Ergoterapeut på akutmodtagelse

Transkript

1 Professions bachelor hold E28 Modul 14, Juni 2012 Ergoterapeut på akutmodtagelse Udarbejdet af Malene Thomsen Metode vejleder Helle Mousing Faglige vejleder Birthe Schultz Anslag:

2 Resume af projektet Titel Ergoterapeut på akutmodtagelse en kvalitativ undersøgelse af hvordan handlekompetence kommer til udtryk på en akutmodtagelse. Problemformulering Hvordan kommer handlekompetence til udtryk i ergoterapeutiske arbejdsopgaver på en akutmodtagelse? Metode Projektets data indhentes via obser-view med en ergoterapeut der er ansat på en akutmodtagelse. Dette opbygges efter undersøgelsesredskaber, der er lavet ud fra Pär Nygrens teori om handlekompetence. Analyse og fortolkning Databearbejdning foretages ud fra en teoristyret analyse metode skabelonmetoden. Efterfølgende sammenholdes analysens resultater med Pär Nygrens teori om handlekompetence. Konklusion Handlekompetence kommer til udtryk, i de handlinger ergoterapeuten udfører. Udtrykket kan være i form af viden om sygdomme og tilhørende aktivitetsproblematikker. Feltet er lidt en gråzone endnu, da der endnu ikke er udarbejdet redskaber til håndtering af dette i akutmodtagelsen endnu, således der for ergoterapeutens side stiller både krav til evnen og lysten til at udvikle på disse, samt de personlige kompetencer. Dette vises ved at man skal profilere sig selv, og hele tiden være opmærksom på, hvor man som ergoterapeut kan skabe relationer og tilhørende opgaver. Nøgleord Akutmodtagelse, handlekompetence, ergoterapeutiske arbejdsopgaver. Ord: 172 Side 2 af 48

3 Abstract Bachelorprojekt, juni Ergoterapeutuddannelsen UC Syddanmark, Esbjerg Title Occupational Therapist at the Acute Care Unit a qualitative survey on how the behavioral competence is expressed at the Acute Care Unit. Problem Specification How is the behavioral competence expressed in the tasks of the occupational therapist at the Acute Care Unit Method The data is collected by the obser-view method, through an occupational therapist, employed at an Acute Care Unit. The obser-view is built upon survey tools, guided by theories by Pär Nygren on behavioral competence Analysis and interpretation The processing of data, is made upon a theory-guided analysis method the template method. Subsequent the results of the analysis are compared to the theories by Pär Nygren on behavioral competence Conclusion Behavioral competence is expressed, in the acts of the occupational therapist. It can be in the form of knowledge on diseases and corresponding problems concerning activity. The field is still not clearly defined, due to the fact that no handling guidelines for the acute care unit have been produced yet. This challenges the occupational therapist in the field of capability and desire to develop these. Furthermore the personal competences are likewise challenged, which is shown by the fact that you have profilate yourself and be aware of the fields where you as an occupational therapist, is able to create relations and corresponding tasks. Keywords Acute Care Unit, behavioral competence, occupational therapistical tasks. Words: 226 Side 3 af 48

4 Forord Bachelorprojekt, juni Ergoterapeutuddannelsen UC Syddanmark, Esbjerg Under udarbejdelse af bachelor projektet, har jeg mødt stor støtte hos medstuderende, lærere, vejleder, familie og venner. En særlig tak skal lyde til min informant, for at ville deltage i projektet, samt Kolding Sygehus for at jeg måtte bruge dem som undersøgelsessted. Læsevejledning Disponering over projektet. - Indledning - Problembaggrund - Problemfelt - Formål - Målgruppe - Relevans - Problemformuleringen - Begrebsafklaring - Teori og metode - Præsentation af informant - Resultater - Diskussionen - Metode - Resultat - Konklusion - Perspektivering Med udgangspunkt i vancouversystemet beskrives henvisninger til anvendte kilder i projektet ved hjælp af tal i parentes. (1) Med udgangspunkt i UC Syddanmarks tekniske retningslinjer for opgaveskrivningen (under ergoterapeutuddannelsen 2011), skrives citater i den følgende opgave ind i teksten og markeres ved hjælp af anførselstegn. Citater over tre linjer vil derimod fremstå indrykket i opgaven og være skrevet i almindeligt tekstformat. De tekniske retningslinjer forefindes i bilag 7 på den vedlagte CD. I opgavens resultatafsnit vil sammenskrevne citater fra det transskriberede datamateriale, blive illustreret ved hjælp af 3 punktummer ( ) efter hinanden. Henvisningen til transskriberingen vil blive beskrevet som følger: (tran. s.x l.x) Side 4 af 48

5 Bilag der henvises til i projektet, forefindes bagerst i opgaven, samt på den vedlagte CD og vil i teksten være nummereret fortløbende, jvf. informationsbrevet (bilag 1) vil transskriberede datamateriale fra interview, grundet etiske årsager, hverken være placeret i opgavens bilag eller på den vedlagte CD. Ved henvendelse kan lærer og censor, ved ønske herom, til en hver tid rekvirere disse. Side 5 af 48

6 Indhold Bachelorprojekt, juni Ergoterapeutuddannelsen UC Syddanmark, Esbjerg 1.0 Indledning Problembaggrund Formål Målgruppe Opgavens relevans Problemformulering Begrebsafklaring Teori og metode Teoretisk grundlag Handlekompetence Ergoterapeutiske opgaver Akutmodtagelsen Metode Design Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning og vurdering Tilrettelæggelse af obser-view Kriterier for udvælgelse af informant Etablering af kontakt til LA og Kolding Sygehus Obser-view situationen Etiske overvejelser Transskribering Analyse Teoristyret analyse Præsentation af LA Resultat Almene potentielle kompetencer Erhvervsrelevant viden og erfaring Erhvervsrelevante færdigheder Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser Erhvervsidentiteter Kollektiv identitet Individuel identitet Side 6 af 48

7 5.6 Erhvervsrelevant handleberedskab - sammenfatning Diskussion Metodediskussion Egne fund og teorien Undersøgelsen Analyse Informant Transskribering Litteraturen Problemformulering Opsummering Resultat diskussion Kompetence profil for nyuddannede ergoterapeuter Mine resultater og kompetenceprofilen Fagteoretiske kompetence Relations kompetence Praksis kompetence Opsummering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Side 7 af 48

8 1.0 Indledning Ændringerne fra specialiseret genoptræning til akutte forløb på sygehusene, hvor formålet er hurtig udredning og diagnosticering, medfører ændringer i arbejdsopgaver og dermed personalets brug af kompetencer. Dette er opgavens fokusområde. 2.0 Problembaggrund Den nye sygehusstruktur Ved indførelse af den nye sygehusstruktur i 2007 ændres sygehusenes og kommunernes arbejdsopgaver. Sygehuset er blevet den første del af patientens behandlingsforløb, hvor de tager sig af undersøgelse, vurdering af behov for hjælpemidler og formidling af forløbsplaner. I nogle tilfælde også korte og specialiserede genoptræningsforløb på sygehuset. (2) (3) Risikoen for en genindlæggelse øges, hvis ikke alle de fornødne kompetencer er til stede i akutmodtagelsen, herunder tanken om mennesket som helhed, som derved kommer rundt om krops/deltagelse og aktivitets niveaet (International klassifikation af funktionsevne ICF). Dette kan føre til store omkostninger for hjemmekommunen, som selv må udrede og afhjælpe borgeren. Omkostningerne for hjemmekommunen kan bl.a., bestå af genindlæggelser. I rapporten Genindlæggelse af ældre 2008 skriver Sundhedsstyrelsen følgende: Almindeligvis betragtes genindlæggelser som udtryk for uhensigtsmæssige forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse. En genindlæggelse påvirker både patient, organisation og økonomi på sundhedsområdet. (4) Strukturreformen medførte et paradigmeskift, der resulterede i en ændring ift. genoptræningen. Myndighedsansvaret og ansvaret for genoptræningen blev udlagt til kommunerne. Sygehusene varetager genoptræningen af indlagte patienter og de specialiserede ambulante genoptræninger ud fra følgende to kriterier: Et sikkerheds kriterium og et kriterium om behov for tæt tværfagligt samarbejde. (5) (2) Paradigmeskiftet stiller større krav til hurtige udredninger og udskrivelser. Udskrivelser kræver viden om patienternes hjemlige omgivelser, om hjemmekommunen samt patienternes aktuelle funktionsniveau. Akutmodtagelse Akutmodtagelse nogle steder også kaldet fælles akutmodtagelse eller forkortet FAM, er en del af det nye sygehusstruktur (2007) (6) Visionen for akutmodtagelsen er, at sikre højst mulig Side 8 af 48

9 kvalitet i modtagelse, udredning og behandling af den akutte patient (3). Baggrunden for initiativet er blandt andet at reducere ventetiden, accelererer et patientforløb samt sikre effektiviteten og kvaliteten ved at samle specialer. Ved at samle specialerne udfordrer man den historiske og traditionsgroede forestilling om, at man arbejder monofagligt. (6) Man skal tænke tværprofessionelt og ændre paradigmet fra søjletænkningen til et tæt tværfagligt samarbejde på tværs at traditionelle kliniske specialer. (7) I sundhedsstyrelsens rapport Styrket akutberedskab fremgår det at akutmodtagelsen skal bemandes med alle personalegrupper med kompetence og interesse i undersøgelse, diagnostik og behandling. Bl.a. nævnes faggrupperne sygeplejersker, læger, plejepersonale, radiografer og bioanalytikere. (8) Her udelukker man ikke fysioterapeuter og ergoterapeuter, men de nævnes heller ikke specifikt. Da akutmodtagelsen er en ny måde at tænke sygehus på, skaber det nye roller for hver enkelt faggruppe. For at opnå et godt tværfagligt samarbejde kræves der optimalt udbytte af de ressourcer, hver enkelt profession har med sig, samt at man er faglig kompetent. (9) Kolding Sygehus Kolding Sygehus er et af de steder der er længst fremme hvad angår ergoterapi på akutmodtagelser. Vejen ind her, for fysio- og ergoterapeuterne blev, banet af den ledende terapeut, ved at hun gik til ledelsen. Ved at disse faggrupper blev introduceret her, blev bevidstheden om ergo- og fysioterapeuter styrket, hvilket sikrer en mere entydig visitation. Dette var tiltænkt at skulle udgøre en kæde af handlinger, som skaber værdi for patienterne, og en sikring af det rette match af patientens behov og de eksisterende ressourcer og kompetencer. (2) Ergoterapeuter på akutmodtagelsen Ergoterapeuter på en akutmodtagelse møder mange forskellige patientgrupper, hvilket kræver stor viden. Dansk sundheds institut har udarbejdet et oplæg til drøftelse i Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen, om Strategisk organisering af fysioterapeuter og ergoterapeuter på fremtidens hospitaler. Her diskuteres om ergoterapeuter skal være specialister eller specialiserede generalister. Dansk sundhedsinstitut skriver: Ved at man i højere grad udvikler sig til specialister, medføre det en mindre fælles identifikation mellem de samlede gruppe af fysio- og ergoterapeuter på et givent hospital (5) I 2011 blev en fysio- og en ergoterapeut, med hver 4 timer, integreret på akutmodtagelsen på Kolding Sygehus. Ergoterapeutens tanke på aktivitets- og deltagelsesniveau samt overblik over patienten, skulle være en del af akutmodtagelsen, da der derved forefindes andre Side 9 af 48

10 kompetencer end lægernes og sygeplejerskernes. Dette kan gøre en forskel i forhold til den akutte patient. De ergoterapeuter som skal være på akutmodtagelsen, skal sammen med læger og sygeplejesker igennem en to ugers uddannelse, som afsluttes med en eksamen. Her bliver de introduceret til de mange diagnoser og begreber, som bliver skrevet i den elektroniske patient journal (EPJ) (10) Den overordnede opgave, som ergoterapeuten varetager på akutmodtagelsen, er at bygge bro mellem sygehus og kommunen og/eller hjemmet. Ergoterapiens formål er, at muliggøre aktiviteter der giver mening for det enkelte menneske og som er nødvendige, for at kunne deltage i hverdagen og samfundslivet. Grundlæggende handler det om, at skabe betingelser for nødvendige og meningsfulde aktiviteter, hvor det kan lade sig gøre. Dette indbefatter forhold, som vedrører den enkelte eller grupper, sociale og fysiske omgivelser og samfundsmæssige livsvilkår. (9) Derfor ligger det naturligt for ergoterapeuten, at inddrage omgivelserne så tidligt som muligt, for at patienten kan blive udskrevet til et hjem, der kan fungerer med patienternes aktuelle funktionsevne. Hvorfor os? Ergoterapeutforeningen (ETF) har nedsat et netværk for ergoterapeuter, som er ansat på akutmodtagelsen hvor fokus er, at vurdere hvilke opgaver ergoterapeuter med fordel kan varetage. Her fokuseres på hvad, en ergoterapeut kan bidrage med, så patienterne oplever et godt sammenhængene forløb. Regionens formand ETF, Region Syddanmark, Anna-Marie Laustsen, har i en artikel i ETF s fagblad fortalt hvorfor ETF mener, at der skal flere ergoterapeuter ind på akutmodtagelserne. Hun fremhæver, at vi er uddannet til, at se på menneskets aktivitets problemer og hverdagslivet, hvilket påvirkes af sygdom og indlæggelse. Anna-Marie påpeger, at der kommer mange patienter igennem akutmodtagelsen, og hvis en ergoterapeut ikke får denne patient at se, bliver problematikkerne i forbindelse med aktivitet og hverdag ikke belyst, hvilket kan have store menneskelige konsekvenser både for borgere og pårørende. ETF holdte en temadag i juni 2011 hvor der var fokus på akutmodtagelsen. Her kom det frem, at det kræver noget særligt, at være med i front og møde patienterne på akutmodtagelsen. (11) I en artikel fra ergoterapeuten 2011 forklarer Christian Becker Mogensen, ledende overlæge på akutmodtagelsen Kolding, at de ikke kan undvære ergoterapeuter, fordi vi vurderer patienterne ud fra en anden synsvinkel, med fokus på funktionsevne og de daglige forhold. Han fortæller samtidigt, at ergoterapeuter er lynhurtige til at lave opfølgningsplaner, og Side 10 af 48

11 mener, at det er en af vores spidskompetencer, at skabe en bro mellem sygehus og kommunen/hjemmet. (12) I sundhedsstyrelsens rapport Styrket beredskab fra 2007 anbefales der, at regionerne skal formulere specifikke kompetencekrav for personalet på akutmodtagelser, samt tilbyde relevant uddannelse i overensstemmelse med ovenstående. Senere i rapporten skriver de at efteruddannelse og vedligeholdelse af kompetencer i håndteringen af den akut syge patient, bør være et krav, for de enkelte faggrupper (8). Kompetenceudvikling ETF har udarbejdet et politikark om formelle efter- og videreuddannelser som kompetenceudvikling for ergoterapeuter, heri skriver de, at livslang læring er essentielt for alle. Ifølge autorisationsloven skal ergoterapeuter handle i overensstemmelse med den til enhver tid almindelige anerkendte faglige standard på området. ETF udtaler, at der generelt er behov for mere monofaglig og tværfaglig kompetenceudvikling i form af formaliseret efter- og videreuddannelse. De arbejder derfor for etableringen af en dansk diplomuddannelse i akut ergoterapi (13). Kompetencerådet (9) definerer kompetencer som noget man har, fordi man ved noget og handler så det lever op til udfordringerne i en given situation. Disse knyttes ikke kun til en bestemt faglighed, men kombinerer personlige kvalifikationer med krav i en samfundsmæssig kontekst. Derfor syntes jeg det er relevant at undersøge, hvilke kompetencer man som ergoterapeut skal have, når man er den eneste fra faggruppen på afsnittet. Som vi har kunnet læse tidligere, er det ikke en samlet opfattelse, at man skal have ergoterapeuter på akutmodtagelsen. Det er for ledelsen en udfordring, at finde den rette ergoterapeut, som har de kompetencer det kræves for at være på en akutmodtagelse. Derudover er det en udfordring, at finde ud at hvordan man kan understøtte disse. Det er op til professionsudøveren selv at udforme sit arbejde, ved at få støtte fra omgivelserne ændres rollen til at blive den legitime professionsudøver, og kan derved give et vellykket resultat. Alt dette sker ved, at benytte sig af sine faglige og personlige kompetencer. Disse to kompetenceområder kan man samle under et, nemlig handlekompetence, her definere Pär Nygren det som: Handlekompetence er dobbelt situeret såvel i personens mentale strukturer som i den sociokulturelle og materielle handlingskontekst. Kompetencer er ikke et Side 11 af 48

12 fænomen, der kan forstås som noget, der udvikles, eksisterer eller realiseret i praksis løsrevet fra menneskets sociokulturelle og materielle omgivelser. Omvendt kan kompetencer ikke udvikles, eksistere eller realisereres uden en konkret person. (9) Der er udarbejdet en kompetenceprofil af nyuddannede ergoterapeuter (14), men denne kobler ikke de faglige og personlige kompetencer sammen, og beskriver kompetencerne på samme måde som Pär Nygren. Derfor ville det være spændende og relevant, at kortlægge hvilke dele af handlekompetencebegrebet, der kommer til udtryk for en ergoterapeut på en akutmodtagelse, da det er et nyt og et uudforsket område. 2.1 Formål Projektets interne formål er at undersøge hvordan handlekompetencer kommer til udtryk i ergoterapeutiske opgaver på en akutmodtagelse. Det eksterne formål er at give lederne på akutmodtagelsen viden om, hvilke handlekompetencer man som ergoterapeut skal have, for at være ansat et sådant sted. I forhold til den nye videreuddannelse som ETF i øjeblikket er ved at overveje, er det vigtigt at ruste ergoterapeuter til at være tilknyttet akutmodtagelsen i form af en diplomuddannelse. Grunduddannelsen for ergoterapeuter må fremadrettet indeholde fag som giver basal viden om bl.a. akutmodtagelsen. Udover disse kan det relateres til det tværfaglige samarbejde, for at udnytte ressourcerne bedst muligt. 2.2 Målgruppe Den primære målgruppe for projektet, er ergoterapeuter ansat på en akutmodtagelse, samt ledelsen til denne. De sekundære målgrupper for dette projekt er de tværfaglige samarbejdspartnere på akutmodtagelsen, for at kunne skabe en synergieffekt. Ergo- og fysioterapeuter lider under samme ringe anerkendelse og har derfor vanskeligere ved at synlig- og retfærdiggøre de ressourcer og kompetencer de kan byde ind med. Projektet kunne have relevans for andre sygehuse som er i gang med at oprette akutmodtagelser hvor ergoterapeuter indgår eller måske er under overvejelser om de skal indgå. 2.3 Opgavens relevans I rapporten Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark opstilles 7 mål som skal være med til at styrke modtagelsen og behandlingen af den akutte patient. Et af disse er fastholdelse og Side 12 af 48

13 udvikling af medarbejdere gennem hele processen. Herunder står der, at der skal være medarbejderinvolvering og planlægning samt kompetenceudvikling og efteruddannelse. (3) Der er endnu ikke dokumenteret hvilke kompetencer det kræves, for at arbejde som ergoterapeut på en akutmodtagelse. Jeg syntes derfor, at det kunne være vigtigt og spændende at undersøge dette og jeg vil i min bachelor bringe ny viden til ergoterapeuter og andet fagpersonale, som arbejder på akutmodtagelsen samt ledelsen til denne. 2.4 Problemformulering Hvordan kommer handlekompetence til udtryk i ergoterapeutiske arbejdsopgaver på en akutmodtagelse? 2.5 Begrebsafklaring I dette afsnit vil du kunne læse en beskrivelse af nøglebegreberne i problemformuleringen, (dem der er understeget). Disse vil blive beskrevet ud fra den nominelle betydning, som er hvad teoretikerne siger omkring begrebet, derefter vil der være en operationel beskrivelse, som beskriver hvordan begrebet skal forstås i denne opgave. (15) Handlekompetence Overordnet set kommer kompetencebegrebet fra det latinske competere og betyder: at kunne være i stand til. Desuden er det koblet sammen med det franske hvor compétence har betydning i form af fagkundskab eller tilstrækkelige kvalifikationer inden for et bestemt fag eller område, samt at man har myndighed til at tage beslutninger som de opnåede kvalifikationer giver. I dette projekt vil det blive benyttet i betydningen: faglig egnet samt fuldt kvalificeret. Handlekompetence skal i denne opgave ses som Pär Nygren definerer det, nemlig at der er en sammenhæng mellem faglige og personlige kompetencer, set ud fra en handling. (16) Til udtryk Dette udtryk skal forstås som, hvordan handlekompetence vises i en given situiation som observeres via obser-view og dertilhørende kommentarer fra informanten. Side 13 af 48

14 Ergoterapeutiske opgaver Dette kan også forstås som ergoterapeutiske ansvarsområder, som har fokus på at skabe mulighed for menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet i fht. intervention til individer, grupper og omgivelser. Der er tre stadier af intervention forebyggende i form af f.eks. vejledning, helbredende i form af f.eks. genoptræning eller sundhedsfremmende i form af APV. Herunder er der beskrevet at ergoterapeuter har fokus på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (9) I dette projekt vil ergoterapeutiske opgaver tage udgangspunkt i de kliniske retningslinjer fra Kolding Sygehus, som beskriver hvilke opgaver, ergoterapeuter på stedet varetager, såsom screening, patientkontakt, videregive information, undervise samt undersøge. (Se teoretisk grundlag) Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen i Kolding udreder og vurderer patienterne og tager derefter stilling til det videre forløb, fra patienten kommer på modtagelsen og indtil forløbet er slut. Her er tværprofessionelt samarbejde vægtet højt, derfor er der også ergoterapeuter på afdelingen. 3.0 Teori og metode I dette afsnit vil jeg beskrive min teoretiske tilgang til opgaven, samt hvilken metode og videnskabsteori jeg vil benytte Teoretisk grundlag Dette afsnit omhandler min teoretiske tilgang til projektet, hvor teorierne bag de understregede nøglebegreber i problemformuleringen beskrives Handlekompetence I projektet er der taget udgangspunkt i Pär Nygrens måde at definere handlekompetence på, som beskrevet nedenfor. Hans definition er valgt ud fra, at han kobler de faglige og personlige kompetencer sammen og beskriver disse. At have en kompetence indebære tre elementer, - At have tilstrækkelige kvalifikationer som gør det muligt at mestre en eller flere opgaver i forhold til bestemte krav. At være i stand til, er forbundet med, at der på forhånd er opsat nogle mål eller krav, som kan indfries i forbindelse med, at opgaven fuldføres. Side 14 af 48

15 - At have myndighed til at træffe beslutninger. Denne kan specificeres ydereligere i form af at man skal have magt eller mulighed for selv at bestemme visse ting i kraft af sine faglige kvalifikationer. - At besidde fagkundskab der har relevans for udøvelsen af et bestemt fag. Ifølge Pär Nygren, beskrives handlekompetence ud fra to hovedformer, som forgrener sig til fem yderligere punkter. - Handlekompetence, som påvirkes af de almene potentielle handlekompetencer, samt kontekstspecifikke realiserede handlekompetencer. 1. Erhvervsrelateret viden og erfaring Viden om fænomener og problemer Kendskab til fænomener og problemer Viden om tilhørsforholdet til fænomener og problemer Kendskab til egne personlighedstræk samt indvirke på samspil Love og forskrifter Samarbejdspartnere 2. Erhvervsrelevante færdigheder Erhvervsrelevant viden Professionelle personlighedsregulerende færdigheder 3. Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser 4. Erhvervsidentitet Kollektive Individuelle Ovenstående fire punkter bliver samlet under erhvervsrelevant handleberedskab. Side 15 af 48

16 De to hovedformer er: - Almene potentielle handlekompetencer, som kommer til udtryk ved de tidligere kundskaber og erfaringer man har gjort sig, dette kan være tidligere erfaringer fra andre job og/eller situationer, kurser m.m. - Kontekstspecifikke realiserede handlekompetencer, kan beskrives ved at man under udførelse, bruger sine almene potentielle kompetencer, f.eks. står man i en situation hvor man kan benytte sine erfaringer med synkeproblematikker. Ved at kontekstspecifikke realiserede handlekompetence kommer i spil, lærer man noget nyt, ved at reflektere over om disse kan bruges i en anden kontekst- og i hvilket omfang, bliver de til almene potentielle kompetence. For at kunne beskrive hvad handlekompetence er, vil jeg redegøre for de fem punkter. 1. Erhvervs relateret viden og erfaring. Denne belyser seks elementer (se listen s.15), som samlet set omhandler den viden man har om sit fag. Herunder hvilke fænomener og problemer som tilhører sin profession, samt vide hvad der tilhører disse. Man skal have viden om hvad kernekompetencerne for ergoterapeuterne er. For at kunne spotte patienterne, skal man have kendskab til sygdommene samt hvilke aktivitets problematikker der tilhører. Man skal vide hvordan de kommer til udtryk, vide hvordan man personligt reagere på situationer og vide hvad de gør ved andre (konsekvenser). Man skal dertil vide hvilke love og forskrifter der er relevante for ens profession samt at have viden om samarbejdspartnere og hvad deres opgaver er. Dette er i form af kliniske retningslinjer, autorisationsloven, sundhedsloven osv. (Det vil i resultatafsnittet fremgå som en samlet beskrivelse.) 2. Erhvervsrelateret færdigheder. Den kan deles op i to hovedgrupper. Erhvervsrelateret viden omhandler hvilke redskaber man skal benytte, for at opnå et bestemt mål via systematisk viden, denne relaterer godt til ovenstående. Dette kan være undersøgelses redskaber som er basseret på ICF. Professionelle personlighedsregulerende færdigheder, denne beskriver måden hvorpå hun bruger sig selv for at kunne opnå bestemt mål, (16). De personlige kompetencer som bruges til at nå sit mål eks. struktureret. 3. Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser. Denne beskriver den kontrol over de ydre betingelser som har relevans for udøvelsen. I denne kontekst vil ydre betingelser være i form af omgivelser, legitimitet, fuldmagter og kendskab til professionen, man kan her profilere sig selv. Den indre har betydning for at handlingen bliver en Side 16 af 48

17 transformations proces da ydre og indre betingelser skal bindes sammen, for at kunne udføre en handling. De indre betingelser er i denne sammenhæng tilstrækkelig kvalifikation, myndighed, fagkundskab dvs. den viden der gør os i stand til, at gøre noget. Denne kontrol over ydre betingelser kan i nogle tilfælde være tildelt, og i andre kan det være noget professionsudøveren, enten alene eller sammen med andre, skal erobre sig. Man skal selv finde nye opgaver. 4. Erhvervsidentitet denne skal forstås ud fra to slags identiteter. Kollektiv identitet er en aktiv identifikation med praksisfællesskabets (de faggrupper man har omkring sig) opgaver, metoder, værdier og ideologier. På akutmodtagelsen kan det eks. være undervisning og hvordan andre forstår en som fagperson. Individuelle, denne sker i dynamik med ovenstående. Det er den aktive identifikation med sig selv, nærmere beskrevet forståelsen af sig selv og sine færdigheder. Disse to er sammen den motiverende kraft i et praksisfællesskab. Overvejelser om hvad en ergoterapeut kan på sådan et afsnit og hvilke færdigheder det kræver. Disse fire ovennævnte har tilsammen indflydelse på den femte, som er erhvervsrelevant handleberedskab. Det er det samme som personens specielle handlingsgrundlag. Man skal se de fire ovennævnte elementer sammensat, som derved giver dette handlingsgrundlag. I Pär Nygrens bog Handlekompetence og Ideologier beskriver han handleberedskabet sådan: Handleberedskabet repræsenterer en kognitiv og emotionel tendens hos personen til i bestemte situationer og på en integreret måde at bruge en bestemt viden, bestemte færdigheder, kontrol og en bestemt erhvervsmæssig identifikation af sig selv og den aktuelle praksis i overensstemmelse med bestemte værdier og ideologier, mål, behov og følelser (16) Ergoterapeutiske opgaver På Kolding Sygehus har arbejdsgruppen for akutmodtagelsen udarbejdet retningslinjerne for fysio- og ergoterapeuter, i akutafsnit terapeutisk indsats. Her beskrives blandt andet de typiske patientkategorier som terapeuterne varetager på akutmodtagelsen: patienter med bevægeapparatsproblemer, luftproblemer, kredsløbsproblemer, rygpatienter samt geriatriske patienter. Ergoterapeuterne finder patienterne via screening af belægningslisten, samt journalnotater (Cetreatavler og EPJ) (17). En af ergoterapeuternes primære opgaver er, at lave funktionsevnevurderinger med henblik på det videre forløb. At vurdere om patienten skal hjem, og i så fald om der skal tilknyttes Side 17 af 48

18 hjælp/genoptræning eller om patienten skal videre på en anden afdeling. Ergoterapeuten kan opstarte samarbejdet mellem kommunen og patientens netværk og kan varetage overleveringsopgaven, da denne har overblik over patientens omgivelser. I professionsgrundlaget skrives der, at vi ved at anvende viden og metoder kan skabe sammenhæng mellem patienter, deres aktiviteter og omgivelser med henblik på at muliggøre aktivitetsudførelse og deltagelse, da disse fremmer sundhed og et godt liv. (19) Der bliver løbende holdt koordineringsmøder hvor nogle faggrupper mødes og diskuterer opgaverne de varetager. (18) Andre opgaver som ergoterapeuter varetager på Kolding Sygehus er listet op nedenfor (17). - Funktionsevne generelt, herunder vurdering af den kognitive funktionsevne - ADL vurdering - Genoptræningsbehov - Behovet for redskaber hjælpemidler - Undersøgelse af mund/svælg funktion. - Samtaler med fokus på patienternes omgivelser - Instruktion - Sansemotorisk vurdering - Smertebehandling - Patientrettet forebyggelse for at modvirke funktionstab - Dokumentationen - Kontrollere om forløbsplanen fra kommunen er kommet - Udarbejde og afsende genoptræningsplaner- hvis dette er nødvendigt - Videregive relevant information til patientens plejecenter - Beskrive rehabiliteringsforløbet i forløbsplanen til hjemkommune Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen på Kolding Sygehus er opdelt i fire afsnit: senge-, hjerteafsnit, akutmodtagelse og skadestue/lægevagt. Akutafdelingen har 47sengepladser, hvor man må opholde sig 48 timer, i gennemsnit 18 timer. Akutmodtagelsen er opdelt i tre zoner: triagezone (visitation), en behandlingszone og en udslusningszone (for færdigbehandlede patienter). Man forventer at % af patienterne bliver behandlet i akutmodtagelsen, og derved kun % indlægges på øvrige afsnit. (20) De patientgrupper som akutmodtagelsen varetager, er følgende specialer repræsenteret: akut gynækologi, kardiologi, karkirurgi, Side 18 af 48

19 medicinsk, organkirurgi og ortopædkirurgi. Andre grupper såsom børn og fødsler bliver direkte henvist til andre afsnit. (21) 3.2 Metode I det følgende afsnit beskrives projektets anvendte metoder, samt argumenter for hvorfor jeg har valgt følgende. Ud over det vil jeg komme ind på litteratur- søgning og vurdering, samt hvordan jeg har tilrettelagt min dataindsamlingsmetode. Jeg vil efter det, komme ind på etiske overvejelser, samt hvordan jeg har transskriberet. Til sidst beskrives opbygningen af projektets analyse Design Projektet tager udgangspunkt i den forklarende forskningstype da jeg gerne vil have en forklaring på det jeg undersøger, dette kan jeg sikre mig ved at benytte ovenstående. Da begrebet handlekompetence ligger op til en veksling mellem de indre og ydre betingelser kan jeg benytte denne for at forholde mig til begge, samt få en forklaring på mine observationer, (15). Jeg har valgt at lave dette projekt ud fra kvalitativ forskningsmetode, da det er en metode som fortolker det felt man vil undersøge. Derved kan man, som det er vigtigt for forståelsen af handlekompetencebegrebet, få en uddybning af hvad det egentlig er, for at kunne beskrive og forklare den dynamiske udveksling mellem informantens kognitive emotionelle processer og hendes ydre sociokulturelle og materielle omgivelser. De data der udspringer af undersøgelsen består af udtryk og handlinger. Dette hænger godt sammen med min problemformulering, da man er nødt til at sammenholde de personlige og faglige kompetencer, for at skabe et dialektisk virke. (16) (15) Videnskabsteoretisk tilgang Begrebet handlekompetence er som tidligere nævnt, en veksling mellem de indre- og ydre betingelser, og derved skal man skabe et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelsen, dette kan jeg sikre mig ved at benytte den hermeneutiske cirkel. Dette medvirker også informantens deltagelse under undersøgelsen, da man vil se en horisontalsammensmeltning, altså hvor vi begge oplyser noget i det samme lys, uden at vi behøver være enige men blot deler en forståelse. (22) Projektet er hermeneutisk funderet, da det ligger op til en læren om forståelse af betingelser samt hvordan vi opnår forståelsen. I forbindelse med observationer ved tidligere ophold, samt viden tilegnet gennem litteratur har jeg en forforståelse, som lægger op til at man kan danne Side 19 af 48

20 sig et objektivt billede af undersøgelsen. Dette har skabt en undring om hvilke kompetencer man som ergoterapeut skal besidde for at være på en akutmodtagelse. (22) Min forforståelse bliver således bygget på tidligere praktikker på Kolding Sygehus som bl.a. er: - De indledende overvejelser samt udviklingen af ergoterapeuter på akutmodtagelsen - Kendskab til LA (informant), da vi har arbejdet sammen i fht. en patient. - Mine observationer i starten af bachelorforløbet. Analysen er bygget op af teorier, hvor jeg kan koble mine data på(deduktivt). Dette gøres da min problemformulering lægger op til at være kvalitativ hermaneutisk funderet. Ved at benytte teorien til at analysere ud fra, kan jeg bevise noget på en logisk udledning. Da jeg er fokuseret på teorierne, kan det hindre mig i at se andre observationer som kan føre til andre kompetencer, men hvis der opstår andre temaer som ikke kan dækkes ind under teorien, vil jeg benytte mig af den induktive tilgang. (22) Litteratursøgning og vurdering Jeg har længe før bachelor projektets begyndelse interesseret mig for emnet og har derfor haft en stor mængde litteratur på området. I min søgen efter litteratur om akutmodtagelse har jeg primært koncentreret mig om dansk litteratur, da det er i Danmark projektet forløber, samt det er den nyeste litteratur. Litteratur er fundet via: intranettet fra Kolding Sygehus samt Udover at have brugt søgeord, såsom akutmodtagelse, handlekompetence, akutsygehus osv. har jeg kædesøgt og fundet frem til rapporter, artikler og bøger som var relevante. Jeg har søgt på kompetencebegrebet, på chinal, OTseeker og fandt litteratur som ikke bidrog yderligere til opgaven, og fandt det ikke relevant da kulturen har en vigtig rolle i vores måde at se mennesker på. Jeg har endvidere fået hjælp fra bibliotekaren, underviser samt vejleder. På baggrund af mine oplysninger af litteraturen har jeg udarbejdet en søgematrix som kan ses på bilag 6. Side 20 af 48

21 Inden jeg har inddraget litteraturen i opgaven, har jeg vurderet det ud fra årstal, fagdatabasernes troværdighed, om det var primære kilder, og hvis ikke har jeg gået til dem og henvist til disse. Desuden har jeg benyttet mig af Kolding Sygehus dokumentation og retningslinjer, da det er det sted jeg har valgt at bruge i opgaven. Desuden har jeg vurderet ud fra ETF s kritiske litteraturvurderinger af kvalitative undersøgelse (23) Tilrettelæggelse af obser-view Jeg har valgt at benytte mig af den nye form for dataindsamlingsmetode, obser-view, udviklet af Stinne Glasdam. Der anvendes metodetriangulering, da jeg benytter mig af følgende tre metoder, inter-subjektivt (obser-view), et udefra (observation), et indefra(interview) perspektiv på data. (24) Mens jeg var i gang med at udarbejde problembaggrund, var jeg med LA ude og observere og følge med som føl, for at få en ide om hvad det drejede sig om. Her observerede jeg nogle kompetencer som jeg deri har taget udgangspunkt i da jeg skulle vælge analysebegreber. Dette er også et af kravene for at kunne udføre et obser-view (24). Begrebet handlekompetence kan ikke kun ses fra en ydre synsvinkel, man er nødt til at kombinere det med en indre og derfor har jeg valgt obser-view, da jeg gerne vil se hvilke personlige og faglige kompetencer hun gør brug af, samtidig med at høre hvilke tanker og overvejelser der ligger bag. Ud fra teorien om handlekompetence, giver en observation af LA, en bedre validitet, da jeg kun har en informant. Efterfølgende interviewer jeg hende (LA), og derved ser jeg det fra hendes perspektiv, uden vi nødvendigvis har fælles opfattelse, altså et inter-subjektivt perspektiv. Dette kan give mulighed for mere nuancerede data og en større forståelse af hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Samtidig vil LA selv få mulighed for at tænke over, om der er noget, der med fordel kan gøres anderledes i fremtiden Kriterier for udvælgelse af informant Stedet, Kolding Sygehus, er blevet valgt ud fra følgende overvejelser. Der skrives i rapporten Implementering af ergo og fysioterapi i akut afdelingen (2) at Kolding er blandt de sygehuse der er længst fremme, med hensyn til integrering af ergoterapeuter på akutmodtagelser. Det var et krav, at de for det første skal have en akutmodtagelse, samt at der var integreret ergoterapeuter på afdelingen, og gerne have været i gang med afdelingen i et stykke tid. Side 21 af 48

22 Informanten, LA er blevet valgt ud fra at hun er den eneste ergoterapeut som arbejder på akutmodtagelsen i Kolding, og derved kan hjælpe til besvarelse af problemformuleringen. Da Kolding Sygehus er et af de sygehuse der er længst fremme, er LA med i udviklingen af ergoterapi på akutmodtagelser, og derfor er hun også relevant, i form af at kunne se ideen i mit bachelorprojekt, samt at hun har lyst til selv at få viden under undersøgelse Etablering af kontakt til LA og Kolding Sygehus LA er fundet ved at jeg i en tidligere praktik har stiftet bekendtskab med hende, da jeg har kunnet følge med i udviklingen af akutmodtagelsen mens jeg var på stedet. Etableringen af kontakten, skete via min faglige vejleder som sendte kontakt oplysningerne. Min faglige vejleder, kontaktede ledelsen for at høre om de var interesseret i at være med i et bachelorprojekt, og derved kunne give lov til at indgå på afdelingen, samt bruge noget af LA s arbejdstid. Efter at have fået lov at ledelsen, skrev jeg en mail til LA med en kort præsentation af mit emne, samt hvad jeg havde af ideer. Senere i bachelorprocessen, sendte jeg et informationsbrev til hende, som indeholdt forventninger, rettigheder samt etiske forpligtelser i forbindelse med undersøgelsen.(bilag 1) Efter at LA havde læst informationsbrevet, udviste hun stadigt interesse i at deltage. Inden undersøgelsen udfyldte LA samtykkeerklæringen. Stedet, Kolding Sygehus, har også modtaget en samtykkeerklæring, og har skrevet under på denne. 3.3 Obser-view situationen Jeg har valgt at bruge 2 dage (8 timer) til at indhente data, tilrettelagt på en sådan måde, at der kunne komme så meget tværfagligt ind, som det var muligt, på det givne tidspunkt. Jeg vil sørge for vi har noget tid inden undersøgelsen hvor jeg kort vil forklare LA hvordan metoden hænger sammen, og hvordan jeg vil udføre det. Derefter vil jeg lave et kort interview hvor jeg vil spørge ind til stamoplysningerne fra LA. Dette er gjort ved hjælp af et undersøgelsesskema jeg har udarbejdet (Bilag 5 skema 1) Under undersøgelsen, vil jeg være en del af handlingerne, ved at jeg observerer og samtidig reflekterer sammen med LA over hvad der skete når dette er muligt, ellers vil jeg skrive det ned, og så spørge ind til det når der er tid, dog inden dagen er omme. Min rolle under undersøgelsen er katalysator for refleksionen og samtalerne som generer data og læringsrum hos LA. Jeg skal være opmærksom på at jeg ikke få det over i et terapeutisk Side 22 af 48

23 rum, hvor man tænker fagligt og har fokus på det terapeutiske, men i stedet et læringsrum hvor vi begge har mulighed for at lære. Samtidig skal jeg som undersøger være psykologisk og kommunikativ kompetent, da jeg skal beskytte og sikre mig, at hun ikke taler over sig, og senere vil fortryde, det hun har sagt. Samtidigt med at det kan føre til følelsesmæssigt energifyldt ubehag for LA. (24) Under obser-view valgte jeg at bruge en diktafon, som jeg havde rundt om halsen, for at få samtalerne med hjem, og dermed havde mulighed for at transskribere. Derudover havde jeg udarbejdet skemaer for at kunne fokusere på de kompetencer der var nødvendige at vide noget om. (Bilag 5 skema 2-5) Disse er opbygget efter Pär Nygrens fem elementer for handlekompetence. Jeg har valgt at tilføje forskellige spørgsmål til, og hvordan de kan komme til udtryk, samt en mere uddybende beskrivelse, i punktform, af hvad begrebet indebærer. Jeg har lavet et overordnet skema, samt et hvor der er fokus på interview og observation. Metoden lægger ikke op til dette, men da det er første gang jeg skal afprøve dette, og jeg skal være sikker på at få de data med hjem som jeg skal bruge, for at være deduktiv, har jeg valgt dette. (24) 3.4 Etiske overvejelser Jeg har valgt i min samtykkeerklæring at bede om, at informant og stedet ikke var anonymt, da man til en hver tid kan finde ud af hvem som har deltaget, bl.a. fordi det er så nyt med akutmodtagelse, og da der kun er en ergoterapeut på akutmodtagelsen i Kolding, vil hun også kunne genkendes. Desuden har jeg litteratur, som fortæller noget om stedet, og som bliver brugt i opgaven. Der er udarbejdet to forskellige samtykkeerklæringer. (Bilag 3 og 4) Informationsbrevet er blevet udarbejdet for at sikre og informere LA. Hun har på baggrund af dette underskrevet en samtykkeerklæring som skal sikre dokumentationen for at LA er blevet bekendtgjort med de praktiske forhold i forbindelse med deltagelse i projektet. Stedet har modtaget et kort informationsbrev om, hvad min bachelor opgave omhandler, samt en begrundelse af, hvorfor jeg vil bruge dem uden anonymisering. (Bilag 1 og 2) Da en del af min dataindsamlingsmetode er observation, kunne det være en fordel at filme det, dette er ikke muligt fordi LA indgår relationer med mange patienter og andre faggrupper. Da jeg er alene om opgaven, kan der let gå data tabt under observeringen, men dette bliver mere validt da jeg også får hendes perspektiv på undersøgelse, end hvis jeg kun havde mit perspektiv. Jeg vil benytte mig af en diktafon under interviewet og har i den forbindelse overvejet om jeg skulle indtale mine observationer samtidigt, men dette vil blive svært at transskribere og derved kan jeg få fejl. Jeg vil, for at sikre mig datamætning, samt validitet af Side 23 af 48

24 samme, benytte mig af notater, hvor de kompetencer jeg skal være opmærksom på, for at kunne analysere, vil være skrevet. 3.5 Transskribering Transskriberingen er udført sådan at jeg under mit interview har taget udgangspunk i mine observationer, og derfor er det kun citater fra interviewet med LA som bruges i analysen. Transskriberingen vil være skrevet i et dokument hvor der er linjenumre på så jeg nemt kan henvise til dette. I transskriberingen har jeg benyttet mig af forskellige koder som er følgende, [ ] øhhh [TT] tænke pause [rømmer] rømmer sig [GK] Griner kort [?] kan ikke høre ordet der er lagt tryk på ordet I citaterne er disse taget fra, da det kan forstyrre læsningen. Da jeg er alene, havde jeg overvejet at få LA til at læse transskriberingen igennem og sikre mig at vi var enige om at det var det der var blevet sagt. Samtidig med at en trediepart skulle høre interviewet samtidigt med at læse transskriberingen. Da jeg var under tidspres, valgte jeg at benytte mig af transskriberingen, og være ekstra opmærksom på korrekt citering. Informanten snakkede meget hurtigt, og var meget ivrig for at fortælle, derfor er nogle enkelte ord ikke mulige at identificere. Dette er sket to til tre gange, jeg vurderer ikke det har større betydning for sammenhængen. Punktummer og kommaer er sat efter behov, igen da informanten snakkede meget hurtigt, var det svært at opspore hendes måde at holde pauser på 3.6 Analyse Min analyse vil være baseret på en teoristyret analyse som er blevet opbygget via mine observationer, i startfasen. Disse har skabt viden om, hvilke teorier jeg ville benytte Teoristyret analyse Min analyse er baseret på skabelonmetoden, da min teori og begreber er fastsat på forhånd. (Se det teoretiske grundlag). Ud fra disse vil jeg indsætte de citater og observationer fra Side 24 af 48

25 undersøgelsen, via min transskribering. Gennem min analyse har jeg lagt vægt på følgende punkter: (Se figur 1) - Tematisere ud fra min teori - Inddele citater i disse temaer ud fra min transskribering - Undersøge om mine citater stadig passer ind i rå data efter at være sat ned under et tema dette gøres for at skabe validitet. - Skabe sammenhæng ved hjælp af en sammenfatning og derefter inddrage citater i resultaterne. (15) Følgende tematisering er udvalgt efter min teoretisering af handlekompetence begrebet. 1. Almene potentielle kompetencer 2. Erhvervsrelevant viden (samlet af alle 6 punkter) 3. Erhvervsrelevante færdigheder 4. Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser 5. Erhvervsidentiteter (sammenfattet af begge hovedgrupper) Det 6. punkt i min teoretisering vil jeg bruge som sammenfatning, da erhvervsrelevant handleberedskab er en samling af ovenstående. 4.0 Præsentation af LA I følgende afsnit gives en kort præsentation af LA, som vil være god baggrundsviden til resultaterne af hvilke kompetencer hun benytter på en akutmodtagelse. Side 25 af 48

26 LA er en kvinde på 34 år, hun blev uddannet ergoterapeut i LA har arbejdet på forskellige sygehuse, afdelinger med apopleksi og geriatri som hendes primære områder. For godt et år siden startede hun på akutmodtagelsen og har et halvt år før det, haft ansvar for den terapeutiske del på intensiv afdeling. LA har en del kurser, så som Facio-Oral Trakt Terapi (F.o.t.t), Assessment of Motor and Process Skills (AMPS), kognitive dysfunktioner, dysfagi, intensiv intuberede patienter, ICF, og akut uddannelsen, som indebærer en basal viden inden for sygepleje og lægelige vurderinger og målinger. Før sin studietid arbejde hun et år i Skotland, som frivillig på et botilbud for mentalt udviklingshæmmede. LA fortæller i den forbindelse: Set i bakspejlet var der meget ergoterapeutisk, det handlede om at få de her udviklingshæmmede til at få en normal hverdag og få dem inddraget i de aktiviteter der så var i hverdagen, og det var sådan noget som; havearbejde, mejeri, madlavning og alt mulig husførelse. (Tran. s. 1 l. 30) Under sin studietid har LA arbejdet som bo støtte for unge med psykiske problematikker. Desuden har LA arbejdet med multihandicappede på Dansk Røde kors bocenter, for meget svært handicappede. Hun fortæller, at igennem dette arbejde har opnået en masse erfaring med henblik på: hjælpemidler, lift, personlig pleje på patienter der er så dårlige og har brug for massiv hjælp, samt hvordan mennesker kan være af sind, og hvordan man skal håndtere disse. Under praktikken i LAs uddannelse, tilegner hun sig nogle erfaringer omkring hvordan man er sammen med mennesker, samt hvordan man motiverer og laver en ergoterapeutisk vurdering i praksis, og hvordan man implementerer i praksis samt en del viden om diagnoser og betydningen af denne. LA bliver bedt om at beskrive sig selv og siger følgende: Altså jeg er en optimistisk person og jeg bliver meget udfordret af at jo mere kompliceret tingene bliver, det kan godt være med til at vække min nysgerrighed, og udfordre mig til måske at få det her til at fungere. Det kan jeg egentlig godt lide, jeg kan godt lide nye udfordringer. Jeg er jeg tror jeg er ret god til at sælge mig selv, men jeg arbejder også rigtig meget med kommunikation, jeg kan godt lide at udvikle og det gør jo selvfølgelig også at jeg bliver sat i de opgaver jeg gør. Og jeg roder mig også selv ud i det, uanset hvor de satte mig, ville jeg nok udvikle på det jeg var i, altså, netop fordi jeg har brug for noget nyt og hvis jeg ser et behov så vil jeg gerne gøre noget for at ændre det. (Tran. s. 2 l. 14) Side 26 af 48

27 5.0 Resultat I dette afsnit beskrives på baggrund af analysen og projektets resultater. Resultaterne sammenfattes efter Pär Nygrens punkt nr. 5, erhvervsrelevant handleberedskab, som en beskrivelse af handlekompetence, opdelt efter kategorier som er beskrevet under 3.6 analyse. 5.1 Almene potentielle kompetencer Som man kan læse i oplysningerne om informanten, har LA en del erfaring inden for det medicinske og geriatriske område. Hun fortæller at hun trækker rigtig meget på sin erfaring, og hvis hun støder på noget hun ikke har erfaringer med, tækker hun på sine personlige erfaringer. Hun benytter sig af at snakke med kollegaer hvis der er noget hun har brug for sparring til, ellers handler hun ud fra hvad hun syntes er det rigtige. LA fik ved start på akutmodtagelsen en akut uddannelse, som er ligestillet med sygeplejersker og læger. Denne gør hendes forforståelse lettere. Men det gør bare at man har lidt mere fokus på, nåh ja der var noget omkring respiration der fungerede på den og den måde der, og der var noget omkring infektion, og der er noget omkring forskellige målinger de gør, jeg forstå mere hvad der står i journalen, det vil jeg sige det trækker jeg meget på, og er meget glad for at jeg har fået. Det gør at ens forforståelse lettere. Fordi så ser jeg meget mere ud af journalen, end jeg gjorde tidligere. (Tran. s. 7 l. 8) 5.2 Erhvervsrelevant viden og erfaring I LAs daglige arbejde udfører hun en masse opgaver, som kræver en vis erfaring og viden omkring mange ting. Nedenfor er beskrevet enkelte dele af de oplysninger LA har givet i forbindelse med obser-view. Viden om fænomener og problemer LA fortæller at de arbejdsopgaver hun som ergoterapeut varetager bl.a. er, at se hvordan patienterne udføre hverdagsaktiviteter. Derudover bidrager hun til at stille diagnoser. Hun beskriver det således: hvis man er i tvivl hvordan de udfører noget, eller hvad er der, problemet med patienten, så jeg kan komme med et bud på hvad det er jeg ser, og der har jeg speciale inden for synkeproblematikkerne og det kognitive som ergoterapeut. (Tran s. 3 l. 28) Dette kræver en bred viden om stort set alle diagnoser, samt aktivitetsproblematikker som er tilhørende diagnosen. Udover ovenstående arbejdsopgaver, bruger LA meget tid på at dokumentere, bl.a. hvordan patienten udfører aktiviteterne, samt at sammenligne med hvad personalet ved om det Side 27 af 48