Kornbiologi. Værd at vide om Kornbiologi Alt om hvad der sker i dit kornanlæg

Transkript

1 Kornbiologi Værd at vide om Kornbiologi Alt om hvad der sker i dit kornanlæg

2 Kornbiologi For at forstå baggrunden for behandling og bearbejdning af korn er det nødvendigt at kende kernens bestanddele og forholdet til dens omgivelser. Den nyhøstede kornkerne er en levende organisme. Korn, der skal benyttes til såsæd, skal holdes i live, så det vil være i stand til at spire. Selv om korn uden spireevne kan bevare næringsværdien, handler kornbranchen udelukkende korn med spireevne som føde/fodermiddel. Dette betyder, at kornet er sundt og velplejet. Majs, ris, durra, hvede og hirse er alle kornsorter, der hører til samme kornfamilie. Disse arter ser ikke ens ud. Majs er en stor trekantet kerne med en hård skal og en stor olieholdig kim, der tydeligt ses i den ene ende af kernen. Durra derimod er et rundt frø i en skør frøskal. Kimen er vanskelig at få øje på. Selv om de ser forskellige ud, har alle kornsorterne tre bestanddele tilfælles: Frøskal, frøhvide, kim (spire). Hvedekerne Frøhviden Frøskallen Kimen Fig Frøskallen Omgiver kimen og frøhviden. Beskytter kornet mod visse insektangreb, hvis den er tør og hel. Kan ikke holde skimmel samt visse insekter ude. De insekter, der angriber kimen, er de farligste, fordi skallen ud for kimen er svag. Frøhviden Fylder det meste af kernen og udgør 80% af kernevolumenet i de fleste kornsorter. Består især af stivelse og protein. Udgør næring for det voksende frø, når det er sået, og næring for frøet under lagring. Benyttes som fødemiddel for mennesker og dyr, hvis kornet ikke anvendes til såning. Kimen Er den del af frøet, der kan udvikle sig til en ny plante. Indeholder størsteparten af kornets protein, fedt og vitaminer. Angribes let af visse insekter og skimmel. Såsæd, der angribes, udvikler sig ikke til stærke planter eller vokser slet ikke. Korn uden kim giver ikke så megen næring som korn med kim. 2

3 KORNETS LIVSAKTIVITET, RESPIRATION Spiredygtigt korn ånder. Hver kerne får ilt fra en og forbrænder næring fra sin frøhvide. Denne proces afgiver varme, vand og kuldioxid. Dette kaldes respiration. I mange lande er respiration under oplagring årsag til tab af tørstof på 1% eller mere. 1% tab af tørstof i 1 ton korn frembringer: 6 kg vand der øger vandindholdet med 0,6% kcal der øger temperaturen med 65 C, (Hvis der ikke overføres varme). Stivelse (kulstof) forbruges af kornets kim Ilt forbruges af kornets kim Kim Varme udvikles af kornets kim Kuldioxyd og vanddampe udvikles af kornets kim Fig. 1.04: Kornets respiration. mg C02 udvikling/1000 g tørstof/ 24 timer Kornfugtighed % Fig. 1.05: Respiration af hvede og byg. 3

4 Af fig fremgår det, hvorledes livsaktiviteten øges med højere vandindhold ved en bestemt temperatur. Ved højere temperaturer er kurven mere stejl ved lavere temperaturer mindre stejl, se fig mg C02 udvikling/1000 g tørstof/ 24 timer 100 Hvede, 17% vandindhold 50 0 Korntemperatur Fig. 1.06: Respiration afhængig af temperatur. Af fig fremgår det, hvorledes livsaktiviteten øges ved højere korntemperaturer for et bestemt vandindhold. Ved højere vandindhold er kurven mere stejl ved lavere mindre stejl. Når kornet ånder, frembringes varme, vand og kuldioxid. Denne proces forbruger tørstof fra kornet. Der dannes også varme og kuldioxid som følge af bakterie-, svampe- og insektaktivitet. Den varme og det vand, der opstår ved kornets respiration, tillige med bakterie- svampe og insektaktiviteten er årsag til et øget vandindhold og en stigning i temperatur, hvilket igen øger livsaktiviteten. Kurven i fig har et punkt, hvor livsaktiviteten øges hurtigt. 4

