Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter lumbal discusprolapsoperation
|
|
- Marie Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter lumbal discusprolapsoperation Troels Balskilde Stoltenborg, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik, Dip.MDT. Lisa Rønne, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik. Pernille Aurelius, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik Henriette Gam Rasmussen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik Ikrafttrædelse dato: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Hanne Linnemann stabsleder Faglig stab, Sundhed Ansvarlig for revidering: Elna Kæstel, OGC Dato for næste revision: (gældende, under revision) Seneste revisionsdato: Formål Formålet med at beskrive træningstilbuddet på MSO/OGC til borgere efter lumbal discusprolapsoperation er at sikre, at hver enkelt borger gives et kvalitativt tilbud ud fra den her beskrevne standard. Målet med indsatsen er at borger opnår den størst mulige grad af funktionsevne i dagligliv og arbejdsliv. Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Borgere der er henvist til MSO/Ortopædisk GenoptræningsCenter med en genoptræningsplan efter lumbal discusprolapsoperation. Definitioner Vidensgrundlag: Denne sundhedsfaglige vejledning er baseret på den teoretiske viden, den erfaringsbaserede viden, og den nyeste viden fra klinisk forskning omhandlende både den fysiske træning, den bio-psykosociale og kognitive tilgang som metode til at genoptræne med borgere, som har en rygproblematik. Der er således konsensus om den tilgrundliggende viden for og i genoptræningen såvel tværsektorielt som blandt terapeuterne i rygteamet på OGC. Endvidere foretages der i gruppen løbende litteratursøgning og vurdering, og eksperimenterende videreudvikling af praksis. Discusprolaps: Discusprolaps, kommer af discus (skive) og prolapsus (glide frem). 1
2 Prolaps af nucleus pulposus kan være median, paramedian, lateralt eller ekstremt lateralt beliggende med deraf varierende symptomer. Median og paramedian kan give cauda symptomer eller rodtryk af underliggende rødder. Lateral og ekstrem laterale prolapser kan give rodtryk/incarceration af ovenliggende nerverod. Opstår med eller uden traume, ofte degenerativ ryglidelse samtidig (14). Fri = komplet discusprolaps: prolaberet discusmateriale er synligt i spinalkanalen, ligamentum longitudinale posterius er gennembrudt. Prolapsen kan ligge frit i spinalkanalen med eller uden kontakt med diskus. Hvis den frie prolaps er migreret ud i rodkanalen, kaldes den foraminal. Inkomplet discusprolaps: Discus protruderer på et relativt afgrænset område, og annulus er ikke totalt gennembrudt. Hvis denne åbnes,»fødes«prolapsen og kan fjernes i større sammenhængende stykker. Blød discus = protrusion: Discus protruderer, men på et bredere område end ved inkomplet prolaps. Der»fødes«ingen prolaps efter incision. Hård discusprotrusion: Fast, ueftergivelig protrusion af discus. Kun de to førstnævnte bør betegnes og diagnosticeres som diskusprolaps. (14). Operationsmetoder: Rationalet ved den kirurgiske behandling af lumbale diskusprolapser er at afhjælpe irritation og mekanisk kompression af nerverod/-rødder, ved at fjerne den rumopfyldende struktur (dvs. discusprolapsen)der er i kontakt med nervestrukturerne. Den mest almindelig brugte teknik i Danmark er standard åben discectomi, dernæst mikrokirurgisk discectomi med operationsmikroskop. En række andre tekniske behandlingsmuligheder foreligger, men der er ikke evidens for at disse medfører bedre outcome. Ordforklaring: Standard åben discectomi: fjernelse af discusprolaps via midtlinieadgang Mikrokirurgisk discectomi: fjernelse af discusprolaps via mindre paramedian adgang, med specialeinstrumenter og operationsmikroskop Paramedian discusprolaps: discusprolaps beliggende tæt på spinalkanalens midtlinie Intraforaminal (lateral) prolaps: discusprolaps beliggende i foramen intervertebrale Ekstremt laterale discusprolapser: prolapser beliggende lateralt for foramen intervertebrale Intertranversel frilægning: ossøs frilægning af nerveroden via kombineret intraspinal og ekstraspinal frilægning Hemilaminektomi: ensidig kirurgisk fjernelse af hvirvelbuen Flavektomi: kirurgisk fjernelse af ligamentum flavum Facetectomi: kirurgisk fjernelse af facetledsstrukturer Fusion (spondylodese): kirurgisk afstivning af et eller flere led (14). VAS/NRS: Visuel Analog Scale/Numerisk Rating Scale. BORGERDEFINEREDE FUNKTIONSMÅL: (PSFS: Patient Specifik Funktionel Skala), (se BI- LAG i mappen: HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION). STarT-9: STart back screening Tool (se BILAG imappen: HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPRO- LAPSOPERATION). ÖREBRO MUSCULOSKELETAL QUESTIONNAIRE, ÖMPQ: (se BILAG i mappen: HOLDTRÆ- NING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION). ROLAND-MORRIS QUESTIONNAIRE: (se BILAG i mappen: HOLDTRÆNING EFTER DIS- CUSPROLAPSOPERATION). 2
3 TKI: Tværfaglig Koordineret Indsats, hvor terapeut og sagsbehandler med myndighed har et tæt samarbejde med borger med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. SMARTE-mål: SMARTE-metoden går ud på, at det mål, der skal formuleres for genoptræningsforløbet, beskrives så det bliver: Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsbestemt Evaluerbar Fremgangsmåde: FORLØBSDIAGRAM Borgere hjemhørende i Aarhus kommune med en Genoptræningsplan efter en lumbal discusprolapsoperation henvises til Ortopædisk GenoptræningsCenter med henblik på opstart af genoptræning 4-6 uger efter operation. 3
4 Generelle retningslinier for genoptræningsforløbet: Job og fritid: - Skånsom og gradvis genoptagelse af job, helt eller delvis 4-6 uger efter operationen. - Undgå tunge løft de første 3 måneder efter operationen. Lettere indkøb kan gøres straks efter udskrivelsen. - Tilstræbe variationen af arbejdsstillinger. - Undgå statiske foroverbøjninger af kroppen eller mange gentagne foroverbøjninger. Motion: - Svømning 2 uger efter operation (efter stingfjernelse). - Løb og stavgang 4-6 uger efter operation. - Kontaktsport og andre sportsgrene hvor der indgår kraftige vrid, må genoptage tidligst 3 måneder efter operation. Restriktioner: - specifikke restriktioner skal fremgå af operationsbeskrivelse eller genoptræningsplan. - Generelt skal borger udnytte sin aktuelle bevægelighed i lænden, men undgå varige symptomprovokerende belastninger. - Undgå tunge løft de første 3 måneder efter operationen (2). Genoptræningen følger altid det regime/de restriktioner, som måtte være beskrevet i genoptræningsplanen. For alle variationer foregår genoptræningen med respekt for borgers smerter, og progredieres løbende. FAGLIGE MÅL er at borger: Sammen med terapeuten identificerer personlige mål SMARTE MÅL. I dialog med terapeuten opnår en afstemning af sine forventninger og ønsker i forhold til det foreliggende genoptrænings tilbud. Opnår forbedret funktion af ryggen, herunder mere styrke, udholdenhed, bevægelighed og neuromuskulær kontrol. Opnår erfaring med at bevæge og belaste ryggen hensigtsmæssigt i træningen og opmærksomhed mod overførbarheden af dette til hverdagsliv og arbejdsliv. Opnår viden og indsigt i smertehåndtering. Opnår viden og forståelse for egen situation, så borger ved afslutning af forløbet er rustet til at tage ansvar for det videre forløb. Opnår forståelse af vigtigheden af daglig generel aktivitet og motion. Har en personlig strategi og en plan for progression af aktiviteter i dagligliv og evt. arbejdsliv. Opnår oplevelsen af motivation for at træne. Genoptræningen med borgere efter lumbal discusprolapsoperation beskrives i 4 faser: o FASE 1 beskriver tidsperioden fra 0 til 4 uger efter operation. På hospitalet modtager borger instruktion i mobilisering og får udleveret pjece med information og øvelsesinstruktioner. 2 uger efter operationen indkaldes borger af hospitalet til instruktion i opstart af aktive øvelser. o FASE 2 beskriver tidsperioden fra 4-6 uger efter operation indtil træning på OGC starter. 4
5 o o Borger indkaldes til en individuel undersøgelse, informationer, dialog og planlægning af det videre genoptræningsforløb. FASE 3 beskriver tidsperioden fra 4-6 uger til 12 uger efter operation, hvor træning på OGC finder sted. FASE 4 beskriver afslutningen på genoptræningsforløbet. FASE 2 UNDERSØGELSE, FAGLIG VISITATION og INFORMATION: Formål: At beskrive status over borgers funktionsevne før og efter operation. I dialog med borger at afstemme dennes individuelle ønsker og behov vedr. genoptræningsforløbet i forhold til de givne overordnede rammer. At aftale og planlægge det videre genoptræningsforløb i dialog med borger ud fra dennes ressourcer. At afdække behovet for tilknytning til TKI. At informere om og igangsætte det forestående træningsforløb. At identificere personlige mål SMARTE-MÅL. Indhold: Anamnese, borgers familiære relationer, hverdagsliv og fritidsaktiviteter beskrives. Ætiologi og årsag til operation afdækkes, bi-diagnoser, evt. tidligere ryglidelser, konkurrende lidelser og evt. behandling beskrives. Nuværende sygehistories omfang og varighed uddybes. Borgers almenbefindende og fornemmelse af egen krop afdækkes. Borgers evne til at høre, forstå og tale dansk, kunne modtage og efterkomme kollektive beskeder beskrives mhp. at kunne vurdere borgers ressourcer i forhold til individuel visitation til de relevante træningstilbud. Borgers forventninger til genoptræningen afstemmes i dialog med terapeuten. Funktionsanamnese, funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger før og efter operation og aktuelt beskrives. Borgers oplevelse af effekten af operationen, og borgers håndtering af tidligere og nuværende sygdomsforløb beskrives. Smertenamnese, smerter i hvile og aktivitet, hvordan og hvor beskrives med NRS/VAS, døgnvariationer, smertestillende medicin (hvor meget og hvad), indsigt i det som lindrer eller fremprovokerer smerterne beskrives samt borgers håndtering af smerterne. Gule Flag, der udspørges mhp. at identificere bio-psyko-sociale faktorer, som kan hæmme genoptræningsforløbet borgers evne til at håndtere en ændret livssituation, sygdomsadfærd, social tilbagetrækning, følelsesmæssige problemer, utilfredshed med arbejdet, en verserende arbejdsskadessag eller familieforhold, som enten overbeskytter eller ignorer borgers sygdom. Generel inspektion af gang, holdning, siddestilling og at vende sig rundt på briks. Holdes ryggen stiv og usmidig uden kropsrotation i bevægelse? Går borger med eller uden halten (Positiv Trendelenburg), benyttes ganghjælpemiddel? Virker borger umiddelbart forpint ved at bevæge sig? Bevægeligheden i ryggen screenes: fleksion, ekstension, rotation og lateral flexion og kombinationen sideglid. Balancen testes. Neuromuskulær kontrol undersøgelse: Ryggens stabilitet screenes dynamisk eller statisk, 5
6 hvor ryggens primære stabiliserende muskler vurderes ved at holde stillingen i lænden i forskellige funktionelle udgangsstillinger. Neurologisk undersøgelse mhp. at afdække/ beskrive den aktuelle status af symptomer. o Nervetensionstests o Test af sensibilitet o Test af muskelkraft med muskeltest 0-5 o Test af reflekser (se BILAG Individuel Undersøgelse i OGC s rygmappe for HOLDTRÆNING EFTER DIS- CUSPROLAPSOPERATION i ryggen. (Litt.:5,6)). Røde Flag, ved mistanke udspørges/undersøges der mhp. at identificere betydelig rygmarvspåvirkning (re-prolaps) som f.eks. cauda equina, progredierende parese, eller discitis (feber og voldsomme smerter) (se BILAG i mappen: HOLDTRÆNING EFTER DIS- CUSPRO LAPSOPERATION). BORGERDEFINERET FUNKTIONSMÅL (PSFS) udfyldes sammen med borger og anvendes både som et retningsgivende interventions redskab, og som et måleredskab til at beskrive borgers ændrede tilstand under genoptræningsforløbet. Skemaet udfyldes som minimum ved første og sidste konsultation. SMARTEMÅL beskrives mhp. at synliggøre borgers individuelle mål i genoptræningen. Der udspørges mhp. afdækning af behovet for en arbejdsmarkedsrettet rehabiliteringsindsats med tilknytning til TKI. I dialog med borger aftales og planlægges det videre genoptræningsforløb, som noteres præcist og tydeligt i startnotatet. Komplikationer - Ved atypiske forløb kan der forekomme nyopståede, vedvarende og/eller tiltagende smerter i ryg og ben, progredierende neurologiske udfaldssymptomer eller nedsat funktionsniveau. I denne situation foretages en udvidet fysioterapeutisk undersøgelse mhp. at afdække årsagen (se BILAG Individuel Undersøgelse i OGC s rygmappe for HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION i ryggen. (Litt.:5,6)). Er der mistanke om Gule Flag (se tidl.) undersøges dette mere dybdegående ved hjælp af spørgeskemaerne ÖREBRO MUSCULOSKELETAL QUESTIONNAIRE og STarT-9, som kan afdække smerter og depressive tilstande. Om nødvendigt henvises til egen læge. Er der mistanke om Røde Flag (se tidl.) skal der rettes henvendelse til egen læge. Ved mistanke om neural sensibilisering, som afføder en vedvarende smerteproblematik kan borger henvende sig til egen læge, som kan henvise til smerteklinik. FASE 3 TRÆNING: (HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION, BASSINTRÆNING, HOLDTRÆNING EFTER STIVGØRENDE OPERATION, INDIVIDUEL TRÆNING/SAMTRÆNING) HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION tilbydes langt de fleste borgere, som henvises til OGC efter lumbal prolapsoperation. 6
7 Holdet består af ca.8 deltagere, som træner 60 min., 2 gange om ugen i 6 uger. Holdtræningen indeholder et grundtræningsprogram, instruktion i styrketræning, balancetræning, teoretisk undervisning, dialogbaseret erfaringsudveksling samt 3 gange med udetræning. Formål: At forbedre ryggens funktion i hverdagen herunder forbedre styrke, udholdenhed, bevægelighed og neuromuskulær kontrol. At tilbyde borgeren mulighed for at få erfaringer med at bevæge og belaste ryggen hensigtsmæssigt. At informere og undervise om ryggens opbygning og funktion, træningsfysiolog og træningstilrettelæggelse, om smertens fysiologi og psykologi samt ergonomi. At skabe dialog om smertehåndtering, mestring af hverdagen, træningens overførbarhed til hverdagen samt plan og strategi for tilbagevenden til evt. arbejdsliv. Indhold: Indholdet på HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION er beskrevet i 12 lektioner og findes i mappen af samme navn. De 12 lektioners indhold er fundamentet for den praksis, som også er beskrevet nedenfor. På holdet trænes stabilitet i truncus, udholdenhed og styrke, og der instrueres i retningsspecifikke øvelser, holdningskontrol, bevægelseskontrol, balanceøvelser, strækøvelser og afspænding. Der anvendes grundøvelser (fra det udleverede øvelses program, se BILAG i mappen: HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION), øvelser på stor bold, øvelser med elastik, styrketræning i HUR maskiner eller Norsk Sekvens samt udetræning. Som et redskab til planlægning og graduering af hjemmetræning og daglige aktiviteter og som et redskab i smertehåndtering introduceres til brugen af DAGBOG FOR AKTIVI- TET OG TRÆNING, (se BILAG i mappen: HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERA- TION). Dialog om borgers oplevelser og erfaringer med at håndtere tidligere sygdomsforløb og om forventninger til fremtid. Information og dialog om smerter, opfattelsen, forståelsen og tolkningen af smerter, forklaring om, at smerter ikke altid er ensbetydende med skader i ryggen, opmærksomhed mod progression eller regression af smerterne. Dialog om betydningen af at observere og forstå forskelligheden i smerter og i andre symptomer fra ryggen. Vigtigheden af at vende fokus fra smerterne til fokus på vellykkede/succesfulde aktiviteter eller funktioner. Som smertelindring inviteres først om fremmest til reflekterende dialog om borgers oplevelse af sine smerter og om det, der hæmmer eller fremmer dem. Senere kan der introduceres til brug af varme, let manuel ledmobilisering, regelmæssig smertestillende medicin (i samråd med egen læge), hvilestillinger og pauser i de daglige gøremål. Ved vedvarende smerter kan der gives akupunkturbehandling. Dialog om ryggens opbygning og funktion og deraf forståelse for nødvendigheden af at være aktiv i hverdagen og fortsat træning med ryggen. Introduktion til strategien for gradvis opbygning og progression af hverdagens aktiviteter, gøremål og træning (pacing). Dialog med borger vedrørende dennes plan for tilbagevenden til aktuelle hverdagsliv/arbejdsliv. 7
8 ( 1,2,4,5,7 og 12) BASSINTRÆNING tilbydes de borgere, som har en dominerende smerteproblematik, manglede smertereduktion, vedvarende funktionsevnenedsættelse og/eller udviser fear avoidence adfærd. Der trænes enten individuelt eller på hold 1 gang om ugen i 20 min. Bassin træningen fokuserer på mest mulig bevægelse på trods af smerter, optimering af neuromuskulær kontrol af truncus, balance og afspænding. HOLDTRÆNING EFTER STIVGØRENDE OPERATION tilbydes de borgere, som p.gr.a. begrænset/komplicerende fysisk funktionsevne ikke kan deltage på holdet efter discusprolapsoperation. Holdet består af 12 deltagere, og der trænes 1 gang om ugen i 45 min. i 7 uger. Vedr. formål og indhold se mappen: HOLDTRÆNING EFTER STIVGØRENDE OPERATION i RYGGEN. INDIVIDUEL TRÆNING/SAMTRÆNING (hvor flere individuelle borgere træner samtidigt) tilbydes de borgere, o Som har en dominerende smerteproblematik, men som p.gr.a. f.eks. incontinens eller angst for vand ikke kan deltage i bassintræningen. o Som har en dominerende smerteproblematik og som afventer/er i gang med yderligere udredning. o Som har fravalgt holdtræningstilbuddet og kun ønsker ganske få seancer med fysioterapeuten, inden de kan genoptage hverdagsliv og arbejdsliv i fuldt omfang. o Som udviser en svær grad af fear avoidence adfærd. o Hvor tilbagevenden til arbejdsliv er forventet men trækker i langdrag (ofte TKI-borgere). Træningsintensiteten er individuel tilrettelagt. Vedr. formål og indhold tager dette afsæt i det ovenfor beskrevne for HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION. FASE 4 AFSLUTNING: Formål: At beskrive nuværende funktionsstatus. Sammen med borger at gøre status over de tidligere personlige SMARTE-MÅL blev de nået? og de borgerdefinerede funktionsmål hvordan ændrede de sig? Dialog om borgers fremtidige plan for fortsat træning og evt. tilbagevenden til arbejdsliv. Indhold: Personlig samtale. ORGANISERING: Borgere med en genoptræningsplan henvises til genoptræning på OGC. Alle borgere tilbydes en individuel undersøgelse. Herfra visiteres borger som hovedregel til HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPE- RATION. Ved komplicerende faktorer som dominerende eller vedvarende smerter, funktionsevnenedsættelse, langvarigt forløb mm. kan borger tilbydes BASSINTRÆNING, HOLDTRÆNING EFTER STIVGØRENDE OPERATION eller INDIVIDUEL TRÆ- NING/SAMTRÆNING. 8
9 Afslutning af træningsforløbet sker i langt de fleste tilfælde, når HOLDTRÆNINGEN er slut. Ved vedvarende smerter og funktionsevnenedsættelse afsluttes træningsforløbet i dialog med borger, når denne føler sig tryg ved og i stand til at mestre eget hverdagsliv, evt. arbejdsliv og den videre træning. OGC bestiller transport til og fra træning, når der er behov for det, jf. gældende lovgrundlag (10). Hver anden uge mødes RYG teamet på OGC mhp. erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af området. Én gang hvert halve år afholdes et tværsektorielt rygnetværksmøde med fysioterapeuter fra OGC og ortopædkirurgiske og neurokirurgiske ryglæger og terapeuter fra Aarhus Universitetshospital mhp. videndeling. Ansvar og kompetencekrav På MSO/OGC varetages genoptræningen med borgere efter lumbal discusprolapsoperation af autoriserede fysioterapeuter med specifik viden og kompetence inden for det ortopædkirurgiske speciale. Indsigt i nærværende sundhedsfaglige vejledning. Dokumentation og kvalitetsovervågning: For hver individuel træningsgang dokumenteres i borgers elektroniske journal vedr.: - ændringer i borgers funktionsstatus beskrevet både med afsæt i borgers oplevelse, erfaring og viden om egen situation, og med afsæt i terapeutens nye undersøgelsesfund og evalueringer. - informationer om interventionen For hver træningsgang på hold registreres typisk kun fremmøde, aflysning eller udeblivelse. Ved særlige eller handlingskrævende problematikker dokumenteres dette i journalen. Der udarbejdes altid afsluttende status (epikrise), som sendes til egen læge, hvis samtykke er givet dertil. Samtykke til videregivelse af slutstatus til egen læge dokumenteres. Måleredskaber I genoptræningen anvendes følgende måleredskaber: NRS/VAS, muskeltest 0-5, Neurologiske tests, STarT-9, ÖREBRO MUSCULOSKELETAL QUESTIONNAIRE, ROLAND-MORRIS QUESTIONNAIRE. Resultatet af interventionen måles og dokumenteres ved hjælp af Brugerdefineret Funktionsmål. SKS-kodning er integreret i det elektroniske bookingsystem i borgerjournalen, som anvendes på OGC. Der foreligger procedure for anvendelse og registrering af SKS kodning. 9
10 INDIKATOR FOR IMPLEMENTERING: at medarbejdere, som arbejder med borgere efter lumbal discusprolapsoperation kender og anvender denne vejledning. INDIKATOR FOR KVALITETSOVERVÅGNING: Der gennemføres årligt journalaudit vedr. spørgsmålet Er der dokumentation for, at borgeren har haft indflydelse på fastsættelsen af træningsmålene. INDIKATOR FOR KVALITETSFORBEDRING: det er et ledelsesansvar at iværksætte konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer, om nødvendigt, på baggrund af kvalitetsovervågningen. Referencer 1. Randi Holm. Rehabilitering efter diskus- og dekompressionsoperation i ryggen Regionshospitalet Silkeborg, Kirurgisk Terapiafsnit. 2. Tom Pedersen, Lars Jensen. Rehabilitering efter lumbal diskusprolapsoperation Fag og Forsknings Otto Sneppen, Cody BÜnger, Ivan Hvid. Ortopædisk Kirurgi. 6. Udgave FADL s forlag. 4. Region Midtjylland, forløbsprogram for lænderygsmerter Anne-Mette Momsen. lænderygsmerter - litteraturstudie af bedste viden på området Marselisborgcentret. 6. Camilla Biering Lundquist et al. Operativ behandling af lumbal discusprolaps - en medicinsk teknologivurdering Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved aarhus universitet. 7. Estell Fie Larsen. Er det en kvalitet at give behandling af ensartet høj kvalitet til mennesker, som er forskellige? - analyse af kompleksitet i dannelse af kvalitet i genoptræningstilbud til mennesker med rygproblemer efter sundhedsloven paragraf Master afhandling Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling. 8. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen. Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden, Patientinformation Aarhus Universitetshospital 9. Per Lind. Ryggen: Undersøgelse og behandling. 1. Udgave FADL s forlag 10. Robin Mckenzie and Stephen May. The Lumbar Spine: Mechanical Diagnosis and Therapi, Vol. One.Two Waikanae: spinal Publications new Zealand Lfd. 11. Annette Roed Ottesen, Sanne Stæhr Nielsen, Helle Puggård. Complex Regional Pain Syndrome- En klinisk vejledning for ergo- og fysioterapeutisk behandling af CRPS Ergo- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus. 12. David Butler, Lorimer Moseley: Explain Pain, 1. udgave, 8. oplag 2008, Noigroup Publica tion. 13.Aarhus Universitetshospital, Ergo- og Fysioterapiafdelingen, (Søgning: Aarhus Universitetshospital, afd. Ergo- og Fysioterapien, søgeord: diskusprolaps) 14. Aarhus Universitetshospital, 8EJGVS/$FILE/Instruks%20for%20kirurgisk%20behandling%20af%20lumbale%20discusprolapser.pdf 15. Aarhus Universitetshospital, 8CUCHY/$FILE/Degenerative%20lumbale%20forandringer pdf 16. Aarhus Kommunes Kørselsvejledning 17.Mappen HOLDTRÆNING EFTER DISCUSPROLAPSOPERATION findes på biblioteket på 10
11 OGC. Bilag fra Mappen kan rekvireres ved henvendelse til OGC tlf.: Baggrundsmateriale: Kæstel, E. & Andersen, B.: Værdigrundlag og Arbejdsmodel, med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på eget genoptræningsforløb, 2012 (kommer snarest på portalen) 11
Genoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen.
Genoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen. Udarbejdet af: Troels Balskilde Stoltenborg, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik,
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal humerus fraktur. Udarbejdet af: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Ansvarlig for revidering: Navn(e) og
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereGenoptræning med borgere med hoftenær fraktur.
Genoptræning med borgere med hoftenær fraktur. Udarbejdet af: Anne Nors, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en knæ-/ hofteproblematik Bjarne Sommer Sørensen,
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter operation med skulderprotese.
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter operation med skulderprotese. Udarbejdet af: Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereDen Motiverende Rygskole
Den Motiverende Rygskole Program for lektion 1 Præsentation af underviser Introduktion til kurset Præsentation af deltagerne, oprettelse af telefonkæde Udfyldning af forventningsskema Udlevering af spørgeskemaer
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereKvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune
2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.
Læs mereFormålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk
Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræningsplaner
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Side 0 Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvad er en genoptræningsplan?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan få en
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om almen genoptræning. Hvem kan få almen
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusophold Sundhedslovens 140. Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusophold Sundhedslovens 140 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140 Bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014 om genoptræningsplaner og om patienters
Læs mereKvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereTræningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereSundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk
Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk
Læs mereFysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs mereLogbog. Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk
Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter rekonstruktion af rotator cuff læsion
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter rekonstruktion af rotator cuff læsion Udarbejdet af: Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner udgivet af Ministeriet
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mere1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens
Læs mereKVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140
KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereTilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.
Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151, stk. 1 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver i stand til at klare dine daglige
Læs mere2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune
2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter
S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at
Læs mereKvalitetsstandard 2015 Center Sundhed
Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...
Læs mereDISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om almen genoptræning. Kvalitetsstandarden
Læs mereKVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET
2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument
Læs mereKvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a
Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140a - Kommunal bestyrelsen tilbyder vederlagsfri fysioterapi behandling hos praktiserende
Læs mereKvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse
1 Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse Lovgrundlag 119 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver
Læs mereMålgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:
Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
- Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Træningsområdet
Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 2 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Hvad består
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Center for Ældre og Omsorg 6 Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse med
Læs mereOndt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold
Ondt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold Fysioterapeutisk indhold er baseret på alment kendte elementer for træning/behandling til rygpatienter Individuelle forløb Holdtræningsforløb udeladt som
Læs mereUNDERSØGELSE AF RYGGEN
UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet
Læs mereGenoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard
Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereUanmeldt tilsyn vedr. Lov om Social Service december 2016 i Rehabiliterings- og genoptræningscenteret Tranehaven.
Uanmeldt tilsyn vedr. Lov om Social Service 86-6. december 2016 i Rehabiliterings- og genoptræningscenteret Tranehaven. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale
Læs mereKvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.
Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse
Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140 Ydelseskatalog for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 21 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning*
Læs mereLogbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk
Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke
Læs merePROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Læs mereKropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse
KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:
Læs mereKvalitetsudvikling af genoptræningen ved
Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,
Læs mere#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET
#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET #split# 1. BAGGRUND I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområdet, er der som underliggende dokument udarbejdet følgende
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 2 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 Formålet med hjælpen
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2014
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs mereKvalitetsstandarder træning Center Sundhed, Kultur og Fritid
Kvalitetsstandarder træning 2019 Center Sundhed, Kultur og Fritid Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereKvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier
Kvalitetsstandard Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter sundhedsloven 140 Juni 2016
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sundhedsloven 140 Juni 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE
GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereINFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)
INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative
Læs mereGenoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Læs mereKvalitetsstandard Træning
Kvalitetsstandard Træning Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om træning?...4 3.1 Sagsbehandlingstid og iværksættelse...4 3.2 Klageadgang...4
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1
1 Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1 Lovgrundlag 86, stk. 1 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
Læs mere