Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Transkript

1 Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne henviser til udbredelsesretningen i jorden af slangerne med væsker, der transporterer vamen fra jorden og ind i huset. Der findes rigtig mange gode beskrivelser på nettet af de to anlægstyper. Der henvises særligt til Miljøprojekt Nr. 1238, udgivet af Miljøstyrelsen i 2008: Horisontale anlæg: Jordvarmen udnytter den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste lag. Et horisontalt jordvarmeanlæg består af en lang slange og en varmepumpe. Slangen graves ned i jorden (typisk 1,2 m under overfladen), jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan den trække ud af jorden. Der er brug for et jordareal på 1-3 m2 pr. m2 boligareal for at få effektiv jordvarme. Varmepumpen til jordvarme anlægget kan placeres i bryggerset. Her bliver jordvarmen omdannet, så den kan bruges til opvarmning og varmt vand. Det koster ca. mellem og kr. (2014-priser) at etablere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2. Prisen afhænger naturligvis af, hvor stort dit hus er, hvor meget varme du har brug for, og hvordan forholdene på din grund er (kilde: Vertikale anlæg: et vertikalt anlæg er en m dyb boring, hvor det primært er grundvands-varme man henter. Princippet er i øvrigt det samme som for horisontale anlæg, hvor varmen hentes op af jorden via slanger med væske og en varmepumpe. Selv et hus på en lille grund har mulighed for at få vertikal jordvarme, fordi selve boringen ikke fylder ret meget mere end 4 havefliser. Det eneste der kræves er en adgangsvej til boreriggen, og rørføring fra boringen og ind til huset. Antallet og dybden af boringerne er et skøn der udføres på baggrund af den undergrund, der forventes i området. Med vertikal jordvarme er det stort set samme indløbstemperatur hele året (i modsætning til horisontale anlæg, hvor temperaturen kan svinge fra frysepunktet (om vinteren) og helt op til grader (om sommeren)). Til gengæld skal man krydse fingre for, at der er grundvandsstrømning nok, ellers falder temperaturen år for år, indtil man bliver nødt til at kassere boringen. Det ligger naturligvis lige til højrebenet at pumpe varme ned i boringen om sommeren, enten spildvarme (køling af huset) eller solvarme, for at undgå dette problem. Afkølingen af jorden i de perioder, hvor der trækkes meget varme ud af jorden betyder også, at boringer skal etableres med en hvis afstand. Hvor stor denne afstand skal være i praksis afhænger af geologi, grundvandsforhold mv.. Det er svært at give en eksakt pris på etableringen af vertikal jordvarme, da udgifterne til boringen afhænger af de lokale forhold. Det er dog en del dyrere end horisontal jordvarme regn med minimum kr.

2 Forholdet til lovgivningen: Slangerne i jorden indeholder en væske, som kan variere i sammensætning afhængig af anlægstype. De mest gængse anlæg anvender vand tilsat et frostsikrigsmiddel blandingen betegnes brine. Herudover findes anlæg med direkte fordampning, hvor et kølemiddel under tryk sendes ud i slangerne. Et jordvarmeanlæg med indhold af kemikalier vil alt andet lige udgøre en potentiel forureningstrussel for jord og grundvand. Derfor kræver det tilladelse at etablere et jordvarmeanlæg, og generelle regler for anlæggenes udførelse mv. skal sammen med kommunernes sagsbehandling på området sørge for, at beskyttelsen af grundvandet sikres tilstrækkeligt. Grundlaget for den kommunale sagsbehandling er Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. oktober 2009 om jordvarmeanlæg bekendtgørelsen er tilgængelig på retsinfo.dk: De væsentligste krav til etablering af jordvarmeanlæg er som følger: Horisontale anlæg: Horisontale anlæg kan etableres på baggrund af en anmeldelse, hvis anlægget er lokaliseret uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger, og alene anvender de frostsikringsmidler, der er nævnt i bekendtgørelsens 15, stk. 1. Alternativt skal der søges en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Et horisontalt anlæg med brine skal etableres mindst 50 meter fra et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg, og mindst 5 meter fra et andet vandforsyningsanlæg. Et horisontalt anlæg med direkte fordampning skal etableres mindst 10 meter fra almene vandforsyningsanlæg og mindst 5 meter fra ikke-almene vandforsyningsanlæg. Vertikale anlæg: Vertikale anlæg kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Et vertikalt anlæg skal etableres mindst 300 meter fra et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg og mindst 50 meter fra et andet vandforsyningsanlæg. Afstanden mellem boringer til vertikale anlæg skal være mindst 20 meter. Kommunalbestyrelsen kan skærpe afstandskravene eller fastsætte vilkår om særlig indretning af jordvarmeanlægget, hvis den skønner, at dette er nødvendigt for at sikre et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg mod forurening. Jordvarme på Ferren de væsentligste problemstillinger: Arealkrav: Da der ikke er meget jord til de enkelte ejendomme på Ferren er det ikke muligt at etablere horisontal jordvarme uden at inddrage og anvende fællesarealerne. Jeg har ikke regnet på det, men tør godt vurdere, at der ikke er jord nok til, at alle kan tilbydes muligheden for horisontal jordvarme. I forhold til vertikal jordvarme er arealkravet langt mindre, men der kan ikke gives et præcist bud på hvor stor afstanden mellem anlæggene skal være for at de fungerer optimalt og der ikke opstår en gradvis

3 nedkøling af jorden der på sigt gør anlæggene ubrugelige. Det er altså usikkert om der er jord nok til alle det vil kræve en nærmere og bekostelig undersøgelse. Den nordligste karré på Ferren og området nord for fælleshuset er beliggende indenfor et område med drikkevandsinteresser se nedenstående figur: Om dette område svarer til indvindingsoplandet for Blokhus vandværk er jeg ikke klar over, men det er overvejende sandsynligt. Der vil således ikke kunne etableres horisontal jordvarme i dette område medmindre tilladelsen gives efter miljøbeskyttelseslovens 19. Jeg vil endvidere vurdere, at det vil være tvivlsomt, at der kan opnås en 19 tilladelse til et vertikalt anlæg i dette område. Afstanden fra Blokhus vandværk til den nordligste karré er ca. 300 m. Herudover er der kravet om en minimumsafstand på 20 m mellem de vertikale boringer. Nedenstående figur viser cirkler med radier på 20 m fra to fiktive boringer placeret hos to naboer - henholdsvis i fællesarealet ud mod Møllevej samt i parkeringsarealet ud mod Ferren. Som det fremgår af figuren, vil det ikke være muligt for de nærmeste naboer både mod syd og nord at etablere tilsvarende boringer. For at det skulle kunne lade sig gøre, skal husene være minimum 10 m brede, hvilket ikke er tilfældet. Den vertikale løsning vil dermed heller ikke kunne tilbydes alle.

4 Beplantning/æstetik: Nedgravning af horisontale anlæg vil betyde omfattende ødelæggelser af den eksisterende beplantning på fællesarealerne. En beplantning som er langsomt voksende. Vertikale anlæg kan etableres uden nævneværdig påvirkning af beplantningen på fællesarealerne. Til gengæld skal der etableres et brønddæksel eller lign. over boringen, som vil være synlig i mindre grad. Boringerne vil også kunne etableres på egen grund i p-arealet foran carporten eller på terrassen. Støj: Hverken horisontale eller vertikale anlæg vurderes at give anledning til væsentlige støjgener, da de tekniske installationer i form af pumper mv. placeres inden døre på de enkelte ejendomme. Jordforurening: I tilfælde af en lækage på varmeslangerne kan der opstå en jordforurening på fællesarealerne. I det omfang ejeren af anlægget ikke frivilligt vil foretage en oprydning (den slags er ofte MEGET bekosteligt), kan kommunen med den nuværende lovgivning ikke påbyde en oprydning og sagen overgår til Regionen. Her skal der prioriteres mellem en pulje af forureninger, hvor der formentlig prioriteres efter princippet om mest miljø for pengene. For at gøre en lang historie kort det er tvivlsomt forureningen vil blive prioriteret i den offentlige indsats. Skal der ryddes op bliver det sandsynligvis de øvrige ejere, der skal punge ud. Og endnu værre, hvis forureningen krydser grænsen mellem fællesareal og de individuelle ejendomme så risikerer en grundejer pludselig at stå med en forurenet grund med tilhørende problemer, herunder reducerede belåningsmuligheder og værditab. Der er dog ikke mange eksempler på lækager og de anvendte midler er ikke voldsomt miljømæssigt problematiske og ofte forholdsvis letnedbrydelige.

5 Sløjfning af anlæg: Der er for nuværende ikke et krav til en maks. levetid på jordvarmeanlæg. Det kommer der sandsynligvis på sigt - på samme måde som for olietanke under 6000 l når antallet af forureningssager stiger, hvis lækagerne kan henføres til materialesvigt grundet alder. Her kan der opstå en problemstilling om, hvem der er ansvarlig for sløjfning af anlægget, hvis det er placeret i fællesarealet. Konklusion: Arbejdsgruppens holdning er, at vi bør sige nej til etablering af horisontale anlæg, primært fordi det kun vil kunne tilbydes ganske få medlemmer af grundejerforeningen og fordi, det vil skabe store ødelæggelser af fællesarealerne, som vil være længe om at hele. I forhold til vertikale boringer er afgørelsen lidt sværere at træffe. Det vides dog med sikkerhed grundet kravet om minimum 20 m mellem boringerne, at løsningen ikke vil kunne tilbydes alle. Det vil kræve nærmere undersøgelser af de geologiske og hydrologiske forhold før det kan afgøres, hvor mange boringer der reelt er plads til på Ferren. Herudover, kan der muligvis ikke opnås tilladelser i den nordlige del af Feren af hensyn til beskyttelsen af indvindingsoplandet til Blokhus Vandværk. Arbejdsgruppen vil indhente en forhåndsudtalelse fra Jammerbugt Kommune, om det alene er afstandskravet på 300 m fra Blokhus Vandværk som skal respekteres, eller Kommunen forventer at stille skærpede krav af hensyn til beskyttelsen af vandindvindingsinteresserne i området. Skulle en grundejer vælge at etablere et vertikalt anlæg på egen grund, er dette som udgangspunkt muligt. Der er ikke noget i bekendtgørelsen om jordvarme, der foreskriver, at man selv skal råde over jorden omfattet af 20 m reglen. Et vertikalt jordvarmeanlæg kræver i alle tilfælde en 19 tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Skulle Jammerbugt Kommune vælger at give en 19 tilladelse, vil grundejerforeningen samt ejerne af de nærmeste ejendomme omfattet af 20 m zonen være at betragte som parter i sagen og skal høres efter de normale forvaltningsretlige principper, og det vil være muligt at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Om det reelt er muligt via generalforsamlingsbeslutninger at forbyde vertikal jordvarme på egen grund har jeg ikke den juridiske indsigt til at afgøre. Det bør dog afklares for at undgå et kapløb om at komme først til mølle. Arbejdsgruppen indstiller, at der ikke gives tilladelse til etablering af vertikal jordvarme i fællesarealerne. Skulle indstillingen blive underkendt af en generalforsamlingsbeslutning foreslår gruppen, at tilladelser kun gives under forudsætning af, at der foretages en tinglysning på ejendommen, der pålægger ejeren til enhver tid at bekoste oprydning/afværge af en evt. jordforurening samt afholde udgifterne i forbindelse med en sløjfning af anlægget samt reetablering af fællesarealet