INDHOLD. Forord... 3 HOVEDSTRUKTUR

Transkript

1 RØNDE KOMMUNEPLAN

2 INDHOLD Forord... 3 HOVEDSTRUKTUR Porten til det 21. århundrede... 4 Centerstruktur... 7 Befolkning og boliger... 9 Nye boligområder i byzone Landsbyer og landdistrikter Bymiljø Detailhandel Erhverv Nye erhvervsområder Trafik Børn og unge Uddannelse IKT Ældre Flygtninge Kultur og fritid Vindmøller og antennemaster Lokal Agenda Turisme Det åbne land Jordbruget og naturen Skovrejsningsområder Landskabet Vand Kulturhistorie Stier Udsigtspunkter LOKALPLANRAMMER Rammer for lokalplaner Fælles rammer Rønde by Følle Strand sommerhuse Thorsager by Thorsager sommerhuse Feldballe by Ugelbølle by Landsbyer Oversigtskort Rønde Kommune 104

3 RØNDE 3 FORORD Rønde Byråd vedtog den 18. december 2001 Kommuneplan På vej mod år 2013 De sidste ti års rivende udvikling har understreget, at Rønde Kommune er en spændende kommune at bo og arbejde i. Vi kan også konstatere, at flere og flere uden for kommunen får blikket op for kvaliteterne i vores kommune. Vi er en kommune i vækst - på godt og ondt. Den stærke udvikling har gjort det naturligt, at vi nu skriver en helt ny kommuneplan. Planen er blevet udformet efter to offentlige debatperioder i efteråret 1999 og foråret Jeg vil på byrådets vegne gerne takke alle, som har bidraget til planen gennem deltagelse i den offentlige debat. Kommuneplanen viser, hvordan Rønde Kommune skal udvikle sig de næste 12 år. Udgangspunktet er en fortsættelse af den nuværende kontrollerede vækst, der vil sikre, at kommunen også fremover kan tilbyde en god og bredt dækkende service. Planen består af to dele: Hovedstruktur og lokalplanrammer. Hovedstrukturen beskriver de langsigtede mål, og hvad vi kan gøre for at nå dem. Lokalplanrammerne fastlægger rammer for, hvad bygninger og arealer må bruges til, og hvor meget og hvordan der må bygges. Kommuneplanen skal nu fungere som det fælles grundlag for kommunens fremtidige udvikling. Planen indgår som led i en fortsat dynamisk udvikling af Rønde Kommune, og Byrådet vil i hver valgperiode fremlægge en strategiplan med oplæg til nye plantemaer og forslag til ændringer af planen. Vilfred Friborg Hansen borgmester

4 4 RØNDE PORTEN TIL DET 21. ÅRHUNDREDE Kommuneplanen handler om de langsigtede mål for fremtiden i Rønde Kommune, og hvad vi kan gøre for at nå dem. Rønde Kommunes udviklingsmuligheder er nært knyttede til udviklingen i Århus-området og på Djursland, og vi siges ofte at være porten mellem Århus og Djursland. Vi tager udgangspunkt i kommunens geografiske placering og i kommunalt samarbejde, men først og fremmest tager vi et lokalt udgangspunkt i Rønde Kommune. Vil Rønde Kommune også være en bæredygtig enhed i fremtiden? Byrådet mener ja, hvis opgaveløsninger og kommunale samarbejder løbende udvikles. Opgaverne skal løses effektivt, og der skal være et tilstrækkeligt befolknings- og indkomstgrundlag, der sikrer kommunens evne til at finansiere opgaverne. Samtidig skal kommunen løbende udvikle dialogen mellem kommune og borgere. Byrådet mener med andre ord ikke, at Rønde Kommune har nogen interesse i at arbejde for en kommunalreform, der kunne indebære Rønde Kommunes sammenlægning med en eller flere kommuner, forudsat at vi hele tiden er åbne over for nye måder at løse de kommunale opgaver på. Kommuneplanen bygger på denne forudsætning. Dynamiske egne Rønde Kommune har i perioden hørt til blandt landets mest dynamiske egne målt på udvikling i befolkning, beskæftigelse og på omfanget af nybyggeri. Kilde: Landsplanredegørelse Rønde Kommune Nogen dynamik Mindre dynamik

5 RØNDE 5 Lokale kvaliteter skal bevares og styrkes Rønde Kommune har haft en stabil udvikling. Befolkningstallet har rundet indbyggere - en stigning på 700 personer siden Byrådet planlægger en fortsat kontrolleret vækst som grundlag for også fremover at kunne tilbyde en god og bredt dækkende service. Central beliggenhed i flotte omgivelser ventes at blive nogle af nøgleordene i fremtidens bosætning - også for et stigende antal virksomheder i takt med overgangen til service- og vidensamfundet. Rønde Kommune er begunstiget med et storslået landskab, der indeholder både gode landbrugsarealer og vigtige natur- og kulturværdier. Nærhed til smukke landskaber og værdifulde naturområder og kulturmiljøer er en væsentlig kvalitet ved at bosætte sig i Rønde Kommune - og grundlaget for en voksende turisme. Udviklingen af vore byområder og turismen skal ske under hensyn til landbrug, natur, landskab og miljømæssige værdier, så forudsætningen for udviklingen ikke ødelægges. Kvaliteten af vore bymiljøer spiller også en vigtig rolle. Udviklingen påvirker vore bymiljøer. Nogle miljøer slides og trænger til fornyelse, mens særlige miljøer skal bevares. Byrådet vil de kommende år bl.a. gennemføre en helhedsorienteret byfornyelse i Rønde midtby. Rønde Kommune har en væsentlig rolle i at være et godt sted at bo. Hertil hører en god daglig service og let adgang til de mest benyttede fritidsaktiviteter. Samtidig skal der være gode transportmuligheder til arbejdspladser og overordnet og specialiseret service uden for kommunen, specielt Århus. Nye udfordringer De kommende år vil stille store krav til omstilling af den offentlige Hammel Galten Hørning Hadsten Hinnerup Skanderborg Århus Odder Sønderhald Rosenholm Samarbejde på Djursland Rougsø Midtdjurs Rønde Nørre Djurs Ebeltoft Grenå Samarbejde med Århus-området Rønde Kommune samarbejder med andre kommuner om at skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling dels i 10-kommunesamarbejdet i Århusområdet og dels i Djurslands UdviklingsRåd (DUR). service, boligmarkedet mv. som følge af ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning og som følge af øgede krav om kvalitet i udviklingen af eksisterende og nye tilbud. De små årgange er på vej ud på arbejdsmarkedet. Der bliver færre til at arbejde, tjene penge og betale skat. Samtidig bliver der mange flere ældre. Det betyder øget efterspørgsel på offentlige serviceydelser og et fald i kommunens skatteindtægt, fordi pension og efterløn er lavere end en almindelig lønindtægt. For at undgå, at der starter en ond cirkel, hvor skatteindtægterne falder, og driftsudgifterne stiger, er det vigtigt at fastholde Rønde som en attraktiv kommune at flytte til for unge familier. Folkeskolen er også et område, der vil kræve mange ressourcer de kommende år, dels for at vi kan leve op til intentionerne i folkeskole- loven og dels for at skaffe plads til det stærkt stigende antal børn i skoler og skolefritidsordninger. Kommunalt samarbejde Udviklingen går i stigende grad på tværs af kommune- og amtsgrænser. Derfor kan udviklingen og udviklingsmulighederne ikke ses isoleret, men må ses i sammenhæng med udviklingen i nabokommuner og landsdelen. En række opgaver kan med fordel løses i et samarbejde, så ressourcerne udnyttes bedre, og der kan gennemføres udviklingsprojekter, der overstiger den enkelte kommunes muligheder. Rønde Kommunes udviklingsmuligheder er knyttet til Århusområdet og til Djursland, og mange Rønde-borgere finder arbejde i Århus og på Djursland. Det er derfor vigtigt, at det går godt for disse områder.

6 6 RØNDE 10-kommunesamarbejdet i Århus-området er et samarbejde om at skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling i området som helhed. Der er 10 kommuner med i dette samarbejde, nemlig Århus og dets 9 nabokommuner. Århusområdet har gennem de senere år været et erhvervsmæssigt højvækstområde. En fælles markedsføring skal bl.a. styrke området i konkurrencen med Trekantområdet og København. Analyser har underbygget, at Århusområdet har gode forudsætninger, når det gælder en fortsat udvikling i det 21. århundrede. OVERORDNEDE MÅL: Den hidtidige dynamiske udvikling i Rønde Kommune fastholdes og styrkes. Planlægningen i Rønde Kommune skal sikre en løbende udvikling af opgaveløsninger og kommunale samarbejder. ske ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering, medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling med gode levevilkår for borgerne kombineret med, at natur- og miljømæssige værdier beskyttes, skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, herunder bevare kommunens åbne kystlandskaber, forebygge forurening af luft, vand og jord samt undgå støjgener, og i videst muligt omfang inddrage offentligheden i planlægningsarbejdet. Djurslands Udviklingsråd er et samarbejde mellem de 8 kommuner på Djursland og Århus Amt. Hovedformålet med dette samarbejde er at synliggøre Djursland og skabe udvikling inden for indsatsområderne industri og håndværk turisme landbrug transport HANDLINGER: Der føres en aktiv og målrettet udviklingspolitik med henblik på at sikre en fortsat udvikling præget af helhed og kvalitet. Kommuneplanen revideres i hver byrådsperiode. Kommuneplanens realisering vurderes hvert år ved budgetlægningen. Lokalplaner udarbejdes, før der gennemføres større udstykninger, eller inden et større bygge- eller anlægsarbejde sættes i gang. Byggemodning af nye arealer i takt med salg af grunde. Nye byområder i Rønde, Thorsager, Feldballe og Ugelbølle inddrages i byzone, og byområderne udbygges sammenhængende, så der skabes klare grænser mellem by og land. Fælleskommunal skatteforvaltning og skatteankenævn Fra den 1. januar 2002 oprettes en fælles skatteforvaltning for kommunenerne Ebeltoft, Midtdjurs og Rønde med et afdelingskontor på hvert rådhus. Samtidig oprettes et fælles skatteankenævn. Også på en række andre områder deltager Rønde Kommune i samarbejde med andre kommuner. F.eks. er Reno-Djurs I/S oprettet som et fælleskommunalt selskab for de 8 Djurslandskommuner om behandling og genbrug af affald, og der samarbejdes med Rosenholm Kommune om beredskabstjeneste. Agenda 21 På FN s miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 blev Danmark sammen med 180 andre lande enige om en dagsorden for bedre miljø og levevilkår i det 21. århundrede. Dagsordenen har fået navnet Agenda 21. I aftalen opfordres alle myndigheder til at lave en lokal Agenda 21. Et godt miljø er ikke kun kommunens ansvar. Borgernes egen indsats er også vigtig. Fej for egen dør er tanken om, at vi alle - kommune, virksomhed, den private husholdning mv. - skal give vores bidrag til en bæredygtig udvikling. Det handler om at efterse vore daglige vaner og livsstil.

7 RØNDE 7 CENTERSTRUKTUR Centerstrukturen fastlægger rollefordelingen mellem kommunens byer og bestemmer byernes serviceniveau. Placering af offentlig og privat service planlægges på grundlag af centerstrukturen med det formål at sikre en placering, der er central i oplandet og let tilgængelig for brugerne. Rønde er kommunecenter. Rønde er det overordnede center for hele kommunen. Her skal specialiserede servicefunktioner normalt placeres. Rønde har et bredt udbud af dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, specialbutikker og forskellige serviceerhverv. De mest specialiserede tilbud er placeret i Rønde, f.eks. rådhus, plejeboliger, aktivitetscenter og genoptræningscenter for ældre, bibliotek, folkeskole med overbygning, ungdomsskole, gymnasium, høj- og efterskole og langs Molsvej desuden landboskole, sproghøjskole og vildtforvaltningsskole. Herudover er der et varieret boligudbud, områder til forskellige typer af erhverv, og Rønde er kommunens knudepunkt for den kollektive bustrafik. Rønde by ligger i byzone, og fremtidig byudvikling i tilknytning til kommunecentret skal ske i byzone. Thorsager, Feldballe og Ugelbølle er lokalcentre. Målene for lokalcentrene er at sikre den nære service, som benyttes ofte, og som er afgørende for, at byerne er gode steder at bo. I Thorsager, Feldballe og Ugelbølle omfatter servicetilbudene bl.a. børnepasning, folkeskole for de mindre børn, skolefritidsordning, kollektiv busbetjening og et Følle Ugelbølle Thorsager Rønde Kommunecenter Lokalcenter Landsbycenter varieret boligudbud med både parcelhuse og tæt-lave boliger. I Thorsager og Feldballe findes bl.a. også dagligvarebutikker og idrætsanlæg. Thorsager, Feldballe og Ugelbølle ligger i byzone, og fremtidig byudvikling i tilknytning til lokalcentrene skal ske i byzone. Landsbycentre. Kejlstrup, Tåstrup, Bjødstrup, Rostved og Følle er landsbycentre Rostved Tåstrup Bjødstrup Feldballe Kejlstrup i landzone med en meget begrænset offentlig og privat service. Landsbycentrene er entydigt afgrænsede i kommuneplanen, og Rønde Kommune har overtaget zonekompetencen fra Århus Amt. Nyt byggeri i landsbycentrene skal ske i landzone som huludfyldning eller som afrunding af landsbyernes eksisterende grænser, og der må maksimalt opføres 10 boliger over 4 år.

8 8 RØNDE MÅL: Den eksisterende centerstruktur fastholdes med Rønde som kommunecenter, Thorsager, Feldballe og Ugelbølle som lokalcentre og Tåstrup, Kejlstrup, Bjødstrup, Rostved og Følle som landsbycentre. De mest specialiserede service- og kulturtilbud placeres normalt i Rønde. I lokalcentrene sikres den nære service, som benyttes ofte. I landsbycentrene sikres værdifulde landsbymiljøer tæt på naturen. HANDLINGER: I kommunecentret og i lokalcentrene sikres arealer i byzone til en fortsat byudvikling under hensyn til jordbrug, natur, kulturhistorie, landskab og miljømæssige værdier. Servicetilbud afstemmes efter den eksisterende centerstruktur. Landsbycentrene i landzone afgrænses entydigt i kommuneplanen, inklusive mindre arealer til ny bebyggelse, og Rønde Kommune har zonekompetencen. Motiv fra Thorsager Skole.

9 RØNDE 9 BEFOLKNING OG BOLIGER Frem til år 2013 ventes opført ca. 300 nye boliger i Rønde Kommune. Næsten alle nye boliger skal opføres i tilknytning til byområderne Rønde, Thorsager, Feldballe og Ugelbølle. Kommunens indbyggertal ventes at stige til ca i 2012, og der vil samtidig ske store forskydninger imellem aldersklasserne, f.eks. vil der blive mange flere skolebørn og mange flere ældre over 60 år. Vækst i jævnt tempo Siden Rønde Kommune blev dannet i 1970, har kommunens befolkningstal været konstant stigende - fra ca indbyggere i 1970 til indbyggere den 1. januar Befolkningsprognosen beregner, at denne jævne tilvækst fortsætter, så der i 2012 vil bo ca indbyggere i Rønde Kommune. Boligbyggeriets omfang har været meget svingende set over en årrække. I 1990 blev der f.eks. givet byggetilladelse til 55 nye boliger, i 1993 kun til 6 nye boliger og i 1998 til 62 nye boliger. Frem til 2013 ventes opført ca. 25 nye boliger i gennemsnit om året i kommunen. Det svarer ca. til gennemsnittet af de sidste års nye boliger. Den jævne vækst i boligbyggeri og befolkningstal betyder gode muligheder for at tilpasse den offentlige service til væksten. Færre unge familier, men mange flere skolebørn og ældre Der vil blive færre voksne mellem 26 og 42 år i kommunen i 2012 end i dag. Det er de små årgange, der i de kommende år skal stifte familier og føde børn. Det betyder også, at antallet af børn mellem 0-6 år ventes at falde en smule indtil år Antallet af skolebørn ventes at stige kraftigt indtil år Fra 2001 til 2006 ventes således en stigning på 232 børn i alderen 7-16 år. Fra 2006 til 2012 ventes kun en lille stigning, nemlig på 40 børn. Også antallet af ældre over 60 år ventes at stige kraftigt. I alt beregnes, at der år 2012 vil være borgere over 60 år. I 2001er der Den kraftige vækst i antallet af ældre betyder, at der i fremtiden vil blive endnu mere focus på de ældres krav til boligen og dens placering. Når de ældre flytter, frigøres der ofte større boliger, som kan overtages af unge børnefamilier. Nye boligområder Rønde, Thorsager, Feldballe og Ugelbølle er byerne, hvor de nye boliger primært skal opføres. Rønde Kommune udarbejder hvert år et boligbyggeprogram, der viser det forventede nye boligbyggeri 12 år frem i tiden fordelt på de 4 byer og på forskellige boligtyper. I kommuneplanen reserveres der ca. 40 ha. jord til nyt boligbyggeri med plads til ca. 375 nye boliger. Den planlagte placering af de nye boligområder er vist på de følgende sider.

10 10 RØNDE Kortet viser, hvor mange mennesker der boede i byer og i landområder i Rønde Kommune den 1. jan Kommunens samlede indbyggertal var Thorsager land 466 Thorsager by Ugelbølle by 805 Ugelbølle land 132 Følle by 243 Rønde by Rostved by 129 Feldballe land 428 Rønde land 469 Bjødstrup by 91 Feldballe og Tåstrup by 529 Kejlstrup by 114 Udformningen af en del af de nye boligområder er allerede lagt fast i lokalplaner og via byggemodning med anlæg af veje, kloakrør mv. Andre områder er endnu ikke planlagte. Der inddrages kun arealer i byzone efterhånden, som der bliver brug for det. Det betyder, at der ikke kommer til at ligge store ubenyttede byzonearealer hen, hvis boligbyggeriet falder, og det viser sig urealistisk at udbygge et område. Blanding af boligtyper og ejerformer Af de 375 planlagte nye boliger forudsættes 226 boliger opført som fritliggende parcelhuse, mens 128 forudsættes opført som tæt lave boliger. Ejerformerne kan være en blanding af ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Derved sikres bomulighed for forskellige aldersgrupper og familietyper. Byrådet afsætter i budgettet beløb til støtte til byggeri af almene lejeboliger. Aktuelt arbejdes på at skabe mulighed for at opføre almene boliger i tilknytning til Vestergade 2 i Thorsagers bymidte. Rønde Kommune søger også om del i kvoten til støttede andels- boliger. Aktuelt søges andelsboligprojekter opført både på Moesbakken og ved Strandvejen i Rønde samt ved Grødehøjvænget i Feldballe. MÅL: Der er altid byggeklare grunde i byzonebyerne Rønde, Thorsager, Feldballe og Ugelbølle. Der sikres et varieret boligudbud med en blanding af boligtyper og ejerformer, der giver bomulighed for forskellige aldersgrupper og familietyper. Byudviklingen sker under hensyn til natur og landskab, og grønne kiler bevares ind i byerne. Økologisk og miljørigtigt byggeri fremmes. Nye boligområder opbygges med hver sit særpræg via udformning af veje, stier, fællesarealer og indpasning i terræn og landskab. HANDLINGER: Der udarbejdes hvert år et boligbyggeprogram over forventningerne til de kommende 12 års boligbyggeri fordelt på lokalområder og boligtyper. Boligbyggeprogrammet indbygges som grundlag for befolkningsprognosen. Der udarbejdes lokalplaner og gennemføres byggemodninger af nye områder i takt med behovet og koordineret med sektorplaner og budgetlægning. Via arkitektkonkurrence udarbejdes en strukturplan for et ha. stort nyt boligområde nord for Rønde by med et samlet idegrundlag for områdets fremtidige udformning med boliger, fælles grønne friarealer, veje, stier mv.

11 RØNDE 11 Skitse til et nyt boligområde ved Strandvejen i Rønde. Området er planlagt til at rumme en blanding af boligtyper og ejerformer, bl.a. fritliggende parcelhuse og et seniorbofællesskab, så planen kan medvirke til at opfylde byrådets målsætning om, at der skabes bomuligheder for forskellige aldersgrupper og familietyper. Planen sikrer desuden grønne kiler ind i byen, og at det nye boligområde opbygges med sit eget særpræg via udformning af veje, stier, fællesarealer og indpasning i terræn og landskab.

12 12 RØNDE NYE BOLIGOMRÅDER I BYZONE Rønde Der udlægges i alt 15 ha. til ny boligbebyggelse med plads til ca. 174 nye boliger. Området ved Moesbakken (område 1 på kortet) er lokalplanlagt i Der er ledigt areal til 40 tætlave boliger. Området afgrænses mod vest og nord af Knubbro Bækdal, der er en smal og ret dyb bækdal, der på en naturlig og fin måde afgrænser den nordvestlige del af Rønde by. Området ved Strandvejen (2) er lokalplanlagt i 2000 med plads til ca. 44 nye boliger. Området syd og øst for byen udgør et meget varieret kystlandskab af stor landskabelig og kulturhistorisk værdi. Området hører under Kalø Hovedgård og er et af landets fineste herregårdslandskaber. Hestehavevej og Kaløvej danner blivende bygrænse mod syd og øst. Hovedvækstretningen for den fremtidige byvækst i Rønde går mod nordøst (3). Det er tanken, at der skal udarbejdes en samlet strukturplan for et ha. stort areal nord for Rønde by, der skal fastlægge et samlet idegrundlag for områdets fremtidige udformning med placering af boliger, eventuelle institutioner, fælles grønne fri- 2 Hestehavevej RØNDE 1 Knubbro Bækdal arealer, veje, stier mv. Der udlægges ikke nye boligområder inden for rammerne af den eksisterende by, men byrådet vil arbejde aktivt på at fremme en løbende byomdannelse, der bl.a. tilgodeser centralt beliggende boliger for unge og ældre. 3 Kaløvej Nr Åben-lav Tæt-lav I alt Antal ha , , ,0 I alt ,0 Feldballe Der udlægges i alt 5 ha. til ny boligbebyggelse med plads til ca. 44 nye boliger. Området ved Grødehøjvænget (1) er lokalplanlagt i 2001 med plads til ca. 11 nye boliger. Området mellem Jeshøjvej og Ravnebjergvej (2) er lokalplanlagt i 2002 med plads til ca. 15 nye boliger med småerhverv (Andelsforeningen Friland) og forsøgsbyggerier/kursuscenter (DR-Friland). Området ved Gl. Møllevej (3) er endnu ikke lokalplanlagt, men skønnes at kunne rumme ca. 18 nye boliger. Ebeltoftvej 3 1 FELDBALLE 2 Nr Åben-lav Tæt-lav I alt Antal ha , , ,5 I alt ,0

13 RØNDE 13 Thorsager Der udlægges i alt 8,5 ha. til ny boligbebyggelse med plads til ca. 67 nye boliger. Området ved Hvedevangen (område 1 på kortet) er lokalplanlagt i 1998 med 32 parcelhusgrunde. Hovedvækstretningen for den fremtidige byvækst i Thorsager ventes at ske sydvest for dette område. Området i forlængelse af Dalgårdsvej (2) er lokalplanlagt i 1999 med 8 parcelhusgrunde og 4 jordbrugsparceller. Området danner mod syd blivende grænse mod dalslugten omkring Medkær Bæk, hvorved også indsynet til rundkirken bevares. Området ved Stationsvej (3) er endnu ikke lokalplanlagt, men skønnes at kunne rumme ca. 25 boliger. Derudover håber byrådet at kunne finde et centralt placeret areal, hvor der kan opføres nye almene boliger. Det er aftalt, at 150 kv ledninger vest for Thorsager demonteres til lige øst for byggeområde 3, og at 60 kv ledningen vest for byen demonteres helt til Mesballe. 3 3 Ryomvej 2 Nr Åben-lav Tæt-lav I alt Antal ha , , ,0 Kløvervangen I alt ,5 THORSAGER 1 Ulvedalsvej Ugelbølle I områderne Havelykke og Ugelbølle Øst er der sammenlagt 1,5 ha. ledige byggegrunde med plads til ca. 20 nye boliger. Derudover udlægges i alt 11,5 ha. til ny boligbebyggelse med plads til ca. 90 nye boliger. 1. etape af området ved Gåsebakken (1) er lokalplanlagt i 1998 med 23 parcelhusgrunde. 2. etape (2) af Gåsebakken er endnu ikke lokalplanlagt, men skønnes at kunne rumme ca. 30 nye boliger. Området ved Overgård (3) er endnu ikke lokalplanlagt, men skønnes at kunne rumme ca. 45 nye boliger Mod syd tages der hensyn til landskabelige forhold, og Århusvej forudsættes at danne permanent grænse for byudvikling i denne retning. Nr Åben-lav Tæt-lav I alt Antal ha , , ,5 I alt ,5 2 1 UGELBØLLE Århusvej Motortrafikvej 3

14 14 RØNDE LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER Udviklingen i landsbyer og landdistrikter afhænger i høj grad af lokalt engagement og initiativ, der tager udgangspunkt i de lokale fortrin, og som styrker bestående miljøkvaliteter. Der planlægges en begrænset vækst i landsbyerne og sikring af bevaringsværdigt miljø. Handlingsplan for det åbne land I afsnittet om det åbne land i denne plan afvejes de forskellige interesser i land(zone)områderne, bl.a. jordbrug, natur, landskab, kulturhistorie, vand samt adgang og information. Det åbne land skal på samme tid benyttes og beskyttes. Målet er, at både erhvervsmæssig og rekreativ brug af landskabet skal ske på et bæredygtigt grundlag. Aktiviteter skal vurderes i forhold til de økologiske sammenhænge, de indgår i, for at skabe løsninger, der ikke forurener. Naturområder og landskaber skal være åbne for befolkningen, og der skal informeres om, hvorfor kulturlandskabet ser ud, som det gør. Et eksempel på dette arbejde er området med gravpladser og udsigtspunkt ved Rostved, der blev anlagt i Overskuelige lokalsamfund med sammenhæng mellem bebyggelse og landskab De kvaliteter, der især efterspørges ved livet i landdistrikterne, er plads, frisk luft og at man kan bo tæt på naturen i rolige omgivelser - det viser en undersøgelse fra regeringens Landdistriktsudvalg. Disse kvaliteter bevares ved at opretholde en rollefordeling mellem kommunens forskellige bysamfund. Egentlig byudvikling skal ske i byzone ved kommunecentret Rønde og lokalcentrene Thorsager, Feldballe og Ugelbølle. Her centreres også offentlige institutioner og detailhandel, ligesom centerbyerne sikres gode kollektive trafikforbindelser. Landsbyerne indeholder andre kvaliteter. Her er overskuelige lokalsamfund, miljøer med en blanding af landbrug, boliger og småvirksomheder, og der er sammen- hæng mellem bebyggelser og landskab. I landsbyerne tillades derfor kun et begrænset bolig- og erhvervsbyggeri samt begrænsede tilbud af offentlig og privat service, fritids- og kulturfaciliteter samt kollektiv trafik. Rammer for nyt byggeri i landsbyerne Følle, Tåstrup, Bjødstrup, Rostved og Kejlstrup er landsbyer, hvor der i hver af landsbyerne kan ske en begrænset vækst på indtil 10 boliger over 4 år. Omkring hver af landsbyerne er der trukket en grænse, der også omfatter mindre områder til ny bebyggelse. Inden for grænsen kan Rønde Kommune tillade nyt byggeri. Uden for grænsen vil Århus Amt kun undtagelsesvis tillade nyt byggeri, hvis byggeriet kan indpasses i det bestående landsbymiljø. Nye landsbyhuse i Kejlstrup

15 RØNDE 15 Følle Kejlstrup Kejlstrupvej Rønde Kommunes kompetenceområde for nyt byggeri i landsbyerne. Randersvej Kolkjærvej Udvidelse af kompetenceområdet efter Rønde Kommuneplan Århusvej Stenbjergvej Krogryggevej Tåstrup Møllerupvej Ærtebjergvej Rostved Flintbakken Grenåvej Bjødstrup Bjødstrupvej Grenåvej Askedalsvej Ebeltoftvej Sølystvej Nauhøjvej Rostvedvej Gl. Hovedvej Stenbjergvej Aftaleområderne omkring landsbyerne Følle, Tåstrup, Rostved og Bjødstrup er senest udvidet, som vist på kortene. Skrejrup, Fårup og Korup er landsbyer, der ikke er afgrænsede og Århus Amt er myndighed. Århus Amt kan tillade enkeltstående byggerier som huludfyldning mellem bestående bebyggelse, under forudsætning af, at byggerierne tilpasses landsbyernes kulturhistoriske elementer. Lokalplaner som ramme for landsbyernes udvikling Byrådet udarbejdede i 1997 en lokalplan for landsbyen Kejlstrup i samarbejde med byens beboerforening. I lokalplanen beskrives, hvilke dele af landsbymiljøet der ønskes bevaret for fremtiden. Planen tillader også en begrænset udvikling af landsbyen i form af bl.a. mulighed for en afrundende rækkehusbebyggelse, 4 nye parcelhusgrunde og 2 jordbrugsparceller. Byrådet planlægger tilsvarende at udarbejde lokalplaner for landsbyerne Følle, Rostved og Bjødstrup. Lokalplanerne skal udarbejdes i samarbejde med landsbyernes beboerforeninger og skal bl.a. tage stilling til bevaringsværdige bebyggelser og miljøer, indpasning af ny bebyggelse i en udvidet landsbyafgrænsning, muligheder for indpasning af forskellige boligtyper til forskellige aldersgrupper, muligheder/ønsker om indpasning af jordbrugsparceller, eventuelle forslag til trafikale løsninger og beplantninger samt øvrige emner af specifik lokal interesse. Kun ét nyt område til jordbrugsparceller Ved jordbrugsparceller forstås større grunde på op til 1 hektar til hobbylandbrug, hvor der udover boligen er plads til at dyrke afgrøder og holde dyr. Århus Amtsråd har i Regionplan 2001 fastlagt, at Rønde Byråd kun må planlægge arealudlæg til ét nyt område til jordbrugsparceller. Denne begrænsning begrundes med, at jordbrugsparceller tæt ved de større byer ofte er endt som store parcelhushaver og dermed blot har ført til behov for byvækstareal, og dette skal undgås. MÅL: I landsbyer og landdistrikter fastholdes og udvikles lokale fortrin og bestående miljøkvaliteter. HANDLINGER: Der tillades kun et begrænset nyt byggeri, så den nære sammenhæng mellem bebyggelser og det åbne land bevares. Der udarbejdes landsbylokalplaner for Følle, Rostved og Bjødstrup.

16 16 RØNDE BYMILJØ Kvaliteten af vore bymiljøer er vigtig for dagligdagen mellem husene. Nogle miljøer slides og trænger til fornyelse. Særlige bymiljøer kan sikres ved en bevaringsplan. Byrådet vil de kommende år bruge de fleste ressourcer på at gennemføre en helhedsorienteret byfornyelse i Rønde midtby. Bolig mod Byparken i Rønde by. Byparken danner en grøn kile fra det åbne land og helt ind til midtbyen. Amfiscenen blev anlagt i Arkitekturpolitik Byrådets arkitekturpolitiske strategi sigter mod, at alle skal have adgang til gode, smukke og funktionelle fysiske rammer. Bymiljøer med store arkitektoniske kvaliteter er attraktive at bo og arbejde i, ligesom de er attraktive at besøge for turister. Byrådets arkitekturpolitiske initiativer sigter mod at skabe gode bymiljøer både gennem fornyelse, gennem bevaring og gennem forskønnelse af eksisterende bygninger, veje, pladser mv. Desuden lægges der stor vægt på arkitekturens samspil med landskabet, det grønne i byerne, kunsten, bæredygtighed og ressourcebesparelse. Rønde Kommune har udviklet en tradition for, at mange planer udarbejdes i direkte samarbejde med berørte borgergrupper. Denne tætte dialog om planernes nærmere indhold er et vigtigt element i udviklingen af arkitekturen og de fysiske omgivelser. Rønde midtby Rønde by er kommunens hovedby, der fungerer som serviceby for hele kommunen. Bymiljøet spiller en afgørende rolle for midtbyens kvalitet som center. Det er vigtigt, at midtbyen opleves som et rart og inspirerende sted at opholde sig som beboer, som handlende og som besøgende. Byrådet nedsatte i 1998 Rønde midtbypanel, som bestod af 14 medlemmer, der repræsenterede et bredt udsnit af kommunens indbyggere. Panelet udarbejdede Strukturplan for Rønde midtby og en skilte- og facademanual for Rønde midtby, der er inspirationsplaner for den fysiske udvikling af Rønde midtby. Planerne blev endelig vedtaget af byrådet i august Strukturplanen og skilte- og facademanualen har dannet baggrund for den videre bearbejdning af midtbyen, som kædes sammen i et program for en helhedsorienteret byfornyelsesindsats i midtbyen, som By- og Boligministeriet ventes at støtte. Realiseringen af midtbyplanen starter i Byrådet har i budget 2001 og overslagsårene afsat godt 10 millioner kr. til projekter i midtbyen. Herudover ventes ca. 3 millioner kr. i statsstøtte fra By- og Boligministeriets pulje til helhedsorienteret byfornyelse. Derudover søges om støtte til andre dele af det samlede projekt, f.eks. til etablering af ny busterminal. En 12 m høj akvædukt af Per Kirkeby på toppen af Hovedgaden i Rønde er Åben Vands mest markante kunstprojekt (Modelfoto: Poul Pedersen). Åben Vand er en selvejende institution, der blev stiftet i 1996, og som arbejder for at gøre Røndes gader og hele bybillede smukkere og mere spændende ved at kombinere naturlige elementer i lokalområdet med kunst af høj kvalitet. Vandet skal danne den levende ramme og gå i samspil med kreativ kunst. Åben Vands projekter tænkes realiseret via frivillige penge fra byens borgere, institutioner, erhvervsliv, fonde og overskud fra kulturelle arrangementer.

17 RØNDE 17 Helhedsorienteret byfornyelse i Rønde midtby. Under den helhedsorienterede byfornyelse i Rønde midtby arbejder byrådet for realisering af følgende projekter: Fodgængerstrøg Offentligt toilet Bænke Projekt Åben Vand Træallé Parkering Birkevej Butikstorv Idéskitse til fremtidig udformning af butiks- og posthustorv på tværs af Hovedgaden. Teglmuret akvædukt Siddetrappe Trappeanlæg Skovklædte skrænter Frederiks Allé Hovedgaden Posthustorv Hovedgaden Projekt Åben Vand Træer Brostensbelagt felt Uplights i belægning Idéskitse til fremtidig udformning af torv i krydset Hovedgaden/Frederiks Allé med akvædukt, parkeringspladser og opholdsarealer. Busterminalområdet: Ny busterminal indrettes med fokus på trafiksikkerhed, tryghed, tilgængelighed for alle, optimal manøvrering med busser, gode informationssystemer og ventefaciliteter mv. Terminalområdet skal fremstå som et smukt og levende byrum, gerne omgivet af mange boliger/butikker, og ved siden af terminalen anlægges et multitorv, der skal kunne fungere både i dagligdagen og ved arrangementer for byens borgere. Butiks- og posthustorv: Der anlægges et sammenhængende torv fra Posthuset til Birkevej på tværs af Hovedgaden. Torvet skal fremstå som et smukt og grønt byrum med smukke og holdbare materialer og byinventar. Området skal tilgodese både indretning af parkeringspladser og gode opholdsarealer, og der skal være mulighed for at opføre to skulpturer, som indgår i Åben Vand. Plads ved Hovedgaden/Frederiksallé: Der anlægges en sammenhængende plads på tværs af Hovedgaden. Målet er at gøre pladsen til et levende sted i byen, hvor man kan opholde sig, parkere, passere og skabe mulighed for at opføre en akvædukt, som indgår i Åben Vand. Hovedgaden: En ny udformning af Hovedgaden drøftes med Århus Amt. Det er målet, at den gennemkørende færdsel sker sikkert og hensigtsmæssigt samtidig med, at det gøres mere attraktivt at færdes til fods og på cykel. Det kan bl.a. ske ved at etablere en smallere kørebane, skifte belægning, skabe overgange på tværs af gaden og tværgående torve. Der skal fortsat være sideparkering.

18 18 RØNDE Stier og passager: Der findes en række stier og smøger, f.eks. mellem Hovedgaden og Birkevej, hvis belægning, belysning og omgivende beplantning forbedres, så der skabes trygge forbindelser. Borgerhus: Hotel Rønde indrettes til aktivitets- og medborgerhus for alle kommunens borgere. Huset tænkes anvendt af alle aldersgrupper, foreninger og foreningsløse, af amatører, professionelle og publikum under kodeordene: kulturelle oplevelser, aktiviteter, mellemfolkeligt samvær og forebyggelse. Byens huse: Byrådet udarbejder byfornyelsesbeslutning, som fastsætter kriterier for, hvilke ejendomme, der skal have mulighed for at opnå byfornyelsesstøtte. Skilte- og facademanualen er ligeledes et redskab til at fremme forbedring af bymiljøet. Thorsager bymidte Thorsager er lokalcenter for offentlig og privat service i kommunens nordlige del. Det fine miljø i Thorsagers bymidte hænger sammen med placeringen i byens historiske kerneområde. Byrådet vedtog i 1997 en lokalplan for Thorsager bymidte. Oplægget til planen blev udformet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra byråd, menighedsråd, borgerforening, grundejerforening og kommunens administration. Planen sigter mod at bevare det historiske miljø, specielt bygninger og bymiljøer, men også specielle elementer som dammen (gadekæret), bækken, engen og stendiger. Planen indeholder også en række trafikale løsninger, der dels har til formål at øge trafiksikkerheden og dels at forskønne bymiljøet f.eks ved nyindretning af pladsen ved forsamlingshuset. Feldballe Feldballe er lokalcenter for offentlig og privat service i kommunens østlige del. Der satses på at opbygge et aktivt bymiljø vest for Ebeltoftvej omkring skole, børnehave, idrætsanlæg, planlagt ny idrætshal og planlagte nye boligområder. Ugelbølle Ugelbølle er lokalcenter for offentlig og privat service i kommunens vestlige del. Principskitse til nyudformning af plads ved forsamlingshuset i Thorsager med plantning af træer og bånd af chaussésten til markering af kørebane og parkeringspladser. Byrådet vedtog i 1991 lokalplan nr. 28 for Ugelbølle øst. Lokalplanen har til formål at sikre de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter i den østlige del af Ugelbølles gamle bykerne. Samtidig er der lagt vægt på, at ny bebyggelse i området skal harmonisere med det eksisterende historiske bymiljø. Der arbejdes desuden på at realisere en plan for fornyelse af Torvet i Ugelbølle vest for Ryomvej. MÅL: Byernes miljø præges af kvalitet i såvel materialer som oplevelser. Nedslidte bymiljøer fornys, og særlige bymiljøer bevares. Der gennemføres en helhedsorienteret byfornyelse i Rønde midtby. Der formuleres en mere detaljeret arkitekturpolitik. HANDLINGER: Under helhedsorienteret byfornyelse i Rønde midtby søger byrådet at realisere: Busterminalområdet, Butiks- og Posthustorvet, Pladsen ved Hovedgaden/ Frederiks Allé, dele af Hovedgaden, samt optimering af parkeringsmuligheder og stipassager. Indretning af Hotel Rønde til et aktivitetsog medborgerhus for kommunens borgere. Indretning skal have fokus på åbenhed, fleksibilitet og tilgængelighed for alle. Udarbejde byfornyelsesbeslutning, som kan fastsætte en række kriterier for, hvilke ejendomme, der har mulighed for at opnå byfornyelsesstøtte til bygningsfornyelse, aftalt boligforbedring eller støtte fra kommunens bygningsforbedringsudvalg.

19 RØNDE 19 Byrådet har vedtaget flere bevarende lokalplaner for at sikre særlige bymiljøer. Motiverne herover stammer fra 3 af disse lokalplaner for henholdsvis Thorsager bymidte, Kalø Gods og Kejlstrup landsby. Boligområder Et godt bymiljø er i høj grad også en vigtig kvalitet i vore boligområder. Nærhed og adgang til smukke landskaber og værdifulde naturområder og kulturmiljøer er en væsentlig kvalitet ved at bo i Rønde Kommune. Det er byrådets mål at fastholde og styrke denne kvalitet. Den fortsatte byudvikling skal ske under hensyn til natur og landskab, og grønne kiler skal bevares ind i byerne. Nye boligområder søges opbygget med hver sit særpræg via udformning af veje, stier, fællesarealer og indpasning i terrænet. Erhvervsområder Forskellige virksomheder har forskellige ønsker til udformning af erhvervsområder. Det kan dreje sig om virksomhedens pleje af image, eller det kan være for at forebygge miljøgener. Planlægning af erhvervsområder skal sigte mod at skabe attraktive erhvervsmiljøer, afstemt efter forskellige typer af virksomheders behov. Den voksende andel af arbejdspladser indenfor serviceerhvervene giver nye muligheder for at integrere boliger og arbejdspladser. Nogle produktionserhverv har i dag så lille en miljøbelastning, at de kan placeres sammen med andre byfunktioner. Udviklingen i retning af et vidensamfund og overgangen fra industri til service vil formindske behovet for traditionelle erhvervsarealer. Vi må forvente, at servicebaserede erhverv vil foretrække centralt placerede og let tilgængelige arealer, ligesom arkitektonisk kvalitet og naturskønne omgivelser vil være eftertragtet. Et eksempel på denne type af erhverv er Danmarks Miljøundersøgelser - afdeling for kystzoneøkologi og afdeling for landskabsøkologi, der har valgt at etablere sig på Kalø Gods. Rønde Kommune har i 1998 udarbejdet en lokalplan for Kaløs hovedbygninger, der dels sikrer Danmarks Miljøundersøgelser udvidelsesmuligheder og dels sikrer, at det bestående kulturhistoriske godsmiljø bevares. Rønde Kommune har i 1996 vedtaget en lokalplan for et centralt og smukt beliggende område vest for Strandvejen ved Rønde by. Området er reserveret til uddannelsesinstitutioner, hotel eller erhvervsservicevirksomheder, herunder administrativt koncernhovedkvarter. Særlige bymiljøer bevares Særlige bymiljøer kan sikres via en bevarende lokalplan eller ved udpegning i kommuneplanen. Byrådet har bl.a. vedtaget bevarende lokalplaner for Thorsager bymidte, landsbyen Kejlstrup, Kalø Gods og for dele af det gamle bymiljø i Rønde og Ugelbølle. Byrådet nedsatte i 1999 et bygningsforbedringsudvalg. Udvalget har til opgave at fordele støttebeløb til ombygninger af boliger eller forsamlingshuse i landsbyer og landdistrikter samt fredede og bevaringsværdige bygninger i større byer.

20 20 RØNDE DETAILHANDEL Rønde har en meget stor omsætning i kommunens lokale butikker. Planlægningen sigter mod at fremme et varieret udbud af butikker og at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre. Nationale mål De overordnede mål for detailhandelsplanlægningen er beskrevet i Planloven. Herefter skal planlægningen: fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede. Disse mål er fulgt op i Århus Amts Regionplan med konkrete rammer for butikkers placering og maksimale størrelser. Detailhandelen står stærkt i Rønde Kommune Rønde har formået at bevare en meget stor omsætning i kommunens lokale butikker sammenlignet med andre byer af tilsvarende størrelser. Lokalkøbsandelen for dagligvarer var i 1968 på 118 % og i 1997 på 116 %, mens den for udvalgsvarer var på 88 % i 1968 og 76 % i Lokalkøbsandelen angiver detailhandelsomsætningen i kommunen i forhold til befolkningens beregnede forbrug. Er lokalkøbsandelen over 100 % modtager kommunen handel udefra. Antallet af butikker og butiksarealer er optalt i 1998 som angivet i skemaet øverst på denne side. Butikker og butiksarealer i Rønde Kommune i 1998 Antal butikker Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer I alt Bruttoetageareal i kvadratmeter Eksisterende lokalplaner inden for kommunens butiksområder indeholder ikke mulighed for nybyggeri og omdannelse til butiksformål, der overstiger de maksimale rammer vist på skemaet herunder. Rammer for udlæg af arealer til butiksformål i Rønde Kommune (Kvadratmeter bruttoetageareal inklusive vedtagne lokalplaner) Maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutik/ udvalgsvarebutik(uv) Rønde 3.000/ UV op til Thorsager 3.000/ Feldballe 3.000/ Ugelbølle 3.000/ Landsbyer 1.000/200 Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål

21 RØNDE 21 Siden denne optælling er der opført en ny dagligvarebutik i Rønde by med 725 kvadratmeter bruttoetageareal. Rammer for butikkers placering og størrelse I skemaet på foranstående side er angivet de maksimale rammer for udlæg af arealer til butiksformål fastlagt af Århus Amt, herunder også de maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Rammerne er tildelt med henblik på, at Rønde kan bevare sin position som handelsby, og at arealrammerne i øvrigt ikke begrænser de mindre byers udvikling. Byrådet ønsker at fastholde koncentrerede centerområder samtidig med, at der skal være plads til udvidelse og fornyelse. Det er afgørende, at butikkerne i f.eks. Rønde by kan fungere som et samlet center, hvor de kan nåes inden for små afstande og dermed styrke hinanden. De afgrænsede områder i Rønde, Thorsager, Feldballe og Ugelbølle svarer til kommuneplanens centerområder og områder til blandet bolig og erhverv. I Rønde by indeholder afgrænsningen desuden et område i byens vestlige ende, der kan benyttes til særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker samt udvalgsvarebutikker, der iøvrigt ikke er plads til i centerområdet eller som med fordel kan placeres i kanten af centerområdet. På kortbilagene afgrænses de byområder, inden for hvilke der kan planlægges butikker. Som hovedregel kan der kun udlægges arealer til butiksformål inden for de på kortene afgrænsede områder. Herudover kan der dog i begrænset omfang planlægges for a mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde, ved tankstation eller lignende, RØNDE Butiksområde THORSAGER

22 22 RØNDE b arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktion, gårdbutikker, og c arealer til butikker, som i altovervejende grad forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og som ikke kan indpasses i de viste områder. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper må ikke være større end kvadratmeter bruttoetageareal. FELDBALLE MÅL: Rønde by bevarer sin stærke position som handelsby. Centerområdet er koncentreret i midtbyen og let tilgængeligt for alle trafikarter samtidig med, at der er plads til udvidelse og fornyelse. Lokalcentrene Thorsager, Feldballe og Ugelbølle har mulighed for udbygning med butikker svarende til byernes naturlige oplande. Uden for de afgrænsede bycentre etableres kun mindre butikker i landsbyer og sommerhusområder, fabriksudsalg og gårdbutikker samt butikker, som forhandler særligt pladskrævende varegrupper. UGELBØLLE Butiksområde HANDLINGER: Detailhandelsplanlægningen giver mulighed for opbygning af et varieret butiksudbud i kommune- og lokalcentre svarende til byernes naturlige oplande. Det sker bl.a. ved udlæg af tilstrækkelige arealrammer, ved at samle butikkerne centralt i byerne, og ved at udelukke mulighed for etablering og udbygning af aflastningscentre ved egnscentrene.

23 RØNDE 23 ERHVERV Rønde Kommunes muligheder for udvikling hænger nøje sammen med kommunens placering tæt ved Århus og som porten til Djursland. Mange af kommunens borgere finder deres arbejde i Århus eller på Djursland. Rønde Kommunes arbejdsstyrke. I 1999 boede der personer i Rønde Kommune. Heraf var personer i arbejde, og 159 var uden arbejde. Arbejdsstyrken havde følgende beskæftigelse: Beskæftigelse Rønde Århus Kommune Amt Selvstændig 9,3% 9,2% Medhj. ægtefæller 1,0% 0,8% Topledere 2,7% 2,4% Lønmodtagere, højeste niveau 11,8% 9,0% Lønmodtagere, mellemniveau 12,7% 12,5% Lønmodtagere, grundniveau mv. 58,0% 61,4% Ledige 4,5% 4,6% Tallene viser, at der i Rønde Kommune bor forholdsvis mange personer med selvstændig virksomhed og med et højt uddannelsesniveau i forhold til i Århus Amt. Arbejdspladser i Rønde Kommunen Antallet af arbejdspladser i Rønde Kommune var i 1999 på Arbejdspladserne fordelte sig inden for følgende brancher: Branche Rønde Århus Kommune Amt Landbrug mv. 8,4% 9,5% Fremstillingsvirk. 8,8% 21,1% Bygge og anlæg 6,6% 6,7% Handel, hotel mv. 19,6% 17,4% Transport, tele 5,3% 5,3% Forretning, finans 13,6% 7,6% Offentlig adm. 4,5% 3,3% Undervisning 11,7% 7,2% Social og sundhed 16,5% 17,6% Tjenesteydelser 5,0% 4,3% Tallene viser, at der i Rønde Kommune er forholdsvis få arbejdspladser inden for fremstillingsvirksomhed, mens kommunen står særdeles stærkt med hensyn til arbejdspladser inden for brancherne undervisning, handel, finansiering og forretningsservice. Pendling Det store underskud af arbejdspladser i kommunen vil naturligt betyde, at mange må rejse til andre kommuner for at finde arbejde. Der var således i indpendlere og udpendlere. Ca. halvdelen af alle udpendlere rejser til Århus for at arbejde. Pendlingen mellem bolig og arbejde er større i Rønde Kommune end i Århus Amt som helhed. Indpendlerfrekvensen er på 42 i Rønde Kommune og 35 i Århus Amt. Udpendlerfrekvensen er på 61 i Rønde Kommune og 48 i Århus Amt. (Kilde til ovennævnte statistiske oplysninger: ECO ANALYSE A/S). Små virksomheder dominerer I 2000 var der 606 virksomheder i Rønde Kommune med 0-1 ansatte, 127 virksomheder med 2-19 ansatte, og 11 virksomheder med mere end 20 ansatte. (Kilde: Købmandsstandens OplysningsBureau A/S). En bedre pendlerbalance er ønskelig Der er mange gode grunde til, at byrådet ønsker at fremme erhvervsudbygningen i Rønde Kommune. Her kan bl.a. nævnes: Til et helstøbt lokalsamfund hører alle dele af livet. Samspillet mellem bosætning, fritidsliv og arbejdsliv er med til at give et område identitet. Det er en vigtig dimension i et menneskes tilværelse, specielt børnenes, at man oplever arbejdslivet tæt på. Bevidst satsning på ægtefællejobs kan mindske pendling og forstærke det lokale liv. Erhvervsaktive borgere bosat i Rønde Kommune får, hvis der skabes flere lokale beskæftigelsesmuligheder, bedre muligheder for at vælge arbejdssted tæt på bopælen. Dette medfører samtidig et mindre ressourceforbrug til transport imellem bopæl og arbejdssted. Udvikling og styring af en virksomhed fordrer virkelyst og kreativitet egenskaber, som det er værd at lade kommunens borgere udfolde lokalt. Kommunen kan med en aktiv erhvervsfremmeindsats bidrage med sin andel til at mindske arbejdsløshed. Byrådets erhvervspolitik tager sit udgangspunkt i Rønde Kommunes særlige forudsætninger Byrådets initiativer til fremme af en lokal erhvervsudvikling tager sit udgangspunkt i kommunens

24 24 RØNDE særlige erhvervsmæssige forudsætninger. Her kan bl.a. nævnes: Rønde Kommunes udviklingsmuligheder er knyttet til beliggenheden tæt ved amts- og landsdelscentret Århus samt beliggenheden som porten til Djursland. Kommunen deltager derfor i et tæt samarbejde om at skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling i disse områder som helhed. Det sker dels i 10-kommunesamarbejdet i Århusområdet, der omfatter Århus Kommune og ni omliggende kommuner, og dels i Djursland UdviklingsRåd (DUR), der omfatter de 8 kommuner på Djursland + Århus Amt. Rønde Kommune har trafikale fordele. Rønde er den middelstore by, der ligger tættest på Århus Lufthavn. For den kørende trafik ligger Rønde centralt som porten til Djursland. Motortrafikvejen og den planlagte nye motorvej mellem Søften og Skødstrup giver sammen med det videre vejnet til Djursland kommunen en central beliggenhed. Samtidig er Rønde et vigtigt trafikalt knudepunkt for den kollektive bustrafik på Djursland. Rønde Kommune har lokaliseringsfordele som følge af beliggenheden i de naturskønne omgivelser omkring Kalø Vig. Central beliggenhed i flotte omgivelser ventes at blive nogle af nøgleordene i fremtidens bosætning og for et stigende antal virksomheder i takt med overgangen til service- og vidensamfundet. Rønde Kommune har i forhold til kommunens størrelse et særdeles veludviklet uddannelsesmiljø med bl.a. gymnasium, højog efterskole, sproghøjskole, landbrugsskole og vildtforvaltningsskole. F.eks. betyder tilstedeværelsen af Vildtforvaltningsskolen, Kalø og Kalø Landboskole, at her er et enestående fagligt miljø på det vildtbiologiske område og på berøringsfladen mellem vildtpleje og landbrug. Desuden har Danmarks Miljøundersøgelser afdeling for kystzoneøkologi og afdeling for landskabsøkologi til huse på Kalø Gods. Byrådet har inden for de seneste år godkendt lokalplaner for flere af disse institutioner, der sikrer dem en fortsat udbygning. Rønde Kommune har også et særdeles veludviklet handelsmiljø. Rønde har formået at bevare en meget stor omsætning i kommunens lokale butikker sammenlignet med andre byer af tilsvarende størrelse. Der satses på et koncentreret handelsmiljø med mange specialbutikker. Byrådet støtter denne udvikling med planer for fornyelse og forskønnelse af bymidterne. Djurslands Erhvervsråd Rønde Kommunes erhvervsservice bliver fra den 1. januar 2001 primært varetaget gennem deltagelse MÅL Rønde Kommune udnytter sine erhvervsmæssige fordele til at skabe flere arbejdspladser og bedre pendlerbalance. Erhvervsområderne udvikler sig dynamisk, og der opbygges lokale netværk imellem virksomhederne. Der er altid byggeklare erhvervsgrunde i Rønde Kommune. Miljøgener minimeres ved at undgå nærhed mellem miljøbelastende erhverv og miljøfølsomme anvendelser som f.eks. boliger i det nyetablerede Djurslands Erhvervsråd. Djurslands Erhvervsråd er en forening bestående af repræsentanter fra erhvervsrådene i de deltagende kommuner på Djursland samt LO Djursland, DA Djursland og Djurslands UdviklingsRåd. Samarbejdet omfatter drift af et fælles erhvervskontor ved Aarhus Lufthavn med fælles erhvervsråd, sekretariat og direktion. Målsætningen for arbejdet er bl.a. at styrke de eksisterende virksomheder på Djursland at styrke kompetenceudviklingen på Djursland at styrke den fælles markedsføring af Djursland at styrke infrastrukturen på Djursland at fremme etableringen af nye virksomheder på Djursland. HANDLINGER Byrådet støtter en professionel erhvervsservice via økonomisk tilskud til Djurslands UdviklingsRåd/Djurslands Erhvervsråd. Planlægning og byggemodning af nye erhvervsarealer følger udviklingen i grundsalget. Kommunen yder en hurtig og effektiv service ved salg af erhvervsgrunde, ved behandling af byggesager og miljøsager mv.