Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika"

Transkript

1 Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika Udgivet af: Sydafrika Kontakt, april 2004 Redaktør: Kathrine Toftkjær Larney Redaktion: Patrick Mac Manus, Gorm Gunnarsen og Morten Nielsen. ISBN: sider med over 50 fotos. Stort format. Indhold: Det begyndte med Sharpeville Af Svend Skovmand Ung indignation Af Torsten Mandal Maskiner til Afrika og kultur til Danmark Af Janne Felumb Sidste fly til Johannesburg Af John Nordbo Kampen i Århus Havn Af Erik Tang Søfolk mod apartheid Af Henrik Berlau Mellem kreativitet og kriminalisering Af Patrick Mac Manus Fra Gl. Vartovvej til Nelson Mandelas Allé Af Harry Osborn Send diplomaterne hjem! Af Ulrik Dahlin og Miriam Feilberg Den svære fødsel Af Thomas Kjær Jensen Forbrugerboykot som våben Af Morten Nielsen Ikke uden omkostninger Af Signe Bürge Sørensen Tilt Shell! Af Jakob Fledelius Da bamserne blev befriet Af Christina Elle Kulturkampen Af Lillian Clemmensen Rock Mod Apartheid Af John Hansen Sportsboykotten af Sydafrika Af Joe Schubert Apartheids sidste måneder Af Gorm Gunnarsen Et sted at være og en sag at kæmpe for Af Kathrine Toftkær Larney Om solidaritetens historie Af Hans Erik Stolten Hvorfor var vi mod apartheid? Af Gorm Gunnarsen, Patrick Mac Manus, Morten Nielsen og Kathrine Toftkær Larney

2 Heftig diskussion på Nørrebrogade i København, oktober Der er ikke en' jhed om holdningen til apartheid. At betragte apartheid som et velment patriarkalsk styreform er ikke helt ualmindelig blandt konservative. På dette tidspunkt er den afrikanske afkolonialiseringsproces lige begyndt, og afskaffelsen af apartheid kan ses som sidste led heri. Foto: ABA Om solidaritetens historie Krigen mod apartheid i et historisk perspektiv Af Hans Erik Stolten Gennem årene viste millioner af mennesker udenfor Sydafrika deres modstand mod apartheidsystemet. De fleste af dem havde aldrig været i landet og havde ikke personlige erfaringer med systemets undertrykkelsesmetoder. Deres indsats gennem en bred vifte af organisationer og initiativer falder ind under betegnelsen "solidaritet". Globaliseringen og solidaritetsbevægelsens karakter Internationale sociale bevægelser har en lang historie bag sig. Som fænomen ser de ud til at få stadig stigende betydning, simpelthen på grund af den almene økonomiske internationalisering. Gennem de seneste 10 år har der været en del offentlighed om fremkomsten af et såkaldt "internationalt civilsamfund". Sådan et har der nu nok været meget længe, selv om Internet, mediespredning og rejsemuligheder har tilføjet nye dimensioner. Nogle historieforskere har betragtet anti-apartheidbevægelsen i sammenhæng med udviklingen af efterkrigstidens transnationale politiske kultur. Den svenske forsker Haakon Thorn mener, at der i kølvandet på Anden Verdenskrig op- 116 Om solidaritetens historie