5 KORNETS FJENDER Livsaktiviteten/respirationen, der frembringer vand, varme og kuldioxid, er i sig selv skadelig på grund af forbruget af værdifuldt tørstof. De virkelige skadevoldere på kornet er svampe, insekter og mider, der trives i varme og fugtige omgivelser. Fugtigt korn med høj livsaktivitet, der producerer vand og varme, udgør derfor ideelle betingelser for svampe, insekter og mider og fører til hurtig forringelse, medmindre kornet opbevares under kraftig ventilation eller tørres omgående. Svampe Svampe er små planter uden rødder, blade og klorofyl og må derfor ernære sig af andet materiale som f.eks. korn. Svampe formerer sig ved små sporer, der spredes overalt med vinden. Der findes to grundtyper: marksvamp og lagersvamp. Marksvamp forringer våde afgrøder på marken, men dør så snart kornet oplagres indendørs. Lagersvamp findes overalt på bedriften, i kornlagre, elevatorer, o.s.v.. Som det fremgår af fig. 1.07, dræber svampe ikke blot spire-evnen, men frembringer også farlige toksiner. Dette er ikke muligt, når frøene tørres til det nedenfor anførte minimale vandindhold og oplagres ved lav temperatur. Fordi så megen frø og korn rundt om-kring i verden oplagres med et for højt vandindhold under uhensigtsmæssige forhold, skønnes det, at lagersvamp er den væsentligste årsag til tab af frø og korn på global basis. Korn med selv et mindre indhold af toksiner frembragt af svampe udgør en stor helbredsmæssig risiko for mennesker og dyr, og er derved forringet i værdi. Svamp Afgrøde Minimum vandindhold for vækst v/20 C Beskadigelse Aspergillus restrictus (art) Aspergillus glaucus (art) Aspergillus candidus Aspergillus flavus Aspergillus ochraceus Pencillium (art) Majs, hvede durra sojabønner Majs, hvede durra sojabønner Majs, hvede durra sojabønner Majs, hvede durra sojabønner Majs, hvede durra sojabønner Majs, hvede durra sojabønner 13.5 % 14% % 14% 14.5 %.5 % 15% 16% 14.5 % 18% 19% 17% 15% 16% 14.5 % 16.5 % 17% 16% Dræber og misfarver spirer, skader spirer som det ikke dræber. Som ovenfor, plus mug- og kline-skabende Dræber og misfarver spirer meget hurtigt, opvarmer kornet til 55 C, misfarver hele kernen, ødelæggelse følger næsten omgående. Som ovenfor, plus producerer ubetydelige mængder cancer-fremkaldende toksin. Dræber og misfarver spirer, producerer ubetydelige mængder cancer- fremkaldende toksin. Dræber og misfarver spirer og hele kerner, muligvis (men ikke uomtvisteligt bevist) yderst giftigt for dyr, især for fjerkræ. Note 1. Den mest gunstige temperatur for ovennævnte svampe er mellem 26 og 30 C. Minimumtemperaturer er som følger: A. restrictus 5 C, A. glaucus 0, A. candidus 10 C, og Pencillium - 5 C. Note 2. Ovennævnte toksiner, og alle andre svampetoksiner, har været kendt i få årtier, - toksinet fra A. flavus var det første økonomisk vigtige toksin kemisk klassifice- ret, da det i 1961 dræbte ( og var årsag til slagtning af) hundredetusinder kalkuner i England. Det er interessant at bemærke, at videnskabelige bøger udgivet så sent som i 1974 stadig betegner det toksin, der dræbte kalkunerne, som værende ubetydelig. Fig. 1.07: Min. vandindhold i frø og korn for svampeudvikling. Svampeangrebet kerne 5

6 Insekter En anden væsentlig kilde til frø- og korntab, især i tropiske lande, er insekt-angreb. I varmt klima følger insekter med kornet fra marken til lageret. Under gunstige forhold temperaturer mellem 28 C og 38 C og korn med højt vandindhold, der gør kernerne bløde og sårbare og giver en ideel næringsblanding af tørstof og vand for insekter kan hver insekthun producere op til 400 æg på et par måneder. Under sådanne forhold kan insekter og deres larver konsumere betydelige mængder af tørstof og forårsage alvorlig beskadigelse af spireevnen Sådanne insektangrebne kerner er med deres huller i skallen også betydeligt mere udsatte for svampeangreb. Det er indlysende, at jo lavere vand-indholdet og oplagrings-temperaturen er, desto mindre er insektproblemet. Dog er det normalt ikke økonomisk at nedtørre kornet til så lavt et vandindhold at insekter ikke kan formere sig. Dette ville kræve for meget energi til tørring og give for mange knækkede kerner i transport- og renseprocessen. Det forhold, at de fleste insekter, æg og larver dør ved temperaturer over 42 C giver nogen beskyttelse, når korn, der skal behandles i et anlæg, passerer igennem et varmtørreri. Kornsnudebille Insekt Ris-Snudebille (Sitophilus Oryzae) Majs-Snudebille (Sitophilus Zemais) Korn-Snudebille (Sitophilus Granarius) Bælgfrugtbille (Callosobrushus Maculatus) Kornmøl (Ephestria Cautella, Corcyra Cephalonica, Silotraga Ceralella) Kornbille (Tribolium Castaneum) Khaprabille (Trogoderma Granarium) Minimum fugtighed nødvendig for reproduktion Minimum fugtighed nødvendighed for overlevelse Beskadigelse 9% 8% Borer huller og æder ris- og majsspirer, forårsager alvorlige vægttab, kvalitets- og næringsforringelse. 9% 8% Æder ris og majs, ødelægger alt i dens nærhed. 9% 8% Æder og forurener al slags korn. Ikke sikkert Ikke sikkert Æder en stor del af bønnehøsten hvert år. Ikke sikkert % Alle tre slags æder al slags korn, efter- lader en del rester, forårsager vægttab og kvalitetsforringelse. Ikke sikkert 10% Skader i høj grad al lagret korn. Ikke sikkert Ikke sikkert Æder al slags korn, ødelægger olien fra jordnødder og oliefrø. Note 1. Mange andre lige så ødelæggende korninsekter er blevet udeladt på grund af pladsmangel, - listen er uendelig. Fig. 1.08: Min. vandindhold i korn for overlevelse af insekter. Mider Selv om man kender mere end 80 arter af kornmider, har de aldrig fået samme opmærksomhed som f.eks. insekter, fordi de er vanskeligere at se og fortærer mindre korn end insekter. Især i tempereret klima er mider en alvorlig plage. De kræver et vandindhold i kornet på min % og kan overleve ved temperaturer ned til 5 C. Hvis der forekommer mider, er dette et tegn på, at vandindholdet i kornet er for højt for sikker oplagring. Det betyder også, at der er aktiv svampeformering. Selv et lille antal mider kan beskadige kornet ved spredning af svampe og toksiner. Den bedste metode til forebyggelse af mideangreb er nedtørring af kornet til 13-14% vandindhold. 6

7 KORNLAGRING Metoder til kornlagring forudsætter, at en eller flere af følgende 3 hoved-faktorer holdes under det relevante kritiske niveau: a) iltforekomst; b) temperatur; c) vand (kornets vandindhold), som vist i fig. 1.09: Faktor Styring Metode a) Ilt Til nulpunkt Kornet forsegles i tæt beholder; respirationen opbruger ilten: yderligere aktivitet forhindres. c) Vandindhold Til ca. 14% afhængig af fremtidig anvendelse og lagringsperiode. Fig. 1.09: Faktorer der påvirker kornets livsaktivitet og lagring. Der afkøles med køle eller ventileres med små mængder (10-20 m 3 /h /t). Diverse: Ventilation med lav til moderat temperaturstigning; eller tørring med af høj temperatur. Nedtørring af korn til et passende lavt vandindhold er langt den mest benyttede konserveringsmetode i landbruget og kornindustrien i dag. Alle systemer er baseret på samme princip, nemlig at af passende kvantitet og kvalitet absorberer og fjerner fugtighed, når den passerer gennem kornet. For at opnå sikker kornlagring skal vandindholdet reduceres til et punkt, der giver et lavt respirationsniveau og lille svampe og insektaktivitet. Se fig. 1.05, fig og fig Denne manual omhandler kun principperne for konservering af korn ved hjælp af nedtørring til et sikkert vandindhold efterfulgt af ventilation, som afkøler kornet. Korntemperaturens og vandindholdets indflydelse på lagringsevnen vises i princippet i fig Temperatur C A B C Sikkert b) Temperaturer Til lavt niveau afhængig af vandindhold. Temperaturstigning p.g.a. insekter Fald i spireevne Temperaturstigning p.g.a. svampe 0 Vandindhold Fig Værdier for korntemperatur, relativ fugtighed og vandindhold for sikker lagring varmeudvikling som følge af insekt- og svampeaktivitet og nedsat spireevne. A) Minimumgrænse for temperaturstigning p.g.a. insekter. B) Minimumgrænse for spireevne. C) Minimumgrænse for temperaturstigning p.g.a. svampe. 7

