Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Transkript

1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden Bestanden af boliger 1. januar 2004 Figur 1 I 2003 var tilgangen af boliger i byerne 209. Det er 34 boliger flere end i 2002, hvor tilgangen af boliger var 175. I bygderne var tilgangen 23 boliger i 2003, hvilket er 13 boliger flere end i 2002, hvor der blev ibrugtaget 10 boliger. Ser man på perioden har der været en samlet tilgang på 930 boliger til den samlede boligmasse. Af disse ligger 821 boliger i byerne og de resterende 109 boliger i bygderne. Antallet af boliger blev 1. januar 2004 opgjort til Af den samlede bestand af boliger ligger 83 pct. i byerne og 17 pct. i bygderne. Antallet af boliger i Maniitsoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat udgør ca. halvdelen af det samlede antal boliger i byerne. Byggeriet af boliger , fordelt på byer og bygder Antal Boliger Ialt By Bygd

2 Indholdsfortegnelse Flere nye boliger i 2003 end i Figur 1 Byggeriet af boliger , fordelt på byer og bygder... 1 Datagrundlaget... Hovedresultater... Tilgangen af boliger Tabel 1 Boligbyggeriet fordelt på byer og bygder... 5 Tabel 2 Tilgangen af boliger , fordelt på kommuner... 6 Tabel 3 Tilgangen af boliger , fordelt på kommuner, byer og bygder... 6 Figur 2 Tilgangen af boliger , fordelt på byer og bygder... 7 Tabel 4 Boligtilgangene pr. 1. januar , fordelt på ejer og finansieringsform... 7 Bestanden af boliger 1. januar Tabel 5 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på byer og bygder... 8 Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal, 1. januar Tabel 7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar Figur 4 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar Behov for boliger 1. januar Tabel 8 Beregnet behov for boliger og dækningsprocenter pr. 1 januar Tabel 9 Boligbestand, boligbehov og boligmangel 1. januar Figur 5 Beregnet mangel på boliger i byerne ved PB Figur 6 Beregnet mangel på boliger i bygderne ved PB Tabel 10 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på ejerformer Figur 7 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på overordnede ejerformer Side 2 Boligstatistik

3 Datagrundlaget Statistikken er baseret på tilladelser til ibrugtagning Boligstatistikkens grundlag for perioden er de tilladelser til ibrugtagning som kommunerne har udstedt. En ibrugtagningstilladelse skal foreligge før en bolig defineres som færdiggjort og dermed kan tages i brug. En gang om året indsender kommunerne oplysninger til Grønlands Statistik. Af disse fremgår det hvilke boliger, der har fået ibrugtagningstilladelse. I de tilfælde hvor Grønlands Statistik har observationer uden årstal for tilladelsen anvendes opførelsesåret i stedet. Boligregisteret justeres hver år i forhold til, hvor mange boliger der er revet ned. Ivittuut kommune, gruppen uden for kommunal inddeling, stationer samt Kangerlussuaq indgår ikke i tabellerne. Endelig er værelser i fælleshusholdninger (børnehjem og skolehjem) ikke medtaget. Til gengæld indgår kollegieværelser og værelser på alderdomshjem samt ældreboliger i nogle af tabellerne. For perioden før 1992 er registerbaserede oplysninger tilgængelige, så tilgangen af boliger samt bestanden af boliger kan opgøres på årsbasis fra og med Hver lejlighed er én bolig Oplysninger om boligerne ligger på b-nummer niveau En kommune har Ikke indberettet Når der er tale om bygninger med flere lejligheder, er hver lejlighed registreret som én bolig. Er der fx ti lejligheder i én bygning, defineres de som ti boliger i statistikken. Efter overtagelsen af boligstatistikregistret foretog Grønlands Statistik en basistælling baseret på forskellige administrative boligregistre. Efterfølgende års tilgange af boliger er indhentet ved at fremsende spørgeskemaer til de enkelte kommuners tekniske forvaltninger. Disse oplysninger er basiskilder i forhold til datagrundlaget. Samtlige oplysninger om boligerne ligger på b-nummerniveau, der er et referencenummer til den udstedte ibrugtagningstilladelse for et boligbyggeri. Kvaliteten af oplysningerne om b-numre er dog varierende, hvilket vil fremgå af publikationen. Det skal gøres opmærksom på at Ittoqqortoormiut kommune ikke har indberettet for Derfor er Ittoqqortoormiut ikke medtaget i tabellerne for Boligstatistik Side 3

4 Hovedresultater Faldende byggeri i bygderne Perioden Boligbestanden 1. januar 2004 Byggeriet af boliger i bygderne har varieret i perioden og nåede i 2002 det laveste niveau siden 1971, hvor kun 12 boliger blev taget i brug i bygderne. Antallet af færdiggjorte boliger i byerne har svinget fra et minimum på 33 i 1997 til et maksimum på 687 i Ser man på perioden har der været en tilgang på 930 boliger til den samlede boligmasse. Af disse er 821 boliger bygget i byerne mens de resterende 109 boliger er bygget i bygderne. 1. januar 2004 var der boliger. Af disse ligger i byerne og i bygderne. Til disse tal skal lægges kollegieværelser og 763 værelser på alderdomshjem. Den samlede boligmasses areal var 1. januar 2004 ca m 2, hvilket giver et gennemsnitligt areal pr. bolig på 63,8 m 2. Antallet af beboelsesrum i den samlede boligmasse er ca eller i gennemsnit 2,9 rum pr. bolig. Tallene er excl. beboelsesrum på kollegier og alderdomshjem. 34 pct. af boligerne ejes af Grønlands Hjemmestyre, ca. 25 pct. af private og ca. 21 pct. af kommunerne. For ca. 11 pct. af boligmassen er der ikke opgivet, hvem der ejer boligen. Ejerformen for værelser på kollegier og alderdomshjem varierer og udgør ca. otte pct. mens ca. en pct. af den samlede boligmasse er ejet af den danske stat. Den beregnede efterspørgsel efter boliger I tabel 8 er den potentielle efterspørgsel efter boliger beregnet for byer og bygder i kommunerne. Efterspørgslen efter boliger er markant højere i Nuuk end i de øvrige byer. Hvis det beregnede behov for boliger skulle dækkes ud fra ovennævnte kriterier mangler der for øjeblikket ca boliger for befolkningen over 20 år. For bygdernes vedkommende er den potentielle efterspørgsel af boliger højest i Upernavik kommunes bygder, hvor der mangler ca. 250 boliger, jf. figur 5 og figur 6. For en forklaring på beregningen af den beregnede potentielle efterspørgsel af boliger henvises til Behov for boliger 1. januar 2004, side 10 i denne publikation. Side 4 Boligstatistik

5 Tilgangen af boliger Tabel 1 Boligbyggeriet fordelt på byer og bygder I alt By Bygd Perioden Figur 1 og tabel 1 viser udviklingen i boligbyggeriet i perioden I løbet af den 36-årige periode har der været meget store udsving i det totale boligbyggeri: Boligbyggeriet var stigende i starten af 1980'erne, men fra slutningen af 1980 erne har antallet af færdiggjorte boliger generelt været faldende, med det laveste antal boliger der blev taget i brug i Siden har boligbyggeriet i byerne dog været stigende. Boligstatistik Side 5

6 Tabel 2 Tilgangen af boliger , fordelt på kommuner I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut I tabel 2 ses tilgangen af boliger de sidste seks år fordelt på kommuner. Ca. 63 pct. af den samlede tilgang af boliger er i perioden er sket i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, mens der stort set ikke har været tilgang af nye boliger i Paamiut. For Paamiuts vedkommende skyldes den manglende tilgang et overskud af boliger i kommunen i perioden. Tabel 3 Tilgangen af boliger , fordelt på kommuner, byer og bygder By Bygd I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Anm.: Tallene kan i mindre grad afvige fra tidligere år på grund af nye oplysninger fra kommunerne. Side 6 Boligstatistik

7 I tabel 3 er tilgangen af boliger specificeret på byer og bygder i de enkelte kommuner. Byggeriet af nye boliger i bygderne fra 1999 været svagt faldende fra 35 til 23 boliger i 2003, mens byggeriet af nye boliger i byerne har været mere stigende med 156 boliger i 1999 til 209 boliger i 2003, jf. tabel 3 og figur 2. Figur 2 Tilgangen af boliger , fordelt på byer og bygder Antal By Bygd Tabel 4 Boligtilgangene pr. 1. januar , fordelt på ejer og finansieringsform Ejer / Finansieringsform I alt Ejet af kommunerne, i alt Uoplyst Personale /40 eller 80/ Selvbyggerboliger Forsøgsbyggeri Kommunale byggesæt Ejet af Grønlands Hjemmestyre, i alt Uoplyst Personale Selvbyggerboliger Privat Privat ejet, i alt Uoplyst /40 eller 80/ Andelsboliger Selvbyggerboliger Privat /40/50-ordningen Uoplyst, i alt Uoplyst Andelsboliger Selvbyggerboliger I tabel 4 er tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer. i perioden I perioden udgør de kommunalt ejede boliger ca. 37 pct. af tilgangen, mens de privatejede boliger udgør ca. 43 pct. 55 pct. af boligerne ejes dermed enten af en af Grønlands 18 kommuner eller af Grønlands Hjemmestyre. Boligstatistik Side 7

8 Bestanden af boliger 1. januar 2004 I tabel 5 ses bestanden af boliger 1. januar 2004 fordelt på byer og bygder. Antallet af boliger blev 1. januar 2004 opgjort til , hvilket er en beskeden stigning i den samlede boligmasse i forhold til året før. Boligerne i Maniitsoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat udgør tilsammen ca. 50 pct. af den samlede boligmasse i byerne. Boligerne er placeret, så 83 pct. af boligerne findes i byerne og ca. 17 pct. i bygderne. Samme forhold gjorde sig også gældende 1. januar I analysen er der set bort fra værelser på kollegier og alderdomshjem, jf. tabel 5. Tabel 5 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på byer og bygder I alt uden kollegier og Kollegie- Værelser på alderdomshjem By Bygd værelser alderdomshjem I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Side 8 Boligstatistik

9 Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar 2004 Areal med Gns. kollegier og Uop- bolig- Areal alderdoms- I alt lyst areal i alt hjem I alt , Nanortalik , Qaqortoq , Narsaq , Paamiut , Nuuk , Maniitsoq , Sisimiut , Kangaatsiaq , Aasiaat , Qasigiannguit , Ilulissat , Qeqertarsuaq , Uummannaq , Upernavik , Qaanaaq , Ammassalik , Illoqqortoormiut , Anm.: Posten "Areal i alt m 2 " fremkommer som summen af det kendte areal og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med de gennemsnitlige arealer i kommunerne. Kollegieværelser og værelser på alderdomshjemmene er sat til 12 m 2. I tabel 6 er boligerne fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar Det samlede areal udgjorde ca m 2, hvilket er en stigning på ca. 1,3 pct. i forhold til 1. januar De gennemsnitlige størrelser på boligerne er størst i Qeqertarsuaq, Nuuk og Narsaq, hvor de gennemsnitlige boligarealer er henholdsvis 75,4 m 2, 70,9 m 2 og 67,6 m 2. For ca. 13 pct. af boligernes vedkommende (2.825 boliger) er der ikke oplysninger om hvor store boligerne er. Alle tal er excl. værelser på kollegier og alderdomshjem, jf. tabel 6. Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal, 1. januar Antal boliger Uoplyst Anm.: I boliger (eller ca. 13 pct. af boligmassen) er der ikke oplyst størrelser på boliger Boligstatistik Side 9

10 Boligareal er areal excl. køkken, toilet og gang mv. Af tabel 6 samt figur 3 ses, at der i den samlede boligmasse er ca boliger med en størrelse mellem 40 og 59 m 2, ca boliger med et areal på m 2, og ca boliger i intervallet m 2. Tilsammen udgør disse tre grupper 59,8 pct. af det samlede antal boliger i Grønland. Ud over dette er der ca boliger med et areal på 0-39 m 2 og ca boliger med et areal over 90 m 2. I tallene er værelser på kollegier og alderdomshjem ikke medregnet. Tabel7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2004 Gsn. Værelser Værelser Rum med Uop- Antal Rum på på alder- kollegier og I alt lyst rum i alt kollegier domshjem alderdomshjem I alt , Nanortalik , Qaqortoq , Narsaq , Paamiut , Nuuk , Maniitsoq , Sisimiut , Kangaatsiaq , Aasiaat , Qasigiannguit , Ilulissat , Qeqertarsuaq , Uummannaq , Upernavik , Qaanaaq , Ammassalik , Illoqqortoormiut , Anm.) Posten "Rum i alt" fremkommer som summen af det kendte antal rum og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige antal rum i kommunerne. Rum til beboelse er excl. køkken, toilet, gang mv. I tabel 7 og figur 4 er bestanden af boliger opgjort på beboelsesrum, hvor beboelsesrum er defineret som værende rum excl. køkken, toilet, gang mv. Den samlede boligmasses antal rum er , og er dermed steget med ca. 1,1 pct. i forhold til sidste år, jf. tabel 7. Det største gennemsnitlige antal rum findes i Qeqertarsuaq kommune med 3,3 rum, mens der i Ammassalik, Upernavik og Nuuk kommuner er tre rum pr. bolig. Alle tal er excl. værelser på kollegier og alderdomshjem. Side 10 Boligstatistik

11 Der er flest 2-rums boliger i den grønlandske boligmasse, jf. figur 4. Figur 4 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar Antal boliger Uoplyst Anm.: I boliger (eller ca. 17 pct. af boligmassen) er der ikke oplyst størrelsen på antal rum. Behov for boliger 1. januar 2004 Tabel 8 Beregnet behov for boliger og dækningsprocenter pr. 1. januar 2004 Byer Bygder Boligbehov Dækningsprocent Boligbehov Dækningsprocent Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år I alt ,2 89, ,6 94,8 Nanortalik ,4 95, ,0 106,8 Qaqortoq ,9 100, ,6 97,7 Narsaq ,6 104, ,9 38,6 Paamiut ,0 126, ,3 150,0 Nuuk ,9 84, ,9 96,6 Maniitsoq ,3 99, ,0 98,1 Sisimiut ,6 82, ,9 100,0 Kangaatsiaq ,4 89, ,0 87,5 Aasiaat ,7 87, ,0 103,1 Qasigiannguit ,9 101, ,1 124,1 Ilulissat ,4 82, ,0 100,0 Qeqertarsuaq ,5 99, ,6 158,8 Uummannaq ,7 96, ,2 102,1 Upernavik ,6 85, ,6 65,1 Qaanaaq ,2 66, ,8 159,7 Ammassalik ,8 74, ,4 103,7 Illoqqortoormiut ,7 89, ,0 1150,0 Anm. Kollegieværelser indgår kun i beregning af dækningsprocenten for 'Fra 20 år'. Værelser på alderdomshjem indgår i begge beregninger. Det beregnede potentielle behov for boliger, PB Det beregnede behov for boliger, eller det antal boliger der skal til for at dække behovet for boliger, er betinget af politiske målsætninger vedrørende boligdækningen: Skal der kunne anvises bolig til alle personer over 20 eller 25 år? Ud fra hvilke kriterier skal disse mål stilles? Boligstatistik Side 11

12 Behovet for boliger kan beregnes ved en sammentælling af ventelisterne i de enkelte kommuner. En sådan sammentælling vil sige noget om, hvor mange personer der er skrevet op til en bolig i de enkelte kommuner, uanset ansøgerens nuværende boligsituation. Behovet for boliger kan også beregnes på grundlag af befolkningens sammensætning og de mål, der opstilles for forsyningen med boliger. I den forbindelses tales om en beregning af den potentielle efterspørgsel af boliger, forkortet PB, hvor PB angiver det antal boliger, der er nødvendige for at kunne anvise en bolig til alle par der bor sammen og alle enlige over en vis alder. Det beregnede boligbehov er et bud på, hvor mange boliger der kunne være behov for, men ikke en opgørelse af det faktiske behov. Manglen på boliger opgøres som forskellen mellem det beregnede behov for boliger og den eksisterende boligmasse. Beregning af behovet for boliger Det er vigtigt at understrege, at det beregnede behov for boliger afhænger af oplysningerne i folkeregistrene: Hvis der er opført en mand og en kvinde på samme adresse behandles de som et par, selvom der godt kan være tale om fx to søskende. Grønlands Statistik har opstillet to mål for det potentielle boligbehov, PB20 og PB25. PB20 står for det potentielle boligbehov for personer på 20 år og derover: Hvor mange boliger skal der til for at alle par og alle enlige over 20 år, skal kunne anvises en bolig? PB25 udtrykker hvor mange boliger der skal til, for at alle par fra 20 år og opefter, samt alle enlige på 25 år og opefter, skal kunne anvises en bolig. Beregningen af de to mål kræver, at man ved hvor mange der er enlige, og hvor mange der er samboende. Til det formål benytter Grønlands Statistik folkeregisteret, og i beregningerne er det antaget, at hvis en mand og en kvinde har samme adresse, er de samboende og dermed en husstand. Efterhånden som oplysningerne om adresse i folkeregisteret bliver bedre, vil opgørelsen af samboende par også blive bedre, hvilket kan have indvirkning på de beregnede behov for boliger fra år til år. Analyse af PB20 Tabel 8 viser, at det opgjorte boligbehov PB20 1. januar 2004 var i byerne og i bygderne. Den faktiske boligforsyning dækker henholdsvis 85,2 pct. og 91,6 pct. af disse behov i henholdsvis byer og bygder for personer på 20 år og derover. Dækningen med boliger i byerne er lavest i Qaanaaq, Tasiilaq og Sisimiut. Omvendt er behovet for boliger dækket i Narsaq og der er overskud af boliger i Paamiut. Ses der på behovet for boliger i bygderne, er det Narsaq kommunes bygder, der har den laveste dækning. Her er dækningsprocenten på ca. 36 pct. Næstlavest ligger Upernaviks bygder, som har en dækningsprocent på ca. 65 pct. I følgende kommuners bygder er der det nødvendige antal eller overskud af boliger: Qaanaaq, Paamiut, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Nanortalik, Aasiaat og Ittoqqortoormiut. Udviklingen i PB20 viser dermed, at der er blevet flere bygder, hvor der er det nødvendige antal eller overskud af boliger. Side 12 Boligstatistik

13 Tabel 9 Boligbestand, boligbehov og boligmangel 1. januar Boligbehov PB20 By Boligbestand Boligmangel PB20 Boligbehov PB25 Boligmangel PB25 Boligbestand Boligbehov PB20 Bygd Boligmangel PB20 Boligbehov PB25 Boligmangel PB25 I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Tabel 9 viser en beregning af behovet for boliger (PB20 og PB25), og manglen på boliger pr. 1. januar 2004 i absolutte tal. Differencen mellem boligbestanden og boligbehovet (PB20) var i byerne og 317 i bygderne. Der bemærkes dog, at boliger ikke kan flyttes mellem kommuner. Derfor er behovet for nybygning af boliger for byerne, og 471 for bygderne. Figur 5 Beregnet mangel på boliger i byerne ved PB20 og PB25 Illoqqortoormiut Ammassalik Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik PB25 PB Antal boliger I byerne for PB20 mangler der flest boliger i Nuuk (1987), Sisimiut (851) og Ilulissat (630). Paamiut er den eneste by hvor der er overskud af boliger. For PB25 er det ligeledes Nuuk(1647), Sisimiut(659) og Ilulissat (528) Boligstatistik Side 13

14 Figur 6 Beregnet mangel på boliger i bygderne ved PB20 og PB25 Illoqqortoormiut Ammassalik Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Pb25 Pb Antal boliger I bygderne for PB20 er det Upernavik, Narsaq og Kangaatsiaq der mangler flest boliger, henholdsvis 237, 118 og 53. Til gengæld er der flere bygder der har overskud af boliger. Såsom Illoqqortoormiut, Qaanaaq og Paamiut. Hvis man kigger på PB25, er det kun Upernavik, Narsaq, Kangaatsiaq, Maniitsoq, Nuuk og Qaqortoq som mangler boliger Tabel 10 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på ejerformer I alt By Bygd I alt Ejet af den danske stat Ejet af Grønlands Hjemmestyre Ejet af kommunerne Privat ejet Uoplyst Kollegier og alderdomshjem Grønlands Hjemmestyre har altid spillet en central rolle på boligmarkedet og gør det fortsat. Af tabel 10 og figur 7 ses, at ca. 34 pct. af den samlede boligmasse ejes af Grønlands Hjemmestyre. Ca. 25 pct. af boligerne er ejet af private, og er primært selvbyggerhuse. Den tredje største ejer er kommunerne, som ejer ca. 21 pct. af den samlede boligmasse. I beregningerne indgår værelser på kollegier og alderdomshjem. Side 14 Boligstatistik

15 Figur 7 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på overordnede ejerformer Kollegier og alderdomshjem 8 pct. Statsejet 1 pct. Uoplyst 11 pct. Hjemmestyreejet 35 pct. Privat ejet 25 pct. Kommunalt ejet 21 pct. Boligstatistik Side 15

16 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Nielsine Joelsen nij@gh.gl Boliger 2004:1 11. oktober 2004 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl