LOWFODMAPDIET. giver ro i maven 3. Lev godt med IBS. Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen & Cæcilie Gamsgaard Seidel.

Transkript

1 01 LOWFODMAPDIET giver ro i maven 3 Lev godt med IBS Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen & Cæcilie Gamsgaard Seidel muusmann forlag

2 4 5 INDHOLD Forord 8 Indledning 10 Introduktion af forfatterne 14 Kort om IBS 16 Bristolskala 18 Hvordan stilles diagnosen IBS? 19 Er IBS almindeligt? 19 Hvorfor får man IBS? 20 Symptomer og supplerende behandling 22 Hvad kan man gøre ved diarre og tynde afføringer? 23 Hvad kan man gøre ved forstoppelse eller IBS-C? 23 Hvad kan man gøre ved mavesmerter/mavekramper? 26 Hvad kan man gøre ved oppustethed? 26 Hvad kan man gøre ved sure opstød? 26 Hvad kan ellers påvirke min mave? 28 Kaffe 29 Alkohol 29 Fibre 29 Fedt 30 Chili og stærk mad 30 Hvad kan min livsstil gøre? 32 Fysisk aktivitet 33 Sommerfugle i maven 33 Gode toiletvaner den rigtige siddestilling 34 Drik rigeligt med væske 36 Hvordan kan jeg ellers behandle IBS? 38 Mælkesyrebakterier (probiotika) 39 Pebermynteolie 39 Aloe vera 40 Sakralnervestimulation/modulation/pacemaker 40 Medicinsk behandling af IBS 40 Ved IBS og forstoppelse 40 Receptpligtige midler 40 Hvad er low FODMAP diet? 42 Hvad betyder FODMAP? 43 Fruktose 46 Laktose 46 Oligosakkarider : Fruktaner og galaktaner 46 Polyoler 46 FODMAPs i fødevarer 47 Hvorfor giver FODMAPs symptomer? 80 Er FODMAPs livsnødvendige? 83 Reintroduktion hvornår og hvordan? 84 Hvornår skal jeg begynde reintroduktion? 85 Hvordan reintroducerer jeg? 86 Kom godt fra start 88 Evaluér dine symptomer 91 Resultater af dine tests 93 Reintroduktion af fødevarer med mere end én FODMAP 93 Opskrifter 96 Morgenmad 98 Drænet yoghurt med bær 101 Grød med havre og hirse 103 Køleskabsgrød 105 Mysli med havre, quinoa og tranebær 107 Quinoagrød med bær 109 Syrlig smoothie 111 Tomat med æggefyld 113 Æg i ramekin 115 Lette retter til frokost 116 Lakserilette 119 Madpandekager med kylling 121

3 6 7 Minitærter med cherrytomater og gedeost 123 Salat med kylling, risnudler og kaffir limeblade 125 Salat med hummerhaler og kammuslinger 127 Salat med svinekød og druer 129 Salat med grillet torskerogn 131 Salat med tun og æg 133 Tortillas med varmrøget ørredfilet 135 Salater og tilbehør 136 Appelsin med oliven og fløde 139 Bagte rodfrugter med birkes 141 Bagt knoldselleri med citron og persille 143 Grøn salat med jordbær og mormordressing 145 Grøntsagspletter 147 Gulerødder med krydderurter 149 Klassisk tomatsalat 151 Melonsalat med ingefærdressing 153 Quinoarösti 155 Quinoa med grillede grøntsager 157 Hovedretter 158 Andebryst i krydret sauce 161 Auberginetimbale 163 Asiatisk wok 165 Blåmuslinger med selleri og fennikel 167 Karrysuppe med rejer og ananas 169 Kartoffelsuppe med selleri og ingefær 171 Krydrede oksefrikadeller 173 Kyllingefilet med ahornsirup og rosmarin 175 Lam med mynte og pastinakpuré 177 Ovnæggekage med kartoffel og tomat 179 Rødspætte med kiwi og appelsinsauce 181 Salat med quorn 183 Tofu og grøntsager i kokosmælk og rød karry 185 Tærte af kyllingefars med grøntsager 187 Saucer, dip og dressinger 188 Chili-ingefær-dressing 191 Oliventapenade 193 Rabarberchutney 195 Rød karrypasta 197 Rød peberfrugtsauce 199 Sauce verte 201 Bagværk boller med revet gulerod 207 Bananbrød 209 Quinoaboller med kanel 211 Quinoa-speltboller med surdej 213 Squash- og græskarkernebrød 215 Speltboller med surdej, tranebær og chiafrø 217 Valnøddebrød 219 Kager og desserter 220 Blåbærmuffins 223 Hindbærsnitter med kokos 225 Iskaffe 229 Kanelsnegle 231 Lagkage med nøddebunde 233 Panna cotta med jordbærgelé 235 Rabarberkage med ingefær og kokos 239 Yoghurttrifli med kiwi og kokos 241 Information 242 Nyttige links og mere information 243 Vejledning i low FODMAP diet 244 Referencer 245 Forfatternes tak 250 Bøger i serien Low FODMAP diet 252

4 8 9 FORORD Give a man a fish and he will feed himself for a day teach a man to fish and he will feed himself for life Når IBS-patienter læser den 3. bog i rækken af den succesrige bogserie om low FODMAP diet (LFD), bliver de guidet til af følge LFD i 2-6 uger og herefter til reintroduktion af FODMAPs. Patienten udfordres i begrebet Self-Care, som hand ler om at tage ansvar for egen helbredssituation. World Health Organization (WHO) har defineret begrebet for alle mennesker med eller uden sygdomme, og det defineres som: Selvansvarlighed er, hvad folk gør for sig selv for at etablere og vedligeholde helbredet, forebygge sygdomme og håndtere sygdomme. Det er et bredt begreb, som rummer: Hygiejne (generel og personlig) Ernæring (type og kvaliteten af maden) Livsstil (sportsaktiviteter, fornøjelser etc.) Miljøfaktorer (livsbetingelser, sociale vaner etc.) Socioøkonomiske faktorer (indtægtsniveau, kulturel forståelse etc.) Selvmedicinering I år blev den første danske low FODMAP ehealth ph.d. forsvaret (den kan downloades gratis på Resultaterne af behandling af IBS* og IBD** med IBS viste, signifikant reduktion i indtaget af FODMAPs, og at patienterne fulgte diæten efter diætistens undervisning. Symptomvurdering viste, at % havde effekt af diæten og opnåede signifikant bedring af livskvaliteten. Det første low FODMAP-symposium i Europa introduceres i Prato, Italien den november 2015 med IBS-eksperter fra hele verden. Der er her fokus på effekten og introduktionen af diæten via diætister eller apps. Nærværende bog anbefaler en app, som vejleder om indhold af FODMAPs i fødevarer. Læseren får i bogen et redskab til introduktion af low FODMAP-diæten og reintroduktion af FODMAPs. I en dansk undersøgelse af 200 IBS-patienter og morbus Crohn- og colitis ulcerosa-patienter med IBS fulgte man patienterne i op til 6 år og i gennemsnit i mere end 1,3 år. Henholdsvis 54 % og 64 % i begge patientgrupper fortsatte LFD med reintroduktion i mere end et år. Louise Maagaard publicerer dette i WJG Artiklen kan downloades frit i Pubmed.com: Long-term adherence and response in patients with inflammatory bowel disease and irritable bowel syndrome treated with low FODMAP diet. IBD-ISB ISB 6 % 4 % Under 3 måneder 36 % 32 % Følges bogen, har IBS-patienten fået en vejledning og lært at ernære sig selv for resten af livet. Pia Munkholm, professor, overlæge, dr.med. IBS*: Irritable bowel syndrome/colon irritabile/irriteret tarm IBD**: Inflammatory bowel disease (morbus Crohn og colitis ulcerosa) 8 % 19 % 46 % 45 % 3-12 måneder Over 12 måneder Følger stadig diæten

5 14 15 FORFATTERE Cæcilie Gamsgaard Seidel er født i 1984 og uddannet klinisk diætist i 2010 samt cand. scient. i klinisk ernæring fra Københavns Universitet i 2014 og har gennem sin uddannelse en god teoretisk viden om tarmsygdomme. Cæcilie arbejder primært med overvægt, livsstilsændring og tarmsygdomme. Hun vejleder i ernæring i egen klinik, DiætistCentret. Cæcilie har gennemført uddannelse i the low FOD- MAP diet på King s College, London. Se mere på Mette Borre er født i 1959 og uddannet klinisk diætist i Mette er ansat på Aarhus Universitetshospital med speciale i mave-tarm-kanalens og leverens sygdomme. Hun er underviser på uddannelsen af kliniske diætister i Aarhus og på cand.scient.-uddannelsen i klinisk ernæring i København. Mette er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Klinisk Ernæring og medlem af Sundhedsstyrelsens Godkendelsespanel for ernæringspræparater. Derudover er hun medforfatter til bogen Kræft og ernæring, genvind styrke og livskvalitet, lærebøgerne Ernæring og Klinisk Ernæring samt bøgerne Low FODMAP diet 1 og 2. Hun har gennemført uddannelse i the low FODMAP diet på King s College, London, og underviser andre diætister i low FODMAP diet. Se mere på Lisbeth Jensen er født i 1963 og uddannet klinisk diætist i Lisbeth arbejder med ernæringsbehandling ved mave-tarm-kanalens sygdomme på Køge Sygehus og har siden 2009 været ansat på Herlev Universitetshospital med speciale i mave-tarm-kanalens sygdomme. Lisbeth har gennemført uddannelse i the low FODMAP diet på King s College, London, og underviser andre diætister i low FODMAP diet. Stine Junge Albrechtsen er født i 1979 og uddannet klinisk diætist i Stine arbejder primært med overvægt, livsstilsændring og tarmsygdomme og vejleder i egen klinik, Guided by Stine. Stine er medforfatter på bøgerne Low FODMAP diet 1 og 2, Gastric Bypass inspiration til livet og maden efter operationen sammen med Den Skaldede Kok, Tab 12 kilo på 12 uger med Henrik Duer samt en bog om madpakker Superhelten og Prinsessen på ærten spiser også madpakker. Hun har gennemført uddannelse i the low FODMAP diet på King s College, London, og underviser andre diætister i low FODMAP diet. Se mere på

6 16 17 KORT OM IBS Hvad er IBS? Irritabel tarm, eller Irritable Bowel Syndrome (IBS), er en hyppig mave-tarmlidelse. Diagnosen IBS stiller man på baggrund af helt klassiske symptomer. Kendetegnende for IBS er mavesmerter eller maveubehag, fx luft og oppustethed, opstående samtidig med : En ændring i antallet af daglige afføringer En ændring i konsistensen af afføringen Lindring af mavesmerterne eller maveubehaget ved afføring Man kan inddele IBS i grupper afhængigt af den dominerende afføringsform : Irritabel tyktarm med forstoppelse (IBS-C) Irritabel tyktarm med diarre (IBS-D) Irritabel tyktarm med vekslende afføring (IBS-M) Symptomer på IBS-C Mavesmerter eller maveubehag Forstoppelse : hård afføring mere end 25 % af tiden Pressen for at komme af med afføringen En følelse af ikke at være udtømt efter afføring Oppustethed, der typisk forværres i løbet af dagen Symptomer på IBS-D Mavesmerter eller maveubehag Diarre : tynde afføringer mere end 25 % af tiden Oppustethed, der typisk forværres i løbet af dagen Symptomer på IBS-M Mavesmerter eller maveubehag Diarre : tynde afføringer mere end 25 % af tiden Forstoppelse : hård afføring mere end 25 % af tiden Oppustethed, der typisk forværres i løbet af dagen

7 18 19 Bristolskala Det er et tabuemne at tale med andre om afføring, og hvad der her er normalt. Til at illustrere, hvad der er normal afføring, kan man med fordel anvende Bristolskalaen, som er kendt og benyttet af både læger, sygeplejersker og diætister. Skalaen viser med billeder eller tegninger, hvor forskellig afføring kan være, og viser meget tydeligt eksempler på fx forstoppelse eller diarre. Skalaen kan derfor også være meget nyttig, hvis man ikke bryder sig om at drøfte det med andre. Mange tror, at de har normal afføring, men da de jo aldrig har hørt om andres, har de måske i virkeligheden forstoppelse eller diarre. Bristolskalaen, som nedenfor er illustreret som tegninger af afføring i alle variationer. En normal fordøjelse vil give afføringen et normalt vandindhold og vil derfor ligne type 3 eller 4. Type 1 og 2 er tegn på forstoppelse, type 5, 6 og 7 er tynd afføring eller diarre og kan medføre mavesmerter og ubehag. Type 1 : Separate hårde klumper, som nødder (svære at klemme ud) Type 2 : Pølseformede med buler Type 3 : Som en pølse, men med sprækker i overfladen Type 4 : Som en pølse eller en slange, jævn og blød Type 5 : Bløde klumper med tydelige kanter (lette at klemme ud) Type 6 : Luftige småstykker med ujævn overflade, grødet konsistens Type 7 : Vandet og uden substans, fuldstændig flydende Med type 1 tager det ca. 100 timer (forstoppelse), med type 7 cirka 10 timer (diarre) for føden at passere igennem. Type 4 anses for normalt, da den er kendetegnet ved et normalt forhold mellem vandindhold og fast indhold fra føden. Hvordan stilles diagnosen IBS? I langt de fleste tilfælde vil lægen kunne stille diagnosen ud fra sygehistorie og få, enkle spørgsmål. Det kaldes en positiv diagnose, og det betyder, at man undgår tests og undersøgelser, der ellers skal udføres blot for at bekræfte, at man er rask. Siden 2006 har man internationalt anvendt Rom III-kriterierne : Lindres smerten ved afføring? Er smerten ledsaget af ændring i konsistens af afføring? Er smerten ledsaget af ændring i hyppigheden af afføringer? Kan man svare ja til 2 ud af 3 spørgsmål, er der mavesmerter minimum 3 dage om måneden, og har det stået på i mere end 6 måneder, opfylder man kriterierne for IBS. Case fokus på IBS er øget I juni måned var jeg hos diætist grundet maveproblemer. Vi blev enige om, at jeg skulle afprøve low FODMAP-diæten, hvilket jeg gik i gang med. Jeg er nu helt symptomfri, når jeg holder mig til diæten. Jeg har fået meget mere overskud og livsglæde tilbage i hverdagen. Det er tydeligt at mærke på min mave, når jeg har fået noget, den ikke er så glad for. Så jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen, og jeg er simpelthen så glad for, at der er ved at komme mere fokus på IBS og low FODMAP-diæten. Er IBS almindeligt? Ja, hver tiende dansker har IBS i en eller anden sværhedsgrad. For langt hovedparten vil IBS vise sig at være en kronisk lidelse, som derfor kan få en stor indflydelse på livskvaliteten. Det er karakteristisk for IBS, at symptomerne svinger, således at man oplever bedre og dårligere perioder.

8 100 Morgenmad 101 Drænet yoghurt med bær 2 portioner Den drænede yoghurt kan bruges som alternativ til skyr, da konsistensen kan minde herom. Dog er proteinindholdet lavere og smagen knap så syrlig. Ingredienser ½ liter laktosefri yoghurt naturel 125 g jordbær 75 g blåbær 2 spsk. ahornsirup Evt. ¼ stang vanilje eller ½ tsk. vaniljepulver Sådan gør du 1) Hæld yoghurt til afdrypning i et kaffefilter i mindst 30 minutter. 2) Skyl bær og lad dem dryppe af. 3) Skær jordbær i kvarte. 4) Skrab yoghurten ud af kaffefiltret og rør den evt. sammen med vaniljekorn. 5) Fordel yoghurten i to glas og top op med bær og ahornsirup. Næringsindhold Energi Kulhydrat (61 E %) Fedt (18 E %) Protein (21 E %) Pr. 100 g 59 kcal/248 kj 8,6 g 1,2 g 2,9 g Pr. portion 218 kcal/916 kj 32 g 4,3 g 11 g Tips til reintroduktion Udskift laktosefri yoghurt med samme mængde almindelig yoghurt (laktose-test). Udskift blåbær med samme mængde brombær (sorbitol-test).

9 122 Lette retter til frokost 123 Minitærter med cherrytomater og gedeost 2 stk. Tærterne er lækre og fyldige og derfor er blot en af tærterne rigelig til et frokostmåltid. Tærterne gør sig godt sammen med en let grøn salat og en syrlig dressing. Ingredienser Dej 80 g majsmel 90 g friskost Fyld cherrytomater 1 knivspids salt og lidt friskkværnet peber 2 store æg 50 g blød gedeost Frisk timian eller rosmarin Sådan gør du 1) Tænd ovnen på 180 grader. 2) Halver cherrytomaterne og læg dem på en plade med bagepapir med snitfladen opad. 3) Drys salt og peber på og bag dem ved 180 grader i ½ time. 4) Majsmel og friskost blandes til en jævn dej i en skål. 5) Rul dejen ud og beklæd to små tærte forme (10-12 cm i diameter) med dejen. 6) Pisk æg, mælk og gedeost med salt, peber og lidt timian eller rosmarin. 7) Fordel fyldet i tærterne, læg tomaterne oveni og bag derefter tærterne ved 200 grader i minutter, til de er gyldne og sprøde. 8) Server tærterne lune med en god salat. Næringsindhold Energi Kulhydrat (34 E %) Fedt (50 E %) Protein (16 E %) Pr. 100 g 170 kcal/714 kj 15 g 9,5 g 6,9 g Pr. stk. 467 kcal/1961 kj 40 g 26 g 19 g Tips til reintroduktion Erstat laktosefri friskost med samme mængde almindelig friskost (laktose-test). Tilsæt 100 g svampe til fyldet (mannitol-test).

10 126 Lette retter til frokost 127 Salat med hummerhaler og kammuslinger 2 portioner Salaten er en frisk luksus-frokostsalat, som også kan anvendes som forret til 4 personer. Ingredienser Salat 1 rød peberfrugt ½ fennikel (150 g) 15 cherrytomater eller andre små, søde tomater 3-4 forårsløg (30-40 g) 8 store eller 16 små kammuslinger 1 spsk. olivenolie til grillstegning 150 g hummerhaler eller 2 håndfulde rejer 1 bundt persille Dressing ½ tsk. fintreven skal af en økologisk citron 1½-2 spsk. friskpresset citronsaft ½ dl olivenolie Salt og peber Sådan gør du 1) Bag peberfrugten i ovnen ved 200 grader i 25 minutter. 2) Bland alle ingredienserne til dressingen. 3) Skær fenniklen i smalle strimler. 4) Halver tomaterne. 5) Rens forårsløgene og skær ringe af den grønne del. 6) Skær den brændte og afskallede peber frugt i strimler. 7) Flæk kammuslingerne, så de bliver halvt så tykke. 8) Hæld olie på en grillpande eller en støbejernspande. Panden skal være meget varm. 9) Grill/steg kammuslingerne ca. 20 sekunder på hver side og tag dem af panden. 10) Steg hummerhalerne på begge sider, 1-2 minutter i alt, og tag dem af panden. Hvis man anvender rejer, skal de blot stege i sekunder. 11) Læg alle skaldyr samt fennikel, peberfrugt og tomater i marinaden og vend det hele forsigtigt rundt. 12) Smag salaten til og drys persillebladene over. Næringsindhold Energi Kulhydrat (17 E %) Fedt (58 E %) Protein (25 E %) Pr. 100 g 99 kcal/416 kj 4,3 g 6,5 g 6,3 g Pr. portion 504 kcal/2117 kj 22 g 33 g 32 g Tips til reintroduktion Tilsæt 60 g asparges til salaten (fruktose-test). Tilsæt 2 stængler bladselleri til salaten (mannitol-test). Tilsæt 2 fed hvidløg til dressingen (fruktan-test).

11 154 Salater og tilbehør 155 Quinoarösti 12 stk. Disse små rösti udgør et meget lækkert tilbehør til både fjerkræ, fisk og frikadeller. De kan anvendes alle steder, hvor man normalt ville bruge kartofler, og de kan krydres efter smag og behag. De fungerer også fint som snack i madpakken eller i et mellemmåltid. Ingredienser 1 dl rå quinoa Toppen af 1 bundt forårsløg 2 mellemstore kartofler 1 dl havregryn (35 g) 2 æg 1 spsk. citronskal 1 spsk. friskhakket krydderurt, fx timian Salt og peber efter smag 3 spsk. rapsolie eller oliemargarine til stegning Sådan gør du 1) Sæt quinoa i blød i vand i ca. 10 minutter. Lad den dryppe af i en sigte. 2) Hak toppene af forårsløgene og kom dem i en gryde med 2 dl vand og den drænede quinoa. 3) Kog quinoa og forårsløg i ca. 15 minutter. Pas på det ikke koger tørt. Lad det afkøle 5-10 minutter, når det er kogt færdigt. 4) Skræl kartoflerne og riv dem på den grove side af et rivejern knug kartoflerne fri for væde og tilsæt dem til quinoaen. 5) Tilsæt havregryn, æg, revet citronskal og friskhakket krydderurt og rør det hele godt sammen. 6) Varm en pande op med lidt fedtstof på og steg de små rösti på panden. Vend dem, når de er gyldne og har fast stegeskorpe det tager 3-5 minutter pr. side. Næringsindhold Energi Kulhydrat (44 E %) Fedt (45 E %) Protein (12 E %) Pr. 100 g 191 kcal/802 kj 21 g 9,7 g 5,8 g Pr. stk. 98 kcal/412 kj 11 g 5 g 3 g Tips til reintroduktion Erstat forårsløg med finthakket løg, 80 g (fruktan-test). Udskift quinoa med grønne eller røde linser i samme mængde (fruktan- og galaktan-test).

12 166 Hovedretter 167 Blåmuslinger med selleri og fennikel 4 portioner Blåmuslinger er en lækker hovedret, hvortil der fx kan spises et stykke FODMAP-venligt brød eller pommes frites og nydes et glas kold hvidvin. Ingredienser 1½ kg blåmuslinger ½ knoldselleri 1 pastinak 1 gulerod 1 stor rød peberfrugt 1 fennikel (maks. 200 g) ½ bundt finthakket purløg 2 spsk. smør 2 dl tør hvidvin 1 lille bundt persille Salt og peber Sådan gør du 1) Skyl og børst muslingerne i koldt vand. Er de slået itu, eller lukker de sig ikke, når de bankes let mod køkkenbordet, skal de kasseres. 2) Skræl og rens alle grøntsager og skær dem i stykker på ca. 1 x 1 cm. 3) Hak purløg og persillerod fint. 4) Kom alle grøntsager i en gryde med smør og sauter dem ved middel varme i et par minutter. 5) Skru op for varmen, tilsæt de rensede muslinger og hvidvinen og læg låg på. 6) Damp muslingerne i ca. 5 minutter, til de har åbnet sig. 7) Vend den hakkede persille i, krydr med salt og peber og server. Næringsindhold Energi Kulhydrat (37 E %) Fedt (31 E %) Protein (31 E %) Pr. 100 g 72 kcal/302 kj 6,1 g 2,3 g 5,2 g Pr. portion 301 kcal/1264 kj 26 g 9,6 g 21 g Tips til reintroduktion Tilsæt to løg til grøntsagerne i gryden (fruktan-test).

13 174 Hovedretter 175 Kyllingefilet med ahornsirup og rosmarin 2 portioner En nem og enkel ret, der passer godt med ris eller quinoa samt ovnbagte grøntsager, fx de bagte rodfrugter med birkes (se opskrift under salater og tilbehør). Ingredienser 260 g kyllingeinderfilet 1 spsk. olie til stegning 1 spsk. friskpresset limesaft 2 spsk. balsamicoeddike 1½ spsk. ahornsirup Frisk rosmarin Salt og peber 1½ dl rå fuldkornsris Sådan gør du 1) Kyllingestykkerne krydres med salt og peber og brunes i olie på en varm pande. 2) Dernæst tilsættes limesaft, balsa micoeddike og frisk rosmarin. 3) Steges i ca. 10 minutter ved svag varme. Det er vigtigt, at der ikke steges ved for høj varme, da kyl lingen kan blive tør. 4) Kort før kyllingen er færdigstegt tilsættes ahornsirup, og der smages til med salt og peber. 5) Serveres med ris, som koges efter anvisning på pakken. Næringsindhold Energi Kulhydrat (52 E %) Fedt (18 E %) Protein (30 E %) Pr. 100 g 192 kcal/806 kj 26 g 4 g 15 g Pr. portion 465 kcal/1953 kj 62 g 9,8 g 35 g Tips til reintroduktion Benyt flydende honning i stedet for ahornsirup (fruktose-test).

14 Low FODMAP diet 1 Grundbog BØGER I SERIEN LOW FODMAP DIET Bogen er fyldt med gode råd og vejledninger kombineret med en lang række herlige opskrifter og nemme kostplaner. Henvender sig til personer med irritabel tarm. Bestseller med mere end trykte eksemplarer. Udkom 2. april 2013 nu i 6. udgave Low FODMAP diet 2 Basiskøkkenet Spændende ideer og forslag til, hvordan diæten enkelt og nemt kan implementeres og følges i hverdagen. Bogen har mange nye opskrifter. Bestseller med mere end trykte eksemplarer. Udkom 21. februar 2014 nu i 4. oplag Low FODMAP diet 3 Lev godt med IBS Fortæller, hvordan man kan afprøve gradvist at komme tilbage til almindelig kost. Bogen har fokus på forskningsresultater og den nyeste viden om diæten. Med mange nye opskrifter. Den nyeste i rækken af Low FODMAP diet bestsellere. Udkom 28. august 2015

15 258 Low FODMAP diet går ud på at begrænse en gruppe af kulhydrater, de såkaldte FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyoles), der ofte giver problemer, når man lider af irritabel tarm (irritable bowel syndrome eller IBS). Ved at følge Low FODMAP diet vil de fleste med IBS reducere oppustethed, have færre mavesmerter, mindre maverumlen og luftudvikling. Denne bog er nummer tre i rækken af de populære bøger Irritabel tarm Low FODMAP diet giver ro i maven. Low FODMAP diet følger man normalt i 4-6 uger, hvorefter fødevarer med et højt indhold af FODMAPs reintroduceres eller genindføres. Denne bog giver dig enkle og brugbare redskaber til, hvorledes man bedst følger diæten og efterfølgende reintroducerer de enkelte FODMAPs. Man kan herved danne sig et overblik over, hvilke fødevarer der tolereres, og i hvilke mængder. Bogen giver mange gode råd om livsstil og andre behandlingsformer ved IBS baseret på den nyeste forskning og forfattergruppens mangeårige erfaring og viden om behandling af IBS. Ved at følge de mange råd i bogen kan man selv bidrage til at opnå en bedre livskvalitet (self-care), selvom man har IBS. Low FODMAP diet henvender sig først og fremmest til personer med diagnosen irritabel tarm, men også pårørende og fagfolk, der vejleder patienter med diagnosen, kan med fordel anvende bogen. Low FODMAP diet findes som app til smartphone Appen FODMAP diet indeholder en udførlig fortegnelse over egnede og ikke egnede fødevarer, til brug hvis man lider af irritabel tarm. De enkelte fødevarer er illustreret med billeder. Desuden findes der i appen beskrivelse af diætprincipperne for Low FODMAP diet. Kan købes gennem App Store og Google Play. Brug QR-koden her!