Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #3 MARTS 2014

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #3 MARTS 2014 Mutationer kan være en værdifuld satsning / Samarbejder med eliteuniversiteter baner vejen for pels / Kopenhagen Furs regnskab 2012/2013 / En pil opad på skindudstillingen Tilbage på topkvalitet to år efter sanering

2 Leverandør af fremtidsløsninger til pelsdyravlere over hele verden Vil du øge din indtjening? Kom ind og se, hvordan vi kan hjælpe dig! Nye funktioner på SA100XT og SA200 XT NY 2014-model: - Ingen indstilling af ruller - Opstart af fedtskrab tidligere på skindet - Unik patenteret rullehastighed - Individuelt skrab af skadede skind NYHED Vi har udviklet en HELT NY måde at tane på - som strækker dine skind i min. 24 timer efter selve taning! Det giver længere skind og en forbedret kvalitet! Vi glæder os til at vise dig hvordan! Vi har konstant fokus på udvikling - og på hvordan vi dermed kan bidrage til vore kunders øgede vækst og indtjening. Det er vores fornemste opgave. Poul Agerbo, grundlægger GRØNLANDSVEJ 5 DK-7480 VILDBJERG TLF INFO@PAMUTEC.COM 2 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

3 INDHOLD MARTS 2014 z LEDER: En hilsen fra Shanghai 5 z Kopenhagen Fur indleder partnerskab med koreansk eliteuniversitet 6 z universitetssamarbejde er vejen til vækst 8 z Sanerede farme har bedre bundlinje 11 z Tilbage på topkvalitet efter plasmacytose 12 z "Flere kvinder, end det ser ud til" 18 z MCH omdannes til kvalitetens højborg 20 z Imponerende show i vente 21 z Skal dit pelseri godkendes? 22 z Deltagere søges til nyt kvalitetsprojekt 23 z Satsning på mutationer kan være en økonomisk gevinst 24 z NY PLASMACYTOSETEST STATUS 27 z Kopenhagen Fur Invest er lave omkostninger 29 z Konsulenter og forskere fraråder tilsætning af mirakelmidler til minkfoder 33 z Læserbrev: Topstyret information 35 z DELEGEREDE TIL DANSK PELSDYRAVLERFORENINGS GENERALFORSAMLING 39 z aktuelt 44 Forsidefoto Søren Sodemann på sin farm Caster Mink i Grenaa, hvor han avler mink af bedste kvalitet. For to år siden blev farmen ramt af plasmacytose og måtte saneres. Foto: Heidi Cecilie Lorvik. Nr. 3. marts

4 El Mover: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Kan køres fra begge ender Hvalpekasser: fås til både El Moveren og Kombi Vognen Excl. hylde Fodernæb: Ø38, Ø43 Halmbånd: Fås i 12, 14 og 16 cm. Ruller af 50 eller 125 meter Foderskrabere: Til fordeling. 2 modeller (Smal / Bred) Rustfri udførsel Foderspartel: Til nedtryk af foder. Foderet trykkes ikke helt igennem Silo skraber: Længde: 220 cm. eller 320 cm. Foderhåndtag: Ergonomisk foderhåndtag, der minimerer belastning i arm og skulder ved fodring Siloer: Fodersiloer fra 2500 Liter til 2x5000 Liter. Ekstraudstyr: Sprinkleranlæg Varme i bundlåge Automatik i bundlåge Besøg os på Landsskind og se produktnyheder som: Opruller til Halmbånd Fangarme Lynskod Blæser til kroppe Kombi Vogn: Til flytning af dyr og hvalpe ved brug af rør / flyttefælder eller hvalpekasser NYHEDER 2014 Gødningsspade: Til udmugning i buret Rustfri stål GasUnit: Nem og enkel måde at, aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes. Fødeindsats / Vinterly: Mange størrelser: U plader, Plader med hjørnehak. m.v. Multipumpen: Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet SPECIALPRIS INCL MONTAGE OG BESLAG HELE 2014 RING OG HØR NÆRMERE Balje / Spandvogn: Til fordeling af foder Flyttefælde: Jordfælde: STÆRK kvalitet med unikt lukkesystem. 4 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

5 En hilsen fra Shanghai leder AF Torben Nielsen, Det var uhyre vigtigt, ikke bare for de danske pelsdyravlere, men for hele branchen, at vi fik etableret en markedspris ved februar-auktionen i god tid, inden de store internationale messer løb af stablen. Vi tilbød kunderne ekstraordinære lange kredittider, fordi det sløje pelssalg i den forgangne sæson kombineret med prisfaldet på rå skind har spændt likviditetsbehovet til bristepunktet i branchen. Vi brugte mange ressourcer på at overbevise vore kunder om, at vi ville møde markedet, uagtet hvor lav prisen måtte blive. Dermed tvang vi dem næsten til at komme til Glostrup, fordi gode køb her ville give mulighed for at tilbyde pelsvarer af høj kvalitet til lave priser på de efterfølgende messer. Auktionen blev en succes. Vi solgte det hele til priser, som blev noget højere, end vi havde forventet. Kunderne var mere end tilfredse. Vi fik etableret en troværdig markedspris, og dermed var grundlaget lagt for, at markedet kunne komme ud af dødvandet, og kunderne kunne arbejde sig ud af de tab, som de måtte have lidt på usolgte varer fra Hvordan vil det så gå fremover? I skrivende stund sidder jeg i Shanghai efter at have besøgt de store pelscentre i Kina. Første besøg var Tong er Pu. Tong er Pu var oprindeligt en lille landsby kendt for at producere læderjakker. I dag er byen totalt domineret af pelsbranchen. For tre år siden indviede Haining læder- og pelsmarked et nyt pelscenter på 450 butiksenheder. I fjor blev fase to indviet med yderligere 500 butikker. Det er ufatteligt, men ikke desto mindre vil Haining til efteråret åbne fase tre, som rummer 700 butikker. Samtidigt fik Haining læder- og pelsmarked konkurrence fra et nyt center, nemlig Time Square, der har godt 300 butikker. Der er vel omkring pelsbutikker i alt i byen. Det er uden sidestykke Kinas vigtigste pelsby; vores største kunde. Hvis man tegner en cirkel med en radius på 300 km rundt om Tong er Pu, får man et kundeunderlag på 150 mio. mennesker, og med de kunder, der kommer tilrejsende endnu længere fra, er kundeunderlaget enormt. Generelt sagt kunne branchen melde, at omsætningen faldt med ca. 30 procent i 2013, primært som følge af den lune vinter, sekundært fordi der er lidt usikkerhed hos forbrugerne omkring fremtiden. Mange har fået alvorlige økonomiske klø på grund af prisfaldet og dermed lidt store tab på usolgte varer. Omvendt har tabene ikke været større, end de kan overkommes. Alle var særdeles glade for februar-auktionen og det nye prisniveau og mente sammenstemmende, at det ville stimulere salget og mindske produktionen af skind i Kina. Så alt i alt var vore kunder temmelig fortrøstningsfulde for fremtiden. Betyder det så, at vi kan være sikre på, at det aktuelle prisniveau holder? Desværre nej, fordi der forsat er en masse usikre faktorer. Hvor stor bliver produktionen af skind i år? Vil der ske en massiv nedpelsning? Hvordan bliver vejret? Hvordan udvikler økonomien sig i Kina? Bliver det vanskeligere at importere skind set i lyset af smuglerskandalen? Derfor er der kun én ting at gøre; nemlig at de danske avlere og deres virksomheder arbejder målrettet på at blive endnu mere konkurrencedygtige. De danske skind opnår en betydelig merpris, og de nye markedsvilkår vil utvivlsomt betyde, at efterspørgslen på kvalitetskind vil stige på bekostning af efterspørgslen efter skind af mindre god kvalitet. De, der er mest effektive, og de, der producerer de bedste skind, vil være dem, der kommer bedst igennem krisen. Vi er pt. i forhandling med myndighederne i Tong er Pu og i regionen om at drive et toldfrit lager og et produktions/ designcenter. Lageret skal klares i samarbejde med Damco, dvs. Mærsk, og de lokale myndigheder betaler os for at være med i produktionsskolen. Hvorfor os? Fordi Kopenhagen Fur anses som en troværdig og stærk samarbejdspartner. Vi er de største, vi er transparente, og vi gør det, vi siger. På de to dage den ansvarlige for vore aktiviteter i Kina, Chris, og jeg var i Tong er Pu, mødte vi et hav af politikere og embedsmænd, der er mere end opsatte på at få søsat projektet. Importen skal lovliggøres, og det skal ske ved vor hjælp. Midlet er at gøre det nemt at importere skind fra Kopenhagen Fur og tilsvarende vanskeligt, hvis skindene kommer fra andre kilder end et offentligt auktionshus. Vore kunder er tilsvarende meget begejstrede for projektet. Vi kan desværre ikke sige meget om fremtiden, men vi ved, at vi som erhverv og som virksomhed vil komme styrket ud af krisen og sandsynligvis uden de værste skrammer. Det gør vi, fordi vi har et stærkt fællesskab, og det er netop det tætte samarbejde mellem avlerne og deres fælles virksomheder, der er vor grundliggende styrke. Det misunder alle andre de danske avlere. Nr. 3. marts

6 Sydkorea i tal Indbyggertal: 50 millioner Hovedstad: Seoul, 11 millioner BNP pr. indbygger: kr. (Danmark kroner) Det sydkoreanske marked er spændende, og det kan potentielt blive meget vigtigt for os. Vores høje kvalitet er præcis, hvad de sydkoreanske forbrugere efterspørger Torben nielsen, adm. direktør kopenhagen fur Kopenhagen Fur indleder partnerskab med koreansk eliteuniversitet Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen deltog under indvielsen af partnerskabet med det prestigefulde universitet Seoul National University. Samarbejde Af Søren Bjerremand Rosenmaj sbr@kopenhagenfur.com Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt indledte den 3. marts det største danske eksportfremstød i Sydøstasien nogensinde. Grundet urolighederne i Ukraine var hun dog forhindret i at deltage under indvielsen af Kopenhagen Furs partnerskab med Seoul National University. I stedet deltog handels- og udviklingsminister Morgens Jensen, der sammen med adm. direktør hos Kopenhagen Fur Torben Nielsen stod for indvielsen af samarbejdet. Et samarbejde, der blot er det seneste af en lang række partnerskaber med eliteuniversiteter i Europa og Asien. Partnerskab skal give ny energi To år er der gået, siden Kopenhagen Fur besluttede, at der skulle gøres noget for at sparke ny energi ind i en meget traditionsbunden tankegang om pels i Korea. Arbejdet med at oprette partnerskaber med universiteter er derfor en oplagt mulighed for at puste liv i et i forvejen stort marked, men med et potentiale til endnu mere. Modebranchen er nemlig enorm i Korea, og med nyuddannede studerende med en bredere viden om pels er banen kridtet op til øget vækst i en hastigt voksende økonomi. - Korea har et kæmpe potentiale for pels. Og der er plads til at tænke pels ind på nye måder, hvis der kommer en ny generation af unge designere med nye ideer til, hvordan man kan udnytte pels. Her kan Kopenhagen Fur virkelig gøre en forskel. Pelsbranchen er stor i Korea, men modebranchen er kæm- 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Fra venstre adm. direktør, Kopenhagen Fur, Torben Nielsen, handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Associate Dean, Seoul National University, Dr. Jisoo Ha. pestor. Der er derfor et potentiale til et endnu større marked for os, fortæller Torben Nielsen. Koreanere er vilde med pels Sydkorea er en hastigt voksende økonomi, som har appetit på luksusvarer. Forbrugerne er villige til at betale for den bedste kvalitet for at opnå social status. Klimaet i Sydkorea er meget koldt, og der er dermed en tradition for at benytte pels, hvor vintrene i hovedstaden Seoul sjældent kommer over frysepunktet. Torben Nielsen fortæller, at Kopenhagen Furs produkter er præcis, hvad koreanerne efterspørger, og at han ser landet som et vigtigt marked fremover. - Det sydkoreanske marked er spændende, og det kan potentielt blive meget vigtigt for os. Vores høje kvalitet er præcis, hvad de sydkoreanske forbrugere efterspørger, fortæller han. Fakta om Seoul National University Grundlagt i 1946 som det første nationale universitet i Korea fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere bachelorstuderende og kandidatstuderende. Der er 16 forskellige fakulteter på bachelor, som er med 84 forskellige uddannelser. Nr. 3. marts

8 universitetssamarbejde er vejen til vækst I en pelsverden, der på mange måder er traditionspræget, er universitetssamarbejde vejen til vækst. Det er den mest effektive måde at sikre, at pels fortsat udvider sin plads i modeindustrien. Samarbejde Af Søren Bjerremand Rosenmaj sbr@kopenhagenfur.com Kopenhagen Fur har over de seneste år etableret otte samarbejder med en række af verdens mest anerkendte designskoler, og flere er på vej. Det første partnerskab blev skabt tilbage i 2007, hvor Kopenhagen Fur styrkede sin tilstedeværelse på det kinesiske marked ved at indgå et tæt samarbejde med kunstog designfakultetet på Tsinghua University i Beijing. Sidste år blev samarbejdet med det japanske universitet Mode Gauken indledt, og senest er både partnerskaber med universiteter i Kasakhstan og Sydkorea kommet i stand. Når samarbejdsuniversiteter udvælges, er der kun én strategi: Kun de allerbedste universiteter kommer i betragtning. På den måde sikrer man, at de færdiguddannede elever også ender på de rigtige pladser i designvirksomhederne. Stor efterspørgsel på pelsekspertise Da der ikke findes nogen deciderede pelsdesigneruddannelser i verden, betyder det, at branchen til tider er meget traditionsbundet, da de færdiguddannede designere ikke har haft mulighed for at stifte bekendtskab med at arbejde med pels under deres uddannelse. Målet er derfor, at designerne efter endt uddannelse har et forhold til pelsbranchen, som de kan tage med sig ud i modevirksomhederne. Det mener Kenneth Loberg, Marketing- and Business Development Director hos Kopenhagen Fur. - Det er et stort problem, at der i mange modevirksomheder er meget sparsom viden om, hvordan man arbejder med pels. Når de nyuddannede kommer ud i modevirksomhederne, ved de ikke, hvordan de griber det an. Nu kan vi starte et skridt længere tilbage, så de allerede har flirtet med materialet under deres uddannelse. Vores samarbejde med universiteterne gør, at de studerende, når de begynder deres karriere, har et bedre grundlag for at inkludere pels i deres kollektioner, fortæller Kenneth Loberg Der er en stor efterspørgsel på pelsspecialister i modebranchen. Men der er et undertal af designere, som er skolet 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Redekasser, tråd, bure osv. Redekasser Tråd til reparation HG Chipboard med 18 mm speciel spånplade Leveres i Hele ruller Standardblokke Specialmål efter ønske HG Limtræ/Birk med 11-lags birkefinér i hulbrættet HG Birk/Birk i 11-lags birkefinér i hulbrættet Du vælger kvaliteten: ZincAlu10 Rustfri Plast-coated Bure Forelco vandssystemer Klarer problemet, hvis du er træt af store el-regninger eller vand, der fryser Færdige blokke leveres som al tråd fra HG i de velkendte Betafence-kvaliteter. Du finder det hele hos HG Ring og få et godt tilbud på redekasser, reparationstråd og færdige bure. Vi hjælper også gerne hele vejen igennem, hvis du skal etablere nyt vandsystem til minkene eller have det gamle renoveret. Bare tag fat i din sædvanlige HG kontakt. Vi er klar, når du kalder! Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Jesper Ørskov Pedersen Jens Jørgen Madsen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice Nr. 3. marts

10 Herning - Teko London - Royal College of Art Designskolen Kolding Paris - Atelier Chardon Savard Kazakhstan National Academy of Arts Beijing - Tsinghua Korea - Seoul National University Tokyo - Mode Gauken i pels, i forhold til hvad branchen efterspørger, og hvad potentialet er. Kenneth Loberg mener derfor, at Kopenhagen Studio har en unik position til at hjælpe efterspørgslen på pels på vej. - Branchen har brug for designere, der kan udvikle og revolutionere den løbende. Moden står aldrig stille, og Kopenhagen Studio har med verdens bedste bundtmagere derfor en unik position til at lære universiteterne de nyeste pelsteknikker, som de så efterfølgende kan tage med sig ud i modevirksomhederne. Det vil være med til at øge efterspørgslen på vores skind, fortæller han. Målet er en designlinje Når et samarbejde bliver indledt, forpligter universiteterne sig til, at det på sigt er med henblik på at starte en pelslinje. På den måde vil der i fremtiden være grundlag for, at der er designere i modeverdenen, der er specialiseret i at arbejde med pels. - Med vores partnerskaber er målet ikke at lave specialister, men blot at designerne skal have pels med i deres overvejelser, når de kommer ud i modevirksomhederne. På sigt er målet med vores partnerskaber, at der skal oprettes designlinjer på universiteterne, så vi sikrer, at ekspertisen også ligger hos designerne og ikke kun hos bundtmagerne, fortæller Thomas Andersen, workshop manager hos Kopenhagen Studio. Sådan udvælges universiteterne For at et universitet har interesse, er det essentielt, at det er placeret i et marked, der har interesse for Kopenhagen Fur. Det indebærer, at der skal være en afsætning af en vis størrelse til landet, eller at der er mulighed for en kraftig vækst. En anden vigtig faktor er, at universitetet uddanner elever, der i høj grad er med til at præge modebilledet. Når disse kriterier er opfyldt, begynder et stort screeningsarbejde hos Kenneth Loberg og hans stab. De lokale designkonkurrencer bliver endevendt for at se, hvilke skoler der udmærker sig. Derudover tjekker vi, hvor eleverne ender, når de er færdige med uddannelsen, så vi sikrer, at de senere får de rigtige placeringer i modevirksomhederne. Når der kun er nogle få universiteter tilbage i betragtning, får KiCK ansvaret for udvælgelsen af den endelige samarbejdspartner. Her besøger de universiteterne for at sikre, at kemien er rigtig, og de undersøger, hvem der strategisk passer bedst ind i forhold til det, Kopenhagen Fur gerne vil opnå med partnerskabet. Michael Stadi, afdelingschef for KiCK, og Thomas Andersen, Workshop Manager for Kopenhagen Studio, træffer herefter en beslutning om, hvorvidt de skal indgå et partnerskab. Stort indledende arbejde Inden et designsamarbejde bliver indledt, inviteres de relevante undervisere på universitetet på besøg i Kopenhagen Studio. Her bliver de undervist af en række af verdens bedste bundtmagere i, hvordan man arbejder med pels. Der er indledningsvis et stort arbejde, da meget få har en relevant baggrund for at undervise i professionelt arbejde med pels. Efterfølgende besøger Kopenhagen Studios buntmagere derfor universiteterne og er med i den indledende fase, hvor de underviser eleverne. Et kursus består af elever og er typisk af 2-3 ugers varighed. Antallet er lavet ud fra et eliteperspektiv, hvor kun de dygtigste får muligheden for at deltage i kurset. Efter den første uge overtager de lokale undervisere ansvaret for undervisningen og færdiggørelsen af elevernes projekter. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Sanerede farme har bedre bundlinje 36 kr. mere pr. skind. Så meget tjente sanerede farme mere pr. skind end ikke-sanerede farme. Det viser en gennemgang af regnskaberne fra 32 nordjyske farme, hvoraf 11 var saneringsfarme. Plasmacytose Af Søren Jespersen - Tallene er meget overraskende. Man ville forvente, at saneringsfarme ville præstere dårligere økonomisk, men tallene viser klart, at sådan er det ikke, siger Hans Henrik Møller, økonomikonsulent hos Kopenhagen Rådgivning. begivenhed som reagenter, kan medføre den øgede opmærksomhed på bundlinjen, siger Hans Henrik Møller. Glædelig overraskelse Forskellen i faste omkostninger pr. produceret skind er på hele 28 kr. mellem de sanerede farme og de ikke-sanerede farme. Lars Eilertsen, medlem af Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse, er glædeligt overrasket over tallene. - De viser jo meget klart, at det ikke er ensbetydende med økonomisk ruin at sanere. Det vil selvfølgelig altid være en ulykkelig situation, men det er ikke verdens undergang. Tværtimod tyder det på, at der kommer en opmærksomhed på driften, som alle i erhvervet kan lære noget af, mener han. Regnskaberne er fra 2012 og altså de nyeste tilgængelige, men analyser af de første 2013-regnskaber viser samme tendens. Gennemgangen viser, at saneringsfarmene får lidt mindre for skindene, men de har til gengæld langt bedre styr på omkostningsniveauet i driften. Mere fokus på drift - På baggrund af opgørelsen kan man konstatere, at der kommer meget mere fokus på driften på saneringsfarme, og derfor præsterer de bedre på bundlinjen. I det øjeblik man får konstateret plasmacytose, skal man tage stilling til hele driften, og man ved, at sanering er forbundet med nogle omkostninger, og i de fleste tilfælde en lavere afregning for ens produktion. Derfor er man tvunget til at trimme omkostningerne, siger Hans Henrik Møller. Det er trimning af de faste omkostninger, der gør den store forskel. Det er her, pengene bliver fundet til at gennemføre en sanering med orden i økonomien. - Det er måske ikke så overraskende. Mink æder samme mængde foder, uanset om den er et saneringsdyr eller ej. Men det er tankevækkende, at en træls antal regnskaber saneret ikke saneret forskel Salg af skind inkl. forskydning Køb mink Andre indtægter Bruttoudbytte i alt Foder Pelsning Diverse inkl. dyrlæge Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Vedligehold og maskinstation Lønomkostninger Ejeraflønning Diverse inkl. forsikring og energi Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivning og leasing Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat Produktionsoplysninger Minktæver Producerede skind pr. tæve 5,09 5,01 0,08 Kr. pr. skind Nr. 3. marts

12 Hjemme i privaten i Glesborg nord for Grenaa viser Søren Sodemann stolt sine jagttrofæer frem. Når han går på jagt, såvel som når han passer sine mink, går han efter guldet. Tilbage på topkvalitet efter plasmacytose Pelsdyravler Søren Sodemann er næsten altid gået hjem fra skindudstillingerne med masser af præmier i bagagen. Han er en mand, som går efter den højeste skindkvalitet på sin farm. For to år siden blev hans farm testet positiv med plasmacytose, og han måtte pelse alle sine dyr ned og sanere farmen. Men allerede her to år efter er han igen med i kampen om de bedste skind på landsudstillingen i Herning. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Efter at dømme ud fra skindudstillingerne, så er jeg kommet hurtigt tilbage, men lad os nu se, når statistikkerne kommer efter den her sæson. Men jeg er meget tilfreds. Der er ingen tvivl om, at det er det rigtige, jeg har gjort. Søren sodemann, pelsdyravler Plasmacytose Af Heidi Cecilie Lorvik På avler Søren Sodemanns farm Castor i Grenaa ligger mange af minkene på ryggen og slikker sol. I nogle af de andre bure er de bedste tæver blevet lukket ind til de flotteste hanner i anledning af parringssæsonen. På væggene inde på Sodemanns kontor hænger den ene skindpræmie efter den anden, som bevidner den høje kvalitet, minkene på hans farm har haft gennem mange år. Men for bare to år siden var det helt andre avlsdyr og typer, man fandt på Søren Sodemanns farm, end dem der nyder solen i dag. Ni pelsdyrfarme på Djursland blev ramt af plasmacytose i efteråret En af dem var Castor Mink. Søren Sodemann var godt forberedt på, at der var en risiko. Han havde modtaget et opkald fra seniorspecialist i Kopenhagen Rådgivning Jørgen Østergaard, om at der var én mink, der var faldet ud af testede salgshanner. Herefter begyndte totaltesten. Da svaret kom 23. december lød det, at ud af testede dyr var 18 positive med plasmacytose. Herfra var der ingen vej tilbage. Ikke i tvivl Søren Sodemann var ikke ét sekund i tvivl om, hvad næste skridt skulle være; at få pelset alle sine dyr og sanere farmen. Beslutningen havde han allerede Nr. 3. marts

14 Få}en}SnaK}med} pelsdyravlernes eget forsikringsselskab }} }Klar}årsreguleringen}med}det}samme }} }Snak}med}vores}sikringsekspert }} }Hør}om}en}pensionsordning,}der}er}særligt}god}til}selvstændige} pelsdyravlere}} Find}Topdanmark}på}Kopenhagen}Furs}stand }02.13}CVR-nr:} TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 truffet for mange år siden. Han har passet mink fra morgen til aften, siden han var 19 år gammel. Han begyndte i Vestjylland, hvor farmen faldt med plasmacytose, efter han havde været der i seks måneder. Dengang valgte man at teste sig ud af det, og det var en opslidende proces, husker Søren Sodemann. - Vi brugte altså seks år på at teste os ud af det. Allerede dengang bestemte jeg mig for, at hvis jeg på et tidspunkt blev ramt af plasmacytose, når jeg selv blev pelsdyravler, så skulle jeg ikke bruge tid på det. Mit liv er simpelthen for kort til at gå og teste og teste og teste. Hjælp fra kollegaerne Derfor reagerede han hurtigt, efter han havde fået beskeden på Castor Mink. Samme aften ringede han til koordinatoren for en såkaldt saneringsordning i Midtjylland angående saneringsdyr. Et par år tidligere var bestyrelsen i Midtjyllands Pelsdyravlerforening kommet med et forslag om saneringsordningen "Hjælp til selvhjælp", hvor alle medlemmer skulle stille fem procent af deres avlsbesætning til rådighed, som plasmacytose-ramte avlere så ville kunne købe til fornuftige penge. - Og det syntes jeg var en fantastisk ordning. Den var enkel, og man kunne påvirke, hvilke avlere man kunne tænke sig at få dyr fra. Så da det blev aktuelt, brugte jeg selvfølgelig den ordning med det samme, siger Søren Sodemann. - Men problemet var, at når vi kun snakker fem procent, så måtte jeg ud til 12 avlere rundt omkring i Midtjylland for at komme op på tæver. Så det skulle først og fremmest på plads, og så herefter var jeg ude at reservere de sidste fravænningstæver fra topavlere i hele landet, som skulle bruges i avlen Mulighed for at prøve noget nyt Før Søren Sodemann sanerede, havde han primært sort, Blue Iris, hvide og Safir. Men da han skulle have nye dyr ind, valgte han at gå en helt anden retning og satse mere på hvid, Palomino, Pearl og så lidt brun. I parringssæsonen bruger Søren Sodemann lige så lang tid på at sætte de rigtige mink sammen som på at parre dem. Nr. 3. marts

16 - Det var selvfølgelig dødærgerligt at blive ramt af plasmacytose, for især den sorte stamme var indkøbt fra USA, hvor jeg havde købt den løbende gennem fire år. Så det var et hårdt slag. Men på den anden side var det også en kæmpe mulighed for at komme i gang med noget andet. Noget var dog ved det gamle. Han endte nemlig med at købe noget af sit eget avlsmateriale hjem igen. - Det var faktisk en fornøjelse lige at kunne genkende nogle af de gamle hanner og få dem hjem igen, efter de har været ude og arbejde et par steder hos kolleger i Midtjylland. Det var lidt specielt. Flere andre af de ni plasmacytose-ramte farme på Djursland gjorde brug af ordningen, og der var ingen diskussion om, hvorvidt der skulle saneres. Det valgte alle avlerne at gøre, og ifølge Søren Sodeman er de tilbage på sporet med god kvalitet. Kronen på værket Kvalitet er et nøgleord i Søren Sodemanns arbejde med minkene. Det er det, der giver ekstra glæde i hverdagen. Han bruger meget tid på at gå alle skind igennem, når de i pelstid kommer ud fra tørring. Hver dag i den sæson tager han 8-10 af de bedste skind fra og putter dem i en kasse, som står til jul. - Når man så har fået nok julemad og nok af svigermor, så kan man bruge et par dage herude mellem jul og nytår og få fundet udstillingsskindene. Det er utroligt berigende at have knowhow om, hvordan det perfekte skind ser ud, og hvordan hele produktionen ser ud; om den er tilfredsstillende. Tilbage i topform To år efter er Søren Sodemann tilbage med mink af topkvalitet. Ifølge ham selv skyldes en stor del af det, ud over at han er gået efter de bedste saneringsdyr, at han har indkøbt rigeligt med hanner. Alt for mange hanner. Men på den måde kunne han sortere dem ordentligt og lade være med at parre videre med noget, han ikke brød sig om. Han er dog beskeden med sin succes med at komme tilbage på sporet efter saneringen, på trods af at hans avlsresultater har fået ham på landsudstillingen her til marts for at konkurrere om den fineste kvalitet. - Efter at dømme ud fra skindudstillingerne, så er jeg kommet hurtigt tilbage, men lad os nu se, når statistikkerne kommer efter den her sæson. Men jeg er meget tilfreds. Der er ingen tvivl om, at det er det rigtige, jeg har gjort. Lokalerne på Søren Sodemanns farm viser tydeligt, at han er en mand, som går op i høj kvalitet. 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 Service 24-timer Mød os på Kopenhagen Fur Skindudstilling 2014 stand M9580 Den driftssikre fodermaskine med mixer Twinca Continental er en økonomisk og driftssikker allround fodermaskine til minkfarme i alle størrelser. Maskinen er smidig og har en meget lille venderadius. TwincaStep er det individuelle fodringssystem Med TwincaStep kan du følge dine dyrs trivsel og velfærd. Bedre trivsel og velfærd = bedre økonomi TwincaStep er udviklet i samarbejde med dyrlæger og minkavlere. Nr. 3. marts

18 Kvinder i pelsdyravl Landbrug er et mandsdomineret erhverv, og pelsavl er ingen undtagelse. Ved Kopenhagen Fur anslås det, at 95 % af pelsdyravlerne er mænd. Vi opsøger nogle af kvinderne, og spørger dem, hvordan er det at være en minoritet i branchen, og beder dem give stafetten videre til den næste kvinde i rækken. "Flere kvinder, end det ser ud til" Minkavler Anette Gade tror ikke, at kvinder er så sjældne i pelsdyrbranchen, som det umiddelbart ser ud til, men at det derimod ofte er familieforetagender, der står registreret i mandens navn. Kvinder kan nemlig arbejde helt på lige fod med mændene, det handler blot om en god faglighed og prioritering, mener hun. Portrætserie - Jeg tror, der er flere kvinder, end det ser ud til, som er beskæftiget med minkavl, men de gemmer sig bag mandens navn, siger Anette. de rent juridisk ikke få en plads, fordi man skal være registreret ejer. Af CECILIE H. NØHR, CHN@KOPENHAGENFUR.COM Vest for Holstebro i Naur bor Anette Gade med sin mand, to børn og en labrador på en gård. Umiddelbart ligner det en helt almindelig landbrugsfamilie, men der er noget, der skiller dem ud fra mængden. Minkfarmen står registreret i Anettes navn, og det gør hende til en del af de fem procent kvindelige minkavlere, som der anslås at være i Kopenhagen Fur. Anette er vokset op med minkavl. Efter at have arbejdet med forskellige andre ting, besluttede hun sig i en alder af 30 år for at vende tilbage til minkene. I 2002 fik hun muligheden for at overtage en del af sin fars bedrift og slog til. - Jeg mødte min mand Martin året efter, og siden har vi drevet det sammen. Jeg tror ofte, at det er omvendt. Manden køber en farm og møder en kvinde, som så bliver en del af det. Men farmen står stadig i hans navn. Så selv hvis kvinderne synes, det er spændende være engageret i de tungere bestyrelsesposter, kan Et spørgsmål om prioritering Selvom Anette rent juridisk har nogle fordele i forhold til sin mand, når det kommer til bestyrelsesposter, er farmen et fællesprojekt, hvor de bruger hinanden som sparringspartnere. - Min mand og jeg arbejder på lige fod og har lagt lige mange timer i produktionen. Martin er mere praktisk med maskiner, hvor jeg synes hele avlsprocessen er mere spændende hvordan man får nogle flotte skind og så videre, forklarer Anette. 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Jeg møder ofte dygtige kvinder i "mandefag". Hvis man virkelig vil det, er det ikke nogen hindring at være kvinde. Anette Gade, minkavler Anette Gade er vokset op med minkavl, men besluttede sig først for selv at blive avler for efterhånden 12 år siden i en alder af 30 år. Den store bedrift kræver tid. Mere tid, end hvis Anette havde valgt et klassisk arbejde. Hun tror, at nogle kvinder vælger anderledes til fordel for drømmen om det perfekte hjem. - Jeg tror i virkeligheden, at kvinder er de værste til at dømme hinanden, når hjemmet ikke er perfekt. Det må man bare leve med, hvis man vil det her og er villig til at gå på kompromis. Vi når for eksempel ikke altid at få ryddet ud efter morgenmaden, men så når vi det nok til frokost. Og rengøring kan man købe sig fra. Jeg laver selvfølgelig også nogle huslige ting, men du kan ikke være perfekt alle steder. Jeg har valgt at prioritere at have en god bedrift med den rigtige typesammensætning. Minkavl kræver tid i forhold til produktionen. Du kan altid blive bedre. I sidste ende er det et spørgsmål om overlevelse i krisetider. Dygtige i "mandefag" Der er ifølge Anette intet, der står i vejen for kvinder i at blive gode minkavlere, hvis blot de har det faglige i orden og brænder for det. - Jeg møder ofte dygtige kvinder i "mandefag". Hvis man virkelig vil det, er det ikke nogen hindring at være kvinde, siger Anette. Navn: Anette Gade Alder: 42 år Arbejde: Minkavler, bestyrelsesmedlem for Fodercentralen for Holstebro og omegn samt dommer ved skindudstillinger. Om avlen: I 2002 overtog Anette en del af sin far Ole Gades produktion med tæver. Hun har drevet den sammen med sin mand Martin van der Spoel siden I 2010 udvidede de produktionen og overtog Anettes fødegård. I dag har de tæver, 4 fastansatte og har plejeaftale på 250 hektar. Nr. 3. marts

20 Stepz Dansestudio underholder igen i år. Denne gang er det et kinesisk inspireret show med dragedansere. MCH omdannes til kvalitetens højborg Der kommer fokus på de danske minkavleres helt store force, nemlig kvalitet, når Skindudstillingen i Herning løber af stablen fra d marts. Skindudstillingen Tobias Ø. Brandt tob@kopenhagenfur.com Spændingen hang tungt i luften, da salget af mink begyndte under Kopenhagen Furs februar-auktion, og forløsningen, eller nærmere lettelsen, var da også stor, da auktionssalen og auktionarius fandt et fælles prisleje at arbejde ud fra. Hvad der sker ved næste auktion, ved ingen som bekendt, men for konstitueret kvalitetschef Kim Erichsen er anbefalingerne for fremtiden imidlertid klare: Fokusér på kvaliteten. Det er nemlig kvaliteten af skindende, som skal bære de danske minkavlere gennem en periode med nedadgående priser, og netop derfor bliver årets skindudstilling sæsonens højdepunkt for Kim Erichsen og mange andre kvalitetsnørder landet over. Smeltedigel af faglighed og nørderi Der er nemlig lagt op til en sand smeltedigel af faglighed og nørderi, når Hal M i MCH Messecenter i slutningen af marts fyldes af minkavlere og udstillere fra hele verden. - Rigtig mange avlere kommer for at møde kollegaer og for at få inputs til det fremadrettede avlsarbejde. Desuden er der muligheden for at se det nyeste inden for maskiner, så det er en perfekt kombination af teknologi og know-how, siger Kim Erichsen. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 Avlsarbejdet er alfa & omega Ifølge Kim Erichsen er de danske minkavlere på rette vej, og deres fokus på avlsarbejdet vil vise sig fornuftigt inden for ganske kort tid. - Avlsarbejdet er alfa og omega i disse tider, hvor vi oplever nedadgående priser. Jeg vil faktisk sige, at jo lavere prisen er, des vigtigere er kvaliteten af dine skind. Derfor er det også vigtigt, at de danske avlere holder fokus på optimering af deres avlsarbejde, og der er intet bedre sted at få inputs end Hal M i Herning, siger Kim Erichsen og tilføjer: - Det er jo desværre ofte sådan, at man svinger sparekniven i nedgangstider, men lige præcis kvalitetsarbejdet må man for guds skyld ikke spare på. Det er en klassisk fejl at stoppe optimeringen på vej ned, men det er i virkeligheden et fortsat fokus på avlsarbejdet, som vil sikre, at de danske minkavlere kommer styrkede ud af den her periode. Pilen peger opad Forud for skindudstillingen i Herning har et hold dommere, sammensat på tværs af landsdelsforeningerne og kombineret med kvalitetseksperter fra Kopenhagen Fur, vurderet og bedømt kvaliteten af de indsendte skind. Der var i år indsendt 757 bundter, hvilket er en stigning på 79 i forhold til sidste års konkurrence. Dommerne var generelt godt tilfredse, og der var derfor en positiv tone at spore blandt dommerne. - Jeg synes, at der er tale om en pil opad i forhold til sidste år. Vi ser en bedre underuld på minkene i år, og der er både gode og fine dækhår. Det er generelt bare nogle fantastiske skind, vi har bedømt her, og en bedre kvalitet end sidste år så folk har noget at glæde sig til, siger Svend Ove Hamburger, som havde taget turen fra Hvide Sande til Glostrup for at være med til at bedømme verdens bedste minkskind. Man kan også regne med at løbe ind i Svenne hvis man lægger vejen forbi Herning. Han vil nemlig ikke gå glip af muligheden for at møde de mange kollegaer og opleve stemningen generelt. - Jeg ser frem til konkurrencen, og jeg ser frem til at komme rundt og se de forskellige typer. Nu har jeg kun bedømt et særligt udsnit, så jeg ser frem til at opleve de resterende. Det er selvfølgelig en tid på året, hvor man snakker med kollegaer, som man ikke ser så tit. Så er der faktisk nok også en enkelt eller to nyheder på maskindelen, som trækker min opmærksomhed, siger Svend Ove smilende. Gæster fra hele verden At verdens bedste minkavlere samles afspejles også i listen af udstillere. Der er nemlig noget for enhver smag blandt de godt 80 udstillere. Der er tale om det sædvanlige mix af farmudstyr, sikring, investeringsmuligheder, foder, og lignende, som alle har medbragt de nyeste produkter inden for deres fag. Om det er listen af udstillere eller de imponerende skind, som lokker, er ikke til at vide, men gæster rundt i verden har allerede meldt deres ankomst. Rusland, Baltikum, Ukraine, Polen, Holland, Island og det sydlige Europa er alle repræsenteret, mens det forlyder, at flere nordamerikanske avlere også sætter kursen mod Herning. Fælles for dem er, at de vil se verdens bedste skind og møde verdens bedste kollegaer. Se mere på skindudstilling Imponerende show i vente Traditionen tro byder skindudstillingen i Herning også på underholdning to gange dagligt. Det bliver i år Stepz Dansestudio, som under kyndig ledelse af koreograf Helen Dolhmann vil fremføre et kinesisk inspireret show med dragedansere i pels. Showets koncept blev allerede afprøvet, da Kopenhagen Fur afholdt åbent hus i Glostrup, og den energiske kombination af moderne musik, dans og kinesiske udklædninger tog publikum med storm. Lørdag inviterer danserne alle børn med på scenen. Program: Torsdag kl og Fredag kl og Lørdag kl og Nr. 3. marts

22 Skal dit pelseri godkendes? Ja, det skal det, hvis du pelser for andre end dig selv. Det indebærer et efterfølgende egenkontrolprogram, og selv om det er nyt for de fleste, er det ganske simpelt. Pelserier Af mette kragh jensen, rådgivende veterinær Kravet om godkendelse af pelserier er angivet i biproduktforordningen. 1 Animalske biprodukter er hele kroppe eller dele af dyr, som ikke er bestemt til konsum; derfor kategoriseres minkkroppe som et biprodukt, og biproduktforordningens bestemmelser gælder herved også pelserier, der forarbejder minkkroppe. For at få godkendt et pelseri skal der udarbejdes en ansøgning, som efterfølgende sendes til Fødevarestyrelsen (FVST). Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af til- og fraførsel af mink/ skind/savsmuld/fedt/kadavere, ind- og udgang for medarbejdere og gæster m.m. Alt i alt er der fokus på aktiviteter, der kan medføre smitte mellem farme, der indleverer mink til pelseriet og risiko for smitte fra pelseriet til andre farme. De risici, der måtte være, skal beskrives i en risikoanalyse for hvert enkelt pelseri. For at lette proceduren er der udarbejdet en skabelon på en sådan ansøgning og risikoanalyse. Den kan anvendes og rettes til, så den passer til det enkelte pelseri. Det er naturligvis også muligt at lave sin egen ansøgning og risikoanalyse. Efter godkendelsen af pelseriet vil der være krav om at udarbejde et egenkontrolprogram. Det vil være nyt for de fleste, men som oftest er det ganske simpelt i hverdagen. De fleste punkter, der vil indgå i pelseriets egenkontrolprogram, er punkter, man er vant til at kigge efter og holde øje med. Egenkontrolprogrammet vil blive gennemgået ved de årlige tilsyn udført af FVST. I 2013 blev der godkendt 13 pelserier. Ved spørgsmål eller ønske om hjælp til ansøgning kan man henvende sig ved Kopenhagen Furs stand på Herningmessen. 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter). 22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

23 Deltagere søges til nyt kvalitetsprojekt Vil du arbejde målrettet med kvaliteten i din minkproduktion? Så er Kvalitetsgruppens nye projekt måske noget for dig. Vi søger avlere til at indgå i en erfagruppe, hvor formålet er at arbejde med kvaliteten i tæt samspil med de andre medlemmer af erfagruppen, Kvalitetsgruppen og Kopenhagen Rådgivning. Målet er i sidste ende at forbedre din bundlinje i kraft af en bedre produktion. Erfagruppen skal afspejle sammensætningen af minkavlere, så der er plads til både toppen og bunden af kvalitetsskalaen. For at deltage skal du være klar til arbejde seriøst i erfagruppen. Du vil gerne udvikle dig sammen med en gruppe af kollegaer, hvor I inspirerer og hjælper hinanden. Arbejdet i erfagruppen vil blive fulgt i Dansk Pelsdyravl, så du skal være indstillet på at deltage i artikler om din farm og din produktion. Erfagruppen får op til otte medlemmer. Hvis du har lyst til at deltage, så skal du sende en ansøgning med en kort beskrivelse af dig selv og din farm. Du skal også begrunde, hvorfor det netop er dig, der skal med i erfagruppen. Send din ansøgning til info@kopenhagenfur.com. Husk at angive dit kontonr. Ansøgningsfristen er 10. april Ansøgningerne vil blive gennemgået af Kvalitetsgruppen, som derefter sammensætter en gruppe, der kan støtte og inspirere hinanden. Projektet startes i august 2014 og ventes at køre i tre år. Kvalitetsgruppen Kopenhagen Rådgivning Nr. 3. marts

24 En Moondust-mink på Carsten Susgaards farm i Sunds. Satsning på mutationer kan være en økonomisk gevinst En sjælden gang kan det ske, at man finder en mink i redekassen, som ser anderledes ud i farven. Det skete for Carsten Susgaard, som avler typen Moondust. Når det sker, kan det være en rigtig god idé at holde fast og avle videre på typen. Det gjorde Henning Sandager. Han overtog kollegaens Cinnamon, der viste sig at være historien om den grimme ælling. avl Af Heidi Cecilie Lorvik hcl@kopenhagenfur.com - Det var ren og skær tilfældighed, at det skete lige her hos mig. Sådan lyder det fra Carsten Susgaard fra Ulfborg om mutationstypen Moondust. Den dukkede op på hans farm for omkring otte år siden i kuldet fra en af hans vildminktæver. Dengang valgte Carsten Susgaard at pelse dem ned. Men da han blev opmærksom på, at der kunne være en gevinst ved at prøve at arbejde med en ny type, valgte han at beholde de efterfølgende Moondust-hvalpe til avlsarbejdet. - Vi har omkring 300 tæver nu og er begyndt at krydse en del. Vi laver så mange som overhovedet muligt. Nu er vi ved at have så mange, at vi kan begynde at sortere dem og ikke køre videre på dem, som vi ikke vil avle videre på. Det har vi ikke kunnet de andre år, siger han. Første gang Moondust-skindene røg under hammeren var til april-auktionen sidste år. Der opnåede typen en gennemsnitspris på 813 kroner for tæverne og kroner for hannerne. Udbuddet var 651 skind, og selv om han var glad for prisen, var det et lidt for lille udbud, mener han. Carsten Susgaard er fast besluttet på at fortsætte avlsarbejdet for at få udbuddet op og gjort skindene mere 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 Nogle af Moondust-typerne har mange mørke dækår, andre få. Carsten Susgaard har efterhånden avlsdyr nok til at vælge fra og gøre typen mere ensartet. Et særligt træk ved Cinnamon er, at den har tofarvede dækhår. ensartet. Lige nu har han 700 skind, som han gemmer til næste år. Idémagere der holder fast Ifølge konsulenten hos Kopenhagen Rådgivning, Bente Krogh Hansen, er det en god beslutning at fortsætte avlsarbejdet, når man støder på en ny type. Man skal nemlig overveje, om den kan være mange penge værd. - Det er vigtigt at være opmærksom på, om man har fat i en speciel type, der kan bruges på sigt; for det kan vise sig at være en økonomisk gevinst på sigt. Men det kræver en stor indsats og systematisk arbejde. De avlere, der har disse specielle typer er idémagere, der holder fast og gerne vil prøve noget nyt, siger hun. Hele paletten Én af dem er Henning Sandager Sørensen fra Ringkøbing. Typen Cinnamon var for år tilbage faldet ud hos hans kollega Niels Henrik Jacobsen. Da kollegaen solgte sin farm, tog Henning Sandager Sørensen typen i pension og begyndte at krydse dem ind på nogle af sine egne dyr. Selv om han begyndte med Brown, da han som 13-årig fik et moms- og kontonummer i konfirmationsgave, har den 46-årige avler i dag stor interesse for forskellige typer. - Jeg har omkring avlstæver i Cinnamon, så den er ved at fylde en del. Ellers har jeg hele paletten rundt. Jeg har Safir, Silverblue, hvide, Pearl, Palomino osv. Så jo, jeg kan godt lide at arbejde med forskellige og anderledes typer. Tudegrim Henning Sandager Sørensen var dog ikke overbevist af Cinnamon i begyndelsen. Tværtimod tvivlede han på, om typen overhovedet havde sin berettigelse. - Jeg syntes egentlig ikke, at den var så køn. Faktisk var min allerførste tanke, at den var tudegrim. Derfor var jeg også lidt tilbageholdende med bare at give los med dem. I dag synes han dog, at den er væsentlig pænere, og den har været populær i auktionssalen. Siden 2010 har der i alt været udbudt Cinnamon-skind, som er gået til en gennemsnitspris på 593 kroner per styk, og de dyreste har han fået over kroner for. - Vi er ni avlere med Cinnamon, og vi prøver at holde den på forholdsvis få hænder. Vi satser nemlig lidt på den her snobberieffekt ved, at det er så sjælden en type, at vi kan få en merpris. Og så synes jeg jo, at det er rigtig interessant at have en type, som ikke alle andre har. Ekstra spænding Henning Sandager Sørensen har stor glæde ved at arbejde med en sjælden type. Det giver ham et ekstra sus i maven, når Cinnamon bliver udbudt på auktionerne, fordi han lægger så meget i arbejdet med typen og selv er med til at præge den. - Det er ikke så tit, man får den chance. Carsten Susgaard kender også til suget i maven, når det bliver afgjort, hvor meget han får for sit arbejde med en mutationstype. - Det er da lidt spændende. Især nu, hvor der begynder at være lidt flere, så vi kan begynde at sortere lidt i dem. Dominerende eller vigende Man skal undersøge, om egenskaberne hos mutationstypen er vigende eller dominerende. Det er lettere at have med de dominerende at gøre. De kræver nemlig kun, at én af forældrene er typen, for at den slår igennem hos halvdelen af hvalpene. Den del er sværere med mutationstyper med vigende gener, hvor begge forældre skal have det muterede gen, før den nye type kan ses hos hvalpene. Nr. 3. marts

26 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

27 NY PLASMACYTOSETEST STATUS Sidste år tog Kopenhagen Diagnostik en ny plasmacytose-test i brug. Der har været en masse konstruktive tilbagemeldinger fra avlere i de dele af landet, som har skullet bruge testen. Både kreative idéer til forbedringer og kritik af prøverørene. forskning Af Leif Bruun, Funktionschef Diagnostik, Forskning og Rådgivning lfb@kopenhagenfur.com Kopenhagen Diagnostik har nu siden efteråret 2013 haft den nye plasmacytosetest (ELISA) i drift. I første omgang har det været alle avlere på Bornholm, Sjælland, Fyn og en enkelt sønderjyde, som har stiftet bekendtskab med den nye testmetode, som jo også omfatter en ny måde at tage prøverne på. De velkendte grå kassetter og glaskapillærrør er erstattet af grønne testkort (billedet) og tilhørende grønne prøverør i plastik. Vi har efterhånden fået mange tilbagemeldinger fra de berørte avlere; en yderst konstruktiv kritik, som vi er virkelig taknemmelige for at modtage. Hertil kommer avleres idéer til kortholdere m.m. Og vi er rigtig glade for de billeder, vi har fået indsendt, som viser diverse kreative løsninger. Rørene skal forbedres Generelt går kritikken på, at kortene fungerer fint, men de grønne rør er bestemt ikke nogen succes endnu. Den primære grund er, at prøverørene ikke er i stand til at åbne sig igen efter at være trykket sammen i kulde og af kolde fingre. Derved mister man den pipetteeffekt, som ellers var tiltænkt prøverøret, der netop er lukket i den ene ende og af samme grund IKKE kan anvendes som kapillærrør ligesom de gamle glasrør med mindre man klipper dem op, som nogle har gjort. Sammen med producenten af rørene er vi nu i gang med at afprøve blødere plastiktyper, som kan afhjælpe problemerne, samtidig med at vi prøver at gøre dem lidt tyndere, som det er foreslået af flere avlere. I mellemtiden har en god nødløsning været at bruge de gamle glaskapillærrør i kombination med de nye testkort. Flere har meldt tilbage at dette fungerer ok. ELISA ser mere Hvad angår plasmacytose-testen i laboratoriet, så har de gennemførte tests givet en masse erfaringer og ikke mindst udfordringer. Udfordringerne er især gået på, at den nye test (ELISA) ser langt mere end den gamle test (CIEP). Det har på prøver fra enkelte farme givet uregelmæssigheder i analysen, som vi ikke har set før. Derfor har vi været, og bliver fortsat, nødt til at ulejlige nogle avlere med omprøver, simpelthen for at sikre korrekt databehandling under indkøringsfasen. Sådanne procedurer er i øvrigt også rutine og helt nødvendige, når der testes på CIEP. Diagnostik arbejder på højtryk for at få reduceret antallet af disse uregelmæssigheder til et minimum, således at så få avlere som muligt bliver ulejliget fremover. Dette SKAL vi have på plads inden resten af landet, efter planen, inkluderes i ELISA testen fra og med efteråret Mød os på messen Her i foråret går vi videre med indfasningen af den nye plasmacytose-test. Det betyder, at et mindre antal farme i Jylland snarligt udvælges til at indgå i den nye testmetode. Der planlægges opfølgnings- og infomøder omkring den nye plasmacytose-test på Herningmessen. Interesserede avlere fra både øst og vest er velkomne til at møde op og udveksle kritik, erfaringer og idéer med personalet fra Diagnostik og ikke mindst med hinanden. Da der er begrænset plads på møderne, vil der blive arrangeret tilmelding. Nr. 3. marts