Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af færdselsloven"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 201 Folketinget Fremsat den 26. april 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre) 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017 som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer: 1. I 59, stk. 1, udgår», dog højst indtil den pågældende er fyldt 75 år« , stk. 2, 2. pkt., ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk Loven træder i kraft den 1. juli Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 3. I 124 c ophæves stk. 3, og i stk. 4, der bliver stk. 3, udgår»for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år«. Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr CX000103

2 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 2.1. Baggrund for gældende ret 2.2. Lovgivning i sammenlignelige lande 3. Ophævelse af de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre 3.1. Gældende ret De særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre Krav om helbredsundersøgelse og lægens pligter i relation til kørekort Baggrunden for gældende ret 3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser Formålet med aldersscreening Viden om effekten af aldersscreening samt ældres ulykkesrisiko Ældre bilisters evne til at kompensere for alderdomssvækkelser Demens og bilkørsel Lovgivning i sammenlignelige lande 3.3. Den foreslåede ordning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at gøre det nemmere for ældre mennesker i Danmark at have kørekort, uden at man samtidig går på kompromis med færdselssikkerheden. Dette foreslås opnået ved at afskaffe de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre. Med lovforslaget foreslås det konkret at ophæve den øvre aldersgrænse på 75 år for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort til de såkaldte gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) samt at fjerne muligheden for at fastsætte kortere gyldighedstid for kørekort til ældre over 73 år. Det foreslås således, at de almindelige gyldighedsperioder for kørekort skal gælde for alle, uanset alder. Som følge af den foreslåede afskaffelse af aldersgrænsen samt muligheden for at fastsætte kortere gyldighedstid for kørekort til ældre, fjernes de administrativt fastsatte gyldighedstider for kørekort til ældre for kørekort til gruppe 1, samt det administrativt fastsatte krav om obligatorisk lægeundersøgelse i forbindelse med ældres fornyelse af kørekort ( aldersscreening i det følgende). Der foreslås ikke ændringer af aldersgrænsen for kørekort til de såkaldte gruppe 2-køretøjer (Lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring). Aldersgrænsen på 70 år,

3 3 for kørekort til disse køretøjer er administrativt fastsat i kørekortbekendtgørelsen og ønskes fastholdt, ligesom der for disse køretøjstyper fortsat vil eksistere krav om hyppigere kørekortfornyelse. Baggrunden for forslaget om ophævelse af de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre er, at der ikke er evidens for, at aldersobligatorisk screening giver en bedre trafiksikkerhed. Det er derfor svært at forsvare opretholdelsen af en særlig fornyelses- og screeningsordning, som både er økonomisk og administrativt byrdefuld for de ældre og for de myndigheder, der forvalter kørekort. 2. Baggrund 2.1. Baggrunden for gældende ret Siden 1955 har færdselsloven givet mulighed for, at man kunne udstede kørekort med en kortere gyldighedsperiode, når ansøgeren var fyldt 70 år. Baggrunden for at indføre denne mulighed var en antagelse om, at svækkelsen af helbredet forøgedes efter det fyldte 70. år i en sådan grad, at det var naturligt at forlange hyppigere fornyelse og dermed hyppigere lægeundersøgelse. Den almindelige gyldighedstid for kørekort var på daværende tidspunkt fem år. Hver gang kørekortet skulle fornyes, skulle indleveres en lægeattest for den fornødne åndelige og legemlige førlighed, hvorefter politiet traf afgørelse om, hvorvidt ansøgeren kunne fritages fra at aflægge ny køreprøve. Ved hver fornyelse af kørekort skete således en vurdering af, om man stadig opfyldte betingelserne for at få kørekort. Gyldighedsperioden på fem år blev ændret ved lov nr. 198 af 8. juni 1966 om ændring af færdselsloven, hvor det blev vedtaget, at et erhvervet kørekort var gyldigt, til man fyldte 70 år. Det blev efterfølgende administrativt fastsat, at gyldighedstiden var 5 år, hvis ansøgeren på tidspunktet, hvor kørekortet blev udstedt, var fyldt 65 år men ikke 70 år. Hvis ansøgeren var fyldt 70 år, var gyldighedstiden 4 år, mens den for ansøgere, der var fyldt 71 år, var 3 år, og for ansøgere, der var fyldt 72 år, var 2 år frem til det fyldte 80. år, hvorefter gyldighedstiden var 1 år. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 154 af. 18. februar 2015 om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedsperiode for kørekort m.v.), at baggrunden for den markante ændring af gyldighedsperioden fra fem år til det fyldte 70. år var, at det var byrdefuldt for ansøgeren at skulle forny kørekortet så ofte, og at det stigende antal kørekortfornyelser var byrdefuldt for politiet i takt med, at flere og flere fik kørekort. Man vurderede ikke, at omfanget af arbejde, der blev anvendt på sager om fornyelse af kørekort, stod i rimeligt forhold til værdien af de fornyede lægeundersøgelser hvert femte år. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring vedblev dog med at blive udstedt med en gyldighed på fem år, da hensynet til passagerenes sikkerhed talte for, at der skulle føres jævnlig kontrol med kørekortindehaverens helbred og vandel. Ændringen af gyldighedsreglerne i 1966 foranledigede Sundhedsstyrelsen til at påpege, at det var nødvendigt at indskærpe lægernes pligt til at reagere, når de i deres virke får kendskab til personer, der udsætter deres eget og andres liv og helbred for fare, og det tilsvarende var nødvendigt at indskærpe forbuddet mod at føre motorkøretøj, hvis det på grund af sygdom eller lignende ikke kunne ske på betryggende vis. Den nævnte lægelige pligt til at reagere, hvis en patient er til fare for sig selv eller andre, er i dag fastsat i autorisationslovens 44, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011, omtalt nedenfor i punkt Forbuddet mod at køre, hvis ikke dette kan ske på betryggende vis, er i dag fastsat i færdselslovens 54, stk. 2. I 1996 blev administrativt fastsat en særskilt aldersgrænse for kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring), således at disse kørekort skulle fornyes, når ansøgeren fyldte 50 år, og herefter hvert femte år. Aldersgrænsenedsættelsen for gruppe 2-køretøjer blev fastsat med hjemmel i færdselslovens 57, stk. 2, hvormed den daværende justitsminister kunne fastsætte særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til buskørsel, godstransport mv. I 2010 blev færdselslovens 59 om kørekortets gyldighedsperiode ændret ved implementeringen af bestemmelsen i EU direktiv 2006/126/EF om kørekort (tredje kørekortdirektiv) om, at et kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) måtte være gyldigt i højst 15 år. Kørekortets gyldighed blev således fastsat til 15 år. Der er ikke noget krav fra EU om aldersgrænse for gyldighedsperioden. Tredje kørekortdirektiv giver dog i artikel 7(3) mulighed for at begrænse den administrative gyldighedstid for kørekort til førere, der er fyldt 50 år. Aldersgrænsen på 70 år blev på denne baggrund opretholdt som en national særregel, således at kørekortet maksimalt kunne udstedes med 15 års gyldighed, frem til ansøgere fyldte 70 år. I 2012 blev gyldighedsperioden for kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) yderligere skærpet, da det blev administrativt fastsat, at disse kørekort var gyldige i fem år. Dette var ligeledes en implementering af bestemmelserne i EU s tredje kørekortdirektiv, hvorefter kørekort til gruppe 2-køretøjer mindst skal fornyes hvert femte år. Kravet om lægeattest ved fornyelse af kørekort blev fjernet med indførelse af administrativ fornyelse af gruppe 1-kørekort hvert 15. år, frem til det fyldte 70. år, hvorefter man skulle aflevere en lægeattest ved fornyelse. Kravet om lægeattest ved fornyelse vedblev dog med at være en betingelse for fornyelse af kørekort til gruppe 2-køretøjer uanset alder. Med lov nr. 154 af 18. februar 2015 om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedspe-

4 4 riode for kørekort m.v.) blev aldersgrænsen for de almindelige gyldighedsregler hævet fra 70 år til 75 år for ansøgere til gruppe 1-køretøjer. Forhøjelsen af aldersgrænsen i 2015 gjaldt dog ikke ansøgere om erhvervelse eller fornyelse af kørekort til gruppe 2- køretøjer. For disse ansøgere er aldersgrænsen endnu 70 år, og de efterfølgende gyldighedsperioder de samme som før Forud for forhøjelsen af aldersgrænsen lå et undersøgelsesarbejde, hvor aldersscreeningen og aldersgrænsen blev overvejet ud fra både et sundhedsfagligt og et færdselssikkerhedsmæssigt perspektiv af en arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsesarbejdet mundede ud i Justitsministeriets rapport Fornyelse af kørekort til personer over 70 år fra september Rapporten konkluderede, at spørgsmålet om fastholdelse, afskaffelse eller hævelse af aldersgrænsen var en kompleks problemstilling, som ikke kunne besvares entydigt. På den ene side påpegede rapporten bl.a., at der ikke forelå videnskabelig dokumentation for den reelle effekt af den obligatoriske lægeundersøgelse, og at langt hovedparten af de ældre antagelig holdt op med at køre bil, fordi de selv valgte dette, og ikke grundet krav om screening eller fordi de ikke kunne forny kørekortet, og at screeningen i den sammenhæng spillede en begrænset rolle. Samtidig havde den gennemsnitlige levealder ændret sig radikalt siden 1966, hvor 70-årsgrænsen blev indført, med en stigning på ca. 8 år for mænd og ca. 7 år for kvinder, og visse sygdomme af betydning for færdselssikkerheden, eksempelvis demens, indtrådte senere i livet end tidligere. Dertil blev det fremført, at flere undersøgelser havde vist, at ældre bilister ikke var farligere i trafikken end andre aldersgrupper, men at deres ulykkesbillede adskilte sig fra andre aldersgruppers. På den anden side påpegede rapporten, at kravet om lægeundersøgelse kunne medføre en vis form for selvselektion blandt de ældre og en konkret anledning til at overveje, om de var i stand til at køre bil, og at man med en fast aldersgrænse ville sikre, at kørekort kun blev fornyet til personer, som fortsat havde den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og at de personer, som ikke selv kunne eller ville indse, at de var til fare for sig selv eller andre, ville ophøre med at køre bil. Efter en samlet afvejning af forskellige modstridende hensyn anbefalede Justitsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet, at der fortsat burde være en fast aldersgrænse. Arbejdsgruppen fandt ikke nærmere lægeligt videnskabeligt belæg for at pege på en bestemt ny aldersgrænse. Beslutningen om fastsættelse af aldersgrænsen måtte således bero på bredere, herunder i høj grad politiske, overvejelser med afsæt i de forskellige modstridende hensyn Lovgivning i sammenlignelige lande Det er langt fra alle europæiske lande, der har en aldersgrænse for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj). I Sverige er der ingen øvre aldersgrænse for den almindelige gyldighedsperiode, som er 10 år. Fornyelse af kørekort er betinget af udfyldelse af en selverklæring om helbred. Hvis man heri angiver at have en trafikfarlig sygdom, skal der indhentes en lægeattest, som vedlægges ansøgningen. I Sverige har lægen indberetningspligt overfor den kørekortudstedende myndighed (Transportstyrelsen), hvis lægen i forbindelse med lægeundersøgelsen bliver bekendt med sygdomme, der har betydning for førerevnen. Der er dog ingen pligt til at indberette, hvis lægen har grund til at tro, at ansøgeren/føreren vil afstå fra at køre motorkøretøj. Lande som Tyskland, Frankrig og Østrig har ligeledes ingen øvre aldersgrænse for den sædvanlige gyldighedsperiode på kørekortet og således ingen særlige krav for kørekort til ældre. I England er kørekort til gruppe 1-køretøjer gyldige i 10 år frem til, man fylder 70 år, og herefter er gyldighedsperioden 3 år. Der er ingen krav om lægeundersøgelse, men man skal udfylde en selverklæring ved hver fornyelse. Andre lande har aldersscreening, der ligner den danske model. I Norge er kørekort til gruppe 1-køretøjer gyldigt i 15 år frem til det fyldte 75. år, hvorefter fornyelse er betinget af en lægeattest. Efter man er fyldt 75 år, er gyldighedstiden forkortet til 3 år, frem til man fylder 78 og herefter 2 år. I Norge er der en let skærpet indberetningspligt for læger i forhold til i Danmark, idet at lægen i Norge skal indberette til myndighederne, hvis lægen finder det nødvendigt at inddrage kørekortet hos en ansøger, der ikke længere opfylder de helbredsmæssige betingelser for kørekort. I Finland udstedes kørekortet ligeledes med en almindelig gyldighedstid på 15 år, dog højst til ansøgeren fylder 70 år, hvorefter det udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Ansøgning om fornyelse skal vedlægges et helbredscertifikat samt en vurdering af, om de helbredsmæssige betingelser er opfyldt. I de tilfælde at lægen opdager, at en patient ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort, skal lægen foretage en indberetning til politiet. Gyldighedsreglerne i medfør af EU s tredje kørekortdirektiv (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF), som harmoniserer reglerne om kørekort i EU, rummer ingen særlige krav om kørekortets gyldighed for ældre. Direktivet rummer dog en mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse den almindelige gyldighedstid (som er mindst 10 år, højst 15 år for kørekort til gruppe 1-køretøjer, dvs. almindelig bil, motorcykel mv.), hvis indehavere af kørekort er fyldt 50 år, med henblik på at indføre hyppigere lægeundersøgelser eller andre særlige foranstaltninger som fx genopfriskningskurser. Denne begrænsede gyldighedsperiode kan kun indføres ved fornyelse af kørekort.

5 5 3. Ophævelse af de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre 3.1. Gældende ret De særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre Kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) udstedes i dag med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil man fylder 75 år, jf. færdselslovens 59, stk. 1. Denne bestemmelse har fundet anvendelse siden 19. januar 2013 og var en del af implementeringen af EU s tredje kørekortdirektiv. Indtil 1. marts 2015 udløb kørekort dog ved førerens fyldte 70. år, hvorefter lov nr. 154 af. 18. februar 2015 om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedsperiode for kørekort m.v.) trådte i kraft, hvormed gyldighedstiden blev hævet fra 70 til 75 år. Transport- og bygnings- og boligministeren kan ifølge 59, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om gyldighedstiden for personer, der er fyldt 73 år. På den baggrund er der i 80, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) fastsat følgende gyldighedstider for kørekort til gruppe 1-køretøjer: 1) Er ansøgeren fyldt 73 år, men ikke 74 år: Tre år 2) Er ansøgeren fyldt 74 år, men ikke 80 år: To år 3) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år I kørekortbekendtgørelsens 83, stk. 1, er det endvidere fastsat, at kørekort kan udstedes med en kortere gyldighedstid end de i 80 og 82 nævnte, hvis helbredsmæssige forhold mv. taler herfor. Denne bestemmelse har hjemmel i færdselslovens 59, stk. 2, 3. pkt., hvorefter transport-, bygnings- og boligministeren kan bestemme, at et kørekort, når forholdene taler herfor, skal gælde i et kortere tidsrum, end hvad følger af de generelle gyldighedsbestemmelser. Det følger endvidere af færdselslovens 124 c, stk. 3, at ansøgere, der er fyldt 75 år, skal betale 50 kr. for fornyelse af kørekort. Det er desuden fastsat, at fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold, sker uden betaling, såfremt ansøgeren ikke er fyldt 75 år, jf. 124 c, stk Krav om helbredsundersøgelse samt lægens pligter i relation til kørekort Ansøgere om udstedelse eller fornyelse af kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj), der på tidspunktet for kørekortets udstedelse er fyldt 73 år eller derover, skal vedlægge en lægeattest til deres ansøgning, jf. kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 3, 4. pkt. Ansøgere om kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring), samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring mv. skal vedlægge en lægeattest ved fornyelse af kørekortet, uanset alder, jf. 93, stk. 2. Kravet om lægeattest har hjemmel i færdselslovens 56, stk. 5, hvorefter transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter bestemmelser om betingelser for at få udstedt kørekort. Siden 2006 er den almindelige lægeattest for ansøgere på 73 år eller derover suppleret med en test af det kognitive niveau. Til brug for udarbejdelsen af lægeattesten kan lægen anvende Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. oktober 2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Ud over at udarbejde lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekort til ældre eller personer med helbredsmæssige forhold, der har betydning for gyldigheden af deres kørekort, har lægen en generel forpligtelse til at være opmærksom på sammenhængen mellem helbred og bilkørsel hos sine patienter. Med hjemmel i autorisationslovens 44, jf. bekendtgørelse nr af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed af 23. oktober 2016, der omhandler lægens pligt til at søge at afbøde faren i tilfælde af, at en patient pga. sygdom mv. er til fare for andre, har lægen en pligt til at agere, hvis en patient ikke opfylder helbredskravene til at føre motorkøretøj. Pligten er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. oktober 2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Ifølge sundhedsstyrelsens vejledning har lægen pligt til at nedlægge et såkaldt lægeligt kørselsforbud, hvis en patient har en lidelse, der ikke er forenelig med at føre det motorkøretøj, som patienten har kørekort til. Kørselsforbuddet skal journalføres, og patienten skal informeres om forbuddets varighed. Et lægeligt kørselsforbud kan være tidsbegrænset eller permanent. Begrebet kørselsforbud anvendes, selvom lægen ikke har kompetence til at udstede et egentligt forbud med retsvirkning. Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde et lægeligt kørselsforbud, har vedkommende desuden pligt til at indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed, som er rådgivende myndighed i forhold til helbredsmæssige spørgsmål i kørekortsager. Lægen skal i den forbindelse søge patientens samtykke til at videregive patientens helbredsoplysninger. På baggrund af en indberetning fra lægen retter Styrelsen for Patientsikkerhed henvendelse til politiet, som indleder en kørekortsag. Lægen har endelig pligt til at rette henvendelse til politiet i akutte situationer, hvor der er behov for uden ophold at inddrage kørekortet. Dette kan gøres uden patientens samtykke, hvis samtykke ikke er muligt at indhente Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser Formålet med aldersscreening Historisk set har formålet med de særlige gyldighedsregler for ældres kørekort været hensynet til trafiksikkerheden. Aldersscreeningen har hvilet på antagelsen om, at fordi mental og fysisk svækkelse øger risikoen for trafikulykker, og forekomsten af sådanne svækkelser stiger med alderen, er det sandsynligt, at det gavner færdselssikkerheden, at man screener ældre jævnligt. Uanset tvivlen om den trafiksikkerhedsmæssige effekt af aldersscreening har aldersgrænsen så-

6 6 ledes tjent det formål at fungere som et sikkerhedsfilter, som kan sortere de potentielt farlige ældre bilister fra. Helbredsmæssige befolkningsscreeninger har som regel til formål at opdage eller forebygge sygdom, som har veldokumenterede negative konsekvenser, hvis ikke de opdages eller ikke forhindres i at udvikle sig. Der er endvidere negative effekter af populationsscreeninger såsom risiko for falske positive eller falske negative resultater, falsk tryghed, angst for sygdom, store omkostninger for det offentlige osv. Derfor bør fordelene ved at screene afvejes i forhold til ulemperne. Den eventuelle positive effekt for trafiksikkerheden som følge af aldersscreening er ikke veldokumenteret. Derimod er der i forskningen formodning om, at aldersscreeningen indirekte kan medføre en forringet trafiksikkerhed for de ældre som følge af skiftet fra bil til bløde transportformer, jf. punkt nedenfor. Dertil kommer, at det er dyrt og administrativt tungt at screene hele den ældre befolkning af bilister, som i fremtiden vil udgøre en voksende andel. Ordningen medfører ifølge Danske Seniorer en estimeret omkostning for de ældre på mellem 100 og 150 mio. kr. årligt, og den indebærer store omkostninger for de kørekortadministrerende myndigheder. Endelig er det besværligt for de ældre hyppigt at skulle forny kørekort. Ifølge de ældres organisationer, herunder Ældre Sagen og Danske Seniorer, opleves screeningsordningen blandt mange af deres medlemmer som urimeligt forskelsbehandlende. Der kan også argumenteres for, at en indskrænkning af et bestemt segment af befolkningens muligheder for at køre bil bør være begrundet i en vished eller en sandsynlighed - for, at denne indskrænkning har den ønskede effekt Viden om effekten af aldersscreening samt ældres ulykkesrisiko I forhold til ældres helbredsforhold i relation til bilkørsel skal det indledningsvist påpeges, at helbredsforhold har generelt set en begrænset betydning for risikoen ved at færdes i trafikken i forhold til andre faktorer, såsom brug af alkohol og narkotika, uopmærksomhed eller manglende overholdelse af fartgrænser mv. Ifølge en undersøgelse fra 2002 var det kun 1,5 pct. af de ældre, der ikke fik fornyet kørekortet som følge af aldersscreeningen. Dette tal kan imidlertid være steget som følge af, at aldersgrænsen blev hævet fra 70 til 75 år i 2015 (Kognitive funktioner og kørefærdigheder blandt ældre bilister, Hansen & Hansen, 2005). En gennemgang af den eksisterende viden på området viser, at der i forskningen er bred enighed om, at de ældre ikke har forhøjet uheldsrisiko i forhold til yngre aldersgrupper. Selvom en simpel beregning af antal ulykker pr. kørt kilometer viser, at ældre involveres i flere ulykker end midaldrende aldersgrupper, er dette billede ikke retvisende af to årsager. For det første har ældre et kørselsmønster, der øger deres relative risiko, da de kører færre kilometer pr. år og kører mindre på motorvej, som er en sikrere vejtype end eksempelvis landeveje eller veje med mange kryds. For det andet har de ældre en såkaldt skrøbeligheds-bias, dvs. de har større risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt, når de impliceres i uheld, end øvrige bilister. Da ulykker med alvorlig personskade registreres mere konsekvent af politiet end ulykker med let tilskadekomst eller materielskade, fylder de ældres ulykker relativt mere i statistikkerne. Det er ikke muligt på baggrund af det eksisterende datagrundlag at lave en sammenlignende risikoberegning, der tager højde for disse faktorer ( Trafikulykkker med ældre bilister statistisk data, HVU 2010). Forskningen vedrørende ældre i trafikken viser endvidere, at der ikke er evidens for, at det gavner trafiksikkerheden at screene de ældre jævnligt. En gennemgang af sammenlignende studier fra USA, Australien og Europa lavet i løbet af de seneste 25 år viser, at der ikke kan udledes en positiv sammenhæng imellem obligatorisk aldersscreening og bedre trafiksikkerhed i form af faldende ulykkestal, hverken for de ældre alene eller for alle aldersgrupper ( Driver Licensing Legislation, European Commission, CONSOL work package, 2013). De europæiske empiriske studier, der er foretaget på området, indikerer derimod, at aldersscreening kan have en negativ effekt på de ældres trafiksikkerhed, idet obligatoriske screeninger og kørekortfornyelser får flere ældre til at skifte bilen ud med mere udsatte transportformer, hvilket har ledt til en stigning i ulykker blandt ældre såkaldt bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og knallertførere). Et studie, som sammenlignede ulykkesudviklingen blandt ældre og generelt i henholdsvis Finland, som har aldersscreening lignende den danske ordning, og Sverige, som ikke har aldersscreening, viste, at der ikke kunne spores nogen signifikant forskel i ulykkestal imellem de to lande, hverken blandt ældre bilister eller generelt som følge af screeningsordningen. Derimod var der en signifikant højere ulykkesrate blandt fodgængere over 70 i Finland. Der kan være flere faktorer, der forårsager denne forskel, men aldersscreeningen vurderes i studiet at være en årsag (Hakamies-Blomqvist et. al., 1996). I januar 2006 indførte man i Danmark en kognitiv test bestående af en urskivetest og en hukommelsestest - som del af helbredsundersøgelsen for ældre i forbindelse med kørekortfornyelse. Et dansk før-efter-studie af effekten af indførelsen af den kognitive test viste, at der ikke skete nogen ændring i de ældres ulykkesrisiko efter indførelsen af den kognitive test, men at der blandt de ældre bløde trafikanter var en markant stigning i uheld og dødsfald efter indførelsen. Dette giver anledning til at tro, at flere ældre udskiftede bilen med bløde transportformer som følge af indførelsen af den kognitive test, og at dette havde en negativ effekt på de ældres trafiksikkerhed, dersom ældre bløde trafikanter pga. deres fysiske skrøbelighed har en større risiko i trafikken end yngre ( Helbredsmæssig kontrol ved ældre bilisters kørekortfornyelse Evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af demenstesten, DTU, 2012).

7 7 Studier viser desuden, at selvstændig mobilitet er afgørende for de ældres livskvalitet. Muligheden for at kunne forlade hjemmet uafhængigt af andre er vigtigt for at kunne bevare sociale aktiviteter, hvilket mindsker risikoen for depression og ensomhed blandt ældre. Det at miste sin mobilitet sætter gang i en kæde af uhensigtsmæssige relaterede mekanismer, som i sidste ende berører samfundet negativt i form af øgede udgifter i sundhedsvæsenet ( Helbredsmæssig kontrol ved ældre bilisters kørekortfornyelse - Evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af demenstesten, DTU, 2012). Disse negative sociale effekter ved mobilitetstab er særligt udtalt i yderområderne, hvor de offentlige alternativer til egen bil er sparsomme. Ifølge de ældres organisationer, herunder bl.a. Ældre Sagen og Danske Seniorer, medfører aldersscreeningen, at mange ældre - særligt kvinder - opgiver deres kørekort, før det er nødvendigt, hvilket understøttes af en række spørgeskemaundersøgelser blandt de ældre Ældre bilisters evne til at kompensere for alderdomssvækkelser Den manglende sammenhæng mellem helbredsscreening og forbedret trafiksikkerhed skal ikke ses som udtryk for, at de ældre bilisters evner til at køre bil forbliver intakte hele alderdommen. Med alderdommen svækkes man fysisk og mentalt, og det har også betydning for evnen til at køre bil. Når det ikke har beviselig betydning for ældre bilisters sikkerhed i trafikken, hænger det bl.a. sammen med, at ældre i meget vidt omfang er gode til at regulere deres kørsel og kompensere for de helbredsmæssige svækkelser, der opstår med alderdommen. Dette understøttes af en række store interview-undersøgelser blandt ældre fra 2009 til 2012, der viser, at en meget stor andel af de ældre på den ene eller anden måde regulerer deres kørsel for at kompensere for utryghed og egen oplevelse af svækkede evner, eksempelvis ved at undgå kørsel i bestemte forhold såsom tæt trafik, mørke eller på motorvej ( Driving licences and medical screening in old age, Journal of Transport & Health, 2014). Sammenhængen mellem svækket funktionsevne og undgåelse eller reduktion af bilkørsel er også udtalt blandt ældre med diagnosticerede kognitive lidelser såsom demens. Endeligt viser studier, at de ældre adskiller sig ved generelt set at være gode til at overholde fartgrænser, køre mindre spirituskørsel end andre aldersgrupper, og have lav risikovillighed Demens og bilkørsel Forskningen peger på, at ældre bilister tilsyneladende har en tendens til at dele sig i to grupper: Størstedelen, som er sikre, erfarne bilister, og en mindre andel, som har en øget risiko. Sidstnævnte gruppe omfatter bl.a. ældre med demens. Et ofte forekommende argument for aldersscreening er netop risikoen for stærkt demente ældre i trafikken. Det anslås, at ca. 6 pct. af de årige, ca. 10 pct. af de årige og ca. 14 pct. af de årige har demens ( Aldring, demens og bilkørsel, DTU 2010). Ca. en tredjedel af disse har demens i meget mild form, en tredjedel i mild form og en tredjedel i moderat til svær form. I 2010 opstod årligt ca nye tilfælde af demens. Meget mild eller mild demens medfører ikke nødvendigvis en øget uheldsrisiko eller behøver at have nogen signifikant betydning for evnen til at køre bil. Der vil i sådanne tilfælde være behov for en individuel vurdering, da demenssygdomme udvikler sig forskelligt fra person til person. Moderat til svær demens vurderes at være trafikfarligt og bør udløse et kørselsforbud. Dog er uheldsrisikoen stadig lav for denne gruppe, hvilket bl.a. skyldes, at moderat til svært demente personer kører meget lidt bil eller kompenserer på anden vis for deres svækkede evner. For størstedelen af de demente følges graden af demens ad med graden af selvregulering. Jo mere dement en person er, jo mindre kører vedkommende bil eller jo mere kompenserer vedkommende for sygdommen ved at regulere kørslen. Dette gør sig også gældende for personer med manglende erkendelse af deres demens, om end muligvis i mindre grad. Følelsen af utryghed som følge af de kognitive vanskeligheder leder således til selvregulering uanset graden af erkendelse ( Aldring, demens og bilkørsel, DTU 2010). Der forekommer sandsynligvis moderat til svært demente personer uden sygdomserkendelse og med en utilstrækkelig grad af selvregulering i trafikken. Forskningen af området vidner imidlertid om, at andelen af trafikfarlige ældre som følge af demens er meget lille, da det kun er en forsvindende andel af mennesker med moderat til svær demens, som dels kører bil, dels ikke selv bevidst eller ubevidst regulerer deres kørsel. Studier i udvikling af demens peger på, at sygdommen med forbehold for individuelle forskelle kan udvikle sig fra at være uden risiko for bilkørsel til at være risikabelt på 6 måneder til 1 år. Hvis man med screening ønsker at kunne fange alle demente bilister, skal man teoretisk set screene ældre hvert halve år. Studier i screeningsmetoder har endvidere vist, at det med de testredskaber, man anvender i lægeundersøgelsen, er vanskeligt at finde de rette personer, som ikke længere er i stand til at køre sikkert, og dette gør sig ikke mindst gældende i forhold til demente ( Driving Assessment for maintaining mobility and safety in drivers with dementia, Cochrane Database Syst. Rev., 2013). Det er på den baggrund tvivlsomt, at screening af samtlige ældre er en egnet metode til at fange demente bilister. Det er endvidere tvivlsomt, om fratagelse af kørekortet som følge af aldersscreening forhindrer svært demente personer i at sætte sig bag rattet. Aldersscreening er således med overvejende sandsynlighed ikke et effektivt sikkerhedsfilter til at opfange bilister med manglende vilje eller erkendelse af, at de ikke bør køre bil Den foreslåede ordning

8 8 På baggrund af ovenstående finder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at det er uhensigtsmæssigt at opretholde den nuværende aldersgrænse for kørekortfornyelse og tilhørende aldersscreening. Man kan argumentere for, at en indskrænkning af et bestemt segment af befolkningens muligheder for at køre bil er usaglig forskelsbehandling, når der er den grad af tvivl om effekten af denne indskrænkning. Ifølge de ældres organisationer, herunder Ældre Sagen og Danske Seniorer, opleves screeningsordningen blandt mange af deres medlemmer som diskriminerende. Det findes i stedet oplagt at styrke de mekanismer, hvormed de trafikfarlige ældre, herunder demente, opdages af egen læge eller af de pårørende. Det foreslås således, at aldersgrænsen for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort afskaffes, og muligheden for at lave bestemmelser om kortere gyldighedsperioder for kørekortansøgere eller førere på baggrund af alder ophæves. Som konsekvens heraf fjernes de særlige gyldighedsperioder for ældres kørekort administrativt for kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) Hvis forslaget vedtages, vil kørekort til gruppe 1-køretøjer fremover udstedes med en gyldighedstid på 15 år, uanset alder. For så vidt angår kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) vil aldersgrænsen fortsat være 70 år, ligesom gyldighedstiden for kørekort vil være 5 år. Disse køretøjer er reguleret i færdselslovens 59, stk. 2, 1. pkt., der bemyndiger transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte en kortere gyldighedstid for kørekort til denne køretøjsgruppe. Bemyndigelsen er udnyttet i kørekortbekendtgørelsens 81, hvoraf følger, at gyldighedstiden for kørekort til gruppe 2-køretøjer er fem år, frem til ansøgeren fylder 70 år. Dette foreslås med lovforslaget ikke ændret. En afskaffelse af den øvre aldersgrænse for den almindelige gyldighedstid bør kombineres med en tydeliggørelse og skærpelse af lægernes forpligtigelse til at være opmærksomme på sammenhængen mellem helbredet og bilkørsel. Ud over at udarbejde lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekort til ældre eller personer med helbredsmæssige forhold, der har betydning for gyldigheden af deres kørekort, har lægen en generel forpligtelse til at være opmærksom på sammenhængen mellem helbred og bilkørsel hos sine patienter. Med hjemmel i autorisationslovens 44, der omhandler lægens pligt til at søge at afbøde faren i tilfælde af, at en patient pga. sygdom mv. er til fare for andre, har lægen en pligt til at agere, hvis en patient ikke opfylder helbredskravene til at føre motorkøretøj. Pligten er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer. Ifølge sundhedsstyrelsens vejledning har lægen pligt til at nedlægge et såkaldt lægeligt kørselsforbud, hvis en patient har en lidelse, der ikke er forenelig med at føre det motorkøretøj, som patienten har kørekort til. Kørselsforbuddet skal journalføres, og patienten skal informeres om forbuddets varighed. Et lægeligt kørselsforbud kan være tidsbegrænset eller permanent. Begrebet kørselsforbud anvendes, selvom lægen ikke har kompetence til at udstede et egentligt forbud med retsvirkning. Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde et lægeligt kørselsforbud, har vedkommende desuden pligt til at indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed, som er rådgivende myndighed i forhold til helbredsmæssige spørgsmål i kørekortsager. Lægen skal i den forbindelse søge patientens samtykke til at videregive patientens helbredsoplysninger. På baggrund af en indberetning fra lægen retter Styrelsen for Patientsikkerhed henvendelse til politiet, som indleder en kørekortsag. Som konsekvens af, at man forøgede aldersgrænsen fra 70 år til 75 år i marts 2015, var det hensigten, at der skulle ske en skærpelse af anvendelsen af det lægelige kørselsforbud, hvilket fremgår af forarbejderne til lovforslaget om ændring af aldersgrænsen for kørekortets gyldighed. Der er i den forbindelse igangsat et arbejde med en grundlæggende revision af Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. oktober 2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer, som skal tydeliggøre anvendelsen af det lægelige kørselsforbud i forhold til de enkelte sygdomskategorier. Det er tanken, at færdiggørelsen af vejledningen vil udgøre den tydeliggørelse og skærpelse af lægernes forpligtelser, der ønskes i forbindelse med lovændringen. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes at medføre en administrativ lettelse for de kørekortadministrerende myndigheder, dvs. Rigspolitiets administrative centre, kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed, i form af et markant fald i antallet af kørekortfornyelser, når de særlige krav om hyppig kørekortfornyelse for ældre bortfalder. Lovforslaget ventes endvidere som følge deraf at medføre en besparelse for det offentlige i form af den reducerede mængde kørekortsager. Det har ikke været muligt at fastslå, hvor stort et antal kørekortsager, der helt vil bortfalde. Det forventes, at faldet i antallet af sager, der skal behandles fremadrettet, vil give anledning til kompensation fra kommunerne til staten som led i Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) som følge af besparelserne i den forbindelse. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er i gang med at foretage en gennemgang af hele kørekortområdet, med henblik på at forenkle sagsbehandlingen. I forbindelse med dette arbejde ses med inddragelse af de berørte ministerier på mer- og mindreudgifter for det offentlige som følge af initiativer på kørekortområdet. Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.

9 9 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Vedtages lovforslaget, vil det medføre en forandring for de privatpraktiserende læger i form af et fald i antallet af helbredsundersøgelser, der skal foretages i forbindelse med fornyelse af kørekort. Indtægten, som følge af disse obligatoriske helbredsundersøgelser, der blandt andet består i patientens egenbetaling for udstedelse af en lægeattest, vil således bortfalde. Helbredsundersøgelser som følge af særlige krav om helbredsundersøgelse ved tilstedeværelsen af en sygdom el. lign. vil stadig skulle foretages. Det forventes, at faldet i indtægten for de privatpraktiserende læger vil modsvare den forventede lettelse for borgerne, på mellem mio. kr. årligt, jf. afsnit 6 nedenfor, da udgifter til lægeattest udgør den største del af den økonomiske byrde for de ældre i forbindelse med kørekortfornyelsen. Lovforslaget skønnes herudover ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget indebærer en administrativ og økonomisk lettelse for ældre borgere, da kravet om de hyppige kørekortfornyelser bortfalder. Det er på baggrund af skøn fra bl.a. Danske Seniorer estimeret, at lovforslaget kan medføre en besparelse for de ældre på mio. kr., der hovedsagligt vil ske som følge af, at der ikke skal ske betaling for en lægeattest i forbindelse med kørekortfornyelsen. 7. Miljømæssige konsekvenser Der vurderes ikke at være miljømæssige konsekvenser af lovforslaget. 8. Forholdet til EU-retten Da nuværende særlige regler for kørekort til ældre er nationale særregler. Det er således inden for rammerne af EU s 3. kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/126/EF) at afskaffe disse særregler. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 2, litra a, kan kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) udstedes med en administrativ gyldighed på op til 15 år. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 2, litra b, kan kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) udstedes med en administrativ gyldighed på 5 år. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 3, litra b, kan medlemsstaterne begrænse den administrative gyldighedsperiode, hvis kørekortindehaveren er fyldt 50 år. Direktivet giver således mulighed for at begrænse den administrative gyldighedsperiode, men det er ikke et krav. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden 3. marts 2017 til 3. april 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet, Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Standard, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Seniorer, Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark, Veteranknallertklubben Aktiv og Ældre Sagen. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/mindre udgifter (Hvis ja, angiv omfang) ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (Hvis Lovforslaget ventes at medføre en besparelse for det offentlige i form af Ingen. den reducerede mængde kørekortsager.

10 10 Besparelserne for det offentlige vil blandt andet søges klarlagt parallelt med lovbehandlingen. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget ventes at medføre en administrativ lettelse for de kørekortad- Ingen. ministrerende myndigheder. Det har ikke været muligt at fastslå hvor stort et antal kørekortsager, der helt vil bortfalde, hvilket fortsat søges klarlagt. De privatpraktiserende lægers indtægt som følge af de obligatoriske helbredsundersøgelser af ældre i forbindelse med fornyelse af kørekort vil bortfalde. Det forventes, at faldet i indtægten for de privatpraktiserende læger vil modsvare den forventede lettelse for borgerne, på mellem mio. kr. årligt. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget ventes at medføre et fald i antallet af for de privatpraktiserende læger i form af et fald i antallet af helbredsundersøgelser, der skal foretages i forbindelse med fornyelse af kørekort. Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen. Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Lovforslaget indebærer en administrativ og økonomisk lettelse for æl- Ingen. dre borgere, da kravet om de hyppige kørekortfornyelser bortfalder. Det er estimeret, at lovforslaget kan medføre en besparelse for de ældre på mio. kr. Da nuværende særlige regler for kørekort til ældre er nationale særregler. Det er således inden for rammerne af EU s 3. kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/126/EF) at afskaffe disse særregler. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 2, litra a, kan kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) udstedes med en administrativ gyldighed på op til 15 år. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 2, litra b, kan kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) udstedes med en administrativ gyldighed på 5 år. Ifølge direktivets artikel 7, nr. 3, litra b, kan medlemsstaterne begrænse den administrative gyldighedsperiode, hvis kørekortindehaveren er fyldt 50 år. Direktivet giver således mulighed for at begrænse den administrative gyldighedsperiode, men det er ikke et krav. Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ X

