Dansk Transfusionsdatabase

Transkript

1 Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport 2009 (Data fra 2007 og 2008) De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer: Brug af erytrocytkomponenter

2 Dansk Transfusionsdatabase Resumé Hermed foreligger Årsrapport 2009 (med data fra 2007 og 2008) fra Dansk Transfusionsdatabase. På baggrund af 4 procesindikatorer skal denne rapport søge at belyse om: Transfusionspraksis hos patienter i Danmark opfylder gældende anbefalinger; herunder om der er sket en ændring i spraksis efter at Sundhedsstyrelsen har opdateret sin Vejledning om blod. Der er klinisk betydningsfuld variation i spraksis mellem sygehuse i Danmark. Dansk Transfusionsdatabase er landsdækkende og denne rapport omfatter således data fra hele landet, d.v.s. samtlige er som er givet i Danmark i 2007 og Transfusionspraksis er vurderet ved hjælp af følgende indikatorer: andel af indlæggelser med af erytrocytkomponent antal portioner per andel af indlæggelser med af erytrocytkomponent og efterfølgende måling af hæmoglobinkoncentration andelen af udførte hæmoglobinkontroller som var højere end anbefalet. Indikatorerne er blevet opgjort diagnose- og procedure specifikt, idet de præsenterede analyser omfatter de ti diagnoser og kirurgiske procedurer med det største forbrug af erytrocytkomponenter. Rapportens væsentligste resultater og anbefalinger omfatter følgende punkter: Fra 2007 til 2008 faldt det totale forbrug af erytrocytkomponenter i Danmark 7,4%. Andelen af indlæggelser, hvor der tilsyneladende var tale om over, var høj (>50%) for alle de undersøgte diagnoser og procedurer både i 2007 og Praksis vedrørende af erytrocytkomponenter udviste betydelig variation mellem de forskellige sygehuse for alle de undersøgte diagnoser og kirurgiske procedurer. Variationen omfattede alle de opgjorte indikatorer. Det faldende blodforbrug afspejler formentlig dels aktivitetsnedgangen i 2008 p.g.a. strejken på sundhedsområdet i foråret 2008 og dels en mulig begyndende effekt af Sundhedsstyrelsens Vejledning om blod, 2007, som indeholder en skærpelse af indikationerne for anvendelse af erytrocyt i forhold til tidligere. Resultaterne af denne rapport tyder dog samtidigt på at blodforbruget i Danmark kan nedsættes yderligere og at der i Danmark fortsat anvendes forskellig spraksis på tværs af både specialer og sygehuse. anbefaler at der udarbejdes lokale retningslinier for anvendelse af blod i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. Endvidere at de enkelte specialer gennemgår deres praksis vedrørende blod med henblik på at sikre en mere ensartet og hensigtsmæssig spraksis. 2

3 Dansk Transfusionsdatabase Revisionspåtegning Kompetencecenter Nord har gennemgået årsrapporten med udgangspunkt i de gældende basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som er opstillet af Danske Regioner. Dansk Transfusionsdatabase monitorerer kvaliteten af den smedicinske indsats i Danmark ved hjælp af 4 kvalitetsindikatorer. Denne årsrapport er baseret på patienter, som har været indlagt i perioden 1.januar december Databasen er tilknyttet Kompetencecenter Nord. De statistiske analyser i rapporten er alle foretaget af personale ansat i Kompetencecenter Nord. Årsrapporten indeholder et særskilt afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer beskrives. Alle kvalitetsindikatorer er offentliggjort på ikke-anonymiserede enhedsspecifikt niveau, med angivelse af landsresultater til sammenligning. Rapporterne er fokuseret på de mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer. Behandlingen varetages typisk kun på én enkelt afdeling på de forskellige sygehuse. Skønt resultaterne er præsenteret på hospitalsniveau, er der således reelt tale om afdelingsspecifikke analyser. Resultaterne er opgjort separat for 2007 og 2008 således, at det er muligt at følge udviklingen over tid før og efter publicering af Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer vedrørende af blodprodukter. Kvalitetsindikatorerne er ledsaget af forklaringer og faglige kommentarer, der forklarer og formidler resultaterne. Rapporten indeholder endvidere et samlende afsnit med de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra styregruppen. Rapportens datagrundlag og statistiske analyser kan bære rapportens angivne konklusioner og anbefalinger. Rapporten indeholder endeligt et afsnit vedrørende datagrundlaget. Data stammer fra Landspatientregisteret og de lokale blodbanks- og kliniske biokemiske informationssystemer. Der eksisterer ikke nogen umiddelbar tilgængelige reference at sammenligne disse datakilder med, men det kan i praksis antages at data er 100% komplette for de hospitaler, hvor der er indrapporteret data. Rapporten lever således samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, ph.d. Kompetencecenter Nord 3

4 Dansk Transfusionsdatabase Indledning Hermed foreligger Årsrapport 2009 fra Dansk Transfusionsdatabase (). Rapporten omfatter to dele som belyser anvendelsen af erytrocytkomponenter: Del 1: Diagnosespecifik anvendelse af erytrocytkomponenter i 2007 og Del 2: Procedurespecifik anvendelse af erytrocytkomponenter i 2007 og er en landsdækkende kvalitetsdatabase, der har til formål at undersøge anvendelsen af blodkomponenter i Danmark med henblik på at sikre en rationel spraksis. Baggrunden er bl.a., at forbruget af blodkomponenter tilsyneladende er op til 50% større pr. indbygger i Danmark end i lande, hvis forhold i denne henseende er sammenlignelige med Danmarks. I februar 2008 blev Sundhedsstyrelsens Vejledning om blod, 2007 offentliggjort. Formålet med denne vejledning var at sikre en ensartet høj patientsikkerhed ved anvendelse af donorblod og at nedbringe det store forbrug af donorblod i Danmark. Vejledningen indeholder en betydelig skærpelse af indikationerne for anvendelse af erytrocyt i forhold til tidligere, idet det fremhæves, at der generelt ikke er dokumentation for at erytrocyt har gunstig effekt, når hæmoglobinkoncentrationen er over 6 mmol/l. Denne rapport indeholder data fra året før samt året efter opdateringen af ovennævnte vejledning Antal erytrocytportioner/1000 indbyggere Frankrig Holland Norge UK Sverige Tyskland Finland Danmark Figur 1. Brug af erytrocytportioner pr indbyggere i 2003 i udvalgte europæiske lande (The collection, testing, and use of blood and blood products in Europe in 2003, Council of Europe Publishing, Strasbourg 2005). 4

5 Dansk Transfusionsdatabase er fagligt forankret i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og er placeret ved Kompetencecenter for Kliniske Databaser (Region Nord), Klinisk Epidemiologisk afd., Århus Universitetshospital. Driften af er finansieret af midler fra sygehusejernes fælles databasepulje. Indberetning af data sker ved elektronisk overførsel af data fra eksisterende registre og informationssystemer og omfatter patientadministrative data, data for anvendelse af blodkomponenter, samt data for klinisk biokemiske parametre. søger at vurdere spraksis ved at analysere de indsendte oplysninger om diagnose, behandling, blod og klinisk/kemiske parametre. Analyserne bliver publiceret i rapporter, der udsendes til de centrale sundhedsmyndigheder, sygehusejerne, blodbankerne og sygehusenes sråd. Analyserne er også tilgængelige på sundhedsportalen ligesom det er bestyrelsens ambition at gøre data tilgængelige for egne analyser via et web-baseret analyseværktøj. Analyserne udgør en væsentlig informationskilde for instanser som for eksempel srådene, der skal sikre en hensigtsmæssig anvendelse af blod og blodkomponenter i det danske sundhedsvæsen. 5

6 Dansk Transfusionsdatabase 1. Datagrundlag Data til er indsendt af de enkelte regioner samt Sundhedsstyrelsen, og består af udtræk fra eksisterende datakilder. De er registreret i med anvendelse af SKS- og IUPAC-koder, hvor dette er muligt, og koblet via patienternes personnummer. Følgende data er til rådighed: 1. Landspatientregisteret Dato for indlæggelse og udskrivning, sygehus og afdeling, diagnoser og bidiagnoser, operationer. 2. Blodbankregistre Dato for, udleveringstidspunkt, komponenttype, tappenummer. 3. Klinisk biokemiske registre Dato, tidspunkt og resultat af følgende analyser: hæmoglobinkoncentration, trombocytkoncentration, og koagulationsparametre. Data som er anvendt i denne rapport er vist i tabeller i datadelen. Del 1: Mest blodforbrugende diagnoser De præsenterede data vedrører de 10 aktionsdiagnoser, som samlet set repræsenterer det største forbrug af erytrocytkomponenter. Disse diagnoser er identificerede ved at opgøre fordelingen af det samlede forbrug af erytrocytkomponenter i 2007 og 2008 fordelt på alle aktionsdiagnoser (dvs. den diagnose som er den primære årsag til patientens hospitalskontakt). I denne opgørelse er det samlede forbrug af erytrocytkomponenter under patientens indlæggelse tilskrevet aktionsdiagnosen uanset at patienten også kan have haft én eller flere bidiagnoser. De 10 identificerede aktionsdiagnoser er ikke nødvendigvis identiske med de tilstande som har det største sforbrug pr. indlæggelse, men udgøres derimod af de tilstande, hvor antallet af indlæggelser og sforbruget i forbindelse med disse indlæggelser samlet resulterer i det højeste antal anvendte erytrocytkomponenter. Data omfatter : (2007) (2008) = indlæggelser (2007) (2008) = transfunderede erytrocytkomponenter Del 2: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer Data omfatter de 10 procedurer, som samlet set repræsenterer det største forbrug jævnfør beskrivelsen for diagnoser. Ved identifikationen af procedurer er der kun medtaget den vigtigste procedure under den pågældende sygehuskontakt. Data omfatter : (2007) (2008) = indlæggelser (2007) (2008) = transfunderede erytrocytkomponenter 6

7 Dansk Transfusionsdatabase 3. Analyser Omfatter en vurdering af spraksis ved hjælp af beregning af indikatorværdier. Følgende indikatorer er beregnet: 1. Transfusionshyppighed Procentdel af indlæggelser med blod. 2. Transfusionsantal Median antal portioner, der blev givet i forbindelse med hver enkelt indlæggelse. 3. Hæmoglobinkontrol Procentdel af indlæggelser med af erytrocytkomponent, hvor der efterfølgende er målt hæmoglobinkoncentration. 4. Over Procentdel af de udførte hæmoglobinkontroller, som var >6.5 mmol/l. Udskrivningshæmoglobin I de lokale amtslige registre, hvorfra får sine data, er der altid registreret en dato men ikke altid et klokkeslæt for og hæmoglobinkontrol. For alligevel at kunne få en vurdering af spraksis med anvendelse af indikatorerne hæmoglobinkontrol og over har indført begrebet udskrivningshæmoglobin (UHb). UHb defineres som den første hæmoglobinværdi, der er målt 1-7 dage efter sidste erytrocyt, det vil sige med sikkerhed efter en (og indregulering på nyt hæmoglobinniveau), men inden hæmoglobinkoncentrationen stiger på grund af eventuel anden behandling. Ad 3 og 4 Der er generelt ikke dokumentation for, at erytrocyt har gunstig effekt, når hæmoglobinkoncentrationen er over 6 mmol/l. En portion erytrocytter vil hos en voksen person (70 kg) typisk medføre en stigning i hæmoglobinkoncentrationen på ca. 0,5 mmol/l. Hvis hæmoglobinindholdet i blodet efter sidste af erytrocytter f.eks. er >6.5 mmol/l, er der sandsynligvis givet mindst 1 portion erytrocytter på et tidspunkt, hvor hæmoglobinkoncentrationen i blodet var højere end 6,0 mmol/l. Det er en forudsætning, at der i perioden ikke har været større ændringer i patientens væskebalance. Det kan være klinisk relevant at anvende andre grænseværdier end 6 mmol/l til særlige patientgrupper, ligesom der hos den enkelte patient ikke nødvendigvis er tale om uhensigtsmæssig brug af erytrocytkomponenter, selv om hæmoglobinkoncentrationen efterfølgende er >6.5 mmol/l. Ud fra en faglig vurdering skønnes en generel anvendelse af en værdi på 6 mmol/l til vurdering af spraksis dog at være rimelig. En indikator for spraksis er derfor den andel af de transfunderede patienter, der havde Hb >6.5 mmol/l efter. Kan f.eks. angives i procent af alle, der fik målt deres Hb. (I Årsrapporten 2007 anvendtes en værdi på 7 mmol/l til vurdering af spraksis.) 7

8 Dansk Transfusionsdatabase Ad 4 Hvis der kun udføres hæmoglobinkontrol ved en mindre del af indlæggelserne, bliver bestemmelsen af antallet over grænseværdien mere usikker, især hvis kontrollen kun udføres ved mistanke om, at der ikke er transfunderet tilstrækkeligt. Ved at antage, at de patienter der ikke fik udført hæmoglobinkontrol, enten alle ville have haft en værdi under eller over grænseværdien, kan man beregne et min-max interval for de aktuelle data. Hvis der udføres hæmoglobinkontrol ved 60 ud af 100 indlæggelser, og de 20 har en værdi >6.5 mmol/l, så vil 33% ligge over grænseværdien, min. vil være 20 ud af 100 og max ud af 100 (33% (min.: 20; max.: 60%)). 2. Resultater Data som er anvendt i denne rapport er vist i tabeller sammen med de beregnede indikatorer i slutningen af denne rapport. Det samlede antal erytrocyter i Danmark faldt fra i 2007 til i 2008, svarende til en reduktion på 7,4% (tabel 1 og 2, side 11). Del 1: Mest blodforbrugende diagnose 1. De 10 mest blodforbrugende diagnoser var i 2007 og 2008: Anæmier, andre (ICD-10 kode: D64) Brud på lår (ICD-10 kode: S72) Myeloid leukæmi (ICD-10 kode: C92) Sår på tolvfingertarm (ICD-10 kode: K26) Aortaaneurisme og aortadissektion (ICD-10 kode: I71) Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom (ICD-10 kode: Z03) Sygdom i fordøjelsessystemet, andre (ICD-10 kode: K92) Anden blodforgiftning (ICD-10 kode: A41) Lungebetændelse, agens ikke specificeret (ICD-10 kode: J18) Mavesår (ICD-10 kode: K25) 2. Andelen af indlæggelser, hvor der blev anvendt, var samlet for de 10 mest blodforbrugende diagnoser på landsniveau 16% i 2007 og 15% i Den samlede andel af indlæggelserne, hvor der blev anvendt, varierede mellem diagnoserne fra 3-78% i 2007 og fra 3-75% i Der var for begge perioder også en betydelig variation imellem sygehusene for de samme diagnoser. Samlet for de 10 mest blodforbrugende diagnoser var det mediane antal portioner erytrocyt, der blev givet i forbindelse med hver enkelt indlæggelse, 3 i 2007 og 2 i Den samlede mængde af transfunderede portioner faldt fra i 2007 til i 2008, svarende til en reduktion på 16%. 3. UHb blev afhængig af diagnose målt i mellem 11-43% af de indlæggelser, hvor der blev anvendt med en erytrocytkomponent i 2007 og i mellem 7-31% i UHb blev i begge perioder oftest målt ved indlæggelser p.g.a. aortaaneurisme og aortadissektion, men kun i begrænset 8

9 Dansk Transfusionsdatabase omfang ved anæmier. Der var for indlæggelser af samme årsag betydelig variation imellem de enkelte sygehuse. 4. UHb >6.5 mmol/l blev i 2007 afhængig af diagnose fundet hos 54-75% af de indlæggelser, hvor der var anvendt af mindst én erytrocytkomponent og foretaget måling af UHb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser, hvor der havde været anvendt, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 8% og højst 97% af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. UHb >6.5 mmol/l blev i 2008 afhængig af diagnose fundet hos 52-71% af de indlæggelser, hvor der var anvendt af mindst én erytrocytkomponent og foretaget måling af Uhb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser, hvor der havde været anvendt, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 5% og højst 98% af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. På sygehusniveau var der også for denne indikator en betydelig variation i andelen af indlæggelser med en UHb >6.5 mmol/l, også selv om det drejede sig om indlæggelser p.g.a. samme diagnose. Den højeste andel fandtes i begge perioder ved indlæggelser for anæmier. Del 2: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer 1. De 10 mest blodforbrugende kirurgiske procedurer var i 2007 og 2008: Endoskopier af fordøjelseskanalen (NCSP kode: UJ) Operationer på hofte og lår (NCSP kode: NF) Mindre kirurgiske procedurer på bevægeapparatet (NCSP kode: TN) Operationer på tyndtarm og tyktarm (NCSP kode: JF) Operationer på mavesæk og tolvfingertarm (NCSP kode: JD) Operationer på brystvæg, pleura og diafragma (NCSP kode: GA) Operationer på bugvæg, bughinde, mesenterie og oment (NCSP kode: JA) Operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser (NCSP kode: PD) Mindre gastroenterologiske procedurer (NCSP kode: TJ) Operationer på knæ og underben (NCSP kode: NG) 2. Andelen af indlæggelser, hvor der blev anvendt, var samlet for de 10 mest blodforbrugende kirurgiske procedurer 23% i 2007 og 22% i Den samlede andel af indlæggelser, hvor der blev anvendt, varierede mellem de enkelte kirurgiske procedurer (7-38% i 2007 og 7-34% i 2008). Den højeste andel af indlæggelser med fandtes i 2007 hos patienter, der fik foretaget operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser og i 2008 hos patienter, der fik foretaget operationer på hofte og lår. Der var betydelig procedurespecifik variation imellem de enkelte sygehuse. Samlet for de 10 mest blodforbrugende procedurer var det mediane antal portioner erytrocyt, der blev givet i forbindelse med hver enkelt indlæggelse, 3 både i 2007 og Den samlede mængde af transfunderede portioner faldt fra i 2007 til i 2008, svarende til en reduktion på 22%. 3. UHb blev afhængig af procedure målt i 27-45% af de indlæggelser, hvor der blev anvendt med en erytrocytkomponent i 2007 og i 19-34% i UHb blev oftest målt ved operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier og samt distale forbindelser og i mindre grad ved operationer 9

10 Dansk Transfusionsdatabase på hofte og lår, endoskopier samt ved operationer på knæ og underben. Der var også her betydelig variation mellem de enkelte sygehuse. 4. UHb >6.5 mmol/l blev i 2007 afhængig af procedure fundet hos mellem 59-78% af de indlæggelser, hvor der var anvendt med mindst én erytrocytkomponent og foretaget måling af UHb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser, hvor der havde været anvendt, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 16% og højst 90% af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. UHb >6.5 mmol/l blev i 2008 afhængig af procedure på landniveau fundet ved mellem 52-75% af de indlæggelser, hvor der var anvendt med mindst én erytrocytkomponent og foretaget måling af UHb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser, hvor der havde været anvendt, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 12% og højst 93% af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. På sygehusniveau var der også for denne indikator en betydelig variation i andelen af indlæggelser med en UHb >6.5 mmol/l, også selv om det drejede sig om den samme procedure. Den højeste andel fandtes i begge perioder ved operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser. 3. Diskussion I forbindelse med tolkning af ovennævnte fund bør en række styrker og begrænsninger ved og de udførte analyser tages i betragtning: bygger på samkøring af en række administrative datakilder, hvilket muliggør at databasen dækker samtlige indlæggelser, er og relevante laboratorieundersøgelser hos de tilsluttede sygehusejere. Databasen er således ikke, i stil med de fleste andre eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser, følsom overfor manglende motivation eller ressourcer på de kliniske afdelinger til særskilt registrering af data til brug for kvalitetsudvikling. Ved hjælp af personnummer er det endvidere muligt entydigt at koble brug af blodkomponenter samt laboratorieanalyser til den enkelte patient. Begrænsningerne i analyserne i denne rapport omfatter bl.a. den velkendte variation i lokal kodepraksis samt forekomsten af egentlig diagnose- og kodefejl i de patientadministrative systemer. Dette betyder, at patientmaterialet på de forskellige afdelinger ikke nødvendigvis altid er sammenligneligt selv når der gennemføres diagnose- og procedurespecifikke analyser. Problematikken er erfaringsmæssigt især af betydning for de diagnosespecifikke analyser. Der knytter sig endvidere en vis usikkerhed til opgørelsen af UHb, idet der kan være målt Hb efter uden at dette i regi fremstår som en UHb. Dette paradoks opstår såfremt Hb er målt på samme dato som en er givet, idet det p.g.a. manglende information vedr. klokkeslæt for Hb måling ikke er muligt ud fra at afgøre med sikkerhed om målingen er foretaget før eller efter der er givet. I defineres UHb derfor som måling af Hb som er foretaget 1-7 dage efter den sidste. Endeligt er det vigtigt at understrege, at dataanalyserne generelt er baseret på store grupper af patienter, hvor de kan give et validt billede af den overordnede spraksis i de kliniske afdelinger, men analyserne giver ikke nødvendigvis et dækkende billede af, hvorvidt spraksis hos den enkelte patient 10

11 Dansk Transfusionsdatabase var hensigtsmæssig. En tilsyneladende uheldig anvendelse af blodkomponenter kan således hos den enkelte patient vise sig at være velbegrundet, når de nærmere omstændigheder bliver klarlagt. 4. Konklusion Fra 2007 til 2008 er blodforbruget i Danmark faldet. Dette gælder især den samlede mængde af transfunderede portioner og i mindre grad andelen af patienter som modtager. Blodforbruget i Danmark er dog stadig præget af stor variation på tværs af de enkelte sygehuse. Variationen i anvendelse af blod findes for en bred vifte af patientgrupper og er ikke begrænset til bestemte specialer. Variationen tyder på, at der trods nationale retningslinier fortsat anvendes forskellig spraksis rundt om i landet. Det er tankevækkende at der for flere patientgrupper kun blev foretaget efterfølgende bestemmelse af hæmoglobinkoncentrationen i forbindelse med 1/5 af de indlæggelser, hvor der blev anvendt med erytrocytkomponenter. (For den store gruppe af patienter med anæmi fik kun 1/15 foretaget bestemmelse af hæmoglobinkoncentrationen efter i 2008). Denne rapport viser endvidere at andelen af indlæggelser, hvor der tilsyneladende er tale om over var høj (>50%) for samtlige specialer også i perioden hvor Sundhedsstyrelsens nye vejledning var gældende. Faldet i blodforbruget i 2008 skal ses i lyset af aktivitetsnedgangen p.g.a. strejken på sundhedsområdet i foråret 2008 Rapportens resultater tyder dog også på at Sundhedsstyrelsens vejledning om blod har haft en begyndende effekt med hensyn til at nedsætte blodforbruget i Danmark, men de understreger samtidigt det fortsatte behov for lokale ændringer af spraksis samt speciale specifikke ændringer. Ændring af spraksis anbefaler at: 1. der udarbejdes lokale retningslinier for anvendelse af blod i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af en lokal vurdering af egen spraksis (audit), udført af de kliniske afdelinger i et samarbejde med det regionale scenter og den regionale kvalitetsorganisation. Omfattende gennemgang af de anvendte ordinationsskemaer og beregnede indikatorer set i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af en synliggørelse af de økonomiske konsekvenser af den anvendte spraksis, idet man lader de kliniske afdelingers forbrug af blodkomponenter blive afregnet over afdelingens budget. 4. en synliggørelse af indikationsstillingen ved ordination af blodkomponenter gennem anvendelse af et fælles ordinationsskema. 5. de enkelte specialer gennemgår deres praksis vedrørende blod med henblik på at sikre en mere ensartet og hensigtsmæssig spraksis. 11

12 Tabel 1. Antal er i Danmark per region for 2007 Plasma Thrombocytter Andre Ukendt type Total Region Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Tabel 2. Antal er i Danmark per region for 2008 Erytrocytsuspension Erytrocytsuspension Plasma Thrombocytter Andre Ukendt type Total Region Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total

13 DEL 1 De mest blodforbrugende diagnoser Data indberettet til Dansk Transfusionsdatabase og beregnede indikatorer for spraksis 13

14 Total for de 10 mest blodforbrugende aktionsdiagnoser Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Hovedstaden Amager Hospital ( 13.1 %) 176 ( 5.6 %) Bispebjerg Hospital ( 18.0 %) 1004 ( 16.0 %) Bornholms Hospital ( 20.4 %) 195 ( 17.0 %) Frederiksberg Hospital ( 17.2 %) 233 ( 15.5 %) Gentofte Hospital ( 14.3 %) 517 ( 10.9 %) Glostrup Hospital ( 11.4 %) 368 ( 9.4 %) Herlev Hospital ( 19.7 %) 1252 ( 20.6 %) Hospitalerne i Nordsjælland ( 13.2 %) 1391 ( 11.3 %) Hvidovre Hospital ( 13.6 %) 649 ( 11.8 %) Rigshospitalet ( 24.9 %) 893 ( 24.8 %) Sjælland Sygehus Nord, Fakse ( 17.6 %) 52 ( 22.3 %) Sygehus Nord, Holbæk ( 12.6 %) 555 ( 14.7 %) Sygehus Nord, Kalundborg ( 9.7 %) 231 ( 14.2 %) Sygehus Nord, Køge ( 20.5 %) 461 ( 14.2 %) Sygehus Nord, Roskilde ( 8.2 %) 332 ( 8.3 %) Sygehus Syd, Korsør ( 10.0 %) 0 ( 0.0 %) Sygehus Syd, Nakskov ( 16.8 %) 112 ( 15.8 %) Sygehus Syd, Nykøbing F ( 16.5 %) 459 ( 15.1 %) Sygehus Syd, Næstved ( 14.1 %) 543 ( 13.3 %) Sygehus Syd, Ringsted ( 9.1 %) 0 ( 0.0 %) Sygehus Syd, Slagelse ( 19.9 %) 660 ( 18.9 %) Andre. 4. (. %) 0 ( 0.0 %). 0.. Nordjylland Aalborg Sygehus ( 16.2 %) 904 ( 14.4 %) Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg ( 42.0 %) 236 ( 45.1 %) Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø ( 59.5 %) 84 ( 47.2 %) Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring ( 35.1 %) 175 ( 30.4 %) Sygehus Himmerland ( 19.3 %) 226 ( 18.3 %) Sygehus Thy - Mors ( 26.2 %) 270 ( 23.2 %) Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn ( 12.7 %) 114 ( 21.0 %) Sygehus Vendsyssel, Hjørring ( 17.0 %) 413 ( 15.3 %) Andre ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) 0... Midtjylland De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup 6. 0 ( 0.0 %). (. %).... Regionshospitalet Brædstrup ( 54.5 %) 0 ( 0.0 %) Regionshospitalet Grenaa ( 67.4 %) 48 ( 59.3 %) Regionshospitalet Herning ( 11.3 %) 332 ( 9.5 %) Regionshospitalet Holstebro ( 16.6 %) 352 ( 15.2 %) Regionshospitalet Horsens ( 14.9 %) 312 ( 11.4 %) Regionshospitalet Lemvig ( 7.9 %) 3 (100.0 %) Regionshospitalet Odder ( 15.4 %) 1 ( 25.0 %)

15 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Regionshospitalet Randers ( 13.8 %) 694 ( 17.0 %) Regionshospitalet Ringkøbing ( 15.5 %) 45 ( 8.7 %) Regionshospitalet Silkeborg ( 14.8 %) 341 ( 15.5 %) Regionshospitalet Skive ( 16.5 %) 160 ( 15.8 %) Regionshospitalet Tarm ( 23.1 %). (. %) Regionshospitalet Viborg ( 16.9 %) 577 ( 13.3 %) Samsø Sygehus, Samsø ( 26.7 %) 31 ( 23.3 %) Århus Amtssygehus ( 19.5 %) 644 ( 19.9 %) Århus Sygehus ( 19.8 %) 701 ( 19.2 %) Århus Universitetshospital, Skejby ( 10.7 %) 356 ( 12.4 %) Andre ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) Syddanmark Fredericia Sygehus ( 12.5 %) 188 ( 13.4 %) Give Sygehus ( 37.5 %) 3 ( 25.0 %) Kolding Sygehus ( 13.1 %) 408 ( 11.7 %) Kong Chr. X's Gigthosp., Gråsten ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) OUH Odense Universitetshospital ( 15.9 %) 1478 ( 15.9 %) OUH Svendborg Sygehus ( 15.5 %) 612 ( 14.6 %) Sydvestjysk Sygehus, Brørup ( 31.2 %) 40 ( 42.1 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 17.4 %) 850 ( 17.7 %) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted ( 16.3 %) 86 ( 13.2 %) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 27.8 %) 467 ( 30.7 %) Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 7.9 %) 128 ( 7.2 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 8.8 %) 219 ( 8.5 %) Sygehus Sønderjylland, Tønder ( 17.8 %) 43 ( 17.0 %) Vejle Sygehus ( 16.5 %) 480 ( 15.2 %) Private Hospitaler Ciconia, Århus Privathospital ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %). 0.. Epilepsihospitalet i Dianalund ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) Gildhøj Privathospital ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %).... Grymer Privathospital Skejby I/S ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %). 0.. Hjertecenter Varde ( 0.0 %) 2 ( 33.3 %) Københavns Privathospital A/S ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %). 0.. Privathosp. Hamlet ( 2.1 %) 1 ( 0.9 %) Privathospitalet Valdemar. 6. (. %) 0 ( 0.0 %). 0.. eira Privathospitalet Skejby ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) Andre ( 4.2 %) 1 ( 4.2 %) Hovedstaden ( 15.7 %) 6678 ( 13.9 %) Sjælland ( 14.2 %) 3405 ( 14.0 %) Nordjylland ( 19.8 %) 2422 ( 18.4 %) Midtjylland ( 15.7 %) 4597 ( 15.0 %) Syddanmark ( 15.5 %) 5002 ( 15.1 %) Private Hospitaler ( 1.0 %) 4 ( 1.2 %) Landsresultat ( 15.8 %) ( 14.8 %)

16 Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb > 6.5 mmol/l (minmax) Hovedstaden Bornholms Hospital 148 ( 58.5 %) 107 ( 54.9 %) 79.7 ( ) 68.2 ( ) Rigshospitalet 484 ( 52.5 %) 468 ( 52.4 %) 50.8 ( ) 52.4 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 533 ( 51.5 %) 501 ( 55.4 %) 62.5 ( ) 59.1 ( ) Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg 168 ( 65.6 %) 179 ( 75.8 %) 67.9 ( ) 66.5 ( ) Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø 70 ( 79.5 %) 54 ( 64.3 %) 75.7 ( ) 79.6 ( ) Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring 151 ( 75.9 %) 137 ( 78.3 %) 80.8 ( ) 75.2 ( ) Sygehus Himmerland 86 ( 42.4 %) 92 ( 40.7 %) 95.3 ( ) 79.3 ( ) Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn 36 ( 41.4 %) 43 ( 37.7 %) 80.6 ( ) 81.4 ( ) Sygehus Vendsyssel, Hjørring 185 ( 45.2 %) 173 ( 41.9 %) 81.6 ( ) 71.1 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Horsens 162 ( 44.9 %) 0 ( 0.0 %) 59.3 ( ). ( ) Regionshospitalet Randers 332 ( 46.2 %) 144 ( 20.7 %) 70.8 ( ) 63.9 ( ) Regionshospitalet Silkeborg 168 ( 50.5 %) 52 ( 15.2 %) 75.6 ( ) 78.8 ( ) Århus Amtssygehus 223 ( 36.9 %) 62 ( 9.6 %) 75.3 ( ) 74.2 ( ) Århus Sygehus 318 ( 45.7 %) 90 ( 12.8 %) 61.6 ( ) 58.9 ( ) Århus Universitetshospital, Skejby 212 ( 59.6 %) 86 ( 24.2 %) 60.4 ( ) 57.0 ( ) Syddanmark Fredericia Sygehus 58 ( 37.7 %) 0 ( 0.0 %) 70.7 ( ). ( ) Kolding Sygehus 103 ( 23.7 %) 0 ( 0.0 %) 71.8 ( ). ( ) OUH Odense Universitetshospital 755 ( 58.0 %) 774 ( 52.4 %) 63.4 ( ) 60.7 ( ) OUH Svendborg Sygehus 366 ( 56.8 %) 296 ( 48.4 %) 51.4 ( ) 52.7 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Brørup 14 ( 24.1 %) 3 ( 7.5 %) 92.9 ( ) 33.3 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 419 ( 47.5 %) 182 ( 21.4 %) 62.5 ( ) 67.0 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted 49 ( 43.0 %) 16 ( 18.6 %) 81.6 ( ) 81.3 ( ) Vejle Sygehus 223 ( 47.2 %) 2 ( 0.4 %) 65.0 ( ) 0.0 ( ) Hovedstaden 642 ( 8.5 %) 586 ( 8.8 %) 57.9 ( ) 55.3 ( ) Nordjylland 1229 ( 47.5 %) 1180 ( 48.7 %) 71.9 ( ) 67.2 ( ) Midtjylland 1419 ( 28.7 %) 434 ( 9.4 %) 67.2 ( ) 64.7 ( ) Syddanmark 1996 ( 39.9 %) 1273 ( 25.4 %) 62.5 ( ) 59.9 ( ) Landsresultat 5289 ( 22.2 %) 3478 ( 15.7 %) 65.4 ( ) 62.1 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 16

17 1. Anæmier, andre (ICD-10 kode: D64) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Hovedstaden Amager Hospital ( 73.2 %) 74 ( 34.6 %) Bispebjerg Hospital ( 78.5 %) 180 ( 66.4 %) Bornholms Hospital ( 90.5 %) 67 ( 76.1 %) Frederiksberg Hospital ( 85.7 %) 124 ( 79.0 %) Gentofte Hospital ( 74.9 %) 137 ( 76.1 %) Glostrup Hospital ( 79.6 %) 110 ( 71.4 %) Herlev Hospital ( 86.4 %) 149 ( 82.8 %) Hospitalerne i Nordsjælland ( 75.5 %) 519 ( 80.1 %) Hvidovre Hospital ( 71.1 %) 144 ( 74.6 %) Rigshospitalet ( 57.8 %) 36 ( 60.0 %) Sjælland Sygehus Nord, Fakse ( 93.3 %) 41 ( 91.1 %) Sygehus Nord, Holbæk ( 76.4 %) 181 ( 85.0 %) Sygehus Nord, Kalundborg ( 77.3 %) 138 ( 86.3 %) Sygehus Nord, Køge ( 75.8 %) 73 ( 73.0 %) Sygehus Nord, Roskilde ( 80.9 %) 94 ( 82.5 %) Sygehus Syd, Nakskov ( 94.6 %) 58 ( 82.9 %) Sygehus Syd, Nykøbing F ( 87.2 %) 112 ( 87.5 %) Sygehus Syd, Næstved ( 79.3 %) 187 ( 73.6 %) Sygehus Syd, Slagelse ( 80.3 %) 172 ( 82.7 %) Andre. 2. (. %) 0 ( 0.0 %). 0.. Nordjylland Aalborg Sygehus ( 77.1 %) 181 ( 74.8 %) Sygehus Himmerland ( 86.2 %) 124 ( 78.5 %) Sygehus Thy - Mors ( 80.6 %) 90 ( 81.8 %) Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn ( 74.1 %) 81 ( 76.4 %) Sygehus Vendsyssel, Hjørring ( 73.8 %) 188 ( 79.0 %) Andre 1. 0 ( 0.0 %). (. %) 0... Midtjylland Regionshospitalet Brædstrup 6. 6 (100.0 %). (. %) Regionshospitalet Grenaa ( 80.5 %) 48 ( 85.7 %) Regionshospitalet Herning ( 68.2 %) 58 ( 53.2 %) Regionshospitalet Holstebro ( 80.1 %) 142 ( 83.0 %) Regionshospitalet Horsens ( 71.2 %) 79 ( 74.5 %) Regionshospitalet Randers ( 77.6 %) 158 ( 74.9 %) Regionshospitalet Ringkøbing ( 86.0 %) 36 ( 65.5 %) Regionshospitalet Silkeborg ( 80.0 %) 154 ( 77.4 %) Regionshospitalet Skive ( 96.5 %) 117 ( 93.6 %) Regionshospitalet Tarm 6. 6 (100.0 %). (. %) Regionshospitalet Viborg ( 88.8 %) 152 ( 80.0 %) Samsø Sygehus, Samsø ( 54.9 %) 19 ( 37.3 %) Århus Amtssygehus ( 54.5 %) 152 ( 61.0 %) Århus Sygehus ( 70.9 %) 73 ( 65.8 %)

18 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Århus Universitetshospital, Skejby ( 80.8 %) 23 ( 85.2 %) Andre ( 0.0 %) 4 ( 80.0 %) Syddanmark Fredericia Sygehus ( 78.3 %) 62 ( 83.8 %) Kolding Sygehus ( 72.9 %) 54 ( 69.2 %) OUH Odense Universitetshospital ( 79.5 %) 224 ( 71.8 %) OUH Svendborg Sygehus ( 72.5 %) 151 ( 77.4 %) Sydvestjysk Sygehus, Brørup ( 87.7 %) 36 ( 92.3 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 72.6 %) 220 ( 78.0 %) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted ( 91.5 %) 49 ( 86.0 %) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 70.3 %) 67 ( 70.5 %) Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 72.3 %) 44 ( 64.7 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 77.2 %) 66 ( 93.0 %) Sygehus Sønderjylland, Tønder ( 78.1 %) 24 ( 61.5 %) Vejle Sygehus ( 80.2 %) 95 ( 74.2 %) Hovedstaden ( 77.4 %) 1540 ( 71.8 %) Sjælland ( 81.4 %) 1056 ( 81.6 %) Nordjylland ( 78.0 %) 664 ( 77.8 %) Midtjylland ( 75.8 %) 1215 ( 73.0 %) Syddanmark ( 76.7 %) 1092 ( 75.9 %) Landsresultat ( 77.6 %) 5567 ( 75.3 %)

19 Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb > 6.5 mmol/l (minmax) Hovedstaden Bornholms Hospital 35 ( 36.8 %) 22 ( 32.8 %) 91.4 ( ) 77.3 ( ) Rigshospitalet 12 ( 46.2 %) 4 ( 11.1 %) 66.7 ( ) 25.0 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 65 ( 29.3 %) 58 ( 32.0 %) 69.2 ( ) 62.1 ( ) Sygehus Himmerland 36 ( 32.1 %) 30 ( 24.2 %) 94.4 ( ) 80.0 ( ) Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn 14 ( 32.6 %) 28 ( 34.6 %) 78.6 ( ) 82.1 ( ) Sygehus Vendsyssel, Hjørring 41 ( 27.0 %) 36 ( 19.1 %) 82.9 ( ) 75.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Horsens 31 ( 31.3 %) 0 ( 0.0 %) 64.5 ( ). ( ) Regionshospitalet Randers 47 ( 28.8 %) 17 ( 10.8 %) 83.0 ( ) 47.1 ( ) Regionshospitalet Silkeborg 30 ( 25.0 %) 12 ( 7.8 %) 86.7 ( ) 91.7 ( ) Århus Amtssygehus 29 ( 19.3 %) 8 ( 5.3 %) 79.3 ( ) 75.0 ( ) Århus Sygehus 22 ( 26.5 %) 4 ( 5.5 %) 59.1 ( ) ( ) Århus Universitetshospital, Skejby 7 ( 33.3 %) 3 ( 13.0 %) 57.1 ( ) ( ) Syddanmark Fredericia Sygehus 14 ( 21.5 %) 0 ( 0.0 %) 78.6 ( ). ( ) OUH Odense Universitetshospital 63 ( 33.2 %) 63 ( 28.1 %) 74.6 ( ) 76.2 ( ) OUH Svendborg Sygehus 45 ( 30.4 %) 51 ( 33.8 %) 60.0 ( ) 62.7 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Brørup 8 ( 16.0 %) 3 ( 8.3 %) 87.5 ( ) 33.3 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 48 ( 21.5 %) 14 ( 6.4 %) 60.4 ( ) 64.3 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted 21 ( 28.0 %) 10 ( 20.4 %) 81.0 ( ) 80.0 ( ) Vejle Sygehus 32 ( 31.7 %) 0 ( 0.0 %) 68.8 ( ). ( ) Hovedstaden 47 ( 2.9 %) 28 ( 1.8 %) 85.1 ( ) 71.4 ( ) Nordjylland 156 ( 24.3 %) 152 ( 22.9 %) 79.5 ( ) 72.4 ( ) Midtjylland 167 ( 12.4 %) 44 ( 3.6 %) 75.4 ( ) 72.7 ( ) Syddanmark 232 ( 21.1 %) 141 ( 12.9 %) 69.4 ( ) 69.5 ( ) Landsresultat 602 ( 10.5 %) 367 ( 6.6 %) 74.9 ( ) 70.8 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 19

20 2. Brud på lår (ICD-10 kode: S72) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Hovedstaden Amager Hospital ( 40.9 %) 30 ( 17.4 %) Bispebjerg Hospital ( 50.9 %) 328 ( 49.0 %) Bornholms Hospital ( 39.6 %) 36 ( 37.9 %) Frederiksberg Hospital ( 18.2 %) 0 ( 0.0 %) Gentofte Hospital ( 47.8 %) 61 ( 45.9 %) Glostrup Hospital ( 47.1 %) 107 ( 39.8 %) Herlev Hospital ( 38.9 %) 292 ( 50.0 %) Hospitalerne i Nordsjælland ( 47.2 %) 263 ( 41.2 %) Hvidovre Hospital ( 69.2 %) 251 ( 64.5 %) Rigshospitalet ( 35.2 %) 20 ( 28.2 %) Sjælland Sygehus Nord, Holbæk ( 48.0 %) 147 ( 45.4 %) Sygehus Nord, Køge ( 44.1 %) 143 ( 34.5 %) Sygehus Nord, Roskilde ( 14.3 %) 1 ( 8.3 %) Sygehus Syd, Nykøbing F ( 46.2 %) 116 ( 41.9 %) Sygehus Syd, Næstved ( 39.5 %) 111 ( 41.3 %) Sygehus Syd, Slagelse ( 35.0 %) 111 ( 36.3 %) Andre ( 9.1 %) 1 ( 12.5 %) Nordjylland Aalborg Sygehus ( 35.7 %) 2 ( 18.2 %) Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg ( 45.4 %) 236 ( 48.2 %) Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø ( 62.9 %) 78 ( 67.2 %) Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring ( 50.1 %) 172 ( 50.1 %) Sygehus Himmerland ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) Sygehus Thy - Mors ( 47.7 %) 75 ( 44.4 %) Andre ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) 0... Midtjylland Regionshospitalet Herning ( 40.9 %) 76 ( 25.9 %) Regionshospitalet Holstebro ( 36.3 %) 98 ( 39.5 %) Regionshospitalet Horsens ( 33.3 %) 83 ( 32.5 %) Regionshospitalet Randers ( 44.2 %) 190 ( 49.5 %) Regionshospitalet Ringkøbing ( 18.2 %) 0 ( 0.0 %) Regionshospitalet Silkeborg ( 38.5 %) 67 ( 40.9 %) Regionshospitalet Viborg ( 56.7 %) 144 ( 48.8 %) Samsø Sygehus, Samsø ( 33.3 %) 3 ( 21.4 %) Århus Amtssygehus ( 66.7 %) 2 ( 25.0 %) Århus Sygehus ( 39.8 %) 270 ( 50.8 %) Andre ( 28.6 %) 0 ( 0.0 %) Syddanmark Give Sygehus ( 42.9 %) 3 ( 33.3 %) Kolding Sygehus ( 45.8 %) 80 ( 38.1 %) OUH Odense Universitetshospital ( 27.4 %) 238 ( 33.2 %) OUH Svendborg Sygehus ( 35.5 %) 88 ( 25.4 %)

21 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 48.5 %) 200 ( 45.6 %) Sydvestjysk Sygehus, Grindsted ( 38.5 %) 1 ( 20.0 %) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 36.1 %) 216 ( 42.9 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 30.0 %) 2 ( 25.0 %) Vejle Sygehus ( 33.2 %) 95 ( 33.2 %) Andre ( 0.0 %) 1 ( 25.0 %) Private Hospitaler Andre ( 0.0 %) 1 ( 11.1 %) Hovedstaden ( 48.6 %) 1388 ( 45.9 %) Sjælland ( 42.2 %) 630 ( 39.1 %) Nordjylland ( 48.7 %) 563 ( 49.5 %) Midtjylland ( 41.9 %) 933 ( 42.4 %) Syddanmark ( 35.7 %) 924 ( 36.6 %) Private Hospitaler ( 0.0 %) 1 ( 11.1 %) Landsresultat ( 43.2 %) 4439 ( 42.3 %)

22 Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb > 6.5 mmol/l (minmax) Hovedstaden Bornholms Hospital 38 ( 90.5 %) 30 ( 83.3 %) 76.3 ( ) 43.3 ( ) Rigshospitalet 18 ( 72.0 %) 15 ( 75.0 %) 33.3 ( ) 60.0 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg 167 ( 66.0 %) 179 ( 75.8 %) 68.3 ( ) 66.5 ( ) Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø 70 ( 79.5 %) 52 ( 66.7 %) 75.7 ( ) 80.8 ( ) Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring 147 ( 76.2 %) 135 ( 78.5 %) 80.3 ( ) 75.6 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Horsens 50 ( 60.2 %) 0 ( 0.0 %) 52.0 ( ). ( ) Regionshospitalet Randers 103 ( 59.9 %) 43 ( 22.6 %) 65.0 ( ) 72.1 ( ) Regionshospitalet Silkeborg 57 ( 77.0 %) 12 ( 17.9 %) 66.7 ( ) 66.7 ( ) Århus Sygehus 68 ( 32.5 %) 22 ( 8.1 %) 76.5 ( ) 72.7 ( ) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital 174 ( 78.7 %) 185 ( 77.7 %) 51.7 ( ) 55.7 ( ) OUH Svendborg Sygehus 93 ( 72.7 %) 28 ( 31.8 %) 40.9 ( ) 35.7 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 142 ( 68.6 %) 73 ( 36.5 %) 65.5 ( ) 67.1 ( ) Vejle Sygehus 50 ( 49.5 %) 0 ( 0.0 %) 62.0 ( ). ( ) Hovedstaden 57 ( 3.6 %) 46 ( 3.3 %) 63.2 ( ) 50.0 ( ) Nordjylland 385 ( 63.0 %) 367 ( 65.2 %) 74.3 ( ) 71.7 ( ) Midtjylland 285 ( 30.4 %) 78 ( 8.4 %) 66.0 ( ) 70.5 ( ) Syddanmark 473 ( 49.7 %) 286 ( 31.0 %) 55.6 ( ) 56.6 ( ) Landsresultat 1200 ( 24.8 %) 777 ( 17.5 %) 64.4 ( ) 64.7 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 22

23 3. Myeloid leukæmi (ICD-10 kode: C92) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Hovedstaden Herlev Hospital ( 62.1 %) 191 ( 61.4 %) Hospitalerne i Nordsjælland ( 61.5 %) 1 (100.0 %) Rigshospitalet ( 53.9 %) 227 ( 57.0 %) Andre ( 60.0 %) 2 ( 66.7 %) Sjælland Sygehus Nord, Roskilde ( 81.1 %) 9 ( 69.2 %) Sygehus Syd, Næstved ( 37.8 %) 8 ( 44.4 %) Andre ( 70.0 %) 7 (100.0 %) Nordjylland Aalborg Sygehus ( 71.3 %) 73 ( 68.2 %) Andre ( 50.0 %) 1 ( 33.3 %) Midtjylland Regionshospitalet Holstebro ( 45.5 %) 2 ( 28.6 %) Regionshospitalet Randers ( 80.0 %) 9 ( 90.0 %) Regionshospitalet Viborg ( 45.0 %) 1 ( 50.0 %) Århus Amtssygehus ( 52.7 %) 238 ( 60.1 %) Århus Universitetshospital, Skejby ( 35.3 %) 13 ( 31.0 %) Andre ( 42.9 %) 0 ( 0.0 %) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital ( 54.1 %) 274 ( 55.8 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 75.7 %) 42 ( 66.7 %) Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 81.8 %) 8 ( 66.7 %) Vejle Sygehus ( 69.8 %) 33 ( 75.0 %) Andre 3. 3 (100.0 %). (. %) Hovedstaden ( 57.3 %) 421 ( 59.0 %) Sjælland ( 60.7 %) 24 ( 63.2 %) Nordjylland ( 70.7 %) 74 ( 67.3 %) Midtjylland ( 50.2 %) 263 ( 56.9 %) Syddanmark ( 59.7 %) 357 ( 58.5 %) Landsresultat ( 57.4 %) 1139 ( 58.9 %)

24 Region Sygehus Indlæggelser med af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb > 6.5 mmol/l (minmax) Hovedstaden Rigshospitalet 121 ( 46.4 %) 111 ( 48.9 %) 23.1 ( ) 37.8 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 44 ( 47.8 %) 41 ( 56.2 %) 59.1 ( ) 63.4 ( ) Midtjylland Århus Amtssygehus 58 ( 32.6 %) 21 ( 8.8 %) 69.0 ( ) 81.0 ( ) Århus Universitetshospital, Skejby 12 ( 66.7 %) 4 ( 30.8 %) 33.3 ( ) 75.0 ( ) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital 123 ( 59.7 %) 145 ( 52.9 %) 73.2 ( ) 79.3 ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 5 ( 9.4 %) 7 ( 16.7 %) 80.0 ( ) 85.7 ( ) Vejle Sygehus 13 ( 29.5 %) 2 ( 6.1 %) 61.5 ( ) 0.0 ( ) Hovedstaden 127 ( 26.6 %) 111 ( 26.4 %) 25.2 ( ) 37.8 ( ) Nordjylland 45 ( 47.9 %) 42 ( 56.8 %) 60.0 ( ) 64.3 ( ) Midtjylland 71 ( 32.7 %) 28 ( 10.6 %) 63.4 ( ) 78.6 ( ) Syddanmark 143 ( 45.4 %) 154 ( 43.1 %) 72.0 ( ) 78.6 ( ) Landsresultat 388 ( 33.6 %) 335 ( 29.4 %) 53.6 ( ) 63.3 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 24

25 4. Sår på tolvfingertarm (ICD-10 kode: K26) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med af Hovedstaden Amager Hospital ( 56.3 %) 2 ( 8.3 %) Bispebjerg Hospital ( 65.7 %) 70 ( 66.0 %) Bornholms Hospital ( 69.2 %) 12 ( 66.7 %) Frederiksberg Hospital ( 70.0 %) 7 ( 58.3 %) Gentofte Hospital ( 60.9 %) 14 ( 56.0 %) Glostrup Hospital ( 57.9 %) 16 ( 53.3 %) Herlev Hospital ( 76.9 %) 62 ( 68.9 %) Hospitalerne i Nordsjælland ( 59.3 %) 89 ( 57.8 %) Hvidovre Hospital ( 48.0 %) 25 ( 71.4 %) Rigshospitalet ( 66.7 %) 9 ( 90.0 %) Sjælland Sygehus Nord, Holbæk ( 60.0 %) 14 ( 58.3 %) Sygehus Nord, Kalundborg ( 50.0 %) 3 ( 60.0 %) Sygehus Nord, Køge ( 55.4 %) 35 ( 67.3 %) Sygehus Nord, Roskilde ( 57.7 %) 8 ( 57.1 %) Sygehus Syd, Nakskov ( 75.0 %) 3 ( 42.9 %) Sygehus Syd, Nykøbing F ( 58.5 %) 30 ( 69.8 %) Sygehus Syd, Næstved ( 75.0 %) 30 ( 61.2 %) Sygehus Syd, Slagelse ( 62.8 %) 57 ( 67.9 %) Andre ( 0.0 %) 0 ( 0.0 %) Nordjylland Aalborg Sygehus ( 67.0 %) 82 ( 67.8 %) Sygehus Himmerland ( 55.6 %) 3 ( 37.5 %) Sygehus Thy - Mors ( 76.9 %) 15 ( 65.2 %) Sygehus Vendsyssel, Hjørring ( 71.8 %) 44 ( 59.5 %) Andre 3. 2 ( 66.7 %). (. %) 4... Midtjylland Regionshospitalet Herning ( 50.0 %) 37 ( 50.0 %) Regionshospitalet Holstebro ( 65.1 %) 2 ( 40.0 %) Regionshospitalet Horsens ( 70.9 %) 29 ( 63.0 %) Regionshospitalet Randers ( 55.9 %) 43 ( 62.3 %) Regionshospitalet Silkeborg ( 50.0 %) 21 ( 61.8 %) Regionshospitalet Viborg ( 71.7 %) 38 ( 61.3 %) Århus Amtssygehus ( 54.5 %) 11 ( 73.3 %) Århus Sygehus ( 60.2 %) 68 ( 63.6 %) Andre ( 60.0 %) 3 ( 60.0 %) Syddanmark Kolding Sygehus ( 69.8 %) 34 ( 53.1 %) OUH Odense Universitetshospital ( 73.8 %) 106 ( 70.2 %) OUH Svendborg Sygehus ( 68.2 %) 60 ( 69.8 %) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 69.6 %) 63 ( 69.2 %) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 61.6 %) 47 ( 64.4 %) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 75.0 %) 7 ( 87.5 %)