Sundheds- og Psykiatriudvalget

Transkript

1 Sundheds- og Psykiatriudvalget Referat Dato 06. august 2014 Mødetidspunkt 16:00 Sluttidspunkt 18:00 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Vordingborg Rådhus Kim Petersen, Mette Høgh Christiansen, Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Vibe Bøgvad Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Autismecenter - Nyt døgntilbud til børn Budget Sundheds- og Psykiatriudvalget Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde Dialogmøde med sundhedsrelaterede interesseorganisationer Godkendelse af strukturændring i forbindelse med Sundhedsplejens barselsbesøg Status på projekt - Nye patientrettede partnerskaber - KOL-kor og fodbold for mænd med kræft Orientering om de mest specialiserede tilbud i Region Sjælland Orientering fra formanden Eventuelt...17 Bilagsoversigt...18 Underskriftsside...19

3 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Autismecenter - Nyt døgntilbud til børn Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Resumé Der er stigende efterspørgsel efter døgnpladser til børn på Autismecenteret. Der findes egnede lokaler til etablering af tilbuddet som kræver en del ombygninger. Der skal tages stilling til om der skal oprettes sådan et tilbud i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Efter etableringen af aflastningstilbud til børn og unge på Abelsvej i Lundby, er der begyndt at komme efterspørgsel på døgntilbud til børn. Aflastningstilbuddet er til børn med diagnoser inden for autismespektret og omfatter børn fra 3 år og opefter. Børnene kommer fra forskellige kommuner, bl.a. Københavns Kommune. I denne sammenhæng har der været en forespørgsel fra de omkringliggende kommuner, om det vil være muligt for autismecentret at oprette et døgntilbud. Der har også været efterspørgsel på, om der kan anbringes børn permanent i aflastningstilbud hvilket Autismecentret har afvist, da det er vanskeligt at have fastboende børn og aflastning under et. På grund af de senere års stigende interesse og efterspørgsel efter døgnpladser til børn, har Autismecenter undersøgt om der findes egnede lokaler i Vordingborg Kommune. Autismecentret vurderer, at der vil være behov for ni pladser. Børn med diagnoser inden for autismespektret der vil kunne profitere af dette ophold, vil primært være børn fra andre kommuner, men der vil selvfølgelig også være mulighed for børn fra Vordingborg Kommune at benytte tilbuddet. Antallet af børn, der gør dette hus rentabelt, er således ikke afhængig af, om Vordingborg Kommunes børneområde visiterer til pladserne. Autismecenter Storstrøm vurderer at dette initiativ også vil medvirke til at sikre, at voksenområdet fortsat vil kunne tiltrække borgere på de tilstedeværende døgntilbud. Børnehaven i Stensved har vist sig at være egnet. Bygningen kræver en del ombygninger som vil koste ca.1,25 mio.kr. Autismecenter Storstrøm har ikke selv midler til ombygning, og beløbet ønskes derfor finansieret af kommunens kassebeholdning. Autismeområdet er takstfinansieret og driftsudgifterne til et døgntilbud for børn med autisme vil derfor indgå i takstberegningen, og vil ikke påvirke kommunens økonomi i øvrigt. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg 1250 Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Økonomi Økonomistaben kan oplyse, at der som udgangspunkt ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger jævnfør den økonomiske politik. Dog kan der gives tillægsbevilling til investeringer, såfremt der kan laves en aftale om finansiering indenfor en kortere tidshorisont. Ovennævnte anlægsønske til budget 2015 bør indgå i Kommunalbestyrelsens samlede prioriteringer til investeringsplan Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget tager stilling til, om Autismecentret skal oprette et tilbud med døgnpladser til børn, og hvis dette er tilfælde, anlægssummen på 1,25 mio. kr. til ombygningen af den tidligere børnehave i Stensved indgår i den videre budgetdrøftelse for Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Udvalget anbefaler, at der etableres døgnpladser til børn, og at etableringsudgiften indgår i den videre budgetdrøftelse for

5 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Budget Sundheds- og Psykiatriudvalget Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Sundhed og Psykiatri - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse Procedure og tidsplan for budget Sagsfremstilling Ved udvalgets møde den 4. juni 2014 blev budgetforslaget for Sundheds- og Psykiatriudvalget med forslag til omprioriteringer, reduktioner og anlægsønsker godkendt til at indgå i det videre budgetarbejde. Udvalgets budgetforslag er således sendt videre og indgår herefter i det samlede budgetforslag, som fremlægges for Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 20. august 2014 og på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 4. september På baggrund af beslutning på udvalgets møde i juni måned, er der følgende anlægsønske vedrørende aktivitetshus til Bo og Naboskab Præstø: Psykiatri og handicap Hele kr priser Budgetramme 3 (skema C1): Nye lokaler til Bo og Naboskab Præstø Total Positive tal angiver udgifter og udvidelser - Negative tal angiver indtægter og reduktioner Derudover er der et nyt anlægsønske, som ikke tidligere har været til behandling, vedrørende ombygning og istandsættelse af lokaler i børnehaven Stensved til brug for Autismecenter Storstrøm: Psykiatri og handicap Hele kr priser Budgetramme 3 (skema C2): Autismecentrets nye døgntilbud til børn Ombygning og istandsættelse af børnehaven i Stensved Total Positive tal angiver udgifter og udvidelser - Negative tal angiver indtægter og reduktioner Den aktivitetsbestemte medfinansiering ser pr. maj måned 2014 ud til fortsat at balancere for året 2014 (udgiften for juni bogføres først i august måned). Der foreligger derfor på nuværende tidspunkt ingen beregnede forslag til ændringer af Budgetramme 2 for Udviklingen i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering følges dog fortsat nøje. På baggrund af de godkendte budgetforslag med de vedtagne reduktioner og omprioriteringer, er der nu udarbejdet forslag til budgetbemærkninger, hvor udvalgets samlede budgetforslag fremgår. Bilag: 1 Åben Budgetbemærkninger 2015, Sundheds- og Psykiatriudvalget 83702/14 2 Åben Skema C1 - Anlægsønsker psykiatrien.xlsx 83694/14 3 Åben Skema C2 - Anlægsønsker psykiatrien.xlsx 83696/14 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalgets forslag til budgetbemærkninger godkendes til brug i det i det videre arbejde med budget udvalgets budgetforslag, herunder de oplistede, yderligere anlægsskemaer godkendes til brug i det videre arbejde med budget Beslutning i Områdeudvalg for Sundhed, Ældre, Psykiatri og Handicap den Udvalget er opmærksom på, at den regionale struktur på sundhedsområdet (både på det somatiske og det psykiatriske område) giver udfordringer, både i antallet af opgaver og i forhold til kompetencer. Beskæftigelsesreformen stiller krav til øget deltagelse af medarbejdere i rehabiliteringsteamet, hvilket betyder belastning i forhold til visitation og tilbud på træning, psykiatri- og handicapområdet. Der gøres opmærksom på, at det i dag ikke er muligt at følge borgerne til sundhedsydelser i det regionale regi. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Psykiatri og handicap, Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler, Sundhed, Arbejdsmarked - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Lovgrundlag Bekendtgørelse om lov om social service. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Resumé Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2015: Styringsaftale 2015 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Styringsaftalen skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet inden 15. oktober KKR Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde 11. juni 2014 og anbefaler dem til godkendelse. Kommunerne har jf. lovgivningen koordineringsforpligtelsen og ansvaret for den årlige rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområde) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Processerne for udviklingsstrategi og styringsaftale ligger forskudt. Udviklingsstrategien for 2015 skal være godkendt af alle 17 kommuner og region Sjælland inden den 1. juni Styringsaftalen for 2015 skal være godkendt inden den 15. oktober Sagsfremstilling Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster, og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Der er alene lavet redaktionelle ændringer i styringsaftale og takstaftale (der er et bilag til styringsaftalen) i forhold til sidste års aftaler, bortset fra følgende: Som i tidligere år fremgår KKR Sjællands anbefaling for takstudviklingen for det kommende år (2015) af styringsaftalen. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Der stilles i styringsaftalen forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud med en procedure for, hvordan man håndterer, hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud, som er bevaringsværdige. Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud, (jf. evt. sag på møde i KKR Sjælland marts 2014) og i lyset af det i marts fremsatte lovforslag (forslag til lov om ændring af lov om social service mv., hvori der bl.a. foreslås en national koordinationsstruktur). Det foreslås i loven, at Socialstyrelsen overvåger små og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og i sidste instans kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Det foreslås også i loven, at kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage regionale tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Loven er vedtaget 11. juni 2014 med ikrafttræden den 1. juli Herudover forventes udsendt en ny takstbekendtgørelse, der forventes at medføre ændringer, som må implementeres i styringsaftalen, når de foreligger. Sagen forelægges Børne-, Unge- og Familieudvalget den 13. august 2014 og Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 6. august Bilag: 1 Åben Rammeaftale 2015_ Styringsaftale 2015.pdf 76126/14 2 Åben Appendiks-styringsaftale_2015.pdf 76125/14 3 Åben Allonge-specialundervisning i folkeskolen_2015.pdf 76124/14 4 Åben Takstaftale 2015.pdf 76127/14 5 Åben Kontrak børn.docx 76128/14 6 Åben Kontrakt voksen.docx 76118/14 7 Åben Vejledning standardkontrakt.pdf 76123/14 8 Åben Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og 76121/14 undervisningsområde.pdf 9 Åben Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.pdf 76120/14 Indstilling Administration indstiller, at udvalget anbefaler KKR s indstilling om at vedtage Rammeaftalens styringsaftale 2015 med tilhørende bilag. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Dialogmøde med sundhedsrelaterede interesseorganisationer Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Sundhedssekretariatet - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Resumé For at imødekomme interesseorganisationer på sundhedsområdet og understøtte løbende udvikling af Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik, er det besluttet, at interesseorganisationer/foreninger med sundhedsfaglig relevans, én gang om året inviteres til et dialogmøde. Sagsfremstilling Som et led i udviklingen af Vordingborg Kommunes sundhedspolitiske arbejde, afholdes der én gang årligt dialogmøde med relevante sundhedsfaglige interesseorganisationer/foreninger. Formålet med dialogmøderne er en løbende, gensidig drøftelse med interessenter med fokus på samarbejdet om forbedring af folkesundheden i Vordingborg Kommune. Administrationen foreslår, at næste dialogmøde holdes torsdag den 25. september 2014 kl i Vordingborg. Der vedlægges en liste over alle foreninger i Vordingborg Kommune, og der ønskes en drøftelse af, hvilke organisationer, der skal inviteres. Indstilling Administrationen indstiller, at at datoen for dialogmødet godkendes der træffes beslutning om, hvilke foreninger der skal inviteres til dialogmødet Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Datoer godkendes, revideret forslag til inviterede foreninger fremsendes til udvalget. Mødet forsøges afholdt på det nye center i Præstø. Supplerende sagsfremstilling til møde i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 6. august 2014 Som besluttet på udvalgsmødet den 4. juni 2014 foreslås det, at nedennævnte foreninger/organisationer inviteres til dialogmødet den 25. september 2014 på Præstø Multicenter: ADHD Foreningen Anonyme Alkoholikere Anonyme Stofmisbrugere Dansk Fibromyalgiforening Dansk Parkinsonforening Danske Handicaporganisationer Diabetesforeningen Foreningen af kroniske smertepatienter Gigtforeningen Hjerneskadeforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Landsforeningen SIND Lungeforeningen Nyreforeningen Osteoporoseforeningen 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Scleroseforeningen Ældresagen Bilag: 1 Åben Liste over inviterede organisationer/foreninger 21. oktober /14 2 Åben Liste over foreninger.pdf 61923/14 3 Åben Invitation til dialogmøde den 25. september /14 Indstilling Administrationen indstiller at de foreslåede deltagere og invitationen godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendelse af strukturændring i forbindelse med Sundhedsplejens barselsbesøg Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Sundhedssekretariatet - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 og 120 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg fra oktober Resumé Efter Sundhedsstyrelsens seneste vejledning fra 2013 og forhandlinger med DSR, har Sundhedsplejen fra 1. januar 2014, som noget nyt, også tilbudt barselsbesøg på lørdage og visse helligdage. Det har betydet etablering af et vagtberedskab med en sundhedsplejerske på vagt. Det har imidlertid vist sig, at der kun i ringe grad har været behov for vagtordningen, hvorfor en revurdering af ressourceudnyttelsen skønnes relevant Sagsfremstilling Baggrund for barselsbesøg Den gennemsnitlige varighed af barselsindlæggelser er faldet støt gennem de senere år. Flergangsfødende med ukomplicerede forløb udskrives ofte efter få timer, mens førstegangsfødende tilbydes mindst 1 til 2 overnatninger. Det er blandt andet svangreomsorgens intention at styrke en sammenhængende barselsperiode. Det er som udgangspunkt jordemødre og fødested, der har kontakten med kvinden de første 3 døgn, hvorefter familien overgår til hjemmebesøg af kommunernes sundhedspleje. Formålet med indsatsen i barselsperioden er både at observere mor og barn, understøtte etableringen af amning eller anden ernæring, følge barnets vækst samt støtte forældrene i omsorgen for deres barn i de første dage og uger efter fødslen. De nye anbefalinger fra 2013 indebærer, at sundhedsplejersker skal aflægge et barselsbesøg på 4. eller 5. dagen efter fødslen. Det gælder for hjemmefødsler og fødsler, hvor udskrivelsen foregår indenfor 72 timer. For sundhedsplejen betyder det arbejde på lørdage og helligdage. Landets kommuner løfter opgaven forskelligt. Visse kommuner, hvor sundhedsplejen har fået ressourcer til opgaven, følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger (det gælder for eksempel København, Ringsted og Slagelse). Flere kommuner tilbyder barselsbesøg på 3. til 6. dagen (for eksempel Lolland, Greve og Kalundborg). Større kommuner med relativt mange fødsler har bedst ressourceudnyttelse af faste lørdagstilbud. Barselsbesøg i Vordingborg Kommune Sundhedsplejen i Vordingborg Kommune har siden oktober 2013, hvor anbefalingerne trådte i kraft, tilbudt 4. og 5. dags barselsbesøg på hverdage. Efter forhandlinger med DSR, har Sundhedsplejen fra 1. januar 2014 også tilbudt barselsbesøg på lørdage og visse helligdage. Det har betydet etablering af et vagtberedskab med en sundhedsplejerske på vagt. Der er afsat 3 timer pr. vagt, og vagten honoreres med 50 % tillæg til timelønnen. Det betyder 30 minutters afspadsering for hver time, uanset om der arbejdes eller ej. De ekstra ressourcer er prioriteret indenfor den eksisterende driftsramme, og har i perioden lagt yderligere pres på timerne til behovsbesøg hos sårbare familier. Sundhedsplejerskerne oplever, at det er en stor succes med barselsbesøg på hverdage, og familierne er generelt meget tilfredse med de tidlige hjemmebesøg. Det har til gengæld vist sig, at der i meget ringe grad har været behov for vagtordningen. Der har på et halvt år kun været aflagt 3 barselsbesøg på lørdage. Der har endnu ikke været besøg på helligdage. Forslag til ændring af praksis Den nuværende vagtordning er ressourcetung, dels på grund af løn/afspadsering, dels på grund af den administrative vagtplanlægning. På baggrund af sundhedsplejens statistiske besøgsprofil for 1. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget besøg (vedlagt), vurderes det, at en omlægning af barselsbesøg på 4. eller 5. dagen til et interval fra 3. til 6. dagen på hverdage - kan opfylde svangreomsorgens formål og Sundhedsstyrelsens intention om hurtigere trivsel hos nyfødte og færre genindlæggelser af nyfødte. Det vurderes, at ressourcerne vil bruges meres effektivt i forbindelse med behovsbesøg hos sårbare familier. Den nuværende procedure med at kontakte familien telefonisk på senest 3. dagen fastholdes. Under samtalen fås oplysninger om familiens behov, og sundhedsplejen kan allerede her begynde vejledningen og vurdere besøgsbehovet. Der vil, med en omlægning af barselsbesøg til 3. til 6. dagen, fortsat være behov for et vagtberedskab på visse helligdage. Bilag: 1 Åben Besøgsprofil - alder ved første besøg 2013.pdf 79262/14 2 Åben Besøgsprofil - alder for første besøg i 2014.pdf 79258/14 Indstilling Administrationen indstiller at en struktur med aflæggelse af barselsbesøg fra 3. til 6.dagen, alle hverdage og visse helligdage, godkendes Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Status på projekt - Nye patientrettede partnerskaber - KOL-kor og fodbold for mænd med kræft Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Sundhedssekretariatet - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Resumé Projekt Nye Patientrettede Partnerskaber har sat fokus på kulturens og foreningslivets betydning for livskvalitet og sundhedsfremme for borgere med sygdommen KOL og mænd med en kræftdiagnose. Projektet har i projektperioden (1. halvdel af 2014) udviklet og afprøvet nye målrettede tilbud til målgrupperne i samarbejde med henholdsvis Musikskolen og Vordingborg IF. Selv om de to målgrupper og tilbud har været meget forskellige, har projektet samlet set været succesfuldt, og der har været et udtalt ønske om at forsætte tilbuddene efter endt projektperiode. Fra august 2014 fortsætter KOL-koret og fodboldholdet derfor på lige fod med lignende tilbud i Musikskolen og i fodboldklubben. Sagsfremstilling Projekt Nye Patientrettede Partnerskaber har haft til formål at udforske nogle af de uudnyttede potentialer, der ligger i koblingen mellem kultur og sundhedsfremme. Projektet har også haft til formål at styrke samarbejdet mellem offentlig virksomhed og kultur-, fritids- og foreningslivet. Projektet har udviklet og etableret to målrettede og sundhedsfremmende udviklingsforløb for borgere med KOL og mænd med kræft. Korsang for KOL-patienter Fodboldtræning for mænd med kræft Forskellige undersøgelser viser, at de to målgrupper profiterer både fysisk og mentalt af de kulturelle fællesskaber. Begge tilbud har taget afsæt i og videreudviklet konkrete erfaringer fra dels Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Hillerød Hospital og dels Rigshospitalet, Københavns Universitet og TRYGFonden. Fodboldtræningen og korsangen er etableret i en hverdagskontekst i samarbejde med Vordingborg IF og den kommunale Musikskole. Etableringen af tilbuddene i en hverdagskontekst har været med til at understøtte projektets videreførelse efter projekt- og tilskudsperiodens ophør. KOL-koret: Samarbejdet med Musikskolen har været positivt og konstruktivt. Borgere med KOL har fra starten vist en overvældende interesse for og tilslutning til koret. Der har været 47 borgere tilknyttet tilbuddet og der blev hurtigt oprettet to kor. Evalueringen viser stor tilfredshed med tilbuddet og et stort ønske om at fortsætte med korsangen. Musikskolen starter et KOL-kor op i august på lige vilkår med Musikskolens øvrige tilbud. Deltagerbetalingen ligger på 9 rater á 75 kr. Den lokale Lungeforening vil støtte KOL-koret med kr. årligt. Fodbold for mænd med kræft: Vordingborg IF er gået ind i partnerskabet med ansvar og engagement. To erfarne og motiverede trænere har stillet sig til rådighed for holdet på frivillig basis. I alt har holdet talt 8 spillere. Evalueringen viser, at spillerne har været meget tilfredse med tilbuddet, og at træningen har givet mere overskud i hverdagen og styrket fysikken. Spillerne vil meget gerne fortsætte med træningen efter sommerferien. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Vordingborg IF er interesseret i at fortsætte med tilbuddet. For at øge deltagerantallet og sikre holdets fremtid, er det besluttet at udvide målgruppen til alle mænd, der lever med kronisk sygdom og indføre brugerbetaling på almindelige forenings- og klubvilkår. Det nye fodboldhold starter op til august. I forbindelse med projektet har Vordingborg Kommune videndelt med Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Rigshospitalet, som har stået for FC Prostata. DBU har også støttet op om fodboldholdet i form af diverse udstyr. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning og videresendes til Kultur- og Fritidsudvalget. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering om de mest specialiserede tilbud i Region Sjælland Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Sagsfremstilling I udviklingsstrategien for 2012 og 2013 indgik et arbejde med de mest specialiserede tilbud som fokusområde. Den administrative styregruppe for rammeaftalen har som led i arbejdet med dette fokusområde igangsat en kortlægning af de mest specialiserede tilbud i regionen. KKR Sjælland blev orienteret om sagen august 2013, og der blev her lagt op til en tilbagemelding om arbejdet til det ny KKR Sjælland. I den forbindelse er nedsat et ekspertpanel, som har udsendt spørgeskemaer til kommunerne med en række kriterier for specialisering og på den baggrund kortlagt de specialiserede tilbud i kommunerne i region Sjælland. På baggrund af indmeldinger fra kommunerne og efterfølgende vurdering fra ekspertpanelet, er de følgende syv tilbud indstillet og valgt som de mest specialiserede: Kildebo - med fokus på senhjerneskadedelen, BOMI Hjerneskadedelen Platangården afdelingen for spiseforstyrrelser Børneskolen Filadelfia Bakkegården Skelbækgårddelen: Kompetencemiljø for unge kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde den sikrede afdeling (tilbuddet er dækket af lovgivningen) Synscenter Refsnæs. Listen er dynamisk, da afdækningen af de mest specialiserede tilbud gentages årligt. I forhold til vurdering af specialundervisningsområdet og hjælpemiddelområdet afventes implementering af lovgivning ift. den nationale koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen tildeles en række beføjelser ift. kommunerne og bl.a. melder temaer ud, som kommunerne skal forholde sig til. Loven er vedtaget 11. juni 2014 med ikrafttræden den 1. juli 2014 I forhold til autismeområdet vil disse tilbud blive revurderet efter næste indstillingsrunde. Kommunerne kan indstille tilbud en gang om året - næste gang efteråret 2014, hvor der udsendes reviderede spørgeskemaer. Sagen om de mest specialiserede tilbud er behandlet i styregruppen og efterfølgende i KKR Sjælland 10/3 jf. vedhæftede uddrag af mødereferat. Bilag: 1 Åben Uddrag af referat fra møde i KKR Sjælland docx 76158/14 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering fra formanden Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Sundhedssekretariatet/Psykiatri- og Handicapsekretariatet - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Sagsfremstilling Sundhedspolitik Sundhedspolitik er sendt i høring iht. tidsplanen. Høringssvarene behandles af Sundheds- og psykiatriudvalget den 5. november. Sundhedspolitikken forventes godkendt af Kommunalbestyrelsen 18. december Sundhedsaftale Udarbejdelsen af den kommende Sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland ( ) er en smule forsinket i forhold til tidsplanen. Høringsperioden strækker sig nu fra d. 11. august til 15. september Sundhedsaftalen godkendes endeligt i relevante fagudvalg og Kommunalbestyrelse ultimo 2014 (se vedlagte tidsplan). Ansøgning om at blive Danmarks Friluftskommune 2014 Vordingborg Kommune har ansøgt Friluftsrådet om at blive Årets Friluftskommune kommuner deltager i kapløbet, som afgøres i september Årets tema er sundhed og friluftsliv en kobling Vordingborg Kommune har arbejdet bevidst med gennem en lang årrække (ansøgningens hovedbilag vedlagt). Dialyseklinik på Vordingborg Sundhedscenter Vordingborg Kommune afventer stadig svar fra Nyreforeningen vedrørende endelig aftale om indretning af dialysepladser på Vordingborg Sundhedscenter. Ordningen skal mindske transporttiden til dialyse og dermed øge livskvaliteten for nyrepatienter i den sydøstlige del af Sjælland. Nyreforeningen har tilkendegivet, at Region Sjælland i første omgang ikke har ønsket at samarbejde om etableringen, og at politiske drøftelser om initiativet pågår. Vordingborg Kommune afventer således resultat af et møde mellem Nyreforeningen og Region Sjælland d. 18. august Den langtrukne proces betyder, at de reserverede lokaler har stået tomme i et år trods regelmæssige henvendelser fra andre interesserede sundhedsaktører. Etablering af ny udendørs træningsplads Ny udendørs træningsplads etableret ved Vordingborg Sundhedscenter, Sankelmarksvej. Pladsen skal bruges i genoptræningstilbuddene samt af beboere og pårørende i området. Organisationsændring i Socialpsykiatrien Der er foretaget organisationsændringer i Socialpsykiatrien i Vordingborg Kommune (se vedlagte organisationsdiagram) Rapport Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Statens Institut for Folkesundhed kom 22. maj med ny rapport Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. Rapporten er udarbejdet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på baggrund af Forslag til vedtagelse V77 Om lighed i sundhed for udviklingshæmmede, der betoner, at personer med handicap har ret til at nyde den højeste opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Rapporten skal danne baggrundsmateriale til at sætte fokus på mennesker med udviklingshæmning i arbejdet med at reducere uligheden i sundhed. I rapporten er dødeligheden for personer med udviklingshæmning i perioden 2003 til 2012 sammenlignet med dødeligheden i den generelle befolkning. Resultatet viser, at der er en betydelig overdødelighed for personer med udviklingshæmning for begge køn og i alle aldersklasser, og at overdødeligheden genfindes i samtlige store dødsårsagsgrupper: Kræft, kredsløbssygdomme, øvrige naturlige dødsårsager og ikke - naturlige dødsårsager (overvejende ulykker og selvmord). Overdødeligheden blandt 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget personer med udviklingshæmning resulterer i et tab af middellevetid på henholdsvis 14,6 år og 14,4 år for mænd og kvinder med udviklingshæmning. Bilag: 1 Åben Rapport Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning.pdf 80628/14 2 Åben Friluftsliv i sundhedsindsatsen - Danmarks friluftskommune 2014.pdf 79751/14 3 Åben Tids- og procesplan for udarbejdelse af Sundhedsaftale docx 79749/14 4 Åben Center for Socialpsykiatrien Vordingborg Kommune.pdf 80726/14 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Eventuelt Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Sundhed og Psykiatri - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Sagsfremstilling. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Intet. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Bilagsoversigt 2. Budget Sundheds- og Psykiatriudvalget 1. Budgetbemærkninger 2015, Sundheds- og Psykiatriudvalget (83702/14) 2. Skema C1 - Anlægsønsker psykiatrien.xlsx (83694/14) 3. Skema C2 - Anlægsønsker psykiatrien.xlsx (83696/14) 3. Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde 1. Rammeaftale 2015_ Styringsaftale 2015.pdf (76126/14) 2. Appendiks-styringsaftale_2015.pdf (76125/14) 3. Allonge-specialundervisning i folkeskolen_2015.pdf (76124/14) 4. Takstaftale 2015.pdf (76127/14) 5. Kontrak børn.docx (76128/14) 6. Kontrakt voksen.docx (76118/14) 7. Vejledning standardkontrakt.pdf (76123/14) 8. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og undervisningsområde.pdf (76121/14) 9. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.pdf (76120/14) 4. Dialogmøde med sundhedsrelaterede interesseorganisationer 1. Liste over inviterede organisationer/foreninger 21. oktober 2013 (62762/14) 2. Liste over foreninger.pdf (61923/14) 3. Invitation til dialogmøde den 25. september 2014 (88981/14) 5. Godkendelse af strukturændring i forbindelse med Sundhedsplejens barselsbesøg 1. Besøgsprofil - alder ved første besøg 2013.pdf (79262/14) 2. Besøgsprofil - alder for første besøg i 2014.pdf (79258/14) 7. Orientering om de mest specialiserede tilbud i Region Sjælland 1. Uddrag af referat fra møde i KKR Sjælland docx (76158/14) 8. Orientering fra formanden 1. Rapport Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning.pdf (80628/14) 2. Friluftsliv i sundhedsindsatsen - Danmarks friluftskommune 2014.pdf (79751/14) 3. Tids- og procesplan for udarbejdelse af Sundhedsaftale docx (79749/14) 4. Center for Socialpsykiatrien Vordingborg Kommune.pdf (80726/14) 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Underskriftsside Kim Petersen Mette Høgh Christiansen Brit Skovgaard Kirsten Overgaard Vibe Bøgvad 19

21 Bilag: 2.1. Budgetbemærkninger 2015, Sundheds- og Psykiatriudvalget Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83702/14

22 Sundheds- og Psykiatriudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Drift 394,7 395,1 394,1 392,7 392,2 391,9 Politikområde Psykiatri og Handicap 148,8 149,0 149,2 149,1 148,9 148,8 Budgetramme 1 153,4 153,0 153,2 153,1 152,9 152,8 Virksomheder 3,0 9,8 9,6 9,6 9,6 9,6 Øvrig udvalgsramme 150,4 143,2 143,6 143,5 143,3 143,2 Betaling for egne borgere ( 108) 63,7 56,3 59,5 59,3 59,1 59,0 Betaling for egne borgere ( 107) 10,8 12,2 10,3 10,3 10,3 10,3 Betaling for egne borgere ( 103) 12,4 13,0 12,8 12,8 12,8 12,8 Betaling for egne borgere ( 104) 12,4 13,7 13,7 13,7 13,7 13,7 Betaling for egne borgere ( 85) 49,2 46,9 46,1 46,1 46,1 46,1 Voksne med særl. behov ( 109 og 110) 3,6 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 Kontaktperson- og ledsagerordninger 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Støt til friv. socialt arbejde ( 18) 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Refusioner -4,8-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0 Specialiserede landsdækkende tilbud 1,1 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Budgetramme 2-4,6-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0 Ældreboliger -4,6-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0 Budgetramme 3 - Anlæg 18, Politikområde Sundhed 245,9 246,1 244,8 243,6 243,3 243,1 Budgetramme 1 64,0 65,8 65,1 64,8 64,6 64,3 Virksomheder 57,2 56,9 57,0 56,2 55,9 55,7 Center for Rusmidler 9,6 9,8 9,7 9,4 9,4 9,4 Sundhedsplejen 8,0 7,8 7,7 7,4 7,3 7,2 Tandplejen 17,2 15,9 16,2 16,1 15,9 15,8 Træningsenheden 22,4 23,3 23,4 23,2 23,2 23,2 Øvrig udvalgsområde 6,8 8,1 8,1 8,6 8,6 8,6 Tandplejen 0,2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Sundhedscentre 6,6 7,7 7,6 8,2 8,2 8,2 Projekter ex. (100% overf.) 0 0, Tandplejen -0,2 0, Sundhedscentre 0,3 0, Budgetramme 2 181,9 180,3 179,7 178,8 178,8 178,8 Aktivitetsbestemt medfinan. sund. 181,9 180,3 179,7 178,8 178,8 178,8 Budgetramme 3 - Anlæg 0 0, Sundheds- og Psykiatriudvalget i alt 412,8 395,6 394,1 392,7 392,2 391,9 + = Udgift, - = Indtægt Sundheds- og Psykiatriudvalget 1

23 Sundheds- og Psykiatriudvalget Opgaver Sundheds- og Psykiatriudvalget består af 2 politikområder, Psykiatri og handicap samt Sundhed. Politikområde Psykiatri og handicap har følgende ansvarsområder, såvel myndigheds- som driftsopgaver: Borgere med handicap med behov for hjælp, omsorg og aktiviteter Borgere med psykiske lidelser der har behov for hjælp, omsorg og aktiviteter Social virksomhed / beskyttet beskæftigelse Dagtilbud / aktivitetshuse Boliger rettet mod borgere indenfor socialpsykiatrien og Bo og naboskaber Tilbud til borgere med autisme Synscentralen Visitation psykiatri og handicap Tilsyn med tilbud inden for psykiatri og handicap i Vordingborg Kommune Godkendelse af nye tilbud inden for psykiatri og handicap i Vordingborg Kommune Støtte til frivilligt socialt arbejde 18 Institutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområdet Sundhed har følgende ansvarsområder: Forebyggelse Sundhedscentre Tandpleje Sundhedspleje Genoptræning / rehabilitering Sundhedsplejersker i nært samarbejde med Børn, Unge- og Familieudvalget Finansiering af sundhedsudgifter (Sygesikringsydelser og sygehusbetaling) Behandling af alkohol- og stofmisbrug Institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområde Psykiatri og handicap Generelt Psykiatri og handicapområdet strækker sig over et bredt spektrum af problemstillinger. I den ene ende af spektret handler det om at udvikle løsninger med gode varierede og strukturerede dagtilbud. De skal sikre, at det enkelte menneske kan mestre sit eget liv i egen bolig så tæt på egne præmisser som muligt. På den anden side af spektret kræves der løsninger, som er meget specielle og som nogen gange skal findes i andre kommuner, i regionen eller i privat regi. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvad vi i Vordingborg Kommune vil være rigtig gode til hvad vi vil være kendt for. Her har vi højt specialiserede tilbud til autisme, et fagligt stærkt og godt unge miljø inden for bo og naboskabsområdet, gode væresteder og botilbud til mennesker med sindslidelser og ikke mindst meget varierede tilbud i den Sociale Virksomhed. Der tilbydes også særlig tilrettelagt uddannelse, STU, inden for området. Psykiatri og Handicap er også et område, som skaber et relativt stort udgiftspres i kommunernes budgetter. Da det samtidigt er målet at have gode løsninger så tæt på en almindelig hverdag som muligt, er der brug for at finde løsninger, som kan leveres til en mindre pris end den vi kender i dag samtidig med høj kvalitet. Det skaber udfordringer til at finde de gode politiske løsninger inden for området. Området består af skal-opgaver som samtidig er rettighedsbestemte opgaver. Det betyder, at borgeren har et grundlæggende krav på at få ydelsen eller hjælpen. Men selve indholdet og Sundheds- og Psykiatriudvalget 2

24 Sundheds- og Psykiatriudvalget omfanget af ydelsen eller hjælpen beror på et konkret, individuelt skøn i forhold til den enkelte borgers behov. Det er derfor kun indenfor rammerne af dette skøn, at der kan strammes op på udgiftsudviklingen. I Rammeaftalen for 2015 for Region Sjælland er der aftalt en takstreduktion i 2015 på minimum 1,5 % for tilbud omfattet af rammeaftalen. Aftalen skal opfyldes for den enkelte driftsherre/kommune. Aftalen betyder, at Vordingborg Kommune vil opnå besparelser på de køb der foretages i andre kommuner i Regionen Sjælland og hos regionen. Samtidigt vil der skulle ske reduktion på egne tilbud. Da Vordingborg Kommune er netto-sælger kommune, vil størstedelen af besparelsen tilfalde køberkommunerne. Vordingborg Kommune er ligesom andre kommuner udfordret ved manglende billige boliger til unge kontanthjælpsmodtagere. Derudover er udfordringen at de unge, der visiteres til et døgntilbud ikke på samme måde som tidligere (grundet kontanthjælpsreformen) bevilges førtidspension og er derfor ikke i stand til at betale huslejen. For at borgeren kan være i tilbuddet, betyder det, at differencen som borgeren ikke er i stand til at betale, påhviler Psykiatri- og handicap afdelingen at bevilge som behandlingsudgift. De mere specifikke tendenser er, at der kommer et stigende antal yngre borgere, der har brug for støtte for at klare en hverdag. Det drejer sig ofte om behov for socialpædagogisk støtte til at få struktur på hverdagen. Udviklingen går mod flere ordninger, hvor borgerne får hjælp i eget hjem sammen med et velstruktureret dagtilbud, som gør, at de klarer sig i eget hjem så tæt på egne præmisser som muligt. Men der vil fortsat være behov for at udvikle egentlige botilbud. Området har været udfordret af flere tomme pladser pga. relative store og uventede frafald af borgere. Der arbejdes løbende for at finde de bedste løsninger og tilpasse udbud til efterspørgslen. Bøgehuset under Socialpsykiatrien er pr blevet nedlagt som et skærmet tilbud. Vordingborg Kommune har besluttet at oprette et nyt tilbud hvor man har valgt at sammenlægge Bøgehuset og Kastaniehuset som fysisk er placeret ved siden af hinanden. Der er i alt 10 pladser, hvor tre er 108 pladser og de resterende syv er afklarings/akut pladser. Grafisk materiale for Psykiatri og handicap Faktaboks Antallet af borgere der får socialpædagisk bistand i eget hjem ( 85) er kraftig stigende Antallet af borgere i døgnplads ( 108) er nogenlunde konstant Der ses en svag stigning på egne borgere i Vordingborg Kommunes egne institutioner Der er svagt faldende antal borgere fra andre kommuner i Vordingborg Kommunes egne institutioner Sundheds- og Psykiatriudvalget 3

25 Sundheds- og Psykiatriudvalget Målsætning Målsætningen i Vordingborg Kommune er at skabe tilbud, som møder borgernes behov. Det gælder såvel de behov, som de borgere har, som bor i vores tilbud som at udvikle tilbud til nye grupper. Det handler om at skabe fleksible tilbud, som retter sig mod de aktuelle behov og de behov der vurderes at være brug for at møde fremover. Målsætningerne er derfor, at: Udvikle visitationen, så den visiterer så målrettet som muligt i forhold til loven på området og Vordingborg Kommunes serviceniveau. Dvs. til ydelser, der giver borgeren mulighed for at leve et liv så tæt på egne præmisser som muligt. Udvikle tilbud, som understøtter den enkelte borger i at få en hverdag så tæt på egne præmisser som muligt. Det handler om at udvikle til lavest effektive omkostningsniveau, det såkaldte LEON princip. Samtidig udvikles tilbuddene således, at de er attraktive for borgeren. Dvs. at vi får fagligt stærke og omkostningsbevidste tilbud. Herved kan vi udvikle flere og gode tilbud inden for en økonomisk ramme og er konkurrencedygtige i forhold til at andre kommuner ønsker at bruge vores tilbud Fortsat uddanne personalet i visitationen og i tilbuddene / virksomhederne, så de er klare til at møde nye behov Fokusere hvordan frivillige i højere grad kan være med til at gøre borgerens liv mere indholdsrigt og få en bedre balance mellem civilsamfundet og de kommunale tilbud. Vil videreudvikle koncepter som Butikken i Vordingborg By, så borgere med funktionsnedsættelse synliggøres i bybilledet som ressourcefulde medborgere Vil afholde dialogmøder med brugere og pårørende og de tilknyttede frivilligforeninger og organisationer om udvikling af tilbud Vil udvikle tilbud tilknyttet aktivitetshuset Elverhøjene i Stege til unge udviklingshæmmede med væsentlige funktionsnedsættelser Vil udvikle kompetencecentre der hver har en bestemt målgruppe tilknyttet Vision Visionen er at Vordingborg Kommune er en kommune, som er klar til at møde de behov, som er på psykiatri og handicapområdet, det såkaldte specialiserede område. Visionen er også, at der er større sammenhæng mellem det specialiserede område og det såkaldte normalområde, dvs. større inklusion med udgangspunkt i god balance mellem civilsamfundet og de kommunale tilbud. Sundheds- og Psykiatriudvalget 4

26 Sundheds- og Psykiatriudvalget Borgerne oplever et godt møde med kommunen både i visitationen og i tilbuddene, som er attraktive såvel fagligt som økonomisk. Herved er det også gode og lærende arbejdspladser for borgerne i kommunen. Borgeren oplever sammenhæng mellem region og kommune og sammenhæng mellem de kommunale tilbud også de tilbud som andre fagsekretariater leverer. Borgeren oplever således mødet med kommunen som et helt menneske med forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet. Politikområde Sundhed Generelt Borgernes sundhedstilstand varierer kommunerne imellem. Sammenlignet med de øvrige kommuner i Danmark, placerer Vordingborg Kommune sig i den laveste tredjedel på områderne lønindkomst, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Denne placering afspejles i borgernes sundhedstilstand, da der er en tæt sammenhæng mellem indkomst og helbred. Den sociale ulighed i sundhed er en af de væsentligste, sundhedsøkonomiske udfordringer i øjeblikket - også for Vordingborg Kommune, som ligger blandt de 10 dårligste kommuner hvad angår middellevetid. På lang sigt er der både økonomiske og sundhedsmæssige gevinster ved en tidlig, forebyggende indsats. Sundhedsplejens systematiske besøg hos småbørnsfamilier, forældreuddannelse og faste undersøgelser af skolebørn på særlige klassetrin, er vigtige og veldokumenterede eksempler herpå, ligesom regelmæssig, gratis tandbehandling til børn og unge er et evidensbaseret, sundhedsfagligt effektivt og lighedsskabende tilbud. Den systematiske sundhedsscreening af alle småbørn og skolebørn synliggør hvor en ekstra, mere målrettet indsats, er nødvendig. Den målrettede ydelse gives ofte i et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsaktører som Rusmiddelcentret eller Træningsenheden og næsten altid i et samspil med familie-, skole- eller daginstitutionsområdet. På voksenområdet er jobcentret en nær samarbejdspartner i den helhedsorienterede, forebyggende indsats. Faktaboks - 21% ryger dagligt - 15% viser tegn på alkoholafhængighed - 11% har et højrisikabelt alkoholforbrug Forebyggelse i hverdagslivet Kommuneorganisationens største potentiale består i muligheden for at servicere borgerne på tværs af forvaltningsområder. Således løses forebyggelsesopgaven kun, hvis sundhedsperspektivet integreres på skoler, i daginstitutioner, jobcenter, ældresektor, socialpsykiatrien og den fysiske planlægning i kommunen. Sundhed skal med andre ord være indtænkt, hvor borgerne færdes til hverdag. Den gældende sundhedspolitik beskriver hvordan dette kan praktiseres, og den nye sundhedspolitik, der ventes vedtaget ultimo 2014, lægger ligeledes vægt på den brede forebyggelse og det fælles ansvar. Sundhedssekretariatets anbefalinger til kommunens øvrige fagområder sker med afsæt i Sundhedsstyrelsens evidensbaserede forebyggelsespakker. Stigende ældrebefolkning kræver nye strategier Ifølge befolkningsprognosen vil gruppen af 60+-årige vokse væsentligt i de kommende år. Det vil være nødvendigt at imødekomme den stigende ældrebefolkning med sundhedsfremmetilbud rettet mod vedligeholdelse af kroppens funktioner og evne til egenomsorg hos de raske årige og hos de borgere, der allerede har erhvervet en kronisk, livsstilsbetinget Sundheds- og Psykiatriudvalget 5-16% er meget generet af psykiske symptomer - 28% er stillesiddende mere end 10 timer om dagen - 17% er svært overvægtige - 96% bruger ofte grønne områder - 7% har sjældent nogle at tale med, hvis der er problemer - 21% oplever et højt stressniveau (Kilde: Sundhedsprofil 2013 for Vordingborg Kommune samt Danmarks Statistik)

27 Sundheds- og Psykiatriudvalget sygdom. Målet er, at sikre flest muligt en selvhjulpen alderdom med maksimal livskvalitet. Træningsenheden og patientskolerne har i samarbejde med ældreområdet og frivilligsektoren gennem de seneste år iværksat udvikling af mere effektive rehabiliteringsformer. Dette vigtige arbejde fortsætter i de kommende år. Fokus på det nære sundhedsvæsen Det højt specialiserede og centraliserede sygehusvæsen betyder, at mange i Vordingborg Kommune har lang afstand til nærmeste sygehus. Kommunal kapacitetsopbygning betyder, at sundhedsydelser, der ikke kræver sygehusteknologi eller speciallægelig kompetence, kan løftes lokalt på et højt fagligt niveau. Vordingborg Kommunes diagnosespecifikke patientskoler er et eksempel på, at det er muligt at tilbyde effektiv lokal rehabilitering. Og det integrerede samarbejde med jobcentret i forlængelse af de seneste reformer på førtidspensions- fleks- og sygedagpengeområderne, understreger vigtigheden af et driftsikkert og kompetent kommunalt sundhedsvæsen. For de mest syge og ressourcesvage borgere er lang transport ofte er en barriere for fremmøde. Derfor tilstræbes det, at alle sundhedstilbud findes flere steder i kommunen. Det gælder såvel træningstilbud som misbrugsbehandling og tandpleje. De tre kommunale sundhedscentre er en væsentlig ressource i den henseende. Aktivitetsbestemt medfinansiering Produktionen i det regionale sygehusvæsen øges år for år, hvilket afspejles i kommunernes udgift til medfinansiering af indlæggelser og ambulant behandling. Stigningen i medfinansiering dækker over komplekse sammenhænge, med ringe mulighed for præcise analyser, da kommunerne ikke har datamæssig adgang til at følge den enkelte patients vej genne sundhedsvæsenet. Vordingborg Kommune følger, sammen med regionens øvrige kommuner, udviklingen i medfinansiering nøje. Udviklingen i indlagte med forebyggelige diagnoser og genindlæggelser følges kvartalsvis og uventede udsving drøftes med regionen. Vordingborg Kommune ligger flot på disse parametre, som i øvrigt udgør under 10% af den samlede medfinansiering. Kommunerne arbejder gennem KL for en mere transparent afregningsmodel med incitamenter, der understøtter samarbejde mellem sektorerne. Styringsredskaber og lovgivning på sundhedsområdet Sundhedsloven om forebyggelse, sundhedspleje, tandpleje, genoptræning og alkoholbehandling Serviceloven 101 om stofmisbrug og 86 om vedligeholdelsestræning Sundhedsaftalen med Region Sjælland Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer Regions Sjællands forløbsprogrammer Vordingborg Kommunes sundhedsprofil (2014) Sundhedspolitik Vordingborg Kommune Befolkningsundersøgelser og sundhedsfremmeforskning Sundheds- og Psykiatriudvalget 6

28 Sundheds- og Psykiatriudvalget Grafisk materiale Sundhed Sundheds- og Psykiatriudvalget 7

29 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politiske mål for sundhedsområdet En ny sundhedspolitik for Vordingborg Kommune er netop anbefalet af Sundhedsog Psykiatriudvalget og sendt til høring. Det nye udspil har følgende vision: Sundhed er en integreret og naturlig del af hverdagslivet. Sunde valg er oplagte valg og tilgængelige for alle - uanset livssituation. Sundhedspolitikken bygger videre på principperne for, og resultaterne af, de seneste års sundhedspolitiske prioriteringer i Vordingborg Kommune. Udvalget ønsker fortsat: At arbejde samlet, ambitiøst og fokuseret for at være med i front på sundhedsområdet. At forebygge sygdom og mistrivsel og give den rette og tilstrækkelige hjælp, når det er nødvendigt. At gøre dette gennem sundhedsfremmende rammer om hverdagslivet og målrettede tilbud til borgere med særlige behov. Sundheds- og Psykiatriudvalget 8

30 Sundheds- og Psykiatriudvalget De kommende års indsatsområder vil være: 1. Sundhed i kommunens tilbud 2. Naturen tæt på 3. Fællesskaber for alle 4. Oplysning og opsporing 5. Rehabilitering 6. Behandling Politikken beskriver følgende konkrete målsætninger: Skabe rammer, der fremmer vores sunde valg i hverdagen Arbejde systematisk med forebyggelse i kommunens tilbud og kerne- ydelser Bruge Vordingborg Kommunes unikke natur som et stærkt redskab til sundhedsfremme Sikre gode rammer for leg, gature, løberuter, cykelruter sport og aktivitet til lands og til vands Integrere naturaktiviteter i de kommunale tilbud til børn, unge, voksne og ældre Understøtte flere, større og tættere netværk for ensomme, ældre og syge Understøtte inklusion af udsatte, sårbare, handicappede, ældre og syge i idræts- og kulturtilbud Understøtte frivilligt arbejde Sikre klar og malgruppebevidst information om sundhedsmæssige risikofaktorer Understøtte det øvrige sundhedsvæsens indsats for at opdage sygdomme og risikoadfærd sa tidligt som muligt, sa helbredelse er mulig og senfølger minimeres Sikre relevant henvisning efter opsporing af sygdom Fortsat udvikle effektive, efterspurgte, lokale rehabiliterings- og træningstilbud Styrke det rehabiliterende perspektiv i beskæftigelsesindsatsen Arbejde ud fra nyeste sundhedspædagogiske viden Sikre fagligt samarbejde og sammenhængende patientforløb pa tværs af hele sundhedsvæsenet Understøtte frivillige netværk som arena for opfølgende træning Tilbyde den nødvendige og tilstrækkelige behandling med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder Benytte evidensbaserede og effektive behandlingsmetoder Arbejde med individuelle, malrettede behandlingsplaner Kvalitetssikre vores behandlingsmetoder Sikre glidende overgange til og fra sundhedsvæsenets øvrige sektorer Sundheds- og Psykiatriudvalget 9

31 Bilag: 2.2. Skema C1 - Anlægsønsker psykiatrien.xlsx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83694/14

32 Sundheds- og Psykiatriudvalget - Politikområde Psykiatri og handicap Budgetramme 3 Beskrivelse af nye anlægsønsker og ændringer til nuværende investeringsoversigt Skema C1 Budgetønske Nye lokaler til Bo og naboskab Præstø Investeringsudgifter Budgetår i kr priser Nye lokaler til Bo og naboskab Præstø I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Afledte driftsudgifter Budgetår i kr priser Nye lokaler til Bo og naboskab Præstø I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse af ønske eller ændring: Bo og Naboskab Præstø er en voksende virksomhed, hvilket er årsagen til at der mangler større lokaler til aktivitetshusbrugere og administrationspersonale.de lokaler som Bo og Naboskab Præstø lejer i dag, kan ikke længere dække behovet. Det gamle Psykiatriudvalg har behandlet en række sager vedr. problematikken. Der kigges nu på flere muligheder, bl. a. køb af de nuværende lejede lokaler. Der er undersøges også andre alternativer. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

33 Bilag: 2.3. Skema C2 - Anlægsønsker psykiatrien.xlsx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83696/14

34 Sundheds- og Psykiatriudvalget - Politikområde Psykiatri og handicap Budgetramme 3 Beskrivelse af nye anlægsønsker og ændringer til nuværende investeringsoversigt Skema C2 Budgetønske Autismecentrets nye døgntilbud til børn ombygning og istandsættese af børnehaven i Stensved Investeringsudgifter Budgetår i kr priser Autismecentrets nye døgntilbud til børn-ombygning og istandsættese af børnehaven i Stensved I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Afledte driftsudgifter Budgetår i kr priser Autismecentrets nye døgntilbud til børn-ombygning og istandsættese af børnehaven i Stensved I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse af ønske eller ændring: Autismecenter Storstrøm har stort efterspørgsel efter døgntilbudspladser til børn med diagnoser inden for autismespektret fra omkringliggende kommuner. Der er egnede lokale til etablering af tilbuddet i børnehaven i Stensved som kræver en del ombygning, som de afsatte midler skal bruges til. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

35 Bilag: 3.1. Rammeaftale 2015_ Styringsaftale 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76126/14

36 Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland

37 Indholdsfortegnelse Sammenfatning: 3 Ændringer og aktiviteter 5 Styringsaftalen 8 Tilbud omfattet af Styringsaftalen 9 Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger 10 Mindst mulig administration 10 Færrest mulige takster 10 Færrest mulige tillægsydelser 10 Anbefalinger fra KKR Sjælland 11 Betalingsmodeller 11 Traditionel takstbetaling 11 Afregning for tillægsydelser 12 Betalingsaftale 12 Objektiv finansiering 13 Aftale om prisstruktur. 13 Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. 13 Aftaler om afregningsfrister. 14 Opsigelsesvarsler 15 Overførsel af over/underskud 15 Standardkontrakter 15 National Koordinationsstruktur 15 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: 16 Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR 17 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 17 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 17 Bilagsoversigt: 18 2

38 Sammenfatning: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en styringsaftale på det specialiserede social- og undervisningsområder. Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2015 fremgår KKR Sjællands beslutning marts 2014 om: at anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Der lægges i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårig aftale. Roskilde Kommune repræsenteret ved Poul Andersen og Jeppe Trolle tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om social service mv. marts Loven foreslår en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger små og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og i sidste instans kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Loven rummer også forslag om at kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage regionale tilbud hvert 3

39 fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Loven forventes vedtaget inden sommerferien med ikrafttræden 1/ Der stilles i styringsaftalen forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud med en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er bevaringsværdige. Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af lovforslaget om national koordinationsstruktur. Herudover forventes udsendt en ny takstbekendtgørelse, der forventes at medføre ændringer som må implementeres i styringsaftalen, når de foreligger. I lighed med styringsaftale 2014 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for

40 Ændringer og aktiviteter Siden sidste styringsaftale efteråret 2013 har der været følgende ændringer og aktiviteter: Projekter Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har ultimo 2013 gennemført 1. del af projektet om senhjerneskadede, der er nævnt i udviklingsstrategien for Ultimo 2013 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som danner grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud. Aftale om det specialiserede socialområde 13. november 2013 er indgået en ny aftale om det specialiserede socialområde: Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov som bidrager til at udmønte rammeaftalen om justering af kommunalreformen af 26. juni Aftalen indebærer etablering af en ny dialog-baseret koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, som forankres i Socialstyrelsen. I forhold til den mest specialiserede specialundervisning deles kompetencen mellem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet. Koordinationsstrukturen skal udvikles løbende og være fuldt implementeret den 1. juli Social-, børne- og integrationsministeren vil følge udviklingen af den nationale koordinationsstruktur i tre år efter den første udmelding 1.november Der er indgået en imidlertidig aftale med KL for, at sikre specialiseret viden på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet frem til den fulde implementering af koordinationsstrukturen pr. 1. juli Aftalen indebærer at social-, børne- og integrationsministeren, når højt specialiserede tilbud er lukningstruede, kan bede Socialstyrelsen om at gå i dialog herom med kommunalbestyrelserne i regionen. Såfremt det pågældende tilbud rummer viden som fortsat vurderes at være nødvendigt for indsatsen, og som ikke kan sikres på anden vis, skal kommunalbestyrelserne i fællesskab overveje hvordan det sikres at kommunerne stadig har adgang til den nødvendige specialviden. Forslag til lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) Baggrunden for lovforslaget er evalueringen af kommunalreformen og lovforslaget udmønter dele af aftalen om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Loven rummer forslag om en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Ift. kommunernes overtagelse af regionale tilbud foreslås i lovforslaget at beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud begrænses tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. I lovforslaget lægges der op til, at udviklingsstrategien og styringsaftalen følger hinanden tidsmæssigt med deadline i Kommunalbestyrelserne 15. oktober. Derudover introduceres et overgangsår, så der bliver mere tid til at arbejde med de to første centrale udmeldinger. 5

41 Lovforslaget er fremsat marts 2014 og forventes vedtaget inden sommerferien med ikrafttræden 1/ Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli Socialstyrelsens kompetence er beskrevet sidst i denne aftale. Forpligtende samarbejde og Task-force ift. lukningstruede tilbud Der arbejdes under fokusområdet (2014) forpligtende samarbejde med forslag til en regional overvågningsstruktur og forslag til hvordan man samler op hvis der konstateres problemer. Dette arbejde skal medvirke til at forhindre evt. driftspålæg og skal ses i sammenhæng med etablering af den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde. Taskforcemodellen er et forslag til en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er lukningstruede og bevaringsværdige. Der tale om tilbud der er lukningstruede, men som fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling til regionens borgere. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, også i perioder med større udsving i belægningen. Forslaget er en proces for iværksættelse af særlig opmærksomhed ift. konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed. Modellen er beskrevet sidst i denne aftale. Ny takstbekendtgørelse De landspolitiske forhandlinger omkring det specialiserede socialområde, forventes at få virkning allerede for budgetåret Den ny takstbekendtgørelse forventes udsendt når den lov den skal henvise til er vedtaget sandsynligvis sommeren Takstbekendtgørelsen kan derfor ikke nå at indgå i styringsaftalen Det står dog fast at de nye takstregler vil træde i kraft pr. 1. januar Samlet forventes den nye takstbekendtgørelse at medføre ændringer som må implementeres i styringsaftalen når de foreligger. Børnehus Jf. den nye rammeaftalebekendtgørelse (BEK nr 1021 af 20/08/2013) skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte børnehus: 10, Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte 1) aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Næstved Kommune har siden 1. oktober 2013 drevet Børnehus Sjælland, som er det samlende rådgivende og undersøgende tilbud for kommunerne, sygehusene og politikredsene i region Sjælland. Børnehus Sjælland har udarbejdet en kortfattet rapport over erfaringerne med det første halve års drift. En opgørelse primo april måned viser, at Børnehus Sjælland har taget imod 100 henvendelser. Heraf er de 69 sager blevet til konkrete udredningssager i Børnehus regi. Af opgørelsen kan vi desuden se, at der har været 27 henvendelser der er registreret som rådgivningssager. 15 af regionens 17 kommuner har indtil nu haft sager i Børnehus Sjælland. Det har ikke været helt det antal forløb, som var forventet. Der er dog forhold, der taler for, at der kan forventes en stigning i antallet af forløb. Der er noget der tyder på, at det estimerede sagstal på 200 udredningssager på et år ikke kan opfyldes i Det kan skyldes at det for myndighedssagsbehandlere ude i kommunerne endnu er nyt at bruge et Børnehus, og det 6

42 opleves at der fortsat er rådgivere der ikke er klar over hvornår de skal bruge et børnehus. Det antages derfor, at sagstallet i årene 2015 og fremover vil stige en smule og dermed nærme sig det anslåede sagstal på 200 sager. Da børnehusene er nye i Danmark, er der fortsat stor usikkerhed om udgiftsbehovet. Det er derfor svært at sige på nuværende tidspunkt, om budgettet for 2015 skal ændres på baggrund af et lavere forløbsantal end forventet. Der er dog intet der taler for, at det samlede budget vil overstige de DUT-midler, som de 17 kommuner tilsammen er tildelt. Hvis Børnehus Sjælland ender med underskud i 2014, skal dette dækkes af alle kommunerne i Region Sjælland. Socialtilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med styringsaftalen for 2016, og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for Kommuner, Region og Socialtilsyn Øst vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Jf. den nye rammeaftalebekendtgørelse (BEK nr 1021 af 20/08/2013) skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte socialtilsyn: 10, Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte 2) finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. I forhold til drøftelsen af finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen kan Socialtilsyn Øst oplyse, at fastsættelsen af takst for 2015 afventer den endelige afklaring af antallet af tilbud hidrørende under Socialtilsyn Øst's kompetence, samt eventuelle justeringer (estimater), der er grundlag for den viden Socialtilsyn Øst indhenter 1. halvår af Dette kan eksempelvis være estimater over forventede ny-ansøgninger med mere. Socialtilsynets takster blev fastsat i efteråret 2013, dog manglede tillægstakster for meromkostninger vedrørende tilbud med flere afdelinger og koncerner. Socialtilsyn Øst forventer at kunne udmelde disse omkring 1. juni Herudover er taksten vedrørende skærpet tilsyn blevet nedreguleret med virkning fra 1. januar 2014, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om Socialtilsyn 19. Ny Rammeaftalebekendtgørelse Bekendtgørelse(BEK)nr. 205 af 13/ som giver kommunerne koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område er afløst af BEK 1021 af 20/ med tilføjelser pga. lov om socialtilsyn (Lov nr. 608 af 12/6-2013) og etablering af børnehuse (BEK 1153 af 10/1-2013). Ift. specialundervisningsområdet gælder BEK nr 381 af 28/

43 Styringsaftalen Nærværende styringsaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen omfatter det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt allonge om specialundervisning i folkeskolen (vedlagt i bilag). For omfattede områder, tilbudstyper, tilbudskategorier og omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse er vedlagt udviklingsstrategien og fremgår af Rammeaftale Sjællands hjemmeside ( offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne. I lov nr. 201 af og lovbekendtgørelse nr. 205 af er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper. 8

44 Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun forpligte rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg indenfor regionen. I forhold til køb og salg udenfor regionen anbefales det derfor at der ved hvert køb udarbejdes en konkret og individuel købskontrakt der regulerer forpligtelsen for såvel køber og sælger. Købskontrakten bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.m.1 I bilag er vedlagt en standardkontrakt som skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakten anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(lokale tilbud) 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(klyngetilbud) 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(regionale tilbud) Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne. Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen: 1) Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. 2) Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. 3) Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte 1 Ifølge KL kan rammeaftalen kun forpligte dens underskrivende parter dvs den enkelte regions rammeaftale er kun gældende for køb/salg indenfor egen region ift. salg på tværs af regionsgrænser kræves specifik aftale: kontrakt omkring køb/salgsvilkår. 9

45 pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3. Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift. Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år. Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs. institutionsniveau. Ift omfattede tilbud henvises til udviklingstrategien for 2015 som er vedlagt udtræk fra Tilbudsportalen, som angiver hvilke tilbud der er omfattet. Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger Aftaler om takster hviler på følgende principper: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper 10

46 Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 10/3-2014: At anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Der lægges i i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårige aftale. Roskilde Kommune repræsenteret ved Poul Andersen og Jeppe Trolle tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen. KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Traditionel takstbetaling Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. 11

47 Afregning for tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau. Tillægsydelser er nødvendige der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ligger ikke på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau. KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau. Betalingsaftale Abonnements-/Kontraktbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. 12

48 Objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge er der er trådt en ny lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Som noget nyt betales nu en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af den nye lovgivning skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Aftale om prisstruktur. Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinjer for, hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne. Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse. Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi. 13

49 Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/-20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger. Se også takstaftalens bestemmelser i bilag. Aftaler om afregningsfrister. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. 14

50 Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Overførsel af over/underskud Ift. regulering for over- eller underskud henvises til takstaftale 2015 for region sjælland som er bilag til styringsaftalen Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. National Koordinationsstruktur Forslag til lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) lægger op til etablering af en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Den første centrale udmelding foretages 1. november 2014 og dækker mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade og området for den mest specialiserede specialundervisning. Derudover vil mennesker med svær spiseforstyrrelse være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central udmelding. Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli

51 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: Ultimo 2013 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som danner grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud. Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af lovforslaget om national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen tildeles en række beføjelser ift. kommunerne. På baggrund af indmeldinger fra kommunerne og efterfølgende vurdering fra et ekspertpanel, er der er pr.primo 2014 indstillet syv tilbud som de mest specialiserede : Kildebo - med fokus på senhjerneskadedelen, BOMI Hjerneskadedelen, Platangården afdelingen for spiseforstyrrelser, Børneskolen Filadelfia, Bakkegården Skelbækgårddelen: Kompetencemiljø for unge kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde den sikrede afdeling (tilbuddet er dækket af lovgivningen) og Synscenter Refsnæs. I forhold til vurdering af specialunderisningsområdet og hjælpemiddelområdet afventes behandlingen af lovgivning og herunder Socialstyrelsens arbejde og udmelding. I forhold til autismeområdet vil disse tilbud blive revurderet efter næste indstillingsrunde. Listen er dynamisk, da afdækningen af de mest specialiserede tilbud gentages årligt. Ift. lukningstruede tilbud tages udgangspunkt i den aktuelle liste, men andre tilbud kan også være relevante. Taskforcemodellen er et forslag til en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed og forslaget er en proces for iværksættelse af en særlig opmærksomhed for konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed. Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er lukningstruet eller potentielt lukningstruet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? 16

52 Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) Det er en forudsætning at leverandørerne selv har ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2013 nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Koordinationsforum har i 2013 og 2014 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 udarbejdet et forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Ift. forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner, udvikling i kapacitet og belægning, forudsat belægningsprocent, efterspørgsel og behov samt principper for den tværgående koordination og fælles udviklingstema i 2015, henvises til udviklingsstrategien for

53 Bilagsoversigt: Bilag 1: Appendiks: Rammeaftalens parter, gensidige forpligtelser og fælles mål & principper Bilag 2: Allonge: Specialundervisning i folkeskolen Bilag 3: Takstaftale 2015 Bilag 4: Vejledning til standardkontrakter Bilag 5: Standardkontrakt for voksenområdet Bilag 6: Standardkontrakt for børneområdet Bilag 7: Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og undervisningsområde Bilag 8: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 18

54 Bilag: 3.2. Appendiks-styringsaftale_2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76125/14

55 Politiske niveau Administrativt niveau Appendiks Styringsaftale 2015: Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser og fælles mål & principper Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. 17 Kommunalbestyrelser Bruger- og interesseorganisationer Regionsrådet Kommunernes Kontaktråd Kontaktudvalget Kommunale forvaltninger Styregruppen for Rammeaftale Region Sjælland Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc Netværksgrupper netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen. 1

56 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består pt af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Mogens Raun Andersen Roskilde Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Gitte Løvgren Odsherred Alma Larsen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Rita Pedersen Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Gitte Løvgreen Specialundervisning og hjælpemidler Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. 2

57 Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Udviklingsstrategien vedtages inden den 1/6 i byrådene og regionsrådet. Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. I Forslag til lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen)foreslås at beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud begrænses tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Overtagelse af et tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler, og overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Med forslaget fastlægges regler om, at en kommunalbestyrelse senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal have meddelt regionen, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud, og at overtagelsen senest skal være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Det foreslås at den første periode starter 1. juli 2014, hvor lovgivningen træder i kraft er første år i den aktuelle kommunale valgperiode, som udløber med udgangen af Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode, vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overdragelsen skal herefter ske senest den 31.december

58 Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 1. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. 1 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere. 4

59 Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 2. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 2 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. 5

60 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner. 6

61 Bilag: 3.3. Allonge-specialundervisning i folkeskolen_2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76124/14

62 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Lindersvold 3 (selvejende) Faxe Kommune 1 Ift. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bl.a. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr. 998 af 16/08/2010) 3 Lindersvold har beliggenhedsadresse i Faxe Kommune, men er en selvejende institution.

63 Bilag: 3.4. Takstaftale 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76127/14

64 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2014 Gældende for takstberegningen i budget

65 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnede principper Lovgrundlag Betalingsmodeller Takstbetaling... 7 A. Generelt om takstberegning... 7 B. Overordnede krav til beregningen... 7 C. Takstberegningens elementer... 8 Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud:... 8 Direkte henførbare omkostninger... 8 Indirekte udgifter... 9 D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger F. Puljer G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse H. Afskrivninger på aktiver I. Forrentning af aktiver J. Tjenestemandspensioner K. Belægningsprocent Tillægsydelser Abonnementsbetaling Objektiv finansiering Regulering for over-eller underskud Betalingsforhold Standardkontrakter National Koordinationsstruktur Taskforce ift. lukningstruede tilbud:

66 1. Indledning Baggrund Kommunerne har den 1. januar 2007 overtaget myndighedsansvaret og finansieringen på social-og specialundervisningsområdet. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Forsyningspligt Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig Rammeaftale jf. 6 i Serviceloven: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Tilbud med regional leverandørpligt, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i styringsaftalen. Finansiering De regionale omkostninger på social- og kommunikationsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Takster Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Beregning og betaling Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social-og kommunikationsområdet, som er omfattet af styringsaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Tilbud uden for styringsaftalen Ud over de tilbud, der er omfattet af regional leverandørpligt kan kommunalbestyrelsen indgå en driftsaftale med regionsrådet, om at regionen driver døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, eller andre tilbud, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver. Sådanne aftaler er ikke omfattet af lovkravet om at indgå i styringsaftalen. Tilsvarende driver kommunalbestyrelserne døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Takstudvikling KKR Sjælland besluttede 10/ at anbefale den enkelte kommune, at taksterne for 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Økonomigruppen afrapporterer årligt takstudviklingen både vedrørende budgettakster og regnskabstakster. 3

67 Det henstilles til de enkelte driftsherrer, at underskud søges minimeret løbende med henblik på en begrænsning af overførslen af underskud fra år til år. 2. Overordnede principper Som udgangspunkt er takstaftalen udarbejdet ud fra følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at systemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Der lægges vægt på, at den enkelte bruger af tilbud, som er omfattet af styreaftalen, ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 10/3-2014: At anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Der lægges i i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårige aftale. Roskilde Kommune repræsenteret ved Poul Andersen og Jeppe Trolle tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen. KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år 4

68 3. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108. Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Særlige dag- og klub-tilbud, 32 og 36, Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3. Behandling af stofmisbrugere, 101. Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud, og 112. Tilbud omfattet af 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) B. Sundhedsloven: Behandling for alkoholmisbrug, 141. Lægelig behandling for stofmisbrug, 142. C. Folkeskoleloven: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Kommunal specialundervisning efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre-eller synsvanskeligheder). Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over taksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet. 5

69 Der er enighed mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland om, at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. Revisorerklæring Indenrigs- og Socialministeriet har i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 fastsat regler for opgørelse af taksterne. Dette indebærer blandt andet at betalingskommunen indhenter en revisionspåtegnet takstberegning udarbejdet af kommunen eller regionen, der har driftsansvaret for det benyttede tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Der opfordres til, at revisorerklæringen gøres tilgængelig på tilbudsportalen under det enkelte tilbud. 6

70 4. Betalingsmodeller. Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Den overvejende måde for afregning sker via takstbetaling. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser Abonnements-eller kontrakt betaling. Objektiv finansiering Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 5. Takstbetaling A. Generelt om takstberegning Den traditionelle takstbetaling udgør en takst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Taksten beregnes som: Takstberegningsgrundlaget/den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet/365 (366 dage ved skudår). For at sikre ensartede og gennemsigtige konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for aftalens område. I bilag 1 findes en model for takstberegning I bilag 2 findes en model for takstberegning af 85 B. Overordnede krav til beregningen Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. 7

71 C. Takstberegningens elementer Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud: Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. Det bemærkes, at budget til eventuelle tillægsydelser beregnes særskilt. De direkte udgifter og indtægter omfatter følgende områder: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusiv udgifter til vikarbureau eller lignende) Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til administration på institutionen. Indtægter: salg af ydelser eller lignende. Indtægter fra beboerne Øvrige udgifter og indtægter Spørgsmålet om anvendelse af puljer beskrives i afsnit H. Vedr. de brugerfinansierede ydelser Der skelnes mellem to typer af ydelser: Frivillige ydelser (kost, rengøring, mv.) Husleje De frivillige ydelser tilbydes uanset boform (SL 108, eller almene boliger). Ydelserne er kendetegnet ved, at de prisfastsættes ud fra et omkostningsprincip (udgifterne skal dækkes fuldt ud, og hviler dermed i sig selv). På de tidligere amtskommunale institutioner afholdtes udgiften til ydelserne over institutionsdriften ligesom indtægten tilgik institutionen. Nettopåvirkningen på takstberegningsgrundlaget er derfor 0, idet udgift og indtægt opvejer hinanden. Husleje, opkræves på 108-institutioner. Opkrævningen foretages af driftsherren og indgår i takstberegningsgrundlaget som en generel indtægt. Størrelsen af betalingen varierer fra beboer til beboer ud fra værelsesstørrelse og beboernes indkomstmæssige forhold. Direkte henførbare omkostninger Det enkelte tilbud vil have en række omkostninger, som ikke indgår i det traditionelle udgifts-og indtægtsbudget. Der er tale om: Afskrivning af kapitalapparatet (bygninger og tekniske anlæg), Forrentning af lån/kapital, Hensættelse til pension for ansatte tjenestemænd, Hensættelse af feriepengeforpligtelse. 8

72 Er driftsherren ikke ejer af grund og bygninger indregnes de faktiske huslejeudgifter, som alternativ til afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Omkostningerne beregnes konkret for det enkelte tilbud. Beregning af disse omkostninger fremgår af afsnittene J, K og L. Kørselsudgifter I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af anføres det, at kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets-og samværstilbud. Udgifterne til befordring må ikke indregnes i taksten. Udgifterne til befordring skal derfor så vidt muligt afregnes individuelt og i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Individuelt tilrettede hjælpemidler opkræves også særskilt da der er tale om en individuel foranstaltninge. I tilfælde, hvor der ikke er tale om en særlig individuel foranstaltning opkræves befordringsudgiften via taksten. Hermed efterkommes princippet om, at der altid skal vælges den letteste administrative løsning og at taksten skal indeholde et så bredt felt af ydelser som muligt. Det er tilladt at anvende forholdstal og gennemsnit i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne til befordring. Indirekte udgifter Indirekte udgifter defineres som administrative udgifter, der knytter sig til driften af institutionerne, og som er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og konto 4 for regionerne. Indirekte udgifter omfatter en andel af centraladministrationens udgifter til personale, IT mv. Disse kan deles op i følgende undergrupper: Administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet som helhed, herunder tilsyn. Generelle administrationsudgifter, hvoraf en andel skal tillægges takstberegningsgrundlaget. Administrations-udgifter i regionen: Hvad angår regionens udgifter, skal der i opgørelsen af administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet indgå indtægt vedr. bloktilskud på hovedkonto 01. Læs mere herom i afsnit G. De generelle udgifter til administration, hovedkonto 4, skal være fordelt på regionens tre opgaveområder. Der udarbejdes faste fordelingsnøgler for de omkostninger, der ikke er direkte henførbare til social- og specialundervisnings-området. På baggrund af disse fordelingsnøgler beregnes et samlet procenttillæg, som tillægges takstberegningsgrundlaget for såvel kommunale som regionale tilbud. 9

73 Ved en samlet opgørelse af regionens administrationsudgifter på hovedkonto 2 fås et samlet administrationstillæg, som tillægges de under punkt C nævnte udgifter og indtægter. Administrations udgifter i kommunerne: Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne, og er ikke på samme måde som regionerne underlagt et krav herom. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Tilsyn i regionen og kommunerne Den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i region sjælland fører tilsyn med kommunale tilbud og private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Dette er typisk en del af de ovenfor nævnte administrations-udgifter. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styringsaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styringsaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: 10

74 Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes, hvor beslutning om lukning tages og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Et beregningseksempel findes i bilag 4. E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland er enige om at prioritere udvikling af nye ydelser og tilbud. Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller tilbud, der ikke kan knyttes til en eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksten for de eksisterende ydelser. I stedet indgår en eventuel pulje til finansiering af udviklingsomkostninger i styringsaftalen. F. Puljer Som anført i afsnit C skal alle udgifter og indtægter budgetlægges og dermed henføres til den enkelte institution. Driftsherren har dog mulighed for -af hensyn til en smidig institutionsdrift -i begrænset omfang at oprette puljer til senere udmøntning. Der peges på følgende områder, hvor kommunerne ofte opererer med tværgående puljer: fravær (barsel), udvendigt vedligehold, uddannelse, forsikringer. Det puljebeløb, som indregnes i takstberegningsgrundlaget skal fremgå specifikt af budgettet. De faktiske omkostninger skal fremgå af institutionerne/tilbuddenes regnskaber. G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse Næstved kommune har visse særlige administrative opgaver, som ikke påhviler andre kommuner/regionen. Alle kommuner/regionen modtager bloktilskud til dækning af disse udgifter, hvorfor Næstved kommune sender regning til de øvrige for løsning af opgaverne, udfra en fordeling som er godkendt i KKR. H. Afskrivninger på aktiver Afskrivninger baseres på de senest opgjorte værdier der er optaget i driftsherrens balance, opgjort ud fra driftsherrens regnskabspraksis. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, 11

75 der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Om-og tilbygninger samt vedligeholdelsesudgifter mv. skal følge principperne i driftsherrens omkostningsregnskab. I. Forrentning af aktiver Forrentning af aktiver opgøres på grundlag af driftsherrens budget- og regnskabssystemer. Kommunerne Kommunerne kan anvende markedsrenten eller alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende regnskabsår. Regionen Region Sjælland anvender markedsrenten ved beregningen af a conto takster. Beskrivelsen forefindes i budget-og regnskabssystem for regioner. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af aktivets bogførte værdi ved årets begyndelse. Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune), der står som ejer af de anlæg, der Indgår i forrentningen, uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. J. Tjenestemandspensioner Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Den konkrete indregning kan ske på flere forskellige måder afhængig af driftsherrens politik på området d.v.s. om driftsherren er selvforsikret på tjenestemandsområdet, eller om driftsherren helt eller delvist har afdækket tjenestemandsforpligtelsen forsikringsmæssigt. a. Driftsherren har fuldt ud afdækket tjenestemandsforpligtelsen eksternt I denne situation vil præmien til den forsikringsmæssige afdækning være indeholdt i de budgetterede driftsudgifter, og derigennem være finansieret af den beregnede dagstakst. Ved anvendelse af denne løsning er forpligtelsen afdækket fuldt ud, idet tjenestemanden på pensioneringstidspunktet modtager pension via pensionsselskabet. b. Driftsherren er selvforsikret vedrørende tjenestemandsforpligtelsen Hvis driftsherren er selvforsikrende tillægges tjenestemandslønningerne 20,3 % ved takstberegningen, svarende til den andel, der i henhold til Budget og regnskabssystemet for regioner skal hensættes til tjenestemandspensioner. c. Driftsherren har delvist afdækket tjenestemandsforpligtelsen Præmien til den delvise forsikringsmæssige afdækning medtages i de budgetterede driftsudgifter, og er derigennem finansieret af den beregnede dagstakst. 12

76 Den del af tjenestemandsforpligtelsen som ikke er afdækket forsikringsmæssigt medtages i beregningsgrundlaget efter principperne som anført ovenfor under B, idet der beregnes en forholdsmæssig andel, således at tillægget altid vil være lavere end 20,3 %. K. Belægningsprocent For hvert enkelt tilbud fastlægger driftsherren belægningsprocenten, som indgår i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten fastsættes ud fra ønsket om, at forskellen mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Ved takstberegningen skal de sidste 2 års belægningsprocenter oplyses. 6. Tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Se bilag 2, eksempel på beregning af 85. Som anført på side 4 under afsnittet færrest mulige tillægsydelser er der i Økonomigruppen igangsat analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Når arbejdet er færdigt forelægges modellen, som herefter vil indgå som et bilag i takstaftalen. 7. Abonnementsbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. 8. Objektiv finansiering Ifølge de gældende bekendtgørelser skal der være objektiv finansiering på følgende områder: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne Synscenter Refsnæs Skole Børneskolen på Filadelfia, Epilepsi-elever Udgifterne dækkes af en takst, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering 13

77 udgør 10 % af taksterne, dog således at hvis taksten er højere end kr. udgør den 25 % af det overskydende beløb. Beløbet (1.100 kr.) reguleres årligt, første gang den 1. januar Synscenter Refsnæs Rådgivning, Materialelaboratoriet: Den objektive finansiering udgør 100 % af udgifterne. Det budgetterede takstgrundlag opkræves A conto, og opkrævningen korrigeres året efter iht. regnskab. Den objektive finansiering skal opkræves overfor alle landets kommuner på grundlag af antallet af børn og unge under 18 år. Den skal betales kvartalsvis forud, med mindre andet aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Bakkegården: Stevnsfortet: Der er trådt en lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Der betales en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af lovgivningen skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud Kofoedsminde: Ifølge bekendtgørelsens 3 skal udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. Specialrådgivning på Synscenter Refsnæs, børn med synshandicap: Specialrådgivning på Filadelfia, epilepsi: Ifølge bekendtgørelsens 2 skal udgifterne til driften af disse to specialrådgivningsfunktioner fordeles efter folketal mellem alle landets kommuner. Opkrævningen sker pr. halvår. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Efterregulering af den objektive finansiering foretages det efterfølgende år. 9. Regulering for over-eller underskud. I bekendtgørelse nr. 683 af 20/6/2007 Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kom munale tilbud fremgår: 14

78 at et over- eller under-skud skal indregnes i taksten i form af tillæg eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud. Det fremgår ligeledes: at et over- eller under-skud kan overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens fastsatte regler herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører. I Region Sjælland er der aftalt følgende: Underskud: Underskud indregnes i taksten senest 2 år efter. Det vil sige, at et underskud i 2010 senest indregnes i taksten i Overskud: For at sikre incitamenter for institutionerne til effektiv drift, kan overskud overføres i henhold til kommunernes regler - dog højst 5 pct. Overskud over 5 pct. indregnes i taksten i det efterfølgende år. Et overskud i 2010 skal indregnes i I henhold til bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, vil et overskud ikke kunne akkumuleres over flere år. Vurderingen af overskuddet vil indgå i monitoreringen af takstudviklingen. Informationspligt: Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal, med +/-20 % i henhold til styringaftalens bestemmelser. Det er et krav, at en driftsherre informerer eksterne købere af pladser, før udsvingene når 10 %. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver store 10. Betalingsforhold Kommuner der køber ydelser i anden kommune eller i regionen indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, startdato og priser for de enkelte ydelser, opsigelsesvarsel. Aftale om ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftligt. 15

79 Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et evt. opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Der henvises i øvrigt til de to obligatoriske standardkontrakter for hhv. voksenområdet og børneområdet som er vedlagt styringsaftalen og som skal anvendes ved køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og ved køb fra private udbydere. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Region Sjælland anvender ikke den nævte praksis om påførsel af morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 11. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. 12. National Koordinationsstruktur Forslag til lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) lægger op til etablering af en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: Kompetence til at udmelde målgrupper Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. 16

80 Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Den første centrale udmelding foretages 1. november 2014 og dækker mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade og området for den mest specialiserede specialundervisning. Derudover vil mennesker med svær spiseforstyrrelse være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central udmelding. Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli Taskforce ift. lukningstruede tilbud: - Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er truet eller potentielt truet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) Det er en forudsætning at leverandørerne har selv ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. 17

81 Bilag Bilag 1: Model for takstberegning Bilag 2: Eksempel på beregning af 85 Bilag 3: Eksempel på beregning ved etablering af tilbud Bilag 4: Eksempel på beregning ved nedlæggelse af tilbud Bilag 5: Notat fra Velfærdsministeriet omkring overførsel af over-/underskud 18

82 Bilag: 3.5. Kontrak børn.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76128/14

83 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE BØRNEOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål Navn cpr.nr. Folkeregisteradresse Moderen: Navn: Adresse: Telefon: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: Angiv forældremyndighedsindehaver: Moderen Faderen Fælles forældremyndighed Uafklaret - Forældremyndighedsforholdet behandles i statsforvaltningen. Anden forældremyndighedsindehaver eller værge Navn: Adresse: Telefon: Handlekommune Betalings- og handlekommune er samme kommune Handlekommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr.: Handlekommune - Kontaktperson: Navn: Telefon: Betalingskommune Betalingskommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning:

84 Adresse: Postnr.: EAN-nr.: By: Betalingskommunens kontaktperson: Navn: Telefon: Leverandør Tilbud: Kommunalt tilbud: EAN nr. Regionalt tilbud: EAN nr. Privat tilbud: CVR-nr.: EAN-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [adresse] [by og postnr.] Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] Rammeaftalens styringsaftale Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet? Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Dette sker i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober hvert år. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandør meddele handlekommunen dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. Orienteringen rettes til den enhed, som er opgivet som myndighed under handlekommunen, jf. feltet Handlekommune. Leverandørens ydelser Primær foranstaltning: Foranstaltningens art/type (efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1-9 og stk. 4): Sæt kryds. 2

85 Dagforanstaltning Støtte i hjemmet Behandling Døgnophold for familien Aflastningsophold (se nedenfor) Fast kontaktperson Anbringelse Praktiktilbud Anden hjælp Foranstaltningen startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Det er aftalt, at betalingskommunen afregner leverandøren i forhold til antal bevilligede aflastningsdøgn. Dato for behandlingsplanens forelæggelse for handlekommunen: Opfølgningsinterval/-dato vedr. handleplan og behandlingsplan: Supplerende foranstaltning 1: Foranstaltningens art og paragraf: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Dato for behandlingsplanens forelæggelse for køber: Opfølgningsinterval/-dato: Skoledel i forbindelse med social tilbud: Skoledel er godkendt af PPR Foranstaltningens art: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Opfølgningsinterval/-dato: Tilsyn foretages af PPR/tilsynsenhed i Evt. andre ydelser: Formålet med foranstaltningen og evt. supplerende foranstaltninger fremgår af handleplanen (SEL 140), som handlekommunen er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i 3

86 overensstemmelse med målene i handleplanen. Leverandøren modtager kun de dele af handleplanen, som der er indgået samtykke om. Leverandøren udarbejder, jf. gældende lovgivning, en behandlingsplan inden for tre måneder fra denne kontrakts underskrift og fremsender den/indgår i dialog med handlekommunen efter nærmere aftale med henblik på evt. justeringer i handleplanen. Når behandlingsplan og mål i handleplan er indarbejdet og evt. justeringer fundet sted, kan ændringer ikke umiddelbart foretages før opfølgning med mindre helt særlige forhold indtræder og parterne i fællesskab beslutter, hvordan dette håndteres. Såfremt der sker ændringer med betydning for handleplan og behandlingsplan er parterne forpligtigede til gensidig orientering. Statusmøde indkaldes af Pris Den samlede pris i henhold til gældende aftale udgør årligt: Primær foranstaltning (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 1 (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 2 (kr. pr. år): Skoledel (kr. pr. år): Befordring (kr. pr. år): Total afregning pr. år: Afregningen pr. år fordeles på 11 mdr. pr. år 12 mdr. pr. år. Prisen for den primære foranstaltning: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Pris for supplerende foranstaltning 1: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: 4

87 Pris for supplerende foranstaltning 2: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Skoledel: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Befordring: Såfremt leverandøren yder befordring af barnet eller den unge, som kommunen (køber) skal afholde udgiften for, beskrives omfang og afregning herfor efterfølgende her: Generelt: For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes prisen/taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes prisen/taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt prisen/taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år. Evt. uddybning af ydelsens/ydelsernes indhold Barnets/den unges egenbetaling Skal barnet/den unge bidrage med egenbetaling: Ja Nej Opholdsbetaling sker til: Afregningsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions 5

88 Opsigelsesvarsler tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. Samarbejde og ansvar Leverandøren forpligter sig til at indholdet i tilbuddet / foranstaltningen leveres som aftalt. Både leverandør og handle- / betalingskommune er forpligtet til at leve op til god forvaltningsskik. Såfremt leverandør ikke kan levere det aftalte indhold, er 6

89 leverandør forpligtet til at underrette handlekommunen herom uden udsættelse. Såfremt leverandør misligholder aftalen og såfremt der ikke inden for rimelig tid kan findes en forsvarlig og mellem parterne aftalt løsning, kan betalingskommunen uden varsel ophæve kontrakten. Forsikringsforhold Leverandør er altid forpligtet til at tegne nødvendige og relevante forsikringer, herunder forsikringer vedrørende skader på barnet / den unge. Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som har betydning for barnets/den unges ophold / tilstedeværelse på stedet: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Arbejdsskadeforsikring Bilforsikring Brand- og husforsikring Andet: Barnet/den unge eller dennes familie oplyser at have tegnet følgende forsikringer: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Andet: Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det generelle, driftsorienterede tilsyn. Handlekommune fører det personrettede tilsyn. Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandør skal overholde gældende regler om magtanvendelse og indberetning heraf. Leverandør skal leve op til mål og intentioner i handleplanen og behandlingsplanen. Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for 7

90 forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen uden forudgående aftale påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en eventuel genforhandling af kontrakten. Bilag Kontraktperiode Handleplan (SEL 140) fra handlekommunen (bilag nr. XX) Andet: Startdato: [dato] Slutdato: [dato] Underskrifter Handlekommune: Dato: Leverandør: Dato: 8

91 Bilag: 3.6. Kontrakt voksen.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76118/14

92 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale ift. opsigelse af tilbud. (Pkt. 11 i kontrakten) Kontrakten er først gældende, når begge parter har underskrevet. Ydelser aftalt efter denne kontrakt er først forpligtigende for parterne, når begge parter har underskrevet. 1 Borgeren [navn] [cpr.nr.] 2 Værgemål [værgemålets karakter] [navn] [cpr.nr.] [adresse] 3 Køber Betalingskommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 4 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune Handlekommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Handlekommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 5 Leverandør Driftsherre: Kommunalt tilbud: EAN-nr.: Regionalt tilbud: EAN-nr.: Privat tilbud: CVR-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [Adresse]

93 [Postnr.:] [By] 6 Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisnings området Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for nærværende kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten udgangspunkt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandøren meddele køber dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. 7 Leverandørens ydelser og pris (VUM-terminologi kan overføres fra bestilling) Ændringer af denne kontrakt, der ikke kan henføres til en ændring af styringsaftalen, er genstand for en almindelig genforhandling af kontrakten. Ydelse 1:[Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 2: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 3: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) 2

94 Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 4: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Samlet pris for leverandørindsats: Leverandøren er forpligtet til at levere ydelserne inden for de tidsrammer, der fremgår af bestillingen. For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år handleplaner og pædagogiske planer Formålet med de bestilte ydelser fremgår af handleplanen (SEL 141) og/eller bestillingen, som køber er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. Leverandøren udarbejder en pædagogisk plan [jf. aftalt tidsplan] og fremsender den til køber til orientering. Planen kan indeholde en tidsog aktivitetsplan for leverandørens ydelser. 9 Egenbetaling Borgerens egenbetaling sker i 107 og 108-tilbud efter gældende regler. I tilbud drevet efter almenboligloven fremgår huslejebetalingen af lejekontrakten. 3

95 10 Betalingsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. 11 Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Hvis tilbuddet er et 108-tilbud eller er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler for borgerens samtykke ved opsigelse. 12 Opfølgning og revisitation Leverandør og køber har en gensidig forpligtelse til at udveksle oplysninger i forhold til at løse opgaven. Hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens situation, hvor leverandør vurderer, at der er behov for revisitation, kontaktes køber. Hvis køber vurderer, at borgeren grundet væsentlige ændringer i sin situation ikke længere profiterer af tilbuddet, kontaktes leverandøren. 4

96 13 Samarbejde og ansvar Leverandøren indestår for, at de beskrevne ydelser leveres som aftalt. Køber har ved manglende levering krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen svarende til den manglende levering. Såfremt ydelserne ikke kan leveres helt eller delvist som aftalt, er leverandøren forpligtet til snarest muligt at underrette køber herom. Såfremt leverandørens misligholdelse er væsentlig, og såfremt der ikke inden for en rimelig tid kan findes en forsvarlig løsning på problemet, kan køber afhængigt af forholdet hæve kontrakten med aftalte varsel. Må køber i dette tilfælde iværksætte andre tilsvarende tilbud til borgeren, er leverandøren erstatningspligtig for købers udgifter i forbindelse med etablering og drift af disse andre foranstaltninger frem til udløb af opsigelsesperioden. Parterne er i det hele erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Hverken leverandør eller køber skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlige over for den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Den part, der ikke er ramt af force majeure er berettiget til at annullere kontrakten eller etablere et andet tilbud i en periode, såfremt der er tale om en situation, der er væsentlig for den visiterede. Ud over de i denne kontrakt indgåede aftaler, forpligter køber og leverandør sig til at underrette modparten om evt. nye og uforudsete problematikker, der kan have betydning for de indgåede vilkår i denne kontrakt. Der kan fx være tale om død, ulykker, organisations-ændringer, der får betydning for opgavevaretagelsen, nedlæggelse af tilbud, force majeure mv. 5

97 14 Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud for offentlige leverandører Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. 15 Forsikringsforhold Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som omfatter borgeren [fx ansvars- og ulykkesforsikring, arbejdsskadeforsikring] Borgeren tegner og opretholder selv [fx ansvars- og ulykkesforsikring] 16 Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det driftsorienterede tilsyn. [navn] Kommune fører det personrettede tilsyn i henhold til gældende lovgivning. 17 Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandøren skal til enhver tid kende og efterleve gældende regler om magtanvendelse, herunder sin indberetningspligt 18 Aftaler i øvrigt (Her kan fremgå aftaler, som ikke fremgår af ovenstående fx transport, hjælpemidler, pårørendeindsats mm.) 19 Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder også prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en evt. genforhandling af kontrakten. 6

98 20 Bilag Handleplan (SEL 141) fra køber (bilag nr. XX) Bestilling fra køber (bilag nr. XX) Andet: 21 Samtykke Det påhviler at indhente de nødvendige samtykker fra borgeren eller dennes værge 22 Kontraktperiode Startdato: [dato] Slutdato: [dato] 23 Underskrifter Første opfølgningsdato: [dato] Handlekommune: Dato: Leverandør: Dato: 7

99 Bilag: 3.7. Vejledning standardkontrakt.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76123/14

100 Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland, er besluttet at anvende standardkontrakter for det specialiserede børne- og ungeområdet og voksenområdet. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes, at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Standardkontrakterne skal bidrage til en styrket økonomistyring gennem tydeliggørelse for såvel køber som sælger af hvad det konkrete køb involverer af rettigheder og pligter for de to parter. En tydeliggørelse heraf kan forhåbentlig samtidig bidrage til et bedre grundlag for samarbejdet omkring den enkelte sag. Standardkontrakten for det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i terminologien fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Standardkontrakterne skal anvendes i forhold til såvel døgntilbud som dagtilbud eller kombinationer heraf såfremt leverandøren for begge dele er den samme. Standardkontrakterne skal yderligere anvendes i forhold til køb af både offentlige og private tilbud. I de tilfælde, hvor standardkontrakten alene anvendes i forhold til dagtilbud vil enkelte dele af kontrakten ikke være relevant. Disse dele kan således springes over såfremt begge parter er enig herom. Standardkontrakternes forhold til styringsaftalen Man kan ikke altid forudsætte, at køber er fuldt ud bekendt med den konkrete styringsaftale, som et tilbud er omfattet af, fx fordi køber kommer fra en anden region. Bl.a. derfor er der behov for at tydeliggøre, hvad der gælder vedr. fx betalingsfrister, opsigelsesvarsler, efterregulering ved lukning af pladser/tilbud mv. I de dele af kontrakten, der vedrører aftaler i styringsaftalen forudsættes således alene indskrevet, hvad der i styringsaftalen er besluttet omkring de enkelte dele. Standardkontrakten vil i modsætning til styringsaftalen udgøre et juridisk bindende grundlag for samarbejdet mellem to parter omkring et konkret køb. Særligt i forhold til køb og salg på tværs af regionsgrænser vil det være relevant at tydeliggøre betingelserne for det konkrete køb for begge parter, da styringsaftalen kun kan binde dens underskrivende parter.

101 Udfyldelse af standardkontraktens enkelte felter Borgeren Her angives navn og cpr.nr. på den visiterede borger, som skal modtage den eller de ydelser, som kontrakten omhandler. Værgemål Handlekommune Betalingskommune Dette felt skal kun udfyldes, hvis borgeren har en værge. I så fald skal værgemålets karakter beskrives. Derudover skal oplyses navn samt relevante kontaktinformationer for den visiterede borgers værge. Her oplyses relevante kontaktoplysninger for handlekommunen som myndighed. Derudover forudsættes der i handlekommunen at være en kontaktperson i forhold til den visiterede borgers sag. Kontaktoplysninger på denne kontaktperson skal ligeledes oplyses. Såfremt betalingskommunen er den samme som handlekommunen afkrydses det indledende afkrydsningsfelt. I så fald vil der ikke være behov for yderligere udfyldning af denne del af kontrakten. Såfremt betalingskommunen er en anden end handlekommunen oplyses ligesom for handlekommunen kontaktoplysninger på betalingskommunen som myndighed samt en kontaktperson i forhold til den konkrete sag i betalingskommunen. Leverandør Indledningsvist angives ved afkrydsning, hvorvidt der er tale om en kommunal, regionale eller privat driftsherre. I tilknytning hertil oplyses afhængigt af driftsherretypen EAN-nr. og/eller CVR-nr. Derudover oplyses relevante kontaktoplysninger for leverandøren, herunder for tilbuddet i sig selv, for en kontaktperson på tilbuddet samt en eventuel kontaktforvaltning, som tilbuddet hører under i den stedlige kommune. Rammeaftalens styringsaftale Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for den konkrete kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten afsæt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Derfor angives i dette felt ved afkrydsning, hvorvidt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for den region, hvori tilbuddet er beliggende. Såfremt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen angives for hvilken region. Parterne kan eventuelt blive enige om, at vedlægge den konkrete styringsaftale som et bilag til kontrakten. Leverandørens ydelser og pris Her beskrives hvilke ydelser kontrakten omfatter. Formålet er at gøre det klart for såvel køber som sælger, hvilke ydelser og deres omfang, der aftales. Kontrakten kan omfatte en eller flere ydelser leveret af samme leverandør. Ydelserne kan være såvel pakker, der er sammensat af flere ydelser som forskellige Side 2

102 enkeltstående ydelser. Således kan selve botilbuddet eksempelvis være en ydelse, mens eventuelle andre ydelser, som samme leverandør leverer, fx aktivitets- og samværstilbud, psykologtimer osv. vil være supplerende ydelser. For hver ydelse angives følgende: Ydelsens hjemmelsgrundlag angivet med lovhenvisning og paragraf Ydelsens enhed: Her angives. hvordan man afregner den enkelte ydelse, fx pr. stk./gang, pr. time, dag, måned eller år. Ydelsens antal: Her angives hvor mange enheder forudsættes ydelsen at omfatte, fx 5 psykologtimer pr. måned eller 1 botilbud pr. måned. Ydelsens enhedspris: Her angives prisen for den valgte ydelsesenhed, fx XX kr. pr. måned eller XX kr. pr. time. Ydelsens startdato: Her angives datoen for opstart af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Ydelsens slutdato: Her angives datoen for afslutning af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Der kan være forskellige slutdatoer for forskellige ydelser. Opfølgningsinterval/-dato: Her angives hvor ofte og eventuelt hvornår, der følges op på den konkrete ydelse i forhold til udviklingen i borgerens behov. Afslutningsvist angives den samlede pris for de ydelser, der er omfattet af kontrakten. Afhængigt af ydelsens karakter skal handlekommune og leverandør blive enige om, hvilken enhed den samlede pris skal oplyses i. Såfremt det grundet ydelsernes forskellighed ikke giver mening at lave en samlet pris for leverandørindsatsen kan parterne blive enige om at undlade denne opgørelse og alene basere kontrakten på priser oplyst for de enkelte ydelser. Uddybning af ydelsens indhold 140 og 141 handleplaner og pædagogiske planer (behandlingsplaner Såfremt parterne finder behov for at uddybe, hvad kontrakten omhandler, udover hvad der fremgår af feltet Leverandørens ydelser og pris, kan det gøres her. Her kan fx uddybes hvorvidt ydelsen og prisen omfatter fx ledsagelse til familie- og/eller lægebesøg, ferierejser, aftaler vedr. transport, hjælpemidler, pårørendeindsats og andre relevante oplysninger om ydelsens indhold. Formålet med kontraktens omfattede ydelser fremgår af handleplanen (jf. SEL 140 og 141) og/eller bestillingen(fx fra DHUV (Digitalisering af handicap og udsatte voksne-området)). Handlekommunen er ansvarlig for, at de relevante dele af handleplanen og/eller bestillingen vedlægges kontrakten som bilag. Leverandørens Side 3

103 og individuelle planer) Egenbetaling Afregningsfrister/ Betalingsfrister ydelser skal leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. I dette felt angives for det første hvornår leverandøren senest fremsender den pædagogiske/individuelle plan for den samlede indsats over for den visiterede borger. For det andet angives skriftligt, hvordan leverandøren orienterer handlekommunen ved eventuelle efterfølgende ændringer i den pædagogiske/individuelle plan. Her forudsættes ingen udfyldning. Feltet oplyser alene om grundlaget for den visiterede borgers eventuelle egenbetaling. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om afregningsfrister hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte afregningsfrister, dvs. fristen for leverandørens fremsendelse af regninger samt frist for betalingskommunens betaling af fremsendte regninger. Fristerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Afslutningsvist skal der angives rammer for leverandørens muligheder ved betalingskommunens manglende betaling i overensstemmelse med de aftalte betalingsfrister. Opsigelsesvarsler Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om opsigelsesvarsler hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte opsigelsesvarsler for hhv. leverandøren og handlekommunen. Opsigelsesvarslerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. I forlængelse af aftalen om opsigelsesvarsler angives ved afkrydsning aftalen om betalingsforpligtelsen for betalingskommunen i forbindelse med opsigelsen af en plads. I forlængelse heraf anføres derudover vilkår for leverandørens ageren efter opsigelsen af en ydelse. Opsigelsesvarslerne gælder således både for den samlede kontrakt, men kan også gælde for opsigelse vedr. enkelte ydelser i kontrakten, såfremt kontrakten omfatter flere udspecificerede ydelser. Hvis tilbuddet er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler vedrørende lejemålet, hvor lejelovens betingelser for opsigelse skal iagttages. Hvis tilbuddet er omfattet af servicelovens 108 gælder der særlige regler vedrørende opsigelse af boligen overfor borgeren, som er fastsat i bekendtgørelsen om boligdokument mv. Disse regler skal iagttages. Side 4

104 Opfølgning og revisitation (kun BU) Samarbejde og ansvar Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle gensidige forpligtelser for handlekommunen og leverandøren om udveksling af oplysninger i tilfælde af ændringer i borgerens situation, som giver anledning til justering af indsatsen. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle forpligtelser for parterne knyttet til deres samarbejde og ansvar. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om efterregulering ved eventuel lukning af pladser/tilbud hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives den aftalte efterreguleringsforpligtelse for betalingskommunen. Efterreguleringsforpligtelsen bør beskrives, uanset om den er afledt af styringsaftalen, eller den er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Ved lukning af pladser/tilbud foretages efterregulering i henhold til styringsaftalen indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland. Forsikringsforhold I dette felt afkrydses hvilke forsikringer med betydning for borgerens ophold/deltagelse i tilbuddet, der er tegnet af hhv. leverandøren og borgeren. Feltet har til formål at tydeliggøre, hvilke forsikringer, der er tegnet. Feltet kan derimod ikke bruges til at pålægge enten borgeren eller leverandøren at tegne forskellige forsikringer. Tilsyn Forvaltningsretlige krav Genforhandling Bilag Samtykke Kontraktperiode Såfremt kontraktens ydelser er omfattet af reglerne om tilsyn på sociale tilbud beskrives i dette felt, hvem der er ansvarlig for at føre hhv. det driftsorienterede tilbud med tilbuddet og det personrettede tilsyn med borgeren. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene hvilke forvaltningsretlige krav kontrakten er underlagt og skal ses i forhold til. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene de generelle vilkår for genforhandling af kontrakten, som handlekommunen og leverandøren er underlagt. Her beskrives hvilke bilag, der vedlægges kontrakten. For de mest almindelige bilag er der afkrydsningsmuligheder, mens øvrige bilag, som parterne er enige om at vedlægge kontrakten kan beskrives af parterne. Feltet beskriver generelle forpligtelse til at respektere relevante regler om samtykke fra borgeren. Det aftales hvem der indhenter samtykke. Her beskrives start- og slutdato for den samlede kontrakt. Side 5

105 De konkrete ydelser kan have start- og slutdatoer, der afviger herfra, fx hvis en enkelt ydelse er aftalt til at slutte før øvrige ydelser omfattet af kontrakten. Slutdatoen for kontraktperioden angiver således, hvornår der senest skal ske en eventuel genforhandling af den samlede kontrakt. Underskrifter Her angives underskrift og dato herfor fra kontraktens ansvarlige parter, dvs. handlekommunen og leverandøren. Side 6

106 Bilag: 3.8. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og undervisningsområde.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76121/14

107 Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 1 ), herunder specialskoler og klasser 2. Desuden skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene, ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler af 13. marts 2011, i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. 1 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) 2 Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet. Jf. allonge i bilag I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede landsog landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger.

108 I spørgeskemaet til kommunerne er derfor spurgt til følgende paragrafområder: 1. Børn og Unge 1.1 Dagtilbud SEL 32 Efterspørgsel 1.2 Dagtilbud SEL 32 Udbud 1.3 Klubtilbud SEL 36 Efterspørgsel 1.4 Klubtilbud SEL 36 Udbud 1.5 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Efterspørgsel 1.6 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Udbud 1.7 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 Efterspørgsel 1.8 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 - Udbud 1.9 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Efterspørgsel 1.10 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Udbud 1.11 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.12 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 1.13 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.14 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 2. Stofmisbrug 2.1 Behandlingstilbud SEL 101 Efterspørgsel 2.2 Behandlingstilbud SEL 101 Udbud 2.3 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 2.4 Dagtilbud SEL 103 Udbud 2.5 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 2.6 Dagtilbud SEL 104 Udbud 2.7 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 2.8 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3. Voksne handicappede 3.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 3.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 3.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 3.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 3.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 3.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3.7 Aflastningstilbud SEL 107 Efterspørgsel 3.8 Aflastningstilbud SEL 107 Udbud 3.9 Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap 4. Voksne sindslidende 4.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 4.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 4.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 4.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 4.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 4.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud

109 5. Herberg og Forsorgs-hjem 5.1 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer SEL Efterspørgsel 5.2 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.sel Udbud 6. Kvindekrisecentre 6.1 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Efterspørgsel 6.2 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Udbud 7. Specialundervisning for Voksne 7.1 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk 3. - Efterspørgsel 7.2 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk. 3 Udbud 8. Specialundervisning for Børn 8.1 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Efterspørgsel 8.2 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Udbud 9. Specialundervisning for Børn (herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) 9.1 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Efterspørgsel 9.2 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Udbud Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser.

110 Bilag: 3.9. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76120/14

111 Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kofoedsminde Region Sjælland Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 45 Sikret ophold (SEL 108, stk 6) 34 Børneskolen Filadelfia Region Sjælland Specialundervisning (FSL 20, stk. 3) 11,5 Center for Døve Hovedstadsregionen Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 52 Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 63 Midlertidigt botilbud (SEL 107) 5 Længerevarende ophold (SEL 108) 95 Center for Døvblindhed og Høretab Region Nordjylland Døvblindhed: Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 31 Midl. Døgnophold, unge (SEL 107) 8 Døgnophold, voksne (SEL 108) 38 Skoleafdeling, børn og unge(fsl 20, stk. 3) 11 Døgnophold, børn og unge (SEL nr. 6) Skoleafdeling voksne (LSV 1, Stk. 2) 42 Høretab: Skoleafdeling, børn og unge (FSL 20, stk.3) Skoleafdeling,voksne (LSV 1, stk. 2) Aflastningstilbud (SEL 66, nr. 6) lektioner timer Center for Høretab Region Syddanmark Skoleafdeling (FSL 20, stk. 3) 42 E evhjem(sel 66 nr.6) 15 Nyborgskolen* * Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli 2013 Region Syddanmark Skoleafdeling (LSV 1, stk 3) 18 Boafsnit (SEL 108) 18 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Region Sjælland Døgnophold (SEL 66 nr. 6 / 107) 38 Klubtilbud (SEL 36) 19,5 Undervisning (FSL 20, stk. 3) 30 Undervisning (LSV 1, stk 2) STU 9 7 Institut for Blinde og Svagsynede Hovedstadsregionen Midlertidigt ophold (SEL 107) 19 Længerevarende ophold (SEL 108) 7 Aktivitets- og samværstilbud(sel 104) 16 Erhvervsuddannelser 24 STU 15 Synsrehabilitering (Rehabilitering, 85) 8 Børneklinikken Hovedstadsregionen Udredning og kurser Efterspørgselsdrevet* Skolen på Kastelsvej Hovedstadsregionen Undervisning (FSL 20, Stk. 3) 37 Geelsgårdsskolen Hovedstadsregionen Undervisning på døgntilbud (FSL 20 stk. 3) Voksenundervisning (Lov om voksenundervisning) Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) Klubtilbud (SEL 36) 67 Døgntilbud (SEL 66 nr. 6) 7 Aflastning (SEL 66 nr. 6,afl.) 7 Ungdomsuddannelse (Lov om

112 Oversigt over lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger ungdomsuddannelse) Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kompasset Region Nordjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 8 Koglen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 10 Grenen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Egely Region Syddanmark Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 19 Bakkegården Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 20 Stevnsfortet Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Sølager Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 21 Sønderbro Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 18

113 Bilag: 4.1. Liste over inviterede organisationer/foreninger 21. oktober 2013 Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62762/14

114 Liste over inviterede organisationer/foreninger til dialogmødet 21. oktober 2013 Anonyme Alkoholikere Anonyme Stofmisbrugere Danske Handicaporganisationer Diabetesforeningen Foreningen af kroniske Smertepatienter Gigtforeningen Hjerneskadeforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Landsforeningen SIND Lungeforeningen Nyreforeningen Osteoporoseforeningen Scleroseforeningen Ældresagen

115 Bilag: 4.2. Liste over foreninger.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61923/14

116 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet ADHD Foreningen ADHD-Foreningen, Lolland, Guldborgsund, Vordingborg Adopter et fortidsminde Målerhøj, gadekærslaug i Vollerup Aggerhus Venne- og Beboerforening Allerslev Ungdoms- og Idrætsforening Allerslev-Skibinge Lokalråd Alzheimerforeningen Storstrøm Amatørscenen i Præstø Andelsboligforeningen Gønge-Husene Anonyme Alkoholikere Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub Sydsjælling/Møn Around-Seven-Rytmisk kor sang Askeby, høslætlaug Vintersbølle Strand, adopter en blomst. Astronomisk Forening for Sydsjælland Astronomisk Selskab Præstø Autismeforeningen Storstrøm Bedre Psykiatri Lokalafdeling Vordingborg Besøgstjenesten Besøgsvennerne i Præstø Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn Birthe Johansen (DCH Vordingborg) Bogø Badminton Bogø Bridgeklub Bogø Fitness Klub Bogø Fodbold Bogø Forsamlingshus Bogø Fyrs Venner Bogø Grundlovsforening Bogø Gymnastik Bogø Gå & Løbe Bogø Husflidsforening Bogø Idrætsforening Bogø Jagtforening Bogø Kajakklub Bogø Karate Klub Bogø Lokalhistoriske Forening Bogø Lokalråd Bogø Mandskor Bogø Mølle Bogø Pensionistforening Bogø Petanque Bogø Rulleskøjte, Rullehochey, Skaterhockey Bogø Samfundet Bogø Sejlklub Bogø Tennis Bogø Volleyball Bogø-Møn Volley Side 1 af 11

117 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Bokseklubben Tårnet Borre og omegns Borgerforening Borre Sogns Menighedsråd Brasa Brasil Capoeira Bridgeklubben af 1950 Bridgeklubben Præstø Brugerrådet Ritas Corner BUS Børnebif Bådelauget Dalen Bådelauget Udsigten Viemoseskoven Bårse Husholdningsforening Bårse Idrætsforening Bårse Sogns Menighedsråd Bårse, opstart af høslætlaug i Bårse-Beldringe området Bårse-Beldringe Lokalråd Cafe Åndehullet Damsholte Friluftsscene Damsholte Skytteforening Damsholte Sogns Menighedsråd Dance Royal Danmarks Civile Hundeførerforening Dans dig slank Danse & Musikhuset Elværket Dansk Agility Forening Dansk Blindesamfund Dansk Blindesamfund Storstrømmen Dansk Folkehjælp Dansk Folkehjælp, Vordingborg Dansk Handicapforbund Møn Afdeling Dansk Handicapforbund Vordingborg afd. Dansk Naturfredningsforening Vordingborg Dansk Politihundeforening Vordingborg afd. Danske Handicaporganisationer Vordingborg DCH-Bøgestrøm DDS Møn gruppe DDS Præstø gruppe DDS Sjølund DDS-Storstrømmen De danske Hundeskoler Møn De flittige hænder De Grønne Pigespejdere Præstø gruppe De Søndre Byers Foredragsforening Den Katolske Kirke Vordingborg Den Vestlige Vennekreds Den Østlige Vennekreds Det Danske Haveselskab Møn Kreds Side 2 af 11

118 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Det Kreative Værksted DGI Storstrømmen Diabetesforeningen/Vordingborg lokalforening DUI Leg og Virke Dyrenes Beskyttelse Vordingborg Dyrenes Beskyttelse Vordingborg Døveforeningen El Club Futsal de los Toros Enhedslisten Sydsjælland-Møn Epilepsiforeningen FAKS/Foreningen Af Kroniske Smertepatienter Fanefjord Bypark Fanefjord Foredragsforening Fanefjord Skytteforening Fanefjord Sogns Beboer- og Grundejerforening Fanefjord Sport & Spil Fanefjordklubben Farmorhuset FDF-Ørslev-Vordingborg Fjord til fjord naturstien. Stigruppe Fjordgårdens Venneforening Folkedansen Hjertebjerg Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik Folkeoplysningsrådet Foreningen Beværterhuset i Vintersbølleskoven Foreningen Angst Foreningen Fanefjord Foreningen Filmfabrikken Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur Foreningen for langtidssyge Flexjobbere og Førtidspensionister Foreningen Fri Viden Foreningen Grisens Venner Foreningen Hårbølle Havn Foreningen Land & By Møn Foreningen Norden Foreningen Nyord Forsamlingshus Foreningen Rørets Venner Foreningen Vesterskov Fransk Forår Præstø Fritidsrådet Fugleværnsfondens frivilliggruppe på Nyord Fægteklubben Trekanten Færgen Møn's Venner Gigtforeningen for Sydsjælland og Møn Gjøngegarden Grænseforeningen for Sydsjælland-Møn og Vordingborg Græsningsforeningen Høje Møn Side 3 af 11

119 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet GT-Bøgestrømmen Gymnastikforeningen Præstø Fjord Gymnastikforeningen på Kulsbjergskolen Gå-tur Aktivitet Happy Feet Linedance Haveselskabet Bårse-Lundby Kreds Haveselskabet Sydsjælland Møn Kreds Havetraktorgruppen Bogø Hjelm og Omegn Beboerforening Hjemmeværnet STHVK SLF Hjernesagen i Næstved, Faxe, Vordingborg Guldborgsund og Lolland kommuner Hjerneskadeforeningen Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Hjerteforeningen Vordingborg lokalkomité Hjertehaven Integr. Institution Holistisk Forening Vordingborg Hundeklubben Møn Højspændingskvinderne Høreforeningen Vordingborg Lokalafdeling Håndarbejde Langebæk Hårbøllehuset Idas Venner Idrætsforeningen Svend Gønge Idrætsrådet Indre Missions Ungdom Vordingborg Indre Missions Ungdom Vordingborg Initiativgruppen Frivilligt Socialt Arbejde Integrationsrådet Jagt- og Fredningsforeningen for Fanefjord Skov Jungshoved høslætlaug, oldermand Jungshoved Idrætsforening Jungshoved Lokalråd Kalvehave Amatør Teater Kalvehave Gymnastik Kalvehave Sogns Menighedsråd Kastrup - Neder Vindinge Lokalråd Kastrup badmintonafd. Kastrup GIF, fodbold Kastrup Gymnastikforening Kastrup IF Kastrup Krocket Klub Kastrup Qianball Klub Kastrup Sogns Menighedsråd Kastrup Ældreklub Kejsergårdens Rideklub KFUK spejderne Kastrup, Sct. Clemens gruppe KFUK-Kastrup Sct. Clemensgruppe KFUM Kalvehave Side 4 af 11

120 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet KFUM Kastrup KFUM Lundby KFUM Præstø KFUM Ørslev Kino Møn Klintholm Havns Borger- og Grundejerforening Knudsskov Græsningsforening, Knudshoved Odde Kompetencecenter Kalvehave Kong Volmer Grp. og Kong Volmer Søtrop Konservative Sydsjællands Storkreds Kridthuset Kræftens Bekæmpelse Kunstforeningen Vordingborg Kunstnernetværket Møn-Sydsjælland Køng Husflidsforening Køng Museum og Støtteforening Køng Sognearkiv Køng Sogns Menighedsråd Køng Sogns naturstier på Svinø og Avnø Landboungdommen på Møn og Bogø Landsforeningen Den Grønne Ring Landsforeningen Sind Langebæk Alliancen Langebæk Badminton Club Langebæk Folkedansere Langebæk Handelsforening Langebæk Lokalhistoriske Arkiv Langebæk Pensionistforening Lendemark Antenneforening LEV Faxe-Vordingborg-Stevns Liberal Alliance Vordingborg Lokalforening Lindebroens Jollelaug Lions Club Møn Lokalarkiv for Møn Lokalarkivet i Vordingborg Lokalforening Storstrøm for strubeløse Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd Lokalhistorisk Forening Møn Lokalrådet for Kalvehave og Omegn LSV Storstrøm Lundby Amatørteater Lundby Budo Klub Lundby Lokalråd Lundby og omegns Skytteforening Lundby Sognearkiv Lundby Sogns Menighedsråd Lundby Tennisklub Side 5 af 11

121 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Lungeforeningen lokalforening Vordingborg Magleby-Borre Sogns Menighedsråd Malergruppen Præstø Marchforeningen "Klinterotterne" Mern 4H Klub Mern Lokalråd Mern Ungdoms-og Idrætsforening MOF Vordingborg/Torben Holdt Museumsforeningen Sydsjælland og Møn Museumsgårdens Venner Møn Musikcafeen Den Gule Stald Møens Motorklub af 1922 Møn - Langebæk Biavlerforening Møn Fodboldklub Møn Fodboldklub Old Boys Møn Friluftsgruppe Møn Golfklub Møn Gospelkor Møn Kunstværk Møn Musikskole Møn Qianball Klub Møn Skakklub Møn Squash Club Møn Tennisklub Møn.nu Mønkoret Møns Bridgeklub Møns 4H Møns Amatørarkæologisk Forening Møns Amatørgeologiske Forening Møns Amatørkunstnere Møns Amatørscene Møns Badminton Klub Møns Bigband Møns Bordtennisklub Møns Børnefilmklub Møns Dragefestival Møns Dragon og Garderhusarforening Møns Fjerkræklub Møns Fodboldklub Møns Frikirke - Pinsekirken i Stege Møns Frimærkeklub Møns Garderforening Møns Gospelforening Møns Handelsstandsforening Møns Husflid Møns Håndboldklub Side 6 af 11

122 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Møns Jagtforening Møns Karate klub Møns Kulturhistoriske Forening Møns Lytter- og Fjernseerforening Møns Løbe- & Motionsklub Møns Marineforening Møns Motionsklub Møns Musikerlaug Møns Rideklub/Stenagergård Sportsrideklub Møns Seniordanserforening Møns Skakklub Møns Skyttecenter Møns Sportsdykkerklub Møns Sportsfiskerforening Møns Square Dancers Møns Svømmeklub Narnia/Mette Nielsen Nyord Sogns Menighedsråd Nyreforeningen Nyråd I.F. Bordtennis Nyråd I.F. fodbold Nyråd I.F. Håndbold Nyråd IF, badminton Nyråd Lokalråd Nyråd og omegns kogræsserforening, Nyråds IF Petanque Næstved, DN Næstved, høslæt Vintersbølle Strand Nørklegruppen Ore (Røde Kors) Nørklegruppen Ørslev (Røde Kors) Nørklerne Præstø (Røde Kors) O-63 Vordingborg Odd Fellow Broderloge 46 "Sjølund" Odd Fellow Søsterloge 23 Elisabeth Odd Fellow Søsterloge 56 Clementia OK klubberne Præstø Ornebjerg Skytteforening Osteoporoseforeningen Lokalafdeling Storstrøm Overvindinge IF Parkhaven Integr. Institution Parkinsonforeningen Storstrøms Kreds Pensionistforening Møn Pileskovens Engle Plejecentrets Venner Prins Jørgens Garde Privatradioklubben Sierra-Golf Præstø Lokalhistoriske Arkiv Præstø 4H Side 7 af 11

123 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Præstø Aikido Klub Præstø Badminton Klub Præstø Bueskyttelaug Præstø Bådejerklub Præstø cyklisten Præstø Danseforening Præstø Folkedanserforening Præstø Handelsforening Præstø Harmonikaforening Præstø Idrætsforening Præstø Kampsports Forening Præstø Karateklub Præstø Koret Præstø Lokalråd Præstø Løberne Præstø Parkour Præstø Roklub Præstø Skakklub Præstø Sogns Menighedsråd Præstø Tennisklub Præstø, DN Vordingborg, Høslæt Jydelejet og Vintersbølle Strand Præstø, høslætaktiviteter i Præstø området PTU Storstrøm Radikale Venstre Vordingborg Kredsen Rotary Vordingborg Round Table Vordingborg Røde Kors Flygtningenetværk i Vordingborg Røde Kors Møn afd. Røde Kors Præstø Røde Kors Vordingborg Sangforeningen Stjernen Sangforeningen Østmøns Damekor Saron Vordingborg Schæferhundeklubben for Danmark, kreds 57, Møn Scleroseforeningen lokalafdeling for Næstved og Vordingborg Sct. Georgs Gilderne i Præstø Sct. Georgs Gilderne i Stege Sct. Georgs Gilderne i Vordingborg Sejlklubben Møn/Claus Pedersen Sejlklubben Snekken Sejlklubben Ulvssund Seniormotion og Trivsel i Vordingborg SF Vordingborg SKINFAXI Skolebestyrelsen for Gåsetårnsskolen Skolebestyrelsen for Møn Skole Skolebestyrelsen for Præstø Skole Side 8 af 11

124 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Skolebestyrelsen for Svend Gønge-Skolen SKVULP Møn Skydeklubben på Kulsbjerg Skole Slægtsforeningen for Vordingborg og Omegn Slørhalerne Socialdemokraterne i Vordingborg Sportsfiskerforeningen Storstrømmen Stars Stege Nordre Skyttekreds Stege og Omegns Lokalråd Stege Pittbulls Stege Roklub Stege Sdr.Gymanstikafd. Stege Skyttekreds Stege Sogns Menighedsråd Stege/Lendemark Pensionistklub Stensby Sogn Menighedsråd Stenstrup, Jungshoved høslætlaug, medlem af lokalrådet på Jungshoved Stensved Budo Kai Stensved Gymanstikforening Stensved IF Stensved Lokalråd Stensved Skytteforening Stensved Tennisklub Storstrømmens Dykkerklub Storstrømmens Skytteforening Streetpower Svend Gønges Division DDS Svinø Sogn Menighedsråd Sværdborg Sogn Menighedsråd Sværdborg Sognearkiv Sydsjælland-Møns Kaninavlerforening Sydsjællands Automobilklub Sydsjællands Frimærkeklub Sydsjællands Fugleforening Sydsjællands Hundevenner Sydsjællands Håndboldklub Sydsjællands Klatreklub Sydsjællands Køre- og Rideforening Sydsjællands Modelbyggeklub Sydsjællands Tekstil-Laug Travaljeklubben Troldegårdens Rytterforening Tværsam Ulvsund Strandjagtforening Ungdomshusforeningen Birdhouse VAS, bestyrelsen Side 9 af 11

125 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Vdg. Seniordansere Vennekredsen ved Ulvsundcenteret Venstre i Præstø & Langebæk Venstre i Vordingborg Venstre på Møn Venstres Ungdom i Vordingborg Vestmøn Lokalråd Viemose Rideklub Vilde Vulkaner Vordingborg Ving Cats Vintersbølle Gymnastikforening Visens Venner Vordingborg Vordingborg Festuge Vordingborg Amatørscene Spektakulus Vordingborg Atletik Club Vordingborg Badminton Klub Vordingborg billard Club Vordingborg Bridgeklub af 1974 Vordingborg Bueskyttelaug Vordingborg By Lokalråd Vordingborg Børnefond Vordingborg Danseforening Vordingborg Dartklub af 1982 Vordingborg Firma sport Vordingborg Fortællerkreds Vordingborg Fotoklub Vordingborg Fælles Forældreråd Vordingborg gymnastikforening Vordingborg Handelsforening Vordingborg Handicap Idræt Vordingborg Handicapråd Vordingborg Hardball Forening Vordingborg Idrætsforening Vordingborg Judo Jiu-jitsu Klub Vordingborg Karate Klub Vordingborg Kyokushin Karate Vordingborg Model Flyve Klub Vordingborg Motor Cross klub Vordingborg og Omegns Jagtforening Vordingborg og Omegns Rideklub Vordingborg Pensionistforening Vordingborg Ro- og Kajakklub Vordingborg Samaritterne Vordingborg Seniorråd Vordingborg Skakklub Vordingborg Skytteforening Vordingborg Spillemandslaug Side 10 af 11

126 Frivillighed - Totalliste Foreningsnavn/Aktivitet Vordingborg Sportsrideklub VOSK Vordingborg Square Dance Club Vordingborg Svømmeklub Vordingborg Taekwondo klub Vordingborg Tennisklub Vordingborg Viseforening Vordingborg Volleyball Klub Vordingborg, høslætlaug Vintersbølle Strand Vordingborg-Dybsø-Avnø Strandjagtsforening Vorvaldemar Yngre Demente Ældre Sagen Lokalafdeling i Præstø Ældremobiliseringen, Ældre Hjælper Ældre Vordingborg Ældresagen i Vordingborg Ældresagen Møn Ældresagen/sjov gymnastik Ørslev Antennelaug Ørslev Gymnastik & Idrætsforening Ørslev Lokalråd Ørslev Seniorklub Ørslev Skytteforening Ørslev Skytteforening formanden Ørslev Sogn Menighedsråd Østmøn Badminton Østmøn fodbold Østmøn Gymnastikafdeling Østmøn Lokalråd Østmøn Skytteforening Side 11 af 11

127 Bilag: 4.3. Invitation til dialogmøde den 25. september 2014 Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88981/14

128 Sundhedssekretariatet har hermed fornøjelsen af at invitere til årligt dialogmøde, hvor vi sætter fokus på samarbejde om og forbedring af sundheden i Vordingborg Kommune. Mødet afholdes på Præstø Multicenter på selve indvielsesdagen: Torsdag den 25. september 2014 kl Præstø Multicenter, Mødelokaler 1. sal Rosagervej, 4720 Præstø Hver organisation/forening er velkommen til at deltage med to personer. Tilmeldingsfristen er 10. september. Tilmeldinger sendes til Vivian Griffenfeldt Nielsen i Sundhedssekretariatet på vigr@vordingborg.dk Sundheds- og Psykiatriudvalget er vært for mødet. Der vil være kaffe, te og vand samt lidt godt og sødt at spise. Vi glæder os til en god og levende dialog om sundhed i Vordingborg Kommune. Vel mødt!

129 Bilag: 5.1. Besøgsprofil - alder ved første besøg 2013.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79262/14

130 De viste data er baseret på følgende kriterier - Alder ved første besøg Dag skal være mindre end eller lig med 14 dage - Fødselsdato År - Kvartal - Måneder - Dage skal være lig med 2013 Første besøg efter fødsel Alder ved første besøg Total Ukendt 1 dage 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage 8 dage 9 dage 10 dage 11 dage 12 dage 13 dage 14 dage Antal børn Prc. 100,0 % 6,3 % 0,6 % 2,8 % 6,0 % 14,8 % 24,3 % 16,4 % 12,0 % 7,6 % 3,2 % 2,2 % 1,3 % 1,9 % 0,3 % 0,3 % Rapport genereret den :25:04 Side 1

131 De viste data er baseret på følgende kriterier - Alder ved første besøg Dag skal være mindre end eller lig med 14 dage - Fødselsdato År - Kvartal - Måneder - Dage skal være lig med 2013 Børn fordelt på den ansvarshanvde sundhedsplejerske Rapport genereret den :25:04 Side 2

132 Bilag: 5.2. Besøgsprofil - alder for første besøg i 2014.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 06. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79258/14

133 De viste data er baseret på følgende kriterier - Alder ved første besøg Dag skal være mindre end eller lig med 14 dage - Fødselsdato År - Kvartal - Måneder - Dage skal være lig med 2014 Første besøg efter fødsel Alder ved første besøg Total Ukendt 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage 8 dage 9 dage 10 dage 11 dage 12 dage 13 dage 14 dage Antal børn Prc. 100,0 % 4,4 % 0,7 % 5,2 % 34,8 % 31,9 % 4,4 % 5,9 % 3,7 % 1,5 % 1,5 % 3,0 % 0,7 % 1,5 % 0,7 % Rapport genereret den :26:42 Side 1

134 De viste data er baseret på følgende kriterier - Alder ved første besøg Dag skal være mindre end eller lig med 14 dage - Fødselsdato År - Kvartal - Måneder - Dage skal være lig med 2014 Børn fordelt på den ansvarshanvde sundhedsplejerske Rapport genereret den :26:43 Side 2