatten på sporet ved i første omgang at hæve pædagogfaget op på en højere startløn. Resten af pengene kunne så bruges på at forhøje pensionen. Det har fra starten af overenskomstforhandlingerne været BUPL s helt klare krav, at pæda- 1. år 0 % 0 % 0 % 2. år 1,91 % 0,74 % 2,65 % //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// gogerne skulle have mere i lønningsposen, fordi de får meget mindre end andre med tilsvarende uddannelser. Men at pædagogerne er havnet i en ligelønsfælde, som BUPL har hævdet, er totalt prellet af på arbejdsgiverne. Henning Pedersen sagde efter de første forhandlinger for ti dage siden, at han trods alt blev ved med at tro på, at der kunne tages et lille bitte skridt i den rigtige retning mod en mere retfærdig løn til pædagoger.»jeg synes personligt, at kunne vi bruge de få penge, der er, på at løfte startlønnen, vil det være noget, der peger i retning af, at man hæver pædagoggruppen en lille smule.«vbj DET SIGER DE ANDRE Købekraften bevares»det er et resultat, hvor jeg mener, at vi alene gennem de generelle forhandlinger kan sikre købekraften. Vi vidste, at vi fik et nul-år det første år. Men man kan sige, at det er fordi, vi fik ekstraordinært gode lønstigninger i I år to skulle vi gøre, hvad vi kunne for at bevare købekraften, og det er lykkes. Anders Bondo, formand KTO og Danmarks Lærerforening, til folkeskolen.dk. Større forhøjelser end forventet»det bedste, man kan sige om forliget, er næsten, at der kom et forlig. Og så skal man hæfte sig ved, at der i overenskomstens andet år kommer større lønforhøjelser, end de fleste har ventet. Vi erkender blankt, at vi ikke kan sikre reallønnen i 2011, men det kan vi efter alt at dømme i Dennis Kristensen, formand FOA, i en pressemeddelse. Ligelønsproblem anerkendes»aftalen er ikke noget at prale af, men jeg er meget tilfreds med, at vores krav om en særlig pose penge til Socialpædagogerne er blevet mødt med anerkendelse. Vi rejste kravet om en særlig begunstigelse af socialpædagogerne under arbejdet med Lønkommissionen. Det er ganske vist ikke en stor pose penge, men anerkendelsen af vores særlige ligelønsproblem er værd at tage med. Benny Andersen, formand Socialpædagogernes Landsforbund (SL) i en pressemeddelse. Vi ramte plet»det er et økonomisk ansvarligt resultat, som på lønsiden tager udgangspunkt i vores forventninger til den private lønudvikling. Vi skal sørge for, at kommunerne ikke bliver lønførende. Omvendt skal vi sørge for, at det kommunale arbejdsmarked ikke bliver et sekunda-arbejdsmarked. Det mener jeg, vi har ramt med aftalen. Michael Ziegler (K), formand for Kommunernes løn- og personaleudvalg til Ritzau. Fagforeningerne er færdige»bupl har brugt mange og jeg gentager mange penge for at undersøge, hvad vi pædagoger vil have i forbindelse med OK11. Nu viser det sig, at vi igen har tabt, der er ikke flere penge til løn. Jeg mener, at fagforeningerne er færdige og har udspillet deres rolle. Jens Hansen, pædagog, på Fagforeningen er dig selv»ja, så er det jo ekstra vigtigt at blive i sin fagforening og sørge for at være bare lidt aktiv, så vi kan vise omverdenen, hvorfor netop vi skal have mere i lønningsposen. Og det er ikke nok bare at betale sit kontingent og tro, at så må BUPL klare resten. For sagen er jo, at vi er BUPL, og det er kun, når vi står sammen og taler højt sammen, at vi bliver hørt. Greth Skelgaard, pædagog, på 4 BØRN&UNGE NR februar

4 Privatøkonomi uddannelse STØJ? Køb på nettet: SoundEar, opslagstavler, lydlofter eller skærmvægge. Alpha Akustik Aftal besøg: Pædagogisk træf 2011 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved 4. november For du skal til BUPL s pædagogiske træf og møde kolleger fra hele landet. Du kan desuden opleve spændende faglige oplæg, politisk debat og workshops om kreativitet og forebyggelse i det pædagogiske arbejde. ann_bu_enkelt_tekstside.indd :30:20 til dine nøgler bestil på: Hvis en pædagog går på efterløn som 60-årig, mister hun kr. om året i pension resten af sit liv. Det viser en beregning, som Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) har lavet. Af Johan Rasmussen Efterløn koster kassen Når en pædagog går på efterløn, er konsekvensen, at hun resten af sit liv har færre penge til sig selv. Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) har regnet på, hvor meget mindre pensionsopsparingen bliver, hvis et medlem går på efterløn som 60-årig, frem for at vente med at gå på pension som 65-årig. En årlig ferie eller bare lidt færre penge i dagligdagen resten af livet kan være prisen for at gå på efterløn. Mere præcist vil et typisk medlem få kroner mindre om året i pension resten af sit liv, hvis hun går på efterløn som 60-årig. Hvis hun går på efterløn, når hun er 62 år, får hun kroner mindre om året. I regnestykket har PBU brugt en fiktiv pædagog med fuldtidsjob, som har haft en almindelig pensionsopsparing, fra hun var 24 år. Når hun går på pension som 65-årig får hun i dette tilfælde en såkaldt livrentepension. Det er et fast årligt beløb resten af livet på kroner før skat. Når man går på efterløn, stopper man med at idbetale bidrag til pensionen, og det er det, der koster kassen.»det er relativt dyrt at ophøre med at betale bidrag i dette tilfælde knap 10 procent af pensionen for at stoppe med indbetaling tre år før pensionering,«siger ansvarshavende aktuar i PBU Jan Buschardt. Han opfordrer medlemmerne til at overveje, hvornår de vil holde op med at arbejde, og hvilken pensionstilværelse de forventer, og derefter regne på, om de sparer nok op til pension.»hvis man har lyst til at rejse, bør man lige tænke igennem, om man har råd til det, eller man skal henvende sig til pensionskassen for at få rådgivning,«siger han. De ved det godt. Lis Pedersen, der er medlem af BUPL s forretningsudvalg og formand for BUPL s a-kasse, mener, at pædagoger, der går på efterløn, udmærket er klar over, at de får færre penge til sig selv som pensionister.»mange går på efterløn, fordi arbejdspresset er blevet for stort. Nogle orker efterhånden kun at gå på arbejde og sove, og så vil de ikke fortsætte med at arbejde for at få kroner mere til sig selv om måneden,«siger hun. Hun er dog enig i, at medlemmerne tidligt i karrieren skal tænke over, hvilket liv de vil leve, når de går på pension.»hvis du vil fastholde din nuværende økonomi, når du går på pension, skal du måske indbetale flere penge på din pensionsopsparing. Det er noget, du skal begynde på, når du er ung, for det er for sent at spare særlig meget ekstra op de sidste år af arbejdslivet,«siger Lis Pedersen. Læs også pædagogernes egne efterlønshistorier side Pensionskassens regnestykke Regnestykket er baseret på en typisk pædagog, der går på pension som 65-årig: Hvis hun går på efterløn som 60-årig og stopper med at betale bidrag til sin pensionskasse, får hun en årlig livrentepension fra PBU på kroner om året, når hun går på pension. Hvis hun går på efterløn som 62-årig og stopper med at betale bidrag til sin pensionskasse, får hun en årlig livrentepension fra PBU på kroner om året, når hun går på pension. Hvis hun ikke går på efterløn, men arbejder og betaler ind til pensionskassen, til hun er 65 år, får hun en årlig livrentepension på kroner om året. Kilde: PBU 2011 Master i 0-8-årige En ny masteruddannelse vil opkvalificere pædagoger, der arbejder i vuggestuer, børnehaver, SFO er og indskolingen. Af Vibeke Bye Jensen, / Foto: Colourbox Arbejdet i vuggestuer, børnehaver, SFO'er og indskolingen bliver stadig mere differentieret og specialiseret. Pædagoger passer ikke bare børn. De sørger for, at børn udvikler forudsætninger for et godt liv i skolen og i resten af deres tilværelse. Derfor har pædagogerne brug for mere viden om nye teorier og metoder. Det skal en ny master uddannelse i dagtilbudspædagogik hjælpe med til. Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik, som den nye uddannelse hedder, begynder til efteråret på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i København og Aarhus og har plads til 30 studerende. Stig Brostöm fra DPU står for uddannelsens indhold og skal selv undervise. Han mener, at masteruddannelsen skal kvalificere pædagoger til at klare de udfordringer, der ligger i pæda gogikken for de 0-8-årige børn.»pædagoger har fået flere funktioner. Som pæda gog ude på gulvet må man derfor have langt flere kompetencer end tidligere. Man skal i langt højere grad bevidst kunne reflektere over egen pædagogik, man skal kunne dokumentere den og redegøre for den. Den tendens vil yderligere blive strammet. Det kræver, at pædagoger udvikler nye og flere kompetencer,«siger han. Pædagoger og ledere får hele tiden nye funktioner og behov for mere viden, fordi for eksempel områdeledelse, nye former for organisering samt pædagogers placering i indskolingen kræver, at de har flere teoretiske og metodiske kvalifikationer, mener Stig Broström.»I daginstitutionerne og skolen vil pædagoger mere og mere blive udvalgt til at varetage særlige indsatser. Vi har allerede sprogpædagoger, og det vil blive mere udbredt, at pædagoger skal varetage opgaver i forhold til de andre læreplans temaer, som de skal implementere og kvalificere kollegerne til at arbejde med i det daglige pædagogiske arbejde. Det får de brug for at videre- og efteruddanne sig til,«siger han. anerkendelse af pædagoger. Det er ikke meningen, at masteren skal uddanne pædagoger væk fra faget. Derfor er den professionsrettet, forklarer Stig Broström.»Man skal blive bedre til det, man gør i forvejen. Så vi satser på, at man både får kvalificeret sig selv og det område, man arbejder med,«siger han. DPU tilbyder denne uddannelse for at sende et signal om, at småbørnspædagogikken skal have en skarpere profil og et fagligt løft.»masteruddannelsen er en anerkendelse af, at dagtilbudspædagogik bliver betragtet som betydningsfuld, og det er en anerkendelse af pædagogers energiske, daglige arbejde,«siger Stig Broström. Læs mere om masteruddannelsen på Ingen master på badebillet Masteruddannelsen på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i København og Aarhus har plads til 30 studerende. Den består af fire moduler og tager to år. Man kan tage uddannelsen, mens man arbejder, da undervisningen vil ligge på 10 fredage i løbet af hvert modul. Men da det samtidig er et fuldtidsstudie, som ifølge Stig Broström ikke kan tages på en badebillet, må man påregne, at der i perioder vil være behov for at kunne skaffe orlov til sammenhængende studietid. Hvert modul koster cirka 1000 kroner. På første modul vil underviserne være Stig Broström, Ole Henrik Hansen og Anders Skriver Jensen, som alle er fra forskningsenheden Barndom, læring og didaktik (småbørnsforskning) på DPU. På de følgende moduler vil der blive suppleret med andre forskere og undervisere fra DPU. 6 BØRN&UNGE NR februar

5 ringer til PBU for at få en forklaring. skal de unge ikke beskyttes? Hvorfor er det PENSIONSFÆLDEN KLAPPEDE nyt fra nettet Invester i indeklimaet og børnene BUPL og Danmarks Lærerforening opfordrer oppositionen til at investere i indeklimaet i skoler og skolefritidsordninger, hvis de vinder valget, alle venter på. Af Vibeke Bye Jensen, Pension Hannes pension er reddet 6 BØRN&UNGE NR SEPTEMBER 2010 tabte kroner Hanne Vahl Giersing er glad for sit arbejde, men lider af tinnitus og kan ikke arbejde ret meget længere. Det har store koncekvenser for hendes pensionsopsparing. Hanne HVAD ER GENNEMSNITSRENTE? En fast gennemsnitsrente, som er fastsat af Finanstilsynet. P.t. er renten 1,6 procent. Det betyder, at PBU skal sørge for, at der hvert år tilskrives 1,6 procent i rente af din opsparing. Hvis der kan gives mere end 1,6 procent i rente, gives resten som bonus. PBU skal sørge for, at der altid er lagt penge til side til de udsving, der er på markedet, sådan at opsparerne mindst kan få 1,6 procent i rente. Særligt efter en finanskrise betyder det, at der skal lægges penge til side. Det forringer muligheden for bonus. I det kommende lange stykke tid forventes det ikke, at gennemsnitsrenten vil være højere end 1,6 procent. Kilde: Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til PBU på tlf: Pensionsopsparing og tal er ikke noget, som 58-årige Hanne Vahl Giersing fra Øster Skerninge på Sydfyn forstår sig så meget på. Men da hun sidste år får det årlige overblik over sin pensionsopsparing, lægger hun godt nok mærke til afkastet.»jeg så, at der stod minus kroner. Det kiggede jeg lidt på og undrede mig,«fortæller Hanne Vahl Giersing, der har været pædagog siden er et dårligt år for pensionskasser generelt, også for pædagogernes pensionskasse, PBU. Pensionskassen må se næsten en femtedel af formuen forsvinde, mens aktiemarkederne styrtdykker, og desperate regeringer over hele kloden pumper milliarder ud for at redde økonomien. For Hanne Vahl Giersing betyder 2008, at afkastet af hendes pensionsopsparing ender på minus kroner for at være helt nøjagtig. Det svarer til et minus på godt 20 procent af hendes samlede opsparing. Året efter, i 2009, er heller ikke et godt år for Hanne Vahl Giersings pension. Et afkast på minus kroner forringer hendes opsparing yderligere. En femtedel af Hanne Vahl Giersings pensionsop sparing forsvandt på grund af finanskrisen. Men da aktierne steg igen, fulgte Hannes pensionsopsparing ikke med op. Hun er blevet offer for en pensionskasseregel, der skulle beskytte hende. Af Steffen Hagemann, / Foto: Hung Tien Vu Hanne spørger sine kolleger i Ollerup Børnehus, hvordan deres opsparing ser ud, da hun i maj i år får sin oversigt fra PBU. Ingen af hendes kolleger kan berette om et negativt afkast på pensionen i Tværtimod har de fleste af dem fået stort set de penge igen, som de tabte i Bare ikke Hanne. Så hun bliver vred og Forklaringen på, hvorfor Hannes pensio ikke gav et positivt afkast i 2009, er, at hu er født på det forkerte tidspunkt. Her dele hun skæbne med omkring 500 andre PBU medlemmer, der rundede 57 år fra 1. oktobe 2008 til 1. april Hanne blev 57 år den 9. marts Sam me dag blev vilkårene for hendes pensions opsparing ændret. I stedet for at have en pensionsordning med en rente, som fulgte markedets op- og nedture, blev renten på Hannes opsparing låst fast på en gennemsnitsrente. Den skulle sikre, at pensionen beholder sin værdi, når aktiemarkederne falder. Men for Hanne betød det, at hendes pension ikke steg i værdi, da aktiemarkederne i 2009 genvandt deres styrke.»jeg får ingen glæde af de stigninger, der er kommet, fordi jeg er kommet på den ordning. Den er lavet for at beskytte os, men har haft den modsatte virkning,«siger Hanne Vahl Giersing. EFTERLYSER INFORMATION. Hun ville gerne have haft mere information om, hvad hendes pensionsordning betød og måske en mulighed for at vælge gennemsnitsrenten fra. Men samtidig erkender hun, at hun ikke ved nok om pensionsregler og tal til at kunne foretage et kvalificeret valg.»men jeg synes, det er en underlig ordning. Jeg forstår godt, at det er for at beskytte os, men jeg synes, den er lidt mærkelig. Hvorfor kun de gamle? Hvad nu hvis jeg blev ved, 7 Weekendpension for dig der vil spare mere op Læs mere på weekendpension.dk eller ring Nemt at holde i hånd - også om vinteren Refleks - sikkerhed i gråvejr og mørke Gør noget ved indeklimaet, spar på energien, sæt gang i væksten, og ikke mindst gør noget godt for børns læring, udvikling og sundhed. Det opfordrer BUPL og Danmarks Lærerforening (DLF) oppositionspartierne til, hvis de vinder det folketingsvalg, der skal holdes i år. Sammen har de to organisationer sendt et brev, hvor de gør opmærksom på, at der er meget at hente, hvis man forbedrer de fysiske rammer i skoler og daginstitutioner. Forskningen viser nemlig, at indeklimaet og de fysiske rammer har stor betydning for børns læring og udvikling, siger Kim M. Jørgensen, medlem af BUPL s forretningsudvalg.»der er masser af dokumentation for, at dårlige fysiske rammer har negativ indvirkning på børns læring. I BUPL vil vi selvfølgelig også sætte fokus på, at daginstitutioners bygningsmæssige beskaffenhed har indvirkning på de yngre børns udvikling og kreativitet. Men nu har vi indledt det samarbejde med lærerne for at gøre opmærksom på, at vil man have verdens bedste folkeskole, skal man også gøre noget ved de fysiske rammer,«siger han. BUPL vil senere arrangere en temadag eller konference, hvor man sætter fokus på indeklimaet og de fysiske rammer overalt, hvor børn opholder sig. Sæt gang i væksten. I brevet til politikerne gør BUPL og DLF opmærksom på, at politikerne ikke bare kan gøre noget godt for børnene. De kan også gøre noget for at spare på energien og sætte gang i væksten ved at give kommunerne lov til at investere i renovering af bygninger og ventilationsanlæg. Og så er det hele faktisk udgiftsneutralt. I brevet forklarer de to fagforbund hvordan: Vi har en fin ordning, hvor investeringer i bedre indeklima og miljø kan igangsættes under samarbejdsmetoden ESCO (Energy Saving Company). Et privat firma finansierer og udfører energiopgaverne og efterfølgende får de deres investering retur ved de penge, der spares på el- og varmeregningen. Som vi ser det, er problemet, at få kommunerne til at igangsætte projekterne, og her mangler der kapital til at komme i gang. Hvis det bliver muligt for kommunerne at låne penge hos staten og tilbagebetale i takt med besparelserne, tror vi virkelig, der kan komme gang i arbejdet. Hanne Vahl Giersing mistede kroner under finanskrisen. Hendes pensionsopsparing blev ramt af en regel, der var tænkt som en hjælp. Men nu får hun alle de tabte penge igen. Af Steffen Hagemann, / Foto: Hung Tien Vu B revet kom lidt forsinket til at være en julegave. Men midt i januar fik Hanne Vahl Giersing et glædeligt brev. Det kom fra hendes pensionskasse, PBU, og fortalte, at hun kan se frem til at have lidt flere penge til pensionen. Faktisk vil den 58-årige pædagog få et tilskud til sin pension på kroner. Dermed har PBU givet hende de kroner tilbage, som finanskrisen kostede hende. Med rente.»jeg er superlykkelig over det. Det er helt vildt dejligt, at det blev sådan, at jeg faktisk fik alle pengene igen,«siger Hanne Vahl Giersing. fastlåst i bølgedal. Finanskrisen var hård ved PBU, som den var ved de fleste danske pensionskasser. I 2008 tabte PBU omkring en femtedel af formuen, da aktiemarkederne styrtdykkede. Samtidig blev Hanne Vahl Giersing og 500 andre PBU-medlemmer offer for ualmindelig dårlig timing. De fyldte nemlig alle sammen 57 år i perioden fra 1. oktober 2008 til 1. april Dengang havde PBU en regel om, at man automatisk overgik til en gennemsnitsrente, når man fyldte 57 år. En gennemsnitsrente sikrer, at pensionen beholder sin værdi, når aktiemarkederne falder. Men for Hanne Vahl Giersing og de 500 andre betød det, at de blev fastlåst i finanskrisens bølgedal. Og da aktiemarkederne steg igen i 2009, fik de ikke glæde af opturen, fordi renten på deres pensionsformue var låst fast. PBU har siden ændret reglen. Nu bliver ens opsparing først sikret mod finansmarkedernes udsving, når man går på pension. en glad direktør. PBU s direktør Leif Brask Rasmussen er rigtig glad for, at det er lykkedes PBU at få rettet op på de 500 uheldige pædagogers pensionsopsparing.»vi havde en ordning, der beskyttede folk troede vi. Men så er det dejligt, at vi nu kan ligestille dem med de andre, der har den overgangsordning,«siger Leif Brask Rasmussen og påpeger, at den økonomiske håndsrækning kun kan lade sig gøre, fordi PBU er medlemsejet. Et af medlemmerne, Hanne Vahl Giersing, er i hvert fald glad for, at medlemmerne kan have indflydelse.»det er utrolig positivt, at det er blevet hørt, at vi har råbt op,«siger hun. Den økonomiske saltsvandsindsprøjtning til pensionen betyder dog ikke noget for hendes fremtidsplaner. Hun går stadig på efterløn, når hun i marts 2012 bliver 60 år. Børn&Unge skrev første gang om sagen i 2010, hvor Hanne Vahl Giersing kontaktede redaktionen og var vred over, at hun mistede så mange penge. I dag er hun meget tilfreds med, at hun er blevet hørt, og at problemet er blevet løst. Gennemsnitsrenten Med en gennemsnitsrente svinger pensionen ikke med markedets udsving. Renten er fastsat af Finanstilsynet og er p.t. på 1,6 procent. Det betyder, at PBU skal sørge for, at der hvert år tilskrives 1,6 procent i rente af din opsparing. Hvis der kan gives mere end 1,6 procent i rente, gives det som bonus. PBU skal sørge for, at der hele tiden er lagt penge til side til de udsving, som er på markedet, så pensionskassen mindst kan give 1,6 procent i rente. Særligt efter en finanskrise betyder det, at der skal lægges penge til side. Det betyder igen mindre bonus. I det kommende lange stykke tid forventes det ikke, at gennemsnitsrenten vil være mere end 1,6 procent. Kilde: 8 BØRN&UNGE NR februar

6 Tema: krop og bevægelse Jo mere børn bevæger sig, jo bedre klarer de sig i skolen. Pædagoger spiller en stor rolle, når børn skal lære at bevæge sig. Men børn bevæger sig for lidt i institutionerne, og pædagoger kan blive bedre til at sætte fut i ungerne. Børnehuset Ønskeøen er indrettet, så børnene konstant inspireres til bevægelse. Og det virker. Der er vild gang i de små kroppe overalt. Kom med til Børnehuset Ønskeøen i Odense, hvor indretningen og pædagogikken bærer stærkt præg af, at børnene skal bevæge sig så meget og så varieret som muligt. Mød eksperten, der ønsker at sætte fut i pædagogerne. Drop angsten for det farlige. Kast jer og ungerne ud i den vilde leg, siger han. Undersøgelse viser, at børnehavebørn bevæger sig meget mindre, end de skal. Forsker opfordrer kraftigt pædagogerne til at sætte mere fokus på krop og bevægelse. I Læborg SFO spiller de dødbold hver eneste dag. Leder Steen Nielsen bruger fysiske aktiviter bevidst pædagogisk. Fotograf Jeppe Carlsen rejste landet rundt for at fotografere pædagogers fysiske aktiviteter, som både varmer ungerne op og køler dem ned til frysepunktet. Aktive børn bliver klogere 10 BØRN&UNGE NR februar

7 ejligt Tema: krop og bevægelse Pædagogerne i Børnehuset Ønskeøen i Odense har omdannet institutionen til et sted, hvor børnene må gøre alt det, der er godt for deres kroppe og for deres forud sætninger for at lære. Af Vibeke Bye Jensen, / Foto: Hung Tien Vu Børnehuset Ønskeøen er en 'må godt-institution'. Hvor man i andre institutioner ikke vil have leg og løb i den lange gang, indretter pædagogerne i Ønskeøen den med en motorikbane, så børnene kan løbe, trille, hoppe, springe og slå kolbøtter. Andre dage er der mulighed for boldspil eller for at lave kontorstolsrace. Hvor er det dejligt, at I kan lide børn Den lange gang er som designet til at løbe på. Og i Børnehuset Ønskeøen må børnene gerne løbe, hoppe, trille, køre på kontorstole og spille bold i brug for, og derfor indretter vi os, så rammerne understøtter bevægelse og kroppens udvikling. Vi ved, at masser af fysisk aktivitet udvikler børnene motorisk, og at det er forudsætningen for, at de kan lære noget,«madrasserne. Det er ikke for fjollet. Og når børnene ser, at vi synes, at det er sjovt, og at det er tilladt, tør de også meget mere,«siger daglig leder Lene Jepsen Borg. Fem af pædagogerne er uddannet motorik- relevant for aldersgruppen ind i fællesskab,«siger hun. For to timer siden var personalerummet ryddet for borde og stole, og der var indrettet massagebod, hvor børnene masserede hin- gangen. Faktisk må børnene hellere end gerne siger hun. vejledere, og det betyder, at de har et fælles- anden og fik fodbad. bevæge sig så meget som muligt over det hele. Også i vuggestuegruppen har de indrettet skab om, at grundlaget for børns udvikling»og så er det jo legen her til formiddag. Vi De fleste forældre er glade for, at institutio- sig, så der stort set kun er motorikredskaber er muligheden for fysisk aktivitet. har valgt den, fordi den giver så meget mere, nen er indrettet, som den er, og at børnenes i hele stuen. Det kan mærkes på børnenes»det betyder jo rigtig, rigtig meget, at det end hvis de bare sidder på en stol og tegner,«behov er i fokus. Det fik en forælder til at sige: aktiviteter. er nemt at få opbakning til en idé, fordi de siger Lene Jepsen Borg. Hvor er det dejligt, at I kan lide børn.»ved at få alle motorikredskaberne ind på andre forstår min tankegang,«siger Susanne»Ja, og bagefter vil de gerne blive ved med Og det kan pædagogerne i Ønskeøen, der stuen har vi oplevet, at børnene bruger deres Mikkelsen. kun at have undertøj på og løbe op og ned ad ligger i centrum af Odense. krop meget mere, for dukker og bamser styrer Pernille Pasfall, der er ved at tage motorik- gangen og lege muskelmænd. Men det er sta- Men allerbedst kan de lide børn i bevægelse. ikke, hvad de skal lave. Børnene er drevet af vejlederuddannelsen, kan se, at mange af dig sansemotorisk træning,«siger Susanne Både vuggestuegruppen og børnehavegrup- det, der er i dem selv, og de udforsker hele de andre på kurset har store problemer med Mikkelsen, der fortæller, at mange børns perne er indrettet, så det kan lade sig gøre. tiden, hvad de kan gøre med kroppen. Vi kan at komme igennem med idéer, der fremmer vanskeligheder kan klares ved at sætte ind De er fyldt med måtter, madrasser, skum- mærke, at det tænder børnene rent kropsligt, bevægelse. med sansemotorisk træning. moduler, gynger og motorikbaner, der kan at vi har lavet den indretning. De er blevet»det er ikke nemt for dem at komme hjem»hvis et barn falder igennem ved en sprog- inspirere til lege med kroppen. Legetøjet står meget mere motorisk modige,«siger pædagog og lave tingene om, når de er den eneste på test, er det meningen, at vi skal kalde det helt på hylder og kommer kun ned, hvis børnene Pernille Pasfall. institutionen, der har den viden. Der er rig- store sprogapparat sammen. Men det kan vise aktivt vælger det. Antallet af borde og stole tig mange barrierer, de skal kæmpe imod, sig, at et barn med sproglige vanskeligheder i er minimeret, og der er indrettet et særligt Elsker at bevæge sig. Børnehuset Øn- fordi andre synes, at det ikke er så vigtigt stedet har en så understimuleret taktilsans, sted, hvor man kan sidde og spise. Alle møbler skeøen blev renoveret både inde og ude for tre med bevægelse,«siger hun. at han ikke kan være i sin krop. Det forstyr- er flytbare, så der altid kan skabes plads til år siden. Pædagoger var med til at bestemme, rer ham så meget, at han ikke får udviklet bevægelse. Også legepladsen er indrettet så- at garderoben skulle ligge i kælderen, at den Motorisk træning hjælper. At give sit sprog. Derfor er løsningen at give ham dan, at den motiverer til, at børnene bevæger lange gang ved stuerne blev en del af legeare- rum til bevægelse og arbejde med det sanse- børstekure for at stimulere hans hud, og vi sig mest muligt. alet, og at alt inventar skulle være flytbart. motoriske handler ikke kun om at smide en har erfaring for, at det hjælper,«siger hun. Pædagogerne er uddannet motorikvejledere Det gav mest mulig plads til at bevæge sig på. masse madrasser på gulvet, mener Susanne Selvom pædagogernes faglighed er stærk, hos konsulenterne Mads og Anne Brodersen Rummene er ikke så store, for institutionen Mikkelsen. og de har mod til at have en pædagogisk fra Vends Motorik- og Naturskole. Derfor ved er gammel, men uden de faste skabe og reoler»det ligger jo i alt, hvad vi gør. Det er den praksis, der følger deres overbevisning, er de, hvor vigtigt det er, at de giver børnene syner rummene meget større og mere åbne. måde, man får børnene op på puslebordet, det svært at bevise, at det, de gør, er det rig- mulighed for at gøre en masse forskellige ting Alligevel mener pædagogerne, at det med at det er den måde, man putter dem på. De ud- tige, mener Lene Jepsen Borg. med deres kroppe. give plads til fysisk aktivitet mest handler om, fordringer, der ligger i, at de skal op og ned»meget snart skal de største børn fra Det er et livssyn, som smitter af på alle dele hvordan de tænker som personer. ad trapper for at komme i garderoben. Den Ønskeøen i skole, og så håber vi selvfølgelig, af pædagogikken, mener børnehavepædagog»det handler om, at man som voksen sy- måde, vi har samlinger på, som langt fra er at vi får nogle tilbagemeldinger, der viser, at Susanne Mikkelsen.»Vi ved en masse om, hvad kroppen har nes, at det er fedt at bevæge sig. Jeg synes, at det er sjovt at spille fodbold eller hoppe på noget med at sidde i rundkreds. Vi bruger dem til at lege forståelse af begreber og andet børnene herfra er om ikke bedre så mindst lige så gode som andre børn,«siger hun. 12 BØRN&UNGE NR februar

8 loge Tema: krop og bevægelse Pædagogerne skal tænke anderledes for at overvinde de barrierer for fysisk aktivitet, som præger mange daginstitutioner. Det mener Mads Brodersen, der underviser pædagoger i at sætte fut i ungerne. Af Vibeke Bye Jensen, /Foto: Hung Tien Vu Børn med jord i hovedet er kloge I Børnehuset Ønskeøen har pædagogerne lært af Mads Brodersen, at også legepladsen skal inspirere til forskellig leg. Banen, som børnene balancerer på, er også et vandløb, hvor de kan lege med vand og mudder. Børn skal hoppe, trille, klatre og have lov til at blive beskidte. Det bliver de kloge af. De må kun sidde stille halvanden time om dagen, for rigelig fysisk aktivitet er nødvendig, hvis børn skal udvikle både deres krop og hjerne. Sådan siger motorikkonsulent Mads Brodersen, der underviser pædagoger i, hvordan de får børn til at bevæge sig så meget som muligt. Han forsøger at inspirere pædagoger til at tænke anderledes om indretning af institutionerne og om pædagogikken, så der ikke opstår barrierer for bevægelse.»det er ikke børnene, som finder på ikke at bevæge sig nok. Og det er heller ikke noget, pædagoger bevidst forsøger at forhindre dem i. Det indretningen af hverdagen, både pædagogisk og fysisk, der gør, at børn ikke får mulighed for at bevæge sig så meget, som de skal,«siger han. Før i tiden gik børn frit omkring. De legede udenfor og mødte andre børn, som lærte de mindre børn, hvordan man legede. Dengang vidste børn, hvor de voksne var, hvis de fik brug for dem. I dag ved de voksne altid, hvor børnene er. De er låst inde og under konstant overvågning, og det giver automatisk begrænsede udfoldelsesmuligheder, forklarer Mads Brodersen.»I min barndom lavede vi ting, som voksne ikke fandt på. Vi trampede i kokasser, fik igler op ad benene i mergelgraven og legede på skurenes tage i baggården og det er der ikke så mange pædagoger, som finder på at inspirere til i dag. Det giver en begrænsning af den fysiske aktivitet, at børn er lukket inde med nogle på deres egen alder og voksne. Men det forpligter pædagogerne til at nedbryde begrænsningerne og tænke anderledes, tænke ud af boksen,«siger han. En aktiv krop udvikler hjernen. På Vends Motorik- og Naturskole på Fyn tilbyder Mads Brodersen kurser, der uddanner pædagoger og andre til motorikvejledere. Han hjælper også pædagoger med at indrette legepladser og indemiljøet, så det motiverer til fysisk aktivitet.»hvis man er begrænset af de fysiske rammer, bliver børnene ikke fysisk trætte af at være i institutionen. De bliver kun mentalt trætte, fordi de har opholdt sig på for lidt plads med alt for mange andre børn. Bevæger man sig udenfor, bliver den fysiske tilstand forbedret, og de små børn i vuggestuer og børnehaver får mulighed for at lege grundlege, som udvikler deres motorik. De skal trille, kravle, løbe, klatre og gå op og ned ad skrænter, for kun på den måde får børnene styr på deres krop,«siger han. Sideløbende med den fysiske udvikling, hjælper leg og bevægelse også til, at hjernen bliver aktiveret.»jo mere vi bruger kroppen og sanserne, jo flere signaler bliver der sendt til hjernen, som den bearbejder og sender tilbage til kroppen. Hvis vi ikke bevæger os og får gang i motorik og sanser, får hjernen ikke noget, den kan bruge til at udvikle sig fra. Skræmmebilledet er jo de rumænske børnehjemsbørn, vi så vokse op i en tremmeseng og aldrig bevæge sig. De udviklede sig til at blive både mentalt og fysisk handicappede. Bliver kroppen ikke stimuleret, bliver hjernen heller ikke. Hjernen er multihandicappet, den kan ikke noget uden kroppen, så den er dybt afhængig af, at kroppen er aktiv,«siger han. Når børn kravler og laver en krydsbevægelse, bliver hjernehalvdelene tvunget til at arbejde sammen, og derved bliver der bygget bro mellem hjernehalvdelene. Det betyder, at når vi senere skal lave en matematisk opgave, læse en bog eller forstå en abstrakt teori, kan hjernehalvdelene arbejde sammen, og så bliver man bedre til de kognitive ting.»så det er ikke bare, fordi det er godt at få frisk luft og komme ud og bevæge sig, og fordi fysisk aktivitet forhindrer mange sygdomme. Det handler også om intellektet og socialiseringen. Den sproglige udvikling går også i stå, hvis den motoriske udvikling går i stå. Hvis man ikke er i stand til at danne ordene med munden, er det jo lige meget, hvor mange ord, man kan danne i hjernen. Vi kan sådan set ud fra alle læreplanstemaerne argumentere for, hvorfor det er vigtigt, at det sansemotoriske kommer i spil, ved at kroppen bliver brugt,«siger Mads Brodersen. Vis glæde ved bevægelse. Fordi vi har indrettet os sådan, at børnene er i institution i de fleste af deres vågne timer, er det blevet pædagogernes ansvar, at børn får mulighed for at bevæge sig. Og pædagogerne har også ansvar for at fortælle forældrene, hvor vigtig børns motoriske udvikling er, mener Mads Brodersen.»Skal vi bygge en carport, spørger vi en ingeniør, hvordan den skal dimensioneres, for han har læst i tre og et halvt år for at kunne sige noget om det. Vil vi have faglighed om børn, må vi finde nogle, der har læst i tre og et halvt år om børn og deres udvikling, og det har pædagogerne. Den viden skal de bare øse ud af til forældrene,«siger han. Desværre ved mange pædagoger ikke nok om, hvordan de kan inspirere til bevægelse. Ifølge Mads Brodersen handler det først og fremmest om, at pædagogerne selv udviser bevægelsesglæde.»man kan bygge den største og fedeste institution, men det hjælper ikke, hvis pædagogerne ikke er til stede, der hvor børnene bevæger sig. Pædagogernes fysiske og mentale tilstedeværelse er meget vigtig, for det bliver ikke til meget fysisk aktivitet, hvis pædagogen siger kom børn, skal vi ikke bevæge os?, og hun så selv stiller sig i et hjørne og ikke med sin egen krop viser bevægelsesglæde,«siger han. Mads Brodersen mener, at vil man inspirere børn til bevægelse, skal pædagogen selv trille, rulle eller kravle på gulvet, for så kommer børnene af sig selv og vil være med.»børn skal smittes med glæde ved at bevæge sig. Voksne skal ud af sådan gør voksne ikkeboksen. De skal turde være pjattede og rende rundt på skrænten eller lege i motorikrummet,«siger han. At udvikle forudsætninger. Pædagogerne skal også tænke ud af boksen, når de indretter deres pædagogik, mener Mads Brodersen. De skal tænke over, hvordan børnene kan bruge deres krop og deres sanser mest muligt. Man kan blandt andet tænke i forandring, for det motiverer både børn og voksne til at udfordre sig selv og derved udvikle sig.»hvis man er barn i en integreret institution og skal være der, til man er fem-seks år, og det er de samme ting, der sker i alle årene, vil der ikke være mange nye udfordringer. Vi kan godt lide, når vi bliver udfordret både fysisk og psykisk, for så belønner vores hjerne os med en tilfredshedsfølelse. Vil vi skabe de bedste forudsætninger for børnene, skal man kaste nye aktivitetsmuligheder ind på legepladsen eller i det indendørs miljø. Det kan være, at man nogle dage lægger en motorikbane ud på gulvet, eller at dagen begynder ved bålet på legepladsen. Der må gerne være rutiner og tryghed i hverdagen, men der skal også være forandringer, der popper op. Det er både sjovere for børnene og for pædagogerne,«siger han. Legepladserne skal også være forandringsparate, mener Mads Brodersen, som opfordrer til, at pædagogerne skifter gyngerne ud engang imellem, eventuelt ved at bytte med naboinstitutionerne.»forandring skal være nemt, ellers får man det ikke gjort. Derfor anbefaler jeg, at man laver nogle kasser med materiale til 14 BØRN&UNGE NR februar

9 Tema: krop og bevægelse gang i den Tidlig indsats en undersøgelse Det var bevægelseskonsulent Anne Brodersen og læge Bente Pedersen, der begyndte at uddanne pædagoger i grundlege og sansemotorisk udvikling for mange år siden. Deres undersøgelse Tidlig indsats fra 2009 af 500 børn viste det, de havde mistanke om, nemlig at børn i vuggestuer og børnehaver bevæger sig alt for lidt, og at det får fatale konsekvenser for børnenes udvikling på næsten alle områder. Undersøgelsen, som Børn&Unge omtalte i nr. 2/2009, er endnu ikke helt færdig og kan derfor ikke findes hverken på internettet eller i en rapport. Anne Brodersen regner med, at den er færdig senere i 2011 eller måske først i Anne Brodersen og hendes søn motorikkonsulent Mads Brodersen fører motorikvejlederkurserne videre gennem Vends Motorikog Naturskole på Fyn, og de uddanner hvert år cirka 80 pædagoger og andre fagpersoner til motorikvejledere. Flere oplysninger på Pædagoger skal arbejde med deres angst for, at børnene kommer til skade, hvis de er alt for fysisk aktive, siger motorikkonsulent Mads Brodersen. forskellige aktiviteter. Det kan være en krible-krable-kasse, hvor der er remedier til at grave efter insekter og orme. De er nemme at tage frem, hvis børnene gerne vil lave kriblekrable-land. Hvis man har flere af sådan nogle temakasser, er det nemt at lave forandring ude og inde, uden at man skal til at styrte rundt og finde alt muligt frem hver gang,«siger han. I forhold til forandring er naturen og det naturlige miljø et godt sted at være, fordi den af sig selv er anderledes hver dag, mener Mads Brodersen.»Skrænten er glat, tør, blød eller hård alt efter vejrliget. Legepladsen, der er indrettet med så meget natur som muligt, er en forandring i sig selv. Og går man uden for hegnet, hvor den rigtige natur er, byder den på udfordringer i form af forskellige underlag og bevoksninger, der vækker til andre bevægelser. Jo flere nuancer, vi bliver præsenteret for, jo mere nuanceret udvikler vores hjerne og vores formåen sig på alle områder,«siger han. Børn har krav på blå mærker. Det er Mads Brodersens oplevelse, at mange pædagoger er bange for at lade børn være fysisk aktive, fordi de kan komme til skade og blive beskidte. Det kan han godt forstå, for lerum til at lave de aktiviteter, som er gode pædagogerne har fået ansvaret for børnene for børns udvikling, kræver det, at de går i overdraget af forældrene, og det er et af de dialog med forældrene og forklarer, hvorfor største ansvar, man kan have. Men han mener også, at forsigtigheden er kammet over og klatrer i træer, mener Mads Brodersen. det er så vigtigt, at børn plasker i vandpytter og er blevet en barriere for, at børnene får»pædagogerne skal fortælle forældrene, at gode udviklingsmuligheder. børn med jord i hovedet bliver kloge børn.»i mange børnehaver vil pædagogerne ikke Og hvis børn leger med mudder og graver i lade børnene snitte med knive, selvom de ved, jorden, får de en sanseoplevelse, som udvikler at det kan være en god aktivitet. De ved også, deres hjerner, så de senere kan lære at stave at det kan være godt at klatre i træer, men og regne. De skal sige, at børn har krav på at der er en angst for at tillade det på grund af falde og slå sig, få blå mærker og snitte sig lidt det store ansvar. Uden at være bevidste om i fingeren, for det skaber forudsætningerne det forhindrer pædagogerne børn i at hoppe for et godt liv,«siger han. i vandpytter og trille sig i mudderet, fordi Mads Brodersen har en vild tanke om, at forældrene ikke så gerne vil have beskidte kunne man få det samme hysteri omkring børn,«siger han. manglende fysisk aktivitet i institutionerne, Mads Brodersen foreslår, at man i personalegruppen arbejder med angsten for de far- nået. som man har det med lus, ville meget være lige ting. Det kan gøres ved, at hver pædagog»tænk, hvis man i institutionerne så opslag, hvor der stod: Vi har observeret dår- skriver to ting, der er for farlige at give lov til, på en seddel. Når de så læser de ting, lig fysisk tilstand hos nogle af børnene, og som de har skrevet ned, vil de kunne se, at forældrene så ville reagere, som de gør med de har lavet en må ikke-institution. lusene: Det er da vel ikke mit barn! Faktisk»Og det er trods alt de færreste pædagoger, der kan lide, at det skal være sådan,«til, at vi kan nusse hinanden i håret, hvad er lusene ligegyldige. De giver kun anledning siger han. vi har godt af. Nej, det er mangel på fysisk Vil pædagogerne have et pædagogisk spil- aktivitet, der virkelig er farlig.«en undersøgelse i syv fynske børnehaver viser, at institutionernes størrelse og pædagogernes indstilling til fysisk aktivitet er afgørende for, hvor meget eller hvor lidt børnene bevæger sig. Af Vibeke Bye Jensen, / Foto: Hung Tien Vu Alt for lidt gang i den Uanset om børn går i traditionelle børnehaver eller i idrætsbørnehaver, bevæger de sig for lidt. De får langtfra pulsen op i mindst halvanden time om dagen, som de bør. Det viser en undersøgelse blandt syv fynske børnehaver, som Center for Research in Childhood Health (RICH) på Syddansk Universitet har foretaget. Undersøgelsen viser, at børnehavens rammer og pædagogernes indstilling til fysisk aktivitet betyder 50 procent mere for børnenes aktivitetsniveau end type af børnehave, køn, alder, barnets BMI samt forældrenes BMI, aktivitetsniveau og indkomstforhold. Pædagogerne spiller derfor en meget stor rolle, hvis børnene i daginstitutionerne skal bevæge sig mere, mener lederen af RICH, idrætsfysiolog og forsker Karsten Froberg.»Jeg tror ikke, at pædagogerne og andre har været fokuseret nok på, hvor vigtig barnets fysiske aktivitet er for dets sociale, kognitive og sproglige udvikling samt for dets sundhed og trivsel generelt. For mig at se er det vanvittigt og nærmest en katastrofe, hvis børnehavepædagoger ikke ved tilstrækkeligt om motorik og bevægelse og betydningen for børns udvikling og trivsel. Børn kommunikerer jo igennem leg, og i næsten alt, hvad de laver, er deres krop involveret. Så hvis kroppen handicapper børnene, fordi den ikke kan nok, kan de hurtigt blive sat ud på et sidespor, blive passive og trække sig fra fællesskabet,«siger han. Pædagoger og andre skal desuden have øget fokus på børns fysisk aktivitet, fordi man ved, at kan børnene noget med deres krop, når de er små, vil de være mere fysisk aktive gennem hele livet. Dermed får de en bedre kondition, en bedre motorik og et grundlag for et sundere liv, hvor de trives bedre, mener Karsten Froberg, Karsten Froberg forsker i, hvad børns fysiske aktivitet betyder for deres helbred og trivsel.»nye undersøgelser viser, at gode børnehaver giver en god opvækst og sikrer børnene et godt liv også på længere sigt. Og da fysisk aktivitet betyder en masse for børns trivsel og udvikling på flere punkter, skal en god børnehave tilbyde en masse fysisk aktivitet,«siger han. Øver sig gennem leg. Det ikke er meningen, at pædagogerne skal instruere børn i at stå på hænder og den slags mere avanceret idræt, mener Karsten Froberg. Men børn skal have mulighed for at kravle og løbe, bevæge sig i kuperet terræn, klatre, trille, spille med bold og den slags, der passer til alderen. De skal have mulighed for at øve sig gennem leg og aktiviteter.»på den måde bliver børn bedre til at bevæge sig. De får det bedre og trives simpelthen bedre på alle områder. Når børnene kan mere, vil de også have større lyst til at fortsætte, og når vi kommer længere op aldersmæssigt, betyder det, at de er aktive og er i god form. Masser er sygdomme vil kunne afskaffes, hvis vi sørger for, at børn fra en tidlig alder, bliver fortrolige med fysisk aktivitet og ved, at deres krop fungerer godt,«siger han. Antallet af overvægtige børn stiger ikke, men har ligget på det samme niveau i mange år.»vi kan dog se, at der er færre overvægtige børn fra hjem, hvor forældrene er veluddannede. Og det er virkelig en polarisering, der er sket inden for de seneste 10 år, og som er overvældende efter min mening. Også med hensyn til fysisk aktivitet og god eller dårlig form, er der et A- og et B-hold,«siger han. Idrætsbørnehaver uden idræt. Der har været en udvikling hen imod flere idrætsinstitutioner, hvilket umiddelbart kan give håb om mere fysisk aktivitet i de børnehaver. Men undersøgelsen af de syv daginstitutioner på Fyn viser, at børn i idrætsinstitutionerne ikke bevæger sig mere end børnene i de traditionelle institutioner. Karsten Froberg mener, at selvom man har fokus på fysisk aktivitet i idrætsinstitutionerne, er det ikke sikkert, at de lege, man igangsætter, lægger op til voldsom aktivitet, fordi en for stor del af legen måske medfører, at man venter på tur. Så man skal være opmærksom på, hvilke aktiviteter man igangsætter.»det er fint, at der er fokus på den fysiske aktivitet i idrætsinstitutionerne. Alligevel kan det godt være, at den traditionelle institutions frie leg og gode udendørs legemuligheder giver mere fysisk aktivitet end i idrætsinstitutionen, hvor pladsen er 16 BØRN&UNGE NR februar

10 Tema: krop og bevægelse FRILUFTSLIV I FOKUS Friluftsvejlederuddannelsen 1 års praktisk og teoretisk efteruddannelse med fokus på friluftsliv i relation til naturkendskab, fysiologi, pædagogik og didaktik samt kropslige aktiviteter og sansemæssige oplevelser. Frist for tilmelding: 1. april 2011 Studiestart: 1. august 2011 Deltagerpris: kr. Åbent hus på Skovskolen i Nødebo 10. marts Yderligere oplysninger kan fås hos: Erik Mygind, tlf eller Mathilde Vædele Haugaard Jensen, tlf Vil du vide mere: Uddannelsen er et 1-årigt fuldtidsstudie, som foregår i et samarbejde mellem Skov & Landskab og Institut for Idræt, Københavns Universitet. Undervisningen foregår på Skovskolen i Nødebo. Børn bevæger sig mest udendørs. Karsten Froberg fra RICH siger, at der skal gøres mere for at inspirere børn til også at bevæge sig inden døre. trang, og man igangsætter aktiviteter, som faktisk ikke indebærer, at børnene rører sig mere,«siger han. 43 børnehaver. Forskerne vil gerne vide, hvor meget børn bevæger sig i børnehaverne, fordi man fra anden forskning ved, at er man aktiv allerede fra barns ben, mindskes risikoen for at få de store folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme eller diabetes væsentligt. Man ved også, at mennesker med en god kondition har et bedre helbred og trives bedre. Derfor er det også vigtigt at finde ud af, hvordan man kan øge muligheden for fysisk aktivitet i de børnehaver, hvor danske børn opholder sig så mange af deres vågne timer, mener Karsten Froberg.»Selvom danske institutioner ligger højt på kvalitetsmålinger i forhold til børneinstitutioner i andre lande, kan det sagtens blive bedre, hvad angår motorik og bevægelse. Vi vil gerne være med til at give bud på, hvad man kan gøre for at øge kvaliteten på det område,«siger han. Derfor er RICH i øjeblikket i gang med en undersøgelse i 43 børnehaver i Odense. Undersøgelsen skal vise, hvor meget eller hvor lidt børn i børnehaver bevæger sig og ikke mindst fokusere på, hvad der skal til, for at de bevæger sig mere. Forskerne vil ud fra målingerne komme med forslag til, hvordan man kan indrette børnehaverne, så de giver de bedste muligheder for fysisk aktivitet.»vi ved, at der ikke skal så meget til. Studier af børn i skoler viser, at får man 10 flere legeredskaber, som giver mulighed for fysisk aktivitet, øges børnenes aktivitet med seks til otte procent,«forklarer Karsten Froberg. Selvom undersøgelsen i de 43 børnehaver ikke er færdig endnu, kan Karsten Froberg allerede nu løfte sløret for nogle af resultaterne.»de første data viser, at areal både indendørs og udendørs har betydning for, hvor aktiv man er. Vi kan også se, at drengene er mere aktive end pigerne. Og vi kan se, at børn er meget mere aktive i hverdagen i institutionen, end de er i weekenderne derhjemme, hvor de næsten bevæger sig halvt så meget, som de gør i daginstitution,«siger han. I pilotprojektet undersøgte forskerne syv børnehaver, hvoraf den ene var Børnehaven De fire Årstider i Ringe, som lå i forbindelse med legepladsfirmaet Kompan.»Og vi så, at børnene her var dobbelt så aktive som børnene i den dårligste af de seks børnehaver i Odense og en tredjedel mere aktive end den mest aktive børnehave. I Kompan-institutionen havde man som mål, at børnene var ude i 80 procent af tiden. Så vi blev bekræftet i noget, vi godt ved fra andre undersøgelser: At det hjælper på den fysiske aktivitet, hvis børnene er meget ude. For eksempel er børn i skovbørnehaver også mere aktive,«siger Karsten Froberg. Ude er godt. Forskerne kunne desuden se, at de børn, der var motorisk bedst fungerende, også var dem, der var mest aktive.»andre har set det her før os, men det viser bare igen, hvor vigtigt det er, at børn har mulighed for at være fysisk aktive. Det vi endnu ikke kan se, er, hvad der er hønen eller ægget: Er man god motorisk, fordi man er aktiv, eller er man aktiv, fordi man er motorisk god? Det vil vi nu undersøge,«siger han. Forskerne har allerede fået øje på, at i man- ge børnehaver også i idrætsinstitutionerne bliver børnene oplært til at gå stille og roligt indendørs, hvilket ifølge Karsten Froberg er helt forståeligt i forhold til støjniveauet og pladsen.»når børnene er ude, bliver de opfordret til at løbe, hoppe, og klatre. Spørgsmålet er så, om man i de børnehaver, hvor man ikke har så gode udendørsfaciliteter, eller hvor man ikke bruger dem så meget, kan skabe bedre mulighed for flere aktiviteter med fysisk udfoldelse indendørs. For vi kan tydeligt se i vores undersøgelser, at alle børns men især pigernes aktivitetsniveau falder drastisk, så snart de kommer indenfor. Og da vi ved, at børn har behov for at være aktive i mindst halvanden time om dagen og gerne mere, skal der gøres noget for at øge antallet af timer, hvor de kan udfolde sig fysisk,«siger han. Så lidt bevæger de sig Pilotundersøgelsen fra 2005/2006 viste, at børn bevæger sig alt for lidt, mens de er i børnehave. Ved at måle børnenes aktivitetsniveau i syv børnehaver på Fyn fandt man, at i de 6½ time, børnene i gennemsnit var i børnehaven, sad de stille i 4 timer og 24 minutter. Kun i 47 minutter bevægede børnene sig i gennemsnit med moderat til hård intensitet. Det er cirka 45 minutter for lidt, idet anbefalingerne er, at børn skal bevæge sig mindst 1½ time om dagen. Undersøgelsen viste også, at det er pigerne og de 3-4-årige, der er mest inaktive, mens drengene og de 5-6-årige er de mest aktive. Vi tilbyder også pædagogmedhjælpere med erfaring fra institutionsområdet Vi tilbyder vikarer til: INSTITUTIONER Dag- døgn- og specialinstitutioner SKOLER Folkeskoler, specialskoler Vi tilbyder også pædagoger til: FAMILIEBEHANDLING Støtte, rådgivning og behandling til børn, unge og familier Vi vægter høj kvalitet, lyst, fl eksibilitet og respekt. * Pædagogisk vikarbureau har overenskomst med: BUPL, SL, PMF, LFS samt LC og Danmarks Lærerforening. Rovsingsgade sal 2200 KBH N TLF.: WEB 18 BØRN&UNGE NR februar

11 evægelse Tema: krop og bevægelse Totalleverandør af fødevarer Firmaet leverer dagligt alt i fødevarer til børneinstitutioner, kantiner m.m. Økologi Grønt Mejeri Fisk Kolonial Kød Klik ind på hjemmesiden og se det store udvalg. Nu ikke kun bedre, men også billigere. Lærke Hansen Kød-Engros Kritik af idrætsinstitutioner for ikke at sørge for nok fysisk aktivitet har fået organisationen bag til at skærpe kravene for at sikre, at niveauet holdes. Idrætsinstitutioner er i be vægelse Idrætsinstitutionerne lærte af en undersøgelse, der viste, at deres børn ikke bevæger sig mere end i de traditionelle institutioner. Derfor er der sat fokus på den fortsatte udvikling af idrætsinstitutionerne og pædagogerne. Af Vibeke Bye Jensen, / Foto: Hung Tien Vu Børn i idrætsinstitutioner bevæger sig ikke mere end børn i traditionelle institutioner, viste en undersøgelse fra Center for Research in Childhood Health på Syddansk Universitet. Det gav stof til eftertanke i den organisation, der står bag idrætsinstitutionerne i Odense, og som har givet certifikat til 130 idrætsinstitutioner på landsplan. Grethe Sandholm, der er kursusleder og koordinator for idrætsinstitutioner under Danmarks Idrætsforening (DIF) og VIA UC Peter Sabroe Pædagoguddannelsen, siger, at resultatet fik organisationerne til at overveje, hvordan de kan sikre, at niveaue bliver holdt.»vi skal hele tiden blive klogere på, hvordan vi kan sørge for, at vores tilbud bliver bedre. I forhold til dengang undersøgelsen blev lavet, synes jeg, at vi har mere fat i institutionerne nu, så vi sikrer, at der sker en udvikling,«siger hun. Det er nemt at blive begejstret for en idé og blive certificeret, men det svære er det lange, seje træk og at blive ved med at holde gejsten oppe og stadig blive dygtigere til at være idrætsinstitution, mener Grethe Sandholm.»Vi kan jo ikke styre hverdagen, efter institutionen er blevet certificeret, men vi kan komme med tilbud, der giver pædagogerne udviklingsmuligheder. Og det gør vi blandt andet med en servicepakke, der tilbyder pædagogerne nye redskaber og ny viden,«siger hun. Grethe Sandholm mener, at en idrætsinstitution såvel som en traditionel institution aldrig er bedre end de pædagoger, der er ansat.»vi tror på vores koncept, fordi pædagogerne i vores institutioner har forudsætninger for at forstå, hvordan idræt, leg og bevægelse bliver en integreret del af børns hverdag. Kodeordet er bevægelsesglæde og den kropskultur, som bliver skabt i hverdagspædagogikken,«siger hun. Pædagogerne skal bruge egen krop. Vil man have certifikat som idrætsinstitution gennem DIF og Peter Sabroe Pædagoguddannelsen, skal pædagogerne deltage i en proces, der strækker sig over et år til halvandet. Institutionerne parres to og to og kan sparre med hinanden under hele forløbet, som består af fire kursusforløb. Ind imellem kurserne udvikler pædagogerne deres praksis hen mod mere leg, idræt og bevægelse. Grethe Sandholm mener, at børnene skal kunne mærke det på deres krop, hvis de går i en idrætsinstitution. Her har pædagogerne en bestemt tilgang til, at børn lærer med kroppen, og at børn skal udvikles alsidigt.»det betyder også, at man udnytter rum og rammer på bedste vis for krop og bevægelse, og at man sørger for gode udfoldelsesmuligheder på børnenes præmisser. Vi lærer pædagogerne, hvordan de formidler en sund kropskultur, og at det er vigtigt, at de selv viser bevægelsesglæde. Det er ikke, hvad man siger, der betyder noget. Der er, hvad man gør. Derfor lærer vi pædagogerne, hvordan de formidler en sund kropskultur til børnene,«siger hun. Børns fysiske aktivitet måles I 43 børnehaver i Odense vil forskerne fra Center for Research in Childhood Health måle børnenes aktivitetsniveau ved hjælp af en aktivitetsmåler, som børnene får spændt på deres krop. Den viser, hvor meget det bevæger sig i løbet af dagen. Forskerne kortlægger desuden børnenes fin- og grovmotoriske formåen samt institutionernes areal ude og inde. Desuden svarer både pædagoger og forældre på spørgsmål om børnenes fysiske aktiviteter og deres viden om og holdning til dette. Forskerne vil også se nærmere på børnehavernes kropskultur og børnenes trivsel generelt. Og igen vil de kigge nærmere på, hvorfor der ikke er den store forskel på aktivitetsniveauet i idrætsbørnehaverne og i de traditionelle børnehaver. Undersøgelsen er blandt andre støttet af SL og BUPL s Udviklings- og Forskningsfond og ventes færdig i foråret Indvandrerbørn er mindst aktive I undersøgelsen med syv institutioner på Fyn, så forskerne, at der var mindst fysisk aktivitet i børnehaver med mange børn af anden etnisk baggrund end dansk. Om det er på grund af kulturbaggrund, familiebaggrund eller om det er pædagogernes indstilling, ved forskerne indtil videre ikke nok om. Det er også noget, man vil kigge nærmere på i undersøgelsen af de 43 odenseanske børnehaver.»måske betyder kulturbaggrunden, at kendskabet til vigtigheden af fysisk aktivitet er dårlig. Derfor er det endnu vigtigere, at pædagogerne har fokus på bevægelse i hverdagen, for ellers bliver børn med anden etnisk baggrund end dansk jo endnu dårligere end deres danske kammerater, når de bliver voksne,«siger lederen af Center for Research in Childhood Health, Karsten Froberg. Forældre ser ikke tykke børn Hvis børn ikke bevæger sig nok, kan de blive for tykke. Nu viser ny forskning fra Anvendt Kommunalforskning (AKF), at mange forældre til tykke børn ikke kan se, at deres børn er overvægtige, og derfor kan de ikke hjælpe børnene med at ændre livsstil. Cirka 15 procent af alle danske børn mellem 4 og 18 år er overvægtige. Disse børn har øget risiko for at få sukkersyge og en række andre livsstilssygdomme. Resultaterne er nedslående i forhold til de sundhedskampagner, der skal motivere både børn og voksne til at ændre livsstil, fordi man ved, at de virker bedst på grupper, som i forvejen er bevidste om deres vægt og lever sundt. Derfor er anbefalingen fra forskerne, at man nu skal finde ud af, hvordan man målretter oplysning til dem, der er overvægtige, men som ikke selv ser, at de har et problem, eller, at deres børn har et problem. DLO har engageret Konsulent i Kræftens Bekæmpelse, Jes Dige, til 6 aften-foredrag Slagelse 4. april, Glyngøre 14. marts København 5. april, Aabenraa 16. marts Fredericia 15. marts, Hjallerup den 11. april 2011 Et ukendt antal børn og unge lever med forældre eller søskende med en livstruende eller uhelbredelig sygdom. Hvis vi hertil lægger de mange børn og unge der bare ikke trives bliver mobbet eller drillet bliver udsat for overgreb eller føler sig ensomme, så taler tallene deres eget sprog. Så hvad er det vi voksne mener når vi siger at barndommen er sorgløs, er det også børnenes virkelighed og deres egen oplevelse. Hvad er den voksnes rolle i mødet med det omsorgskrævende barn. Alle oplysninger vedr. tilmelding og betaling findes på vores hjemmeside TAMU-KRYBBEN TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR Krybbe med stilbar kaleche, 2 faste selebeslag, 4 store drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras med 2 stræklagner og blåt overdækken. Længde: 123 cm Bredde: 51 cm Højde: 89 cm Flue-/myggenet, regnslag og stige kan leveres. Krybben leveres som standard i blå, rød og grøn. TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER VIBORGGADE 70, 3. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø TLF: FAX BØRN&UNGE NR februar

12 ødbold Tema: krop og bevægelse Børn og voksne fra Læborg SFO har spillet dødbold i skolens gymnastiksal næsten hver dag i 10 år. Og det er stadig sjovt. Faste rutiner er sagen, hvis man skal have større børn til at bevæge sig. I Læborg SFO spiller de dødbold hver eneste dag. Det har rykket hele SFO en til at have et meget større fokus på bevægelse og pædagogik. Af Steffen Hagemann, / Foto: SFO Læborg Når børn er små, kan det være noget af en kamp at få dem til at sidde stille. Når de bliver større, kan det være en endnu større kamp at få dem til at bevæge sig. Spændt ud mellem småbørnenes rastløse energi og de unges uendelige ugidelighed lever SFO erne. Mange steder har børnene en lang skoledag bag sig, inden de møder op i SFO en. Men det skal ikke være en undskyldning for at lade børnene falde hen foran computeren. Dødb ld hver eneste dag Slet ikke, når SFO erne med indholdsbeskrivelserne har pligt til at skabe gode rammer for krop og bevægelse, påpeger Steen Nielsen, leder af Læborg SFO ved Vejen.»Vores holdning er klart den, at SFO en spiller og kommer til at spille en væsentlig rolle i det brede arbejde med at skabe gode sundhedsvaner for børnene,«siger han. Sammen med Bent Vigsø, lektor i idræt ved pædagoguddannelsen, har Steen Nielsen skrevet bogen Idræt og bevægelse i SFO for at give et bud på, hvordan SFO erne på bevægelsesfronten kan leve op til kravet om indholdsbeskrivelser, som Folketinget vedtog for snart tre år siden. Steen Nielsens tilgang til krop og bevægelse, som han foretrækker at kalde det, fordi det dækker mere end idræt og bevægelse, udspringer af den praktiske hverdag. Det er ved at være 10 år siden, at han første gang tog en flok unger med over i skolens gymnastiksal for at spille dødbold (eller stikbold, som det også kaldes).»vi har altid startet med dødbold, og det gør vi den dag i dag,«siger han. Læborg SFO er en udvidet SFO, der også har børn fra tre år. Der går 35 skolebørn i SFO en i øjeblikket, og oftest går børn med over i gymnastiksalen.»vi oplever ikke, at børnene er trætte og ikke har lyst. Tværtimod,«siger Steen Nielsen. Men det skyldes også, at børnene hver eneste dag ved, at de kan komme over i gymnastiksalen, understreger han.»det her dur ikke, hvis man kun går i gymnastiksalen én gang hver 14. dag. Det skal være tilbagevendende, måske ikke hver dag, men det bedste er hver dag, for så får man vanen,«siger Steen Nielsen, der ikke selv har en idrætsfaglig baggrund. For ham er bevægelsesaktiviteterne begyndt som en sjov pædagogisk aktivitet, og siden har han fået koblet teorien på. Så banalt. Men selv med teori og en bog i bagagen har Steen Nielsen ikke rokket ved udgangspunktet. Hver dag begynder med en halv times dødbold, uanset om der spilles rundbold om sommeren udenfor, eller det er ovre i gymnastiksalen. Og hver dag er det på samme tidspunkt, klokken »Det gælder om at starte simpelt. Nogle gange er det så banalt, at man tror, det er løgn. Men det er kun de voksne, der synes det. Det skal være enkelt og genkendeligt, og man skal have rutiner og ritualer,«siger Steen Nielsen. Når der bliver spillet dødbold, kan børnene være med eller gå ud af legen, som de har lyst til. Først når de går videre til andre lege eller holdspil som høvdingebold, bliver involveringen mere forpligtende. Så skal børnene være med i den tid, legen varer. Rutinerne er så faste, at det for længst har affødt spørgsmålet om, hvorfor han gider spille dødbold hver eneste dag.»det er jo ikke et spørgsmål om, hvad jeg gider, men hvad børnene gider. Det er måske det, der er pointen: At de voksne, pædagogerne, for faglighedens skyld har så travlt med at opfinde nye ting hele tiden. Selvfølgelig skal der være udvikling, men man kan roligt have en basisplatform at tage udgangspunkt i,«siger han. Rigtig mange børn vælger ikke at deltage i fællesaktiviteter, fordi de ikke forstår reglerne, påpeger han. Selv et simpelt spil som dødbold kan give problemer.»vi har altid en madras liggende for enden af gymnastiksalen til dem, der ikke vil deltage. Jeg har haft et barn, som næsten et helt år legede dernede, kiggede på og helt sikkert gerne ville deltage, men hun forstod ikke det simple spil. Lige pludselig var hun med, og nu tonser hun rundt,«siger han.»hun ville faktisk gerne bevæge sig fysisk, men hun kunne ikke lige knække koden i det her, og så ville hun ikke være til grin,«siger han. En anden tradition er, at der altid bliver spillet høj musik til aktiviteterne i gymnastiksalen.»det giver intensitet og rytme, og de, der ikke løber rundt, står nogle gange og danser showdance,«fortæller Steen Nielsen. Samtidig bestemmer musikken også, hvor længe aktiviteterne varer. Når musikken stopper, stopper aktiviteten også. Lige nu er Rasmus Seebach ret populær, mens Safri Duo er en evergreen i gymnastiksalen. Lokker med venner. Mange af børnene elsker at komme i gymnastiksalen og har det, som Steen Nielsen kalder en indre mo- Værktøjsmodellen Når man arbejder med bevægelse og krop, kan man prioritere forskellige aspekter af børnenes udvikling. For at sikre det har SFO-leder Steen Nielsen og lektor Bent Vigsø, som sammen har skrevet bogen Idræt og bevægelse i SFO udviklet en værktøjsmodel. Med den kan pædagogerne skræddersy de fysiske aktiviteter til de pædagogiske mål. Hvis der skal arbejdes med det fysiske og motoriske, er det oplagt at tage en mindre bold, som er sværere at gribe. Eller man kan lægge madrasser ud på gulvet, så det skiftende underlag gør det sværere at bevæge sig. Hvis man vil arbejde med sociale kompentencer, kan man gå over til en holdbaseret regelleg som høvdingebold. Spil dødbold med værktøjsmodellen Aktivitetens titel: Dødbold Rummet: Dødbold spilles på et afgrænset område, for eksempel i en gymnastiksal. Deltagere: Ubegrænset. Princippet er alle mod alle, og deltagerne må bevæge sig på hele banen. Regler: Deltagerne skal forsøge at ramme de andre med bolden og selv undgå at blive ramt. Bliver man ramt direkte af en bold, er man død og går midlertidigt ud af spillet. Hvis man griber en bold direkte, dør den deltager, der har kastet bolden. De døde bliver levende igen, når deltageren, som har forårsaget døden, bliver ramt eller grebet ud. Aktivitetsanalyse: Hvad kræves fysisk? Kondition, hurtighed og smidighed. Hvad kræves motorisk? Løb med rum- og retningsfornemmelse, øje- og håndkoordination ved kast og grib. Hvad kræves socialt? Indordne sig under fælles aftalte regler. Hvad kræves emotionelt? Lyst, mod og engagement. Hvad kræves kognitivt? Regelforståelse, selvindsigt, valg- og handlekompetence. Aktivitetsudvikling/tilpasning: Hvad kan ændres/udvikles ved aktivteten, for at alle kan deltage med udbytte og for at styrke bestemte kropslige dimensioner/udviklingsområder? Rummet: a) Ændre spilunderlaget ved at lægge madrasser eller måtter ud på gulvet (fysik og motorisk udfordring). b) Placere skumredskaber på gulvet, så man kan søge dækning (motorisk, kognitiv og emotionel udfordring). Deltagere: c) Ændre reglen om alle mod alle til at spille i hold, for eksempel to, tre eller flere hold (social og emotionel udfordring). Regler: d) Ændre reglen om, at de døde sidder udenfor, til at de døde placerer sig på gulvet, hvor de er blevet ramt. Hvis en død siddende kan fange bolden, giver det endnu en mulighed for at blive levende (fysisk, motorisk og emotionel udfordring). Vurdering: Udfordres alle deltagerne med udbytte på det fysiske, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive område? Kilde: Idræt og bevægelse i SFO af Steen Nielsen og Bent Vigsø. Dafolo Forlag. Vejl. pris 218 kroner. 22 BØRN&UNGE NR februar

13 Dødbold Tema: krop og bevægelse Relasjonsarbeid gjør en forskjell! OSLO 2. OG 3. MAI 2011 Delta på Norges største konferanse for ansatte i barnehager i Oslo i mai! Denne gang har vi fokus på relasjonsarbeidet. Uten gode relasjoner og god kommunikasjon kommer vi ingen vei med vårt arbeid i barnehagen. Møt noen av de beste fagfolk fra Norge, Sverige og Danmark og tre av de fremste barnehager i Norden. Berit Bae presenterer ny forskning om relasjoner mellom voksne og barn og drøfter hvordan anerkjennelse i dagligdagse dialoger byr på utfordringer. Charlotte Palludan viser hvordan sosiale og kulturelle forskjeller videreføres i barnehagen og hvordan anerkjennelsen fordeles ulikt. Ben Furman viser hvordan prinsippene om en løsningsorientert tilnærming til barn også kan anvendes på lederskap og samarbeid. Ursula Schober har i sin forestilling fokus på den lekne, empatiske og dramatiske pedagogen. Torgeir Alvestad presenterer ny forskning om små barn som kompetente forhandlere. Det koster 2 950,- norske kroner å delta (kr 2 750,- dersom man melder på 4 eller flere). Dette inkluderer lunsj begge dager og et glass vin, øl eller mineralvann rett etter første dag. Vi arrangerer en felles middag fra klokken 1800 første dag. Se program og anmeld deg på eller send mail til Vel møtt til inspirerende og hyggelige dager i Oslo i mai! tivation. Men andre vil hellere spille computer, lege med lego eller bare undgå at få udstillet deres motoriske usikkerhed. De skal også lokkes til at bevæge sig.»vi holder stadig fanen højt med fritidspædagogikken, så vi tvinger ingen til at deltage, men vi arbejder bevidst med den ydre motivation, når de ikke har den indre,«siger Steen Nielsen. Især bliver vennerne brugt som løftestang. Børnene bliver opfordret til at komme i gymnastiksalen med vennerne. De kan selv vælge, hvem de vil være på hold med, når der bliver spillet holdspil, så de kan være på hold med en, de er tryg ved. Nogle gange kan et udvalgt vennepar endda få gymnastiksalen for sig selv i en halv time, når fællesaktiviteterne er slut. Eller man kan få lov at vælge musikken. Alle kneb gælder.»for der er en gruppe, som fra klasse ryger hjem i sofaen. Det er dem, det er interessant at få i gang, og det er dem, vi prøver at motivere til at gå med til de simple aktiviteter, så de ikke hopper af ved at sige, at det kan de ikke forstå,«siger Steen Nielsen. Lad os gøre noget sammen. Læborg SFO definerer sig som en bevægelsesinstitution, og det har også sat sit præg på pædagogikken på en anden måde.»vi har brugt det aktivt, når vi snakker inklusion af børn med særlige behov. Vi bruger fysiske aktiviteter i miljøet mere, end vi måske nok havde tænkt på før. Det handler om at gøre noget fysisk sammen. Det kan være i gymnastiksalen, hvor man skal samarbejde, men det kan også være ude i naturen. Så pædagogikken er klart præget af lad os gøre noget sammen i stedet for at sidde og bare snakke med hinanden,«siger han. I hverdagen har personalet også fokus på de børn, der har brug for ekstra hjælp.»men vi gør dem ikke til nogen med diagnoser. Kom nu her, det er lige noget for jer, her har vi en aktivitet for overvægtige børn. Det har vi ikke, og det vil vi ikke have. Det er mere ekskluderende end inkluderende. Vi forsøger at have fokus på dem, der har brug for det, men alle kan deltage,«siger han. Selv i dødbold er der hjælp til de børn, der motorisk har problemer.»det stimulerer vi bevidst med, at vi altid starter med en stor, blød bold, som stort set alle kan gribe. Så der er meget opmærksomhed på, at alle får succesoplevelser. Pigen, der overhovedet ikke kan gribe en almindelig bold, hun kan gribe den her,«siger Steen Nielsen. Men han vil aldrig bruge en hård bold til dødbold, for ingen børn skal være bange for at få smasket en hård bold i fjæset. Fysiske aktiviteter handler ikke kun om at bevæge sig, understreger Steen Nielsen.»Det er lige så meget noget kognitivt og socialt. Der er læringsprocesser i det, og der er i den grad nogle sociale ting i. Det er altså nemmere at lære nogle ting, når man gør noget sammen,«siger Steen Nielsen. Det sociale styrkes, når alle har en interesse i at følge nogle fælles regler for at få aktiviteterne til at køre, for eksempel når der skal spilles død-, hånd- eller fodbold, ligesom det kognitive kommer i spil, når reglerne skal forstås, og børnene skal bruge fantasi og strategi i spillene. Og det emotienelle udfordres, når glæde, skuffelse, engagement og mod folder sig ud, påpeger Steen Nilsen. VALGKAMP FOR BUPL S LEDERE DEN 10. MARTS 2011 ER DER FOR FØRSTE GANG VALG TIL POSTEN SOM FORMAND FOR BUPL S LEDERFORENING KANDIDAT SANNE LORENTZEN Områdeleder i Albertslund Kommune KANDIDAT OLE NIELSEN Leder af børnehave i Viborg DU KAN MØDE KANDIDATERNE 1. marts kl BUPL Nordjylland Niels Jernesvej 8B, Aalborg Ø 2. marts kl Medborgerhuset Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg 3. marts kl BUPL Sydjylland Gejlhavegård 14B, Kolding 4. marts kl BUPL Storkøbenhavn Lindevænget 19, Ballerup Tilmeld dig til din lokale fagforening. DU KAN STADIG NÅ AT STILLE OP Er du medlem af BUPL s Lederforening det vil sige medlem af BUPL og ansat som leder så kan du helt frem til den 10. marts melde dig som kandidat ved at skrive til BUPL s organisationsafdeling på Læs mere om BUPL s Lederforening på bupl.dk/leder Foto: Hung Tien Vu 24 BØRN&UNGE NR februar

14 Tema: krop og bevægelse Med fotografens øjne Børn&Unges fotograf Jeppe Carlsen er taget en tur rundt i landet for at fotografere pæda gogers mange forskellige fysiske aktiviteter med de store børn, som kan være svære at lokke væk fra computeren. Se her, hvad han fik ud af turen. Tekst og foto: Jeppe Carlsen På glatis med Langsøskolens SFO i Silkeborg Så snart frosten rammer Danmark, rykker cirka 40 unger i alle aldre samt to pædagoger fra Langsøskolens SFO ind i Silkeborgs skøjtehal for at træne evnerne på isen. Her er både kunstskøjteløb til pigerne og ishockey til de drenge, der ikke er bange for knubs og blå mærker. Som en nycertificeret idræts-sfo er sport i alle afskygninger i fokus. De gælder blandt andet taekwondo, boksning, løb og børnefitness, som børnene er blevet tilbudt. Ifølge leder Gitte Bejder er målet med de mange tilbud at fremme bevægelsesglæden og sørge for, at idræt og udeliv bliver en naturlig del af ungernes hverdag. De begejstrede udtryk, der farer rundt på isen under hallens blålige lys, taler deres eget tydelige sprog. Det her er noget, ungerne elsker. Og de har noget at se frem til, for den tre måneder lange skøjtesæson afsluttes nemlig med opvisning og ishockeykamp med forældrene som tilskuere. I Snoezelhuset med Trykkogeren Specialinstitutionen Trykkogeren er en kommunal skolefritidsordning for hjemmeboende udviklingshæmmede børn og unge i alderen 6-17 år. Den ligger i Espergærde og har idræt højt på sin dagsorden. To gange om ugen står den på forskellige former for leg og boldspil i idrætshallen. Også cykeltræning og løb er med til at stimulere ungerne. Besøg i Snoezelhuset, som er et aktivitetshus for handicappede, er et andet vigtigt indslag i børnenes dagligdag. Her arbejdes med børnenes forskellige handicap samt stimulering af opfattelsesevne, følelsessans og muskelsans, i form af gynger, massage, trampoliner, lyde, lys og spejle. Aktiviteterne henvender sig især til lidt svagere børn, som ikke kan deltage i de mere almindelige idrætsgrene. Snoezelhuset besøges en gang om ugen af de grupper, der er udvalgt til at kunne profitere af tilbuddet. Alt efter børnenes funktionsniveau vil der være mellem tre og fem børn på hvert hold og minimum to til fem pædagoger med. Ifølge leder Henriette Kuhlman er projektet Skolesport Leg, Liv og Læring en af hovedkræfterne bag disse tilbud, og Trykkogeren har haft succes med andre forløb arrangeret via projektet. Blandt andet var et floorballarrangement et stort tilløbsstykke, der nu kører videre som et ungdomstilbud. Ved at deltage i projektet får Trykkogerens brugere mulighed for at gå til sport på lige fod med normale børn. Det er med til at udvikle børnene socialt og få dem til at føle, at de er en del af et fællesskab. 26 BØRN&UNGE NR februar

15 Tema: krop og bevægelse Det kolde gys Det kræver sin mand at sænke hele kroppen ned i isdækket søvand eller sin dreng eller pige. Siden april 2008 har SFO Enghavegård i Gladsaxe Kommune dyrket det kolde gys. På trods af den bidende kulde og det tykke lag is på Furesø er der ikke mangel på deltagere, som vil bevise, at også de kan klare kulden. Mellem 25 og 40 børn fra børnehaveklassen til tredje klasse samt tre voksne vinterbader én gang om måneden, og selvom man ikke lige skulle tro det, er der rift om pladserne. For SFO Enghavegård er et af de vigtigste mål at styrke børnenes selvværd gennem forskellige former for idræt, og netop her passer vinterbadning godt ind. Ifølge pædagog og aktiv vinterbader Jørgen Pagh Jensen kræver det en enorm viljestyrke at gennemføre et dyk, men belønningen er stor i form af glæde og stolthed over at have gennemført det. Det er som regel ikke de seje sportsdrenge, der vinterbader. Der er derimod en overvægt af stille piger, som finder deres egen måde at være seje på. Endda så seje, at de imponerer alle, inklusiv deres egne forældre. 28 BØRN&UNGE NR februar

16 Tema: krop og bevægelse Når brændt gummi og benzin lokker Duften af benzin og olie hænger tungt i luften lidt uden for Albertslund. For her, klemt inde mellem en jernbane og en motorvej, ligger der en speciel ungdomsklub, der bruger motorsport som pædagogisk værktøj. Med eget værksted, stor crossbane samt udendørs gokartbane er Albertslund Motorsports Klub stedet, hvor de unge kan udfolde deres indre drengerøv og hygge sig omkring reparationer af maskinerne bagefter. Og det er ikke kun drenge, der bliver lokket af maskinerne og farten. Også pigerne kommer her, dog nok mere lokket af drengene. Daglig leder Ole Fjeldberg mener, at netop blandingen af hurtige maskiner og samarbejdet i værkstedet er et godt middel til at få de unge væk fra eventuelle problemer på gaden og i gang med en interesse med fremtidige perspektiver. Mange af ungdomklubbens elever er også endt som mekanikere og har vundet mesterskaber på gokartbanen. Når man melder sig ind i klubben i Alberslund, får man sin egen crossmaskine eller gokart, som man skal vedligeholde, og netop den ansvarsfølelse er sund for de unge. Også de strenge krav omkring de hurtige maskiner er med til at lære de unge, at man bliver nødt til at indordne sig og følge reglerne for at få succes, såvel på banen som i det virkelige liv. Med mestrene på banen Man er ikke i tvivl om, hvorfor disse drenge vandt SFO Basketball Turneringen i Bolden danser rundt mellem dem, flyver gennem luften og bliver driplet med præcision over gulvet. I idrætshallen på SFO-Hørsholm Skole dyrker man talenterne med trænerne Osman Kaplan og Frederik Terkelsen i spidsen så ofte, som det overhovedet er muligt. Hvis salen er optaget af anden aktivitet, træner drengene i gården. De vil nemlig gerne vinde mesterskabet igen i 2011, og det kræver træning, træning og atter træning. Ifølge Osman Kaplan er det vigtigt, at børnene får daglig motion, og derfor er idrætstilbud højt prioriteret i SFO-Hørsholm Skole. Netop basketball er med til at styrke vennerelationer på tværs af klasser og aldersgrupper samt samarbejdsevner. Derudover udvikler sporten børnenes motoriske færdigheder og så gør det jo ikke noget, at man også går hen og vinder et mesterskab engang imellem. 30 BØRN&UNGE NR februar

17 Tema: krop og bevægelse Ny masteruddannelse på DPU Dagtilbuds- og indskolings-didaktik har fokus på småbørns- og barndomsfeltet i et læringsmæssigt og didaktisk perspektiv. Få en smagsprøve: København 3. marts, Aarhus 10. marts. Information om alle masteruddannelserne på DPU: 15 marts i København. Aarhus eller København Studiestart september 2011 Ansøgningsfrist 1. maj Vandbørn på jagt efter sejr Lugten af klor, der hænger i den fortættede luft, lader ikke til at forstyrre de mange hundrede skrigende børn i Gladsaxe Svømmehal. De har alle kun ét i tankerne: at vinde over de andre klubber. Det årlige svømmestævne for Gladsaxe Kommunes SFO er er i fuld gang, og med 500 børn samlet på ét sted, er der ikke et øjebliks ro i luften. Brian Brønd, formand for institutionernes sportsudvalg, er en af hovedkræfterne bag stævnet i dag, men der er ikke kun svømning på programmet i Gladsaxe Kommune. Sportsudvalget, der er et udvalg forankret i SFO-verdenen, har de seneste 30 år arrangeret alt fra triatlon- og bordtennisstævner til høvdingebold og idrætsdage. Idéen bag udvalget er, at det skal arrangere sportstævner, som er til gavn for Gladsaxe Kommunes SFO-børn, som gennem sporten også lærer at arbejde sammen som et team. EN ANTOLOGI 85x115_Boern_og_Unge-Dagtilbud_og_indskoling.indd :26:59 Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Pædagogers Etik koster 150 kroner. Bogen kan købes på bupl.dk eller ved henvendelse til: BUPLs forsendelse, tlf (10-15) 32 BØRN&UNGE NR februar

18 opslagstavlen - DIN SIDE På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller en ung eller måske fra en kollega så send det til Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø eller på mail til: Mesterskab tegning 2011 i Landets mest kreative unge tegnere går igen i aktion og gør tegning til en fascinerende publikumssport, når de lørdag den 30. april kæmper om titlen som Danmarks bedste tegner Det er tegner og filmproducent Anders Morgenthaler, som styrer slaget på Horsens Kunstmuseum, når 40 udvalgte børn og unge konkurrerer. Deltagerne bliver udvalgt via en indsendt hjemmeopgave, så der vil blive tegnet på et højt kreativt niveau. Det offentliggøres i februar, hvilke discipliner man kan stille op i til DM i tegning Årets hjemmeopgaver offentliggøres på hjemmesiden 1. marts Bag mesterskabet står Billedskolen på Horsens Kunstmuseum. Børn og unge i alderen 9-17 år kan stille op til DM i Tegning. På hjemmesiden kan man læse om hjemmeopgaver og tidsfristen for tilmelding. Mere viden om seksuelle overgreb Hvad gør pædagogen, der får mistanke om, at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb i familien? Hvad gør kollegaen til den pædagogmedhjælper, der er mistænkt for at have forgrebet sig på et barn i institutionen? Eller sagsbehandleren, der gang på gang hører en lille pige sige, at hun ikke vil hjem til sin far? Desværre famler mange fagfolk sig frem i de svære sager om seksuelle overgreb på børn, eller også ser de ikke signalerne i tide, skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.»i Red Barnet har vi gennem flere år vejledt fagfolk i konkrete sager om seksuelle overgreb på børn. Og desværre har vi oplevet, at fagfolk i mange tilfælde ikke handler mest hensigtsmæssigt, fordi de mangler viden om, hvordan de skal forholde sig,«siger Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet. Derfor har Red Barnets udgivet tre nye små håndbøger, som giver viden om de juridiske og psykologiske aspekter af seksuelle overgreb på børn, viden om, hvordan man håndterer den svære mistanke, og viden om, hvad man gør, når en mistanke er blevet til en sag. Red Barnets nye opslagsværk er gratis og kan bestilles på: Hvordan ser der ud inde i et frimærke? Post & Tele Museum åbner Danmarks største frimærkealbum og inviterer børn og andre barnlige sjæle inden for i en tredimensionel verden, hvor frimærkernes motiver er blevet kæmpestore og har bevæget sig ud i virkeligheden, så du kan klatre i træerne, svømme i havet eller flytte ind i byen. I legelandet 'Ind i Frimærket' lærer du, mens du tegner. Her er hverken tekster, du skal læse, eller genstande, der kan gå i stykker, men masser af aktiviteter fordelt på fire områder: skoven, havet, byen og frimærkerne. Legelandet er blevet til i et tæt samarbejde med Post Danmark Frimærker, der har tryllet med motiverne på 104 danske frimærker, som nu kan ses i kæmpeformat. Et af dem er Rundetårn, som knejser over byen i fire meters højde. Byen er fuld af huse, alle med facader fra danske frimærker. Her kan du flytte ind, eller du kan blive byens postmester og sørge for, at alle får deres breve. Vil du vide mere om danske byer, kan du sørge for at blive mester i megabrætspillet Danmark Rundt på mærkerne. 'Ind i Frimærket' åbnede for publikum den 14. februar. Der er gratis adgang til den 15. oktober 2011 og åbent alle ugens dage kl Hjælp til Europas børnehjemsbørn I Europa er der for tiden årige børn anbragt i offentlig omsorg, hvilket er 5-10 procent af samtlige anbragte europæiske børn og unge. I 2006 fik aut.cand.psych. Niels Peter Rygård den tanke, at det ikke så meget er personalemangel og mangel på penge, der skader især 0-3 årige på børnehjem. Det er først og fremmest måden, som arbejdet organiseres på, og manglen på stimulation af børnene. Danske pædagoger og andre professionelle har i årtier udviklet en ekspertise inden for området, en ekspertise, som stort set ikke findes i andre lande. Derfor har han med midler fra EU og i samarbejde med Social-og-Sundhedsskolens medieafdeling i Århus startet et internetbaseret projekt, der skal udvikle uddannelsesforløb for professionelle (børnehjemsmedarbejdere, plejefamilier, mor/barn-projekter, gadebørnsprojekter), som arbejder med anbragte børn overalt i Europa. Der er allerede nu udviklet 15 moduler, som er gratis og findes på engelsk her: NYE UDFORDRINGER? FLERE MULIGHEDER? Tag en pædagogisk kandidatuddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Aarhus eller København Ansøgningsfrist 1. april Hey P, vi brænder containere i aften. Ses vi? /C Er Peter på afveje? Giv HAM En udvej! Del ansvaret og løsningen Du kan gøre en forskel ved at inddrage andre. Erfaringer viser, at det virker at inddrage familie, venner og andre fagfolk i en samlet, støttende indsats. Dermed bliver ansvaret fordelt på flere skuldre, og alle arbejder mod samme mål. Du kan finde værktøjerne Familierådslagning og Det Inddragende Netværksmøde samt kurser og mulighed for gratis konsulent besøg på inddrag.nu. Har din klub eller skole ikke modtaget informationsmateriale, så spørg din SSP-konsulent efter det. Eller send en mail til Servicestyrelsen på HEnt HjælPEn På 34 BØRN&UNGE NR februar Børn og Unge 190x105 Dreng.indd 1 20/12/10 12:41:53 35

19 EFTERLØN Pædagoger er fantastisk gode til at beskrive, hvorfor de er vilde med efterløn. Mange nyder livet efter et langt arbejdsliv, som de har været utroligt glade for, men som også har slidt på både krop og sjæl. Vinderen er fundet Redaktionen har bedt BUPL s a-kasseformand og forretningsudvalgs- Vinderen blev Elsebeth Jørgensen, som blandt andet fortæller, at hun led af slidgigt i sit knæ og var ramt af stress på grund af konstante nedskæringer. skud til at være noget for mine børnebørn, mine børn og svigerbørn og ikke mindst min mand. Der er kommet en fantastisk ro i mit liv. Jeg sover godt om Af Lene Søborg / Illustrationer: Larsen Et Rasmussen medlem Lis Pedersen trække lod blandt de Efterlønnen har givet hende livsglæden tilbage, og hun skriver blandt andet: natten, og rent fysisk har jeg også fået det bedre.«indsendte historier om»jeg har fået det så godt, efter at jeg stoppede med tre flasker rødvin. at arbejde. Jeg er ikke længere træt og har nu over- 26 supergode historier Jeg er så glad, fordi jeg har fået muligheden for at gå på efterløn. Det er de Mange andre fortæller om et fysisk og psy- fuld af overskud til unge og gamle i familien. første ord i den sidste efterlønshistorie, kisk nedslidende arbejdsliv, som har tvunget som pædagogerne selv har skrevet og dem på efterløn. Hvis de har taget uddannelsen sent, har det også været svært at få sendt til Børn&Unge. Birte Jagostyn Andersen hedder skribenten. Hun er på mange måder typisk for de Hvis de står på kanten til seniorlivet, betrag- fodfæste på det pædagogiske arbejdsmarked. 26 pædagog-efterlønnere, som har beskrevet, ter de efterlønnen som en sikker flugtvej. hvorfor de er gået på efterløn.»det gennemsyrer historierne, at pædagogerne har været meget glade for deres arbejde, Hun har haft et rigt arbejdsliv og bruger efterlønnen til at give sig selv og sin familie livskvalitet. Og det virker. Hele familien nyder Lis Pedersen, medlem af BUPL s forretnings- men at arbejdspresset er alt for hårdt,«siger nu godt af deres glade og energiske farmor. udvalg og formand for BUPL s a-kasse. Men Birte Jagostyn Andersen er atypisk på Hun er brandvam fortaler for en bevarelse ét væsentligt punkt: af efterlønnen og finder masser af gode argumenter i de historier, pædagogerne har Hun var ikke nedslidt, da hun forlod arbejdsmarkedet for et halvt år siden. Hun sendt ind til Børn&Unge. havde bare lyst til at gå på efterløn. Lyst til»for mange pædagoger har den sidste del et aktivt seniorliv proppet med aktiviteter og af arbejdslivet været en sort tid, som har påvirket dem voldsomt fysisk og følelsesmæssigt. Når de så går på efterløn, får de overskud igen. De bliver mindre syge og belaster ikke sundhedsvæsenet, som de ville gøre, hvis de var tvunget til at blive meget længere. De hjælper med at passe børnebørnene, når de er syge, og institutionerne er lukket, hvilket de efterhånden er tit. De hjælper også deres gamle forældre på plejehjem, hvor der mangler hænder. Derfor er den forbedrede livskvalitet, som efterlønnen giver pædagogerne og mange andre, en stor gevinst for samfundsøkonomien,«siger Lis Pedersen. Du kan læse alle de indsendte historier på www. bupl.dk Jeg er glad og nyder livet Jeg er så glad, fordi jeg har fået muligheden for at gå på efterløn som 60-årig. Jeg er hverken udbrændt eller slidt op, men jeg har fået muligheden for at udfylde en anden rolle i vores familie, som jeg føler stor glæde ved. En rolle, hvor jeg kan tage mere vare på min gamle mor og være mere nærværende over for hende. Hun er 89 år og bor alene på Bornholm. Jeg kan også være mere sammen med mine fire børnebørn, som er i alderen 1 år til 15 år, som bor i København. Jeg nyder også livet sammen med min mand, som er selvstændig. Jeg løber, svømmer, vinterbader, går lange ture og spiser sundt. Jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 15 år. I 1976 tog jeg uddannelsen som pædagog fra Frøbelseminariet og har suppleret den med en PD, Diplom uddannelse fra Pædagogisk Universitet i Det er en uddannelse, som jeg har været meget glad for i mit arbejde med børn i aldersgruppen 0-6 år. Jeg har i mit arbejdsliv været heldig at få mine ønsker opfyldt. Nogle af mine højdepunkter har været at få lov til at starte en helt ny institution op i Nordvest-kvarteret i København, hvor jeg havde mulighed for at sætte mit præg med hensyn til indretning, pædagogik, personale, kost m.m. Et andet højdepunkt har været at arbejde som selvstændig i de syv år, hvor jeg arbejdede med sund kost og motion, et emne, som jeg altid har brændt for og uddannet mig i. Jeg har blandt andet arbejdet med overvægtige børn og deres forældre og fitness for generationen 50+. Jeg synes, jeg har været heldig at få lov til at arbejde med de emner, som jeg har brændt for, og har fået de udfordringer, jeg synes har været spændende. Jeg har haft et rigt arbejdsliv, som har givet mig meget lærdom og glæde. I dag ønsker jeg at støtte mine drenge og deres familier i deres arbejdsliv ved at tage del i mine børnebørns liv. Jeg står til rådighed og giver dem fridage fra deres institutioner og passer dem, når de er syge. Det er en samfundsopgave, sådan at forældrene ikke forsømmer deres arbejde så meget. Hvis det bliver nødvendigt, vil jeg passe min mor. Hun har passet mig, da jeg var lille og havde brug for det. Netop fordi jeg selv har haft et godt arbejdsliv og i dag er sund og rask og har overskud, er det en glæde for mig at støtte familien. Og hvem ved, hvad jeg ellers finder på, jeg har kun været på efterløn i et halvt år. Birte Jagostyn Andersen Her er fire af de 26 historier, som redaktionen har fået. Vi bringer de sidste i næste nummer. Jeg skulle ikke køres i sænk Jeg gik på efterløn i 1980, da jeg var 60 år efter 36 år som børnehaveleder. Jeg lagde mærke til andre ledere, der kørte sig selv i sænk med en mere eller mindre kedelig afslutning. Det ville jeg ikke risikere. Jeg ville slutte, mens det gik godt. Det ville være en fordel for både børn, personale og mig selv. Og nu kom efterlønnen, som var en storslået mulighed. Tak for det! Jeg arbejdede i en 30-børns-institution, hvor nogle af børnene var halvdags. Jeg har altid været meget glad for mit arbejde. Efterlønnen har givet mig ekstra mulighed for personlig udvikling med højskoleophold og kurser af mange slags. Samtidig indførte jeg den leveregel: Jeg vil have god tid til alt, hvad jeg foretager mig. Margrethe Walther (90 år) Ingen vil ansætte det grå guld Jeg var 50 år, da jeg startede på pædagoguddannelsen, hvilket jeg var blevet rådet til og også havde lyst til. Jeg havde forinden arbejdet som både kommunal og social dagplejer i 20 år. Desuden har jeg en kontoruddannelse, og jeg har arbejdet 10 år som sekretær. Altid på fuldtid. Men efter at jeg havde fuldført min pædagoguddannelse med fint resultat, var jobbene blevet færre på grund af de mange nedskæringer, og ingen havde lyst til at ansætte det grå guld fast. Jeg fik korte og længere vikariater samt et fast længerevarende tilkaldevikarjob. Det er både fysisk og psykisk meget nedslidende, når man er nået op i min alder. Desuden medbragte jeg også en del fysiske nedslidningsskader fra mine tidligere hårde job. Desuden skal man jo hele tiden stå skoleret for jobcenter og til samtaler i BUPL-A, når man er tilkaldevikar eller kun kan få et vikarjob, der er under 30 timer. Det er bestemt ikke rart at stå med hatten i hånden, når man hellere end gerne vil arbejde med sin nye uddannelse, men bare ikke kan få lov. Derfor takkede jeg af, da jeg rundede 60 år den Jeg sluttede af med at arbejde i en stor integreret institution med tre vuggestuer og to børnehavestuer, hvor jeg var glad for at være. Men jeg var desværre kun tilkaldevikar, skønt jeg var på arbejde næsten konstant. Men hurra for efterlønnen. Lad den dog bestå! Jane Stenum 36 BØRN&UNGE NR februar

20 EFTERLØN tegneserie Spar på kræfterne, ikke på omsorgen Et højderegulerbart puslebord fra Pressalit Care giver gode og sunde arbejdsstillinger og nedsætter risikoen for rygskader. Alle vores højderegulerbare pusleborde er el-drevne og indstilles trinløst til den rigtige arbejdshøjde. Små pilfingre er sikret mod ulykker gennem integrerede sikkerhedsanordninger. Ring eller skriv til os for nærmere information og individuel vejledning. Tlf.: DLO har engageret Familievejleder, socialpædagog Lola Jensen til syv foredrag Slagelse 28. marts,glyngøre 13. april, Odense 24. maj, København 31. maj, Aabenraa 21. september, Fredericia 22. september, Hjallerup 1. november Deltagerne kan forvente en aften, hvor man bliver klogere på: Sig selv og sine egne handlemønstre Hvem bærer symptomet og hvem problemet? Hvordan de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre opstår og bider sig fast Roller til salg Forventninger som har det med at lade sig indfri positive som negative Og mest vigtigt inspiration til veje væk fra de uhensigtsmæssige adfærds-/samværsformer Lola Jensen, socialpædagog, familievejleder, foredragsholder, forfatter samt tidligere medvirkende på TV3. TV-syd, TV2 radio og nu TV2 Go morgen mm. Tilmelding og priser vedr. foredraget er på vores hjemmeside Jeg havde ikke noget valg Jeg er en 61-årig pædagog, som altid har kunnet vælge arbejdsområde og har holdt af mit arbejde. Jeg har altid følt, at jeg kunne gøre en forskel. Derfor var jeg trist, da jeg som cirka 50-årig fik konstateret arvelig hørenedsættelse, som man ikke kunne afhjælpe.. Desuden har jeg fået skadet nederste del af rygraden som barn, og yderligere da jeg selv fik barn. Disse lidelser har jeg kunnet tage toppen af hos lægen med akupunktur, kiropraktik og piller. Da jeg de sidste otte år ønskede at vende tilbage til vuggestuearbejdet, blev det klart for mig, at jeg var meget nedslidt, og jeg gik til min læge. Han kendte mig jo fra mange gange med klager, men han vidste, at det var meget svært at få førtidspension. Desuden havde jeg spurgt vores pædagogiske konsulent i kommunen, om jeg kunne få en seniorordning. Det fandtes ikke i min kommune. Så jeg indstillede mig på at komme på efterløn som 60-årig. Det var en svær beslutning, da det jo betød en voldsom lønnedgang. Jeg røg fra slutløn ned til laveste dagpengesats og skal betale fuld takst alle steder, husleje, transport osv. Det er svært, og jeg føler i dag ikke, at jeg havde et reelt valg at gå fra. Jeg har arbejdet 7 år som støttepædagog og 13 år i integreret institution. De sidste 8 år arbejdede jeg i en vuggegruppe, hvilket jeg altid har holdt mest af, men som betød hurtigere fysisk nedslidning, desværre. Hvis der havde været mulighed for et par timers arbejde, eventuelt på kontoret, kunne jeg godt have fortsat lidt længere, men da jeg hører dårligt, er det også svært med telefoner og højt støjniveau. Jeg har aldrig fortrudt at gå som 60-årig, på trods af udfordringerne. Jeg har haft et dejligt arbejdsliv med børn, forældre, andre faggruppepersoner og masser af efteruddannelseskurser. Hanne Harmankaya et teoretisk løft til din praksis Er du klar til det? Masteruddannelser på danmarks pædagogiske Universitetsskole, aarhus Universitet inden for pædagogik, uddannelse og ledelse - i københavn og aarhus kom og mød os den 15. marts i københavn der er ansøgningsfrist 1. maj 190x105_Master_BoernogUnge.indd :16:27 38 BØRN&UNGE NR februar

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni! Fælles info Grundlovsdag 5. juni! Denne dag holder både skole og SFO lukket! Så god grundlovsdag til jer alle! Personalet i SFO Afslutningsfest for vores 2. klasser -en opgave for børn, forældre og ansatte

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius Institution Idrætsinstitutionen Aktivarius som er en del af Børnehusene på Herredsåsen, og har til huse på toppen af Klosterparkvej i Kalundborg. Aktivarius

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog Science 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHAVEN BAVNEHØJ Velkommen til Børnehaven Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en børnehave med plads

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovlyhuset Dato: D. 23. august 2012, kl.10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/ i Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven 3 8520 Lystrup D. 26/10-2013 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Først vil jeg gerne sige, alle jer der deltog i forældrekaffe mandag den 11. april tak for en hyggelig eftermiddag. Den første rigtige

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen Nyhedsbrev Juni 2013 Børnehuset Ringen Kære Forældre Så er vi ved at lande igen efter vores fyringsrunde og en omrokering. Men heldigvis er vi blevet tildelt de 2 tidligere omtalte ressourcepædagoger.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Nyhedsbrev for August / September

Nyhedsbrev for August / September Nyhedsbrev for August / September Kære Forældre Så er sommerferien forbi for de fleste børn og voksne. Jeg håber I har nydt ferien nogle få har stadig lidt til gode, men vi er stort set alle tilbage. Det

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Rahbek Sørensen E-mail:

Læs mere

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen Gribskov, december 2014 Kære forældre 1. august blev læringsreformen en realitet, og den nye hverdag begyndte i både skoler og dagtilbud. Nu nærmer vi os kalenderårets slutning, og vi vil derfor gerne

Læs mere

Sundere, gladere og klogere børn

Sundere, gladere og klogere børn Sundere, gladere og klogere børn Vil I være med? Svendborgprojektet Aktive børn i dagtilbud Baggrund Svendborg Kommune sætter nu endnu mere fokus på krop og bevægelse i dagtilbuddene vi kalder projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Krop imiterer krop Forudsætninger for at udvikle sig motorisk de første 3 år. Oplæg v/ Grethe Sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Nyhedsbrev November /December 2014. Kære forældre

Nyhedsbrev November /December 2014. Kære forældre Nyhedsbrev November /December 2014 Kære forældre Vi vil alle gerne takke jer for det store fremmøde ved vores forældremøde. Det er dejligt at se så mange engagerede og deltagende forældre, især da vi skulle

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen!

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen! Randlevskolens Børnehave - en fri børnehave under Randlevskolen Sammen kan vi udvikle store mennesker MOTORIK Redskabsbaner Balance Kast og grib Kravle under Klatre over Springe ned Svinge Snurre og dreje

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Nyhedsbrev Februar 2015

Nyhedsbrev Februar 2015 Fælles for hele Børnehuset Nyhedsbrev Februar 2015 Fødselsdag for hele Børnehuset: Tirsdag den 3. Februar holder vi fødselsdag for hele børnehuset med bla. Underholdning fra børnene og fællesspisning.

Læs mere