8 Følgende fremgår af figuren: 1. Det illustreres i fig. 1.10, at jo højere lagringstemperaturen er, jo lavere skal vandindholdet være, og jo lavere lagringstemperaturen er, jo højere kan vandindholdet være, før kornkvaliteten forringes. 2. Selv ved 16% vandindhold kræves der ganske lave temperaturer [<4 C ] til at garantere fuldstændig sikker lagring i vinterperioden. 3. Korn bør ikke oplagres ved højere temperatur end 15 C. Behovet for nedkøling af korn, der er tørt nok til lagring direkte fra mejetærskeren, er indlysende. Et godt ventilationsanlæg kan klare dette i tempereret klima. 4. For helt at imødegå risikoen for mider er anført et vandindhold på % eller derunder og en max. temperatur på 3. Eftersom den gennemsnitlige lagring i landbruget sandsynligvis foregår ved højere vandindhold og temperatur, er god lagerhygiejne og regelmæssig skaddyrsbekæmpelse påkrævet. 5. Ikke al skade på kornet kan ses med det blotte øje. Under lagring af såsæd, malt- eller brødkorn bør man ved hyppig inspektion nøje overvåge lager- forholdene. 6. Fig er baseret på arbejde udført i laboratorium med anvendelse af rent og ubeskadiget korn. I praksis indeholder mejetærsket korn planterester samt beskadigede og knækkede kerner, der har tendens til yderligere at reducere de faktiske sikkerhedsmarginer. 8

9 VIGTIGE BEGREBER Før vi kommer ind på tørringsprincipper, bør følgende vigtige begreber forstås: Kornets vandindhold På grund af kornets vandsugende karakter vil der absorberes eller frigøres vand, når kernen udsættes for fugt eller tørke. I frø- og kornbranchen defineres vand-indholdet på våd basis, som følger: Vandindhold = Vægt af vand X 100 % vægt (vand + tørstof) Kornets vandindhold kan bestemmes nøjagtigt efter tørreskabs-metoden. En prøve placeres i en varm ovn, normalt med forceret cirkulation indtil alt vand er fordampet. På basis af tørstofvægten og udgangsvægten kan vandindholdet bestemmes. Vægttab ved tørring af korn Hvis 100 kg korn med 20% vandindhold skulle nedtørres til 15%, ville vægttabet ikke være 5 kg men 5,88 kg. Årsagen hertil er, at de 100 kg korn før tørring består af 80% tørstof og 20% vand. Efter tørring er 85% af vægten det sammen tørstof, og kun 15% er vand. I fig kan direkte aflæses, hvilken mængde vand der skal fordampes fra 1 ton fugtigt korn ved forskellige fugtighedsreduktioner. Det er vigtigt at huske på, at vægttabet i fig kun gælder for vand, idet der opstår andre tab under tørringsprocessen. Korn fra mejetærskeren indeholder markstøv, korn- og andre planterester, og under tørring omdannes disse små lette partikler, der forsvinder når kornet gennemblæses eller renses. Jo mere uren prøven fra marken er, desto større er tabet, og på grund af dette forhold kan vægttabet ved tørring kun delvis beregnes på basis af vandfordampningen. Udgangsvand- Indhold % Endeligt vandindhold % Fig. 1.11: Vægttab i kg vand når et ton fugtigt korn er tørret. 9

10 Relativ fugtighed (RF) Den vandmængde, som en mængde kan absorbere, bestemmes af dens RF. Ved enhver given temperatur kan en ikke rumme mere end en bestemt vandmængde i form af vanddamp. Når en indeholder denne mængde, kan den anses for»fuld«af vanddamp og beskrives normalt som»mættet«eller»med 100% RF«. I tåge eller regn vil atmos- færens RF nærme sig 100%, hvorimod RF på en klar sommerdag kan falde til 40% og undertiden endnu lavere. Luft, der ikke er mættet, d.v.s. med under 100% RF, kan absorbere fugt og dermed udøve en nyttig tørreeffekt på den afgrøde, der udsættes for en. Rent teknisk vil denne absorbere fugt fra afgrøden, under forudsætning af at ens damptryk er lavere end damptrykket i afgrøden: jo større forskel der er, desto større er ens absorptions- eller tørreevne. Eksempel 1 m 3 ved 20 C indeholder 5,25 g vand. 1 m 3 ved 20 C kan ved mætningspunktet indeholde 17,5 gram vand. RF er: 5,25 g x 100% = 30% 17,50 g Dette betyder, at 1 m3 med 30% RF og en temperatur på 20 C kan optage (17,5 5,25) =,25g vand, før mætningspunktet nås. Når opvarmes, vil RF falde dvs. evnen til at optage vand øges. Det er dette princip, der danner grundlag for al varmtørring. Nøjagtige data for ens relative fugtighed i forhold til temperaturændringer fremgår af et diagrammet. Et udsnit gældende for korntørring er vist i fig. 1.. Temperaturforøgelse, C Lufttemp. C Procent Kilde: Dr. S.M. Henderson, University of California Fig. 1.: Lavere relativ fugtighed som resultat af højere temperatur. 10

11 For korntørring ved lavere temperaturer er en gennemsnitlig ændring i RF på 4,5% pr. 1 C temperaturændring en tommel-fingerregel C 24 0 % relativ fugtighed 80 % R.F Temp. 0 C , Omgivelsernes temperatur Vandindhold % Vandindhold af korn pœ roden 15 Fig. 1.13: Ændring i temperatur, relativ fugtighed og vandindhold af korn på roden en typisk august-dag. Det fremgår af diagrammet, at 1% nedgang i RF øger vandabsorptionsevnen mange flere gange ved høje temperaturer end ved lave temperaturer. Dette betyder, at det er næsten umuligt at tørre ved en temperatur under 10 C, og at gennemløbs- tørrerier med temperatur på 100 C har en kolossal absorptionsevne. Som tommelfingerregel gælder, at pr kcal varme fås en meget højere vandabsorptionsevne ved høje end ved lave temperaturer. 11

12 KORNTØRRING Korntørrerier er baseret på, at alt granuleret materiale, der udsættes for, efter nogen tid når et vandindhold, der er i ligevægt med ens RF. Luftens relative fugtighed i % Byg Hvede Havre Rug Raps Ærter Majs Rå ris Durra Græsfrø*) Hø*) ,1 11,0 10,0 10,7 5,7 10,3 9,8 9,2 9,9 9,2 8,0 11,8,2 11,3 11,6 6,6 11,9 11,3 10,5 11,1 10,5 11,0,6 13,0,0,4 7,0,7,1 11,2 11,5 11,1,8 Afgrødens vandindhold ved ligevægt, % 13,4 13,5,5 13,2 7,5 13,5,9 11,8,0 11,8 15,0 14,3 14,3 13,3 14,0 8,0 14,3 13,5,5 13,1,8 17,0 15,2 15,2 14,0 14,8 9,0 15,0 14,2 13,3 14,1 13,8 19,5 16,5 16,3 15,4 15,8 10,0 16,0 14,8 14,0 15,2 15,4 24,0 17,8 17,3 17,0 17,0 11,3 17,1 16,2 15,2 16,4 17,0 29,0 19,4 19,0 19,3 19,0,7 19,0 17,7 16,4 17,6 19,4-21,9 20,5 22,6 21,5 14,3 22,0 19,1 17,6 18,8 22,5 - *) Varierer noget efter materialets beskaffenhed. Fig. 1.14: Vandindhold i korn svarende til ens relative fugtighed, 15 C. For at en kan have en tøreffekt er det nødvendigt at have RF-værdier, der er noget lavere end ligevægtstallene anført i fig Et valgt eksempel på ens relative fugtighed Luftens relative fugtighed % Ligevægtskurve for ens relative fugtighed/ kornets vandindhold Kornet afgiver fugtighed til en Kornet optager fugtighed fra en Kornets vandindhold fugtighed majs kerne med mindre fugtighed end en fugtighed fugtighed majs kerne med større fugtighed end en fugtighed Fig. 1.15: Udveksling af vand mellem og korn. Jo lavere RF- værdien af tørreen er i sammenligning med ligevægts-rf svarende til det ønskede vandindhold for kornet, - desto hurtigere vil tørringen foregå. Når opvarmes, falder RF hvilket betyder at evnen til at optage vand øges. Det er dette princip, al varmstørring er baseret på.

13 høj temperatur lav relativ fugtighed kornfugtighed lav temperatur høj relativ fugtighed Fig. 1.16: Udveksling af varme og vand mellem og korn. Når opvarmet tørre passerer rundt om en kerne, vil kernen optage varme og dermed energi til fordampning af vand fra overfladen. Dette betyder, at tørreen efter at have passeret kernen har en lidt lavere temperatur og et højere vandindhold. Kernen har mistet vand og er blevet opvarmet en smule. Det er først kort før afslutningen af et tørreforløb, at kernerne opnår en temperatur, der ligger nær tørretemperaturen, fordi størstedelen af varmen bruges til vandfordampningen. Luftens evne til at optage vand er meget større ved høje temperaturer, og den interne transport af vand inde i kernen sker også hurtigere ved høj temperatur. Tørring ved høj temperatur giver derfor høj kapacitet og lavt specifikt energiforbrug og har kun begrænsninger, hvis revnedannelse i kornet skal undgås og spireevnen bevares. Den interne transport af vand inde i kernen bør foregå omtrent lige så hurtigt som fordampningen fra kernens overflade; i modsat fald vil der danne sig en tør skal rundt om den indvendige del. En sådan skal kan sinke tørringen, og de udvendige lag kan krympe så meget, at der vil danne sig revner i hele overfladen. Sådanne revner kan være mikroskopiske, men kan være årsagen til egentlige brud på et senere stadium, f.eks. under transport. Bemærk: Det er meget vanskeligt at afgøre, hvilken proces der i virkeligheden fremkalder revnedannelse, da disse mikroskopiske revner ofte begynder på marken. Mange steder er solen så kraftig, at skiftet fra nat til dag med sol udvikler sådanne revner; ligeledes er tærskning tit skyld i revnedannelse. Da tørrekapaciteten er væsentlig større, jo højere tørretemperaturen er, har man altid ønsket at udvikle tørrerier, der arbejder ved høje temperaturer. 13

14 De biologiske egenskaber, som f.eks. spireevne, vitaminindhold, bagekvalitet og det forhold, at revnedannelse bør undgås, - eftersom hele korn er meget bedre beskyttet mod svampe- og insektangreb, - sætter visse grænser for, hvor meget kernerne kan opvarmes. Som det fremgår af fig. 1.17, afhænger denne temperaturfølsomhed af kornets vandindhold og den tid, kornet er udsat for den pågældende temperatur. Tidsrum 15 min. 30 min. 1 time 2 timer 8 timer 24 timer Vandindhold 15 % 20 % 25 % 30 % Høje korntemperaturer dræber spireevnen og kan forårsage revnedannelse i kornet. Fig. 1.17: Max. korntemperatur for såsæd og brødkorn i relation til det tidsrum, hvor kornet er udsat for temperaturen, samt dets vandindhold. Det er vigtigt at skelne mellem tørretemperatur og kernetemperatur. Høje temperaturer kan forårsage høje kernetemperaturer, hvilket forekommer i statiske portionstørrerier, eller blot resultere i forholdsvis lave kernetemperaturer, hvilket forekommer i gennemløbs- eller omløbstørrerier, hvor kornet konstant bevæger sig fra varme zoner til mindre varme zoner, og videre til varme zoner, o.s.v. Den tilrådelige tørretemperatur afhænger derfor fuldstændig af tørreriets udformning. l et statisk portionstørreri, hvor kornet permanent udsættes for varm i adskillige timer, har tørreriet f.eks. en grænse på ca. 43 C tørretemperatur for såsæd. l et gennemnløbstørreri med tværkanaler resulterer en tørretemperatur på 90 C ofte i en korntemperatur på 40 C og tørreforløbet varer kun ca. 1 time. En sådan høj tørretemperatur skader ikke kornet mere end den lave temperatur i det statiske portionstørreri. Den maksimale tørretemperatur i et givet tørreri afhænger af kornets anvendelsesformål; er det til konsum, kan der benyttes en højere temperatur; til såsæd skal der anvendes en lavere temperatur for at bevare spireevnen. Generelt bør korn med højt vandindhold tørres ved lavere temperatur end korn med lavt vandindhold. Nogle kornsorter afgiver vand hurtigere end andre, afhængig af størrelse, arten af kerneopbygning og oprindeligt vandindhold. Planteart Hestebønne Lupin, ært Hvede Rug Havre Rajgræs Procent vandindhold 22 % 20 % 18 % 16 % 14 % Fig. 1.18: Relative faktorer for vandfordampning (Laboratoriedata). 14

15 Læs mere om automatisk styring af dit plantørrings anlæg her: Princip for PST PST styringen består af en speciel auto-matisk stjerne/trekant starter tilpasset blæserens størrelse, en hygrostat monteret udendørs samt en hygrostat placeret i hovedkanalen. PST stjerne/trekant starter er udstyret med en hovedafbryder samt afbryder for blæser og brænder med omstilling til automatisk drift via hygrostat. Drifttimer for blæser og brænder kan aflæses så man løbende kan føre kontrol med energiforbruget. Funktion Ved fugtigt korn har udeen normalt en tilstrækkelig tørreevne og der køres med blæseren alene styret af ude-hygrostat. Ved mere tørt korn er det økonomisk at tilsætte varme for at nå ned til den ønskede slutfugtighed så hurtigt som muligt. Varmekilden styres af hygrostat anbragt i hovedkanal. Varmekildens hygrostat indstilles til en relativ fugtighed svarende til kornets ønskede slutfugtighed. Udehygrostat kan indstilles så blæser/varmekilde automatisk afbrydes ved ekstrem høj ude med relativ fugtighed. Med denne kombination vil blæser og brænder automatisk starte op i den kombination, som sikrer korrekt tørring på så kort tid som muligt og med et minimum af energi forbrug. 15

16 KORNKVALITET Renhed Det er vigtigt, at korn, der benyttes til menneske- og dyreføde, er fri for sand, sten, giftigt ukrudt, støv og avner, der vil gøre kornet uegnet som fødemiddel. For såsæd er det af den allerstørste betydning, at forskellige arter og sorter ikke blandes, da den genetiske renhed herved forringes. Et højt renhedsniveau kræver god systemplanlægning og godt udstyr, som gør effektiv rengøring af transportanlæg, tørrerier og lagerudstyr muligt. Vandindhold Da korn med højt vandindhold forringes meget hurtigt og ikke kan lagres sikkert, og da meget tørt korn har tendens til revnedannelse, er det vigtigt, at vandindholdet kan måles og kontrolleres. Kornhandel foregår på vægtbasis med justeringer for vandindhold og renhed. Ud fra et økonomisk synspunkt er det vigtigt, at korn leveres med et kendt vandindhold. Alle kornavlere og -handlere har i dag adgang til en pålidelig fugtighedsmåler for regelmæssig kontrol af deres korn. Større kornavlere bør have deres eget tørreri, således at de om nødvendigt kan reducere vandindholdet umiddelbart efter høst. Kornvægt Kornvægten varierer afhængig af kornsort. For en given kornsort giver vægten en indikation af kvaliteten. Kornvægt kan opgives på to forskellige måder: a) Vægt efter volumen Kornets vægt pr, hektoliter eller hollands vægt giver en indikation af ind- holdet af lette umodne kerner, støv og avner. Ved beregning af lager- og transportanlæg anvendes kornets rumvægt angivet i kg/m 3 eller t/m 3. (Se Bilag 1) b) Vægt efter korn Stikprøver af 1000 korn vejes. Vægten af de 1000 korn angiver kornets størrelse. Kornets størrelse viser indholdet af forskellige fødemiddelkomponenter og antallet af frø for udplantning pr. kg såsæd. Vægten pr. hektoliter og 1000 korn kan svinge en hel del fra år til år og fra den ene kornsort/-avler til den anden. Spireevne Korn har fra naturens side en spireevne, som det er vigtigt at bevare med henblik på såsæd. Korn til fødemiddel-/ foderproduktion kan have mistet spireevnen uden nedsat foderværdi - f.eks. på grund af høje tørretemperaturer. Spireevnen er en almengyldig indikator for kornets sundhedstilstand, og det accep- teres i vide kredse, at god spireevne er tegn på, at kornet er fri for svampe og insekter, forsvarligt tørret og opbevaret o.s.v. Kun spiredygtigt korn handles derfor i kornbranchen. 16

17 Foderkomponenter Korn består af en meget sammensat kombination af komponenter. Forskere har forsøgt at finde ud af, hvilken rolle disse komponenter spiller for ernæringen, men de er endnu ikke kommet til noget endeligt resultat, da mange komponenter er svære at kontrollere med den nuværende teknologi. Der er dog en viden om følgende: A. Stivelse Stivelse findes som: Enkle stivelsesmolekyler, opløst l vand (sukkertyper). Komplekse og temmelig høje stivelsesmolekyler, der er uopløselige i vand (dekstrin, cellulose). Stivelse udgør hovedbestanddelen til fødemiddel- og foderproduktion. B. Protein Proteiner er komplekse molekyler. De er normalt blandet med stivelsen i en kerne. Protein er en nødvendig forudsætning for al vækst og liv blandt dyr og mennesker. For maltbyg er stivelse den væsentligste bestanddel i forbindelse med frem stillingen af alkohol. Da stivelse og proteiner er fælles om den samme del af kernen, foretrækkes maltbyg med lavt proteinindhold. Små kerner har tendens til at have et højt procentindhold af proteiner og sigtes derfor omhyggeligt fra maltbyggen. C. Fedt Korn indeholder betydelige mængder af nærende fedtkomponenter. Ubunden fedtsyre (UFS) er en del af fedtindholdet. UFS er ikke giftig eller ska- delig i sig selv, men binder og ødelægger A-, D-, E- og K-vitaminer. Dette nedsætter foderværdien, og reduktionen af E-vitaminer betyder nedsat modstandsdygtighed over for harskhed. Et højt UFS-Indhold er tegn på dårlig behandling og oplagring. D. Vitaminer Vitaminer er nødvendige for mennesker og dyr, men det daglige behov er ret lille; med nogle af vitaminerne - f.eks. B-vitamingruppen - er man i vid udstrækning dækket ind gennem kornprodukter. E-vitaminer beskytter kornet mod harskhed. E. Grundkomponenter En stor gruppe kornkomponenter som f.eks. klid, skal, hår, hud anses nu for at være meget vigtige for fordøjelsen og som sådan af stor betydning. Testning af fødemiddelkomponenter er temmelig kompliceret, men er blevet mere udbredt inden for inden for kornbranchen. Proteintests er standard i mange kornfirmaer og er væsentlige i forbindelse med maltbyg, eksport- og brødhvede samt ved optimering af foderblandinger. Vitamin- og UFS-testning finder normalt sted i laboratorier. Bagekvalitet Bagekvaliteten forringes ved et højt indhold af korn, der allerede har spiret. Rug begynder ofte at spire på marken før høst, hvis vejret er regnfuldt. Rugs og hvedes bagekvalitet kan kontrolleres efter prøven med Fald-Tal. Formalingskvalitet Formalingskvaliteten udtrykkes ved faktorer som: - mængde rent mel - kornets opbygning - kraftforbrug (v/formalingen) Mange faktorer som kornsort, kernestørrelse, klima- og jordbundsforhold, mængde kunstgødning o.s.v. påvirker formalingskvaliteten. 17

18 Bilag: Rumvægte - Korn Nr. Dansk betegnelse Latinsk betegnelse Kg/m Byg Bomuldsfrø, tørret (delinted) Bomuldsfrø, tørret, (undelinted) Cowpeas (US-foderplante) Durra Eng-svingel Havre Hirse Hundegræs Hvede Hvidkløver Hørfrø Jordnød, med skal, Virginia Jordnød, med skal, Runner Jordnød, med skal, Spansk Jordnød, afskallet Kaffe, (pulped, fermanted washed), 55% m.c. Kaffe,(skindry), 45% m.c. Kaffe, (dry parchment), 11% m.c. Kaffe, grønne bønner, 11% m.c. Linse Lucerne Majskolber, afbladet, 35% m.c. Majs Rapgræs Raps Ris, uafskallet Ris, afskallet, poleret Rug Rødkløver Sennep, gul Sesam Solsikke Soya bønner Sukker, upoleret Timothe Ært, mark: Hordeum Vigna Sinensis Sorghum Festuca, elatior pratense Avena Panicum nutiacum Dactylis glomerata Triticum Trifolium repens Linum ussitassimum Arachis hypogaea Ervum lens Uledicago sativa (I USA earcorn) Zea majs Poa pratensis Brassica napus Oryza sativa Secale cerale Trifolium pratense Sinapis, alba Helianthus annuus Soya hispida Beta vulgaris saccharifera Phleum pratense Pisum, arvense I Danmark: Hvede, 16% vand Rug, 16% Byg, 15% vand Havre, 15% vand

19 Nedenfor angivne litteraturliste refererer ikke direkte til teksten i dette kapitel, men anbefales generelt for mere dybtgående information om det behandlede stof. Litteraturliste D. W. Hall Handling and Storage of Food Grains FAO, Rome 1970 Clyde M. Christensen Storage of Cerial Grains and Their Products St. Paul Minn Oren L. Justice and Louis N. Bass Principles and Practices of Seed Storage Agricultural Handbook no. 506 U.S. Department of Agriculture 1978 H. Toftdahl Olesen Korntørring Innovation, Development, Engineering Thisted 1982 Carl Lindblad and Laurel Druben Preparing Grain for Storage, Small Farm Grain Storage VITA Publications 1980 Carl Lindblad and Laurel Druben Enemies of Stored Grain, Small Farm Grain Storage VITA Publications 1980 Learning to Save More of Our Harvest Kongskilde

20 Kongskilde tilbyder ekspertise til planlægning, projektering og opbygning af komplette anlæg. Alt udstyret kan også købes som ekeltkomponenter til opbygning af egne løsninger eller til udvidelse og forbedring af eksisterende anlæg. Kongskilde Maskinfabrik A/S Tlf