konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og Miljøudvalg /HER konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 Frednings- og Miljøudvalget har afgivet en betænkning til 2. behandlingen af punktet EM2008/31: Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at tage initiativ til at indlede forhandlinger med vore nabolande vedrørende beredskabet til bekæmpelse af eventuelle ulykker med miljøforurenende konsekvenser i havområderne mellem Grønland og Canada samt i området mellem Grønland og Island - en række spørgsmål. Landsstyret har fundet det mest hensigtsmæssigt skriftligt at besvare de spørgsmål, som Frednings- og Miljøudvalget fremsætter i deres betænkning omkring status på samt eventuelle resultater og konsekvenser af de initiativer, der er igangsat af Grønland og Danmark til forbedring af forureningsberedskabet J.nr. Postboks Nuuk Oq/tel Fax iap@gh.gl Status m.m. for de initiativer, som Landsstyret nævnte i forbindelse med punktets 1. behandling under FM2008, er oplistet nedenfor: Arbejdsgrupperne mellem de grønlandske og danske myndigheder om forbedring af sejladssikkerheden i de grønlandske farvande: I december 2006 blev rapporten Sejlads i Grønlandske Farvande udgivet. I rapporten peges på en række indsatsområder, der blev vurderet at ville kunne forøge sikkerheden ved sejlads i de grønlandske farvande. På baggrund af rapportens anbefalinger blev der nedsat en række arbejdsgrupper med deltagelse af relevante aktører, herunder Grønlands Hjemmestyre, der er repræsenteret i samtlige arbejdsgrupper. I det følgende er en status på arbejdsgruppernes arbejde Isprojektører: Arbejdsgruppen nåede frem til, at brugen af isprojektører i høj grad vil forøge sejladssikkerheden, idet isprojektørerne vil kunne anvendes til søgelys for tidlig observering af is, når skibene sejler i mørke. Der er udarbejdet en ny bestemmelse til Søfartsstyrelsens Meddelelser D, som indebærer, at alle skibe med en bruttotonnage over 150 skal have en til to isprojektører ombord (skibets størrelse og passagertal er afgørende for antallet af projektører). Det forventes, at bestemmelsen træder i kraft i begyndelsen af Anbefalede ruter: En arbejdsgruppe har set på mulighederne for at etablere anbefalede sejlruter. Der findes en lang række fordele ved sådanne ruter, herunder: Sejlads i en af de nuværende indenskærsruter kræver i vid udstrækning lokalkendskab for, at et skib kan passere sikkert gennem området. En sejlrute vil, i modsætning hertil, blive anvendt til at markere et farvand, som kan besejles uden særlig forudgående lokalkendskab til området. 1/6

2 Indførelse af sejlruter medfører, at sejladsplanlægningen af den forestående rejse bliver mere overskuelig for navigatøren, idet andre mulige sejladsveje kan udelukkes på forhånd. Endvidere lettes arbejdet med sejladsplanlægningen på grund af, at skibets fører ikke i samme detaljerede grad behøver at kontrollere farvandsområdet gennem lodshåndbøger eller andre farvandsbeskrivelser. Indførelse af sejlruter vil endvidere medføre, at trafikken ledes derhen, hvor de bedste informationer er til rådighed. Sejlruter bidrager derved til sikkerheden for menneskeliv til søs og i sidste ende beskyttelse af havmiljøet. Der opnås en forøget sikkerhed gennem opmåling og de øvrige forberedelser, myndighederne foretager i forbindelse med oprettelse af sådanne sejlruter. Sejlruter giver endvidere den vished, at andre skibe allerede har besejlet området. Arbejdsgruppens prioritering af de anbefalede sejlruter: Prioritet 1: Sejlruterne til de store grønlandske havnebyer: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq. Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Nanortalik, Paamiut, Ilulissat og Narssaq. Prioritet 2: Indenskærsruterne fra Upernavik til Kap Farvel Prioritet 3: Farvande og ruter, der er aktuelle i forbindelse med udvikling af turisme og andre erhverv. I tillæg hertil foretages nyopmåling i udvalgte områder efter aftale med Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Kommando m.fl. Genopmåling af sejlruterne til de store grønlandske havnebyer med flerstråleekkolod (jf. prioritet 1) blev afsluttet i 2007, mens de øvrige opmålinger forventes afsluttet i Implementeringen af de anbefalede sejlruter afventer dog de nye søkort for Grønland, der er under udarbejdelse. Dette skyldes, at den stedfæstelse af de informationer, der på nuværende tidspunkt er til rådighed på de eksisterende kort, ikke er tilstrækkelig god. Nye Søkort: Kort- og Matrikelstyrelsen påbegyndte i 2007 arbejdet med at ajourføre de grønlandske søkort. Arbejdet har vist sig mere kompliceret end ventet, men det første kort (nr for Fiskenæsset) blev udgivet i august Alle kort udgives i en printet version, men også elektroniske versioner vil blive produceret, og efterfølgende løbende ajourført. Det forventes, at kort 1212 i elektronisk form vil være tilgængelig i december Det fremtidige arbejde med søkortene følges tæt af Hjemmestyret og prioritering af kortenes udgivelse sker i tæt samarbejde med Hjemmestyrets Nautiske Udvalg. Kort- og Matrikelstyrelsen har medio oktober 2008 oplyst, at det forventes, at den planlagte fornyelse af søkortene forventes afsluttet i LRIT: Den Internationale Maritime Organisation (IMO) har besluttet at indføre et system til identifikation og sporing af skibe på lang afstand. Systemet benævnes Long Range Identification and Tracking of ships (LRIT), og er en del af sikkerhedsforanstaltningerne til bekæmpelse af terror. Systemet kan samtidig benyttes til at styrke indsatsen inden for søredning, søsikkerhed og havforureningsbekæmpelse. 2/6

3 LRIT-systemet består af en række datacentre og et netværk, som binder datacentrene sammen. Alle passagerskibe i international fart og lastskibe med en bruttotonnage på 300 eller derover i international fart med tilladelse til sejlads udenfor radiodækningsområdet, skal inden udgangen af 2009 automatisk sende en positionsmelding fire gange i døgnet til et datacenter. For Grønlands vedkommende vil det være Grønlands Kommando, der varetager LRITmeldingerne. AIS: Automatic Identification System (i daglig omtale AIS) er et system, som automatisk giver oplysninger om identitet, fart, kaldesignal og meget andet for de skibe, der er sejler inden for et givet område. Det betyder, at der i højere grad kan tages hensyn hertil under navigering, hvilket er til væsentlig gavn for sejladssikkerheden. Det er vurderet, at en komplet landbaseret AIS-dækning af Grønland vil være økonomisk uoverkommelig. Farvandsvæsenet undersøger for tiden alternative løsninger, eksempelvis mulighed for at opfange AIS-signalerne fra en satellit. Der er således opstillet forsøgsmodtagere i Nuuk, Qaqortoq og i Østgrønland. Informationsmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af informationsmateriale om sejlads i grønlandske farvande. En manual samt en hjemmeside med relevante oplysninger for især nye navigatører er på tegnebrættet og forventes lanceret på dansk og engelsk i løbet af Kendtmand: En arbejdsgruppe har undersøgt muligheden for indførelse af krav om brug af kendtmand ved sejlads i grønlandske farvande. Arbejdsgruppen har konkluderet, at der ikke er belæg for at indføre en formaliseret kendtmandsordning. Hjemmestyret, der har deltaget i arbejdsgruppen, har føjet en udtalelse til arbejdsgruppens konklusion, idet Hjemmestyret ikke mener, at der på baggrund af en mangelfuld analyse, kan konkluderes, hvor vidt en kendtmandsordning kan indføres eller ej. Det er dog et faktum, at det ikke vil være muligt at etablere fuld dækning af kendtmænd langs Grønlands øst- og vestkyst. Men mulighederne for en formalisering af den ordning, der i dag varetages uformelt af Royal Arctic Line, bør undersøges.. Der henvises i øvrigt til beslutningsforslag pkt. 53 omkring indførelse af kendtmand, som er sat til 2. behandling i Landstinget den 4. november Arktisk konference i Ilulissat, maj 2008: Den arktiske konference, der blev afholdt i Ilulissat den maj 2008, blev afsluttet med en deklaration (Ilulissat Deklarationen), som udenrigsministrene fra Danmark/Grønland, Norge, Canada, USA og Rusland underskrev. I Ilulissat Deklarationen understreges det, at samarbejdet i Polarhavet skal styrkes på alle områder, herunder også operationelt samarbejde i forbindelse med miljøovervågning og miljøberedskab i Arktis. Deklaration indeholder således en hensigtserklæring om øget samarbejde bl.a. i Arktisk Råd og i den Internationale Maritime Organisation (IMO) om emner som sikkerhed til søs og beskyttelse af 3/6

4 havmiljøet med skibsbaseret forurening. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om de reelle effekter af konferencen og slutdeklarationen. Vestnordisk Råds konference om sikkerhed til søs i Torshavn, juni 2008 På Vestnordisk Råds temakonferencen om sikkerhed til søs, der blev afholdt i Torshavn den juni 2008, var der enighed om: at de vestnordiske lande skal forstærke deres samarbejde og koordinering vedrørende søredning, at der skal findes et permanent og relevant sikkerheds- og redningsberedskab i og omkring Nordatlanten, at det er vigtigt med et større samarbejde omkring søredning, for at styrke sikkerheden i regionen, og at der gennemføres flere internationale søredningsøvelser, både mellem de vestnordiske lande og de øvrige lande i Nordatlanten. Det blev samtidig konkluderet, at spørgsmålet om sikkerhed til søs skal behandles ud fra to vinkler: Hvilke forebyggende foranstaltninger der skal til at forøge sikkerheden, og hvordan de beredskaber, som skal reagere hvis uheldet er ude, kan styrkes. Under konferencen fremkom der således forslag til en række forebyggende foranstaltninger, som f.eks.: at der ved sejlads ved kystfarvande i Vestnorden er lokalkendte tilstede på krydstogts- og transportskibe, at der sørges for, at søkort i regionen opdateres, samt at der sættes regler for, hvor sejlads er tilladt og hvor sejlads på nogle bestemte farlige søruter skal forbydes på regionalt og internationalt plan. I forlængelse af konferencen vil der fra Vestnordisk Råd blive fremsat rekommandationer til de vestnordiske regeringer omkring sikkerhed til søs. I forbindelse med Vestnordisk Råds temakonference blev der desuden gennem en fælles redningsøvelse. North Atlantic Coast Guard Forum (NACGF) - samarbejdet mellem kystvagterne i Nordatlanten: NACGF 1 afholdt i september 2008 en konference i Ilulissat, hvor der bl.a. blev drøftet redningsberedskab og maritim sikkerhed i de arktiske farvande, herunder risikoen ved øget trafik omkring Grønland, som følge af klimaforandringerne. Samtidig med konferencen blev der gennemført en øvelse i søredning og olieberedskab, for at få anskueliggjort de problemer, der kan være ved en større redningsaktion. I denne øvelse deltog Canada, Danmark, Island og USA. 1 Medlemslandene i NACGF er: Belgien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Letland, Litauen, Norge, Rusland, Polen, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA. 4/6

5 De næste møder i NACGF-regi bliver et ekspertmøde i marts 2009 i København og en konference i løbet af efteråret Vedtagelse af en Arktisk Kode i den Internationale Maritime Organisation (IMO): Endelig har udvalget ønsket oplysninger om hvorvidt krydstogtskibe indgår i det arbejde, som Søfartsstyrelsen har igangsat for at få vedtaget en såkaldt Arktisk Kode i den Internationale Maritime Organisation (IMO), samt hvad status er for dette arbejde. Med henblik på at undersøge mulighederne for at fremme en international regeldannelse omkring sejlads i arktiske farvande (etablering af den såkaldte arktiske kode), afholdt Søfartsstyrelsen i april 2008 et seminar i København. I seminaret deltog repræsentanter fra USA, Island, Norge og Grønlands Hjemmestyre. På seminaret var der enighed om, at der er et behov for at sikre udbredelse af viden om de særlige forhold for sejlads i de arktiske områder. Deltagerne vil arbejde for dette, og desuden støtte det igangværende internationale arbejde med at opdatere vejledningen for sejlads i arktiske isdækkede områder. Mere langsigtet enedes man om at arbejde for at indføre internationalt bindende regler for sejlads i de arktiske områder. Canada, Rusland og EU-Kommissionen var inviteret til seminaret, men deltog ikke. Der arbejdes nu for, at de inddrages i den videre proces. Der er således enighed om hensigtsmæssigheden i at arbejde for et samlet regelsæt gældende i internationalt regi. Dog er denne proces langvarig, og et forsigtigt bud er derfor, at der først i 2015 vil være etableret en arktisk kode. På den korte bane arbejdes der derfor på at få udarbejdet en bekendtgørelse gældende for skibe over 300 bruttotons, der sejler i grønlandske farvande. Denne vil bl.a. indeholde krav om lukkede redningsbåde, krav om dokumentation for kendskab til sejlads i isfyldte farvande, indskærpelse af meldepligten til skibsmeldingssystemet GreenPos samt overholdelse af IMO Guidelines omkring sejlads i isfyldte farvande. Det forventes, at denne bekendtgørelse vil træde i kraft 1. juli Det kan tillige oplyses, at ovenstående regler forventeligt vil være gældende for samtlige skibe over 300 bruttotons således også for krydstogtskibe. 5/6

6 Landsstyreformandens og Statsministerens drøftelser på Rigsmødet, januar 2008: Som det blev nævnt under 1. behandlingen af nærværende forslag, har beredskabsspørgsmålet også været drøftet mellem Landsstyreformand Hans Enoksen og Statsminister Anders Fogh Rasmussen ved Rigsmødet i januar. Der var enighed om, at disse drøftelser skal fortsætte. Som det fremgår af dette brev, er der et konstruktivt samarbejde i gang mellem Grønland og Danmark omkring beredskabsspørgsmålet på flere fronter og i flere forskellige fora. Dette samarbejde styrkes kun, hvis der på højeste politiske niveau i Grønland og Danmark er enighed om, at et samarbejde er nødvendigt. Landsstyreformanden og Statsministeren bør derfor løbende tage spørgsmålet op når de mødes. Jeg håber, Frednings- og Miljøudvalget finder denne besvarelse tilfredsstillende. Med venlig hilsen Kim Kielsen 6/6