Partnerne bag stadionprojektet

Transkript

1 Brugervejledning 1 Projektet præsenteres som animeret video og er resultatet af dygtige reklamefolks indsats for rosporten og Gladsaxe Kommune. Du vil blive præsenteret for et farvet projekt, hvor grøn og blå farver dominerer. Lad dig ikke vildlede af det! Projektet er ikke så smukt, som det ser ud og mange meget alvorlige problemer berøres ikke. DN har leveret udsnit af Cowis video samt supplerende fotos, hvor det kan hjælpe på forståelsen.

2 Brugervejledning 2 Projektet er helt ude af balance. Projektet er for rosportseliten. Projektet er ensidigt til fordel for én gruppe rosportseliten - og griber stærkt ind i natur og miljø. Projektet vil indskrænke muligheder for borgere og andre brugergrupper på søen. Projektet indeholder præcis det, som DN ønskede at forhindre med sin fredning.

3 Partnerne bag stadionprojektet Elitefacilitetsudvalgets sammensætning: - Formanden er identisk med formanden for Lokale- og Anlægsfonden, - 1 medlem udpeges af kulturministeren, - 1 medlem indstilles af DIF - 1 medlem indstilles af Sport Event Danmark - 1 medlem indstilles af Team Danmark - 1 medlem indstilles af Lokale- og Anlægsfonden - 1 medlem indstilles af Kommunernes Landsforening - Formanden for Sport Event Danmark er født medlem af Elitefacilitetsudvalget I/S Rostadion, som ejes af Teamdanmark, Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Cowi er et rådgivende ingeniørfirma.

4 Hvem bestemmer bl.a.? FISA. Natur- og Miljøklagenævnet. Miljøministeriet. Kulturministeriet. Gladsaxe Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommune. Friluftsrådet.

5 FISA s miljøpolitik FISA's Environmental Policy is based on seven principles. These cover: Habitat protection Resource conservation Waste and pollution reduction Heritage and indigenous culture recognition Healthy conditions for all associated with rowing Environmental awareness and education Consultation with wider community

6 Hvem betaler gildet? Borgerne i Gladsaxe Kommune og Lyngby- Taarbæk Kommune. Teamdanmark. Lokale og anlægsfonden (LOA-fonden).

7 Hvad er prisen i følge Cowi? KR. Nybygninger til afløsning af eksisterende bådhuse: 32 mill. kr. Målområde, startområde, bådplads: 30 mill. kr. Ny ø: 1,5 mill. kr. Oprensning af Bagsværd Sø: mill. kr. Evt. forureninger i søen og bygge- og anlægsområder er ikke værdisat.

8 DN og rosportsstadion Cowi angiver: DN er positiv over debat : DN Gladsaxe mindes ikke, at vi har været i dialog med parterne bag projektet. DN har ikke udtrykt noget positivt over for det naturødelæggende og helt ensidige projekt.

9 Målområdet på OL-rostadion på en mark i London Her ser man nogle af alle de anlæg, som hører til et internationalt stadion.

10 Rostadion på trods af natur Her følger historien om sportens ønske om at ændre Gladsaxes natur- og kulturarv.

11 Ny kystlinje i startområdet Startanlægget er ikke vist. Foto til højre viser anlægget i London.

12 Ny startområde Banen udvides med 10 meter i startområdet.

13 Nyt starttårn

14 Nyt starttårn (animation) I dag fjernes starttårnet efter stævner.

15 Ny banevinkel Indebærer: Startområdet berøres. Målområdet berøres.

16 Banebredde i dag 7 robaner (7 x12,5 m) i alt banebredde: 87,5 m

17 Banebredde i fremtiden TV-katemaran, nord (19,5 m) 7 robaner (7 x1 2,5 m) Fri bane, syd (12,5 m) TV-katemaran, syd ( 20,0m) Retur- og opvarmingsbane (41,0 m) Total banebredde: 180,5 m

18 Ny baneafstand ved m mærket Flytning af banen så der er 19 m til yderste robane.

19 Ny banelængde og -bredde Udgravning af mudderbunden. Udgravning af glaciale bund. Mudderdeponering er ikke afklaret. Selvforstærkende proces. Pris: mill. kr.

20 Eksisterende kystlinje i målområdet Eksisterende kystlinje blev fastlagt i 1963, hvor Farums ingeniørtropper stod for arbejderne.

21 Ny kystlinje i målområdet m2 skov fældes m3 jord svarende til lastbiler fulde med jord fjernes.

22 Nyt landskab i målområdet Landskabet designes og området kaldes for naturgenoprettet.

23 Ny sti i målområdet Ny sti til bl.a. mountainbikes.

24 Ny tribune i målområdet Ny permanent tilskuertribune med faste pladser Mulighed for opstilling af midlertidige pladser på ponton i søen.

25 Ny anløbsbro i målområdet

26 Genplantning i målområdet Efter at have fældet m2 skov genplantes nye træer.

27 Nyt dommertårn i målområdet

28 Nyt udsigtsplateau i målområdet

29 Ny bro og shelterplads i målområdet Shelterplads dækker også over et mindre marked. Ny bro etableres mhp. adgang til tilskuerpladser på en ponton på kvadratmeter ude i søen.

30 Nyt målområde (animation) Billedet viser situationen om år efter omdannelsen af området, hvor de nyplantede træer vokset op igen.

31 Ny ø i parkområdet En del af de m3 jord bruges til en ø.

32 Ny ø med MTB-sti i parkområdet Øen pyntes med en MTB-sti.

33 Eksisterende bådområde

34 Ny kystlinje i bådområdet Bådområdet udvides. Brinkerne flyttes ud i søen med en del af de m3 jord fra målområdet

35 Ny arealudvidelse i bådområdet Flere træer skal fældes.

36 Nye stier og broer i bådområdet De eksisterende bådebroer erstattes af et større havnearrangement.

37 Hvad man glemte i bådområdet De eksisterende bygninger er ubrugelige bl.a. pga. skimmelsvamp og udskiftes. Pris for nye bygninger: 32 mill. kr.

38 Hvad man glemte at vise i målområdet tilskuerpladser på en ponton på kvadratmeter ude i søen med tilhørende adgangsbro tilskuerpladser på land. Storskærm for enden af banerne. Pressecenter på kvadratmeter på land. Presseloge. Forplejnings- og salgsboder. Problemer med grundvandsforhold ved Kobberdammene. Kameraskinne eller kabel.

39 Hvad man glemte at vise vedrørende tilgang til målområdet Offentlig transport. Vejtilgang og parkeringspladser.

40 Miljøministeriets to do -liste af Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, om forbud mod tilstandsændring af søer over 100m2. Efter 1. januar 2007 er det kommunalbestyrelsen (Gladsaxe Kommune eller Lyngby-Tårbæk Kommune eller begge afhængig af, i hvilken af kommunerne den del af søen, der bliver berørt, ligger), der har kompetencen til at meddele en sådan dispensation. Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Tilladelse efter vandløbslovens 17 om regulering af vandløb. Tilladelsen meddeles af vandløbsmyndigheden (Gladsaxe og/eller Lyngby-Tårbæk Kommune) efter en firudgående offentlighedsfase på min. 4 uger. Der må ikke træffes endelig afgørelse efter vandløbsloven, før der foreligger en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven, som ikke (længere) kan påklages. Afgørelsen efter vandløbsloven kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse efter skovlovens 11. Hvis der i forbindelse med anlæg et af et internationalt rostadion skal fældes træer på fredskovspligtige arealer, f.eks. for at anlægge P-pladser, skal der søges tilladelse hertil efter skovloven hos Skov- og Naturstyrelsens lokale skovdistrikt (Københavns eller Jægersborg Statsskovdistrikt), hvis afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet. VVM. Hele projektet skal højst sandsynligt gennem en forudgående vurdering af projektets virkning på miljøet (VVMprocedure) i medfør af planloven. Følgende punkter i bilag 2 til bekendtgørelsen om supplerende regler i medfør af lov om planlægning skal overvejes i den forbindelse: pkt. 1.d: rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealanvendelse pkt. 11.a: anlægsarbejder i byzone pkt. 11.f: regulering af vandløb pkt. 12.b: anlæg til bortskaffelse af affald pkt. 13. d: forlystelsesparker o.l. Der skal af den relevante kommune (evt. dem begge) udarbejdes kommuneplantillæg, som rummer alle relevante aspekter vedr. VVM-undersøgelsen. Dette indebærer bl.a. en offentlighedsprocedure, der kan være langvarig. Et vedtaget kommuneplantillæg kan påklages til Naturklagenævnet, dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Efter miljølovgivningen: Miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2 om at stoffer, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet ikke uden amtsrådets tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet. Det er kommunalbestyrelsen, som overtager amtsrådets myndighedsansvar her. Tilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2 skal udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller hav. Denne bekendtgørelse vil pr. 1. januar 2007 være revideret, fortsat med krav om at opfylde kvalitetskrav gældende for vandmiljøet. Miljøbeskyttelseslovens 33 (kap. 5) om tilladelse til deponering af søbundssediment (etablering og drift af forurenende virksomhed). Denne tilladelse udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni om deponeringsanlæg. Og efter planloven: Før tilladelse til deponering af søbundssedimentet kan meddeles, skal dette undergives en forudgående vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM-procedure) i medfør af planloven enten som led i en eventuel VVM af det samlede projekt eller selvstændigt, da deponering af farligt affald som her er em såkaldt bilag I aktivitet, hvor VVM skal gennemføres. Tilladelsen til deponering vil kunne påklages til Miljøklagenævnet. Som ovenfor nævnt vil det i tilknytning til VVM'en vedtagne kommuneplantillæg kunne påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Da habitatområdet Nedre Mølleådal munder ud i Bagsværd Sø, vil det være en forudsætning for at meddele tilladelse efter de ovenfor beskrevne regler både på natur- og miljøområdet at der foretages en habitatvurdering af projektet efter reglerne i en kommende bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (afløser den gældende bekendtgørelse nr. 447 af 7. juni 2003)."

41 Miljøministeriets to do -liste af , som ifølge Cowi ikke skal udføres Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, om forbud mod tilstandsændring af søer over 100m2. Efter 1. januar 2007 er det kommunalbestyrelsen (Gladsaxe Kommune eller Lyngby-Tårbæk Kommune eller begge afhængig af, i hvilken af kommunerne den del af søen, der bliver berørt, ligger), der har kompetencen til at meddele en sådan dispensation. Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Tilladelse efter vandløbslovens 17 om regulering af vandløb. Tilladelsen meddeles af vandløbsmyndigheden (Gladsaxe og/eller Lyngby-Tårbæk Kommune) efter en firudgående offentlighedsfase på min. 4 uger. Der må ikke træffes endelig afgørelse efter vandløbsloven, før der foreligger en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven, som ikke (længere) kan påklages. Afgørelsen efter vandløbsloven kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse efter skovlovens 11. Hvis der i forbindelse med anlæg et af et internationalt rostadion skal fældes træer på fredskovspligtige arealer, f.eks. for at anlægge P-pladser, skal der søges tilladelse hertil efter skovloven hos Skov- og Naturstyrelsens lokale skovdistrikt (Københavns eller Jægersborg Statsskovdistrikt), hvis afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet. VVM. Hele projektet skal højst sandsynligt gennem en forudgående vurdering af projektets virkning på miljøet (VVMprocedure) i medfør af planloven. Følgende punkter i bilag 2 til bekendtgørelsen om supplerende regler i medfør af lov om planlægning skal overvejes i den forbindelse: pkt. 1.d: rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealanvendelse pkt. 11.a: anlægsarbejder i byzone pkt. 11.f: regulering af vandløb pkt. 12.b: anlæg til bortskaffelse af affald pkt. 13. d: forlystelsesparker o.l. Der skal af den relevante kommune (evt. dem begge) udarbejdes kommuneplantillæg, som rummer alle relevante aspekter vedr. VVM-undersøgelsen. Dette indebærer bl.a. en offentlighedsprocedure, der kan være langvarig. Et vedtaget kommuneplantillæg kan påklages til Naturklagenævnet, dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Efter miljølovgivningen: Miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2 om at stoffer, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet ikke uden amtsrådets tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet. Det er kommunalbestyrelsen, som overtager amtsrådets myndighedsansvar her. Tilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2 skal udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller hav. Denne bekendtgørelse vil pr. 1. januar 2007 være revideret, fortsat med krav om at opfylde kvalitetskrav gældende for vandmiljøet. Miljøbeskyttelseslovens 33 (kap. 5) om tilladelse til deponering af søbundssediment (etablering og drift af forurenende virksomhed). Denne tilladelse udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni om deponeringsanlæg. Og efter planloven: Før tilladelse til deponering af søbundssedimentet kan meddeles, skal dette undergives en forudgående vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM-procedure) i medfør af planloven enten som led i en eventuel VVM af det samlede projekt eller selvstændigt, da deponering af farligt affald som her er em såkaldt bilag I aktivitet, hvor VVM skal gennemføres. Tilladelsen til deponering vil kunne påklages til Miljøklagenævnet. Som ovenfor nævnt vil det i tilknytning til VVM'en vedtagne kommuneplantillæg kunne påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Da habitatområdet Nedre Mølleådal munder ud i Bagsværd Sø, vil det være en forudsætning for at meddele tilladelse efter de ovenfor beskrevne regler både på natur- og miljøområdet at der foretages en habitatvurdering af projektet efter reglerne i en kommende bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (afløser den gældende bekendtgørelse nr. 447 af 7. juni 2003)."