Holland sender hjem. Lykketoft-partiet fortsætter læserbrevs-humbug NR. 1. MARTS ÅRGANG. EU retter dødsstødet mod danske fiskere

Transkript

1 NR. 1. MARTS ÅRGANG Holland sender hjem Lykketoft-partiet fortsætter læserbrevs-humbug EU retter dødsstødet mod danske fiskere

2 leder Én gang i hver valgperiode inviteres Regeringen, Folketingets medlemmer samt de danske EU-parlamentarikere med ægtefæller til et ægte kongeligt bal i Riddersalen på Christiansborg. For de inviterede er det selvfølgelig en kolossal ære og fornøjelse at være med, og selv for garvede politikere, der flere gange har deltaget i det traditionelle hofbal, er det en begivenhed, man ser frem til og forbereder sig på. Når Dronningen inviterer sine ministre og folketingsmedlemmer, fremgår det klart af invitationen, hvordan man skal være klædt. Også til hofballerne er dresskoden utvetydig: Galla! Damerne har de lange rober på, herrerne er i kjole-og-hvidt. For de to færøske og to grønlandske medlemmer gælder særlige regler. De bærer, såfremt de ønsker det, deres landes galla. Færingerne i den elegante folkedragt, grønlænderne i den kridhvide anorak med sorte benklæder. Af og til er fremmede landes ambassadører inviteret med til andre officielle begivenheder. Ved disse begivenheder siger det sig selv, at ambassadørerne og deres ledsagere er iført deres respektive landes galla. Det er ofte farverigt og festligt, når specielt de afrikanske landes ambassadører og deres ledsagere dukker op. Ambassadørerne deltager dog aldrig i Dronningens bal for de danske ministre og parlamentarikere. Derfor var det til almindelig undren, at en pakistaner gjorde sin entré ved Dronningens hofbal. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog ikke at være Pakistans ambassadør, der var gået forkert; derimod en dansk statsborger, folketingsmedlemmet fra SF, Kamal Qureshi - overraskende forkert klædt på - idet han havde iført sig en kaftan. Hofballets øvrige gæster viste sig så dannede og venlige, at de ikke lo. Nu var der såvist heller ikke noget at grine ad, for en fejl var der ikke tale om. Den kyniske og mediebevidste Kamal Qureshi kendte udmærket dress-coden, og han vidste godt, at Dronningen og Prinsen udtrykkeligt havde bedt deres mandlige gæster om at komme i kjole-og-hvidt. Således vidste Kamal Qureshi præcis, hvad han gjorde, da han lagde sin plan: Han ville skille sig ud og være speciel. Han ville gøre sig til foran kameraerne. Han ville hæve sig op over sine kolleger. Han ville hævde sig selv som pakistaner. Med sin egocentriske, trodsige og selvhævdende demonstration lige for næsen af Dronningen og den kongelige familie nåede han også lige at få 2 Foto: Scanpix En pakistaner hos Dronningen tørret næse i det land, der har givet ham indfødsret og gjort ham til dansk folketingsmand. Til gengæld kan man glæde sig over, at vi andre nu ved, hvor vi har Kamal Qureshi. I private og stille stunder havde vi godt nok haft en nagende mistanke om, at han i virkeligheden slet ikke var dansker - og at hans land lå et helt andet sted end her. Den side af sagen skal han så til gengæld ikke lastes for; måske snarere roses for. Det er faktisk sympatisk, at man på den måde forbliver tro overfor sit folk og sit land. Så var der dog en slags forklaring på hans daglige, hadefulde udfald fra Folketingets talerstol mod danskere, der ikke vil makke ret. Vi har hørt det trættende tit fra Kamal Qureshis egen mund, vi har læst det så ofte i hundredevis af debatindlæg fra hans hånd, ligesom han har udtrykt det i bunker af interviews til aviser, radio og fjernsyn - dét, som ved Dronningens fest kogte over: Han kan simpelthen ikke fordrage Danmark. Underligt, at han gider at være her...

3 Forlig jer, I skabhalse Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen har problemer i det indbyrdes forhold som følge af en mærkelig TV-dokumentar. Bendt Bendtsen er blevet vred på Claus Hjort Frederiksen fordi Claus Hjort har lånt lukkeloven af ham uden at spørge om lov. Thor Pedersen forstår ikke, at Henriette Kjær har brugt en masse milliarder, der ikke findes nogen steder i budgettet. Sådan kunne jeg blive ved med at remse op af de dårlige vibrationer mellem V og K. Husker man sagen med de 130 kilometer i timen på motorvej? Så kom det med skattelettelserne, som Venstre nu også lige pludselig vil snuppe - selvom De Konservative troede, at de havde løst patent på dem. Og så heppekoret ude på sidelinjen...! Alle de menige i partierne - dem, der ikke blev ministre. En råben - uden smålig skelen til den borgelige regerings almene tilstand. Kun med ét i hovedet: Hvordan promoverer jeg bedst mig selv? Venstre og Konservative - undskyld, jeg spørger - men hvordan synes I egentlig selv det går? I har sammen fået regeringsmagten på et sølvfad. I har et loyalt arbejdende støtteparti, som er parat til at gennemføre den nødvendige borgerlige politik for at rette op på mange års socialistisk dårligdom. I har dermed det krævede flertal i Folketinget. Vi har givet jer magten. I samarbejde med os kan I sætte de krævede reformer igennem. I stedet for at gøre det nødvendige, pågår der et profilerings-show, som vi andre indirekte skal lægge ryg til. Det kan naturligvis ikke fortsætte, for hvad er alternativet til den borgerlige regering: En SR-regering, der specielt på udlændingeområdet vil skrue tiden tilbage til utålelige tilstande. Det er mit klare ønske, at det borgerlige samarbejde mellem Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative fortsætter også efter næste folketingsvalg. Men jeg vil ikke være med til, at den historiske mulighed, der blev skabt i første omgang ved valget den 20. november 2001, sættes overstyr og bliver en parantés som følge af uprofessionalisme og profileringstrang hos regeringens ministre. De er der jo kun som følge af Dansk Folkepartis loyalitet og gode vilje. Men Dansk Folkepartis fortsatte loyalitet og fortsatte gode vilje overfor VK-regeringen koster. Og prisen er, at det fra nu af må være slut med solo-meldinger fra ministre. Prisen er, at det må være slut med at enkelte ministre tror, at de er i en position, der giver dem særlige rettigheder til at spille ud med populær vindharpe-musik, som er uden substans og uden baggrund i en samlet regeringsbeslutning. Prisen er, at det må være helt og aldeles slut med et VK-bagland af politikere, der er travlt beskæftiget med at skændes indbyrdes - istedet for at slås mod oppositionen. Hvor er det eksempelvis mærkeligt, at det er os i Dansk Folkeparti, der skal agere de fornuftige forældre, der kigger på budgetterne! Som vi eksempelvis blev nødt til forleden, hvor befolkningen pludselig og ud i det blå fik lovet skattelettelser. Som om det ikke er besværligt nok bare at holde skattestoppet... I en normal verden bør det faktisk være regeringen, der sørger for at budgetterne holder. Skattelettelser ville det da være vidunderligt at få flere af - foruden de små 10 milliarder, som vi allerede har aftalt frem til Men vi vil altså fortsat ikke være med til noget som helst, som ikke er finansieret nyhedsbrev krone for krone. Og hvis skattelettelserne medfører forringelser for de ældre, for de enlige forsørgere, for landets i øvrigt socialt dårligt stillede, er vi nødt til at sige fra. Den diskussion skal vi nok få taget med Venstre og Konservative, når tid kommer. Men den tid kommer altså kun, såfremt Venstre og Konservative finder ud af at være regering. Hvis I vil have regeringsmagten efter næste valg, og hvis I vil have Dansk Folkepartis hjælp til projektet, bør I fra nu af kun have én ting i hovedet: Forlig jer, I skabhalse! Med venlig hilsen NB: Som det fremgår af Dansk Folkeblad vil EU-systemet nu vil hale yderligere fem-seks milliarder op af danske skatteyderes lommer. Til det har jeg lige denne bemærkning: Det er Socialdemokraterne og De Radikale, der hjælper Venstre og De Konservative med EU-politikken. Det er derimod Dansk Folkeparti, der bærer finanslovene igennem. Forestiller regeringen sig, at vi accepterer, at nye store checks skrives ud til Prodi og Co. - og betales over finansloven? Foto: Birger Storm 3

4 eu Efter at champagnepropperne sprang for optagelsen af ti nye medlemslande, melder tømmermændene sig, for nu kommer regningen til de danske skatteydere. Nu kommer EUs milliardregning Af Mogens Camre EU-kommissionen vil have flere penge. Mange flere penge. I forslaget til nyt budget foreslår Kommissionen, at EU s budget skal stige med cirka 50 procent frem til I 2003 var udgifterne på 100 milliarder euro - omkring 750 milliarder kroner - men den umættelige kommission siger nu, at der er behov for henved 150 milliarder euro for at dække EU s udgifter. EU s indtægter kommer som bekendt fra medlemslandene. Alle medlemslande betaler efter satser for det enkelte lands økonomiske ydeevne. Der er dog en særlig rabat for England. Men så er der udgifterne og det er straks meget mere kompliceret. Næsten halvdelen af pengene går til landbruget i medlemslandene og den næststørste post til regionalstøtte, det vil sige støtte til udvikling af EUlandenes svage områder. Og det er her den store omfordeling finder sted. Ser vi på de nuværende 15 EU-lande er der fire, som netto modtager penge: Spanien, Grækenland, Portugal og Irland. Alle de andre betaler mere til EU, end de får - mest af alle betaler Tyskland. Ved udvidelsen af EU den 1. maj kommer der ti nye nettomodtagere til, og det bliver dyrt. Problemet er, at de lande, der får meget i dag, ikke 4 vil afgive noget til fordel for de»nye fattige«og de, der betaler meget, vil ikke betale mere. Landbrugspolitikken er meget uklogt lagt fast indtil 2013, så der skal et jordskælv til for at lave den om. For Danmarks vedkommende - og således for danske skatteyderes vedkommende - betyder det, at vores pengeoverførsel til EU vil stige fra de nuværende 15 milliarder kroner til mellem 19 og 21 milliarder kroner. Tyskland, Frankrig, Storbritanninen, Holland, Østrig og Sverige har meddelt, at de ikke vil acceptere, at budgettet stiger - de kræver, at der lægges et loft over udgifterne på én procent af EU s samlede bruttonationalprodukt, mens den danske regering ikke har reageret tilsvarende. Den dramatiske stigning, som Kommissionen og Europa Parlamentet ønsker i EU s udgifter, rejser med danske øjne to vigtige spørgsmål. Det første er, hvorledes regeringen forestiller sig sådanne enorme øgede udgifter indpasset i den danske finanslov. Det andet er, om der overhovedet er sund fornuft i EU s enorme omfordeling af borgernes penge. Dansk Folkepartis holdning er alene bestemt af, at Danmark kan bruge sine penge bedre end EU. Det er partiets opfattelse, at hele landbrugspolitikken er absurd og burde afskaffes. Strukturstøtten er efter DFs opfattelse lige så meningsløs, for den tjener først og fremmest som sovepude for lande, der ikke vil foretage strukturreformer. Grækenland har siden sin optagelse i 1981, og Spanien og Portugal siden deres optagelse i 1986, været sociale klienter i EU. Den svenske statsminister Göran Persson har udtrykt det sådan: - Det er ganske uacceptabelt, at lande, der beskatter deres statsborgere meget hårdt, som Danmark, Finland og Sverige, skal betale penge til lande, der ikke vil beskatte deres egne borgere. Denne form for»solidaritet«vil vi ikke deltage i. EU s pengeomfordeling er tilrettelagt for at skabe den illusion hos borgerne, at de får noget fra EU. Alle lande modtager jo tilskud, men de 11 af dem har betalt pengene selv og mere til. Alle de nuværende 15 EU-lande kunne selv betale de udgifter, de får via EU og endda med mindre administration og mindre svig og svindel. De fleste af dem ville bruge deres egne penge med mere fornuft. Det er DFs opfattelse, at EU kan klare de opgaver, der er behov for at løse i fællesskab, med langt mindre budgetter. Der er brug for en kortvarig bistand til de ti nye medlemslande, en støtte til store forskningsopgaver og til bekæmpelse af terror og kriminalitet - herefter bør der lukkes for kassen i forhold til den europæiske statsdannelse.

5 »EURO-TEURO«: Så meget steg varerne i Tyskland Vare Procent Nyrup måtte fælde en tåre efter at danskerne havde sagt nej til euro-projektet. I dag kan han tørre tårerne væk: Det var en klog beslutning, danskerne traf, da de stemte for bevarelsen af kronen. Det vil tyskerne, som i dag trækkes med»teuro«, kunne bevidne. Kaffefiltre 107,9 Heinz tomatketchup 88,6 Nutella 88,1 Fugtighedscreme 62,9 Museumsadgang 46,3 Icebergsalat 44,5 Corn Flakes 39,9 Honning 38,9 Coca Cola light 34,8 Dagblade 34,7 Øl 29,5 Kørekort 27,1 Teaterbillet 25,4 Hundemad 21,8 Parkeringsafgift 20,1 Fjernvarme 18,5 Chokolade 17,5 Yoghurt 16,7 Brød 14,9 Æg 14,9 Hvidkål 12,6 Babymos 11,3 Damesko 10,4 Biografbillet 8,1 En kop kaffe 4,6 Af Pia Riedel ITyskland har man nu i to år brugt euroen. I den periode har prisstigningerne været kolossale. Intet under, at den nye møntfod, som erstattede tyskernes beundrede D-Mark, nu generelt går under skældsordet»teuro«. Ugebladet»Die Stern«har gennem to år lavet pristjek i fire tyske storbyer, Köln, Essen, Dortmund og Bielefeld. Tjekket er sket i henholdsvis juli 2001, februar 2003 og i november 2003, hvor bladets journalister systematisk har aflagt visit i supermarkeder, i restauranter, på caféer, på museer mv. Fra juli 2001 til november 2003 blev langt de fleste af de undersøgte produkter langt dyrere, enkelte blev lidt billigere, mens nogle havde uændret pris, men langt størsteparten af produkterne blev altså væsentligt dyrere. Eksemplerne er mange og skræmmende: At gå til frisøren kostede før euro ens indførelse 17 D-Mark, i dag er prisen 16,50 euro - en prisstigning på 90 procent. På en restaurant kostede det før euro en 9,50 D-Mark for spaghetti bolognese, i dag er prisen 6 euro - en prisstigning på 23 procent.»bild-zeitung«, et tysk dagblad, koster i dag 39 procent mere end i 2000,»EURO-TEURO«: Euroen betød kolossale prisstigninger i Tyskland og et hus på 100 kvadratmeter er blevet cirka 17 procent dyrere i samme periode. Inflationsraten kom i samme periode op på 4,5 procent. Derfor er mange produkter også ifølge officielle statistiske pristabeller blevet meget dyrere i denne periode: Æg er blevet 15 procent dyrere, en biografbillet 8 procent og en øl på en café i gennemsnit 7 procent. Kaffefiltre er steget med hele 108 procent, Nutella 88 procent, en kilowatt strøm kostede før euroen 27 Pfennig, i dag koster den 17 cent - altså en stigning på 21 procent, mens cigaretter i dag koster 18 procent mere. Der skal altså i Tyskland hives flere penge op af lommen for de samme varer, end før euroens indførelse. Den generelle opfattelse er, at omstillingen fra en møntfod til en anden, er blevet udnyttet af detailhandelen og restaurationsejere til at skrue priserne op. Mange gange har man oplevet, at mønten rundes op - eller ligefrem har beholdt sit oprindelige tal - bare med en anden benævnelse - så en vare, der for eksempel tidligere kostede 5 D-Mark i dag koster 5 euro! Op til euro-afstemningen i Danmark blev det af Nyrup-regeringen hævdet, at indførelsen af en enhedsvaluta i EU ikke ville medføre prisstigninger, hvilket så sent som i maj 2002 blev gentaget af finansminister Thor Pedersen i et svar til Dansk Folkeparti. Finansministerens påstand vil ikke vække genklang i Tyskland. Foto: Scanpix 5

6 Pinlig afsløring ingen hindring: Socialdemokraterne fortsæ Da svindelen blev afsløret, angrede Henning Tjørnehøj, og virkede tilsyneladende flov:»jeg er lige ilde berørt, hver gang det sker«, sagde han. Men Henning Tjørnehøjs ildebefindende gik hurtigt over. Kort efter at han i starten af januar havde formuleret en skarp kritik af statsministerens nytårstale kunne man i Holbæk Amts Venstreblad, 14. januar 2004 læse en kronik, der var en direkte kopi af Tjørnehøjs ord - men angiveligt skrevet af en vis Tobias Zimling Kristiansen. Tobias Zimling Kristiansen, der engang har været medarbejder ved Socialdemokraternes partikontor og nu - når han altså ikke lige har travlt ved kopimaskinen - læser til skolelærer ved Holbæk Seminarium, indrømmede straks overfor B.T., at han ikke selv havde skrevet kronikken. Men han mente, at det var ligegyldigt, bare»man kan stå inde for, hvad der står i den«, som han udtrykte det. Alligevel må den kommende folkehetz Af Rasmus Thor Hjordt En pinlig afsløring af omfattende læserbrevs-humbug, iscenesat af Socialdemokraterne, har ikke haft nogen særlig effekt. Socialdemokraterne svindler bare videre... I sidste nummer af Dansk Folkeblad afsløredes den kendte socialdemokratiske chefideolog, Henning Tjørnehøj som hovedmanden bag omfattende læserbrevs-humbug. Henning Tjørnehøj indrømmede at være forfatteren til en kronik, som andre socialdemokrater over hele landet indsendte til stribevis af dagblade - nu under deres egne navne. Således kunne der læses identiske kronikker i bl.a. Midtjyllands Avis, Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad - men angiveligt skrevet af forskellige socialdemokrater, bl.a. formanden for HK i Silkeborg, Viggo Thinggård og det socialdemokratiske amtsrådsmedlem Nicolai Nicolaisen. Hensigten med smædekampagnen var at oppiske til hetz mod Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti - på et altså helt igennem bedragerisk og uvederhæftigt grundlag. Svindel ligegyldig 6

7 tter læserbrevs-humbug Artiklen om de første afsløringer af den omfattende socialdemokratiske læserbrevs-humbug, som blev bragt i sidste nummer af Dansk Folkeblad. Efterfølgende er de implicerede læserbrevs-kopister Viggo Thinggård, Nicolai Nicolaisen og nu Tobias Zimling Kristiansen og Ib Rose Brønnum, alle fremtrædende socialdemokrater, blevet kendt som»kopist-klubben«, der har Henning Tjørnehøj som formand. skolelærer Tobias Zimling Kristiansen have haft en dårlig smag i munden over afsløringen, for dagen efter afsløringen af hans læserbrevs-fup kunne man på hans internet-hjemmeside pludselig finde en artikel om falskneriet, der sluttede med, at»...det er naturligvis en ubehagelig situation, der kan kompromittere min personlige troværdighed fremover vil jeg sikre mig at indlæg mv. ikke sendes til andre medier i andres navn«. Dagen efter bedraget i Holbæk Amts Venstreblad kunne den selvsamme kronik læses i Nordjyske Stiftstidende. Vil ikke afhøres Denne gang under forfatternavnet navnet Ib Rose Brønnum. En mand, som underviser ved AOF i Aalborg i bl.a. IT-kundskab. Direkte adspurgt påstod Brønnum, at han selv havde skrevet kronikken. Først da han fik forklaret, at man kunne finde den nøjagtig samme kronik i andre aviser, under andre forfatternavne, ønskede han pludselig ikke længere at lade sig»afhøre«. Den nye socialdemokratiske læserbrevs-humbug kommer på et meget ubelejligt tidspunkt for Socialdemokraterne, idet afsløringerne kommer sideløbende med en afsløring af, hvordan den tidligere socialdemokratiske partiformand og nuværende spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Poul Nyrup Rasmussen, i sin erindringsbog»rødder«har gengivet lange passager fra videnskabelige afhandlinger - uden at angive, at det ikke var ham selv, der var forfatter til ordene, men forskellige videnskabsmænd. Hjemme i Birkerød sidder læserbrevs-humbugets Grand Old Man, Henning Tjørnehøj og har kun én kommentar til de nye afsløringer:»jeg er ked af dette her.«7

8 Holland sender hjem Af Karsten Holt Holland sender nu udlændinge hjem - hovedsagelig somaliere, afghanere og irakere. Den hollandske regering har netop i parlamentet fremsat forslag om hjemsendelse af det betragtelige antal asylansøgere, som uretmæssigt har opholdt sig i landet de sidste trefire år, idet de har fået nej til asyl ved samtlige instanser. Den nye lov er en følge af den hollandske regerings konsekvente kurs over for asylsøgere, stærkt inspireret af Pim Fortuyns parti. Den hollandske minister for udlændinge og integration, Rita Verdonk, arbejder for, at de afviste asylsøgere forlader Holland så hurtigt som muligt. Det er dog den hollandske regerings hensigt, at hjemsendelserne i første omgang skal ske frivilligt. Myndighederne vil i den forbindelse 8 være behjælpelige med tilvejebringelsen af dokumenter og opholdstilladelser i respektive hjemlande. Men rejser de ulovligt tilflyttede ikke frivilligt, kommer udrejsen til at foregå med tvang, og til det formål opretter den hollandske regering et særligt udrejsecentrum ved Amsterdams Schiphol-lufthavn, hvorfra de afviste asylsøgerne vil kunne sendes hjem. Drøm bristet Baggrunden for det hollandske initiativ er dyster. En rapport fra det hollandske parlament konkluderer, at 30 års indvandrerpolitik stort set er slået fejl, og at Holland er præget af parallelsamfund, der afgrænser sig mod det øvrige samfund, og hvor man hylder værdier, som ofte er i modstrid med traditionel hollandsk tankegang om tolerance og frihed. Samtidig er den hollandske velfærdsmodel - den såkaldte Polder- Model - ved at gå op i fugerne. I fjor steg arbejdsløshedstallet hver måned med personer, og såvel uddannelsessystemet som andre offentlige institutioner er håbløst nedslidte. I sin årlige tale til det hollandske parlament efterlyste Dronning Beatrix større sammenhold, mere ansvar til den enkelte og reformer af det sociale system. Og på udlændingeområdet var dronningens tale klar: - Der er grund til bekymring for sammenholdet i vores samfund. Værdierne i de forskellige befolkningsgrupper ligger sommetider langt fra hinanden, og integrationen forløber ikke som ønsket. Alt for mange udlændinge deltager ikke i tilstrækkelig grad i det hollandske samfund, sagde Dronning Beatrix. Inden beslutningen om at hjemsende personer, har regeringen

9 Foto: Scanpix Den karismatiske Pim Fortuyn ændrede på afgørende måder hollandsk politik. Hans parti fik en overvældende tilslutning ved parlamentsvalget, og Pim Fortuyns tanker blev til inspiration også for en række andre partier i Holland, som i dag fører an når det gælder nye veje i udlændingepolitikken. allerede foretaget store stramninger i asylpolitikken, hvilket har medført, at antallet af asylsøgere er blevet mere end halveret. Dramatisk er nedgangen i antal opholdstilladelser: Mens ansøgere fik opholdstilladelse i 1996, var tallet skrumpet til 219 i Lykketofts venner raser Efter den succesrige bremse på flygtningestrømmen står man stadig tilbage med enorme problemer, der nu skal ryddes op i. Eksemplet her er den store, nedslidte havneby, Rotterdam, hvor en eksplosiv vækst i antallet af ghettoer og stigende fattigdom har fået bystyret til at trække i nødbremsen med skrappe krav til nye tilflyttere. Budskabet er ikke til at tage fejl af: Asylsøgere er ikke længere ønsket. I Rotterdam udgjorde fremmede i procent af byens indbyggere - et tal, der, såfremt der ikke omgående skrides ind, vil stige til 60 procent, og der er hovedsagelig tale om folk fra lande som Marokko og Tyrkiet. Derfor gennemfører bystyret nu, at personer, der vil bosætte sig i byen i fremtiden have en indkomst svarende til 120 procent af den hollandske mindsteløn. Samtidig træffes der beslutning om, at illegale flygtninge skal kunne forvises fra byen med det samme. Det er bystyrets plan, at når presset er aftaget, vil byen investere massivt i nye skoler og totalsanering af nedslidte bydele. Planerne har vundet forståelse og accept i den hollandske regering. Mogens Lykketofts venner i Socialdemokraternes hollandske søsterparti er rasende over de nye love og regler, som skal gøre op med 30 års forfejlet udlændingepolitik i landet. Socialdemokraterne protesterer højtråbende mod udvisningen af de , og har stillet sig i spidsen for flere demonstrationer. Dog ikke med den helt store succes: Den mest velbesøgte af Socialdemokraternes demonstrationer i hovedstaden Haag samlede bare mennesker! Folkeligt krav om forbud mod rituelle slagtninger Pia Kjærsgaard overværede for nogle år siden i Slagelse en rituel slagtning af en ko, og brød sig ikke om slagtemetoden. Pia Kjærsgaard har gennem mange år arbejdet for at få fjernet dispensationen i Dyreværnsloven, således at disse rituelle slagtninger kan ophøre. Nu starter Dansk Folkeparti en ny kampagne for at komme slagtemetoden til livs. Ikke mindst mange tilfældige hjemmeslagtninger er et meget stort problem. Af Karsten Holt Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen har taget initativ til en underskriftsindsamling, som skal munde ud i, at dispensationen i dyreværnsloven mod rituelle slagtninger ophæves. Underskriftsindsamlingen starter officielt den 28. februar. - Vi skal have lagt maksimalt pres på justitsministeren for at hun nu én gang for alle får fjernet dispensationen i dyreværnsloven, siger Christian H. Hansen. Der er ikke noget, der virker stærkere på en minister end et folkeligt krav - og det er det, Dansk Folkeparti nu vil sætte i værk. Christian H. Hansen undrer sig over, at vi altid ender med at tale om religion i stedet for at tale om dyr, når slagtningerne fra tid til anden dukker op i medierne. - Hensynet til religion bør ikke sættes over dyrenes velfærd, siger Christian H. Hansen. Vi har som lovgivere et ansvar for, at dyr ikke lider unødigt. Og dyr skal ikke betale regningen for folks religiøse opfattelser, siger Christian H. Hansen. Underskriftsindsamlingen sker på baggrund af blandt andet udtalelser fra fagfolk, som sidste år var indbudt til Dansk Folkepartis dyrevelfærdskonference på Christiansborg, hvor mere end 300 dyrevelfærds-interesserede havde tilmeldt sig. - Ønsket om et forbud mod rituelle slagtninger blev formuleret af både gæster og talere. Modstanden på konferencen var stor, og det kan undre, at Danmark ikke følger lande som Norge, Schweiz og Sverige, hvor man håndhæver forbuddet. - Dyreværnslovens paragraf 13, kapitel 2 klart siger, at»den der afliver et dyr skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt«- men alligevel tillader en særlig bekendtgørelse rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse, siger Christian H. Hansen. - I Danmark og Vesteuropa har den teknologiske udvikling muliggjort, at dyr kan blive slagtet efter en bedøvelse, og det er præcis det, vi kræver. Foto: Scanpix Ønsker du personligt at støtte Dansk Folkepartis forslag om forbud mod rituelle slagtninger, kan du klikke ind på og skrive under elektronisk. Ønsker du at indsamle yderligere underskrifter blandt familie, venner og bekendte - eller måske ligefrem gå på gaden med underskriftsark,, kan du også fra hjemmesiden downloade og udskrive lige så mange skemaer, du vil. Er du ikke på internettet, kan du rekvirere et eller flere skemaer ved henvendelse på telefon , dfsues@ft.dk eller skrive til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København. 9

10 mode Mortens Make-Over Et helt nyt, ungt look for Morten Messerschmidt, der normalt går i habit. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Intet bliver overladt til tilfældighederne af»de Fantastiske 5«- Morten Skærved, Michael Holm, René Fris, Thomas Bickham, og Bill Holmberg. Der bliver taget kærlig hånd om Mortens nye stil. 10 Af Pia Riedel Ikke alle mestrer påklædningens svære kunst. Eller også er der bare forskellige meninger om, hvad der er smart. Ligegyldigt hvad der ligger til grund, fik stud. jur. Morten Messerschmidt, DF-kandidat til EU-Parlamentsvalget, næstformand i DFU, tilbud om at blive stylet af»de Fantastiske Fem«fra TV3-programmet af samme navn. Messerschmidt er som bekendt ikke sådan at ryste - og sagde ja tak til udfordringen. Således underlagt de fem mænds kyndige vejledning kom Morten Messerschmidt til at se ud som den unge 23-årige mand, han er. Eksperterne mente nemlig, at han som udgangspunkt lignede en kedelig politiker i 30 erne. Morten Messerschmidt går normalt i jakkesæt og har gjort det, siden han var 15 år. Det lavede modemanden om på og fandt tøj, der passer bedre til hans alder; store jeans med opsmøg, t- shirt, habitjakke med påskriften»lust For Life«og mere moderne sko. Morten var ikke afvisende over for den nye stil og vil fremover gerne gå mere i jeans, jakke og farverigt tøj.

11 Foto: Scanpix Karaktermordere på ynkeligt tilbagetog Af Rasmus Thor Hjordt Da kirkeminister Tove Fergos pressechef Henrik Gade Jensen i efteråret blev offer for en usædvanlig nedrig pressehetz, iværksat af dagbladet Information, var Århus-biskoppen Kjeld Holm og journalist på Information, Georg Metz, blandt de første til at deltage i heppekoret mod pressechefen. Henrik Gade Jensen var en»nazisympatiserende spindoktor«, mente Georg Metz. Og Kjeld Holm supplerede, idet han i udtalelser til TV 2 omtalte Henrik Gade Jensen som»en, der er så stærkt identificeret med en ganske bestemt politisk opfattelse, som blandt jo har ligget, hvad skal vi kalde det, ny-nazistiske kredse nær«. Stærke udtalelser fra stærke mænd mod en mand, der ligger ned. Men Georg Metz og Kjeld Holm har gennem årene gjort det til en vane at sprede beskyldninger med løs hånd vel vidende, at deres ofre ikke orker at gå videre med sagen. Georg Metz er dækket ind af sin journalistiske frihed, mens Kjeld Holm er beskyttet af bispekåben. Men denne gang kom de to karaktermordere til kort. De sprang op som løver og dumpede ned som lam. Henrik Gade Jensen ville ikke finde sig i de helt ubeføjede beskyldninger og varslede omgående sagsanlæg hvis ikke nazi-beskyldningerne blev trukket tilbage. Og nu skete der noget helt nyt. Fra Informations hovedkvarter i Store Kongensgade i København lod Georg Metz gennem sin advokat meddele, at formuleringen om den nazi-sympatiserende spindoktor,»var en utilsigtet fejl, som jeg beklager«. Hvordan man utilsigtet, skriftligt, kan komme til at anvende en så værdiladet glose som nazi-sympatiserende, fremgår ikke af Georg Metz beklagelse. Få dage senere indløb et ligeså usædvanligt brev fra Århus-bispen. I en pressemeddelelse forkyndte Kjeld Holm, at»jeg har ikke påstået - og kunne ikke drømme om at påstå - at Henrik Gade Jensen er nazist eller står nynazistiske kredse nær.«sammenlign venligst med Kjeld Holms ovenstående udtalelse til TV 2. Århus-biskoppen Kjeld Holm, landets førende medie-præst - sprang op som løve og dumpede ned som lam. Også den ny klipning var han begejstret for. Så alt i alt var han lettere at overbevise om en nye stil, end de fem rådgivere nok havde forventet. Udstyret med en ny frisure, gode råd om tøj, kost, forførelsens kunst og en næsehårsklipper går Morten Messerschmidt måske en mere moderne og alderssvarende stil i møde - premieren kan blive valgkampen op til EU- Parlamentsvalget. Foto: Scanpix Klummeskriveren Georg Metz rystede i bukserne for sagsanlæg - sprang op som løve og dumpede ned som lam. Foto: Scanpix 11

12 portrættet Af Karsten Holt Den lave og skarpe vintersol skinner ind i Mia Falkenbergs hyggelige stue, hvor vi har taget plads omkring sofabordet. Kaffemaskinen snurrer lystigt, mens den gråstribede huskat ligger i et hjørne og spinder af velvære. Mia læner sig tilbage i stolen og fortæller om sit mål: Hun vil gøre en forskel!. Hun vil hjælpe de ældre, syge og svage og i øvrigt gøre en indsats for landet. Siden hun var 15 år gammel, har hun været medlem af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) og er fungerende formand for DFU i Roskilde Amt - en post, den nu 20-årige Mia Falkenberg dog snart må forlade, fordi hun for et halvt år siden flyttede sammen med sin kæreste i Søborg ved København. - Ældre- og sundhedspolitikken er nogle af de områder, der interesserer mig mest. Vilkårene for vore ældre er for dårlige, og Dansk Folkeparti er det eneste parti, der tager emnet alvorligt. - Både sygehuse og plejehjem skal forbedres. Der er generel mangel på personale, og vi skylder de ældre, at deres livskvalitet bliver så god som muligt, siger Mia Falkenberg, som dog også lægger stor vægt på udlændingepolitikken. Og på begge områder ved hun, hvad hun taler om: Siden sidste forår har hun været under uddannelse som social- og sundhedsassistent. I øjeblikket er det teorien, der skal på plads, men Mia glæder sig til at komme i praktik på et plejehjem. - På skolen, som ligger på Nørrebro i København, har omkring en tredjedel af eleverne indvandrerbaggrund, og jeg oplever dagligt, hvordan der er en kæmpe kløft mellem udlændingene og danskerne, selv om alle er vældig søde. - Indvandrerne er der for at lære det samme som os andre, men mange af dem kan ikke tale ordentligt dansk, og så bliver det hurtigt de danske elever, der skal trække dem op, når de ikke forstår stoffet eller hvad læreren siger. - Og når der i forvejen er stor mangel på kvalificeret personale, nytter det ikke noget, at nogle måske dropper ud af uddannelsen, fordi de føler sig tynget af deres udenlandske klassekammerater. - Så bliver man desværre nødt til at være egoistisk og sige:»selvfølgelig vil jeg hjælpe mine klassekammerater, men de skal ikke gennemføre uddannelsen på min bekostning«. fortæller Mia Falkenberg. Hun peger på, at de manglende sprogkundskaber vil være et problem, når udlændingene kommer ud 12 Foto: Birger Storm Før Mia Falkenberg påbegyndte uddannelsen som social- og sundhedshjælper, tilbragte hun tre måneder i forsvaret som»kvindelig værnepligtig«tjenestestedet var kamptropperne i Slagelse. Mia Falkenberg vil gøre en forskel til ældre mennesker, som måske føler sig utrygge, fordi de ikke rigtigt kan kommunikere med deres hjælpere. Utilpassede unge Alligevel er Mia Falkenberg glad for, at indvandrerne gerne vil ind på uddannelsen. Det viser, at nogle af udlændingene faktisk er engagerede og gerne vil hjælpe, siger hun. Til gengæld er hun ked af, at unge, utilpassede og kriminelle indvandrere er kommet til at hærge hele bydele: - Personligt tør jeg knap nok gå uden for en dør efter klokken 20, og da slet ikke på Nørrebro. Hvis jeg ser en indvandrergruppe, går jeg auto-

13 Foto: Birger Storm - Når Per og jeg skal giftes til maj, bliver det et helt klassisk kirkebryllup med brudekjole og hele molevitten, siger Mia Falkenberg og kigger over på kæresten Per Brogaard, der er i færd med at øve sig på klaveret. Mia Falkenberg er i fuld gang med læsestoffet på den teoretiske del af social- og sundhedsassistentuddannelsen, men hun glæder sig meget til at komme ud at prøve kræfter med det praktiske på et plejehjem. matisk over på den anden side af gaden eller skynder mig hen til min bil. Problemet er ikke så meget, at vi har indvandrere, men snarere at de så hurtigt føler sig provokerede og griber til vold. Det ser vi også på de skoler, hvor koncentrationen af indvandrerelever bliver for stor. - Så er der lukket af for danskere. Foto: Birger Storm Det oplevede jeg også i starten på social- og sundhedsskolen, hvor jeg i øvrigt ikke vil fortælle, at jeg er medlem af Dansk Folkeparti. Det ville provokere for meget, så det holder jeg for mig selv. Men mærkeligt nok har ingen opdaget, at jeg i et helt år har været afbildet i Dansk Folkeparti-reklamer i aviser rundt om i hele landet. Mia Falkenberg lægger imidlertid ikke skjul på, at de fleste i hendes omgangskreds har tilknytning til Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom. - Per, min kæreste, har jeg mødt gennem DFU, hvor han var formand i København, og min bedste veninde, Heidi Jensen, er formand for DFU i Vestsjællands Amt. Det er en lille verden, hvor alle kender hinanden, smiler hun - og løfter samtidig sløret for, at hun og Per Brogaard skal giftes til maj. - Det bliver et helt klassisk kirkebryllup, jeg er meget romantisk! Mia Falkenberg bliver mere alvorlig, da talen igen kommer til at dreje sig om politik. Hun er helt overbevist om, at Dansk Folkeparti er modent til at komme i regering efter valget: - Vi har lært enormt meget af vores position som støtteparti for VK-regeringen. Det er som om det er os, der har styret showet. Og jeg synes partiets ledere på Christiansborg har gjort det suverænt godt. - Men desværre har Anders Fogh Rasmussen ikke haft så mange succes-historier og er kørt noget fast på det sidste - og så tror jeg, at mange vælgere måske er af den opfattelse, at nu behøver vi ikke gøre mere på udlændingeområdet. - Men det ville være en meget stor fejltagelse at tro, at nu er alt klaret. Der er stadig mange ting at rette op på, selv om vi har opnået store resultater med hensyn til at begrænse tilstrømningen af udlændinge. Ghettodannelserne er fortsat et problem, og der opstår efterhånden parallelsamfund, hvor indfødte danskere og andre ikke længere kan færdes, og hvor ikke en gang politiet tør komme, uden at de skal rykke ud med en mindre hær. Da Mia Falkenberg har gjort op med sig selv, at skal der gøres en indsats for alle de ting, der ligger hende på sinde, må hun også stå frem med sine meninger. Hun vil forsøge at blive opstillet til folketingsvalget, og lykkes det, ser hun frem til at gøre et stykke arbejde for partiet i valgkampen. - Jeg vil gøre meget for, at jeg kan komme til at fremføre mine holdninger på ældre- og sundhedspolitikken. Det er det, jeg brænder for, siger Mia Falkenberg. 13

14 hofbal Dansk Folkeparti til ho Dronningen havde inviteret hele Folketinget, regeringen og de danske medlemmer af EU-parlamentet, alle med ledsager, til hofbal med den kongelige familie på Christiansborg Slot. Dét var således en helt særlig aften, den 28. januar - og påklædningen er i øvrigt ikke til diskussion: 14 Galla - lang kjole til damerne, kjole og hvidt til herrerne. Aftenen, der blandt andet bød på den klassiske selskabsdans, lancier, blev både festlig og fornøjelig - og en helt uforglemmelig oplevelse for alle. Ved lancieren havde Pia Kjærsgaard og hendes ægtefælle, Henrik Thorup, den fornøjelse at danse i kvadrille med bl.a. Kronprinsen, prins Joachim og prinsesse Alexandra. Umiddelbart før hofballet, blev Dansk Folkepartis hold fotograferet i Fællessalen på Christiansborg. Et foto, der nu hænger i DFs sekretariat.

15 fbal hos Dronningen Foto: Birger Storm Forrest fra venstre: Elisabeth Krarup, Therese Mikkelsen, Birthe Skaarup, Lilli Fischer, Annette Buur, Susanne Christiansen Frevert, Karina Sørensen, Ellen Madsen, Hanne Nødgaard, Louise Frevert, Pia Kjærsgaard, Anita Knakkergaard, Jette Jespersen, Pia Kristensen, Annika Kure, Hanne Bøgsted, Aase D. Madsen, Jette Larsson, Claudia Dohrmann, Colette Brix, Mette Dencker, Berit Holmgaard Olesen, Lene Camre. I midten, fra venstre: Per Dalgaard, Peter Skaarup, Henrik Thorup, Poul Fischer, Chr. Bøgh Christensen, Jørn Dohrmann, Bent Bøgsted, Christian H. Hansen, Kristian Thulesen Dahl. Bagest fra venstre: Hans Skaarup, Poul Nødgaard, Freddie H. Madsen, Mikkel Dencker, Peter Præstmark, Uno Larsson, Peter Brix, Jørgen Jespersen, Arne Madsen, Søren Krarup, Jesper Langballe, Mogens Camre. 15

16 fiskeri Københavnerne var ellevilde, da fiskerne delte gratis fisk ud. Fiskene havde de snuppet på vej til demonstrationen i Hovedstaden Foto: Ulla Dahlerup Af Jens Søndergaard At være erhvervsfisker i Danmark i disse år er faktisk ikke ret sjovt. Faktisk er det ret træls! Kvoter, havdage, tekniske begrænsninger, politiske hovsaløsninger og totalovervågning via EU-satellit er blot nogle at de ting vi fiskere må stå model til. Kvoter har danske fiskere måttet leve med i mange år og vi har indrettet fiskeriet herefter. Og kvoter er faktisk til at leve med, hvis de blot passede med, hvad der er i havet og ikke som nu, hvor de er udtryk for nogle biologiske og politiske idealer. Som vi ser det nu, er det EU s fiskerikommissær, Franz Fischlers ideer om ét stort, lykeligt badeland, der styrer kvoter og fiskeriet i EU. Havdage er det nyeste reguleringssystem, vi har måttet vænne os til. Og måske ligger en stor del af løsningen på den toltalt fejlslagne fiskeripolitik, som EU har ført, faktisk her. For hvor kvoter, hvis de ikke passer med hvad der er i havet, vil medføre udsmid af nogle arter, fordi disse ikke må tages med i land, mens andre må fiskes som følge af forkert biologisk rådgivning, vil havdage alene - det vil sige uden kvoter, medføre at fiskerne kan tage den fisk de fanger med ind, og derfor ikke er nødt til at fange så mange andre fisk for at få det til at løbe rundt, da det ofte er den dyre fisk, der må smides tilbage i havet. Dermed kan antallet af de dage, fiskeren er nødt til at fiske, sænkes og dette vil betyde, at fiskeri-trykket vil 16 Når politik går i fisk - og når Kommissionen mener sig større end Gud falde, ligesom fiskedødeligheden vil blive betydelig mindre. Fiskeren vil genfinde glæden ved at tage på havet og fiske, ingen fisker ønsker at dræbe fisk unødvendigt, for havet og fisken er vores liv. Færøerne viser vej Systemet med havdage uden kvoter har været brugt på Færørene i nogle år nu. Fiskerne får et antal dage, de må fiske - og må så tage alle de fisk med ind, de kan fange. I denne periode er mængden af fisk (biogydemassen) steget betydeligt omkring Færørene, så det ser faktisk ud som om systemet virker - også selvom EUbiologerne tvivler. Så måske er det den vej vi skal? Og hvad hjælper det, at Franz Fischler har en ide om, at han kan rede Nordsøtorsken ved at bremse al fiskeri, når de selvsamme biologer som han støtter sig til senere i et indlæg i Morgenavisen Jyllands Posten 16. januar 2004 siger, at torsken ikke længere vil være i Nordsøen/Skagerrak. Og at grunden hertil er, at vandet i Nordsøen og Skagerak er blevet for varmt, og at den sydelige grænse for torskens gydegrænse flytter nordpå med cirka 50 kilometer om året og nu ligger nord for Danmark. Så hvad er det lige Franz Fischler vil? Vil han lave et kæmpe køleanlæg til Nordsøen og Skagerak? Eller vil han binde torsken fast, så den ikke kan svømme væk? Kan Franz Fischler noget, som ellers kun Vorherre magter? Det lugter langt væk af, at Fischler har sat sig et politisk mål, som han

17 Et usædvanligt syn i Københavns Havn: Flere hundrede fiskekuttere var lagt til kaj for at få polikerne i tale. Bortset fra Dansk Folkepartis politikere, Pia Kjærsgaard, Christian H. Hansen og Ulla Dahlerup var der ikke fra Christiansborg den store interesse for besøget. Gæsten i Dansk Folkeblad er fiskeskipper Jens Søndergaard, som er formand for Fiskeriforeningen for Lemvig og Omegn, og blandt initiativtagerne til fiskernes besøg i København tidligere på året. Det er Jens Søndergaard i baggrunden. har sat sig for skal gennemføres - uanset hvad det koster. Når man snakker med gamle fiskere, der fiskede under og efter Den Anden Verdenskrig, kan disse fiskere fortælle om, at selvom Nordsøen havde været fredet i fem år under krigen, og at man derfor måtte forvente at der var masser af fisk, faktisk var ekstremt få torsk. Hvad skyldtes dette mon? Ja, biologerne klapper i som østers, når man spørger dem, og kunne det mon også skyldes at vandet var for varmt, eller ville torsken bare ikke være her? Nu kom torsken altså tilbage i 1960erne - og det skete helt uden hjælp fra EU og Franz Fischler. Og det gør torsken såmænd nok også igen. Læren af dette må være meget klar: EU-politikerne, kommissærerne og biologere kan ikke tvinge naturen til noget, den ikke vil. Det har man prøvet i mange år nu - og det hele er kun blevet værre. Der er noget om snakken, når fiskerne siger at EUs elendige fiskeripolitik slår flere fisk ihjel end fiskeriet - alene på grund af det unødvendige udsmid. Hvad med at prøve en anden metode? Giv os havdage uden kvoter. Forbud mod udsmid af spiseegnet fisk. Og lad så fiskeren tage det med ind, han fanger. Auktionspligt på al fisk (skal sælges på offentlig fiskeauktion). Fisketrykket vil falde og flere fisk vil overleve. Samtidig vil dette give fiskeren en bedre og mere værdig arbejdsdag, og økonomien i fiskeriet vil blive bedre. Foto: Ulla Dahlerup Foto: Ulla Dahlerup Vi fiskere håber meget, at der snart er nogen nede i EU, der vågner op, for ellers dør vi fiskere og mon de har en genopretningsplan for fiskere? Jeg tror, at almindelige folk snart fornemmer, hvor galt det kan gå, når der går politik - EU-politik især - og personlig prestige i fiskeriet. Jeg og mange andre fiskere ønsker blot at kunne leve af at fiske, uden at vi er nødt til at smide døde, spiseegnede fisk tilbage i havet - alene på grund af biologisk og politisk makværk. Det strider mod alt, hvad vi ved og hvad vi ser på havet hver dag. Jeg vil påstå, at der ikke findes én fisker i Danmark, der ikke føler et stik i hjertet, hvergang han må smide en død fisk tilbage i havet uden nogen anden grund end politik. Jeg sætter min fortrøstning til, at Dansk Folkeparti vil kæmpe fiskernes sag - nationalt og i EU-systemet. Sådan at vi fiskere igen kan få et anstændigt liv. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, Carl Christian, Gerstrup, Thomas, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, formand, Kristensen, Kenneth (DFU), Nielsen, Bente Vejrsø, Nielsen, Poul Lindholm, o.nfm, pln1@mail.tele.dk Nødgaard, Poul, Rossen, Dora, Skaarup, Peter, p. nfm, DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer Frederiksberg: Thomas Gerstrup Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Alex Ahrendtsen Hovedstaden: Arvin Storgaard København: Bente Pedersen Nordjylland: A.C. Winther Hansen Ribe: Ib Puggaard Ringkjøbing: Flemming Iversen Roskilde: Hanne Kellberg Storstrøm: Steen Petersen Sønderjylland: Brian Jensen Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Iben Kullberg Viborg: Morten Christensen Århus: Inger K. Andersen DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dsfniry@ft.dk Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk Frevert, Louise, dflofr@ft.dk Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Larsson, Uno, dfunla@ft.dk Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon +32) telefax (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 8. årgang, nr. 1 / Marts ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, Pia Riedel og Anders Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer 3. april 2004 Deadline for kalender o.l. er den 20. marts Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center. Forsiden: Kampen mod EU for dansk fiskeri går nu ind i sin afgørende fase. Her er en lille del af den danske fiskerflåde på vej gennem Jernbanebroen mellem Aalborg og Nørresundby - med kurs mod København, hvor fiskerne demonstrerede for at åbne danske politikeres øjne. (foto: Henning Bagger / Scanpix) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 18 FOLKETINGSGRUPPEN Per Dalgaard 60 år Folketingsmedlem og byrådsmedlem Per Dalgaard fyldte den 17. februar 60 år. Per Dalgaard blev valgt til Folketinget ved valget i november 2001 i Silkeborgkredsen, Århus Amt og er Dansk Folkepartis retsordfører. Per Dalgaard har arbejdet som systemplanlægger, systemchef, PC-konsulent og frem til Folketingsvalget som it-montør. Han har været amtsformand for Dansk Folkeparti i Århus Amt samt lokalformand for DF i Ebeltoft, Midtdjurs og Rougsø. Han er medlem af kommunalbestyrelsen i Midtdjurs Kommune, Århus Amt. Per Dalgaard er gift med overlærer Annette Buur bor i Ryomgaard og har fire børn. Privat bruges tiden på familien, løbeture, læsning og kulturelle aktiviteter som opera og ballet. Fødselsdagen blev fejret på dagen med en velbesøgt reception på Christiansborg - og en efterfølgende familiemiddag ude i byen. Ved receptionen talte bl.a. medlem af Folketingets præsidium, Poul Nødgaard. Fødselsdagsreceptionen for Per Dalgaard fandt sted på Christiansborg - her ses fødselsdagsbarnet med sin hustru, Annette samt de voksne børn, Nadia og Rune FYN Otterup Lokalforening Rene Lundegaard er udpeget som ny næstformand efter at Torben Petterson er fraflyttet kommunen. STORSTRØM Vestlolland Lokalforening Daniel Grohnheit er ny formand for Vestlolland Lokalforening. Allan Thomsen har trukket sig pga. manglende tid. Foto: Pia Riedel Offentlige møder og medlemsmøder 01/ Københavns Amt. EUdebat med Mogens Camre og Karsten Madsen (V), Magleparken 5, Ballerup. 04/ Københavns Amt. Hvidovre Lokalforening med Poul Nødgaard, Dansborgskolen, Hvidovre. 09/ Viborg Amt. Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, Benta s Cafeteria, Højslev. 13/ Landsorg. Kursus for nye medlemmer. Trinity, Snoghøj. 16/ Vestsjællands Amt. Debat, Mogens Camre og Naser Khader (R), Haslev Bibliotek. 22/ Nordjyllands Amt. Sejlflod Lokalforening, møde med Anita Knakkergaard, Hotel Mou. 23/ Frederiksborg Amt. Pia Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl, Skævinge Kro. 23/ Københavns Amt. Debat, Mogens Camre, Henrik Dam Kristensen (S), Søren Møller (K), Hedehuset Fritidscenter, Baldersbrønde, Hedehusene. 30/ Vejle Amt. Pia Kjærsga- Generalforsamlinger 01/ Ringkjøbing Amt, Videbæk og Trehøje Lokalforening, Westergaards Hotel, Videbæk. 02/ Ringkjøbing Amt, Lemvig & Thyborøn-Harboøre Lokalforening, Vilhelmsborg Kro. 02/ Frederiksberg, Amtsgeneralforsamling, Byggeriets Hus, Godthåbsvej 22, Frederiksberg. 02/ Københavns Amt, Brøndby Lokalforening, Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads, Brøndby. 03/ Ribe Amt, Grindsted- Billund-Ølgod Lokalforening, Lyng Bowl, Grindsted. 06/ Sønderjyllands Amt, Gram-Rødding Lokalforening, Gram Kulturhus. 08/ Viborg Amt, Karup Lokalforening, Dagcentret i Frederiks. 08/ Vestsjællands Amt, Korsør Lokalforening, Medbor- Opstillingsmøder til Folketinget 02/ Nordjyllands Amt. Tylstrup Kro, Tylstrupvej 36, Tylstrup 04/ Frederiksborg Amt. Birkerød Raadhus, Stationsvej 36, Birkerød 09/ Ribe Amt. Centralhotel-

19 ard / Kr. Th. Dahl, Hotel Lunderskov. 01/ Københavns Amt. Medlemsmøde m. Peter Skaarup, Dansborgskolen, Hvidovre. 13/ Vestsjællands Amt. Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, Sørup Herregaard, Ringsted. 14/ Frederiksberg. Debat, Morten Messerschmidt og Bashy Quraishy, Byggeriets Hus, Godthåbsvej / Landsorg. Kursus for nye medlemmer. Hotel Scandic, København. 19/ Hovedstaden, pol. debat m. Louise Frevert, Rådhuset. 20/ Århus Amt. Pia Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl, Restaurant Skovbakken, Holsteinsgade 50, Odder. 26/ Sønderjyllands Amt. Pia Kjærsgaard / Kristian Thulesen Dahl, Øster Højst Kro. 26/ Ribe Amt. Birthe Skaarup om sundhed, Lyng Bowl, Sdr. Boulevard 31, Grindsted. 26/ Nordjyllands Amt. Jørn Dohrmann om tjæreforurening, Hotel Herman Bang, Frederikshavn. 29/ Hovdstaden. Møde, Radikal Ungdom, Ny. Kgs Gade 18, kalenderen 5.tv. m. Peter Skaarup og Louise Frevert. 03/ Københavns Amt. Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, Kulturhuset Kilden, Brøndby. 06/ Københavns Amt. Medlemsmøde m. Louise Frevert, Dansborgskolen, Hvidovre. 08/ Landsorg. Kursus for folketingskandidater, Christiansborg. 10/ Ribe Amt. Pia Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl, Holsted Centralhotel. 11/ Vejle Amt. EU-debat m. bl.a. Mogens Camre, Håndværkerforeningen, Horsens. 12/ Sønderjyllands Amt. Ulla Dahlerup om EU, Hotel Vojens. 18/ Storstrøms Amt. EU-debat m. Mogens Camre, Store Heddinge /05 Århus Amt. DF på Landbrugsmessen Gl. Estrup, Randersvej, Auning /05 Storstrøms Amt. DF, Stevns Trucker- og Kræmmermarked, Lyderslev. 02/06 Vejle Amt. Ulla Dahlerup om EU, Juelsminde Lokalforening, Stenderup. 03/06 Københavns Amt. Medlemsmøde, Dansborgskolens lærerværelse, Hvidovre /06 Nordjyllands Amt. DF, Hjallerup Marked. Bl.a. Ulla Dahlerup og Kr. Th. Dahl. 05/ Fyns Amt. Grundlovsfest, Lykkesholm Slot på Fyn: Pia Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl. 05/ Nordjyllands Amt. Grundlovsmøde, Rhododendronhaven, Brønderslev. 05/ Ringkjøbing Amt. Grundlovsmøde Videbæk: Ulla Dahlerup. 05/ Århus Amt. Grundlovsmøde Hvidsten Kro: Uno Larsson. 07/ Århus Amt. EU-valgmøde, Ulla Dahlerup, Musik- og Teaterhuset, Silkeborg. 09/ Nordjyllands Amt. Jesper Langballe»Hvad er danskheden?«, Hotel Herman Bang, Frederikshavn /09 DFs 9. Årsmøde, Odense Kongres Center. 16/ Kommunalkursus. Trinity, Snoghøj. 23/ Kommunalkursus. Hotel Scandic, København Kursus for folketingskandidater. Trinity, Snoghøj. gerhuset, Korsør. 08/ Storstrøms Amt, Næstved-Holmegaard-Suså Lokalforening, Rådhuset, Næstved. 11/ Storstrøms Amt, Stevns Lokalforening, Rådhuset, Store Heddinge. 11/ Københavns Amt. Høje- Taastrup Lokalforening - efter GF taler Ulla Dahlerup, Rådhuset. 15/ Ringkjøbing Amt, Vinderup Lokalforening, Hotel Vinderup. 15/ Roskilde Amt, Greve Lokalforening, Aktivitetshuset, Olsbæk Strandvej 43, Greve. 15/ Københavns Amt, Kastrup-Taarnby-Dragør Lokalforening, Hovedbiblioteket i Kastrup. 18/ Vestsjællands Amt, Amtsgeneralforsamling, Festsalen, Ankerhus Seminarium. 18/ Københavns Amt, Hvidovre Lokalforening, Holmegårdsskolen, Hvidovre. 18/ Fyns Amt, Langeskov-Ullerslev Lokalforening, Rønningevej 32, Langeskov. 22/ Nordjyllands Amt, Frederikshavn-Læsø Lokalforening, Maskinhallen, Frederikshavn. 22/ Ringkjøbing Amt, Herning Lokalforening. 22/ Københavns Amt, Lyngby-Taarbæk Lokalforening, Rustenborgvej 2A, Lyngby. 22/ Århus Amt, Århus Lokalforening, Århus Amtsgaard. 22/ Vestsjællands Amt, Ringsted Lokalforening, Amtsstuegården, Ringsted. 23/ Storstrøms Amt, Morsø Lokalforening, Skovgade 17, Nykøbing M. 24/ Vejle Amt, Fredericia Lokalforening, Oven Vande, Strandvejen 121, Fredericia. 24/ Københavns Amt, Glostrup Lokalforening, Den Gamle Præstegaard, Hovedvejen 134, Glostrup. 24/ Vestsjællands Amt, Ny- købing-rørvig-trundholm- Dragsholm Lokalforening, Vig Forsamlingshus. 29/ Viborg Amt, Viborg-Møldrup-Tjele-Aalestrup Lokalforening, Medborgerhuset, Vesterbrogade 13, Viborg. 29/ Ringkjøbing Amt, Ikast Lokalforening, Svømmecenteret, Ikast. 29/ Vestsjællands Amt, Skælskør Lokalforening, Badminton Centret, Skælskør. 30/ Frederiksborg Amt, Hørsholm Lokforening, Kammerrådensvej, Hørsholm. 03/ Sønderjyllands Amt, Amtsgeneralforsamling, Sønderborghus. 15/ Nordjyllands Amt, Amtsgeneralforsamling, Tylstrup Kro. 20/ Ribe Amt, Amtsgeneralforsamling, Centralhotellet, Holsted. let, Storegade 82, Holsted 11/ Roskilde Amt. Amtsgården, Køgevej 80, Roskilde 15/ Viborg Amt. Benta s Cafeteria, Vinkelvej 15, Højslev 18/ Vestsjællands Amt. Ankerhus Seminarium, Festsalen, Slagelsevej, Sorø 24/ Storstrøms Amt. Medborgerhuset, Skovvej 2, Vordingborg 27/ Hovedstaden - Søndre, Vestre og Østre Storkredse. Christiansborg 29/ Bornholms Amt. Bornholms Centralbibliotek, Rønne 29/ Aarhus Amt. Margeritsalen, Vejlby-Risskov Hallen, Vejlby Centervej 51, Risskov 31/ Fyens Amt. Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, Odense SV Stemmeret til generalforsamlinger og opstillingsmøder har alene personer, der er bosiddende i det pågældende amt og har været medlemmer af DF i minimum fire måneder. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt. Arrangementer til kalenderen bedes, så snart de er programsat, sendt til: Dansk Folkeparti, att. Pia Riedel, Christiansborg, 1240 Kbh. K. - evt. pr. dfpiri@ft.dk 19

20 df Poul Lindholm ny partisekretær Poul Lindholm Nielsen, Odense, er af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse udpeget som ny partisekretær. Han afløser i stillingen Steen Thomsen, som ved årsskiftet forlod sin stilling til fordel for et lederjob i banksektoren. Det er en særdeles rutineret DF er, der pr. 1. marts 2004 overtager det ansvars- og prestigefyldte embede som partisekretær. Poul Lindholm Nielsen, 56 år, er kendt i gennem hele Dansk Folkepartis organisation, idet han siden partiets start har været medlem af Hovedbestyrelsen som organisatorisk næstformand. Ved partiets 9. årsmøde i september 2004 frasiger Poul Lindholm Nielsen sig sin valgte tillidspost og udtræder af Hovedbestyrelsen. Poul Lindholm Nielsen bliver boende på Fyn, men får fast base på Christiansborg, hvorfra han skal styre det administrative arbejde, men vil i øvrigt i vid udstrækning være på farten rundt om i landet, idet hans primære opgave i landsorganisationen bliver at mødes med - og som katalysator og iværksætter - samarbejde med tillidsfolkene i den efterhånden omfattende organisationen, Dansk Folkeparti er blevet. Dansk Folkepartis nye partisekretær har som valgt tillidsmand arbejdet med politisk organisatorisk arbejde siden 1978, og har været medlem af Dansk Folkeparti fra stiftelsesdatoen. Poul Lindholm Nielsen er merkonom i markedsføring og har siden sin befalingsmandstid i Forsvaret arbejdet med salg og markedsføring, siden 1986 med salg af brandslukningsmateriel. spe Nyt DF-kursus-år Tilbud til DF ere: Tag med til Strasbourg Medlemmer af Dansk Folkeparti indbydes til en studietur med bus til Strasbourg (hotellet ligger lidt udenfor byen). Turen foregår fra mandag den 3. maj til fredag den 7. maj Programmet for besøget indbefatter blandt andet besøg i EU-parlamentet, besøg i Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, udflugt i Alsace inkl. vinsmagning og 3-retters middag, samt tid til sight-seeing på egen hånd. Under besøget i Parlamentet 20 Poul Lindholm Nielsen - det er en særdeles rutineret DF er, der overtager det prestigefyldte embede pr. 1. marts Med flere valg inden for det næste halvandet år, bliver der i den kommende periode mange kurser at deltage i - både for kandidater og for øvrige medlemmer af DF. Det første valg finder sted den 13. juni og er til Europa-Parlamentet, senest næste efterår skal der være valg til Folketinget., og den 17. november næste år er der lokale valg. Overalt gælder det om at få opstillet gode kandidater, så Dansk Folkeparti over hele landet kan sikre sig det bedst mulige resultat. Formålet med kursusvirksomheden er at hjælpe med hertil. Der har allerede været opstillingsmøde på Christiansborg for partiets kandidater til EU-valget, men mange andre skal også gøre en indsats. For medlemmer, der vil ud på gaderne for at agitere for DF s EU-politik, vil der blive afholdt to kurser, hvor EU s struktur og EU s politik gennemgås. Der afholdes et kursus vest og et øst for Storebælt efter påske. De nærmere datoer offentliggøres i næste nummer af Dansk Folkeblad. De enkelte amter opstiller i øjeblikket kandidater til det folketingsvalg, der senest skal afholdes til næste efterår. DF opstiller naturligvis i samtlige kredse, og folketingskandidaterne samles første gang den 8. maj til møde. Der vil tilgå hver enkelt kandidat indbydelse. Partiets traditionsrige kursusweekend i november på Trinity i Snoghøj (det er i år den 6.-7.) vil i år være helliget folketingskandidaterne. En række kursusundervisere vil her gå i dybden med DF s politik, Folketingets arbejdsform, argumentationsteknik m.v. Som optakt til kommunevalget holdes der i år to kurser for formænd og næstformænd i amter og lokalforeninger. Det første kursus finder sted den 16 oktober på Trinity og kurset øst for Storebælt finder sted den 23. oktober på Hotel Scandic i København. På kurserne gennemgås bestyrelsens opgaver forud og i forbindelse med valget. Herudover holdes der med start i november 2004 og indtil slutningen af februar 2005 kurser i samtlige amter samt i København og Frederiksberg. Her gennemgås valgloven i detaljer, herunder forskellen på partiliste og sideordnet opstilling, valgforbund, mandatberegning, korrekt udfyldelse af kandidat- og stillerlister samt proceduren i forbindelse med opstilling af kandidater lokalt. I august 2005 afholdes der en kursusweekend for samtlige øverst placerede kandidater i amter og kommuner. På kurset gennemgås de politiske opgaver lokalt og undervisere vil være en række af DF s erfarne lokalpolitikere. Dansk Folkeparti får hele tiden nye medlemmer, og for dem er der arrangeret to kurser i partiets politik, hvor vi kommer hele vejen rundt.»ældre«medlemmer er dog også velkomne til at deltage. Det første kursus finder sted den 13. marts i år på Trinity og det andet kursus holdes den 17. april på Scandic i København. Der er således i den kommende sæson lagt op til en lang række kurser og partiets Kursus- og Organisationsudvalg håber, at mange vil benytte lejligheden til at møde frem og dygtiggøre sig. Tilmelding til samtlige kurser skal ske til DF s sekretariat på Christiansborg på tlf mr vil der være foredrag ved Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, Mogens Camre. Guide på DF-turen er Karsten Holt, som er ansat i Dansk Folkepartis presseafdeling samt Bo Nielsen, som er assistent for Mogens Camre. Pris kun kr., tillæg for enkeltværelse kr. og afbestillingsforsikring kr Begrænset deltagerantal. Tilmelding på df@ft.dk eller tlf.: med oplysning om navn, adresse, tlf., mobil, fødselsdato, opsamlingssted og pasnummer. DF-bussen samler op mandag den 3. maj kl Høje Taastrup St. Udgang Vest. P-plads ved Ba-nestrøget, kl Trafikcenter Sjælland stop 39 (ved afkørsel 39 syd for Slagelse), kl Scandic Hotel Odense, kl Kolding rutebilstation (bus terminal) for enden af perron 1, kl Padborg Grænse. Sidste frist for tilmelding er mandag den 29. marts Foto: Birger Storm