VVM-ANMELDELSE AALBORG PORTLAND

Transkript

1 Til Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen Aarhus samt Aalborg Kommune Dokumenttype VVM-anmeldelse Dato September 2011 VVM-ANMELDELSE AALBORG PORTLAND

2 VVM-ANMELDELSE AALBORG PORTLAND Revision 1 Dato TINE/ORK/STRN Udarbejdet af Kontrolleret af Preben Andreasen/Torben Ahlmann-Laursen Godkendt af ORK VVM-anmeldelse, Aalborg Portland Beskrivelse Ref \G STRN Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 AALBORG PORTLAND INDHOLD 1. Indledning Introduktion til Aalborg Portland 2 2. Anlæggets karakteristika Anvendelse af alternative brændsler og råvarer Kridtindvinding Retablering af Kridtgrav Udvidelse af virksomheden 8 3. Anlæggets placering Kridtindvinding Retablering af Kridtgrav Udvidelse af virksomheden Afslutning 11 BILAG Bilag 1: Råstofindvindingsområde Bilag 2: Retableringsplan for Kridtgraven, Aalborg Portland: Rørdal Kridtsø, juli 2006 Bilag 3: Lokalplan , Aalborg Portland, Rørdal

4 AALBORG PORTLAND 1 1. INDLEDNING Aalborg Portland ønsker at udvide og ændre virksomheden og produktionen. Dette indebærer følgende aktiviteter: Anvendelse af større mængde alternative brændsler og råmaterialer i eksisterende og fremtidige ovne Fortsat indvinding af kridt i Kridtgraven og fastlæggelse af retablering efter endt indvinding Etablering af en ny cementovn med tilhørende hjælpeanlæg Ovenstående aktiviteter vurderes at være omfattet af følgende punkter på VVMbekendtgørelsens 1 bilag 1: Bilag 1, pkt. 18. Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar. Bilag 1, pkt. 34. a) Cementfabrikker med en produktionskapacitet på mere end 500 ton/dag Bilag 1, pkt. 10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, 6) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. Bilag 1, pkt. 9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF 5) ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, 6) afsnit D9) eller deponering. Opførelse på bilag 1 medfører i henhold til VVM-bekendtgørelsens 3, at projekterne er omfattet af krav om VVM-redegørelse. I henhold til VVM-bekendtgørelsens 2 anmeldes projekterne hermed. Anmeldelsen indeholder en kort beskrivelse af de planlagte projekter. Nærværende anmeldelse vil i relevant omfang være delt op i oplysninger vedrørende følgende delprojekter: Anvendelse af yderligere mængder og typer alternative brændsler og råmaterialer bl.a. i form af nyttiggørelse af affald herunder farligt affald Indvinding af kridt og retablering af Kridtgraven Etablering af en ny cementovn med tilhørende hjælpeanlæg 1 Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

5 AALBORG PORTLAND 2 Ovennævnte projekter vil ikke blive gennemført samtidigt. Der forventes følgende faser i aktiviteter på virksomheden: Fase 1: a) Anvendelse af yderligere mængder og typer af alternative brændsler og råmaterialer b) Indvinding af kridt og retablering af Kridtgraven Fase 2: a) Etablering af en ny cementovn med tilhørende hjælpeanlæg 1.1 Introduktion til Aalborg Portland Aalborg Portlands cementproduktion har et samspil med det omgivende samfund. Virksomheden bestræber sig på at finde løsninger, der kan minimere miljøpåvirkningerne og energiforbruget i produktionen og i samfundet som helhed. Dette indebærer, at Aalborg Portland aftager restprodukter fra andre dele af samfundet. Restprodukter fra produktionen på Aalborg Portland søges så vidt muligt afsat primært til anvendelse i anlægsprojekter. Figur 1. Aalborg Portland er beliggende i den østlige del af Aalborg med havneanlæg ved Limfjorden. Cementproduktion er en energikrævende proces. Dette medfører bl.a. at virksomheden producerer fjernvarme ud fra overskudsvarme, som afsættes til Aalborg Kommunes fjernvarmenet, hvor den erstatter varme produceret på fossile brændsler på traditionelle varmeværker. Virksomheden har desuden en udveksling af kridtslam og afsvovlingsgips med Nordjyllandsværket, som er til begge virksomheders fordel, lige som det reducerer den samlede miljøbelastning fra virksomhederne. Aalborg Portland bestræber sig på at erstatte jomfruelige materialer og fossile brændsler med restprodukter og ikke-fossile brændsler. Virksomheden benytter fossile brændsler primært i form

6 AALBORG PORTLAND 3 af petcoke og kul. Disse søges erstattet ved at aftage bl.a. industriaffald, kød- og benmel, dækchips og fluff 2 samt andre affaldsprodukter, hvilket medvirker til at reducere den samlede miljøbelastning fra virksomheden. Disse produkter søges fremskaffet hovedsageligt i nærmiljøet, hvorved transporten reduceres i forhold til alternativet. I produktionen benyttes desuden sand og kridt som primære råmaterialer. Råmaterialer søges så vidt muligt erstattet med bl.a. sand fra uddybning af Limfjorden ved Hals Barre og Løgstør Rende samt flyveaske, afsvovlingsgips og papirslam, som er restprodukter fra bl.a. industrien. Figur 2. Aalborg Portland. Ved at substituere fossile brændsler og jomfruelige råmaterialer med alternative brændsler og restprodukter, opnås en genanvendelse af materialerne og en reduktion af den samlede miljøbelastning herunder bl.a. udledningen af NO x og CO 2 fra produktionen. De høje temperaturer, den lange opholdstid, stor turbulens og basiske miljø i cementovnene samt den effektive røggasrensning bevirker, at anvendelsen af restprodukter ikke øger forureningen fra virksomheden. Denne synergi mellem det omgivende samfund, virksomheder og Aalborg Portland er et aktiv, som understøtter Danmarks miljø- og energipolitik, hvor affald nyttiggøres til energi. 2. ANLÆGGETS KARAKTERISTIKA 2.1 Anvendelse af alternative brændsler og råvarer Der anvendes allerede i dag en række rest- og affaldsprodukter som alternative brændsler og råmaterialer som råvarer i produktionen. Som tidligere omtalt erstatter disse produkter jomfruelige materialer og medvirker dermed til at begrænse forbruget af disse. Der ud over medvirker anvendelsen af disse produkter til at reducere den samlede miljøbelastning fra produktionen også fordi disse materialer kan findes lokalt. 2 Oparbejdet shredderaffald (neddelte elementer fra biler), plast, pap mv. fra industrien

7 AALBORG PORTLAND 4 Figur 3. Indspuling af sand fra uddybning af sejlrenden ved Hals Barre for anvendelse i produktionen af cement. Aalborg Portland ønsker at forøge forbruget af alternative brændsler og råvarer f.eks. i form af affald herunder farligt affald som brændsel. Cement bliver produceret under meget høje temperaturer i visse dele af ovnene er temperaturen over C hvilket medfører, at skadelige stoffer i stort omfang brændes. Der findes en række forureningsbegrænsende foranstaltninger i produktionen bl.a. i form af røggasrensning og filtre på afkastene. Erfaringen fra den hidtidige anvendelse af disse typer produkter har vist, at virksomheden kan overholde gældende vilkår i miljøgodkendelsen, når disse produkter anvendes. Der vil derfor ikke blive søgt om lempelse af gældende vilkår i forhold til f.eks. emissioner og støj i miljøgodkendelsen i forbindelse med anvendelsen af yderligere typer og mængder af disse produkter. Derimod vil der blive fremsat forslag til vilkårsændringer således, at sagsgangen i forbindelse med tilladelse til anvendelse af nye produkter vil blive forenklet. Hvilke typer produkter, der ønskes anvendt vil blive nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen. Produkterne vil blive transporteret og opbevaret i henhold til krav til det enkelte produkt og gældende og fremtidige godkendelser. Der kan blive tale om opbevaring af tørre produkter på dertil indrettede pladser eller i haller og flydende produkter i tankanlæg. Anvendelse af alternative brændsler og råmaterialer er en almindelig kendt og anvendt teknologi i cementindustrien. Den bidrager til at øge genanvendelsen af overskydende materialer og affaldsprodukter fra anden produktion.

8 AALBORG PORTLAND 5 Figur 4. Eksisterende lagerplads for visse typer alternative brændsler. 2.2 Kridtindvinding Aalborg Portland har en eksisterende råstofindvindingstilladelse, som udløber 1. januar Råstofindvindingen foregår i Aalborg Portlands egen kridtgrav, som er beliggende umiddelbart syd og øst for virksomheden. Hele området er i Råstofplan 2008 udpeget til råstofgraveområde. Der har været indvundet kridt i Rørdalsområdet siden virksomhedens etablering i Den gældende indvindingstilladelse omfatter hele Kridtgraven, og den nye råstofindvindingsansøgning vil derved omfatte samme indvindingsområde (vist som gravegrænsen på figur 5 og bilag 1). Der bliver derfor ikke søgt om tilladelse til udvidelse af indvindingsområdet. Det vurderes, at Kridtgraven indeholder kridt til ca. 40 års fortsat indvinding og drift af virksomheden. Det vil derfor blive søgt om en indvindingstilladelse, der løber over 40 år. VVM-redegørelsen vil forholde sig til forholdene omkring indvinding i Kridtgraven over en periode på 40 år.

9 AALBORG PORTLAND 6 Figur 5. Kridtgraven. Råstofgraveområdet og gravegrænsen er markeret. Kridtindvindingen vil fortsat ske efter samme metode som i dag. Dette indebærer bl.a., at der fortsat vil blive indvundet kridt over og under grundvandsspejlet. Indvindingen vil fortsætte i naturlig forlængelse af den eksisterende indvinding. Omgivelserne vil derfor ikke umiddelbart bemærke ændringer i den første tid efter, at den nye indvindingstilladelse er trådt i kraft. Med tiden vil gravefronten dog bevæge sig længere mod øst og nord og dermed nærmere mod boligområderne ved bl.a. Øster Uttrup hvorimod afstanden fra indvindingen til beboelse i Øster Sundby vil blive forøget. Den årlige mængde indvundet kridt vil afhænge af cementproduktionen. I 2007, hvor produktionen var høj, blev der indvundet 4,7 mio. ton våd kridt, mens der i 2010 blev indvundet 2,4 mio. ton våd kridt grundet reduceret efterspørgsel som følge af den reducerede byggeaktivitet og finanskrisen.

10 AALBORG PORTLAND 7 Figur 6. Gravemaskine der udgraver kridt til en dybde af 40 m under vandspejl. Anvendelsen af ressourcer, herunder kridt affaldsproduktion, og risiko for uheld ved projektet vurderes at være sammenligneligt med de nuværende forhold, da der allerede i dag anvendes store mængder af disse materialer. Det vurderes derfor, at VVM-redegørelsen for denne del af projektet primært vil fokusere på støj og støv fra anlægget samt visuelle påvirkninger.

11 AALBORG PORTLAND 8 Figur 7. Kridtgraven har en betydelig størrelse. 2.3 Retablering af Kridtgrav En del af Kridtgraven er udnyttet og klar til yderligere retablering. Aalborg Portland har udarbejdet en plan for retableringen, jf. bilag 2, som vil ligge til grund for retableringen af Kridtgraven. Da kun en del af Kridtgraven er fuldt udnyttet i dag, vil retableringen foregå i etaper. Første etape af retableringen omfatter den allerede udnyttede del af Kridtgraven, jf. bilag 2. Her består retableringen bl.a. af beplantning af dele af skråningerne. Dog vil visse dele af kridtskråningerne også i fremtiden fremstå som i dag, da de derved dels viser de geologiske strukturer dels at området har været anvendt i forbindelse med gravning af kridt til cementproduktion. En del af retableringen vil ske med restprodukter fra virksomhedens produktion. Disse restprodukter afsættes normalt til anvendelse i forskellige anlægsprojekter, men i de situationer, hvor afsætningen ikke kan følge med produktionen, vil den overskydende mængde produkter blive anvendt til retablering af kridtgraven. VVM-redegørelsen vil indeholde en miljøkonsekvensvurdering ved anvendelse af restprodukterne i forbindelse med retableringen. 2.4 Udvidelse af virksomheden Aalborg Portland ønsker at udvide og forny produktionsanlægget med en ny cementovn svarende til den eksisterende ovn 87 samt tilhørende hjælpeanlæg som blandt andet cement- og kulmølle. Ovn 87 er den største og mest moderne ovn på virksomheden. Ved forbrændingen i ovnen produceres der cementklinker, som efterfølgende formales til cementpulver. Den nye ovn forventes at få en maksimal kapacitet på tons cementklinker pr. døgn.

12 AALBORG PORTLAND 9 Figur 8. Eksisterende ovn 87. Emissionerne fra den nye ovn vil være sammenlignelige med emissionerne fra den eksisterende ovn 87, og de gældende BAT (Best Available Technology) emissionsgrænseværdier vil fortsat kunne overholdes. Emissionerne og deres mulige påvirkning af følsomme naturområder i nærheden af anlægget vil blive behandlet i forbindelse med VVM-redegørelsen. Der ud over vil øvrige potentielle påvirkninger fra udvidelsen som f.eks. støj og øget trafik blive behandlet i VVMredegørelsen. Etableringen af den nye ovn vil medføre, at den samlede kapacitet og produktion på virksomheden øges. Produktionsforholdene vil ikke blive væsentligt ændret som følge af installeringen af den nye ovn ud over at kapaciteten øges. Den nye ovn vil være moderne og leve op til den nyeste, tilgængelige teknologi på området. Udvidelsen vil medføre et større råmateriale- og brænd-

13 AALBORG PORTLAND 10 selsforbrug, men sammensætningen heraf vil ikke blive ændret som direkte konsekvens af udvidelsen. Sammensætningen af virksomhedens restprodukter og affald vil ligeledes ikke ændres væsentligt i sammensætning men udelukkende i mængde. Virksomheden vil også efter udvidelsen overholde samme grænseværdier for f.eks. støj og emissioner i omgivelserne som i dag. Figur 9. Illustrationsskitse fra Lokalplan der viser den mulige placering af de enkelte anlæg i forbindelse med udvidelse af Aalborg Portland.

14 AALBORG PORTLAND ANLÆGGETS PLACERING 3.1 Kridtindvinding Indvinding af kridt i Kridtgraven vil fortsætte, men gravefronten vil langsomt flytte sig mod øst og nord. Området, hvor indvindingen gennemføres, er ikke lokalplanlagt, men er i Råstofplan 2008 udpeget til råstofgraveområde. Placeringen af indvindingsområdet fremgår af bilag Retablering af Kridtgrav Den vedlagte retableringsplan omfatter hele Kridtgraven. Da hele Kridtgraven endnu ikke er udnyttet, vil retableringen foregå i etaper. Den første etape gennemføres i den allerede udnyttede og delvist retablerede del af Kridtgraven. 3.3 Udvidelse af virksomheden Den nye ovn er omfattet af Aalborg Kommunes Lokalplan , hvori der er udlagt et areal til ny ovn med tilhørende skorstene på 120 m, cyklontårn og røggasrensning, jf. bilag 3. Det er endnu ikke besluttet, hvor brændsler til den nye ovn skal eller kan opbevares, men den eksisterende opbevaringsplads vil sandsynligvis kunne benyttes. Dette areal er udlagt hertil i lokalplanen for området. Alternative brændsler, råmaterialer og ovn m.v. vil blive placeret på virksomhedens eksisterende areal, hvilket medfører, at der ikke inddrages nye arealer. Derimod vil arealer, der p.t. benyttes til andre produktionsformål, blive inddraget til disse nye formål. Eventuelle påvirkninger af det naturlige miljø samt dets bæreevne vil blive behandlet i VVM-redegørelsen. 4. AFSLUTNING Da virksomheden og de anmeldte projekter er anført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse for projekterne. Det vurderes, at der i VVM-redegørelsen skal lægges særlig vægt på følgende områder: Støj Emissionerne og deres mulige påvirkning af omkringliggende naturområder Visuelle påvirkninger Desuden vil det være relevant at undersøge følgende emner nærmere: Trafik, spildevand, overfladevand, grundvand, jordforurening og rekreative forhold VVM-redegørelsen vil blive udarbejdet i henhold til kravene i VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 15/12/2010 "om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning". Anmelder betragter de delprojekter, der er omfattet af denne anmeldelse, som ét samlet projekt, der relaterer sig til fortsat drift og udvidelse af Aalborg Portland A/S eksisterende cementfabrik. Virksomheden og Kridtgraven er meget tæt forbundne. Den nye ovnlinie og fortsat drift på de eksisterende ovnlinier er afhængig af, at der kan indvindes kridt fra Kridtgraven. Det vurderes derved, at der bør udarbejdes én samlet VVM-redegørelse for projekterne omfattet af denne anmeldelse. Ud over VVM-redegørelse vil der blive udarbejdet ansøgning om vilkårsændring for anvendelse af yderligere alternative brændsler og råvarer (myndighed er Miljøstyrelsen) samt en ansøgning om fornyelse af den eksisterende tilladelse til råstofindvinding (myndighed er Aalborg Kommune).

15 BILAG 1: RÅSTOFINDVINDINGSOMRÅDE 1-1

16

17 BILAG 2: RETABLERINGSPLAN FOR KRIDTGRAVEN, AALBORG PORT- LAND: RØRDAL KRIDTSØ, JULI

18 Rørdal Kridtsø Aalborg Portland - Juli 2006 KRIDTGRAV

19 EKSISTERENDE PLANER FOR OMRÅDET Regionplan I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er området kategoriseret som reg Det afgrænses af byzone mod vest, syd og øst, naturområde mod nord s brugsområder mod øst. Ifølge Regionplanen forudsætter efterbehandling til naturformål en konkre behovet, måden efterbehandling skal foregå på og hensyn til naturværdier Kommuneplan Kommuneplanramme H med bestemmelser for det beb Lokalplan Lokalplan Rørdal Cementfabrik nov omfatter det nordligste om sanlæggene ligger. Lokalplan Aalborg Øst området rummer bestem Øster Uttrup sydøst for graveområdet. Tidligere Planer Rørdal Søpark, Møller & Grønborg 1987 nelser mrådet ved kridtgraven er udpeget til fremtidigt naturområde ON older forslag til en landskabsplan for Aalborg Portland mråder. Det drejer sig om det eksisterende graveområde som det fremtidige indvindingsområde vest og nord for ttrup. Udfordringen er at bevare eksisterende naturkvaliteter s landskabskvaliteter i området ved kridtgraven. Dette hæfte rete oplæg til hvordan filterstøv og overskudsjord kan place rekreativt kulturlandskab. aturgivne kvaliteter med beliggenheden syd for Limfjorden lige udkant. Det flade forland mod Limfjorden er udpeget gionplanens hovedstruktur. Selve råstofområdet skal også ål ifølge regionplanen. til cementproduktionen har resulteret i en stor sø med r. Søen er i dag ca. 160 ha og påregnes i 2025 at have en 0 ha. Den bliver således en af Danmarks største kunstige den være et markant rekreativt område i regionen. Det er udformningen af den fremtidige sø planlægges i overensd. f luften dannes et overskud ca tons elfilterstøv svarm³ materiale pr. året. Denne mængde skal løbende indidige landskab i bakker og terrænformationer. En plan for at de store mængder støv ikke skal flyttes flere gange. nen være med til at sikre at graveområdet efterlades som ulturhistoriske og rekreative værdier.

20 dvest KRIDTGRAV

21 ed Øster Uttrupvej, etape 2 Udgravning af kalk rekomsterne har søen en karakteristisk azurblå farve samt skrænter. Søens form er i de store linier teknisk bestemt. Vandspejlet er ca. kote 0 og på de dybeste steder ligger 40. Det forventes at området er fuldt udgravet i år alitet, at der er stiforløb rundt om søen på stier både på og rne. Herved sikres derudover den særegne flora på den åfremt søen skal anvendes til badning kunne man ved gravninger i den nordøstlige del udforme bredderne med ing. Lavtvandsområdet kan markeres med en undersøisk oner. re velegnet til rekreative og sportslige aktiviteter som dski, handgliding fra de stejle skrænter m.m. erræn bortgraves, så der skabes udsigt til søen Flydespærring Eksisterende terræn 20 m 5 20 m Lavt vand Strand Terrasser nye boliger Øster Uttrup Snit A - A landskabsplan s. 7 Snit i søbred ved Øs

22 er udformning af søens geometri indenfor graveområdet KRIDTGRAV

23 N en plan for etapevisudbygning og afslutning af kridtgraven. ed planen at etablere et grundlag for planlægningen af de er i området, der tager hensyn til den godkendte indvindreliggende plan for Rørdal Søpark. nye områder for anbringelse af overskudsmaterialer, er det mæssigt at få en fremtidssikret plan for det samlede graer de fjernere østlige dele ved Øster Uttrup. edes opdelt i 3 dele, hvor den 1. etape er nært forestående, problematisk i forhold til offentlig planlægning og tilladelser. r af en mere vidtgående karakter og må derfor forventes at nstand for fremtidige undersøgelser inden de nødvendige jebringes. Etape 1: m3 Etape 2: m3

24 Cementfabrik C C 3.etape D 1.etape D 2.etape A A B Øster Uttrup ej B bsplan KRIDTGRAV

25 vej kke anlæg 2 A A A kt. ca. 3,00 Bakketop kote ca. 23,00 rummelighed ca m3 Transportbånd ETAPE 1 Første etape påbegyndes ved det gamle graveområde vestlige hjørne. Her tænkes opbygget en spiralformet høj, udsigtspunkt for området, evt. markeret med et udsigtstå vej fører til bakkens top og der tænkes anlagt en trappe af tr bakkens sydside. Niveauforskel mellem søbred og top af skrænt er i dag ca. toppen tænkes ca. 9 m højere. Bakken opbygges med en s m bred adgangsvej, og med skråninger, der har en hældnin udvendige radius ved bakkens fod er ca. 75 m. Løst regne rumfang være ca m3. Ved etablering af udsigtshøjen oplægges elfilterstøvet som det afdækkes med muldjord. Bakken tilsås med græs. B kote 3,50 Etape 2: Terrasseanlæg med anlæg 2 Rummelighed ca m3 B ETAPE 2 Langs den høje kridtskrænt sydvest for søen oplægges filte med jord i terrasserede terrænformer mellem de to veje, de bredden. Jordterrasserne opbygges så de dækker den ned del af skrænten og friholder den stejle kridtskrænt, der dan afgrænsning af sølandskabet. Øster Uttrupvej Terrænforskellen mellem vejen langs søbredden og skræn fra 20 til 32 m. Der anlægges 3 terrasser, hver 5 m høje og m brede med adgang fra de to nedkørselsramper. S ningen er 1:2. De brede terrasser letter udlægningen af ma udnyttes til aktiviteter. Det terrasserede terræn vil fremstå d det indrammes af beplantede skråninger omkring rampern terrassernes rumfang være ca m3 Søen ligger i dag skjult for omgivelserne. Det foreslås derfo etape åbnes for udsigten langs Øster Uttrupvej ved på sigt kunstige vold så der kan skabes udsigt ud over søen. Jord anvendes til retablering af området.

26 Skråning Udsigtstårn kote Ca m3 Trappe ca. 4 m bred vej Kote m Snit i udsigtshøj, se snit A - A på Kridtskrænter langs Øster Uttrupvej 11 m brede hylder trandbred kote 0,0-3,9 hældning på strandbred 1 m på 10 m 45 m Snit i terrasser, se snit B - KRIDTGRAV

27 Boliger på terrasser Boliger på jordhøje Skitser til alternativ land bøgetræer sti værn ca 16 m Eksisterende udgravning vanddybde ca. 40 m rspektivplan som kræver et andet plangrundlag end det mt boligudbygningsdelen skal medtages. plægning af materialer tænkes udformet som markante nord for Øster Uttrup og uden for graveområdet, syd for t for Vejrholm. Bakkerne vil give en landskabelig afrundbuffer mellem kridtgravslandskabet og Østhavnen med ger og støjende aktiviteter. Bakkerne tænkes formet svagt idtgravssøen og med stejle skråninger udadtil i lighed med i Limfjordsområdet. Udformningen med flere bakker giver gørelsen af terrænet. Indenfor hver enkelt bakke kan plares et af gangen. Når en bakkeformation er færdig, kan arudformet som en serpentinevej genanvendes direkte som stier. re muligheder for udformning af bebyggelse, men vi foresebebyggelse løftet op på bakkernes sider over det naturgivne, flade terræn. Herfra vil der være fine udsigter o det omgivende landskab. Anvendelse Bakkerne er formet til bløde geometriske terrænforma teauer eller terrasser. Bakkerne kan anvendes til m formål: Udstykning til boligområder - syd vest vendte solskrå Fritidslandskab, mountainbike, terrænløb, handglider Kolonihaver, erhvervsgartneri, Vinterrasser, får, gede Landskab De store bakker giver en storslået udsigt over søen, lan fjorden. Et fantastisk, bynært udflugtsmål. De store form stedets skala, med den store sø og havnearealernes st luminer Flora Skovrejsning, bøgeskov v. søens nordvestlige hjørne h Flora tilpasses den kalkrige jord, bøg, orkideer, en kalk cielle kalkelskende planter.

28 Søbred, englandskab jordbakke, se snit C - C på plan s. 7 Udsigtsbakke, ca. 60 m høj Til sammenlign Bygninger i Øst skorstene ca. 1 lavt vand strand terrasser vej enge skræntboliger på jordhøje jordbakke, se snit D - D på plan s. 7 0 Principsnit 1:1000 KRIDTGRAV

29 SFOTOS - jordterrasser med boliger Sandbakken i Skåde åning, Los Angeles ipinerne Græstrapper, Mølleparken, Aalborg Kingo Husene, Utzon, Helsingør

30 ATIONSFOTOS - anlagte søer Lac, Bofilles architects Frankrig Nye søer på 25 ha og 37 ha ved motorvejene v. Hern sø ved Herning motorvejen KRIDTGRAV

31 Aalborg Portland A/S af: NOW LANDSKABSARKITEKTER APS Århus C ennow.dk Tlf

32 BILAG 3: LOKALPLAN , AALBORG PORTLAND, RØRDAL 2-3

33 LOKALPLAN AALBORG PORTLAND RØRDAL AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN OKTOBER 2008

34 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Lokalplanen er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser Aalborg Portland set fra kridtgraven mod nord

35 Indholdsfortegnelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...7 Lokalplanens indhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...10 Miljøvurdering af planer og programmer...20 Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning...21 Servitutter...22 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...28 Vedtagelse...29 Tinglysning...30 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...31 Støj fra erhverv, Bilag B *...33 Støj fra trafik, Bilag C *...35 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

36 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. 4 Aalborg Kommune

37 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal Limfjorden Kulhavnen Lergravsvej sandgravssøer Hennedal F L Smidthsvej Eksisterende cementfabrik Rørdalsvej Sølystvej Rørdal Kirke Mineralvej kridtgrav Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet med henblik på at sikre det planlægningsmæssige grundlag for Aalborg Portlands fremtidige drift og udvikling. Lokalplanen justerer de udvidelsesmuligheder der allerede findes i den eksisterende lokalplan for Aalborg Portland. Derudover inddrager lokalplanen nye områder, der ligeledes kan indgå i den fremtidige udvikling af virksomheden. Fremstillingen af cement kræver store mængder kridt. I Aalborg Portlands kridtgrav syd og øst for lokalplanområdet er der kridtreserver til omkring 40 års fortsat indvinding og cementproduktion med det nuværende produktionsniveau. Det er med henblik på at fastholde denne cementproduktion som ren- Oktober

38 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal tabel og miljøvenlig at lokalplanen er udarbejdet, idet lokalplanen åbner mulighed for etablering af forskellige anlæg, der bl.a. sikrer, at det er muligt at indføre den bedst tilgængelige miljøteknologi (BAT - Best Available Technology). Helt konkret giver lokalplanen mulighed for udvidelse af RDC (Research and Development Centre), der omfatter forsknings- og udviklingsaktiviteter samt cement- og betonlaboratoriet (delområde A), produktionsfaciliteter (delområde B), lagerfaciliteter for materialer der indgår i processen, herunder opbevaring og oparbejdning af biobrændsler, samt oplag af færdige produkter (øvrige delområder). Delområdernes placering kan ses på bilag 2. Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Aalborg og rummer dele af cementfabrikken Aalborg Portland. Lokalplanen er opdelt i 7 delområder, der delvis afløser den eksisterende lokalplan Rørdal Cementfabrik. Delområderne udgør tilsammen et areal på ca. 60 ha. Lokalplanområdet ligger i landzone og byzone og med lokalplanens vedtagelse overføres områderne i landzone til byzone. Inden for lokalplanens område findes der allerede i dag anlæg og bygninger der benyttes i cementproduktionen. Desuden findes forskellige lagerfaciliteter, der benyttes til oplag af materialer, der er nødvendige i produktionen af cement, herunder biobrændsel og genanvendelsesmaterialer. Ca. 2/3 af arealet, som overføres til byzone, anvendes således allerede i dag til cementproduktion. Den del af lokalplanområdet, der ligger længst mod sydøst (delområde B, C og D) ligger i et område, hvor der tidligere har været gravet kridt. Den del af lokalplanområdet, der ligger nord for Rørdalsvej (delområde E, F og G), rummer bl.a. sandbassiner til oplagring af oppumpet sand fra Hals Barre. En del af området er beplantet og har tidligere været bebygget. Delområde F har også tidligere fundet industriel anvendelse. Der har i perioden fra trediverne til tresserne været slemmeri i området, og ved tillæg nr. 3 til bygningsvedtægten af 18. oktober 1963 for Aalborg købstad er området (samt en større del af baglandet) udlagt til fabriksområde med max. byggehøjde på 25 meter med undtagelse for siloer og skorstene. Senere har den østlige del af området været anvendt til forskellige oplag, herunder et midlertidigt oplag af papirslam i perioden 1999 til Der findes i dag bassiner for Hals Barre sand samt oplag af oxyton i områdets vestlige del. Udsnit af de eksisterende produktionsanlæg, der viser skorstene og bygninger i stort format. Aalborg Portland har behov for transport af store mængder materialer til og fra fabrikken. En stor del 6 Oktober 2008

39 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal På billedet ses ovn 87 med tilhørende skorstene og cyklontårn. I forgrunden ses oplagret materiale til genanvendelse. af transporten foretages med skib via virksomhedens egen havn. Den resterende del foretages med lastbil, og her er Rørdalsvej den primære vejadgang. Lokalplanområdets omgivelser Syd for lokalplanområdet ligger kridtgraven, der via kilometerlange transportbånd forsyner cementfabrikken med kridt. Sydvest for lokalplanområdet ligger landsbyen Sølyst, der er opstået som en arbejderby i tilknytning til cementfabrikken, samt et erhvervsområde bl.a. med oplag af olieprodukter. Nordøst for lokalplanområdet ligger kolonihaveområdet Hennedal samt et værksted tilhørende forsvaret. Mod nord og vest grænser lokalplanområdet op til det åbne kystlandskab og Limfjorden. Lokalplanens indhold Produktion af cement er en industri, der i alle forhold foregår i store dimensioner. Aalborg Portland producerede på fabrikken i Aalborg 2,9 mio. ton cement i 2007 og i produktionen indgik bl.a. 4,8 mio. ton kridt, 0,4 mio. ton kul og petcoke og 3,7 mio. m³ vand. Produktionen på fabrikken i Rørdal har stået på siden Fabrikken er vokset fra de bygninger tættest på Rørdalsvej, der i dag er udpeget som et kulturmiljø, til en fabrik med et areal på 80 ha og m² bygninger. Udvidelserne af fabrikken har hidtil været reguleret af lokalplan samt af planlovens landzonebestemmelser, da en stor del af fabrikkens område ligger i landzone. Lokalplanen omfatter 7 delområder, der grænser op til og/eller overlapper den eksisterende lokalplan for området. Lokalplanens afgrænsning og opdeling i delområder kan ses på bilag 2. Størstedelen af de arealer, der inddrages i lokalplanen, er udlagt Oktober

40 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal til industriformål gennem landzonetilladelser, og arealerne anvendes i dag til cementfremstilling. Der er således, med undtagelse af kystområderne, ikke tale om store ændringer i områdernes udseende og miljøpåvirkning i forhold til de eksisterende planlægningsmæssige rammer og administrationen efter planlovens landzonebestemmelser. Delområde A Delområdet anvendes i dag til laboratorievirksomhed. Delområdet skal fortsat anvendes til laboratorievirksomhed med mulighed for udvidelse af bygninger og parkering. Området nærmest fabrikken udlægges til bebyggelse og det øvrige område udlægges til parkering. Arealanvendelsen i delområdet er laboratorium, værksted og kontor, alle i miljøklasse 1-3, se bilag A. Aktiviteterne i delområdet vil bl.a. omfatte prøveblanding og gennemførelse af forsøg med betonprøver (indendørs på værkstedet). Bebyggelsen i delområdet koncentreres tættest på fabriksområdet med mulighed for parkering og parkeringsrelaterede bygninger i det øvrige område (overdækkede P-pladser, carporte mv.). Den maksimale bygningshøjde fastsættes til 12 m. Området sikres vejadgang fra Sølystvej. Ved flytning af parkeringspladsen flyttes adgangsvejen mod sydvest. Den eksisterende beplantning inddrages til bebyggelse og parkering. Det tilstræbes at bevare eksisterende beplantning, hvor det er muligt, og fx integrere parkeringen i beplantningen. Delområde B Delområde B er delvist omfattet af den eksisterende lokalplan. Den del af området, der er omfattet af den eksisterende lokalplan, er udlagt til cementproduktion. Delområdet anvendes i dag til forskellige produktionsrelaterede formål, herunder åbent oplag, transportvej og "skurby" for eksterne entreprenører og håndværkere. Området udlægges til cementproduktion med ovn, cyklontårn, skorstene, lagerfaciliteter, samt andre anlæg og faciliteter, der er nødvendige for produktionen. Arealanvendelsen i delområdet er cementfabrik, der er placeret i miljøklasse 7 (industri med særlige beliggenhedskrav). I cementproduktionen findes en række aktiviteter og processer, der påvirker det Delområde F, der er betegnet som kystlandskab område A og i princippet skal friholdes for byggeri og anlæg. 8 Oktober 2008

41 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal eksterne miljø, herunder med støj og støv. Miljøpåvirkninger mindskes mest muligt vha. ny teknologi (BAT). Hele delområdet kan bebygges, dog undtaget området tættest på Rørdalsvej hvor der er begrænsninger på bygningernes højde og placering. Højden på skorstene og cyklontårne forventes at blive på 120 m. Højden på skorstenene fastlægges endeligt ved projekteringen ud fra foreliggende miljøkrav som et led i VVM-vurderingen af anlægget. Skorstene kan således have den højde som miljøbestemmelserne nødvendiggør. Cyklontårne kan maksimalt være 120 m høje. Siloer kan opføres i op til 65 m. Øvrige bygninger kan være op til 40 m. Hele området kan benyttes, dog er der højdegrænseplan på 45 grader op til 50 m fra skel mod Rørdalsvej. Bygningernes store højde og volumen medfører, at de vil være synlige over stor afstand. Delområde C Delområde C indeholder i dag buffertanke til filtratvand og vendestation for det transportbånd, der bringer det indvundne kridt fra kridtgraven ind til fabrikken. Lokalplanen åbner mulighed for ændringer og udvidelser i de eksisterende anlæg, samt nye tilsvarende anlæg. miljøklasse 4-7. Hele området kan bebygges og den maksimale bygningshøjde fastsættes til 20 m. Delområdet er forbundet med fabriksområdet via den overordnede betonvej, der forløber ved delområdets nordvestlige grænse. Delområde E Delområde E udlægges til lagerfaciliteter og større industri, herunder anlæg til betonproduktion. En del af arealet er opdyrket og en del af området er beplantet. Arealanvendelsen fastlægges til klinkerlade, silo, dome eller andre bygninger til oplag, planlager og åbent oplag samt større industri med relation til cementproduktionen i området. Aktiviteterne ligger i miljøklasse 3-6. Hele området kan bebygges, dog er der højdegrænseplan på 45 grader op til 50 m fra skel mod Rørdalsvej, der skal overholdes. Højde Arealanvendelsen fastlægges til planlager, åbent oplag, buffertanke, anlæg for indvinding af kridt og transportanlæg. Anvendelsen ligger i miljøklasse 3-7. Hele området må bebygges og den maksimale bygningshøjde fastsættes til 20 m. I området ligger den primære adgangsvej til kridtgraven fra fabriksområdet. Delområde D Området anvendes i dag til lagerplads for alternativ brændsel og biomasse samt forbehandling af affald til brændselsformål. Desuden er der genbrugsplads for internt genbrug af maskindele og materiale, samt lager for materialer, der benyttes i produktionen (kridt, sand, klinker m.m.). I lokalplanen udlægges delområdet til samme formål som i dag, dvs. lagerfaciliteter, planlager, nedknusning, genbrug, oplag af materialer og maskindele. Anvendelsen ligger i Kortet viser udpegningerne i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt af det regionale kystlandskab, med opdeling i A og C-områder, samt de områder der er udlagt som byzone og regionalt råstofområde. Oktober

42 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal maksimalt 65 m for siloer og 40 m for andre bygninger. Vejadgang sker fra Lergravsvej (sidevej til Rørdalsvej). Der etableres skærmende beplantning mod Rørdalsvej og Hennedal. Delområde F Delområde F udlægges til lagerfaciliteter og materialeoparbejdning (oparbejdning af biobrændsler, alternative brændsler, sand, og andre materialer, der indgår i produktionen), herunder transportapparater. Funktionerne placeres og orienteres i dette område af hensyn til kystlandskabet, da området delvist ligger i, hvad der i Regionplanen betegnes som kystlandskab område A, der i princippet skal friholdes for byggeri og anlæg. Derfor fastsættes bestemmelser om, at bebyggelsen skal placeres og orienteres således, at oplevelsen af kysten påvirkes mindst muligt. Som udgangspunkt skal lagerbygninger orienteres vinkelret på kystlinjen og gives en så lille bredde som muligt, således at de "lukker" mindst muligt af langs kysten. Arealanvendelsen fastlægges til planlager, åbent oplag, buffertanke og transportanlæg. Aktiviteterne ligger i miljøklasse 3-7. Hele området kan benyttes og der er fastlagt en maksimal bygningshøjde på 20 m. Området vejbetjenes dels fra havneområdet mod sydvest og dels fra Lergravsvej (sidevej til Rørdalsvej). Delområde G Delområde G udlægges til havneformål. Lokalplanen åbner ikke mulighed for udvidelse af havnens kajanlæg eller inddæmning og opfyldning af havterritoriet. Arealanvendelsen fastlægges til havnerelaterede faciliteter, herunder åbent oplag og planlager. Aktiviteterne ligger i miljøklasse 3-7. Hele området kan benyttes og den maksimale bygningshøjde er 20 m, dog undtaget kraner og havnerelaterede installationer, der kan opføres i nødvendig højde. Vejadgang sker fra det eksisterende havneområde. Delområdet ligger i, hvad der i Regionplanen betegnes som kystlandskab område A. Fotomontage 2 viser Aalborg Portland set fra Sundsholmen i Nørresundby. Den tynde hvide streg angiver byggefelternes maksimale rumlige udstrækning, med de maksimale bygningshøjder, der er beskrevet for hvert delområde. De grå kasser angiver illustrationsskitsens omfang, jf. bilag 3. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kystnærhedszonen Lokalplanen reserverer areal til bygger i store højder og voluminer inden for kystnærhedszonen. Derfor er Nordjyllandsværkets skorsten Lagerbygninger i delområde F 10 Oktober 2008

43 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal der foretaget volumenstudier af de anlæg lokalplanen åbner mulighed for, med henblik på at fastlægge de visuelle konsekvenser i kystnærhedszonen, se nedenfor og side 13 øverst. Volumenstudierne er foretaget med udgangspunkt i en 3D-model, hvori der er indlagt fotos af det eksisterende fabriksområde. Resultatet er tre fotomontager, hvoraf den ene er lavet med det formål at afdække de visuelle indvirkninger på Rørdal Kirke i afsnittet under kulturarv. Fotomontagerne viser de visuelle konsekvenser vha. to metoder. Den ene metode viser det maksimale rumlige omfang af byggefelterne med en hvid streg. Denne metode er valgt fordi den præcise placering af væsentlige elementer som skorstene og cyklontårne endnu ikke ligger fast. Det skal understreges, at kassernes omfang ikke er et udtryk for byggeriets fremtidige rumfang inden for lokalplanområdet, men kun det luftrum hvor der er mulighed for at opføre bygningerne. Den anden metode, der er benyttet, viser et sandsynligt fremtidigt byggeri, vist som grå kasser, baseret på en illustrationsplan. Det skal understreges, at illustrationsplanen kun er vejledende. De to metoder giver samlet set et indtryk af de visuelle konsekvenser. Standpunkterne for fotomontagerne er valgt ud fra, hvor den visuelle påvirkning forventes at blive størst og hvor påvirkningen forventes at berøre mange mennesker. Standpunkternes placering kan ses på kortet på side 12. Fotomontage 1 viser cementfabrikken set fra Skansebakken i Nørresundby mod øst. Fotomontage 2 viser cementfabrikken set fra Sundsholmen i Nørresundby. Det forventes at de nye bygninger og anlæg vil have samme udseende og samme størrelsesorden for volumen som de eksisterende anlæg. Resultatet af volumenstudierne er en anskueliggørelse af de yderste rammer for udvidelsen af cementfabrikken. Det skal understreges, at den egentlige bygningsmasse, særligt i områderne tættest på Limfjorden, forventes at blive væsentligt mindre. Kystdirektoratet anbefaler, at der for nybyggeri fastsættes en laveste sokkelkote på +1,36 m DVR90. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit én gang pr. 50 år. Dermed vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til "Lov om stormfold og stormfald" være opfyldt. Den anbefalede sokkelkote er baseret på Kystdirektoratets seneste vandstandsstatistik fra 2007, station Nørresundby. Forholdet til kysten og kystlandskabet Lokalplanområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen og den nordlige del af lokalplanområdet ligger op ad strandbeskyttelseslinjen. I regionplanens Cyklontårn og skorstene Oktober

44 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal kapitel 5.5 er en del af delområde F og G i lokalplanen desuden udlagt som regionalt kystlandskab område A, der i princippet skal friholdes for byggeri og anlæg (Se afsnittet "Delområde F" side 9). Lokalplanen åbner mulighed for byggeri, anlæg og oplag langs kysten og er således med til at rykke den visuelle opfattelse af bykanten længere mod nordøst. Udvidelsen af produktions- og lagerfaciliteter inden for kystnærhedszonen er begrundet af nærheden til råstofforekomsterne i form af kridt, af mulighederne for transport af store godsmængder via egen havn og endelig af en optimal indretning af produktionsanlægget, der minimerer den samlede miljøpåvirkning. Visuelle betragtninger Fra øst møder Rørdalhalvøens flade landskab med de skarpe kridtskrænter mod fjorden Aalborg Portlands store og høje bygningsvoluminer, der markerer bykanten. De høje bygningsanlæg står i skærende kontrast til det flade landskab og markerer byens start mod øst meget effektfuldt. Set fra Nørresundby-siden af Limfjorden er Rørdals bygningsanlæg og havnefaciliteterne mellem Østre Havn og Rørdal tydelig i landskabssilhuetten, og er markante landmarks for fjordområdet øst for byen. Aalborg Portlands bygningsanlæg består dels af store og dominerende bygningsvoluminer og dels af høje skorstene og installationstårne. De store bygningsvoluminer skaber en bygningsmæssig tyngde i det ellers flade landskab. De store bygningsvoluminer består af betonbyg- Skansebakken 1 Sundsholmen 2 Limfjorden sandgravssøer Rørdalsvej Rørdal Kirke Kridtgrav Kortet viser, hvor billederne til fotomontagerne er optaget. Kortet viser desuden, med blå skravering, søbeskyttelseslinjen omkring Lergravssøerne og Kridtgravssøen. 12 Oktober 2008

45 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal Cyklontårn og skorstene Fotomontage 1 viser Aalborg Portland set fra Skansebakken i Nørresundby. Den tynde hvide streg angiver byggefelternes maksimale rumlige udstrækning med de maksimale bygningshøjder, der er beskrevet for hvert delområde. Den grå kasse angiver illustrationsskitsens omfang. Cyklontårn og skorstene Rørdal Kirke Fotomontage 3 viser Aalborg Portland og Rørdal Kirke set fra Rørdalsvej mod nordøst. Den tynde hvide streg angiver byggefelternes maksimale rumlige udstrækning med de maksimale bygningshøjder, der er beskrevet for hvert delområde. Den grå kasse angiver illustrationsskitsens omfang. Oktober

46 Redegørelse Lokalplan Aalborg Portland, Rørdal ninger med glatte overflader og lav detaljering i overfladen. I kontrast hertil er der vertikale tårne og bygninger primært i metal med stor detaljering. Disse bygninger fremtræder visuelt lettere end de store bygningsvoluminer og skaber kontrast til den horisontale landskabsform. Da Aalborg Portland producerer cement hele døgnet er nogle af tårnene kraftigt belyst om natten og derfor meget synlige i bybilledet. Bygningsvoluminerne og bygningernes udtryk på det eksisterende fabriksområde betyder, at cementfabrikken allerede i dag er meget synlig i landskabet, og skorstene, cyklontårne og siloer, der er synlige vidt omkring, er et væsentligt element i Aalborgs skyline. Lokalplanens visuelle påvirkning af kystnærhedsområdet De anlæg som lokalplanen reserverer areal til, med bygningsdele op i 120 meter, og skorstene, der hvis miljøforholdene kræver det, er endnu højere, vil forstærke det eksisterende indtryk af Aalborgs skyline med store skorstene. Middel bevaringsværdi. Bevaringsværdi 4-6 Bevaringsværdige bygninger omkring lokalplanområdet, jf. Kommuneatlas Aalborg Syd. Ved etableringen af nye store bygningskroppe inden for lokalplanens område skal det tilstræbes at afværge og minimere den visuelle påvirkning, bl.a. ved at bygningerne får samme visuelle udtryk som den eksisterende bygningsmasse, hvor der overvejende er glatte flader af beton. Endvidere bør de fremtidige bygningers placering og form være med til at understrege det vertikale indtryk, med høje, slanke bygningskroppe. Påvirkningen skal således have samme karakter som det eksisterende visuelle miljø på denne strækning af fjorden, med Nordjyllandsværket, Østhavnen og Oliehavnen som andre væsentlige elementer. Det vurderes at anlægget vil være synligt vidt omkring ligesom de eksisterende anlæg. Det vurderes at kysten vil blive påvirket visuelt, særligt ved byggeriet langs med kysten i område F, men at påvirkningerne vil kunne udformes i overensstemmelse med det visuelle udtryk, der i forvejen er i området, med store skorstene, tankanlæg og store bygningsvoluminer. Fredning, naturbeskyttelse mv. Søbeskyttelseslinjer Omkring søerne umiddelbart syd for lokalplanområdet (kridtgrav) og nordøst for lokalplanområdet (tidligere sandgrav) er der en 150 m beskyttelseslinje. Ifølge naturbeskyttelseslovens 16 må der ikke bebygges eller foretages ændringer inden for beskyttelseslinjen. Rørdal Kirke Rørdal Kirke ligger syd-sydvest for fabriksområdet i en afstand af 280 m fra delområde A, der ligger tættes på kirken. Delområde A er dermed delvist omfattet af beskyttelseszonen for Rørdal Kirke. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen jf. Naturbeskyttelseslovens 19. Lokalplanen fastlægger en maksimal bygningshøjde på 12 m i delområde A, men imellem kirken og delområdet er der bymæssig bebyggelse. Der er dermed 14 Oktober 2008