Nyborg Kommune, Natur og Miljø Forundersøgelse og skitseprojekt af vådområdeprojekt i Hjulby Mose

Transkript

1 Nyborg Kommune, Natur og Miljø Forundersøgelse og skitseprojekt af vådområdeprojekt i Hjulby Mose Bangsgaard & Paludan Aps. Rådgivende biologer December 2010

2 Nyborg Kommune, Natur og Miljø Forundersøgelse og skitseprojekt af vådområdeprojekt i Hjulby Mose Bangsgaard & Paludan Aps. Rådgivende biologer Lykkesminde Munkebo Tlf laba@bangsgaard-naturogmiljoe.dk www. bangsgaard-naturogmiljoe.dk Version 2-Endelig udgave Dato 13. december 2010 Udarbejdet af Laba, CPA Kvalitetssikring: Laba 1

3 Indhold 1 Formål og baggrund Teknisk forundersøgelse Nuværende forhold Lokalitet Vandløb Jordbundsforhold Tekniske anlæg Friluftsmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier Planforhold og lovgivning Generelt Vandløb Lovgivning Biologi Data- og beregningsgrundlag Hydrologi Stoftransport Afstrømning Nedbør og nedbøroverskud Oplandsforhold og afstrømning af kvælstof Projektforslag Omlægning af Åsemoserenden Alternativt forslag anlæg af sø Indsnævring af Vindinge Å Tilledning af vand fra Ladegårdsåen og Vindinge Å Afrømning af vandløbskant med terrænregulering langs Vindinge Å Anlæg af dige langs Tilløb til Kullerup Grøften Anlæg af dige langs Fælleskanalen Dræn Anlæg af sø Konsekvenser Vandspejle Afvandingsforhold Kvælstoffjernelse Fosfordynamik Natur / miljøforhold i vandløb Tekniske anlæg Økonomi Appendiks

4 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Oversigtskort - hovedforslaget Oversigtskort alternativt forslag Tekniske anlæg Planforhold Projekttiltag Afvanding - nuværende forhold Afvanding - hovedforslag Afvanding alternativt forslag Oversvømmelse 3

5 1 Formål og baggrund Nyborg Kommune har i elektronisk brev af 19. maj 2010 anmodet Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning om et tilbud på udarbejdelse af en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse af et vådområdeprojekt i Hjulby Mose med et samlet undersøgelsesområde på 56 ha. Bangsgaard Natur og Miljørådgivning har den 30. maj 2010 givet tilbud på forundersøgelse af ovennævnte projekt og efterfølgende fået opgaven tildelt af kommunen. Denne rapport omfatter alene den tekniske forundersøgelse. Projektet har ophæng i en vedtaget vandoplandsplan for Storebælt (VOS-Storebælt) for etablering af vådområder, hvor planen omfatter ét sammenhængende område i Hjulby Mose på 56 ha. Målet er, at vådområdet skal fjerne kg kvælstof. 1.1 Teknisk forundersøgelse Nyborg Kommune har i udbudsbrevet oplistet en lang række punkter, som den tekniske forundersøgelse skønnes at skulle indeholde i forhold til de nuværende og fremtidige forhold med forslag til projektudformning. Rådgiver vil desuden foreslå, at et projektforslag for vådområde bør udarbejdes efter følgende kriterier: 1. grundvandstanden øges, 2. det hydrologiske samspil mellem vandløb og ådal øges, 3. der opnås synergi imellem indsats rettet imod målopfyldelse i forhold til de kommende vandplaner, 4. afgræsning af projektområdet sikres om sommeren, 5. naturværdier i projektområdet respekteres og øges. 6. Op- nedstrøms migration af fisk og smådyr i vandløbene respekteres. 4

6 2 Nuværende forhold 2.1 Lokalitet Nyborg Kommune ønsker at få gennemført en forundersøgelse og skitseprojekt af mulig vådområdeprojekt i et lavbundsområde, der er beliggende umiddelbart syd for den fynske motorvej og vest for Hjulbyvej langs bl.a. Vindinge Å, Ladegårdsåen, Fælleskanalen samt Kullerup Grøften. Undersøgelsesområdet for et projekt er vist på figur 1. Kærvænget Tunnelvej Krogvænget Tunnelvej Krogvænget Krogvænget Maeholm Maeholm Ladegårdsåen Hjulbyvej Maeholm sgyden Kullerup Grøften Vindinge Å Maeholm sgyden Fælleskanalen Maeholm sgyden Hjulbyvej Hedegyden Hedevænget Figur 1. Undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt ved Hjulby Mose. Undersøgelsesområdet er markeret med rød streg (Orthofoto copyright COWI A/S). 2.2 Vandløb Der er 5 vandløb, som er beliggende enten i projektområdet eller i randzonen heraf. Det er henholdsvis Vindinge Å, Ladegårdsåen, Fælleskanalen, Åsemoserenden og Kullerup Grøften, jf. bilag 1 og 2. Vindinge Å Vindinge Å gennemløber undersøgelsesområdet fra st til m og afvander i sydøstlig retning til udløb i Holckenhavn Nor. Fra st m i nedstrøms retning til Kullerup Sluse i m er vandløbet stuvningspåvirket fra vandindtaget til Ladegårdsåen og bærer præg af at være reguleret. Vandløbet har sølignende karakter på strækningen, jf. figur 2, hvor der på besigtigelsestidspunktet var svagt strømmende til stillestående vand. Figur 2. Vindinge Å opstrøms Kullerup Sluse, hvor vandløbet har sølignende karakter med stuvningspåvirket og stillestående vand. 5

7 Opstrøms Kullerup Sluse er vandløbsbredden omkring 10 m. Bunden består af sedimenterede materialer som sand og mudder. Vegetationen består bl.a. af planter som åkande, der er karakteristisk for stillestående vand. På brinken er ligeledes højurter som Lådden Dueurt, Stor Nælde og andre næringsstofelskende plantearter dominerende. Umiddelbart ved Kullerup Sluse bliver vandføringen delt mellem Ladegårdsåen og Vindinge Å. Fordelingen af vand varierer i forhold til vandføringen. Fordelingen af vand skal sikre, at Ladegårdsåen kontinuerlig får tilført en tilstrækkelig andel af vandføringen til opretholdelse af en acceptabel vandkvalitet i Hjulby Sø og voldgravsanlægget ved Nyborg Slot. Nærmere oplysninger herom findes i rapporten Etablering af faunapassage ved Kullerup Sluse i Vindinge Å projektbeskrivelse og konsekvensvurdering, som er udarbejdet af Hedeselskabet for det tidligere Fyns Amt i Umiddelbart nedstrøms Kullerup Sluse har Vindinge Å et vandindtag til et stenstryg, der er etableret af amtet i Vandindtaget ses på figur 3. Stenstryget er 220 m langt og er beliggende fra st til m i Vindinge Å. Stryget har et samlet fald på 2,1 m fra kote 1,56 m i st og til kote 3,66 m i st m. Faldet varierer hen over stryget mellem Stryget er opbygget med en bundbredde på 4,0 ved indløbet i st m. Bundbredden øges glidende til 10 m indtil st m, som videreføres til st m, hvorefter strygets bredde føres over i Vindinge Å s profilbredde. Stryget er anlagt med et 0,4 m tykt lag af bundsten. Stryget er adskilt fra det åbne forløb af Vindinge Å og ind til Ladegårdsåen af en spunsvæg på strækningen fra st til m. Figur 3. Vandfordeling mellem Ladegårdsåen og stryget i Vindinge Å. Stryget har indløb i billedets højre side og Ladegårdsåen i venstre side. Spunshammeren kan ses neddykket i højre side. Spunsvæggen er etableret som en nedrammet stålspuns med en overliggende bred 6

8 betonhammer med kronekote i 4,01 m i st m og 1 % retlinet fald mod strømretningen til kronekote i 3,95 m i st m. Betonhammeren på toppen af spunsvæggen fungerer som overfaldskant, der med stigende vandføring og vandstand afleder større og større vandmængder til den nedstrøms del af Vindinge å. Umiddelbart nedstrøms stryget ved Kullerup Sluse bærer vandløbet frem til st m ved projektgrænsen fortsat præg af at være reguleret, jf. figur 4. Figur 4. Vindinge Å nedstrøms stryget ved Kullerup Sluse. På strækningen har Vindinge Å bagfald. Bunden i st m er i kote 1,56 m og ved st m er bunden beliggende i kote ca. 1,70 m. Vandhastigheden og -dybden var på besigtigelsestidspunktet henholdsvis jævn og mellem cm med enkelte dybere partier hist og her. Ifølge regulativet er bundbredden 10 m. Bunden består af fint blandingsmateriale, som sand, småsten og mudderaflejringer. Vegetationen i vandløbet står som opstrøms herfor af Gul åkande, Pindsvineknop, og Sødgræs. På brinken var højurter som Lådden Dueurt og Stor Nælde samt andre næringsstofelskende plantearter dominerende. Ladegårdsåen Ved st m i Vindinge Å er der et vandindtag til Ladegårdsåen, som har sit forløb langs projektets nordlige grænse, jf. figur 1. Ladegårdsåen er en kunstig gravet kanal, jf. figur 5, som leder vand fra Vindinge Å til Hjulby Sø og videre til voldgravsanlægget ved Nyborg Slot. Vandfordelingen ved Kullerup Sluse er således, at der maksimalt med højeste vandføring ledes op til 1 m 3 /sek. til Ladegårdsåen. Den resterende vandføring ledes til Vindinge Å. Der er ensartede fysiske forhold i vandløbet. Ladegårdsåen har en bundbredde på anslået 7-10 m. På besigtigelsestidspunktet var vanddybden mellem cm og der var stillestående vand. Figur 5. Ladegårdsåens forløb nord for projektområdet. 7

9 Bunden bestod alene af sand og mudderaflejringer. På besigtigelsestidspunktet var der en udviklet grøde i vandløbet med Vandpest, Bredbladet Mærke og Pindsvineknop som de mest dominerende. Fælleskanalen Fra st. 447 til 850 m gennemløber Fælleskanalen projektområdet fra nord til sydlig retning med udløb i st. 850 m i Vindinge Å. Fra st. 414 til 447 m har Fælleskanalen en underføring under Ladegårdsåen, som ses i øverste venstre hjørne af billedet på figur 6. Underføringen består af en 100x100 cm stenkiste med et udløb i kote 2,33 m. Fælleskanalens udløb i Vindinge Å er placeret i kote 2,23 m, svarende til et fald på 0,22. Figur 6. Fælleskanalen nedstrøms underføring ved Ladegårdsåen. Fælleskanalen er på projektstrækningen reguleret, udrettet og nedgravet i terræn. Vandløbet har karakter af at være anlagt kunstigt som afvandingskanal. På strækningen varierer bundbredden betydeligt. På strækningen nedstrøms underføringen af Ladegårdsåen, som ses på figur 6, har vandløbet en stor overbredde. Fra st. 447 og ca. til 600 m er bredden omkring 3-4 meter. Til sammenligning er bredden af stenkisten under Ladegårdsåen 100 cm. Det er således bredden af stenkisten, der er bestemmende for vandløbets vandføringsevne på strækningen. På strækningen fra st. 600 m og til udløb i st. 850 m i Vindinge Å har vandløbet en bredde på 1,5-2,0 meter. Dybden var på besigtigelsestidspunktet omkring cm. Der er stort set ikke fald på strækningen, hvorfor strømhastigheden er meget lav til stillestående. Bunden består alene af sand og blød bund/mudder. På projektstrækningen er der tagrør langs med og nede i vandløbet, jf. figur 7. Figur 7. Tagrør i og langs Fælleskanalen inden for projektområdet fra st. 600 til 8

10 850 m inden udløb i Vindinge Å. Der er stort set ikke grøde i vandløbets tværprofil, hvilket kan skyldes den skyggegivende effekt fra tagrør og anden brinkvegetation. Generelt set har vandløbet ringe fysisk variation på strækningen. Fælleskanalen har et topografisk opland på 784 ha, som hovedsageligt er beliggende nord for den fynske motorvej. Underføringer ved motorvejen er beliggende i de offentlige vandløb Kamsmosegrøften og Hjulbygrøften med bund i henholdsvis kote 2,62 m og 2,48 m. Til sammenligning er koten ved Fælleskanalens udløb i Vindinge Å på 2,33 m. Der er således stort set ikke fald i hele vandsystemet syd for den fynske motorvej. Hjulbygrøften Hjulbygrøften har udløb i st. 965 m i Fælleskanalen i kote 2,41 m umiddelbart nord for Ladegårdsåen. Hjulbygrøften har en Ø 1200 mm underføring under motorvejen fra st. 843 til 892 m, hvor udløbet er placeret i kote 2,48 m. Fra motorvejsunderføringen og frem til udløbet i Fælleskanalen er vandløbet rørlagt med tilsvarende rørdimension som ved ovennævnte underføring. Da Hjulbygrøften er beliggende uden for projektområdet, er koter i vandløbet, der er relevante i forhold til vådområdeprojektet, alene behandlet i dette afsnit. Åsemoserenden Åsemoserenden afvander til undersøgelsesområdets sydøstlige hjørne. Det er et offentligt vandløb, der igennem undersøgelsesområdet på figur 1 er rørlagt. Vandløbet afvander et opland på 192 ha. Vandløbet har bundkote i 3,20 m i rensebrønd i st m ved grænsen for undersøgelsesområdet. Fra grænsen og nedstrøms til udløb i Vindinge Å er det rørlagt med rørdimensioner, der varierer mellem Ø mm. Der er videre indtil flere Ø 1000 mm rensebrønde langs med vandløbet. Vandløbet har udløb i st m i kote 2,68 m i Vindinge Å. På strækningen igennem projektområdet varierer faldet mellem 2,1 og 0,53. Der er tale om et lille vandløb, som antages at udtørre om sommeren i de tørre perioder. Kullerup Grøften Fra rørbro i st og til m ved udløb i Vindinge Å gennemløber Kullerup Grøften undersøgelsesområdets vestlige del. Indløbet til projektområdet er placeret i kote 2,51 m og ved udløb i Vindinge Å er koten i 2,39 m svarende til et gennemsnitligt fald på 0,22 på en strækning på ca. 550 m. Vandsystemet til Kullerup Grøften afvander et opland op 553 ha i alt. Umiddelbart opstrøms for undersøgelsesområdet øges faldet i vandløbet. Fra st m ved projektgrænsen og opstrøms til st m som eksempel er der et fald på 85 cm eller på 2,18. 9

11 På strækningen inden for undersøgelsesområdet nedstrøms fra st m løber Kullerup Grøften igennem mose og engarealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Mosearealet er i dag fuldstændig tilgroet af trævækst som pil og rødel, der på lange strækninger helt overskygger vandløbet. Vandløbet har ringe fysisk variation på strækningen. Der er en betydelig overbredde på omkring 3 meter. Til sammenligning er den regulativmæssige bundbredde angivet til 0,6 m. Bunden består alene af sand og mudder. Dybden på besigtigelsestidspunktet var mellem cm, og strømhastigheden var svag. I bunden af billedet på figur 8 ses et Ø 1000 mm betonrør ved rørbro og et overbredt vandløb. På figur 8 ses endvidere, at vandløbsbrinken flere steder er faskinsat. Figur 8. Kullerup Grøften igennem undersøgelsesområdet. Billedet er fra vinteren På besigtigelsestidspunktet var Kullerup Grøften stærkt tilgroet inden for undersøgelsesområdet. Figur 9 viser strækningen af grøften inden udløb i Vindinge Å. Tilløb 2 til Kullerup Grøft Inden for projektområdet er der et mindre tilløb til Kullerup Grøften, som har et ca. 650 m langt forløb igennem undersøgelsesområdet. Tilløbet har udløb i st. 322 m i kote 2,47 m i Kullerup Grøftens st m. I st. 0 m ved regulativgrænse mellem Nyborg Kommune og det tidligere Ørbæk Kommune er koten i 2,51 m. Vandløbet har en regulativmæssig bundbredde på 0,60 m. Der er tale om en afvandingskanal, der er udrettet, og nedgravet i terræn med et karakteristisk trapezformet skråningsanlæg. Bunden består hovedsagelig af aflejret sand og mudder. Sideskråningerne var på besigtigelsestidspunktet tæt tilgroet med tagrør, som ligeledes dækkede bunden, jf. figur 10. Figur 9. Kullerup Grøften umiddelbart opstrøms udløb i Vindinge Å. 10

12 Figur 10. Tilgroning af Tilløb 2 til Kullerup Grøften. Vandløbet afvander bl.a. en dyrket lavning, der er beliggende ca. 500 m opstrøms for undersøgelsesområdet. I lavningen har vandløbet indløb i kote 2,88 m til en rørlagt strækning som har et lukket forløb frem til projektgrænsen. 2.3 Jordbundsforhold I forbindelse med denne tekniske forundersøgelse har Nyborg Kommune ikke ønsket, at der skal ske konkrete analyser af jordbundsforholdene i projektområdet. Beskrivelse af jordbundsforholdene er derfor alene baseret på eksisterende kort og oplysninger, der stilles til rådighed i andre sammenhænge herunder f.eks. Danmarks Miljøportal. Baseret på Jordklassificering Danmark er jordtypen (0-20 cm dybde) i størstedelen af projektområdet domineret af humusholdige jorde, der underlejres af ferksvandstørv (dybere end 1 meter). Jordbunden i projektområdet er således domineret af organogene jorde, hvilket afspejler de ekstensivt udnyttede arealer langs Vindinge Å. Den vertikale udbredelse af de organiske jorde kendes ikke. I kraft af regulering af vandløbene i projektområdet samt omfattende dræningsaktivitet må det forventes, at en del af det organiske materiale er mineraliseret indenfor de seneste årtier, og at området derfor har sat sig. Omfanget af denne sætning kendes dog ikke, men fra andre områder vides, at sætninger som følge af dræning kan medføre terræntab på mellem 1-2 cm/år. I oplandet til projektområdet er jordbunden domineret af lerede jordbundstyper med et underlag af moræneler. I Danmarks Miljøportal er der ikke oplysninger om fosforklasser for arealer indenfor projektgrænsen. 11

13 2.4 Tekniske anlæg Ledninger Rådgiver har indhentet oplysninger om tekniske ledningsanlæg i projektområdet fra henholdsvis: Energi Fyn Nyborg Forsyning og Service A/S Naturgas Fyn TDC Fyns Net Nyborg Forsyning og Service A/S har meddelt, at de ikke har ledninger eller anlæg i det skitserede projektområde ved Hjulby mose. De har dog en fjernvarme transmissionsledning grænsende op til området. Naturgas Fyn har ligeledes meddelt, at de ikke gasledninger i de to søgte områder ved Hjulby Mose langs Vindinge Å. Energi Fyn har meddelt, at de ingen kabler eller rør ved Hjulby Mose. Fyns Net har meddelt, at de ikke har kabler i området. TDC har meddelt, at et lyslederkabel har et forløb igennem den vestlige del af projektområdet. Kablet krydser Vindinge Å i ca. st m. Oversigt over tekniske anlæg inden for projektområdet ses i bilag 3. Bebyggelse På lavbundsarealet ud for Kullerupgrøftens st m er der etableret en mindre hytte til rekreative formål som jagt, fiskeri m.v, jf. figur 11. I umiddelbar tilknytning til hytten er der opført mindre skure, som sandsynligvis fungerer som opbevaringsrum. Et af skurene kan ses bagerst i billedet på figur 11. Figur 11. Hytte på matr. nr.36r, Såderup By, Kullerup ca. 300 m opstrøms Kullerup Grøftens udløb i Vindinge Å Hytten er placeret ca. 15 m fra Kullerup Grøften, hvor koten på det omkringliggende areal ligger på 3,63 m. På matr. nr. 99b, Søderup By, Kullerup umiddelbart nord for ovennævnte hytte er 12

14 der ligeledes opført en mindre hytte, jf. figur 12. Figur 12. Hytte på matr. nr.99b, Såderup By, Kullerup. områder, som dog ikke er lokaliseret under besigtigelsen. Ud fra hyttens beskaffenhed må det vurderes, at den er af ældre dato. Hyttens sokkel er indmålt til kote 3,43 m. Flere lodsejere oplyste under den ejendomsmæssige forundersøgelse af projektet, at der yderligere er 2 mindre jagthytter i Gylletank På matr. nr. 117, Skovballe By, Skellerup, der er beliggende i tæt tilknytning til Tilløb til Kullerup Grøften, er der en gylletank, som har en bundplade omkring kote 3,77 m, hvilket i gennemsnit svarer til terrænniveauet i undersøgelsesområdet umiddelbart nedstrøms tanken. Gylletanken ses på figur 13. Undersøgelsesområdet er på billedet placeret bagved tanken Dræn- og afvandingssystemer Der er registreret 8 større dræntilløb til projektområdet, som afvander omkringliggende marker. Placeringen af disse drænsystemer, som er nummereret, samt den interne dræning ses på bilag 3 over tekniske forhold. Placeringen af drænene på bilaget er ca. angivelser og ikke målfaste. Figur 13. Gylletank på matr. Nr. 117 Skovballe By, Skellerup Placeringen er fastlagt ud fra ældre drænkort over projektområdet. Der var indtil flere drænkort over projektområdet, som ikke var entydige i forhold til drænaktiviteten og placeringen heraf, hvorfor det skal tages med forbehold. Der er i udgangspunktet alene indtegnet hovedledningerne på bilag 3. 13

15 På stort set alle disse ledninger er der detaildræning med såkaldte sildeben. Drænsystem 1 Drænsystem1 afvander et dyrket areal syd for Kullerup Grøften på matr. nr. 11b, Kullerup By, Kullerup. Ved udløb har drænet en dimension på ca. 13 cm (5 ). Det er alene hoveddrænet, der er indtegnet på kortet. Det har ikke været muligt at finde og indmåle drænudløbet på lokaliteten. På grund af et stort fald fra marken og ned til Kullerup Grøften må det antages at drænet kan føres til terræn til overrisling. Drænsystem 2 Hele lavbundsarealet, der er beliggende mellem Vindinge Å, Fælleskanalen samt Ladegårdsåen er detaildrænet med udløb til både Vindinge Å og Fælleskanalen. Der er tale om mange enkeltanlæg som for de flestes vedkommende ikke har forbindelse til hinanden. Dræningen er gennemført i 1951 af Hedeselskabet. Drænsystemets omtrentlige placering og udformning er angivet på bilag 3. Drænsystem 3 Hele lavbundsarealet, der er beliggende øst for Fælleskanalen, er detaildrænet til hovedledningen, der gennemløber området. Hovedledningen består af en Ø cm ledning, som har et fald på 1 igennem projektområdet. Ledningen har udløb i Fælleskanalen i st. 633 m i kote 2,53 m. Dræningen er gennemført i 1951 af Hedeselskabet. Drænsystem 4 System 4 består af en rørlagt strækning af Tilløb til Kullerup Grøften. I projektområdet har den rørlagte strækning udløb i kote 2,48 m. Den rørlagte strækning afvander en dyrket lavning, der er beliggende ca. 500 m opstrøms rørudløbet. I lavningen er der indmålt et indløb til den rørlagte strækning i kote 2,88 m. Drænsystem 5 Drænsystem 5 er beliggende i projektområdets nordlige hjørne. Systemet afvander alene matr. nr. 2d, Skovballe By, Skellerup, som er beliggende indenfor projektområdet. Det har udløb i Tilløb til Kullerup Grøft i kote 2,81 m. Dræningen er gennemført i 1952 af Hedeselskabet. Drænsystem 6 Drænsystem 6 består af to drænledninger, som afvander omdriftsarealet på matr. nr. 117, Skovballe By, Skellerup. Afvandingen sker til Vindinge Å. Drænene kunne ikke ved besigtigelsen lokaliseres og indmåles. Drænsystem 7 Drænsystem 7 afvander lavning i projektområdets vestlige del. Lavningen afvander til Tilløb til Kullerup Grøften. Drænet kunne ikke ved besigtigelsen lokaliseres og indmåles. 14

16 2.5 Friluftsmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige forhold Terrænet er fladt til let bølget og præget af vådbundsområder, hvor landskabselementerne veksler mellem enge, moser og overdrev, ekstensivt dyrkede landbrugsarealer samt husmandssteder og få mindre og større gårde, der ligger spredt i området. Området omkranses på alle sider af Nyborg Morænelandskab, som strækker sig over 10 km fra NV til SØ mellem Ullerslev og Nyborg. Området er dannet af en issø i forbindelse med sidste istid. De dominerende jordtyper er ferskvandstørv og ferskvandsgytje med spredte forekomster af smeltevandssand og moræneler. kulturhistoriske interesser Hjulby Mose har som så mange andre moser været udnyttet til tørveskæring og græsning igennem mange hundrede år. Ved Hjulbysiden var det mest tørveskæring og ved Vindingesiden var græsning og høslæt dominerende. Da Nyborg Slot med vandmølle blev bygget omkring 1171 blev Hjulby Mose påvirket. I Tunneldalen gennem Telegrafskoven er der i istidens sidste stadium aflejret en jordvold tværs over dalen. Hjulby Sø havde derfor ikke afløb til Nyborg som i dag men derimod til Vindinge Å via et lille vandløb. For at få vand nok til slottet og til især til driften af slotsmøllen blev ovennævnte aflejrede vold gennemgravet og vandløbet fra Hjulby Sø til Vindinge Å blev tilkastet. Vand fra Hjulby Sø blev herefter ledt til slottet. Efterhånden som belægningen af civile og soldater på slottet steg øges behovet for vand yderligere, hvilket resulterede etableringen af Ladegårdsåen og den første Sluse, som lå placeret ved det tidligere sogneskel mellem Kullerup og Vindinge sydligere end den nuværende placering af Kullerup Sluse. Dateringen af den første sluse er ikke fastlagt, men den er sandsynligvis fra omkring år Under Christian den 3. ( ) blev der gjort meget for befæstningen af Nyborg Slot og i den forbindelse blev slusen fyldt op med jord, således at hele Hjulby Mose blev oversvømmet med dannelse af et sumpet moseareal, der kunne forhindre angreb fra denne side. Efterhånden som slusedæmningen blev nedbrudt og vandet i stedet blev ledt til Vindinge Å i stedet for til Nyborg Slot øges kravet for en ny sluse, som blev etableret omkring I 1951 blev der igen bygget en ny sluse som i 1996 blev ombygget og erstattet med et vandfordelingsbygværk og en fiskepassage i form af et stenstryg. Oplysninger om arkæologiske forhold og kulturhistoriske interesser er søgt i kulturhistorisk centralregister. Inden for undersøgelsesområdet forekommer i denne database kun et fund. Fundet er ikke nærmere beskrevet og er således uspecificeret. Derudover er projektet forelagt Odense Bys Museer, og der er anmodet om en arkæologisk og kulturhistorisk udtalelse. Museet har oplyst, at det indenfor undersøgelsesområdet ikke kan udelukkes, at der rummes jordfaste fortidsminder. Tæt på projektområdet er således kortlagt bopladsspor fra bronzealderen og romersk jernalder. Eftersom gravearbejdet bliver minimalt i dette projekt har museet imidlertid ikke yderligere kommentarer til projektet. 15

17 Friluftsmæssige værdier Da området mellem projektområdet og den Fynske Motorvej er kommunalt ejet af Nyborg Kommune, og da området bl.a. gennemskæres af en sti fra Hjulbyvej, hvor der også er en offentlig parkeringsplads, rummer projektområdet gode muligheder for friluftsmæssige aktiviteter i tilknytning til både eksisterende og kommende naturarealer. 2.6 Planforhold og lovgivning Generelt I forbindelse med udarbejdelse af den tekniske forundersøgelse er planforhold og administrative bindinger i undersøgelsesområdet undersøgt på samt på under emnet vandplaner. Planforhold fremgår af bilag 4. Undersøgelsen viste følgende: Skovarealet på den nordlige side af Kullerup Grøften er Fredskov. Der er registeret flere beskyttede jord- og/eller stendiger i og umiddelbart uden for projektområdet. Efter Museumslovens 29a må ændring af sten- og jorddiger normalt ikke finde sted. Der er ikke registreret fredede fortidsminder i projektområdet. I følge museumslovgivningen skal museer inddrages, for at afgøre om jordfaste fortidsminder vil blive berørt af et vådområdeprojekt, hvori der indgår jordarbejder. Odense Bys Museer dækker projektområdet og skal orienteres i god tid om de planlagte anlægsarbejder, når omfang og lokalisering af jordarbejderne er fastlagt. Museet har ret til at iværksætte arkæologiske undersøgelser og udgravninger inden anlægsarbejderne iværksættes. Arealerne langs Vindinge Å og Ladegårdsåen er inden for projektområdet omfattet af åbeskyttelseslinien, der strækker sig 150 m på begge sider af vandløbene. Ifølge naturbeskyttelseslovens 16 er der inden for åbeskyttelseslinien forbud mod at placere bebyggelse og anlæg, terrænændringer, beplantning m.m. De åbne vandløb inden for projektområdet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der ikke registreret jordforurening i projektområdet. Inden for projektområdet er der to arealer, hvor der eksisterer MVJ-aftaler. Der er aftale på matr. nr. 5c og 92, Biskopstorp By, Skellerup samt på 8c, Vindinge By, Vindinge. Projektområdet er ikke beliggende inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde og afvander heller ikke til et sådant område. Projekter inden for internationale beskyttelsesområder kun kan gennemføres, såfremt projektet ikke vurderes at indebære forringelse, eller hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller af levestederne for de arter, som området er udpeget for. 16

18 Der foreligger hverken kommune- eller lokalplaner for området. Hele projektområdet udpeget til særligt biologisk interesseområde i landsplandirektivet for Fyns Amts regionplan, hvor der ikke må ske bebyggelse eller etablering af anlæg, som tilsidesætter naturforbedringsinteresser. Hele projektområdet beliggende i Områder med særlig drikkevandsinteresse. Disse områder skal friholdes for aktiviteter, der udgør en særlig risiko for forurening af grundvandet. Dele af projektområdet beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. Hele projektområdet er udpeget som Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL) som enten natur eller overfladevand. Det betyder, at jordbruget kan ansøge FødevareErhverv om at drive sine arealer miljøvenligt med tilskud. Hele projektområdet er videre udpeget som potentielt vådområde og lavbundsområde. Disse områder udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af Grøn Vækst. Hensigten er at genskabe vådområder, som kan omsætte og nedbryde en del af den nitrat, der tilføres vandmiljøet fra de dyrkede arealer. De planmæssige bindinger m.v. som ikke dækker hele undersøgelsesområdet er fremstillet i bilag Vandløb I tabel 1 ses det nuværende og forventede fremtidige miljøkrav til vandløbene inden for undersøgelsesområdet for nærværende vådområdeprojekt. Tabel 1. nuværende og forventede fremtidige miljøkrav til vandløbene inden for undersøgelsesområdet. Nuværende Fremtidig (forventet) Vandløb Nuværende DVFI Mål- Miljømål* DVFI krav Mål- opfyldelse miljømål* krav opfyldelse * Vindinge Å B1/B2 5 Ukendt GØP 5 Nej Ladegårdsåen B3 5 Ukendt GØP 5 Nej Fælleskanalen B3 5 Nej GØP 5 Ja Kullerup Grøften B3 5 Nej GØT 5-6 Nej Tilløb til Kullerup C 4 Ukendt GØT 5-6 Ukendt Grøften Åsemoserenden Ingen ingen Ingen GØT 5-6 Ukendt *Fremgår af landplandirektivet for Fyns Amts regionplan. B1/B2: Gyde- og opvækstområde for laksefisk B3: Karpefiskevand C: Æstetisk tilfredsstillende. ** Forventet miljømål i kommende vandplan efter miljømålsloven I vandplan der er i høring fra oktober 2010 er miljømålsætningen: HØT: Høj økologisk tilstand GØT: God økologisk tilstand GØP: God økologisk potentiale 17

19 Vindinge Å er omfattet af regulativet for Vindinge Å fra 2004 fra det tidligere Fyns Amt. Ifølge regulativet skal det vedligeholdes ud fra krav til vandføringsevnen efter en QHrelation, hvor vandløbet fysisk kan variere så længe krav til vandføringsevnen er tilstede. Vedligeholdelsen udføres 1 gang årligt, og grøden skal skæres i en strømrende. Ladegårdså er omfattet af regulativet for Ladegårdsåen fra 2004 fra det tidligere Fyns Amt. Fælleskanalen, Kullerup Grøften, Tilløb til Kullerup Grøften samt Åsemoserenden er omfattet af regulativ for vandløb i Nyborg Kommune fra Ifølge regulativet skal vandløbene vedligeholdes ud fra krav til teoretisk geometrisk skikkelse, således at vandløbenes vandføringsevne i henhold til tidligere gældende regulativer opretholdes og de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten tilgodeses. Vedligeholdelsen udføres 1 gang årligt, og grøden skal skæres i en strømrende Lovgivning Planloven Vådområdeprojektet i Hjulby Mose er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 11.: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendelser, hvor der stilles nye driftsvilkår. Nyborg Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet. Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen skal gennemføres i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. Såfremt screeningen viser, at projektet på grund af art, dimensioner eller placering antages at påvirke miljøet i væsentlig grad skal der ifølge planlovens samlebekendtgørelse udarbejdes kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Anlæg af sø kræver en dispensation efter planlovens 35, idet der er tale om en ændring i arealanvendelsen. Vandløbsloven Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet. Da det forventes, at vådområdeprojektet vil indeholde tiltag, hvori der indgår regulering af vandløb, kræver gennemførelse af projektet godkendelse efter 17 i vandløbsloven, idet der ikke må ændres på et vandløbs skikkelse eller vandføringsevne uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Et reguleringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. dec om vandløbsregulering og restaurering m.v. Ændring af drænsystemer i landbrugsjord, der afvander mere end en lodsejer, kræver godkendelse efter vandløbsloven. Kommunerne er vandløbsmyndighed for så vidt angår drænsystemer og kommunevandløb og skal give godkendelsen. 18

20 Landbrugsloven Arealerne inden for projektafgræsningen er pålagt landbrugspligt og anvendes i dag til landbrug. Som følge af projektet ekstensiveres landbrugsdriften på projektarealerne, men landbrugspligten ophæves ikke. Modsat skal landbrugspligten ophæves for så vidt angår det areal i projektområdets sydlige hjørne, hvor der foreslås etableret en sø på 2 ha. Naturbeskyttelsesloven I projektområdet findes der naturområder, som er omfattet at naturbeskyttelseslovens 3, hvorefter tilstanden ikke må ændres. Nyborg Kommune har dog mulighed for at dispensere herfra til naturforbedringer. 2.7 Biologi Vandløb Der ligger to stationer i Vindinge Å samt en station i Kullerup Grøften, hvor der er foretaget biologisk vandløbsbedømmelse. En station (nr r) i Vindinge Å umiddelbart opstrøms Kullerup Grøften er bedømt en enkelt gang af det daværende Fyns Amt den 9. juli 1991 til faunaklasse 5 (god biologisk vandløbskvalitet). Der foreligger desværre ikke data om de fysiske forhold på stationen. Der blev fundet 4 arter/grupper af døgnfluer og 5 arter grupper af vårfluer og en enkelt fladorm. Tilstedeværelsen af vårfluen Molanna sp. og det forhold at krebsdyret Daphnia var almindeligt forekommende tyder på, at vandet er stillestående eller at en stor del af vandet kommer fra områder med stillestående vand. Der var ingen væsentlige forekomster af indikatorer for belastning med letomsætteligt organisk materiale. Station (nr r) i Kullerup Grøften er beliggende umiddelbart inden udløbet i Vindinge Å. Stationen var en regional overvågningsstation i Fyns Amt, og der foreligger data fra biologisk vandløbsbedømmelse årligt fra perioden 1988 til Stationen er senest bedømt 4. august 2006 til faunaklasse 4. Den biologiske tilstand har i langt de fleste tilfælde været faunaklasse 4 med enkelte år med faunaklasse 3. Bredden var 1,2 m og middeldybden var 1 cm med en maksimal dybde på 12 cm. Strømmen var stillestående og andemad dækkede 95 % af overfladen. Bunden var blød og domineret af brunt slam med forekomster af sort slam. Der var dafnier tilstede, der er knyttet til stillestående vand. Der var ikke tegn på en væsentlig belastning af vandløbet med letomsætteligt organisk materiale. Station nr r var en regional overvågningsstation placeret på Vindinge å umiddelbart nedstrøms udløbet af Kullerup Grøften. Der foreligger ligeledes overvågningsdata fra en lang årrække. Den biologiske tilstand var i langt de fleste tilfælde faunaklasse 4 med en enkelt faunaklasse 5 i Det er igennem tiden bemærket, at stationen havde en damagtig karakter, og at vandet var lettere uklart pga. planktonalger. Ved den seneste bedømmelse i d. 10/ blev den bedømt til faunaklasse 4. Strømmen var stillestående, og bunden var blød og bestod overvejende af brunt slam. Der var dafnier tilstede og gul åkande, der understreger, at vandløbet mere har karakter af en langstrakt dam eller sø. Der var ingen væsentlige forekomster af indikatorer for belastning med letomsætteligt organisk materiale. 19

21 Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens -3 Det planlagte vådområdeprojekt omfatter ca. 19 ha eng og ca. 11 ha mose beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2. Der indgår også ca. 0,2 ha sø og ca. 4 km vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, jf. figur 14. Samtlige berørte eng- og mosearealer i projektområdet har anden rådgiver for kommunen gennemgået i august-september 2010 med henblik på at vurdere naturtilstanden. For samtlige arealer kunne den konstateres at være moderat til ringe. Engene er drænede og derfor forholdsvis tørre. Der tages høslet på de fleste af arealerne, og artsdiversiteten er lav. Artssammensætningen er græsdomineret, med ganske få arter af urteagtige planter og et meget begrænset artsantal indenfor halvgræsserne. Tunnelvej Krogvænget Tunnelvej Krogvænget Krogvænget Maeholm Maeholm Ladegårdsåen Maeholm sgyden Kullerup Grøften Vindinge Å Maeholm sgyden Fælleskanalen Maeholm sgyden Hjulbyvej Hedegyden Hedegyden Hedevænget Figur 14. Naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 ved det potentielle projektområde ved Hjulby Mose. Undersøgelsesområdet for et vådområdeprojekt er markeret med en rød streg. Lysegrøn: Eng, Mørkegrøn: Mose, Lyseblå: Vandløb, Mørkeblå: Søer (orthofoto-copyright COWI A/S). Moserne er domineret af eutrofiering som viser sig ved store bestande af Stor Nælde, og af manglende pleje med tilgroning til følge. De er artsfattige, og en del af mosearealerne bærer desuden præg af at være drænede. 20

22 De naturområder, der er beliggende indenfor projektområdet, er B-målsat i Landsplandirektiv for Fyns Amts regionplan. Områderne oppebærer således næsthøjeste målsætning. For vandløbene vil der blive stillet krav om, at en eventuel ændring af tilstanden skal have en naturforbedrende effekt, således at der indgår restaurering af de berørte strækninger. For vandhullet kan der ligeledes stilles krav om, at der skal foretages pleje med oprensning og rydning af opvækst, således at det samlede resultat bliver en naturgevinst. Der foreligger tilsynsdata fra Fyns Amt fra den 6. juni 2001 for den ferske eng, der er beliggende umiddelbart nord for Vindinge Å. På daværende tidspunkt var der tre lokaliteter af stor betydning/lokaliteter af lokal betydning. Der forekom ikke stjernearter men en række næringselskende græsser og urter. En del af undersøgelsesområdet umiddelbart vest for Vindinge Å er en kalkrig mose. Mosen blev besigtiget af Fyns Amt den 22. juni Det blev noteret, at der var fire lokaliteter af betydning. Omtrent halvdelen af mosen blev betegnet som skov. Der var forekomst af trævlekrone og eng-nellikerod, der er typiske arter tilknyttet fugtige uforstyrrede områder og er typiske arter på fersk eng. Derudover var den en række almindeligt forekommende og næringselskende urter og græsser. 21

23 3 Data- og beregningsgrundlag Datagrundlaget for indeværende projekt er baseret på allerede eksisterende data stillet til rådighed af Nyborg Kommune og andre offentlige myndigheder. Det gælder f.eks. de kort (herunder orthofoto), der er anvendt gennem rapporten, vandføringsdata, stoftransporter og den digitale højdemodel. Projektområdet er tillige besigtiget i september 2010 og synlige drænbrønde (bund af drænrør) er indmålt med GPS af rådgiver med en Trimble R8 GNSS RTK Rover. Det er Trimbles mest avancerede "GPS" til dato. I modsætning til en "ren GPS" modtager, kan R8 GNSS også modtage signaler fra de russiske GLONASS satelitter. GNSS står for Global Navigation Satellite System og dækker over både det amerikanske GPS, det russiske GLONASS. GPS en blev indstillet til at måle med en præcision på indtil ± 2 cm på alle tre koordinater. Alle koter i dette projekt angives i DVR90 og plankoordinater er bestemt i UTM, zone 32 (EUREF89). Der er ikke i forbindelse med projektet gennemført en nyopmåling af vandløbene i projektområdet. Til fastsættelse af de nuværende afvandingsmæssige forhold, er der taget udgangspunkt i kravene til vandløbenes fysiske dimensioner i de gældende regulativer. Desuden tages der udgangspunkt i den nuværende grødeskæringspraksis i vandløbene. Manningtal er fastsat til 12 om sommeren og 20 om vinteren. Vandspejle i vandløb tilknyttet projektområdet er beregnet i vandløbsprogrammet PROKA. Der er gennemført hydrauliske beregninger af de afstrømnings- og vandspejlsmæssige konsekvenser af vådområdeprojektet ved karakteristiske afstrømninger. De hydrauliske beregninger sker fra tværprofil til tværprofil under anvendelse af modstandsradius for strømmende vandbevægelse under konstant afstrømning (stationær hydraulik). I de hydrauliske beregninger forudsættes proportionalitet i afstrømningens størrelse efterhånden, som der sker oplandstilvækst i nedstrøms retning. Tværprofiler er oprettet i PROKA udfra data i regulativerne samt data i rapporten om faunapassage ved Kullerup Sluse (Hedeselskabet 1996). De beregnede vandspejle er overført til vandløbsstregen i MapInfo,. Overrislingsområder for drænvand tager udgangspunkt i de koter, hvor udstrømningen sker. Overrislingsområdet bestemmes herefter ud fra terrænforholdene frem til det nærliggende vandløb. Den resulterende polygon anvendes i Vertical Mapper til at bestemme terrænkoterne i overrislingsområdet ved at anvende Poly to Point efterfulgt af Point Inspection. På grundlag af den digitale højdemodel er der ved brug af terrænmodelleringsprogrammet Vertical Mapper i MapInfo optegnet højdekurver med en ækvidistance på 0,25 m. 22

24 Projektet angiver desuden de forventede afvandingsforhold i og omkring projektområdet i en sommersituation. Drændybderne er beregnet på grundlag af de fremkomne vandspejle med en gradient på 2 om sommeren i korteste afstand til vandspejlet. Det er væsentligt at bemærke, at der er tale om en beskrivelse af muligheden for at opnå en bestemt afvandingsdybde med aktiviteter som f.eks. dræning. Det er altså ikke givet, at grundvandet i virkeligheden vil have den beregnede gradient, da de naturgivne dræningsforhold vil være bestemt af f.eks. jordbundsforholdene. De potentielle drændybder er beregnet i et net på 2*2 meter med MapInfo applikationen VASP Grid og forskellen mellem drændybderne og terrænmodellen er et udtryk for afvandingsforholdene. Om vinteren er det kun de oversvømmede arealer, der er kortlagt, hvilket er gjort på grundlag af en vandspejlsgradient på 0. 23

25 4 Hydrologi Stoftransport 4.1 Afstrømning På grundlag af topografiske kort og digitale oplandskort er det samlede afstrømningsopland opgjort omkring projektområdet. Der er lokaliseret flere drænledninger i området og et antal grøfter og vandløb, hvilket betyder, at tilførslen af vand til projektområdet vil kunne ske både fra det diffuse og det direkte opland. Til indeværende projekt er anvendt hydrometriske data fra Miljøministeriets vandføringsstation i Vindinge Å (st km) ved Ullerslev. Data fra denne vandføringsstation er udleveret af Miljøcenter Odense og anvendt til at beskrive afstrømningsmønstret til projektområdet. Dataserien for Vindinge Å dækker døgnmiddel afstrømninger for en periode på 34 år fra 1976 til Ved målestationen er oplandet på 127,6 km 2. På det grundlag er den arealspecifikke afstrømningsstatistik beregnet for afstrømningsoplandet til projektområdet, jf. tabel 2. Medianafstrømningen er den afstrømning som overskrides/underskrides i 50 % af tiden, og medianmaksimum afstrømningen er den afstrømning, som overskrides i gennemsnit hvert andet år over en lang periode. Afstrømningsstatistikken er beregnet for sommerhalvåret (majseptember) og vinterhalvåret (oktober april). Tabel 2. Karakteristiske afstrømninger i Vindinge Å ved Ullerslev. Afstrømningsstatistik Opland til Vindinge Å ved Ullerslev Afstrømning (l sek -1 km -2 ) Periodeminimum 0,01 Sommermedian (maj sep.) 2,09 Sommermiddel (maj sep.) 3,12 Median (året) 4,20 Middel (året) 7,64 Medianmaksimum 55,29 10 års maksimum 69,63 Periodemaksium ,49 Til beregningerne af vandtilstrømningen til projektområdet anvendes værdier for afstrømningen svarende til sommermiddel. Desuden vælges en vinterafstrømning svarende til, at afstrømningen opretholdes i Ladegårdsåen, jf. nedenfor. Disse værdier danner i denne undersøgelse grundlag for at vurdere afvandingsforholdene i projektområdet om sommeren samt udbredelsen af oversvømmede arealer om vinteren. Ved indløb til projektområdet i ca. st m har Vindinge Å et topografisk opland på ca. 146,8 km 2. På grundlag af det samlede datasæt for afstrømningen i Vindinge Å ved Ullerslev er der opstillet en varighedskurve for døgnmiddelafstrømningen ved. st m i Vindinge Å, jf. figur

26 Indeværende projekt skal respektere, at en del af vandføringen i Vindinge Å i st m ledes til Ladegårdsåen ved Kullerup Sluse. I forbindelse med projekteringen af den nuværende faunapassage ved slusen er vandfordelingen beskrevet af Hedeselskabet (1996). Det fremgår af rapporten, at Ladegårdsåen skal sikres en vandføring på mindst l/sek, hvorefter Vindinge Å kan aflede vand. Afhængig af vandføringsevnen afleder Ladegårdsåen maksimalt l/sek ved de store afstrømningshændelser. Med afsæt i Hedeselskabets beregninger af vandfordelingen ved Kullerup Sluse, vil 50 % af sommermiddel afstrømningen ske til Vindinge Å. Ved større afstrømninger om vinteren vil ca. 90 % af afstrømningen imidlertid ske i Vindinge Å, nedstrøms slusen. Af varighedskurven fremgår, at Ladegårdsåen i ca. 25 % af tiden aftager hovedparten af afstrømningen i Vindinge Å opstrøms slusen, svarende til ca l/sek. Dette skal også være tilfældet efter gennemførsel af projektet. Derimod vil der eksempelvis i 20 % af tiden (svarende til 73 dage om året) være en afstrømning større end l/sek, hvoraf kun en mindre del ledes til Ladegårdsåen. Varighedskurven kan således bruges til at bestemme den vandafstrømning, hvor der opstrøms slusen kan ledes vand fra Vindinge Å til projektområdet samtidig med, at Ladegårdsåen som minimum sikres tilstrømning på l/sek Underskridelseshyppeghed % Døgnmiddelafstrømning l sec-1 Figur 15. Varighedskurve for afstrømning i Vindinge Å ved st lige opstrøms Kullerup Sluse. 4.2 Nedbør og nedbøroverskud Det arealspecifikke gennemsnitlige nedbøroverskud kan ud fra afstrømningsstatistikken beregnes til 241 mm. Alternativt kan værdien beregnes på grundlag af middelnedbøren (DMI s klimagrid), nedbørkorrektionsfaktoren (DMI s klimagrid) og opgørelse af den aktuelle fordampning (DMU 2002). Den gennemsnitlige årlige nedbør er 639 mm, men øges til 760 mm som følge af nedbørkorrektion, der tager højde for bl.a. fordampning og vindpåvirkning i og 25

27 omkring nedbørmåleren. Den årlige aktuelle fordampning er angivet til ca. 440 mm, hvorefter det årlige gennemsnitlige nedbøroverskud kan opgøres til 320 mm. En væsentlig usikkerhed ved denne opgørelse er imidlertid, at selve nedbørmålingen er opgjort for grid dækkende Østfyn, mens nedbørkorrektionsfaktoren er beregnet for en anden station (Årslev) på Fyn. Da nedbørmålingerne er behæftet med nogen usikkerhed vurderes på baggrund af ovenstående, at nedbøroverskuddet (nettonedbøren) er 275 mm år Oplandsforhold og afstrømning af kvælstof Projektområdet i Hjulby Mose har både et direkte opland og et diffust opland. Det direkte opland udgøres af de oplande, der afvander direkte til projektområdet enten via dræn, grøfter eller mindre vandløb. De direkte oplande vil afvandes direkte til projektområdet. På grundlag af det digitale oplandskort for Fyn sammenholdt med forekomsten af grøfter og mindre vandløb kan der identificeres 6 direkte oplande til projektområdet svarende til et afstrømningsopland på tilsammen1.420 ha. De direkte oplande er nærmere beskrevet i tabel 2, og deres beliggenhed i forhold til projektområdet fremgår af kortet i figur 15. Som beskrevet ovenfor udgør det diffuse opland afstrømningsoplandet for Vindinge Å frem til st m., svarende til 146,8 km 2. Med henblik på at beregne kvælstofafstrømningen fra de direkte oplande til projektområdet ud fra DMU s formel (DMU 2005, Vandprojekter.dk): hvor N tab = 1,124* exp( ,758*ln(A) 0,003*S + 0,0249*D), A er vandbalancen for nedsivningsområdet (nettonedbøren x 0,7), D er andelen af dyrkede arealer (i %) og S er andelen af sandjord i området (i %). er andelen af dyrkede arealer i de direkte oplande opgjort på baggrund af digitalt markblokkort korrigeret for områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt, på baggrund af 4-cm kort og luftfoto, korrigeret for arealer med skov. Ligeledes er udbredelsen af sandjord bestemt på grundlag af det digitale jordartskort for Fyn. For de direkte oplande gælder, at afstrømningen af kvælstof varierer fra kg N/ha/år, jf. tabel 2. Kvælstofafstrømningen stiger generelt som følge af øget dyrkningsintensitet. De direkte deloplande 1 og 2 er drænede oplande med afløb til projektområdet, mens afstrømningen fra de øvrige oplande sker i mindre vandløb og grøfter. Ved overvågningsstationen ved Ullerslev er den årlige afstrømning af kvælstof fra oplandet 19,0 kg N/ha opgjort for perioden Der er ikke i Danmarks Miljøportal nyere målinger, hvorefter kvælstoftransporten i Vindinge Å ved indløbet til projektområdet (st m) beregnes til ca. 279 t N/år. 26

28 Tabel 2. Karakteristik af projektområdets direkte oplande og beregning af den arealspecifikke N- afstrømning. Oplands ID fremgår af kortet i Figur 15. Bemærk, at projektområdet ikke indgår i opgørelsen. Oplands ID Opland Dyrket Sandjord N-afstrømning N-afstrømning Hektar % % Kg N / ha / år Kg N / år 1 4, ,0 33, ,1 98 0,0 32, ,0 93,5 0,1 28, ,0 86,1 0,4 23, ,3 63,6 0,6 13,6 2, ,0 74,2 6,8 17, Figur 15. Kort over direkte afstrømningsoplande til projektområdet i Hjulby Mose. ID svarer til beskrivelsen i tabel 2. Oplandene er vist med rødt og projektgrænsen med sort. 27

29 5 Projektforslag Skitseprojektet er udarbejdet i forhold til de fastsatte præmisser for projektet, der er beskrevet i afsnittet Formål og baggrund. Skitseprojektet indeholder følgende elementer, som også er fremstillet i bilag 5.: 5.1 Omlægning af Åsemoserenden For at føre kvælstofholdigt vandløbsvand til lavbundsarealet, der er beliggende mellem Åsemoserenden, Fælleskanalen samt Ladegårdsåen foreslås det, at Åsemoserenden fritlægges og omlægges fra st m og nedstrøms til udløb i Fælleskanalen i st. 750 m. Fra st , som er i kote 3,37 m, forlægges vandløbet til et nordligt 926 m langt forløb med udløb i Fælleskanalen i ca. kote 2,32 m. På den nye forlagte strækning vil faldet i gennemsnit være på 1,1. Fra st m og frem til projektgrænsen i st m (på den nye strækning) anlægges et nyt forløb med en bundbredde på 0,5 m, et skråningsanlæg på 1:2 samt et fald på 0,75, jf. tabel 3. Fra st m ved projektgrænsen og nedstrøms til st m anlægges vandløbet terrænnært med en bundkote, der er beliggende ca. 20 cm fra terrænniveau. På denne strækning anlægges vandløbet videre med en bundbredde på 0,30 m, et fladt skråningsanlæg omkring 1:3 samt et fald på 0,5. Fra st m og frem til udløb i st m i Fælleskanalen anlægges vandløbet med bundbredde omkring 0,30 m og et fald på 3,36 samt et fladt skråningsanlæg omkring 1:3. På strækningen udlægges efterfølgende et 10 cm tykt lag af gydegrus bestående af 25 % singels (32-64 mm) og 75 % nøddesten (16-32 mm). Tabel 3. Dimensioner for nyt forløb af Åsemoserenden. Station (m) Kote (m) Fald Bund Anlæg Bemærkninger bredde ,37 * * * Udløb fra rørlagt strækning ,24 0,75 0, ,05 * * * Projektgrænse , ,86 * 0,3 * , ,32 * * Udløb i Fælleskanalen i st. 750 m Det nuværende rørlagte forløb af Åsemoserenden nedstrøms st m består af en lukket betonledning uden dræningskapacitet. Den bør bibeholdes til eksisterende afvanding, såfremt der er interne sildeben på ledning, der dræner området, hvilket bør undersøges nærmere ved en detailprojektering. Umiddelbart nedstrøms st m blokeres forløbet dog således, at vandføringen fra oplandet ledes over i det nye åbne forløb. Blokeringen af røret kan foretages ved at opgrave og fjerne røret over 2-3 meter og erstatte det med lerholdigt jord. Det kan eventuelt suppleres med at blokere rørindløbet til røret med en flise, der placeres lodret foran indløbet. 28