Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
|
|
- Joachim Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald på 0,5 pct. i 2003 i forhold til Det vil med andre ord sige, at når der korrigeres for den generelle prisudvikling er der et lille fald i Grønlands samlede produktion for Igennem 1990 erne var der høj vækst hvilket er afløst af stagnation og stigende ledighed. Fra 1994 til 2000 steg BNP 25,1 pct. i faste priser. Mens der i perioden 2001 til 2003 har været en beskeden vækst på 0,2 pct. i faste priser. Figur 1. Udviklingen i BNP i faste priser Indeks = Magre og fede år Lille fald i bruttorestindkomsten Stigende ledighed I figur 1 præsenteres den reale udvikling i BNP i perioden , dvs. figuren viser BNP korrigeret for prisudviklingen. Perioden var præget af generel høj økonomisk fremgang, med kulmination i I 2003 var der et fald i BNP i faste priser på 0,5 pct. Bruttorestindkomsten er i løbende priser faldet fra mio. kr. i 2002 til mio. kr. i 2003 (-6,0 pct.). Ledigheden er en vigtig parameter for den økonomiske vækst i landet. Antallet af personer berørt af ledighed er steget fra 9,4 pct. i 2001 til 10,4 pct. i 2003.
2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Svag tilbagegang i Figur 1 Udviklingen i BNP i faste priser Kapitel 1 Nationalregnskabet Indledning... 3 Nationalregnskabet... 3 Figur 2 Realvækst i BNP og disponibel BNI Figur 3 Udvikling af antallet af medio ledige og berørte af ledighed Figur 4 Bloktilskud og statens samlede udgifter i Grønland (1981-priser)... 4 Tabel 1 Nationalregnskabet og anvendelse af nationalindkomsten, Kapitel 2 Metode og kilder... 6 Side 2 Nationalregnskab 2003
3 Kapitel 1 Nationalregnskabet 2003 Indledning Formålet med denne publikation er at give et overblik over Grønlands samlede økonomi. Et helhedsbillede Nationalregnskabsstatistikken kan ses som et driftsregnskab for landets samlede økonomi i en given periode. Opbygningen af regnskabet foretages med henblik på at give et helhedsbillede af kredsløbet mellem varer og tjenester indenfor økonomiens rammer. Regnskabet er baseret på internationalt vedtagne retningslinjer, definitioner og regnskabsregler. Sammenligning med udlandet er dermed muligt. Nationalregnskabet Den samlede realvækst i BNP har i perioden fra 1994 til 2003 været på ca. 27 pct. svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 2,4 pct. Den grønlandske økonomi har i perioden 1994 til 2000 haft en relativ høj real vækstrate. Den største vækst kunne måles i 1998, hvor realvæksten i BNP var på 7,8 pct., efterfulgt af 2000 (+7,1 pct.) og 1994 (+5,9 pct.). Lønningerne steg 3,9 pct. Bruttorestindkomsten er faldet med 6,0 pct. Figur 2. Den samlede lønsum opgjort i løbende priser er steget med 3,9 pct. fra mio. kr. i 2002 til mio. kr. i Den anvendte deflator er i 2003 steget med 2,2 pct., hvilket betyder at der i perioden fra 2002 til 2003 har været en positiv reallønsfremgang. BNP er i løbende priser steget med 1,7 pct. fra 2002 til Korrigeret for den generelle forbrugerprisudvikling er BNP imidlertid faldet med 0,5 pct. i perioden. Disponibel BNI er dog steget med 0,3 pct. i perioden. Bruttorestindkomsten er i løbende priser faldet med 2,9 pct. fra mio. kr. i 2002 til mio. kr. i Bruttorestindkomsten har i perioden 2002 til 2003 fordelt sig på følgende vis: For private virksomheder er indkomsten steget fra 438 mio. kr. til 449 mio. kr. (+11 mio. kr.), mens fremgangen i Hjemmestyrets aktieselskaber har været ca. 15 mio. kr. fra mio. kr. i 2002 til mio. kr. i Den opgjorte værdi for boligbenyttelsen er faldet med 148 mio. kr., færre huse er i seneste periode opført end tidligere. Realvækst i BNP og disponibel BNI Pct. BNP Disp. BNI stigende ledighed Udviklingen i ledigheden varierer med den økonomiske aktivitet i økonomien. I perioder med lavkonjunktur, ansætter virksomheder generelt færre personer. Hvis den forventede fremtidige afsætning af varer og tjenester er faldende vil efterspørgslen efter arbejdskraft mindskes tilsvarende. Ledigheden kan imidlertid ikke bruges som Nationalregnskab 2003 Side 3
4 entydig konjunkturindikator. Der henvises til Grønlands Statistiks seneste konjunkturpublikation for en præcisering af en række centrale konjunkturindikatorer. Af figur 3 fremgår det, at ledigheden siden 2000 har været stigende personer var berørt af ledighed i 2000 mod personer i Figur 3. Udviklingen af antallet af medio ledige og berørte af ledighed Antal personer Medio ledige Berørte af ledighed Anm. Medio ledighed er et udtryk for antallet af ledige personer midt i en given måned. Dette tal er udtrykt for den gennemsnitlige ledighed. Bloktilskuddet Grønland modtager et årligt bloktilskud fra Danmark til finansiering af en række offentlige opgaver og forpligtelser. I figur 4 illustreres bloktilskuddets realudvikling samt statens samlede udgifter i Grønland deflateret for perioden Det fremgår af figuren, at statens udgifter afholdt i Grønland stort set følger prisudviklingen. I 1994 var statens samlede udgifter (1981-priser) på mio. kr., mens det 10 år senere i 2003 er steget til et samlet udgiftsniveau på mio. kr. (+6,0 pct.) I samme periode, ligeledes i 1981-priser, er BNP steget 26,9 pct. Den anvendte deflator er i perioden steget 17,5 pct. Det viser, at forholdet mellem BNP og bloktilskuddet har ændret sig. I 1994 udgjorde bloktilskuddet ca. 37 pct. af BNP, mens dette forhold har ændret sig til 31 pct. i Statens samlede udgifter vedrørende Grønland er ligeledes faldet i perioden. I 1994 udgjorde statens samlede udgifter ca. 46 pct. af BNP og 38 pct. i Figur 4. Bloktilskud og statens samlede udgifter i Grønland (1981-priser) Mio. kr. Staten i alt Bloktilskud Anm. De årlige bloktilskud samt statens samlede udgifter i Grønland er deflateret med forbrugerprisindekset, med basisår i Side 4 Nationalregnskab 2003
5 Et billede af den samlede produktion En opgørelse af nationalindkomsten fra indkomstsiden gør det ikke muligt, at analysere udviklingen inden for de enkelte sektorer i økonomien. Det indkomstbaserede nationalregnskab giver kun et billede af den samlede produktion, der tilfalder samfundet. Regnskabet er præsenteret i tabel 1. Tabel 1. Nationalregnskabet og anvendelse af nationalindkomsten Lønninger Bruttorestindkomst BFI (1+2) Indirekte skatter Subsidier BNP (3+4+5) Overførsler til Danmark og udlandet BNI (6+7) Statens udgifter heraf bloktilskud Disp. BNI (8+9) a - heraf I den offentlige sektor b - heraf I den private sektor Kollektivt konsum Privat konsum 14 Bruttoopsparing 14a - heraf kollektiv bruttoopsparing b - heraf privat bruttoopsparing 15 Offentlige bruttoinvesteringer Private bruttoinvesteringer 17 Betalingsbalancens løbende poster Befolkning, middeltal BNP pr. indbygger (Kr.) Disp. BNI pr. indbygger (kr.) BNP, 1979-priser (mio.kr.) BNP-indeks (1979=100), faste priser 113,9 118,2 120,0 121,7 131,2 133,0 142,4 144,2 145,3 144,6 Vækst i BNP, faste priser, i pct. 5,9 3,7 1,5 1,4 7,8 1,4 7,1 1,3 0,7-0,5 Vækst i disp. BNI, faste priser, i pct. 4,5 3,5 2,2 1,9 5,8 1,3 5,0 0,5 0,4 0,3 Deflator (1981=100) Nationalregnskab 2003 Side 5
6 Kapitel 2 Metode og kilder Denne publikation indeholder nationalregnskabstallene for perioden For 2003 er der tale om foreløbige tal. Et nationalregnskab består i princippet af en sammenstilling af stort set al foreliggende økonomisk primærstatistik der findes indenfor nationalregnskabets definitoriske rammer. Dette regnskab udmønter sig i en tabelsamling der belyser flere aspekter af samfundsøkonomien, som samtidig udgør en helhed. I international regi anvendes tre forskellige metoder til at opstille et nationalregnskab. De tre metoder har følgende karakteristika: anvendelsesorienteret indkomstbaseret produktionsbaseret Et indkomstbaseret nationalregnskab Grønlands Statistik udarbejder et indkomstbaseret nationalregnskab, hvilket blev muligt efter 1975, hvor indkomstskatten blev indført i Grønland. Fra blev nationalregnskabet beregnet af Danmarks Statistik. Herefter blev udarbejdelsen af nationalregnskabet overdraget til Grønland. Fra blev nationalregnskabet udarbejdet af Grønlands Statistiske Kontor. I 1994 skiftede Grønlands Statistiske Kontor navn til Grønlands Statistik, hvilket institutionen har heddet siden da. I nationalregnskabet anvendes flere centrale begreber som er beskrevet i det følgende. BFI BNP BNI Bruttofaktorindkomsten (BFI) er lig summen af lønninger og bruttorestindkomsten. Lønsummen dækker alle offentlige og private lønninger. Bruttorestindkomsten kan ses som aflønning af den investerede kapital i private og offentligt ejede virksomheder. Bruttorestindkomsten for private virksomheder er beregnet på grundlag af de kommunale S31 skatteprovenuoplysninger, mens bruttorestindkomsten for offentligt ejede virksomheder er beregnet ud fra disse selskabers årsregnskaber. I beregningen af bruttorestindkomsten indgår desuden en beregnet værdi for boligbenyttelsen, der beregnes på baggrund af boligbestanden i bygder og byer. Bruttonationalproduktet (BNP) er et udtryk for den samlede værdi af produktionen af varer og tjenesteydelser i Grønland opgjort i løbet af et år. BNP beregnes som BFI tillagt indirekte afgifter og fratrukket subsidier. Oplysninger om indirekte skatter og subsidier findes i statistikken Offentlige finanser. Bruttonationalindkomsten (BNI) er principielt angivet ved BNP korrigeret for de indkomster der skabes i Grønland, men tilfalder udlandet samt for indkomster der tilfalder Grønland men er skabt i udlandet. Der er endnu ikke opstillet en officiel betalingsbalance for Grønland, hvorfor der i stedet er udarbejdet et estimat for transaktioner til og fra udlandet. For 2001 og 2002 er estimatet baseret på analysen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark, udarbejdet af Selvstyrekommissionen. De betydeligste overførsler foregår mellem Grønland og Danmark. I estimatet er der ikke medregnet overførsler mellem Grønland og andre lande, da det antages at være tale om begrænsede transaktioner i forhold hertil. Side 6 Nationalregnskab 2003
7 Disponibel BNI Det kollektive konsum Det private konsum Den kollektive bruttoopsparing Offentlige bruttoinvesteringer Overførsler fra udlandet Den disponible bruttonationalindkomst (disp. BNI) viser, hvad der er til rådighed til forbrug og opsparing i Grønland. Den disponible BNI beregnes ved at tillægge BNI statens udgifter. I statens udgifter indgår også det årlige bloktilskud fra Danmark til Hjemmestyret. Statens udgifter beregnes på baggrund af statistikken over de offentlige finanser. Det kollektive konsum er, hvad der direkte forbruges af den offentlige sektor. Indkomstoverførsler indgår ikke i det offentlige konsum. Det private konsum for 1985 er beregnet af Danmarks Statistik (Statistiske efterretninger 1988:2), mens tallet for 1992 stammer fra købekraftsparitetsundersøgelsen i Den kollektive bruttoopsparing beregnes på grundlag af statistikken over de offentlige finanser, og igen kan tallene afvige fra tidligere opgørelser på grund af revision af data. Det har kun været muligt, at beregne den private bruttoopsparing for 1992, hvor den er beregnet som den private andel af den disponible BNI fratrukket det private konsum. De offentlige bruttoinvesteringer hentes ligeledes fra statistikken over de offentlige finanser. Det er pt. ikke muligt, at opgøre de private bruttoinvesteringer. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster beregnes som den offentlige samt den private bruttoopsparing fratrukket bruttoinvesteringerne. I det omfang investeringerne er større end opsparingen, må der lånes penge i udlandet til at finansiere investeringerne. Der er ikke opstillet en betalingsbalance for den grønlandske økonomi. Det er derfor nødvendigt at forlade sig på et skøn i beregningen af overførsler til udlandet. Selvstyrekommissionen har i forbindelse med sin principbetænkning udarbejdet et arbejdspapir Pengestrømme mellem Grønland og Danmark hvori der opstilles en betalingsbalance dog kun gældende for disse to lande. I nationalregnskabet skønnes det, at de væsentligste finansielle transaktioner finder sted mellem Danmark og Grønland. Transaktioner mellem Grønland og det øvrige udland er dermed sat til nul. Deflator En deflator bruges til at korrigere periodens eller årets løbende priser for prisudviklingen. Hvis der fra et år til et andet forekommer en stor stigning i fx BNP kunne det umiddelbart tyde på en generel positiv økonomisk vækst i samfundet. Det er nødvendigt at rense udviklingen for inflation, da væksten i BNP kan skyldes en øget prisudvikling i hele samfundet. I perioder med høj inflation skal BNP stige mindst lige så meget som inflationstakten for at undgå negativ økonomisk vækst. Den anvendte deflator er beregnet på baggrund af Grønlands Statistiks forbrugerprisindeks. Deflatoren er beregnet ved at tage det aritmetiske gennemsnit (middeltallet) af forbrugerprisindekstallet i tre perioder. Deflatoren for 2003 er således beregnet på baggrund af forbrugerprisudviklingen pr. 1. januar 2003, 1. juli 2003 og 1. januar Yderligere information Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands Nationalregnskab offentliggøres i Statistikbanken på Grønlands Statistiks hjemmeside Yderligere information vedrørende ledighed samt andre centrale økonomiske indikatorer kan findes i konjunkturpublikationen, Udviklingen i en række centrale økonomiske indikatorer 2004:2. Nationalregnskab 2003 Side 7
8 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Finn Christensen fich@gh.gl Nationalregnskab februar 2005 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl
Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006
Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005
Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereØvelse 2 - Samfundsøkonomi
Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab
Læs mereUdviklingen i centrale økonomiske indikatorer
Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet
Læs mereNationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning
Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger
Læs mereNationalregnskab Juni-version
Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 2018. Juniversion Juni 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Juniversion Danmarks Statistik Juni 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2017. Martsversion April 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. Martsversion Danmarks Statistik April 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/12
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mereRegnskabsstatistikken d.3. juni 2015
Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen
Læs mereBetalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen
Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands
Læs mereFærøerne og Grønland
og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation
Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs mereNationalregnskabet. Tema 6
Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs merePriser Pristallene pr. 1. juli 2014
Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs merePriser 5. oktober 2017
Priser 5. oktober 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 9 4.1
Læs merePriser 14. marts 2018
Priser 14. marts 2018 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs merePriser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation
Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først
Læs mereOffentlige finanser 19. november 2018
Offentlige finanser 19. november 2018 Ansatte i Selvstyret og kommunerne Fuldtidsbeskæftigede i Selvstyret og kommunerne I 2017 var der 10.536 fuldtidsbeskæftigede i det offentlige. Der var 3.974 fuldtidsbeskæftigede
Læs merePriser 21. marts 2019
Priser 21. marts 2019 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2
Udenrigshandel 2003:2 Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) Den samlede eksportværdi for 2002 var 2.248 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end i 2001, hvor der blev eksporteret varer til en værdi
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning
Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger
Læs mereByggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)
Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning
Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 4. kvartal :4
Udenrigshandel 2004:4 Grønlands eksport 4. kvartal 2003 Faldende eksport i værdi Den samlede eksportværdi i 2003 faldt til 2.149 mio. kr. fra 2.389 mio. kr. i 2002. Dette svarer til et fald på 10,0 pct.
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereTobaksstatistik 5. marts 2019
Tobaksstatistik 5. marts 2019 Tobaksstatistik 2018 Nye tal i statistikbanken Grønlands Statistik har i dag opdateret tallene i statistikbanken der omhandler indførsel af afgiftsbelagte tobaksvarer. Tallene
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen
Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereTobaksstatistik 4. marts 2016
Tobaksstatistik 4. marts 2016 Tobaksstatistik 2005-2015 Nye tal i statistikbanken Grønlands Statistik har i dag opdateret tallene i statistikbanken der omhandler indførsel af afgiftsbelagte tobaksvarer.
Læs mereBefolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereTurisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning
Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over
Læs mereSTATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:7 26. april 2019 Kommunale regnskaber 2018 Resumé: Kommunernes nettodrifts- og -anlægsudgifter var på 384,8 mia. kr. i 2018. Det er en stigning på 8,2
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal marts 2015
Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den
Læs merePengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen
Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2009:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2009 1. Sammenfatning Helårsstigning på3,3 pct. Halvårsstigning på 2,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 3,3 pct. i perioden
Læs mere