September 2007 planredegørelse

Transkript

1 September 2007 planredegørelse

2 Indhold Hørsholm Kommunen i regionen 4 Bystruktur og byudvikling 5 Boliger 6 Befolkning 6 Erhvervsstruktur 7 Centerstruktur 8 Trafik 8 Grønne områder og åbent land 9 Kultru og fritid 9 Agenda Miljø og forsyning 11 Offentlig service - børn og unge 12 Offentlig service - ældre 12 Økonomi 13 3

3 Planredegørelse Det skrev vi som udviklingstendens Som forudsætningsmateriale for Plan- og Agenda 21 strategi 2007 har administrationen udarbejdet denne baggrundsstatus baseret på udviklingen i de seneste fire år. Der er taget udgangspunkt i de udviklingstendenser, som fremgår af den sidste planredegørelse fra februar Har forventningerne til udviklingstendenserne holdt stik? Eller er der sket andre ting? Hvordan har den faktiske udvikling været? Hørsholm Kommune i regionen Regeringen opfordrer amter og kommuner til at arbejde strategisk og tænke regionalt på tværs af administrative grænser for at styrke områdets udvikling. Kommunalreformen kræver, at de nye kommuner samarbejder på tværs og tænker regionalt. Kommunens planer skal udarbejdes i samarbejde med nabokommuner og endelig skal kommunalbestyrelsen bidrage til regionrådets Regionale udviklingsplan. Regeringen ønsker at styrke den amtskommunale og kommunale selvbestemmelse ved at overflytte kompetencer til decentrale myndigheder. Kommunalreformen har medført, at amterne er nedlagt og kommunegrænser er ændret. På nogle områder har staten fået en større indflydelse inden for planlægningen. For hovedstadsområdet har staten i 2007 fremlagt forslag til landsplandirektiv, Fingerplan 2007, der fastlægger udbygningsmulighederne inden for fingerbyen. Fokus på amter og kommuners størrelse og afgrænsning, samt opgavefordeling mellem de administrative enheder. Kommunalreformen betyder, at planlægningsopgaver overdrages fra amtet og HUR til kommunen. Samtidig stilles der nye øgede krav til planlægningen. Ligeledes stilles der øgede krav om et forstærket samarbejde mellem by- og trafikplanlæggere, miljømedarbejder og naturmedarbejdere også på tværs af kommunegrænserne. En stor udfordring ligger i at planlægge for det åbne land. Det kræver koordinering af en lang række biologiske, geologiske og landskabsmæssige emner, som er nye for kommunen. Hørsholm Kommune overtager amtets ansvar for handicappede, psykisk syge, misbrugere mv. Kommunen får desuden ansvaret for at skabe rammer for sund levevis. Der skal gives tilbud om sundhedsfremme, forebyggelse, pleje, genoptræning og rehabilitering. Også emner som trafikplanlægning og planlægning af den kollektive trafik er nye i kommunal sammenhæng. Bystruktur og byudvikling Behov for arealer til boliger for ældre og rekreative formål I perioden er den gennemført flere byggerier, bl.a. Ørbækgård, Heiberggården, Dronningedam, og Selmersvej. Det er alle byggerier der, ligesom boliger under opførelse i Kokkedal Nord, er egnede til både familier og seniorer. Ældre- og plejeboliger er for ældre med særlige behov. I forbindelse med eksisterende plejeboliger ved Sophielund er der opført yderligere 36 plejeboliger og ved Breelteparken planlægges for 12 ældreboliger. På længere sigt planlægges for såvel ældre- som plejeboliger øst for Kokkedal Station. Debat om anvendelse af tilbageværende byzonearealer, Kokkedal Vest m.fl. I Helhedsplan er Kokkedal Vest, som er byzone, udlagt til fremtidige ikke nærmere definerede byformål. I Helhedsplan er der som fremtidig vision peget på, at der kunne udvikles boligområde på jorderne omkring Askehavegård. Området er i dag landzone og kan derfor ikke udlægges til boligformål. Debat om afgrænsning af det fremtidige byområde. I Helhedsplan er der som fremtidig vision peget på, at der kunne udvikles boligområde på jorderne omkring Askehavegård. Området er i dag landzone og er i Fingerplan 2007, der trådte i kraft 1. august 2007 fastholdt som landzoneområde, der ikke uden statens tilladelse kan udlægges til boligformål. Interesse for en forskønnelse af de offentlige rum i form af renovering af gader og veje, facader og skiltning i byrummet. Gennemførte offentlige forskønnelsesopgaver, bl.a.: Udskiftning af vejtræer og beplantninger ved vejene Anemonevej, Bellisvej, Violvej og Erantisvej. Offentligt grønt område med strandadgang ved Rungsted Strandvej 168. Ny allé af hestekastanier ved Sophienberg. Etablering af grønt naturområde ved Folehave Overdrev. Etablering af grønt område øst for Ridebanen. Projekter, der skal ventes udført i 2007: Lys og beplantning i rundkørslen ved Usserød Kongevej/Ådalsvej. Belysning ved Sdr. Jagtvej - Pladsen ved Stolbergstøtten. Etablering af grønt område øst for Ridebanen. 4 5

4 Boliger Efterspørgsel efter attraktive boliger bymæssige omgivelser tæt på grønne og rekreative områder. Med gennemførelse af lokalplanerne og ef ter følgende opførelse af bebyggelserne Dronningedammen og Heiberggården, hen holdsvis 24 og 36 boliger er der skabt boliger, som er bynære og tæt på grønne områder. Behov for ældreegnede boliger. Bebyggelserne Ørbækgård Dronningedammen, Heiberggården og Selmersvej 1, er ikke forbeholdt ældre, men opfylder kriterierne for ældreegnede boliger. Boligerne har også fortrinsvis tiltrukket seniorer, der har ønsket at udskifte villa og have med lejlighed, dermed skabes plads til børnefamilier i villakvartererne. (I Dronningedammen er 86% af beboerne over 50 år, i Heiberggården gælder dette for 73% af beoerne og i bebyggelsen Selmersvej 1b, c og d gælder det for 76% af beboerne). Efterspørgsel efter boliger i landzonen. Lodsejere med landbrugsjord tæt på motorvejen har vist interesse for byudvikling. Mange nye private købere til boliger i landzonen ændrer boligernes image fra husmandssteder til landsteder. Det har betydet store prisstigninger på ejendomme i landområderne. Det betyder også ændringer i det landskabsbillede og det kulturmiljø, som vi har kendt i en årrække. Fortætning i boligområderne ved frastykning. Ejendomsbeskatningen har medvirket til at forstærke denne tendens. Fortætning ved frastykning eller omdannelse af håndværkervirksomheder sker løbende. Befolkning Befolkningen forventes at øges med knap 3% i de næste 12 år. Med udgangspunkt i befolkningstallet i 2002 på viser den seneste befolkningsprognose en forventet befolkningsstigning over en 12-årig periode ( ) på 3,5 %. Kommunen vil opleve en kraftig vækst i antallet af skolebørn frem til Den seneste befolkningsprognose fra marts 2007 viser at væksten af skolebørn fortsat vil stige indtil 2010, derefter forventes et fald. Til gengæld er der et fald i gruppen 0 5 årige. Dette har betydet at der planlægges lukning af børneinstitutioner. Andelen af ældre vil være stigende. De årige, der i dag udgør mindre end en femtedel af befolkningen vil i 2014 udgøre næsten en fjerdedel af befolkningen. Andelen af de årige forventes ifølge seneste befolkningsprognose fra marts 2007 at udgøre 25,9 % af befolkningen i 2014, altså mere end en fjerdedel af befolkningen. Den erhvervsaktive gruppe, dvs. de årige, der udgør 55% af befolkningen (i 2002) forventes at falde til 47% i Forventningen holder fortsat, ifølge seneste prognose fra marts 2007 vil gruppen år udgøre 47 % i Udvikling i befolkning og boliger i 4 års intervaller Befolkning ,8% ,2% Boliger ,1% ,1% Personer/bolig 2,24 2,23 2,21 Befolkningens sammensætning med flere ældre er årsagen til et stadigt fald i antallet af personer pr. bolig. Befolkningsudvikling i 4 års intervaller Erhvervsstruktur erhvervsstruktur Efterspørgsel efter lokalisering af detailhandelsvirksomheder i traditionelle erhvervsområder, og ønske om, at konvertere boliger og erhverv langs Usserød Kongevej til detailhandelsformål. Tendensen til ønsket om lokalisering af detailhandelsvirksomheder i erhvervsområderne har været dalende, ligesom ønsket om detailhandelsvirksomheder langs med Usserød Kongevej. Der er flere ønsker om konvertering af erhverv til etageboligbebyggelse langs Usserød Kongevej og Rungstedvej. Efterspørgsel efter lokalisering af særligt pladskrævende varegrupper, fx trælast, bil- og bådforhandlere, møbler mv. Der er en stigende efterspørgsel efter pla årige ,5% ,7% 6 16 årige ,6% ,7% årige ,5%* ,8%* ,5%* årige ,3%* ,6%* ,9%* *)procent i forhold til den samlede befolkning. Arbejdspladser, beskæftigede og Pendling udvikling i 4 års intervaller Beskæftigede (bosatte) ceringer i erhvervsområder (fx Kokkedal Instustripark) til særligt pladskrævende varegrupper. Vækst i antal arbejdssteder i kommunen. Antallet af arbejdssteder er stigende (1.516 i 2005 og i 2002), da der er et fald i antallet af beskæftigede, betyder det, at antallet af små firmaer er stigende. Antallet af beskæftigede, der i den forrige periode var svagt faldende er i den seneste periode faldet yderligere. En af grundene kan være stigende antal pensionister og efterlønsmodtagere. Antallet af arbejdspladser ligger på samme niveau som i Mindre villighed til at flytte efter job, større villighed til at rejse efter job. Hjemmearbejdspladser og fleksible arbejdsformer gør det muligt at bo og arbejde langt fra hinanden ,4% ,6% Arbejdspladser % ,8% Indpendling ,9% ,8% Udpendling ,4% ,2% Bo/arb. i Hørsholm %* ,2%* ,7%* *)procent i forhold til beskæftigede. 6 7

5 Centerstruktur Der forventes en omsætningsvækst i Hørsholm Kommune, der er højere end den gennemsnitlige vækst i amtet. Det har ikke været muligt at verificere udsagnet. Udvikling i detailhandelen peger på færre men større dagligvarebutikker og flere udvalgsvarebutikker. Udviklingen svarende til forventningen og fortsætter. Pres for at lokalisere udvalgsvarebutikker på Usserød Kongevej. Denne forventede udviklingstendens har vist sig ikke at holde, der har snarere været ønsker om boligprojekter langs Usserød Kongevej. Større vægt på oplevelser i forbindelse med indkøb. Denne forventede udvikling er stadig gældende. De handlende gør en stor indsats for at skabe oplevelser bl.a. under den årlige kulturnat. Pres på parkeringsfaciliteter i centerområderne er der udarbejdet Fremtidens Hørsholm Bymidte, der også indeholder forslag til forbedring af parkeringsforholdene. Der planlægges for en forøgelse af P-pladserne med 68%. Trafik Der forventes en stigning i personbiltrafikken på landsplan på 1,5 % pr. år frem til Væksten i Hørsholm Kommune forventes at blive mere behersket, da bilejerskab er blandt de højeste i Danmark. På landsplan var der i % og i % af familierne, der havde bil. De tilsvarende tal for Hørsholm var 64% og 65,5%. Fokus på trafiksanering og reduktion af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken. I 1997 blev der lavet en handlingsplan for trafik og miljø i Hørsholm. Hørsholm kommune er inddelt i 14 lokalområder, som er prioriteret ud fra hastigheder, uheld mm. Trafiksaneringer er nu gennemført i 5 af disse områder. Kommunalbestyrelsen har i 2006 besluttes, at der ikke skal gennemføres flere trafiksaneringer før en analyse af behovet er gennemført. Fokus på god tilgængelighed til veje, pladser, anlæg og bygninger for alle borgere. Kommunen har gennem flere år haft fokus på tilgængelighed. Der er over en 4-årig periode afsat kr. til realisering af forbedringer for kørestolbrugere, gangbesværede, syns- og andre handicappede. Disse forbedringer vil også komme andre befolkningsgrupper til gode. Forbedringer er fx elevator i Fritidshuset, ramper og lifte i flere skoler, ledelinier for synshandicappede mm. Nedgang i brug af offentlig transport. Sammenlignes passagertal på kommuneniveau fra 2004 med 2005 er der på hverda ge et fald i passagertal på 6% for bustransport. For togtrafikken på stationerne Kokkedal og Rungsted Kyst er der en stigning i passagertallet, dette skyldes sandsynligvis, at Kystbane - køreplanen er forbedret med flere afgange. Grønne områder og åbent land Efterspørgsel efter områder til rekreative formål, ridesport, golfbaner, spejderaktiviteter mm. Der er fortsat stor interesse for etablering af fx golfbaner og efterspørgsel efter grunde til foreningsvirksomhed. Fokus på tilgængelighed og stier i det åbne land. Landområdet, som tidligere blev betragtet som et produktionslandskab bliver i stadig stigende grad et rekreativt element, særligt i hovedstadsområdet, hvor adgang gennem landbrugslandskabet og store rekreative områder efterspørges. Flere nye trampestier er på vej til at blive etableret i området vest for motorvejen. Pres på det åbne land for etablering af boliger og nye store anlæg, fx stutterier. Interesse for at udvikle eksisterende bygninger, foruden Sjælsmark Kaserne også Nebbegård Høj- og Efterskole, Askehavegård og Slutterupgård. Interesse for større anlæg, som welness center med hotelfaciliteter, golfbane, ungdomsskole mm. Fokus på landzonepolitik. Med amternes nedlæggelse vil der i de kommende år komme stigende kommunalt fokus på landzoneområderne. Det vil være kommunen, der i samarbejde med nabokommuner skal planlægge for integrerede natur- og miljøprojekter. Kultur og fritid Et aktivt kultur- og fritidsliv vil få stigende betydning for kommunernes identitet og borgernes tilhørsforhold til kommunen. Nedlæggelse af Frederiksborg Amt betyder, at et naturligt samlingspunkt for det regionale kultursamarbejde er fjernet. Der vil fortsat være behov for tværgående koordinering og fokusering på Nordsjælland som et kulturelt bæredygtigt område. Den ændrede opgavefordeling betyder, at kommunerne skal tage stilling til, i hvor høj grad kulturen og fritidslivet skal spille en rolle i udvikling og profilering af området. Hørsholm Kommune har etableret et tvær-kommunalt samarbejde med Allerød og Fredensborg kommuner om fremtidige kulturarrangementer. Pres på Idrætsparken Der er fortsat et øget pres på Idrætsparken. Medlemstallet i de aktive klubber er stigende. Der er afsat 29 mio.kr. i perioden til anlæg og større renoveringsopgaver. Flere investo rer har vist interesse for at udvikle og forny Hørsholm Idrætspark. Projekterne forudsætter en væsentlig bymæssig fortætning i Rungstedområdet samt inddragelse af Kokkedal Vest området til byformål. Efterspørgsel efter arealer til fritidsformål Der efterspørges både haller og åbne arealer. 8 9

6 Agenda 21 m.fl., for at stimulere og koordinere planlægning og handlinger, der fremmer muligheden for, at fremtidig udvikling baseres på et bæredygtigt grundlag. Miljø og forsyning Fortsat fokus på dialog med borgerne og borgerinddragelse i planlægning på alle områder. Hørsholm Kommune inddrager borgerne i planlægningen på forskellige måder fx: Borgermøder Dialogmøder med brugerbestyrelser, Grønt Råd, Seniorrådet, Handicaprådet, Håndværkerforeningen og Handelsstandsforeningen Arbejds- og følgegrupper om konkrete temaer Debat i lokalaviser Hjemmesiden Høringsprocedurer Borgerundersøgelser Kommunalbestyrelsen arbejder fortsat ud fra Paraplyvisionen, for Agenda 21 i Hørsholm Kommune, som blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen vil samarbejde med kommunens borgere, erhvervsliv, organisationer og egen administration Fastholdelse af igangsatte initiativer. Blandt igangsatte Agenda 21-initiativer kan bl.a. nævnes: Grønt Regnskab i kommunale institutioner. Grønt Råd Forbedring af stinet for cyklister og fodgængere, for at overflytte en del af trafikken fra biler og dermed nedbringelse af CO2 udslippet herfra. Der er ikke igangsat nye initiativer eller været særlige aktiviteter siden forrige Agenda 21 strategi. Øget bevidsthed i den kommunale virksomhed om forbrug og de miljømæssige konsekvenser. Hørsholm Kommune deltager i erfaringsudveksling og implementering af grønne indkøb. Fokus på reduktion af miljøbelastende stoffer og bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet i overensstemmelse med regeringens handlingsplan Affald 21. Regeringen vedtog i 2005 affaldsstrategi , som afløser for Affald 21. Denne strategi sætter fokus på: Der skal gøres en indsats for at forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald Affaldsmængderne må ikke stige i takt med den økonomiske udvikling Der skal sikres mere miljø for pengene. Status er, at vi endnu ikke har nået målet i affaldsstrategien, men er godt på vej: Sigtelinie 2008: 65% genanvendelse 26% forbrænding 9% deponering I 2004 stoppede sortering af bioaffald og hele dagrenovationen bliver herefter brændt. I forhold til genanvendelse har der især været øget fokus på indsamling af batterier, plastflasker og dunke og der er indført producentansvar på elektriske og elektroniske produkter. Øget tilslutning til den kollektive varmeforsyning i byområdet. Arbejdet for at øge tilslutningen til den kollektive varmeforsyning i byområdet sker især gennem varmeforsyningsplanlægningen. (Alle nye lokalplaner indeholder krav om tilslutning af ny bebyggelse til kollektiv varmeforsyning). For eksisterende bebyggelse har navnlig nye regler om olietanke (begrænsning af levetid m.v.) øget tilslutningen til den kollektive varmeforsyning. Relativ begrænsning af energiforbruget som følge af skærpede krav til isolering, bedre teknologi og brugerinformation. Pr. 1. april 2006 er der indført nye bestemmelser i bygningsreglementet for småhuse (BR S98) om energiforbrug. For almindelige enfamiliehuse gælder som noget nyt, at der ved ombygning skal gennemføres visse energibesparende foranstaltninger. Virkningen af disse bestemmelser er endnu ikke mærkbare. Fælleskommunale samarbejder om tekniske anlæg. Hørsholm og Fredensborg har fortsat en fælles Genbrugsplads, beliggende i Fredensborg Kommune blev indviet i På Pr. 1. januar 2009 adskilles myndighed og drift på vand- og kloakområdet. Mulighederne for på det tidspunkt at indgå i fælleskommunale driftsselskaber på vand- spildevandsområdet overvejes. Der er etableret et fælles beredskab med Rudersdal Kommune. Fokus på renovering af kloakledninger. I perioden er der årligt afsat 8,84 mio. kr. til renovering af kloaknettet. Renoveringen følger den hovedplan, der er udarbejdet for sanering af kloaknettet, hvor byen er opdelt i en række delområder, som renoveres i prioriteret rækkefølge. På tilsvarende måde er der fokus på renovering af vandledninger i kommunen. Der er i perioden afsat ca. 2,2 mio.kr. årligt til løbende udskiftning af de mest trængende ledninger. 11

7 Vandspildet er nedbragt fra tidligere års høje niveauer og ligger nu under 10%. I første kvartal 2008 udarbejdes en vandrenoveringsplan, der skal sikre en stematisk renovering med henblik på at nedbringe vandspildet yderligere. Offentlig service børn og unge Faldende børnetal i gruppen 1 5-årige fra 2004 og dermed faldende behov for pasningsmuligheder. Eventuel nedlæggelse af institutioner. Børnetallet er faldet i perioden, hvilket har medført tilpasninger bl.a. i form af nedlæggelse af institutionskapacitet og nednormering af dagplejen. Stigende elevtal medfører pres på skolerne. Eventuel udbygning af skoler eller højere klassekvotienter. Ved indgangen til skoleåret 2006/2007 er skolernes samlede kapacitet opbrugt. Presset har belastet skolerne og har bl.a. betydet inddragelse af værkstedslokaler og fællesrum nogle steder. Også seneste prognose viser, at presset fortsætter. Forældreønsker om større fleksibilitet i den offentlige service til børn og unge. Stor forventning om at få netop "ønskeinstitutionen". Endvidere er ønsker om madordninger mv. blevet mere udbredt. Udvikling af nye undervisningsformer og lærerroller samt ledelsesformer. På skolerne er organisationsformerne en ten ændret eller i gang med at blive ændret i retning af faste team omkring årgange eller klasser, ligesom undervisningsformerne udvikles i disse år. Skolernes ledelsesmodel med mere direkte ledelse overfor de enkelte team har nu fungeret et par år, og den virker. Fokus på elevernes sundhed i bred forstand motion, kost, leg og friske luft som en naturlig del af skoledagen. Sundhed både i form af frisk luft, kost og motion er til stadighed på dagsordenen i skolebestyrelser m.fl. steder. Dette har bl.a. betydet ændringer i udbud i skolekantiner, fokus på aktiviteter i SFO, der understøtter sundhed og senest "gå-busser" på Hørsholm Skole med opfordring til, at eleverne går i skole og ikke køres af forældrene. De nye plejeboliger som opføres opfylder kriterierne for at få ægtefælle med i ældre- eller plejebolig. Stigende fokus på valgfrihed og fleksibilitet inden for ældreområdet. De ældre i Hørsholm Kommune kan frit vælge mellem offentlig og privat hjemmepleje og borgeren kan vælge hvilke opgaver der skal løses. Økonomi Stigende krav til styring og tværgående prioritering af ressourcerne på grund af skattestoppet og de snævre vækstrammer for det samlede offentlige forbrug. Statens krav til kommunerne om tilbageholdenhed i det offentlig forbrug er fortsat en snærende begrænsning for kommunerne og vil højst sandsynligt betyde begrænsninger i serviceniveauet for borgerne. Forstærket pres på kommunens økonomi på grund af befolkningsudviklingen i kommunen med færre i den erhvervsdygtige alder og flere skolebørn og ældre. Stigningen i befolkningsandelen af de over 65 årige bevirker, at kommunens skatteindtægter alt andet lige kommer til at falde, mens udgifterne stiger. En pensionist i Hørsholm Kommune betaler i gennemsnit godt 30 pct. mindre i skat end en årig person (2004-tal, Danmarks Statistik), mens de kommunale udgifter forbundet med de over 65 årige er 3-4 gange højere (Indenrigsministeriet, 2005). Kommunes bidrag til tilskuds- og udligningsordningen vil sandsynligvis stige pga. kommende reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Hørsholm Kommunens bidrag til andre kommuner er steget som konsekvens af kommunalreformens finansieringsomlægning. Dette lægger et betydeligt pres på kommunens økonomi i den kommende periode. Offentlig service ældre Antallet af ældre er stigende, derfor også stigning i ældre med behov for pleje. I 2002 modtog 974 borgere hjemmehjælp. I 2006 modtog borgere knap besøg af hjemmehjælpere. Pres på etablering og placering af plejeboliger og genoptræningscenter. I 2007 er 36 nye plejeboliger taget i brug ved Sophielund. Ved Breelteparken er planlægges opført 12 ældreboliger. Ny lovgivning gør det muligt for plejekrævende personer at få en ægtefælle med i en fælles bolig, hvilket vil medføre yderligere behov for plejeboliger.

8

9