3 stod et nyt globalt politisk rum, som især blev præget af tre sammenvævede fænomener. For det første skabte nye medier muligheder for politisk kommunikation på afstand. Grænseoverskridende netværk af individer, grupper og organisationer begyndte samtidig at udnytte disse medier, og mødtes oftere ansigt til ansigt ved hjælp af den stigende flytrafik, der også lettede den postkoloniale migration. Endelig udvikledes en række internationale institutioner, dokumenter og aftaler.' Som tilfældet har været med de fleste sociale bevægelser i tidens løb foregik anti-apartheidbevægelsens mobilisering gennem organisationer. Nogle var tilstræbt nationale som den måske vigtigste, AAM, i England. Nogle var internationale som IDAF og andre startedes op som helt lokale for senere at blive opbygget til nationale organisationer, hvilket skete for mange Sydafrikakomiteer og Afrikagrupper. Disse organisationer indgik i et uformelt, uafklaret transnationalt netværk, som havde flere vigtige knudepunkter. London var det post-koloniale hovedcenter, hvor eksilsydafrikanere startede AAM og New York spillede en vigtig rolle som sæde for UN Special Committee against Apartheid, hvor aktivister kunne mødes med regeringsrepræsentanter fra mange lande. Alliancer mellem stater og bevægelser opstod. F.eks. var den svenske stat en hovedsponsor for det britisk-baserede IDAF, der stod i stærk opposition til den engelske regering. Leipzig, Moskva og Prag bør også nævnes i forbindelse med eksilnetværkets Østblok-kontakter. Anti-apartheidbevægelsen kan indplaceres i det globale samfund, ikke blot på basis af dens bidrag til apartheids afvikling, men også i kraft af læreprocesser, som inddrog grupper og individer, der gennem bevægelsen blev involveret i international politik. Set i bakspejlet kan alle blive enige om, at apartheid var noget skidt og solidariteten med Sydafrika kan derfor forekomme ukontroversiel og selvfølgelig. Periodevist var det da også rimelig taknemmeligt at mobilisere opinionen. Lige efter Sharpeville-massakren i 1960, Soweto-oprøret i 1976, mordet på Steve Biko i 1977, de store undtagelsestilstande efter 1985 og lignende begivenheder, der høstede bred moralsk fordømmelse i de internationale medier. Men at opretholde en bæredygtig støtte til frihedsbevægelsen over lange tidsperioder fra 1950'erne til 1990'erne krævede udholdenhed. Det er ikke nok, hvis en nærmere undersøgelse af anti-apartheidbevægelsen dynamik blot beskæftiger sig med den omfattende og konstante vekselvirkning mellem begivenheder og bevægelser i Sydafrika på den ene side og i eksilbevægelse / solidaritetsbevægelse på den anden, suppleret med den politiske indvirkning fra det omgivende samfund i Vesten. Også den enkelte anti-apartheidorganisation havde en "ydre" og en "indre" side. Selv en social bevægelse, der tilstræber konsensusopbygning og homogen offentlig fremtræden, har et indre liv med spændinger og konflikter, der fra tid til anden afspejler sig i modsætningsfuld optræden. Dette er specielt relevant for anti-apartheid, der var en "bevægelse af bevægelser" bestående af en meget bred konstellation med alliancer omfattende befrielsesbevægelser, kirker, fagforeninger, politiske partier, studenterbevægelser og mange flere. I modsætning til de fleste andre gamle og nye sociale bevægelser, såsom arbejderbevægelsen, borgerretsbevægelser, kvindebevægelser, miljø- og fredsbevægelser, kan deltagere i solidaritetsbevægelser kun sjældent fremstille sig selv som direkte berørte ofre for konflikt og undertrykkelse. Tværtimod indgår antagelsen af, at borgerne i det vestlige hjemland generelt profiterer på udbytningen af den tredje verden, ofte i solidaritetsbevægelsens grundlag. Tidligere eksisterede der hos mange en underliggende forhåbning om, at solidaritetsbevægelsernes sejr over en bred kam kunne føre til fundamentale samfundsændringer både i Syd og i Nord, men denne form for determinisme har længe været svindende. Man kan selvfølgelig argumentere generelt for, at en skæv verden er en ustabil verden, og at velstand vil gøre de fattige til bedre handelspartnere. Realistisk set kan det imidlertid i stigende grad ses som et problem, at succes for solidaritetsbevægelsen, i det mindste på Aktivister mod apartheid 117

4 mellemlangt sigt, vil kunne medføre omkostninger for de, der forventes at deltage i protesten. Mobilisering af en bredere deltagerskare kan derfor ikke ske ud fra egennytteforventninger, men må i høj grad reelt foregå via en moralsk appel. Behovet for solidaritet kan ikke opleves på egen krop, men må indses/indlæres/genindlæres. En voksende del af befolkningen er desværre allerede ilde berørt over solidaritetens potentielle omkostninger og er til fals for forskellige foranstaltninger til afgrænsning imod "fremmede kulturer". En af årsagerne til at forskning omkring Sydafrika er mere interessant end så meget andet skal netop findes i den omstændighed, at landets problemer tydeligere end de fleste andre steder er en afspejling af globale problemer. Verden i et land. Dette gjaldt for den særlige type af kolonialisme, der fandtes her og Sydafrika er også illustrerende for spørgsmålet om beskyttelse af de velstilledes privilegier på verdensplan. Debatten om, hvad man er begyndt at kalde "global apartheid", har fremtiden for sig. I hvilket omfang, på hvilken måde, og i hvilket tempo bør rige (hvidt befolkede) lande dele deres velfærd og muligheder med fattige (sorte, brune og gule) tredjeverdensmennesker? På trods af de tidligere nævnte globaliseringstendenser har en af de mest bemærkelsesværdige udviklinger i tiden efter Berlinmurens fald været tilbagegangen indenfor egentlig politisk solidaritet med progressive bevægelser i den tredje verden. 1990'erne blev præget af en højere grad af etnocentrisme og indadvendt individualisering. Fokus var indskrænket til Europas nærområder, mens alvorligere konflikter i Afrika fik mindre opmærksomhed. Stormagterne mistede interessen for dette kontinent, efter at den værdi, det havde haft for den kolde krigs konfrontationer om indflydelsessfærer, forsvandt. Mange konflikter virkede tilsyneladende mere kaotiske og vanskeligere at rubricere. Interne konflikter i Afrika på tværs af koloniale grænser, udløst af tilbagetrækningen af vesten og østblokken, gjorde det sværere at finde nogle at rette indignationen og protesten imod. Dele af venstrefløjen i Vesteuropa havde haft en idealistisk forventning om, at den demokratiske socialisme ville vinde styrke og den uselviske solidaritet blomstre, når den blev befriet fra kommunismens byrde. Skuffelsen og defaitismen bredte sig dog hurtigt. Sammenbruddet af "den virkeliggjorte socialisme" og af mange kommunistiske partier havde også kedelige bagsider, såsom tabet af alternative magtbaser, af organisatorisk disciplin og af jordbunden politisk erfaring. For mange lande og folk i Østeuropa resulterede denne udvikling i politisk demokratisering og større valgfrihed, men for de sociale bevægelser medførte den en generel svækkelse, og det selv om de objektive behov for deres indsats var stigende, delvis som følge af de sejrende neoliberale politikker. Den socialdemokratiske historiker Søren Mørch gav udtryk for at "prisen for forsikring mod socialt oprør er gået ned".' Den neoliberale globaliseringsbølge betød, at transnationale firmaer frembar en ny tillid til handel som alternativ til bistand og på trods af megen snak om lokalt ejerskab vandt udenlandske investeringers betydning forrang frem for politisk støtte til nationale løsninger. Denne udvikling havde dog også sine lysere sider. Eftersom Ngoerne ikke længere blev betragtet som en fare for systemet, blev en større del af den ordinære udviklingsbistand kanaliseret gennem disse, hvilket muliggjorde flere lønnede aktiviststillinger og stigende professionalisme. På den anden side betød det større afhængighed af de nationale udenrigsministerier og dårligere græsrodsmobilisering. Nu til dags bruger fagforeninger ikke medlemmernes penge til international solidaritet. I stedet tjener de på at køre udviklingsprojekter finansieret af skatteyderne. Solidaritetshistorien og dens rødder Historie blev brugt intensivt i kampen mod apartheid og den tids ophedede diskussion om brugen af historie som redskab i kampen for frihed og demokrati blev også påvirket af både 118 Om solidaritetens historie

5 eksilerede akademikere og af deltagere i de internationale solidaritetsbevægelser. Alligevel er hele forskningsfeltet omkring befrielsesteori og strategier for frihedskamp stadig ret underudviklet set med historikerøjne. Mens flere og flere studier af konkrete eksempler på solidaritet er dukket op i løbet af 1990'erne, så lader det til, at kun få teoretiske værker er blevet skrevet om international politisk solidaritet som sådan. Større principielle analyser af fænomenet generelt med udgangspunkt i fagbevægelsens, politiske partiers og sociale bevægelsers historie og interesser er en mangelvare. På det seneste er en del værker, der beskæftiger sig teoretisk med globalisering, bistandspolitik, Syd-Syd relationer, eller endda kritisk med NGO-deltagelse i nationsopbygning, blevet udgivet, men de allerfleste værker, der beskæftiger sig med politiske solidaritetsbevægelser har været begrænset til konkrete case studies. Måske fordi årsagerne til solidariteten oftest forekommer ret åbenlyse og selvforklarende. Eller måske fordi det først er nødvendigt at etablere empiriske fremstillinger af de enkelte bevægelsers historie. Måske vil det være nødvendigt for et dybere, teoretisk, solidaritetshistorisk studium at række helt tilbage til den franske revolution og oplysningstiden for at finde originale udgangspunkter. Alligevel skal nogle af de tidligste egentlige udtryk for solidaritet med undertrykte oprindelige befolkninger og indførte slaver nok findes i forbindelse med missionsvirksomhed, selv om et studium af dette område vil give et meget blandet billede, eftersom missionen også fungerede som infiltrator og ideologisk opdrager i forlængelse af vestlig kolonialisme. Storbritanniens forbud mod slavehandel i det syttende århundrede skal formodentlig ses i lyset af, at England som verdens mest industrialiserede land kunne have konkurrencefordele ved at fremtvinge en ny verdensorden baseret på lønarbejde og påtvinge mindre udviklede lande denne. Alligevel må 1800-tallets omfattende anti-slaverikampagner både i England og andre steder betragtes som ægte solidaritetsbevægelser. (Ligesom dagens kampagner mod børnearbejde, som utilsigtet har visse af de samme effekter). En mere nutidig kilde til solidaritet var den arbejderklasse-baserede internationalisme, som opstod efter 1848-revolutionerne. Den blev savnet af kommunarderne i Paris i 1871, og af den socialdemokratiske arbejderbevægelse før første verdenskrig, og den blev aktiveret igen af Komintern efter 1921, og senere under andre former af Socialistisk Internationale. Nogle af de første hvide anti-racister i Sydafrika, medlemmerne af International Socialist League, definerede selv deres hjemlige klassekamp som en form for internationalisme. I deres ugeavis, The International, skrev de i oktober 1915: "En internationalisme, som ikke omfatter fulde rettigheder for den indfødte befolkning, ville være skammelig... Vi kan ikke befri de hvide arbejdere før vi har befriet de sorte". Vigtigheden af Komintern, den kommunistiske internationale, og senere af det sovjetiske kommunistpartis internationale afdeling og den Afroasiatiske Solidaritetskomite, for den anti-kolonialistiske kamp bør ikke undervurderes. (I hvilket omfang, motiverne bag og resultaterne var tilstræbelsesværdige, kan naturligvis diskuteres). Det kan være bekvemt at glemme det, men helt ind i anden halvdel af det tyvende århundrede holdt de førende vestlige magter store dele af resten af verden besat og racisme var dagens norm. I tiden før den moderne velfærdsstat, hvor levestandarden for arbejdere i de vestlige lande ikke adskilte sig helt så meget fra deres klassefællers andre steder, og hvor det mest var overklassen, der havde råd til eksotiske varer, kunne en fælles, grænseoverskridende solidaritet faktisk forekomme mere naturlig end nu til dags, hvor vestlige forbrugere over en bred kam drager fordel af billige importerede råmaterialer og andre former for værdioverførsler fra Syd deltog en af det sydafrikanske kommunistpartis (CPSA) ledere, James La Guma, i i >n Om solidaritetens historie

6 NO KOO! Enghave Plads i København, oktober 1963 : Nul apartheidmarmelade på Vesterbro! Foto: ABA en konference i Bruxelles, arrangeret af League Against Imperialism. Her blev parolen "Africa for the Africans" foreslået. Han rejste herfra videre til Moskva, hvor han var initiativtager til Kominterns strategi for Sydafrika, der formulerede sit mål som skabelsen af en uafhængig afrikansk republik. Denne strategi, der som noget ganske nyt så de sorte som den drivende kraft for forandring, splittede i første omgang det hjemlige kommunistparti, men banede vejen for tværracialt samarbejde. Mange socialdemokratiske partier blev stiftet som sektioner af Første Internationale og ikke som nationale partier, ligesom de fleste kommunistpartier blev grundlagt som sektioner under Tredje Internationale. Eftersom socialdemokratiske og socialistpartier efterhånden ofte tog regeringsansvar i vestlige lande, blev deres solidaritetspolitik tit (især i NATO-lande) mere afdæmpet i udtryksformerne end venstrefløjens. Ikke desto mindre gik fagforeningskontrol og regeringsmagt jo hånd i hånd med større økonomiske muligheder og de nordiske socialdemokratier og fagforeninger udviklede et mere lavmælt (og ofte mere indirekte), men efterhånden ret omfattende hjælpeprogram til en bred vifte af frihedsorganisationer i det sydlige Afrika. I en aktuel bog har Roger Southall undersøgt den internationale fagforeningsbevægelses støtte. 3 Southall fokuserer især på dynamik og interne konflikter i den vestligt dominerede fagforeningssammenslutning, International Confederation of Free Trade Unions (ICFTU), samtidig med at han skitserer fremvæksten af den sydafrikanske fagforeningsbevægelse og dennes internationale forbindelser. Han konkluderer, at der var tale om et udslag af ægte international solidaritet. Hjælpen Aktivister mod apartheid 121

7 resulterede i et pres på apartheidstyret, i praktisk fagforeningsstøtte, udvidede arbejderrettigheder, bedre juridisk rådgivning og kompensationer, samt pres mod internationale arbejdsgivere. Southall viser altså, at den internationale arbejderbevægelse i vesten var en effektiv støtte for de sydafrikanske fagforeninger. Alligevel indeholder hans bog mange modsætninger. De vestlige fagforeningssammenslutninger ICFTU, den amerikanske AFL-CIO og den britiske TUC kritiseres faktisk i bogens første dele for at have spillet en tvivlsom, dobbelttydig og splittende rolle. Disse reformistiske sammenslutninger gik først ind med effektiv støtte til de genskabte afrikanske fagforeninger, efter at disse havde vundet så meget styrke, at de ikke længere kunne ignoreres, og efter at faren ved at overlade dem til støtte og socialistisk påvirkning fra Østblokken var blevet klar. Selv om ICFTU principielt virkede for samarbejde og ikke konkurrence mellem de nationale fagforeningscentre, havde man ofte svært ved at blive enige. Amerikanerne bøjede organisationens principper ved at bruge regeringspenge fra USA i deres Sydafrikaarbejde og trak sig midlertidigt ud af organisationen på grund af uenighed om dette spørgsmål. De såkaldte Nordic Five (hvilket i denne forbindelse betyder Danmark, Finland, Holland, Norge og Sverige) besluttede at støtte den sydafrikanske LO, COSATU, direkte, altså udenom ICFTU, på trods af COSATU's socialistiske retorik. Southall giver ikke mange forklaringer på dette brud med ICFTU's erklærede multilateralisme. I betragtning af, at en meget stor del af COSATU's finansiering plus en hel del af ICFTU's støtte gennem adskillige år kom hovedsageligt fra The Nordic Five, er det forstemmende, at ingen er gået i dybden med dette skisma. Southall noterer sig, at, i modsætning til andre internationale donorer, holdt de nordiske sig for gode til at forsøge at påtvinge de sydafrikanske kolleger deres egen dagsorden. Andre forskere vil måske ikke være helt ubetinget enige i dette. Southall beskriver også kritisk TUC's langvarige samarbejde med de hvide, ofte direkte racistiske, sydafrikanske fagforeninger under apartheid, ICFTU's katastrofale støtte til den anti-socialistiske organisation FOFATUSA, ICFTU's bekæmpelse af de ANC-allierede fagforeninger i SACTU, og forkærligheden for at samarbejde med delvis apartheid-loyale fagsammenslutninger, såsom TUCSA/SATUC, længe efter at dette fremstod som helt utroværdigt. Senere blev de såkaldte uafhængige fagforeninger ICFTU's foretrukne samarbejdspartner, suppleret med splittelsesfagorganisationen UWUSA, i forsøgene på at manipulere den sydafrikanske fagforeningsscene. Southall kritiserer også manglen på åbenhed og internt demokrati i ICFTU. Ikke desto mindre konkluderer han, at det internationale solidaritetsmaskineri alt i alt opererede på en facon, der ikke generelt fremmede imperialistisk indflydelse, og at resultatet af solidariteten fungerede på en rimelig afbalanceret måde, der i sidste ende fremmede enheden og styrken i den sydafrikanske fagbevægelse. Befrielsesteori og historiebrug Allerede gennem 1970'erne og 80'erne udspilledes en livlig akademisk debat om, hvordan man bedst kunne beskrive undertrykkelsessystemet i Sydafrika. Denne diskussion, som groede frem parallelt med opblomstringen af den politiske kamp, var et udtryk for befrielsesbevægelsens behov for en præcis teori, der gennem erkendelse af adskillelsespolitikkens årsager kunne aktivere folket. Teoridiskussionen fik betydning for både intern mobilisering og for den internationale solidaritet. Her skal bare nævnes en enkelt side af denne diskussion. Et aspekt i debatten omkring solidaritetsstrategier, som sjældent nævnes direkte, men som ikke desto mindre ligger bag mange af historieforfatternes antagelser, er "teorien om kolonialisme af en særlig type", som blev udviklet af radikale historikere med tilknytning til ANC for at beskrive den sydafrikanske situation. 122 Om solidaritetens historie

8 De særlige træk, som adskiller "indre kolonialisme" fra den normale koloniale situation, er simpelthen, at kolonimagten (i Sydafrikas tilfælde defineret som den dominerende, racialt bestemte, sociale gruppe) er lokaliseret indenfor det samme geografiske territorium som den koloniserede befolkning. Teoriens tilhængere understreger ofte, at den mere eller mindre bevidste underudvikling, som de etniske eller raciale grupper var udsat for i det sydlige Afrika, skabtes gennem de samme mekanismer af kulturel dominans, politisk undertrykkelse og økonomisk udbytning, som også har præget de globale, koloniale og neokoloniale strukturer, som har medvirket til velstand i højt udviklede vestlige lande gennem underudvikling af deres koloniale satellitter. De radikale historikere søgte at påvise, hvordan denne form for ekstra-udbytning havde fundet sted i Sydafrika gennem hele det 20. århundrede gennem misbruget af førkoloniale og tilbageblevne produktionsformer i reservater, bantustans og hjemlande, der blev brugt til at subsidiere og trykke de sortes lønninger og kontrollere arbejdskraften. Denne radikale historieanalyse havde også betydning for den internationale solidaritetsbevægelse. Det var lige præcis apartheidregimets koloniale karakter, som gjorde det enestående og åbenlyst illegitimt og i modstrid med international lov. Hvis ikke den pragmatiske, liberale forståelse af Sydafrika som en autonom og legitim stat med visse skønhedspletter, var blevet trængt tilbage, kunne det let have reduceret frihedskampen til en strid om menneskerettigheder indenfor den bestående sociale orden og dermed have ført til en accept af regimet som hovedinitiativtageren til langvarige, ufuldstændige reformer. Selv om nogle måske vil argumentere for, at dette faktisk også blev resultatet, så ville en sejr for det vestlige ' constructive engagement"-synspunkt i midt-80erne have reduceret befrielseskampens status til mindre end en fuldt udfoldet national frihedskamp med dennes potentialer for folkelig mobilisering. Den nærmest totale internationale politiske isolation af apartheidregeringen, som efterhånden blev gennemtrumfet, blev muliggjort af bevidstheden om regimets koloniale karakter. Også ANC's tidligere beslutning om at iværksætte den væbnede kamp byggede på opfattelsen af statsmagtens manglende nationale legitimitet, ligesom den væbnede kamps underordning i forhold til en massemobiliseringsstrategi blev muliggjort af den store bredde og enhed bag bestræbelserne på national og social retfærdighed. Efterhånden som "uafhængige", liberale, journalistiske tilgange mere og mere dominerer mediebilledet i Sydafrika og andre steder, "får vi lov" til at glemme den fremtrædende rolle, som radikale og socialistiske bevægelser spillede i undergravningen af apartheid og disse bevægelser beskyldes ofte for at have fulgt urealistiske strategier og for at prøve at gennemføre "enten/eller-løsninger". Ikke desto mindre ville det nationale kompromis have været umuligt, hvis det ikke var blevet godkendt af de sydafrikanske venstrekræfter inklusive kommunisterne. Muligheden for egentlig borgerkrig var overordentlig nærværende. De ledende kadrer på venstrefløjen var imidlertid udmærket klar over forskellen mellem en nationaldemokratisk revolution og en socialistisk. Det sidste stod ikke på dagsordenen, men rejsningen af den stærkest mulige forening af national, etnisk og social mobilisering var absolut nødvendig for at kunne imødegå skrupelløse, racistiske højrekræfter. En faktor, som liberalisterne ikke bidrog til og fortsat nødigt anerkender. Brugen af historien i opbygningen af den nødvendige idealisme for frihedskamp og solidaritet har aldrig høstet anerkendelse blandt konservative historikere, der tværtimod accepterede mange former for samarbejde med apartheidstyret som værende sagligt begrundet. Historien bliver imidlertid altid brugt i den slags fundamentale konflikter og historikeren er i et vist omfang tvunget til at vælge side. Efterhånden som den tidligere blomstrende, sorte undergrundspresse er fuldstændig for- Aktivister mod apartheid 123

9 svundet, kan man faktisk også blive fristet til at spørge, om pressefrihed udelukkende refererer til de oversøiske, hvide ejere/udgivere, der har opkøbt medierne, eller om befolkningsflertallet i Sydafrika også har krav på en information, der modsvarer dets traditioner og interesser, og dette problem er da også blevet rejst (om end på en ret klodset facon) af den sydafrikanske Human Rights Commission. Forskning er politisk Set i et internationalt perspektiv er mange forfattere trods alt indgået i solidaritetshistoriske sammenhænge. Mange af bøgerne på dette emneområde er blevet skrevet af radikale forskere i eksil, men fra slutningen af 1980'erne foregik en stigende andel af denne forskning også ved sydafrikanske universiteter. Den intellektuelle strid mellem konkurrerende hovedretninger indenfor sydafrikansk historie- og samfundsforskning, først og fremmest mellem den liberale og den radikale skole, har også sat sit præg på solidaritetshistorien. Disse såkaldte skoler kæmpede om det teoretiske herredømme gennem 1970'erne og 80'erne, og adskilte sig både ved metode, teoretisk udgangspunkt og andre grundlæggende politisk-ideologiske antagelser. Denne intellektuelle kontrovers handlede mest om forskellige opfattelser af forholdet mellem Sydafrikas økonomiske udvikling og skiftende regeringers racediskriminerende politik, men afspejlede også divergerende holdninger til den mere nutidige politiske situation, samt mål og forventninger til fremtiden og den havde også konsekvenser for solidaritetshistorien. Siden begyndelsen af 1990'erne har man kunnet fornemme stadig kraftigere kompromissøgende tendenser og placeringen af historikerne i ideologiske båse virker efterhånden ofte malplaceret. Ikke desto mindre slår de nye postmodernistiske tendenser noget forsinket og afkræftet igennem i Sydafrika, hvilket måske skyldes, at apartheid længe fastholdt en forældet socialstruktur. Industrisamfundets arbejdersolidaritet er endnu ikke fuldt ud blevet afløst af informationssamfundets individuelle, intellektuelle kvalificering. Dette kunne være en af grundene til, at diskussionen mellem liberale og marxistiske kræfter om kontante sociale mobiliseringsstrategier fortsat føles aktuel for samfundsforskningen her. Forskningen i solidaritetshistorie blandt sydafrikanere er derfor fortsat under fuld udfoldelse. Alt dette betyder ikke, at alle historier er gode historier, når bare de er venstreorienterede. Politiske græsrodsaktivister har brugt alternativ historieskrivning som en kilde til politisk mobilisering både udenfor og indenfor Sydafrikas grænser. En udbredt opblomstring af folkelig historieskrivning fandt sted gennem de sidste mange års demokratikamp. På University of Witwatersrand, Wits, udvikledes for eksempel History Workshop, hvorfra forskning i engageret socialhistorie eller "historie fra neden" publiceredes som "modhistorier". Internationalt kan dele af historieskrivningen omkring Sydafrika udmærket anskues som en integreret del af solidaritetsdebatten. Spørgsmålet om en frugtbar forening af videnskabeligt arbejde og politisk engagement står centralt i historieforskningen omkring Sydafrika. Hvordan kan f.eks. opbakning til den tidligere frihedsbevægelses organisationer og historisk forskning bedst kombineres på nyskabende vis? Presset fra det bestående system på intellektuelle og forskningsinstitutioner for brugbare resultater, der modsvarer samfundets interesser er jo altid til stede, selv om intensiteten, arten og pressionsmulighederne varierer. For den radikale akademiker, der stillede sig i opposition til den herskende orden var modstand mod denne pression et selvfølgeligt svar. Men hvordan stiller sagen sig, når situationen vendes om? Hvis forskeren arbejder i forlængelse af modstandsbevægelsens politiske linje (eller måske endda i dennes tjeneste), må de progressive intellektuelle da kvitte deres kritiske rolle og begrænse deres undersøgelser til de rammer, som bevægelsen definerer? I det omfang en akademisk undersøgelse bliver gennemført i organisationsregi, vil der 124 Solidaritet mellem identifikation og ideal

10 nok nødvendigvis være en klargjort overensstemmelse mellem politiske prioriteringer og undersøgelsesfelter. Harold Wolpe, der gennem mange år skrev som part i den internationale solidaritetsbevægelse, hævdede, at den fremskridtsvenlige historikers selvstændighedsmålsætning under medleven i skabelsen af en mere retfærdig fremtid i realiteten bedst nås, hvis frihedsbevægelsens prioriteter holdes for øje, men uden at dette leder til en simpel afhængighed af bevægelsens ideologi og politik. Dette ville efter hans opfattelse være det bedste kompromis til tackling af den principielle modsætning mellem fuldstændig forskningsautonomi og reducering af forskningen til en ideologisk funktion'. Wolpe så, som selvstændig historiker på frihedsalliancens grundlag, heller ikke noget stort problem i, at prioriteringer, defineret på det politiske niveau, bliver gjort til forskningens udgangspunkt, men han understregede, at forskningsresultaterne ikke kan foruddiskonteres Wolpe kritiserede derimod, at en god del af de faghistoriske undersøgelser omkring Sydafrika har været motiveret af de enkelte forskeres tilsyneladende personlige interesser og af den indreakademiske konkurrence og derfor ofte har haft mindre relevans for samtidens brændende problemer, hvis historiske baggrund han til det sidste fandt underprioriteret. Han mente, at generel kulturhistorie burde prioriteres lavere under demokratikampens afgørende faser, for i stedet at vægte forskning, som direkte kunne bidrage til de folkelige bevægelsers teori- og strategiudvikling og til opfyldelsen af folkets basale behov. Den tankegang imødegås på den anden side jævnligt af organisatorisk uforpligtede karriereakademikere med anklager om ensidig uvidenskabelighed og den herskende trend peger da også i en anden retning. Selv om de fleste indser, at historie og samfundsforskning ikke kan være politisk neutral, ser kun få forskningen som en stadig kamp mellem dominerende og dominerede grupper, for hvem kontrol over viden om fortiden og nutiden er af central betydning for at etablere politisk præcedens, moralsk retfærdiggørelse, kollektiv identitet eller gruppesammenhold. Som medlemmer af en privilegeret elite har de fleste akademikere vel haft en vis interesse i at hævde, at forskning og politik er to helt selvstændige sfærer. Når man graver langt ned i de omstændigheder, hvorunder videnskabelig kundskab er blevet indsamlet, produceret og anvendt, løber man jo den risiko at afsløre dens politiske oprindelse og dermed undergrave det etablerede syn på forskningen som et produkt af rent akademisk håndværk, snarere end af politisk-ideologisk strid. Kun nogle få etablerede akademikere har beklaget deres intellektuelle arbejdes ikke særlig store relevans for solidariteten med den sorte politiske aktivisme. Den folkelige bevidsthedsdannelse, som både i Sydafrika og i solidaritetsbevægelsen har været en grundbetingelse for succesfuld politisk kamp, har selvfølgelig haft mange vigtigere inspirationskilder end historikerne og har frem for alt bygget på forholdet mellem organisationerne og masserne. Det er en fundamental sandhed, at historien skabes af mennesker, men forestillingen om, at det sker gennem en ligeværdig realisering af individuelle viljesakter, bunder i ren idealisme. I Sydafrikas frihedskamp blev den nyeste historie i høj grad skabt gennem den nationale frihedsbevægelses og solidaritetsbevægelsens kollektive initiativer. Formuleringen af levedygtige strategier og beregningen af politiske muligheder kræver ubetinget den strukturelle analyse som grundlag. Og det ligegyldigt hvor god en føling bevægelsen i øvrigt har med menneskenes personlige erfaringer med undertrykkelsessystemet eller med deres vilje til social og politisk mobilisering. Det giver ikke en tilstrækkelig historieforståelse. Et godt indblik i folkets følelser og behov bør vel udspringe direkte af den politiske organisering. Det gør den strukturelle analyse næppe og denne bør derfor være en hovedprioritet for historikere og andre forskere, der ønsker at bidrage til frigørelsesproces og demokratisk Aktivister mod apartheid 125

11 opbygning. Og et differentieret syn på Sydafrikas historie, bl.a. en forståelse af forholdet mellem nationalister, revolutionære og reformister, var og er en forudsætning for at kunne vurdere mulighederne for effektiv solidaritet fra den omgivende verden. Hvem var solidariteten egentlig bestemt for? Hvorfor var nogle organisationer mere støtteværdige end andre? Hvilken virkning havde solidariteten? Hvilke effekter har den haft for politiske valg i det nye Sydafrika? I et tilbageblik må det indrømmes, at ikke al folkelig historieskrivning omkring Sydafrika har levet op til professionelle standarder, og hvis respekten for progressiv historieforskning skal opretholdes, er det nødvendigt at tage ved lære af det. Dele af den rendyrkede Sydafrika-arbejderhistorie fra de sene 1970'ere f.eks. blev skrevet direkte med det formål påvirke en konkret nutidig situation ved at give arbejdermodstanden en tradition og denne historieskrivnings klassesyn var ofte så endimensionelt, at den hurtigt kom til at virke utroværdig. Også i andre dele af den progressive historieskrivning, kan man finde svagheder. Den sorte frihedskamps historie er i de store træk velkendt, selv om det desværre sjældent er sorte forfattere, der har beskrevet den. Mange fortolkninger, udenlandske og sydafrikanske, kan findes lige fra propagandistiske pamfletter til kildesamlinger og dybdeborende forskningsarbejder. Det er ikke særlig svært, at finde venstreorienterede fremstillinger, der kan rubriceres som "funktionær-historiografi". Dette er en uforbeholden partisk historie, skrevet ud fra medlemskab eller ansættelse i en folkelig organisation og naturligt optaget af at dokumentere bestemte krav til historien. Den form for skildring har i realiteten et uproblematisk syn på fortiden. Organisationen selv ses at have haft en kompetent ledelse, en jævnt fremadskridende udvikling hen imod dens nuværende sejrrige situation, efter at have været nærmest ufejlbarlig og efter at være vokset løbende i medlemstal, modenhed og militante holdninger som årene gik. Der er ikke megen plads i den slags historieskrivning til fejlvurderinger eller bommerter. Der er kun få antydninger af modsigelser eller spændinger og ingen konflikter mellem lederne indbyrdes, eller mellem ledelse og medlemmer, eller mellem de forskellige sociale grupper, der er samlet under bevægelsens fane. Hans Erik Stolten, historiker, ph.d. fra Københavns Universitet, hvor han også har arbejdet som forskningsadjunkt og underviser på Center for Afrikastudier. Har også arbejdet for Den Store Danske Encyklopædi som forfatter og fagkonsulent på det sydlige Afrika. Redaktør og forfatter på flere bøger om antiapartheidbevægelsen. Var sidst i 1980'erne medlem af DKP's internationale sekretariat og af Sydafrika Kontakts forretningsudvalg. Fra 1999 til 2002 ansat som forsker på Nordisk Afrikainstitut i Uppsala på et projekt om den sydafrikanske historieskrivnings historie og med højere uddannelse i Sydafrika Thorn, H., Globaliseringens dimensioner: Nationalstat, vdrldssamhålle, demokratioch sociala rorelse, Stockholm, Mørch, Søren, Den sidste Danmarkshistorie. 57fortællinger af fædrelandets historie, Kbh.: Gyldendal, Southall, Roger, Imperialism or Solidarity. International Labour and South African Trade Unions, Cape Town: UCT Press, 1995, Reviewed in African Studies, Vol. 56, No 1., 1997 by Liz Torres. 4 Wolpe, H.: "The Liberation Struggle and Research", Review of African Political Economy, 32, 1985, p Wolpe, H.: Op.cit., p Solidaritet mellem identifikation og ideal

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Frivillige i rollen som fortalere

Frivillige i rollen som fortalere Frivillige i rollen som fortalere Foredrag på Fortalerkonference afholdt af 13 frivillige organisationer den 3. november 2001 på Bojesen på Axelborg. /Bjarne Ibsen Hvad forstår vi ved en "fortaler" og

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere