interesse lige fra det første spadestik. Det er noget i pioner-agtigt over det og en masse

Transkript

1 - OPLÆG jon stephensen Tak for invitationen jeg har glædet mig EN GOD OMVEJ -vejen til et sjovere og sundere liv er et visionært projekt, der har haft min interesse lige fra det første spadestik. Det er noget i pioner-agtigt over det og en masse erfarringslag i det. Men først og fremmest er det så meget på tide at kigge på vores nærområder og livet lige udenfor og tæt på vores bolig at se på dette med samme seriøsitet, omhu og kvalitet som det vi putter ind i selve boligen. Vi ved det godt, men i alt for lang tid har vi stukket hovedet i busken. Bygherer og det offentlige har i fællesskab ladet andet være vigtigere i bedste fald fordi man indtil i går troede på det men nok snarere for ikke at bruge økonomi og resourcer på noget vi forhåbentlig fremover vil og skal prioritere meget højere. For jeg er slet ikke i tvivl om at disse dage i Vejle bliver startskuddet på en ny begyndelse en ny begyndelse på et meget bedre og sundere og helt klart sjovere liv for millioner af mennesker bare i Danmark. Det synes jeg vi alle sammen ikke bare symbolsk med helt fysisk skal give hinanden hånden på lige nu. I de næste minutter skal vi lege med Lego, se billeder men vi begynder med en tur i Lyrikhjørnet Jeg har prøvet at bo i denne by jeg har prøvet at bo uden for denne by jeg kan ikke anbefale nogen af delene her sker aldrig noget det vil sige her sker en masse hele tiden bare ikke lige der hvor man befinder sig Ordene er Benny Andersens fra digtsamlingen Byen ved Sundet. Mon ikke de fleste af os ønsker at være der, hvor tingene sker for derved at undgå en stille og lidt mere kedelig tilværelse. Vi ved alle tror vi -, at tingene sker på landet i byen. Det er her alle folk er, det er her man er sikker på at der sker noget. Men ikke for Benny Andersen der sker hele tiden en masse bare ikke lige der man selv er Dan Turéll er mere sikker på han nok skal finde festen og være en del af den. I teksten Af en asfaltrottes bekendelser. eller: Ode til storbyen fortæller Dan Turéll om glæden ved at bo i storbyen i stedet for den kedelige tilværelse, der leves på landet:

2 Og desuden, når den sol så er gået ned ved Vesterhavet, hvad gør man så?. På landet kan de have det hyggeligt, og det kan være smukt og fredfyldt, men ifølge Dan Turéll må de kede sig ihjel. I storbyen derimod er der altid noget at lave, der er altid et værtshus åbent, og der er altid steder, der passer netop til dig og den person, du er. Der er altid musiksteder, der spiller netop den musik, du kan lide, og det hylder Dan Turéll. Han kalder dette availabilitet af det engelske available, med dette mener han, at man altid har det, man skal bruge til sin rådighed: Alting er til enhver tid til stede i Sjælenes som Kroppens Store Supermarked. Alt hvad folk i storbyen har brug for, har de lige ved hånden, mange behøver ikke bevæge sig meget for at kunne shoppe. På landet kan være meget langt til en frisør, hvor man i storbyen ikke behøver at bevæge sig mange gader væk fra, hvor man bor for at finde den nærmeste frisør og ud over den, ligger der sikkert 4 andre lige i nærheden, hvis man ikke kan lide den første. Hvad trækker dem til disse steder? Hvad binder dem til støj n og gnyet? Derude var marker og glæder og ro, alli vel så elsker vi byen. I sangen Byens lys fortæller Poul Henningsen om alt det dårlige, der sker i byen, om al forureningen, han fortæller om alt det, vi kun bygger for at ødelægge det igen. Om ensomheden og anonymiteten. Her er du tabt og anonym/du møder kun vrimlende ensomhed her/ Kom ind du forsvinder i byen Dan Turéll, derimod er begejstret for dette: Anonymiteten er den rævefordel som den mindre by aldrig får Trods Poul Henningsens bekymringer over det byen også er, så er han ikke i tvivl. Han elsker byen, og både Poul Henningsen og Dan Turéll er enige om, at byen er et dejligt sted; vi lever der, og vi elsker det. Frank Sinatra, synger i sin hyldest til byen New York: I want to wake up in a city, that never sleeps/ And find I m a number one top of the list, king of the hill/ A number one. At vågne op i New York; en by der aldrig sover. Det er sådan han kan lide den, der skal ske noget. Frank og Dan gider ikke bruge deres liv på at kede sig, når man kan bo i en by, der aldrig sover. I sit essay Parcelhuskvarter på højkant synes digteren Søren Ulrik Thomsen til gengæld at København langt fra lever op til dette: Hovedstaden er blevet overtaget af folk, der nok sværmer for en romantisk Woody Allen forestilling om at leve i storbyen, men i praksis kun kan holde ud at bo på en villavej, hvis normer de derfor har taget med sig til byen i en grad, så København i dag er et

3 kæmpemæssigt parcelhuskvarter på højkant. Idealet er Kartoffelrækkerne, Brumleby, Haveforeningerne og alle de steder, hvor suset fra storbyens heksekedel er fadet ud i en så flad en hyggefis, at man ængsteligt må spørge sig selv: Og hvor er det så jeg lige har oplevet det før? Denne klamme kombination af forlorent fællesskab og kiggen skævt til de skævbenede og til dem der humper rundt uden for hækken? I provinsen selvfølgelig, I store fucking Heddinge, såmænd DET ER hverken enkelt eller entydigt at skabe den perfekte ramme om vores liv meningerne er mange både hos dem der mener noget og sikkert også for dem flertallet - der skal bo der. Skal der være fest i gaden eller stille i gaden efter klokken 22 er vi tiltrukket af storbyens puls eller ønsker vi i vores stille sind bare ro, fred og tosomhed lys, luft, og grønne arealer? Hvad kendetegner en by, hvad kendetegner en god by? Herfra hvor vi står, kan vi se os omkring - til alle sider Det bevæger sig når vi går - det forandrer sig i alle tider. Nu breder morgenlyset sig ud med alt hvad det dækker af her skal der ligges noget til og der skal der trækkes noget fra. Ordene er fra den hedengangne rock-duo Skousen og Ingemann, der i 1972 vippede Poul McCartney fra 1. Pladsen med LP en Herfra hvor vi. Ord der afslutter vores tur i lyrikhjørnet ord der her i 2010 rammende ridser og samler det hele op. Herfra hvor vi står lige nu i Vejle har vi erfarringen og muligheden for at samle op, lægge til og trække fra lægge til så vores udeområder bliver meget bedre og trække fra der hvor det er gået galt. Hvad er det der er gået galt? Hvad skal der til for at skabe liv og bevægelse? Hvordan bliver det helt naturligt for os at få lysten til at snuppe cyklen løbe en tur, snuppe en omvej og lade bilen stå, fordi vi bare ikke kan lade være? Spørgsmålene er mange, men også berettiget at stille. Vi ved fra den medicinske verden hvor meget det betyder at vi rør os vi lever længere, bliver mindre syge og hvor meget vores livskvalitet stiger når vi dagligt får den smule motion som er så vigtig. Vi ved at vi har alle muligheder for at skabe de rigtige gode byer og forstadsområder -men også at det kræver handling Derfor er dette initiativ idag både velkomment og vigtigt fordi der i dette ligger en erkendelse af at alt er i udvikling langt fra færdigt endnu og at vi skal tænke, planlægge og bygge færdig med kærlig omtanke til at menneskers liv ikke bare foregår inde for hjemmets 4 vægge men i lige så høj grad i nærområderne lige udenfor.

4 Ingen tvivl om den arkitektoniske kvalitet, og lys, luft og udsigt de seneste ti år er blevet meget bedre. Men det ændrer ikke ved at alt for meget af vores nybyggri både i parcelhuskvarterene som når det gælder bymæssig bebyggelse har været og er planlagt med udgangspunkt i infrastrukturen, både den overordnede i villaområderne med hurtigt adgang fra hjem til motorvej og regionaltog og den bymæssige, med store veje ind til centrum. Og dette giver en speciel type byrum, opført i en skala, der groft sagt er tegnet til bilen og ikke til mennesker. Mens et menneskes venderadius er stort set ingenting (drej dig) så er det noget helt andet med bilens den kræver langt mere plads. Engang var den vidunderet, engang var det den der symboliserede det gode liv og alle mulighederne og det gør den jo stadigvæk, - problemet er at vi pludselig har skabt et liv til bilen og ikke til os selv, når det gælder design af vores nærområder. Den skal helst så tæt på vores hjem som det er muligt p-pladser lige op af gadedør og hus kræver veje lige klos op ad boligen. Og dermed mister vi al det som før var en naturlig del af vores udearealer det kit det der bandt det hele sammen Vi ved det jo godt vi ved jo udemærket godt hvor vi har lyst til at være og hvad der skal til vi har bare i skyndingen og troen på bilen glemt det Forskellen på det vi opfatter som rigtig gode by og boligområder og meget af det der er blevet bygget de sidste tiår er skalaen, eller rettere manglen på den menneskelige skala. Hvis man vil have folk til at bruge og bevæge sig i nærområdet er det i høj grad vigtig at skabe oplevelsesrige byrum i en menneskelig skala. Skabe rum, hvor mange mennesker opholder sig fordi de har lyst til at være en del af det. Det tar kun fem minutter at handle i Fakta og 12 minutter pr dag hvis vi iføge SF og Socialdemokraterne skal redde Danmark Igår tog det mig 2x6 minutter at skyde en række billeder, der viser og forhåbentligt inspirerer til hvad det er for værdier, der gør livet værd at leve lige udenfor vores døre. Som gør at vi får lyst til cyklen fremfor bilen når vi skal til arbejde og ikke kan undvære en løbetur inden aftensmaden eller sengetid. Som skaber fællesskab, sjov, sammenhold og nærvær. bæredygtigt CO2-neutralt - og hvor der er plads til alle generationer VIS PIX FRA PEBLINGE DOSSERING- tal om den konstante forandringsproces området har været igennem cykelsti modstand, gennemtrumfet af Klaus Bondam og ros for lige det Jeg synes Peblinge Dossering men sine zoner og tilgængelighed sin forskellighed og i at den indbyder alle til at være en del af festen er et i al sin enkelhed fantastisk inspirationskilde og et forbillede. Forbillede fordi det er så enkelt.

5 I modsætning til dette findes en anden verden den har al det samme den er ny bygger på erfarring - og er alligevel så så langt fra. Den hedder Øretsad City her er også vand, grønt og udearealer men her er dødt, øde ja forladt som ingen boede her. Det blæser hele tiden og selvom solen skinner er der ingen der soler på græsset, løber, cykler eller hygger.- børnene som bor her er ikke eksisterende her er ingen der leger - Jeg gider ikke lyde som et langstrakt kedeligt ekko af Jan Gehl og jeg nægter at fremstå som bagstræberrisk og imod fornyelse og troen på fremtiden men hvad er gået galt hvorfor virker det et sted og falder fra hinanden her. Vi skal jo lære af det hvis vi skal lokke folk ud på en løbe eller cykeltur eller tage den omvej som det jo i bund og grund handler om. Jeg vil ikke vise billeder herfra vi ved jo godt hvordan der ser ud ligesom der gør mange andre steder Men jeg har valgt at bygge det i LEGO Flot arkitektur når det gælder bygningerne men med en fornemmelse af at de står pay samme ensformige flade VIS LEGO Alle byens rum ligner hinanden, det vil sige, at du ikke har nogen stedsspecifikke oplevelser, ingen grund til at gå en omvej eller en smutvej på grund af en særlig oplevelse. En anden udfordring i er, at alle friarealer er offentligt tilgængelige Det gør nemlig, at der ikke er nogen, der føler ejerskab til nogen steder, og der opstår slet ikke de, for den gode by, så vigtige semiprivate områder. Disse områder, som i København og andre danske byer med en ældre boligmasse er gårdanlægget, eller rækkehusets forhave, hvor et nært fællesskab med ens naboer kan opstå, og et ejerskab til stedet udvikles. De moderne bydele og 70 ernes parcelhuskvarterer mangler livet mellem husene Når gade, p- plads, gårdrum og park flyder rumligt og socialt sammen, ved man simpelthen ikke, hvordan man skal møde andre mennesker Men det kan der gøres noget ved. Det handler om skalaspring og variation i byrummene, det handler om en afklaring af, hvilke af byens rum der er private, semiprivate og offentlige, og endelig handler først og fremmest som vi så i billederne fra Peblinge Dosseringen om at skabe landskaber og byrum i menneskehøjde. Hvordan får man så introduceret disse skalaspring? Jeg vil faktisk foreslå, at man bygger noget mere, og gerne noget i en helt anden skala end det der allerede er. At ejendomme omkranses af forhaver ikke som et langt ubrudt bånd, men et haverum til hver opgang og at der skabes overgangszoner med cykel og løbestier at der plantes uanede mængder af træer og buske, overraskende stiforløb fulde af sanselighed og mulighed for at gå pay æbleskud uden at blive opdaget at ikke mindst at bilen ikke har samme førsteprioritet når det gælder adgang til boligen -

6 Jeg kan sagtens forestille mig nogle af alle mellemrummene bygget til med enten mindre fritlagte huse, ungdomsboliger, ældreboliger, eller noget helt tredje, og gerne med plads til den lille butik, café, bar, take away, grønthandler, bager, kontor eller kunstner-atelierer, mindre værksteder, små tegnestuer ja, hvad som helst Eller et område med en koloni af køkkenhaver, ja måske ligefrem små have-huse og arealer hvor beboere kan dyrke tomater,og kartofler få et ejerskab og komme til at møde hinanden på en ny måde i øjenhøjde med hinanden. Inddrag de røvsyge græsplæner ingen bruger til noget af dette en moderne park fuld af faciliteter og aktiviteter. Her er der også loppemarked hver lørdag. Eller et feststed langs med den nye anlagte kanal eller sø lidt intermistisk med pontonner, sand, liggestole og kulørte lamper som man i sommertiden samler sig omkring hvor der er mad drinks og dj s senere på aftenen. Eller en børnehave eller et fritidshjem, en naturskole, der ikke ligger i kareerne men som ligger fritlagt ude i arealet og gør brug af alt det grønne. Det handler måske netop om at lade lidt mere anarki råde og komme væk fra den gennemplanlagte ensartethed i bygningsstørrelse og bygningsmellemrum. Det handler om begrebet social arkitektur, som det kit, der binder det hele sammen Man savner den smalle passage, den lille port, den brede plads, oplevelsen af forskellighed, at komme fra noget smalt til noget, der breder sig ud, hvor er det lille bagstræde, der bliver en lokal genvej hen til den store åbne park? Åbent/lukket, smalt/bredt, højt/lavt, befærdet/tomt osv., osv. vis ny LEGO-model og inspirations-billeder Og så savner jeg et slogan: REND og HOP Først skabte vi gode boliger til Alle nu skaber vi udearealer til glæde og fællesskab for alle Jeg savner Social arkitektur og design Jeg savner Kant - og Ikke bare skønhed Jeg savner der Sker noget Jeg savner det der tiltrækker oaserne Jeg savner at man tager ejerskab Jeg savner lyst liv og livsglæde i nærområdet

7 Jeg savner Krav til bygherer om at tage medansvar for sammenhængskraften i de områder de bygger i. Jeg savner lovgivning der fremover tilgodeser cyklister, gående, løbende i nærområdet og skaber rammer der gir lyst til at vi opholder os der. At der bliver brugt økonomi, energi, ekspertive og resourcer her som vi aldrig har gjort det før. Vi kan jo godt og vi ved jo godt hvad der skal til Uorden skaber oplevelser: Så lad os skabe uderum, som ikke bare er pæne, men også bliver brugt og får os ud i det blå? Man siger at det sociale liv ikke kan planlægges at det skal opstå af sig selv i en smuk symbiose mellem mennesker, udefinerlige lag af initiativerog som et tværsnit af et områdes historie og oprindelse. For lad os sige det som det er - der er ikke tid til at vente på dette der skal sparkes døre op og døre ind og processen skal speedes op. En slags byfornyelse en infrastruktur hvor man koncentrerer sig om rummene mellem husene og får skabt en variation i, hvad der er private, og hvad der er offentlige rum og hvor det grønne tænkes ind som kvalitative rum og ikke som restarealer i bygningsstrukturen. Det handler om at få skabt rummene, hvor du møder dine naboer, og hvor det er trygt at sende dit barn ned og lege og samtidig understreger det fælles offentlige gade- eller pladsrum, hvor du møder bydelens andre beboere og besøgende. Det er her, du går hjem fra skole og foretager dine indkøb. Det er her, bydelens hverdagsliv foregår. Det er hvad der får mig ud af døren med løbesko eller på cyklen fremfor bilen at det er sjovtat der er liv og man er en del af en bevægelse sådan tror jeg at der er mange der har det. Hvis vi først bliver grebet kan vi slet ikke stoppe nu oplever vi mere glædes og beriges og ved vi betyder noget er en del af en forandring en kollektiv bevidsthed, om en bedre verden og et bedre liv. Vi bliver inspirerede og inspirerer vores børn til at bevægelse og fysisk leg er noget livet blir sjovere af. Fordi vi kan gøre det sammen. Lad os derfor komme igang nu Komme i gang med en En fase 2 en fase 2 som man tager lige så seriøst som det der allerede er her. Rom blev ikke bygget på én dag Byer og områder er en konstant udvikling også når de ligger i Danmark.

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41