Nordisk Kriminologi, 30(1) 2004 Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi, februari 2004

Transkript

1 Nordisk Kriminologi, 30(1) 2004 Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi, februari 2004 Innehåll Sid Från sekretariatet 3 NSfK:s forskarseminarium Preliminärt program 4 Det XIII Nordiska kriminalistmötet vid Helsingfors universitet 6 Kriminologiska och kriminalpolitiska nyheter - Danmark 9 - Finland 44 - Grönland 51 - Island 55 - Norge 62 - Sverige 67 1

2 NSfK ISSN Nordisk Kriminologi utges 3 gånger per år av Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi. Redaktör & layout: Tryck: Mia Söderbärj SIB-TRYCK AB Inlägg till Nordisk Kriminologi, beställningar av nyhetsbrevet, adressändringar m.m. sänds till sekretariatet i Stockholm. De synpunkter, som presenteras i signerade artiklar, står inte nödvändigtvis i överensstämmelse med Rådets uppfattning. Manusstopp för Nordisk Kriminologi 30(1) är den 1 februari Manusstopp för Nordisk Kriminologi 30(2) är den 1 juni Manusstopp för Nordisk Kriminologi 30(3) är den 1 oktober

3 Från sekretariatet Bästa läsare, NSfK har flyttat till Sverige Sverige är sedan årsskiftet ny värdnation för NSfK:s förmanskap och sekretariat för perioden Förmanskapet sköts av professor Jerzy Sarnecki. Adress fr.o.m Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi (NSfK) Kriminologiska institutionen Stockholms universitet S Stockholm, Sverige Jerzy Sarnecki epost: Tel.: Fax.: Mia Söderbärj e-post mia.soderbarj@crim.su.se Tel.: Fax.: Ny adress? Glöm inte att anmäla adressändring till sekretariatet så att du får din Nordisk Kriminologi! Forskarseminarium 2004 NSfK:s forskarseminarium med temat fängelseforskning arrangeras i Rørvig, Danmark april

4 NSfK 46. FORSKERSEMINAR ARRANGERET AF NORDISK SAMARBEJDSRÅD FOR KRIMINOLOGI D APRIL 2004 RØRVIG CENTRET, Nørrevangsvej 49, DK 4581 Rørvig Tlf: Fax: TEMA: INSTITUTIONER, STRAF OG BEHANDLING PRÆLIMINÆRT PROGRAM Torsdag Busafgang fra Kastrup Lunch ved ankomst til Rørvig Plenum Tema: Kriminalpolitikken og udviklingen i fangebefolkningen - aktuelle tendenser: Paneldebat med korte oplæg af: Hans Jørgen Engbo, DK, Jarmo Littunen, F, Jens Møller, Grønland, Erlandur Baldurson, I, NN, N, Hanns von Hofer, S Kaffe Plenum Tema: Fængsler og fanger Peter Scharff Schmit, DK: Forbedring og isolation: et historisk rids Inger Lise Skog Hansen, N: Levekårsproblemer blant innsatte i norske fengsler Middag Møde for interesserede om: Nordic Handbook in Criminology Fredag Plenum Tema: Unge lovovertrædere, institutioner og behandling Kjersti Ericsson, N: Historisk perspektiv på institusjonsbehandling av unge lovbrytere 4

5 Tarja Pösö, F: Unga lagöverträderes upplevelsar av institutionsbehandling Tore Andreassen, N: Hva viser forskning om institusjonsbehandling av ungdom med antisosial atferd? Lunch Parallelle sessioner/gruppediskussioner Kaffe Parallelle sessioner/gruppediskussioner Fetsmiddag Lørdag Plenum Tema: Programvirksomhed i fængslerne Robert Andersson, S: Från psykoanalys till Kognitiv Beteende Terapi - behandlingstankens återkomst Jouni Tourunen, F: Spänningar inom missbrukarrehabilitering i fängelse - terapeutiskt samhälle som ett eksempel Magnus Hörnqvist, S: Risken vid riskbedömningar Lunch Afrejse Forslag til sessionstemaer: Som vanligt organiseres sessioner efter de forslag til oplæg, deltagerne kommer med i forbindelse med tilmelding til seminaret. For at søge at sikre, at også de parallelle sessioner inkluderer mange oplæg, der relaterer sig til seminarets hovedtema, kan arrangørsgruppen anbefale, at deltagerne søger at knytte deres oplæg an til fx følgende temaer: Tiden efter (prøve)løsladelse Kvinder i fængsel Fangers retssikkerhed Effektevalueringer og metode Muligheder for fælles nordisk recidivstatistik 5

6 NSfK Det XIII Nordiska kriminalistmötet vid Helsingfors universitet Allmänt Det nordiska kriminalistmötet arrangeras med omkring fem års mellanrum turvis bland de nordiska länderna. Mötet organiseras i tur och ordning av Kriminalistföreningen i respektive land. I Finland ligger huvudansvaret för mötet på Suomen Kriminalistiyhdistys Kriminalistföreningen i Finland ry. Mötets vetenskapliga program Torsdagen Plenum kl Öppningstal: professor Raimo Lahti (ordförande för Kriminalistföreningen i Finland) Statsmaktens hälsningstal Brottsutvecklingen i de nordiska länderna tendenser och förklaringar samt brottspreventionens roll Referenter: direktör Kauko Aromaa och professor Ari-Matti Nuutila (Finland), professor Flemming Balvig (Danmark), professor Helgi Gunnlaugsson (Island), professor Ragnar Hauge (Norge), tf. generaldirektör Jan Andersson (Sverige) Fredagen , sektionsmöten kl. 9-11, och (linje I = teman 1-3; linje II = teman 4-6) Tema 1: Prostitution Referent: kriminalinspektör Kajsa Wahlberg (Sverige); korreferent: Nell Rasmussen (Danmark) Tema 2: Barn och unga i barnskydds- och straffrättssystemet Referent: fängelsedirektör Kirsti Nieminen (Finland); korreferent: universitetslektor Jørn Vestergaard (Danmark) Tema 3: Föränderligt och oföränderligt inom straffrättens allmänna läror Referent: professor P.O. Träskman (Sverige); korreferent: lovrådgiver Tor-Geir Myhrer (Norge) 6

7 Tema 4: Straffrätten och bekämpandet av terrorism Referent: professor Erling Johannes Husabø (Norge); korreferent justitieråd Dag Victor (Sverige) Tema 5: Internationella krigsförbrytelser och brott mot humaniteten Referent: Senior legal adviser (ICC) Morten Bergsmo (Norge); korreferent: justitieråd, f.d. ad litem domare (ICTY), Per Lindholm (Finland) Tema 6: Aktuellt inom den europeiska straffrättsutvecklingen Referent: forskare, PhD Thomas Elholm (Danmark); korreferent: docent Petter Asp (Sverige) Lördagen , plenum kl Utvecklingen av de straffrättsliga påföljderna i de nordiska länderna Referenter: professor Vagn Greve (Danmark), professor Tapio Lappi-Seppälä (Finland), professor Ragnheidur Bragadottir (Island), høyesterettsdommer Magnus Matningsdal (Norge), departementsråd Anders Perklev (Sverige) 7

8 NSfK Anmälningsblankett Komplettera nedanstående uppgifter och insänd senast denna sida per post eller fax till Jussi Ohisalo, Institutionen för straff- och processrätt, PB 4, HELSINGFORS UNIVERSITET, fax nr eller registrera dig via internet på adressen Namn: Organisation: Titel: Adress: E-post adress: Jag är eller vill bli medlem i Kriminalistföreningen Jag är inte medlem i Kriminalistföreningen Registreringsavgiften är för medlemmar i Kriminalistföreningen 120 euro, för icke-medlemmar 150 euro. (avgiften höjs med 30 euro fr.o.m ; studentrabatt 50%). Betalning kan erläggas till föreningens konto: Kriminalistföreningen i Finland Sampo Banken, Unionsgatan 22, SAMPO Finland IBAN-nummer (från utomlands) FI Swift-kod: PSPBFIHH. För betalningar från Finland: Sampo I avgiften ingår förutom mötesmaterialet två kvällstillställningar. (Mötesmaterialet distribueras till föreningens medlemmar via Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, icke-medlemmar får materialet på mötet.) 8

9 Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Danmark Af kontaktsekretær Jesper Stecher Siden sidste nyhedsbrev har den internationale scene i medierne ikke ændret sig væsentligt. I de nationale medier har der dog været enkelte begivenheder, der har trukket overskrifter og afstedkommet debat. Finanslovsforliget er det område, hvor flest interessenter har blandet sig. Især politiet var aktiv. Finanslovsforliget betød bl.a. at konfliktrådene i sidste time fik dødsstødet. En mindre forsøgsordning fortsætter, men den planlagte landsdækkende ordning er taget af bordet. Samme skæbne synes Natteravnene at få. Uagtet SSP samarbejdspartnere overalt i landet har rost natteravnenes indsats, beskæres natteravnenes fællessekretariat fra årligt 5 mio. til , og dermed er den landsdækkende indsats reelt i fare. Christiania har også trukket overskrifter. Ikke mindst efter at Kammeradvokaten den 10. december 2003 i et 23 sider langt notat slog fast, at Christianitterne ikke har nogen særlig ret til det område fristaden ligger på, og derfor vil kunne sættes ud med et års varsel, når den nuværende rammeaftale udløber i juli Den efterfølgende debat førte bl.a. til massive undsigelser af notatet, at der har været flere på hinanden følgende politiaktioner på Christiania, at der blev samlet underskrifter ind til Christianias bevarelse, at sælgerne i Pusher-street, egenhændigt nedtog og fjernede samtlige boder for en kort bemærkning, og at regeringen har fremsat ytringer om at udstykke hele området og bygge rigtige boliger på Christianias område. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti skærpet tonen overfor kriminelle unge som gamle. De ord, der går igen i debatten er: lov og orden, konsekvens, tryghed samt noget for noget. Nogle af de initiativer, der er kommet i perioden, har bl.a. været integrationsministerens forslag om at kunne give bøder til forældre, hvis børn pjækker fra skole. Forslaget har været massivt kritiseret, men som ide er det endnu ikke taget af bordet. Det samme gælder justitsministerens forslag om forbud mod at bære kniv (se herom nedenfor i nogle af punkterne i nyhedsbrevet). 9

10 NSfK I 1997 bevilgede Folketinget 50 mio. til en undersøgelse af demokratiet i Danmark også kaldet magtudredningen. Magtudredningen blev offentliggjort i oktober 2003 og kan læses i sin helhed på: Også denne gav anledning til debat. Afhængig af opinionsdanneres og analytikeres syns- og/eller standpunkt synes debatten at tale for at enten har politikerne og samfundsstrukturerne god hånd om magten i Danmark eller også har de ikke. Også stigningen i antallet af prostituerede og deres udflytning til landområderne har været til debat. Der er i dag fem gange flere prostituerede i Danmark end for fem år siden. Politiken har lavet et danmarkskort over prostitution: Siden sidste nyhedsbrev er også afgifterne på cigaretter og alkohol sat væsentligt ned. Før og efter var der en del debat om, hvorvidt det ville få danskerne til at ryge og drikke endnu mere, og om man i stedet for at sænke afgifterne burde arbejde for at hæve dem i EU. Det fik skatteministeren til at komme med følgende kommentar i Politiken den 2. oktober 2003: Lad mig slå fast: Sundhed er én ting. Nedsættelsen af afgifterne er noget andet. Altså selv om vi har en høj afgift i Danmark, så drikker vi dobbelt så meget som i Italien - hvor afgiften er en femtedel af vores. Dermed siger jeg, at afgifter og forbrug ikke har noget lighedstegn mellem sig. Det håber jeg, du får med. En fantastisk kommentar, hvis den var brugt i forbindelse med en legaliseringsdiskussion. Ydermere er Sundhedsstyrelsen på vej med lovgivning og et legitimationskort, der i fremtiden kun skal gøre det muligt kun for 16-årige og derover at købe alkohol og cigaretter mod aldersgrænsen i dag på 15 år. Samtidig med at aldersgrænsen hæves foreslås bøderne for næringsdrivende og handlende, der overtræder aldersgrænsen, ligeledes hævet. Det var den brede pensel og nu til resten af nyhedsbrevet. Salget af tyverialarmer eksploderer Der installeres tyverialarmer som aldrig før. Falck Securitas, der er Danmarks største leverandør af tyverialarmer til boliger, oplyser at firmaet fordoblede 10

11 salget sidste år. Interessen for at sikre private hjem, er markant. Dansikring Direct er den anden store virksomhed på markedet. Her bekræfter direktør Jesper Paulsen, at danskerne ønsker tyverialarmer: Sidste år var det bedste nogensinde, både hvad vækst og indtjening angår. Tilsammen sidder Falck Securitas og Dansikring på over 80 pct. af det danske marked for tyverialarmer til almindelige boliger. Resten deles af elinstallatører og byggemarkeder, der sælger til gør-det-selv-folk. Den stigende interesse for at forsvare hjemmet med elektronik lokker også nye spillere ind på alarmmarkedet. Siden december sidste år har leasingkæden Leasy haft tyverialarmer med i produktkataloget ved siden af vaskemaskiner, computere og tv-apparater. Priserne er de seneste år raslet ned på tyverialarmer. Alarmer, der for få siden kostede op til kroner, sælges i dag til omkring kroner. Prisfaldet har for alvor sat gang i markedet og fået nye og knap så velbjergede kunder ind i alarmbutikkerne. Priserne er dog ikke det eneste, der driver salget frem. Mediernes omtale af kriminalitet og nogle alarmselskabers aggressive markedsføring giver også næring til interessen for at sikre sig. I Forsikringsoplysningen siger konsulent Christian Skødt: Nogle får en nervøs fornemmelse af alle skriverierne og historierne og føler, at de bør gøre noget. Det får flere til at købe tyverialarmer. Det giver en fornemmelse af, at så har man gjort noget. Dermed begynder danskere så småt at opføre sig som husejerne i nabolandene. Her er private alarmer nemlig langt mere almindelige. I Danmark installeres langt de fleste private tyverialarmer i villaer og rækkehuse. Kun få alarmer sælges til lejligheder og fritidshuse. Især husejere i hovedstadsområdet, Nordsjælland, Århus, Odense og Aalborg slår alarmen til, når de forlader huset. Hvor mange huse, der har alarmer i dag, er vanskeligt at skønne over. Branchen holder sine kundetal hemmelige. Branchen er dog enig om, at det er under 6-7 pct., og de er også enige om, at det tal vil stige. Kilde: Politiken den 12. januar

12 NSfK Mere racisme i Danmark Det seneste år er 13 personer blevet dømt efter racismeparagraffen. Det er det højeste antal domme i danmarkshistorien, oplyser lederen af Dokumentationsog rådgivningscenteret om racediskrimination, cand. jur. Niels-Erik Hansen. De tre af sagerne drejede sig om antisemitisme, mens resten handlede om muslimer og islam. Dokumentations- og rådgivningscenteret indsamler oplysninger til brug for EU's Center for Observation af Racisme og Fremmedhad. Oplysningerne er indsamlet fra bl.a. Politiets Efterretningstjeneste og Mosaisk Trossamfund. Der var et opsving af racistiske ytringer og episoder lige efter angrebet på World Trade Center 11. september Det er faldet en smule siden. Generelt er niveauet dog højere end før 11. september, og både antisemitisme og islamfobi breder sig, siger Niels-Erik Hansen og henviser til, at mens der i 1999 og 2000 var cirka 20 tilfælde af hærværk og overgreb med racistisk baggrund, kom der i 2002 ifølge en opgørelse fra PET hele 75 anmeldelser. Kilde: Politiken den 2. december 2003 Mia. til politiet og Kriminalforsorgen Finanslovsforliget, der med regeringspartierne De Konservative og Venstre samt støttepartiet Dansk Folkeparti, blev indgået den 7. november 2003, blev et forlig hvor fokus var på især politiet og Kriminalforsorgen. Politiet får over en treårig periode 1,8 mia. ekstra, mens Kriminalforsorgen får ca. 1,4 mia. over en firårig periode. Hovedpunkterne for politiet i perioden er: Bekæmpelse af kriminalitet som røveri, vold, indbrud mod villaer og sommerhuse styrkes. Der gennemføres en målrettet indsats mod 12

13 kriminalitet og mod utryghed fra synlige grupper af unge i gadebilledet. Bekæmpelse af organiseret, økonomisk og grænseoverskridende kriminalitet intensiveres. Nærpolitiindsatsen styrkes. Indsatsen overfor hensynsløse trafikanter skærpes. Anklagemyndigheden styrkes med et rejsehold. Der skal ansættes 450 nye betjente, og der skal 720 flere betjente på gaden. Der skal ske en modernisering af styring og IT-systemer. Hovedpunkterne for Kriminalforsorgen i perioden er: Dømte skal hurtigere i fængsel, og der oprettes yderligere 100 fængselspladser. Hertil kommer 45 nye pladser til unge kriminelle. Der bliver opført et nyt fængsel i Østdanmark og statsfængslet i Østjylland udvides. Der skal hurtigere afsoning af idømte straffe ikke mindst i relation til vedtagne strafskærpelser. Nul-tolerance overfor narko i fængsler og arresthuse. Hård kurs overfor unge kriminelle. Noget for noget indsatte der udmærker sig, skal begunstiges. F.eks. ved tidligere prøveløsladelser. Kriminalforsorgen skal effektiviseres. Brug af videoafhøringer skal begrænse antallet af fangetransporter. Som det kan læses af ovenstående er tiltagene udtryk for en skærpet kurs i forhold til den tidligere regering uagtet mange af tiltagene var foreslået eller iværksat da. Det samme kan man udlede under Nyt fra Justitsministeriet sidst i nyhedsbrevet. Finanslovsforliget kan i en oversigtsform læses på: og samtlige finanslovsaftaler kan findes på Nyt lovforslag om politiet Justitsministeren fremsætter onsdag den 4. februar 2004 et lovforslag, der har til formål at etablere et samlet og tidssvarende lovgrundlag for politiets 13

14 NSfK virksomhed. I lovforslaget fastlægges bl.a. de grundlæggende principper for politiets magtanvendelse som led i den almindelige ordenshåndhævelse. Justitsministeriets lovforslag bygger på kommissionens betænkning om politilovgivning (1410/2002) og det deri indeholdte lovudkast. Lovudkastet kommer til at svare stort set til forslaget i betænkningen, men herudover er der indsat en ny bestemmelse om visitation mv. på bestemte steder med henblik på at kontrollere, om nogen er i besiddelse af eller bærer våben. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med justitsministerens lovforslag L 97 om ændring af våbenloven (Forbud mod at bære kniv samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv mv.). Lovforslagets indhold i kapitler: Kapitel 1 Politiets formål og virke Kapitel 2 Politiets opgaver Kapitel 3 Politiets indgreb Kapitel 4 Politiets anvendelse af magt Kapitel 5 Øvrige bestemmelser Kapitel 6 indeholder forskellige bemyndigelsesbestemmelser til justitsministeren, bl.a. til at fastsætte generelle bestemmelser om sikring af den offentlige orden mv. Sådanne bestemmelser skal afløse den gældende normalpolitivedtægt og de lokale politivedtægter. Lovforslaget og pressemeddelelse vil kunne findes på hjemmesiden ligesom yderligere oplysning om lovforslaget kan fås ved henvendelse til kontorchef Anne Kristine Axelsson på telefon Teenagere drikker mindre alkohol Danske teenagere har længe haft europarekord i druk. Men nu er kurven knækket. De starter senere og drikker mindre, konkluderer en ny rapport fra Børnerådet. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der blev besvaret af 849 unge i vilkårligt udvalgte 7. klasser rundt om i landet. Debutalderen har stor betydning for de unges forbrug. Ved at udsætte debutalderen slår man flere fluer med ét smæk, mener Børnerådets formand, 14

15 Klaus Wilmann: Får vi udsat debutalderen, bliver de unges samlede forbrug mindre. Jo tidligere man starter, jo mere drikker man, for man har mindre styr på sig selv og sprutten. Alkoholdebuten, der defineres som at have drukket en genstand, har også stor betydning for unges holdning til alkohol. Inden debuten finder de i høj grad alkohol ulækkert og forkert. Umiddelbart efter den første genstand bliver det betegnet som noget positivt. De fleste unge i undersøgelsen forbinder alkohol med noget negativt. Man behøver ikke drikke alkohol, når man går til fester, mener hovedparten. Morten Wiberg, sociolog i Sundhedsstyrelsen, mener, at faldet i de unges forbrug skyldes, at forældrene blander sig: De voksne i Danmark er blevet opmærksomme på unges europarekord i druk. De har strammet op, lavet flere regler og talt alkohol med deres børn. En holdning han deler med Klaus Wilmann. De unge i undersøgelsen vil gerne vejledes af deres forældre. 92,7 procent af teenagerne ønsker, at forældrene skal spille en betydningsfuld rolle i forhold til deres alkoholforbrug. Drengene vil have klare retningslinjer for, hvor meget de må drikke, mens pigerne hellere vil diskutere det med forældrene. Myten om, at man skal lære at drikke hjemme, holder ifølge Børnerådets undersøgelse ikke. De børn, der drikker hjemme og ser forældrene drikke, får selv et større forbrug. Forældrene bliver rollemodeller for børnene. Det er forældrenes ansvar at holde dem fra alkohol så længe som muligt, slår Klaus Wilmann fast. Teenagernes foretrukne drik i undersøgelsen var alkopops - alkohol med sodavandssmag. 55 procent af de unge ville helst drikke alkopops, mens kun 21 procent helst drak øl. Kilde: Politiken den 26. november Undersøgelsen kan søges på: 15

16 NSfK Ny opgørelsesmetode øger antallet af narkomaner En rapport fra Sundhedsstyrelsen, der baserer sig på især nye opgørelsesmetoder, viser, at antallet af stofmisbrugere er steget med 5000 personer fra 1996 til Opgørelsesmetoderne er retningslinier anbefalet af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika (EMCDDA), og det udvider antallet af danskere, der af myndighederne defineres som narkomaner. Det nye diagnosegrundlag udvider antallet af diagnoser fra otte til 16. Blandt andet er der kommet flere mere specifikke hash-diagnoser. De gamle danske diagnoser talte specifikt om skadelig brug, afhængighedssyndrom og forgiftning, mens de nye desuden inddrager et bredere felt af psykiske implikationer og blandingsmisbrug. Forskellen mellem den nye og den gamle opgørelsesmetode er i hovedtræk: Aldersgrænsen er hævet fra 55 til 64 år (ca personer) Registreringen er blevet mere effektiv (ca personer) Nyt diagnosegrundlag ( personer). Jacques Gauguin, overlæge ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter og brevkasseredaktør ved mener, det er positivt, at diagnoserne er blevet mere rummelige: Før defineredes narkomanien især som fysisk afhængighed af et bestemt stof, men nu defineres det mere som en bestemt adfærd. Vi skal ikke længere væk end syd for grænsen, til Bremen, før også spiseforstyrrelser som anorexi og bulimi behandles sammen med narkomani. Det er en klart mulig udvikling at se forskellige typer afhængigheder i nærmere forbindelse med hinanden. Dog skal Sundhedsstyrelsens tal stadig tages med mere end et gran salt, påpeger Gauguin: Helt frem i lyset kommer antallet jo kun, når folk kommer i behandling, og mere end de konkrete tal er vi optaget af at erkende, at der er et stort problem, og af at systematisere afhængighedsdiagnoserne. Gauguin peger desuden på regeringsudspillet, Kampen mod narko, hvis hovedpointe er at gøre de diagnoser, som berettiger til behandling, mere rummelige uden dog at omfatte hvad som helst. 16

17 Kilde: Information den 7. november 2003 Narkomaner ramt af politiindsats Det er de hårdt belastede narkomaner, som rammes, når politiet øger kontrolindsatsen i narkomiljøet, tyder en endnu ikke færdiggjort undersøgelse på. Chefen for narkotikaindsatsen i København er uenig. Stik imod den officielle politik om at gå efter sælgere og bagmænd er det hovedsagelig de hårdt belastede misbrugere, der rammes af kontrolindsatsen i narkomiljøet. Det viser et omfattende statistisk materiale, samlet og bearbejdet af den norske kriminolog Evy Frantzsen, der forsker i politiets kontrolindsats omkring stofscenen på Vesterbro. Hun har undersøgt 300 sager, hvor der er faldet dom efter lov om euforiserende stoffer. 93 procent af de dømte havde et misbrug, 51 procent betegnes som narkomaner. Kun 1,7 procent af de dømte brugte ikke stoffer. Men det billede, man giver hr. og fru Jensen i Danmark, er, at man går efter sælgerne og ikke efter brugerne. Det er ikke tilfældet, siger Evy Frantzsen. Hendes undersøgelse viser også, at de dømte bliver grebet med meget små mængder. Lovgivningen bygger på et billede af pusheren som en drabsmand, der sælger for profit. Men det er som regel misbrugerne selv, der sælger stofferne for at finansiere deres forbrug, siger Evy Frantzsen, der mener, at politiet burde overveje en anden strategi. Chefen for narkotikaindsatsen i København, kriminalinspektør Ole Wagner, afviser, at der er noget at udsætte på politiets strategi: Undersøgelsens tal lyder meget voldsomme. Jeg tror ikke, de procentsatser holder vand. Det er bestemt ikke mit indtryk, at vi rammer brugerne med vores indsats. Vi går udelukkende efter pusherne - ikke de stakkels syge narkomaner. Men indimellem er vi jo nødt til at tage fat i en køber for at bevise et salg. Kilde: Politiken den 24. november Grafik - fakta om stofmisbrugere: 17

18 NSfK Pensionister pusher ketogan Pensionister og andre smertepatienter benytter ikke altid selv den medicin, de får fra deres læge. På recept koster smertepillen Ketogan kun to kroner, men på det sorte marked betaler stofmisbrugerne 35, og det kan betyde en betragtelig ekstraindkomst. Der er masser af eksempler på pusherpensionister, der sælger medicin. Det er mit indtryk, at de leverer langt størstedelen af de ketoganer, der findes på gaden, for det er nemt for dem at fuppe lægerne. Og så er det jo en skattefri indtægt i tusindkronersklassen, siger psykiater og misbrugsekspert fra Hvidovre Hospital Henrik Rindom. De fleste af pensionisterne er gamle stofmisbrugere, men der er også mormortyper imellem, fortæller stofmisbrugere, Politiken har haft kontakt med. Pensionisterne overspiller deres smerter og sælger de overskydende ketoganer - ofte lige uden for apoteket, hvor de har hentet pillerne. Det er dog ikke altid, at lægerne handler i god tro. Hver dag enten lokker eller presser stofmisbrugerne selv piller ud af de praktiserende læger, og blandt stofmisbrugerne er disse læger velkendte og har fået tilnavnet ketoganlæger. Næstformand for de Praktiserende Lægers Organisation Yves Sales erkender problemet, men har ingen idé, om det er voksende eller faldende. Langt de fleste læger giver dog medicinen til pensionister og smertepatienter i god tro, understreger Yves Sales. Problemet med det store ketoganmisbrug er ifølge Henrik Rindom, at stofmisbrugerne er dårlige til at filtrere alle bindingsstofferne i pillen væk, når de fixer den. Og det gør den til et livsfarligt stof, der hvert år betyder amputationer og ødelagte kroppe, fordi kredsløbene bliver stoppet. Gadesygeplejerske Nina Brünés, der gennem fem år har behandlet stofmisbrugeres sår i området bag Hovedbanegården, vurderer, at cirka hver tyvende patient i dag er ketoganmisbruger. Politiet er bekendt med pensionisternes handel med Ketogan på det sorte marked, men har ifølge vicepolitikommissær Jørgen Rasmussen fra narkotikaog bevillingspolitiet i København valgt mest at overvåge medicinpusherne og 18

19 koncentrere deres indsats mod handlen med heroin og kokain. Kilde: Politiken den 4. januar 2004 Mulig eksplosion i antallet af hashbøder på vej Regeringens vil med et lovindgreb, der bygger på en anbefaling fra landets politimestre, sikre at besiddelse af selv den mindste klump hash udløser en bøde. I dag er hash forbudt. Men brugerne slipper med en advarsel første gang, de bliver taget med små mængder. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der omkring danskere over 16 år, der hvert år ryger hash. Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på bødestørrelsen, men justitsministeren vil med loven sende et klart signal om, at hashrygning er uacceptabelt. Politimestrene begrunder anbefalingen med, at der er brug for stærkere midler for at få især de unge misbrugere til at forstå alvoren. Advarslerne er af de unge blevet opfattet som en form for legalisering. Vi har savnet et middel til at sætte ind mod især de unges misbrug. Nu får vi markeret, at det er strafbart at bruge stofferne, siger formanden for Foreningen af politimestre i Danmark, Poul Bjørnholdt Løhde, Esbjerg. Venstres Ungdom er imod forslaget. Landsformand Claus Horsted kalder det en indgriben i folks selvbestemmelsesret. Flere yngre politikere har selv som unge eksperimenteret med hash. Blandt dem er politisk ordfører Jens Rohde (V): Og jeg inhalerede også. Hans holdning er dog ikke afklaret, men hvis det er ulovligt, bør det også håndhæves. Skatteordfører Peter Christensen (V) tror ikke, at bøder får unge til at holde sig fra hash. Også han har prøvet hash. Hos V har også forsvarsordfører Ulrik Kragh (V) prøvet hash. Det samme gælder den konservative EU-ordfører Gitte Seeberg. Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, Kari Grasaasen, oplyser, at et stigende antal unge går i behandling for deres hashmisbrug. Alligevel er afdelingslæge og rusmiddelforsker Henrik Rindom ikke glad for regeringens lovforslag, som han frygter vil ramme de forkerte: En yderligere kriminalisering af dem, som har et 19

20 NSfK alvorligt hashproblem, er meget problematisk. For det vil blot marginalisere dem yderligere. Peter Kemp, professor i filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet og leder af Center for Etik og Ret, betegner regeringens forslag som formynderisk. Især over for den store gruppe af mennesker, der i hans øjne kan styre deres hashforbrug. Han opfordrer danskerne til civil ulydighed: Selv om jeg aldrig har røget hash, vil jeg nu gå rundt med en lille klump i lommen. Og så vil jeg opfordre politiet til at komme og give mig en bøde Kilde: Politiken den 10. oktober 2003 Forbyd opfordringer til selvmord Landsforeningen for efterladte efter selvmord, forskere og Unicef Danmark mødte den 27. november op i Retsudvalget for at få politikerne til at gribe ind over for internetsider, der bistår, vejleder og opfordrer til selvmord. Enten ved helt at forbyde internetsiderne eller ved som et minimum at advare om dem, men både Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale og Enhedslisten vil foreløbig kun undersøge mulighederne for et forbud. Formanden for Retsudvalget, Anne Baastrup (SF), siger på linie med Retsudvalgets øvrige partier på nær De Konservative, der på forhånd har afvist at indføre et forbud: Det er muligt, at et forbud er vejen frem, men vi er nødt til først at undersøge om et forbud overhovedet kan håndhæves. Ellers giver det ingen mening. Politikernes tilbageholdenhed overfor at tage lovgivningen i brug ærgrer selvmordsforsker og overlæge på Bispebjerg hospital, Merete Nordentoft. Ifølge hende er der nemlig en nøje sammenhæng mellem lovgivning og selvmord: Des strammere lovgivning, des færre selvmord, siger hun og refererer dermed til en svensk doktorafhandling af forskeren Henrik Illka Mäkinen - On Suicide-relatet crimes in contemporay European criminal laws. Merete Nordentoft mener grundlæggende, at mennesker er påvirkelige af medier: Derfor er der er ingen tvivl om, at disse internetsider kan føre til selvmord - ikke mindst fordi internetsiderne er både forførende og instruktive. Der er sådan en undertone af, at hvis du ikke tør tage dit eget liv, er du en 20