11 11 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Efter de nuværende regler kan kørekortet maksimalt gælde i 15 år, indtil kørekortindehaver fylder 75 år. Herefter skal det fornyes med større hyppighed. Det foreslås med 1, nr. 1, at dog højst indtil den pågældende er fyldt 75 år udgår fra 59, stk. 1, hvormed den aldersbestemte tidsgrænse for, hvornår kørekort kan udstedes med en gyldighedsperiode på 15 år, for kørekort til gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj) bortfalder. Gyldighedstiden for kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) har hjemmel i færdselslovens 57, hvorefter transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte særlige betingelser for kørekort til særlige motorkøretøjer samt til kørekort, der benyttes til erhvervsmæssig personbefordring. Bemyndigelsen er udnyttet i kørekortbekendtgørelsens 81, hvorefter kørekort til køretøjer til lastbil, bus mv. samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på 5 år indtil førerens fyldte 70. år. Med den foreslåede ordning berøres kørekort til gruppe 2-køretøjerne ikke. Bestemmelsen i 57 er i overensstemmelse med artikel 7 i EU s 3. kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/126/EF), der indeholder harmoniserede bestemmelser for gyldigheden af kørekort til lille lastbil, lastbil, lille bus, bus samt lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med stort påhængskøretøj. Med en ophævelse af aldersgrænsen for kørekort til gruppe 1-køretøjer vil gyldighedsbestemmelsen i 59, stk. 1, således finde anvendelse for alle kørekortindehavere uanset alder. Gyldighedstiden for kørekort vil efter ændringen som udgangspunkt være 15 år regnet fra udstedelsesdatoen. Kørekort til traktor (motorredskab) omfattes ligeledes af de foreslåede gyldighedsbestemmelser, jf. bestemmelsen i 62, stk. 3, der henviser til bestemmelserne i e, bortset fra 56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, 57, stk. 1, og 60 c, hvorefter kørekort til traktor (motorredskab) udstedes med samme gyldighedstid på 15 år som følger af 59, stk. 1. Til nr. 2 Transport- bygnings- og boligministeren kan ifølge 59, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om gyldighedstiden for personer, der er fyldt 73 år. På den baggrund er der i 80, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) fastsat følgende gyldighedstider for kørekort til gruppe 1-køretøjer: 1) Er ansøgeren fyldt 73 år, men ikke 74 år: Tre år 2) Er ansøgeren fyldt 74 år, men ikke 80 år: To år 3) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år. Der foreslås i 1, nr. 2, en ophævelse af 59, stk. 2, 2. pkt., der bemyndiger transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte bestemmelser om gyldigheden af kørekort for førere over 73. Dette sker som konsekvens af, at den aldersbestemte gyldighedsperiode ophæves. Bemyndigelsen i 59, stk. 2, 2.pkt. er i dag udnyttet i bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort Den foreslåede lovændring vil medføre en ændring af kørekortbekendtgørelsen, der fremover ikke vil indeholde særlige bestemmelser om udstedelse og fornyelse af kørekort til gruppe 1-køretøjer for personer over 73 år. Førere over 73 år vil herefter skulle forny kørekort på lige vilkår med øvrige førere, hvilket også vil betyde en ophævelse af kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 3, hvorefter førere over 73, skal vedlægge en lægeattest ved fornyelsen af kørekort. Efter ophævelsen af bestemmelsen, skal førere over 73, der ikke har sygdomme, der har betydning for kørekort, ikke vedlægge lægeattest i forbindelse med den administrative fornyelse af kørekort, Der foreslås med lovforslaget ikke ændringer af 59, stk. 2, 1. pkt., der bemyndiger transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte en kortere gyldighedstid for kørekort til gruppe 2-køretøjer (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring). Denne bestemmelse er udmøntet i kørekortbekendtgørelsens 81, hvoraf følger, at gyldighedstiden for kørekort til gruppe 2-køretøjer er fem år, frem til ansøgeren fylder 70 år. Herefter udstedes denne type kørekort med følgende gyldighedstider, jf. kørekortbekendtgørelsens 82: 1) Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år 2) Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år 3) Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år 4) Er ansøgere fyldt 80 år: Et år. Kørekort til førere i gruppe 2, vil dermed fortsat blive udstedt med de hidtil gældende gyldighedsbestemmelser, der følger af kørekortbekendtgørelsens 82. Ophævelsen af den aldersbestemte tidsbegrænsning af kørekort foreslås således kun ændret for førere af gruppe-1 køretøjer. Der foreslås ligeledes ikke ændringer af 59, stk. 2, 3. pkt., der med lovforslaget bliver til 59, stk. 2, 2. pkt., hvorefter transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte en kortere gyldighedstid for kørekort, hvis de helbredsmæssige forhold taler derfor. Denne bemyndigelse er i dag udnyttet i kørekortbekendtgørelsens 83 og berøres i øvrigt ikke af den foreslåede lovændring. Til nr. 3 Efter færdselslovens 124 c, stk. 3, betales der for fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 75 år, 50 kr. For førere, hvis kørekort er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold, sker fornyelsen uden betaling, for ansøgere der ikke er fyldt 75 år, jf. 124, stk. 4. Det foreslås med 1, nr. 3, at 124 c, stk. 3, ophæves. Hermed bortfalder det nedsatte beløb som førere over 75 indtil

UDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven. (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort for ældre)

UDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven. (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort for ældre) 1 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort for ældre) I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, foretages følgende

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer)

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) 1. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som senest

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om kørekort. 1. Indledning

Høringsnotat. Bekendtgørelse om kørekort. 1. Indledning Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Notat Sagsnr.: TS 2100101-0015 Dato: 21-06-2017 Høringsnotat Bekendtgørelse om kørekort 1. Indledning Færdselsstyrelsen har

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2010-11 L 5 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-801-0030 Dok.: KSA40164 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Civilafdelingen Dato: 9. oktober 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1314376 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2016/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., j.nr. 2016-4586 Fremsat den 9. november 2016 af transport-

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 95 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. januar 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

UDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven

UDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven UDKAST til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer på statsveje og kørsel med langsomt kørende motordrevne køretøjer på motorvej over faste forbindelser) 1 I færdselsloven,

Læs mere

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen Søvnkonference 2015 Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader Henrik L Hansen Sundhedsstyrelsens organisation Sundhedsstyrelsens regionale enheder Der er

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2012-13 L 183 Bilag 1, L 183 A Bilag 1, L 183 B Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 11. marts 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Stinne Andersen Sagsnr.:

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Formanden Til medlemmer af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Jr. / 2016-6163 09-02-2017 Domus Medica Kristianiagade

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1) 2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 69 Folketinget 2014-15 Fremsat den 13. november 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedsperiode

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2016-17 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)

Læs mere

HØRINGSNOTAT. 1. Høringen. Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt:

HØRINGSNOTAT. 1. Høringen. Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt: Transport- og Bygningsudvalget, Transport- og Bygningsudvalget, Transport- og Bygningsudvalget 201 L 161 Bilag 1, L 161 A Bilag 1, L 161 B Bilag 1 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 15. marts 2016 2015-7393

Læs mere

Dato Sagsnr / Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1.

Dato Sagsnr / Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1. Dato 07-01-2017 HLH Sagsnr. 3-5010-564/1 72229375 Notat vedrørende Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1. januar 2017 Resume Følgende er gældende fra 1. januar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2016/1 LSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0087 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Afvikling af køreprøver i perioden op til ikrafttræden af de nye regler om kørekort den 19. januar 2013

Afvikling af køreprøver i perioden op til ikrafttræden af de nye regler om kørekort den 19. januar 2013 Rundskrivelse Til samtlige politikredse 4. december 2012 J.nr. 2012-9040-173 KSM/BAE + bilag NATIONAL BEREDSKABS- CENTER Juridisk Sekretariat Ejby Industrivej 125-135 2600 Glostrup (Kun Polnet) Afvikling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 326 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 15. juni 2005 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2005-84-0029 Dok.: FRM40383 SAMLETNOTAT

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 1) 2010/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-801-0030 Fremsat den 6. oktober 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Civilafdelingen Dato: 31. januar 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christian Hesthaven Sagsnr.: 2012-801-0009 Dok.: 625150 Udkast Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Tempo 100-busser på motorvej

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS20000-00062 Dato 7. maj 2015 LIHI Bekendtgørelse om betingelser for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af kørekortkrav for ældre

Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af kørekortkrav for ældre 2013/1 BSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. december 2013 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF), Villum Christensen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Europaudvalget 2006 2721 - Transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 16. marts 2006 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2005-84-0029 Dok.:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1630 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1630 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1630 Offentligt Civilafdelingen Dato: 26. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-809-0044 Dok.:

Læs mere

2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til

2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til 2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2030000-00009 Fremsat den 25. januar 2012 af transportministeren

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer OMTRYK

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer OMTRYK Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2015-16 OMTRYK Rettelse af parallelteksten til 2, nr. 3 Fremsat den 10. december 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Caroline Elmberg Sagsnr.: 2014-801-0022 Dok.: 1350349 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Justering af adgangen til konfiskation af motordrevet køretøj)

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 6. maj 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2008-84-0505 Dok.: DBJ40191 Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre påhængskøretøjer, traktorer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2014/1 LSF 69 (Gældende) Udskriftsdato: 3. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-801-0021 Fremsat den 13. november 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af justitsminister (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (International kompetence i

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 228 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 228 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 228 Offentligt DEPARTEMENTET Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportudvalg 21. december 2015 Dato J. nr. 2015-461 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven LOV nr 154 af 18/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-801-0021 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse) Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2011-12 Fremsat den 23. november 2011 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forbud mod visse konstruktive ændringer,

Læs mere

Forslag. lov om ændring af lov om leje

Forslag. lov om ændring af lov om leje Lovforslag nr. L 25 Folketinget 2017-18 Fremsat den 4. oktober 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren Ole Birk Olesen Forslag til lov om ændring af lov om leje (Friplejeboliger i lejede lokaler)

Læs mere

Kommenteret høringsoversigt vedrørende rapport om revision af kørelæreruddannelsen Krav til godkendelse og efteruddannelse som kørelærer

Kommenteret høringsoversigt vedrørende rapport om revision af kørelæreruddannelsen Krav til godkendelse og efteruddannelse som kørelærer Retsudvalget 2013-14 L 85 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 27. november 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2013-801-0014 Dok.: 965704 Kommenteret høringsoversigt

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige 2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1) BEK nr 1563 af 20/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-802-0039 Senere ændringer til forskriften BEK nr 957 af 26/09/2012

Læs mere

Hermed sendes udkast til bekendtgørelsen om gebyrer for vejtransportområdet i høring med frist for bemærkninger senest den 25.

Hermed sendes udkast til bekendtgørelsen om gebyrer for vejtransportområdet i høring med frist for bemærkninger senest den 25. Til høringsparterne Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer for vejtransportområdet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer Dato 29. juni 2017 Sagsbehandler Søren Madsen Mail snm@vd.dk Telefon Dokument 17/09032 Side 1/7 Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer Krav til oplysninger der skal indgå i en

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Samrådsspørgsmål A om forskellige forhold vedrørende L 28 (lovforslaget om små motoriserede

Samrådsspørgsmål A om forskellige forhold vedrørende L 28 (lovforslaget om små motoriserede Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 28 Bilag 8 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål A om forskellige forhold vedrørende L 28 (lovforslaget om små motoriserede køretøjer) Side 1 af 10

Læs mere

Retsudvalget L 71 - Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. vedrørende

Retsudvalget L 71 - Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. vedrørende Retsudvalget L 71 - Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2006-801-0009 Dok.: LFA40601 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2015-16 Fremsat den 30. marts 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forsøgsordning med kørekort

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 405 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) 1 I lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0252(COD) 5. februar 2004 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af

Læs mere

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven 1 TS2060103-201 8. juli 2014 UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Tunge køretøjer på kommunevej, let gods på blokvogne og gebyr for udstedelse af legitimationskort) I færdselsloven,

Læs mere

Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning

Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning Søvnkonference 19.-20. april 2012 Anette Lykke Petri Kst. Souschef, Embedslæge, ph.d. Embedslægeinstitutionen Sjælland Sundhedsstyrelsen Befolkningsudvikling

Læs mere

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 18. januar 2013 Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed Den 19. januar bliver der indført et nyt europæisk kørekort som

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 313 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om næringsbrev

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 83 Bilag 1 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget L 83 Bilag 1 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 83 Bilag 1 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 2015-5349 Høringsnotat vedrørende L 83 forslag til lov om ændring af færdselsloven (udøvelse af markedskontrol med

Læs mere

Forslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for

Forslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2016-17 Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2016-2019 1. Staten yder for 2016

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2007/2 LSF 164 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0018 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat Skatteudvalget, Finansudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2 Offentligt Notat

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 27 Offentligt Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Lovforslagets formål 2. Lovforslagets indhold 3. Forbud mod visse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

HVAD SKAL DER OVERVEJES FØR START?

HVAD SKAL DER OVERVEJES FØR START? HVAD SKAL DER OVERVEJES FØR START? 2 Folketinget har vedtaget en lov, der fra den 01. januar 2017, giver 17 årige mulighed for at anskaffe sig et kørekort. Det betyder at flere unge kommer ud i trafikken,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2014-15 Fremsat den 13. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig genindførelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 11 Folketinget 2012-13 Fremsat den 3. oktober 2012 af justitsminister Morten Bødskov Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forsøgsordning vedrørende kommuners håndhævelse af bestemmelser

Læs mere

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 70 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 3. november 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2122902 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse)

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse) Politi- og Strafferetsafdelingen UDKAST Dato: 13. september 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg Sagsnr.: 2017-731-0013 Dok.: 487654 Forslag til Lov om ændring af straffeloven

Læs mere

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS2010000-00031 Dato 8. juli 2015 LC Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-1887 Fremsat den 31. oktober

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere