4.3 Artikler: Derfor har vi valgt dem...22

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.3 Artikler: Derfor har vi valgt dem...22"

Transkript

1 1. Indledning Motivation: Suzanne Brøgger eller Sienna Miller? Vores mission: Finanskrisen på forsiden Valg af medie: Mere end et glossy frikvarter Metode: Sådan gør vi Finanskrisen: Teaser-lån og bankpakker Undersøgelse af Cover: Spændende piger med noget mellem ørerne Sprog: It s so cool Personer: Den kreative klasse Genrer: Tæt på skribenten Sammenfatning: Ikoner og internationalt touch Koncept: Oplysning og underholdning i ét Vision: Styrtdykkende konjunkturer i magasinform Formidling: Tungt stof i en lækker indpakning Genrer og miks Til- og fravalg Sprog Faktabokse og andet redaktionelt udstyr Flow Det visuelle Artikler: Derfor har vi valgt dem Recession chic I could have danced, danced, danced all night long Miraklet på Manhattan Hvilken krise? Hvis du ikke tror på dig selv, hvorfor skulle andre så gøre det? fem rollemodeller om krise og karriere Læsertest: Læsernes dom Generelle kommentarer:»de behøver altså ikke at blive presset ned i noget Stella McCartney-tøj « Flere seriøse artikler Realistiske rollemodeller

2 5.2 Deres mening om produktionen:»det bliver aldrig tungt at læse« Tema: Væk med katastrofebilledet Genrer og miks: Den rette blanding af fakta og fascination Personer: Nogen, der er gået på røven Viden: Ny viden og nye vinkler Faktabokse og andet redaktionelt udstyr: Ikke lige til højrebenet Internationalt udblik: Ude godt Sammenfatning: De rette læsere? Diskussion: Er missionen lykkedes? Hvordan gik det? Hvordan vil vi udvikle vores koncept fremover? Hvordan ville magasincheferne tage imod vores koncept? Konklusion: Hvad så nu? Formidlingsartikel Litteraturliste Summary...49 Antal enheder: = 36 normalsider á 2500 enheder. Hovedansvarlig for de enkelte afsnit: Fælles: Kapitel 2, kapitel 4.1, kapitel 4.2, kapitel 6 og kapitel 7. Louise Skov Andersen: Kapitel 3, kapitel 4.3.1, kapitel 4.3.2, kapitel 4.3.4, kapitel 5.2 og kapitel 5.3. Stinne Kaasgaard Poulsen: Kapitel 1, kapitel 4.3.3, kapitel 4.3.5, kapitel

3 1. Indledning 1.1 Motivation: Suzanne Brøgger eller Sienna Miller? Forårets musthaves. Sæsonens it-taske. Ti cremer, der strammer op og glatter ud. Sådan holder du på din mand. Skal man dømme efter magasinernes forsider, handler danske kvinders liv om to ting: Udseende og mænd. På forskellige måder forsøger de glittede blade i artikler og fotos at løse den åbenbart evigtgyldige gåde for kvinder: Hvordan holder man sig ung, attraktiv og moderigtig? Eurowoman viser billeder af tasker, man bare må eje, mens magasinets chefredaktør i sin leder fortæller, hvordan hun forsøger at skjule for sin kæreste, at hun lige har brugt flere tusinde kroner på et par sko igen. I magasinet Q får læserne tips til, hvordan de ved hjælp af strømpebukser og mormortrusser kan stramme dellerne ind og trylle taljen frem, samtidig med at de kan læse om kvindelige ofre fra hende, der er blevet voldtaget, til hende, der er blevet forrådt og forladt. Og Woman giver tips til, hvordan kvinden tilfredsstiller sin mand seksuelt og spørger i samme åndedrag en bunke unge mænd, hvordan de opfatter kvinder, der går i seng med dem på første date. Men kan det virkelig være rigtigt, at danske kvinder kun er optagede af mode og mænd? At de elsker at shoppe lækre sko, men stadig gemmer bonerne for kæresten, som var han familiens patriarkalske overhoved? At rynkecremer og røde laksko er vigtigere at læse om end samtidskunst og seriøse forbilleder? At Euroman-mændene må svælge i BÅDE krigen i Afghanistan og skønhedsprodukter, mens de kvindelige pendanter bliver spist af med en glittet forside og et magasin uden den mindste kritiske stillingtagen til den verden og de samfundsmæssige tendenser, der omgiver dem? Det billede, som livsstilsmagasinerne for kvinder 1 tegner af danske kvinder stemmer naturligvis ikke overens med virkeligheden. Der har i flere år været feminint flertal på landets universiteter, så danske piger er hverken dumme eller uinteresserede i verden omkring dem. Det ved magasinerne godt. Men de fastholder, at de kvindelige læsere efterlyser et frikvarter fra realiteterne, ikke et supplement til aviser og nyhedsudsendelser.»jeg forstår godt kritikken, og det ville da være dejligt med et magasin for kvinder, der for eksempel skrev om Irakkrigen og mere politiske emner. Sagen er bare, at et dameblad er et dameblad, og ifølge vores læserundersøgelser er der ikke mange af vores læsere, der savner eller 1 Vi bruger betegnelsen livsstilsmagasiner for kvinder om blade som Eurowoman, Cover og de udenlandske blade Vogue og Elle. Det er magasiner, der henvender sig til veluddannede kvinder, som interesserer sig for mode og politik, men som i mindre grad end de ældre generationer bruger magasiner til at finde en god opskrift på chokoladekage eller til at læse Tine Brylds gode råd om skilsmisse og delebørn, som det er tilfældet i for eksempel Femina og Alt For Damerne. 3

4 forventer at finde artikler om Irakkrigen i Eurowoman. Den slags information læser vi vores avis for at få«, sagde Eurowomans daværende redaktionschef og nuværende chefredaktør for Cover, Sara Sievers, i et interview med Urban i (Dahlsgaard, ). Men hvad med alle de kvinder, Eurowoman og de andre magasiner på markedet ikke formår at ramme, og som derfor ikke deltager i magasinets læserundersøgelser? Noget tyder på, at de føler sig forbigået. Da Politikens journalist Ditte Giese i oktober 2008 skrev et debatindlæg om jagten på det kloge kvindemagasin, var der hele 57 læsere, der reagerede. Langt størstedelen efterlyste, ligesom skribenten,»et blad med lidt fra begge verdener«. Det vil, ifølge Ditte Giese, sige:»lidt mode, en del humor, lidt stjerneinterviews, lidt kunst og litteratur, lidt øko-wellness, lidt sex og så noget overraskende om verden omkring os: det store politikerportræt, en nattelivsreportage fra New York, journalistiske artikler om tidstypiske fænomener som selviscenesættelsen på Facebook, den stigende alder for førstegangsfødende i Vesten, den store kernesunde hjernevaskbølge«. (Giese, ). En af de mange enige læsere skrev:»melder mig også i koret af kvinder, der forlanger et dameblad til tænkende kvinder. Min oplevelse af især modebladene er, at de er lidt ligesom pixibøger - masser af billeder og tekster på cirka samme niveau. Og hvad er idéen med musthaves? Hvem løber dog ud i denne individualismens tidsalder og køber noget, bare fordi et dameblad skriver, det er smart?«imens indrømmede mange andre, at de hellere kastede sig over kærestens Euroman end et af de mange livsstilsmagasiner for kvinder på markedet. Tendensen er den samme, når vi taler med vores jævnaldrende veninder. De vil hellere læse om Suzanne Brøgger end om Sienna Miller og er i øvrigt trætte af, at de danske livsstilsmagasiner for kvinder kan få omdannet selv den mest interessante rollemodel til et storshoppende stilikon uden andet på hjerte end tips til byens bedste boutiquer. De vil have magasiner, der tager mere end 20 minutter at læse, og som får dem til at grine, græde og undre sig. Sådan nogle artikler vil vi forsøge at give dem. Under det overordnede tema finanskrisen vil vi formidle tidens altoverskyggende økonomiske krise, så kvinderne har lyst til at læse om den. Man kan spørge sig selv, om kvinder ikke bare kan få informationer om finanskrisen i tv og fra aviser og internettet. Livsstilsmagasiner for kvinder har jo alle dage været et frirum fra hverdagens bekymringer, og mediet er ikke ligefrem kendt for at rapportere om trøstesløse emner som krig og kriser. Men hvorfor egentlig ikke? Vi mener, at magasingenren er et medie med stort potentiale, som endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud. I hvert fald ikke i Danmark. 4

5 1.2 Vores mission: Finanskrisen på forsiden Vi vil formidle emnet finanskrisen til kvinder mellem 24 og 39 år i magasinform, og vi vil skabe et tema, der formidler et aktuelt samfundsproblem på en måde, som målgruppen finder lærerig, forståelig, underholdende og fascinerende. Finanskrisen er ikke just et samfundsfænomen, som er blevet glemt i de danske medier. Aviserne har skrevet side op og side ned om emnet, og stort set hver eneste nyhedsudsendelse på radio og tv har det seneste år haft et indslag om verdens økonomiske deroute. Livsstilsmagasinerne har også berørt emnet. I foråret 2009 beskrev en journalist i Eurowoman, hvordan krisen havde tvunget hende til at tage sine shoppevaner op til revision. En anden gang har den danske rapper Jokeren reflekteret over finanskrisen i en klumme i Cover. Men meget få artikler i magasiner ligger imellem avisernes dommedagsprofetier og damebladenes Åh nej, nu kan jeg ikke købe endnu en it-taske -artikler? Vi vurderer, at det er netop den gyldne middelvej, der kunne få unge kvinder til at interessere sig for det aktuelle samfundsproblem. 1.3 Valg af medie: Mere end et glossy frikvarter Magasingenren har, modsat avisgenren, klaret sig godt i konkurrence med internettet og tv i de seneste årtier. Mens aviserne oplag er faldet gennem flere år, er danskernes samlede tidsforbrug i kategorien magasiner og ugeblade steget i perioden (Bille, 2005). Det er kvinderne, der er de flittigste magasinlæsere. Ifølge en svensk undersøgelse læser 40 procent af dem magasiner i løbet af en almindelig dag, mens det kun gælder for 25 procent af mændene. Danmark ligger i øvrigt sammen med Finland langt højere end gennemsnittet i Europa, hvad angår magasinlæsning. (Facht, 2007: 8). Det er vores klare overbevisning, at der er et behov i Danmark for et livsstilsmagasin for kvinder, der ikke blot handler om mode og stil. Vi vil lave journalistik, der ikke taler ned til kvinder, og som tager dem alvorligt. Det er ikke vores intention at tømme magasinerne fuldstændig for livsstilselementer som modeserier, skønhedsnyheder og modeller. Vi er godt klar over, at magasiner også har til opgave at være et glossy frikvarter fra hverdagen. Men hvorfor ikke samtidig tilbyde artikler og emner med mere substans? 5

6 Siden mandemagasinet Euroman kom på hylderne i 1992, har det haft en konstant andel af kvindelige læsere på omkring 35 procent. 2 Det ser vi som et tegn på, at danske kvinder savner et medie, der ikke blot viser dem de nyeste tendenser men udfordrer dem på mange forskellige fronter. I udlandet bliver kvindelige læsere ikke blot spist af med modeserier og stilikoner i modeog livsstilsmagasiner. Både i USA og Storbritannien indeholder magasinerne mere end korte artikler og massevis af billeder. Et eksempel er den amerikanske udgave af modemagasinet Vogue, der i 2008 bragte en feature om fedmeproblemet i USA, og det er heller ikke ualmindeligt, at Vogue sætter fokus på emner som kunst og kvinder i politik. I magasinets britiske udgave var der i oktober 2008 for eksempel et længere portræt af den engelske skulptør Henry Moore. Ikke emner, som kvindelige danske magasinlæsere normalt bliver præsenteret for. Med alt det i baghovedet ønsker vi at skabe et tema, som udfordrer læserne. Vi vil bruge magasingenren som indgangsvinkel til at give dem indblik i nogle nye aspekter af finanskrisen. Vores produktion vil blive præsenteret, som var den en del af Cover. Vi har valgt Cover, fordi netop det medie i forvejen har et stort tema hver måned om blandt andet kærlighed, karriere og generationer. Alle sammen emner, der er åbne for fortolkning af magasinets skribenter, fotografer og grafikere. Det er netop denne uforudsigelighed, vi er tiltrukket af. Den har i mange tilfælde fået os selv og vores jævnaldrende veninder til at kaste os over emner, som vi normalt ville have bladret forbi. Da magasinet i foråret for eksempel havde et stort tema om interiør, valgte det at lade to skribenter fortælle om deres meget forskellige liv på henholdsvis Manhattan og Mors. Ikke umiddelbart noget, der får en til at tænke på møbler og nytapetserede vægge, men ikke desto mindre en interessant og uforudsigelig indgangsvinkel til temaet. Og det er den utraditionelle tankegang, vi gerne vil lade os inspirere af. Noget, vi dog mener, at Covers temaer mangler, er modet til at gå ud på dybt vand. Som vi senere kommer ind på i vores undersøgelse af Cover, vurderer magasinet selv, at deres læsere»har noget mellem ørerne«3 og er den type kvinder, der følger med i det samfund, der omgiver dem. Hvorfor så ikke udfordre dem endnu mere ved at give dem temaer om aktuelle samfundsproblemer? 1.4 Metode: Sådan gør vi Omdrejningspunktet i dette produktionsspeciale vil være et nytænkt koncept for, hvordan man kan skabe et tema om finanskrisen i magasinform med kvinder imellem 24 og 39 år som målgruppe. 2 Index Danmark/Gallup Marketing Covers Mediekit

7 Som del af konceptet vil vi tage stilling til vigtige formidlingsspørgsmål som sprog, genrer, miks og visuelt udtryk. Ud fra konceptet vil vi producere et tillæg med artikler, der hver især møder de visioner, som vi har stillet op i konceptet. Inden da vil vi dog ganske kort gøre rede for finanskrisen, og hvordan den er startet. For at spore os ind på Covers målgruppe vil vi lave en undersøgelse af magasinets indhold med særlig fokus på sprog, personer og genrer tre emner, som hver især er relevante for vores produktion. Vi vil desuden præsentere vores produktion for en gruppe potentielle læsere for at få deres reaktioner. Læsertesten er ikke det bærende element i opgaven, og den vil derfor ikke have form af en traditionel fokusgruppe men blot være inspireret af stilen. Vi vil bygge diskussion med læserne op tematisk og kun lægge vægt på de emner, som er interessante for vores produktion. Vi vil altså ikke lave en interaktionsanalyse, sådan som man ofte gør i forbindelse med fokusgrupper. Til sidst vil vi diskutere, om vores produktion er lykkedes, og hvordan vi kan udvikle konceptet fremover. 7

8 2. Finanskrisen: Teaser-lån og bankpakker De første frø til finanskrise blev lagt, da de amerikanske banker i midten af 00 erne begyndte at friste deres kunder med en række nye boliglån. Lånene blev skabt i en tid, hvor boligpriserne steg mod himlen, og der var derfor efterspørgsel efter lån af den slags, hvor lånerne ikke alene slap for at betale afdrag de behøvede heller ikke at betale renter i de to første år. Derefter skulle de til gengæld betale en væsentlig højere rente end ved almindelige lån. (Hybel, 2008). Det var muligt for bankerne at tilbyde deres kunder de absurde lån, fordi USA s Nationalbank i starten af 00 erne sænkede renten i et forsøg på at stimulere den amerikanske økonomi. Det skete dels, fordi IT-boblen 4 bristede, dels som følge af 11. september og dens påvirkning af aktiemarkedet. Det var hovedsageligt folk, der ikke ejede noget, og som ingen formue havde no income, no job or assets, som de bliver kaldt i Amerika der tegnede disse såkaldte teaser-lån. Låntagerne brændte dog fingrene gevaldigt, da huspriserne i 2007 atter begyndte at falde 5. Befolkningen var nærmest blevet hypnotiseret til at tro på, at huspriserne ville blive ved med at stige i det uendelige og at de dermed var meget rigere, end de egentlig var. Men de amerikanske låntagere og boligspekulanter kunne ikke betale deres renter. Mange måtte forlade deres huse og overlade nøglerne til långiverne. Dermed var der for mange huse, og priserne begyndte at dykke, samtidig med at renten begyndte at stige. Som et resultat af de faldende huspriser og de stigende renter, måtte byggeriet stoppe. Det gjorde, at arbejdsløsheden steg, og da arbejdsløse generelt ikke efterspørger huse, dykkede priserne endnu mere. Bankerne manglede penge og måtte kapitulere på stribe. (Hybel, 2008). Krisen bredte sig hurtigt til Europa, og alle banker blev ramt. Således også i Danmark, hvor Det Økonomiske Råd i oktober 2009 offentliggjorde en rapport, der forudsagde, at boligpriserne vil fortsætte med at stige indtil På samme måde forventede Det Økonomiske Råd, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at ryge i vejret indtil 2011, hvor ledigheden ventes at nå Hvis vismændene får ret i deres forudsigelser, vil arbejdsløsheden altså om to år være steget med ledige siden det historisk lave niveau i sommeren (Det Økonomiske Råd, 2009: 2-3). 4 IT-boblen dækker over et store opsving i slutningen af 1990 erne, der var bygget op omkring forventninger til ny teknologi. Det betød eksempelvis en høj tiltro til IT- og teknologi-aktier, men da teknologien ikke levede op til forventingerne, varede tiltroen ikke ved. Derfor bristede IT-boblen. Kilde: 5 8

9 Det danske bruttonationalprodukt faldt 7 procent fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal Faldet skyldtes blandt andet, at danskerne under finanskrisen har brugt færre penge på forbrug end før krisen. Det private forbrug er således faldet med fem procent. Det er sket på trods af, at de fleste faktisk har fået flere penge mellem hænderne som følge af skattelettelser og udbetaling af SPpension. Og det ser ud til, at vi vil blive ved med at holde pengene tæt til kroppen et godt stykke tid endnu. For det første, fordi mange lider under, at boligpriserne, som under højkonjukturen var oppe på et uholdbart højt niveau, er faldet 20 procent siden Det har gjort mange mennesker teknisk insolvente. 6 For det andet fordi den stigende ledighed virker afskrækkende på forbruget. (Ibid). Finanskrisen har fået de danske politikere til at tage initiativ til blandt andet to bankpakker, en renoveringspulje, udbetaling af SP-pension samt skattelettelser. (Finansministeriet, 2009). På verdensplan skønner Den Internationale Arbejdsorganisation, at mindst 20 millioner arbejdspladser vil være gået tabt ved udgangen af 2009 på grund af finanskrisen. Det vil primært være folk i byggeri, ejendomshandel, finansielle tjenesteydelser og auto-sektoren, der vil være blevet ramt. 7 6 At være teknisk insolvent betyder, at man har gæld i sit hus, som overstiger husets værdi. For eksempel hvis man har taget lån i husets friværdi til renovering. Det kan blive et problem, hvis man mister sit job eller bliver skilt og derfor ikke har råd til at blive boende i huset. Fra 7 9

10 3. Undersøgelse af Cover: Spændende piger med noget mellem ørerne Med blot fire år på bagen er Cover et af de yngste magasiner på det danske marked. Magasinet blev lanceret som et unisex-produkt, men det viste sig at være svært at sælge til mændene (Kjærgaard, ), og i sommeren 2008 snævrede magasinet sin målgruppe ind, så det nu kun henvender sig til kvinder imellem 24 og 39 år, hvoraf 66 procent har en videregående uddannelse. Magasinet har et oplag på eksemplarer pr. måned og seks læsere pr. magasin. Det vil sige, at det egentlige læsertal ligger på mellem og afhængig af oplaget. 8 Med forlægger Malene Mallings ord skal Cover version 2.0 nu fylde tomrummet for de»spændende piger med noget mellem ørene«. I et brev til læserne i juli 2008 fortalte hun, at det nye Cover var tænkt som køkkenet ved en privatfest:»derude, hvor alle de sjove ender med at grine og diskutere til langt ud på natten«9. I denne undersøgelse vil vi fokusere på sprog, personer og genrer i Cover, da vi mener, at det er i de udtryk, at man finder Covers journalistiske identitet. Derfor er disse tre punkter vigtige, når vi skal tage stilling til, hvilke dele af Cover, vi vil bibeholde, og hvad vi vil gøre bedre, i vores egen produktion. Vi vil fokusere på de mest karakteristiske udtryk inden for hvert tema. Der vil altså ikke være tale om en traditionel tekstanalyse, men nærmere om en tematisk undersøgelse af Cover, som det har set ud siden relanceringen i juli Sprog: It s so cool En ting er særlig karakteristisk for Covers sprogbrug, og det er brugen af engelske udtryk. En ny smykkedesigner får betegnelsen»talk of town«10 med på vejen. Den evigt unge Barbie-dukke bliver i maj 2009 hyldet under rubrikken A plastic tan never fades. Og den nye sæsons modekøb bliver på forsiden af februar-nummeret samme år beskrevet med titlen It s so cool. Ved konsekvent at benytte engelske og til tider også franske udtryk, citater og sætninger i artikler og rubrikker signalerer Cover først og fremmest, at det er et internationalt magasin for 8 9 Brev til læserne, Cover juli Cover, februar 2009, side 44 10

11 storbymennesker, der rejser meget og er storforbrugere af international kultur både den finkulturelle og den populære af slagsen. Covers målgruppe tilhører generationer, der igennem deres opvækst har været vant til en vis international påvirkning. Globalisering har gjort verden mindre og mere tilgængelig 11. For især den yngre del af Covers målgruppe har barndommen og teenageårene stået på et bugnende udvalg af tv-kanaler, hvorigennem de allerede i en tidlig alder har tillagt sig et større engelsk ordforråd samt en viden om andre kulturer, især den amerikanske. Siden 1990 erne har lavprisflyselskaberne gjort det muligt at flyve til New York den ene weekend og Napoli den næste uden at blive ruineret 12. Og internettet har de sidste ti år bragt nyheder og trends fra verdens metropoler til Danmark et splitsekund efter, at de er opstået 13. Covers målgruppe tilhører altså generationer, for hvem verden uden for Danmark langt fra har været noget fjernt, som man kun oplevede en flig af, når man tog på charterrejse en enkelt gang om året. For dem er det en selvfølge at læse internationale magasiner og aviser og i det hele taget være på forkant med det, der sker uden for hjemlandets grænser. Der er derfor nok heller ingen af dem, som studser over, at en stor del af Covers rubrikker for eksempel er på engelsk. I samme åndedrag kan Covers brug af disse internationale udtryk og sætninger ses som et opgør med holdningen om, at Danmark generelt er fem år efter de store modemetropoler, når det gælder nye tendenser inden for mode, kunst og kultur. På sin hjemmeside beskriver Cover selv sit ønske om være et internationalt modemagasin således:»vi fik Viggo Mortensen på forsiden igen som det eneste magasin herhjemme. Cover More than a plain magazine«. 14 Covers sprogbrug gemmer også på en masse referencer til kulturelle begivenheder eller værker, som magasinet tydeligvis forventer, at målgruppen er bekendt med. For eksempel bliver december 2008 s tema om supermodeller på forsiden præsenteret under overskriften Material Girls en lettere omskrivning af titlen på popstjernen Madonnas hit fra 1984, ligesom titlen, Love is the drug, på et tema om kærlighed i maj 2009 er hentet fra en kendt Roxy Music-single fra I samme nummer har en fotoserie med cirkelrunde solbriller fået navnet Imagine - tydeligvis en reference til John Lennon, hvis senere look indebar solbriller magen til dem, som Cover anbefaler sine læsere. To numre forinden har en note om modefirmaet Balmains seneste overdådige kollektion fået titlen Ab Fab efter den engelske satireserie Absolutely Fabulous om to midaldrende kvinder, der desperat forsøger at følge moden og holde fast i deres ungdom. En artikel i maj-nummeret 2009 om berømte romancer på film hedder Kærlighed på film udover helt nøgternt at beskrive, hvad

12 historien handler om, er titlen også en klar reference til Ole Bornedals film af samme navn fra Hvert eneste nummer af Cover er i det hele taget fyldt med referencer til den kulturelle arv, som både skribenter og læsere bærer rundt på. Og hvorfor er det så det? Først og fremmest forestiller vi os, at det kan skyldes et ønske om at skabe et tydeligt fællesskab. Hvis læserne forstår de mange små referencer, vil de sandsynligvis føle, at Cover er et magasin, der forstår dem og deres verden. Den følelse giver dem lyst til at købe magasinet og dermed blive en del af fællesskabet. Derudover må vi ikke glemme, at Covers målgruppe er unge mennesker med en uhyre bred referenceramme både hvad angår nye tendenser og historiske begivenheder. De er siden barndommen blevet bombarderet med nye indtryk hver dag igennem fjernsyn, internet og danske såvel som udenlandske magasiner, bøger, plader og film, og det giver en bred viden om kultur og populærkultur. Et medie som Youtube gør det muligt for selv de helt unge at søge tilbage i tiden og lære mere om musik, film og tv, der så dagens lys længe før, de blev født. Cover skyder derfor på ingen måde ved siden af ved at referere til for eksempel Roxy Music og tidlige Madonna-hits chancen er, at Cover-læserne allerede har tjekket det ud på Myspace eller Youtube. 3.2 Personer: Den kreative klasse Covers sprogbrug viser altså, at magasinet i høj grad henvender sig til unge, urbane mennesker, som rejser meget og er storforbrugere af både dansk og international kultur og populærkultur. Men hvem er de personer, magasinet skriver om? Cover portrætterer unge storbymennesker med en radar, der peger ud mod verden. Der er ofte tale om mennesker, der arbejder med kreative erhverv som kunst, design, mode, grafik, fotografi etc. Det er især tydeligt i den faste feature Stildagbog, hvor en kvinde fortæller om sin stil og viser dele af sin garderobe og sit hjem frem for læserne. Her er det sjældent berømtheder, der står foran fotografens linse, men derimod almindelige, men kreative, mennesker med en stil, som Cover beundrer. I maj 2009 var det en svensk PR-agent, som inviterede indenfor sammen med sin mand, der er interiørdesigner. I februar 2009 var månedens Stildagbog -person stylist og gift med en fotograf mens de tre piger, vi var på besøg hos i april 2009, er modebloggere. Samme tendens gør sig gældende i fotoreportagerne Poplife, der viser semi-kendte, kreative mennesker fra modeeller kunstbranchen til fest rundt omkring i København og resten af verden. På samme måde er det påfaldende, at 14 ud af 18 af de interviewede i maj måneds tema om kærlighed arbejder med kunst og kultur på den ene eller den anden måde. 12

13 Denne eksponering af kreative mennesker kan skyldes, at Covers læsere i høj grad tilhører den gruppe selv. Der er endnu ikke lavet undersøgelser, der viser, hvem det er, der læser Cover, men skal man dømme efter de personer, som man finder i magasinet, må vi have at gøre med mennesker, som arbejder i kreative erhverv. Samtidig er det dog også vigtigt at huske på, at magasiner ofte præsenterer sine læsere for forbilleder af en art. Sladderbladene viser billeder af kendte med lækre bikinikroppe, ugebladene har interviews med helt almindelige kvinder, der har tabt 40 kilo, og modebladene sætter topmodeller og stilskabende kendisser op på en piedestal. (Povlsen, 1995). For Covers læsere kan disse kreative mennesker, som magasinet portrætterer, tjene som forbilleder. De er glamourøse, men samtidig er de driftige mennesker, som ligesom læserne - har noget imellem ørerne. Tilsyneladende ser den typiske Cover-læser altså hverken op til Paris Hilton eller en tilfældig model der skal være noget bag. Det ses også i de personer, der er med til at skabe Cover. Med undtagelse af en lille stab af redaktører, er det især freelanceskribenter, -fotografer, -stylister og -kunstnere, der er med til at lave Cover. Hvert magasins bidragydere bliver præsenteret på en side i starten af bladet, og her er det tydeligt, at vi har at gøre med en type mennesker, som matcher den generelle Cover-person særdeles godt. De er unge, har kreative uddannelser og jobs, bor i København eller en international metropol og har mange, ofte urbane fritidsinteresser. Se bare denne beskrivelse af journalisten Rune Skyum-Nielsen i Cover i maj 2009:»Desuden glad for mad, Amarone, motionsboksning og italo disco«. Skribenten er altså en person, som kombinerer de nære værdier (mad og vin), det aktive liv (boksningen) og moderne klubkultur (discoen). Vi møder også en anden type forbilleder i Cover, nemlig ikonerne. Det er folk som Jacqueline Kennedy, hvis stil og elegance har inspireret til en modeside i maj-nummeret 2009, Andy Warhol, der i samme nummer er genstand for en klumme, og rocksangerinden Patti Smith, som bliver interviewet og portrætteret i et stort interview i februar Ikonerne er knap så lette at identificere sig med for Cover-læserne som de kreative storbymennesker, som magasinet ellers skriver om det er nok de færreste forundt at ende som præsidentfrue eller rockstjerne. Til gengæld tjener de i kraft af både deres status og alder som inspiration for de yngre generationer. De fremstår som ældre, mere vise personer, som er lidt højere hævet end resten af befolkningen og derfor lette at se op til, næsten forgude. I tilfældet Patti Smith tyder det på, at journalisten ligefrem er gået på jagt efter visdom og gode råd, da han interviewede den aldrende stjerne:»vi har mødt den 62-årige sangskriver, sangerinde, guitarist og billedkunstner, der er 13

14 blevet mere eftertænksom med årene og opfordrer os til at zoome ind på tilværelsens poesi og se på skyerne.«denne dyrkelse af ældre ikoner ses også i den faste modeserie Tendens, som indleder hvert nummer. Her er billederne af modeller og tøj krydret med citater fra kvinder, som hver især har opnået noget inden for deres felt og er blevet kendte for det. I marts 2009 s serie om hvidt tøj er designeren Coco Chanel og kultskuespilleren Charlotte Rampling blandt dem, hvis ord er blevet fremhævet, mens Hollywood-divaen Marlene Dietrich og takt og tone-eksperten Emma Gad er med i december Citaterne handler ikke direkte om den stil, som modeserierne promoverer. De er nærmere ment som inspiration og sætter samtidig tendensen ind i en kulturel sammenhæng. I en modeserie om safariinspireret tøj kan man for eksempel læse følgende Karen Blixen-citat:»Han tog grammofonen med på safari. Tre rifler, forsyninger til en måned og så Mozart.«3.3 Genrer: Tæt på skribenten Hvert Cover indeholder et broget miks af forskellige artikeltyper. Fra det traditionelle spørgsmål/svar-interview til den personlige klumme. På den måde ligner Cover ethvert andet magasin på markedet, der også ofte indeholder noter, interviews, reportager, tendensartikler og fotoserier. En artikelform adskiller dog Cover fra de andre danske livsstilsmagasiner, nemlig essayet, som jævnligt optræder i magasinet. 15 I Cover ses essaygenren blandt andet i maj 2009 i artiklen Taxametret tikker ligesom tiden, hvor journalist Rune Skyum-Nielsen forsøger at forklare, hvorfor hans generation, dem omkring de 30, er så længe om at slå sig ned med en partner. Her mikser han interviews med ekspertkilder, som for eksempel to kærlighedsforskere, med personlige beretninger om hans eget og vennernes forhold til kærligheden. Resultatet er en artikel, som bringer læserne tættere på den, der skriver til dem. 3.4 Sammenfatning: Ikoner og internationalt touch Cover er et magasin, som peger ud mod verden. Det har et stærkt internationalt fokus i både sprog, billeder og interviewpersoner, og det er vigtigt for magasinet ikke at virke bagefter i forhold til de internationale mode- og livsstilsmagasiner. Cover henvender sig altså til unge storbymennesker, for hvem verden i den grad er en legeplads. De er vant til at rejse både i forbindelse med arbejde og ferie og er storforbrugere af

15 international kunst og kultur. Samtidig er de kreativt tænkende, hvorfor de personer, Cover præsenterer som forbilleder, ofte er folk, som arbejder kreativt med kunst og kultur. Når man skal skrive til Covers målgruppe, er det altså vigtigt at have følgende huskeregler i baghovedet: Krydr sproget med engelske udtryk det giver artiklen et international touch. Referer til læsernes kulturelle referenceramme i for eksempel rubrikker genkendelsesmomentet giver læseren en følelse af at høre til og være del af et fællesskab. Interview og skriv om dybe og interessante mennesker, som er værd at se op til enten på grund af deres kreativitet eller deres status som ikoner. Netop de tre huskeregler, mener vi, er interessante, og vi vil derfor forsøge at inkorporere dem i vores egen produktion. Den vil vi beskrive i det følgende afsnit. 15

16 4. Koncept: Oplysning og underholdning i ét Hvor Cover bruger mode og trends som indgangsvinkel til de fleste elementer, er vores overordnede idé at formidle et aktuelt samfundsproblem i en form, som unge kvinder kan relatere til, føle sig inspireret af og blive klogere af. Det er altså vores mission både at oplyse og underholde. Det er især vores valg af tema, der adskiller vores koncept fra den måde, Cover på nuværende tidspunkt skriver til deres læsere. Derudover har vi valgt at lave flere længere artikler. På den måde giver vi målgruppen mulighed for at fordybe sig i et emne. Det er set før. Lange interviews, portrætter og baggrundsartikler fylder godt i både udenlandske magasiner og for eksempel det danske mandemagasin Euroman. Men der er endnu ingen danske livsstilsmagasiner for kvinder, der har artikler på mere end tre sider. Det undrer os, i det magasingenren indbyder til at sætte sig til rette i sofaen, smække benene op og fordybe sig med en god historie. Eller som medieforsker ved Århus Universitet, Karen Klitgaard Povlsen, udtrykker det:»noget af det, som er lækkert ved magasinerne, er netop lækkerheden. At læse et magasin svarer til at spise en stor is. Man ligger bare på sofaen og slikker det i sig«. (Kallmeyer et al, ). 4.1 Vision: Styrtdykkende konjunkturer i magasinform Som sagt er vores vision at formidle finanskrisen til kvinder mellem 24 og 39 år i magasinform. Vi har ambition om at skabe et tema, der formidler et aktuelt samfundsproblem på en måde, som målgruppen finder lærerig, forståelig, underholdende og fascinerende. Og hvordan vil vi så opnå det? Vi vil have vores læsere til at interessere sig for et aktuelt samfundsproblem, i dette tilfælde finanskrisen. Det er vores mål, at de skal have en bred viden om, hvordan tidens økonomiske krise har ramt og kan ramme, når de er færdige med at læse vores artikler. Hvordan kommer moden for eksempel til at se ud, når konjunkturerne styrtdykker? Og hvordan påvirker krisen nyuddannede kvinder? Konkret skal vores artikler lære læserne noget om karriere, forbrugeradfærd, mentalitet og internationale forhold i en krisetid. 16

17 Vi vil formidle finanskrisen, så den bliver sat i relation til det stof, der normalt er i magasiner, for eksempel mode, kultur, rollemodeller og natteliv. Vi vil fortælle læserne, hvor skævt finanskrisen har ramt Storbritannien, men vil bruge rigdom, glamour og shopping som indgangsvinkel. På samme måde vil mode og lækkert tøj være affyringsrampe for en historie om, hvordan finanskrisen har ændret befolkningens forbrugeradfærd. Som vi nævnte i forrige kapitel, er Cover ikke særlig specifikke omkring deres målgruppes uddannelsesniveau og arbejde. Men folkene bag magasinet mener, at deres kernelæser er velorienteret om, hvad der sker i samfundet omkring dem og generelt holder af at diskutere verdenssituationen både på arbejdet og til fester 16. Derfor må man gå ud fra, at et emne som finanskrisen langt fra er nyt for dem. Det er altså ikke vores mission, at de skal have al deres viden om krisen igennem vores tema. Tværtimod ser de i vores artikler den økonomiske krise fra nogle nye, anderledes vinkler. Vi vil give læserne noget at spejle sig i. Det kan være personer, der er i samme situation som dem selv, men også steder og miljøer, som de på en eller anden måde kan genkende fra deres eget liv. Vi vil give magasinet et internationalt islæt, som tilfredsstiller læsernes behov for inspiration og viden, der rækker ud over Danmarks grænser. Covers læsere rejser nemlig langt mere end gennemsnittet, fortæller magasinet selv i sit mediekit:»de har venner og kontakter over hele verden, holder nytår på Goa, påske på Ibiza og sommer i Tisvilde«17. Med den type læsere er det nærliggende for eksempel at tage til en international storby for at beskrive en ny tendens i nattelivet? Vi vil gøre vores historier læseværdige ved at bryde dem op i flere elementer. Som sagt er læsere af danske livsstilsmagasiner for kvinder ikke vant til særlig lange artikler. Derfor er det vigtigt, at vi formår at præsentere især de lange historier på en måde, der gør, at der er flere forskellige indgange til dem. (Sørensen, 2005: 43-45). 16 Oplysninger stammer fra Covers mediekit fra Ibid 17

18 4.2 Formidling: Tungt stof i en lækker indpakning Måden, man formidler sit produkt på, er umådelig vigtig. Uanset om man producerer en seriøs avis, et hjemmekopieret beboerblad eller, som os, et nyt magasinkoncept for kvinder. I dette afsnit vil vi forklare, hvordan vi vil præsentere vores produktion og hvorfor Genrer og miks En af de vigtigste ting i magasinproduktion er mikset af artikler, billeder, noter og andre elementer. Et magasin, der udelukkende består af lange portrætinterviews, bliver hurtigt trivielt, hvilket også ville være tilfældet med et magasin med lutter skønhedstips. (Ibid: 50-52). Vores produktion er som bekendt et tema i Cover. Derfor skal vi ikke overveje, hvad resten af magasinet skal indeholde. Stof som modeserier, guides, anmeldelser, noter og alt det andet, magasinet normalt byder på, er ikke vores bord. Vi skal koncentrere os om, hvordan man bedst muligt strikker et tema sammen. Man kunne dog godt forestille sig, at nogle af elementerne i resten af magasinet kunne være inspireret af vores tema. For eksempel en modeserie inspireret af de perioder i historien, der også har været præget af kriser. Vi har valgt at lave fem længere artikler af flere grunde. På den ene side er det nok til, at vi kommer godt rundt om emnet og giver læserne en viden, de ikke havde i forvejen. På den anden side er det tilpas kort til, at magasinet ville have plads til at bringe det side om side med alle de andre elementer, det normalt indeholder 18. Vores produktion vil indeholde reportager, interviews, en baggrundsartikel og en tendensartikel. Og det er også nogenlunde det miks, vi ville have, hvis vi skulle lave flere temaer til Cover. Vi har valgt netop disse journalistiske genrer, fordi vi vurderer, at vi igennem dem har mulighed for at lege med sproget og dermed tilføre emnet lidt va-va-voom, som lokker læserne til trods det seriøse emne. Emnet finanskrisen bliver i andre medier ofte formidlet med fokus på tørre tal og nye rapporter. Da vi skriver til et magasin, er det vigtigere for os at præsentere finanskrisen med nye vinkler og et sprog, der holder læserne fanget hele vejen igennem. Flere af vores artikler tager udgangspunkt i internationale forhold og tendenser. Det har fra starten været et bevidst valg at kigge til udlandet for at formidle finanskrisen til læserne. Da magasinets kernelæser er en særdeles internationalt orienteret kvinde, har det været vigtigt for os at imødekomme de krav, hun måtte stille til sit magasin om udenlandsk viden og inspiration. Hvis vi skulle fortsætte med at producere temaer til Cover, ville det altså være et must hver gang at kunne 18 En optælling af antallet af artikler i Cover viser, at et tema indeholder normalt mellem fire og seks artikler. 18

19 præsentere historier, der på en eller anden måde har relation til udlandet og måske især til verdens metropoler Til- og fravalg Fra begyndelsen havde vi en stor bunke idéer til artikler med udgangspunkt i finanskrisen, som vi gerne ville skrive til vores produktion. Det er klart, at vi ikke kan lave et tema på 25 artikler, så vi har endt med at vælge de fem idéer ud, der bedst lever op til vores vision. De første historier, vi har valgt at se bort fra, er alle dem, der tager udgangspunkt i offerroller. Inden vi tog på reportagerejse til London, var vores plan at lave en artikel, der sideløbende fortæller historien om en meget rig kvinde og en meget fattig kvinde og dermed meget konkret vise, hvordan finanskrisen har ramt byen. Vi har dog valgt i stedet at fokusere på byens rige. Både fordi vi gerne vil undgå at lave en hvor er det synd for den enlige, arbejdsløse mor Stacey? - historie, fordi vi mener, at der allerede er alt for mange offerhistorier i danske ugeblade såvel som livsstilsmagasiner for kvinder. Derudover vil vi hellere vise indirekte, at Storbritannien er blevet hårdt ramt finanskrisen. På den måde spiller historien på fascinationskraften vi fortæller både historien om et land i krisen samt om en verden, der ligger fjernt fra læsernes hverdag. De samme overvejelser har vi haft i forbindelse med de fem mini-interviews. Her har vi overvejet, om vi skulle interviewe danskere, der er blevet fyret, tvunget på arbejdsdeling eller på anden måde er blevet ramt meget hårdt på egen krop af finanskrisen. Men vi vurderer, at vores læsere har set den type historier i både blade, aviser og tv mange gange før. Vi har derfor valgt at fokusere på rollemodeller i stedet, så vores læser kan blive inspireret af dem. Som Karen Klitgaard Povlsen er inde på, er livsstilsmagasiner for kvinder blandt andet et fascinerende frikvarter fra hverdagen (Elgaard, ), hvor læserne kan drømme sig væk i lækre billeder og inspirerende historier, og derfor skønner vi, at rollemodeller er mere relevante end ofre. (Klitgaard 1995). Derudover har vi fravalgt lange baggrundshistorier, som alene fokuserer på, hvordan finanskrisen er opstået, og hvordan den har ramt Danmark. Det har vi gjort, fordi vi mener, at vores velorienterede læsere allerede har hørt eller læst om disse ting i andre medier. Ydermere har den type artikler en meget lille grad af identifikation og fascination to elementer, der er meget vigtige, når man skriver til et magasin. (Ibid). Det har hele tiden været vores mål at skrive historier, som ikke før har været fremme i andre danske medier. Når vi for eksempel fortæller baggrundshistorien om Bernard Madoff, er vores 19

20 hovedvinkel hans personlighed ikke selve svindelsagen, som det ellers har været tilfældet i danske aviser og nyhedsudsendelser. I andre tilfælde har vi helt valgt historier fra, fordi de allerede var blevet behandlet i de danske medier. I et langt stykke tid havde vi for eksempel planer om at portrættere jetsetteren Mads Holger og hans nye festkoncept, som består i at flyve en masse rige og kendte københavnere til en europæisk storby for at feste for en nat. Konceptet blev sat i søen midt under finanskrisen, og vi mente derfor, at det kunne være interessant at være fluen på væggen til et af arrangementerne. Første fest fik imidlertid så megen medieomtale, at vi har besluttet os for at skrotte idéen og i stedet tage til London og følge eliten der. Alle de idéer, vi startede ud med, var selvfølgelig alle relevante i forhold til vores vision. For at vælge de fem bedst egnede artikler ud har vi vurderet de ting, vi havde på blokken, ud fra, om de kunne leve op til disse tre kriterier: Vi vil lære læserne om finanskrisen ved hjælp af nye, anderledes og gerne utraditionelle vinkler. Muligvis har læserne hørt om nogle af de emner, vi tager op før, men højst sandsynligt ikke fra de vinkler, vi benytter os af. Læserne skal kunne relatere til historierne. Måske ved de ikke voldsomt meget om den økonomiske udvikling i Storbritannien, men vi skal formå at fortælle om det, så læserne ikke føler sig hægtet af. Historierne skal have en vis fascinationsværdi. Magasiner er jo netop et frikvarter fra den grå hverdag, så derfor er det vigtigt, at artiklerne kan fungere som et afsæt for, at læserne selv tænker videre og måske drømmer sig et andet sted hen. De fem idéer, vi har valgt at satse på, opfylder på hver deres facon disse tre kriterier. Nogle vægter et kriterium mere end de andre to, og det gør ikke noget. Vi vil senere komme nærmere ind på, hvordan hver enkelt artikel er bygget op, og hvorfor de forskellige historier er relevante Sprog Som vi var inde på i vores undersøgelse, er Covers sprogbrug kendetegnet af en hyppig brug af udenlandske, især engelske, udtryk og citater. Det er et karakteristikum, som vi har tænkt os at bibeholde, da vi mener, at det i høj grad afspejler Covers internationale profil. 20

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Interview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup.

Interview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup. Bilag 3 Interview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup. Interviewperson: MM = Mette Mølbak Interviewere: BC = Britt Christensen AHS = Anna Hjortsø Schmidt - Hvornår

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design.

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design. 4 VOS 1-2011 Solbrillemoden er altid hurtigst til at tage nye trends op. Her den retroinspirerede sommerfugleform fra Cutler and Gross. En opdateret klassiker til kvinder. Selv om individualismen stadig

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Guide: Undgå fejlkøb og spar penge

Guide: Undgå fejlkøb og spar penge Guide: Undgå fejlkøb og spar penge En ny undersøgelse viser, at vi oftest fortryder de køb, vi gør på nettet Af Lisa Rybjerg Pedersen, oktober 2012 03 De fleste fejlkøb foregår på nettet 05 Case: Mine

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 Art Deco Art Deco er en stilart som startede som kunst tidligt

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 1 2 Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 INTERVIEWER 1: Ved du hvad vi vil skrive om? FRANK: I skriver I vil

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Futuristen - Visioner for fremtiden

Futuristen - Visioner for fremtiden Futuristen - Visioner for fremtiden Opgavefordeling Nyhedshistorie Nyhedshistorie Interview Baggrundsartikel Ny bygning (Nicklas) Nedskæringer på VUC; interview om Roskildes løsning (Nicklas) Portræt af

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Tips til Model og Fotograf

Tips til Model og Fotograf Tips til Model og Fotograf af Signe Mørkeberg Sjøstrøm Tips til modeller MÅL For at kunne leve som fashion model i Danmark, er der desværre nogle kropsmål man skal kunne leve op til. Det betyder IKKE,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder Dansk Kunst, Musik og Mode i September-Udgaven

Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder Dansk Kunst, Musik og Mode i September-Udgaven Dette indhold er fra websitet MXD.dk. http://mxd.dk//arkiv/2016/intro-tysklands-stoerste-musikmagasin-hylder-dansk-kunst-musikog-mode-i-september-udgaven/ Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen Hvordan skal vi kommunikere hvilke værktøjer har vi til rådighed? FLYV KDA-hjemmesiden Nyhedsmails Det aktive pressearbejde FLYV Fra opslagstavle til ægte magasin

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere