Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Transkript

1 N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk betydning for væksten og udviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Levende bymidter, gode indkøbsmuligheder og en stærk detailhandel er vigtig for beskæftigelsen og for udvikling af bosætning, erhverv og turisme. Bymidterne er på mange måder byernes ansigt udadtil. Men bymidterne er sårbare, bl.a. overfor konkurrerende butikker udenfor bymidterne. Hensigten med en central del af planlovens detailhandelsbestemmelserne, er at passe på og styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre. Bymidten har et stort kundegrundlag og høj tilgængelighed for især den gående, cyklende og kollektive trafik. Den nye planlov skaber øget fleksibilitet og bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen. Kommunerne har bl.a. fået mulighed for at udvide eksisterende og udlægge nye aflastningsområder. Samtidig er størrelsesgrænserne fjernet for udvalgsvarebutikker* og øget for dagligvarebutikker*. Tidligere var planlovens bestemmelser om detailhandel meget konkrete og blev overvåget af staten. Med den nye planlov er ansvaret for detailhandelsplanlægningen herunder for at passe på bymidterne overdraget til kommunerne. Det er frem over kommunernes ansvar indenfor lovens rammer - at administrere detailhandelsbestemmelserne, så den ønskede udviklingen af detailhandlen, byerne og bymidterne fremmes. Detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune er blevet administreret efter kommuneplanens detailhandelsbestemmeler, der bygger på anbefalingerne i detailhandelsundersøgelsen fra I sagerne vedrørende dagvarebutikker i Skjern og Ringkøbing har Økonomiudvalget valgt at fravige centrale dele af Byrådets detailhandelsbestemmelser, der fremgår af kommuneplanen. Derfor er der behov for at revidere detailhandelsbestemmelserne, så de er i overensstemmelse med den linje Byrådet ønsker på området.

2 Der henvises til pkt.? på Økonomiudvalgets møde den 7. august 2018 vedrørende ansøgninger om nye butikker i Ringkøbing, samt til punkt 4 på Økonomiudvalgets dagsorden den 6. marts 2018 vedrørende Ansøgning om etablering af dagligvarebutik Farverivej 5 i Skjern. Baggrunden for kommuneplanens detailhandelsbestemmelser Detailhandelsundersøgelse I foråret 2015 blev arbejdet med den nye detailhandelsundersøgelse igangsat. Baggrunden var, at detailhandlen i disse år er præget af stor strukturelle omlægninger, og at den samtidig har stor betydning for væksten og beskæftigelsen herunder for byernes liv og fremtræden. Den tidligere detailhandelsundersøgelse var fra Målet med den nye undersøgelse var i samskabelse med interessentgruppen, at komme med forslag til, hvordan vi skaber attraktive, levende, grønne og funktionelle byer og bymidter for borgere, virksomheder og gæster, at skabe grundlag for den fremtidige erhvervs- og byudvikling og eventuelt bykoncentration, at komme med forslag og anbefalinger, der fremmer vækst og udvikling inden for detailhandelen og andre kundeorienterede servicefunktioner, herunder komme med forslag til butikker, service- og støttefunktioner, aktiviteter mv., der kan indpasses i de enkelte byer, at komme med forslag til, hvordan kommunen som helhed og de enkelte byer udnytter mulighederne i forhold til udbudspunkter som Herning, Holstebro og Esbjerg, at skabe grundlag for udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner mv., herunder komme med forslag vedrørende revision af kommuneplanens detailhandelsstruktur.. Institut for Center Planlægning (ICP) der er specialister på detailhandelsområdet, og i en årrække har rådgivet butikskæder, myndigheder mv. om detailhandel, blev engageret til at stå for undersøgelsen. Der blev nedsat en interessentgruppe, til at kvalificere undersøgelsen på to workshops: Den 21. maj 2015, hvor oplægget til undersøgelsen udformning og hovedproblemstillingerne blev drøftet, Den 31. august 2015, hvor udkast til afrapportering samt scenarier og strategier for udvikling af detailhandlen blev drøftet. Interessentgruppen bestod af repræsentanter for: Alle handelsstandsforeningerne, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, Destination Ringkøbing Fjord Turisme, Kulturelt Samråd og Landdistriktsrådet. For at sikre den politiske forankring af undersøgelsen og resultaterne udpegede Teknik- og Miljøudvalg, Kultur- og Fritidsudvalg samt Økonomi- og Erhvervsudvalg hver en repræsentant til interessentgruppen. Detailhandelsundersøgelsen blev forelagt Byrådet den 12. januar Forud for mødet præsenterede ICP undersøgelsens hovedresultater og vækstmuligheder for Byrådet. Præsentationen vedlægges. Byrådet besluttede: At detailhandelsundersøgelsen tages til efterretning og indgår i arbejdet med den kommende kommuneplanrevision, bypolitikken og andre relevante politikker. 2

3 At detailhandelsundersøgelsen sendes til Handelsrådet, Turistrådet og Erhvervsrådet med henblik på en dialog og et samarbejde om detailhandelsundersøgelsens konkrete anbefalinger. I detailhandelsundersøgelsen (rapporten) beskrives mulige konsekvenser af to hovedscenarier: Koncentration og en mindre styret placering af butikker. I koncentrationsscenariet koncentreres detailhandlen i de nuværende centerområder med hovedvægt på bymidterne. I scenariet med en mindre styret udvikling giver man, inden for Planlovens rammer, i højere grad mulighed for at etablere butikker, hvor der opstår ønsker herom (se eventuelt slide 28 i præsentationen). Rapporten indeholder ICP s anbefalinger og vurderinger af udviklingsmulighederne - i kommunen som helhed, i de enkelte byer, i forhold til e-handel og i forhold til revision af kommuneplanen (se eventuelt slide 14 med swot-analysen for kommunen og slide med hovedanbefalingerne). Det anbefales i rapporten, at processen mellem kommunen og de mange interessenter og aktører om udvikling af bymidterne videreføres med henblik på at få udarbejdet konkrete handlingsplaner for de enkelte byer. Kommuneplan Ved udarbejdelse af Kommuneplan tog Økonomi- og Erhvervsudvalget stilling til, hvilke af detailhandelsundersøgelsens anbefalinger der skulle indarbejdes i kommuneplanen. Det skete på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 3. maj 2016 (hvor TMU også deltog) og på udvalgets møde den 9. august Forud blev ændringsforslagene drøftet på møder i direktionen. I forbindelse med at Økonomi- og Erhvervsudvalgets stillingtagen havde administrationen et møde med Ringkøbing Fjord Handelsråd, der bakkede om ændringsforslagene. Hovedindholdet i kommuneplanens detailhandelsbestemmelser Ifølge Kommuneplanen er det byrådets mål: At skabe optimale rammer for en attraktiv detailhandel, så levende bymidter og byer fremmes til gavn for bosætning, erhverv og turisme At satse på bymidterne i hovedcenterbyerne og at opretholde den eksisterende dagligvarehandel i lokalcenterbyerne og i landsbyerne At bymidterne forbliver attraktive handelsmål med en bredspektret butiksforsyning At skabe attraktive, koncentrerede og levende bymidter, der byder på flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping. At større dagligvarebutikker lokaliseres tæt på hovedstrøgene i bymidterne At arealforsyningen til nye butiksformål tilpasses det forventede behov At målrette fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg, så bymidterne styrkes At udvikle detailhandelen på et bæredygtigt grundlag og med respekt for bymidternes historiske identitet og særkende At nye lokalcentre og dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning ikke etableres uden, at der er redegjort for behovet og konsekvenserne for bymidterne 3

4 Målene fremmes via kommuneplanen ved at fastlægge en detailhandelsstruktur, hvor der udlægges arealer til forskellige detailhandelsområder (bymidter, lokalcentre, aflastningscentre, områder til særligt pladskrævende varegrupper, områder til enkeltstående butikker**) retningslinjer vedr. placering, omfang og størrelser for forskellige typer butikker (dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, butikker til særligt pladskrævende varegrupper). 4

5 * Dagligvarebutikker er butikker, der forhandler varer, der forbruges relativt hurtigt af en forbruger, og som ophører med at eksistere ved forbrug fx discountbutik, supermarked, slagter, bager mv. Udvalgsvarebutikker er butikker, der forhandler varer med en længere levetid, nogen gange kan udvalgsvarer betegnes som varige forbrugsgoder - fx boghandel, beklædningsbutik, radio- og tv-forhandler, isenkræmmer mv. ** Kommunerne skal i kommuneplanen fastlægge en detailhandelsstruktur, som kan bestå af følgende områdetyper: Bymidter: Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. I hver by kan der afgrænses én bymidte. Lokalcentre og enkeltstående butikker: Udlægges for at betjene en begrænset del af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Aflastningsområder: Kan udlægges i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten eksempelvis store udvalgsvarebutikker. Områder til butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Særligt pladskrævende varer er f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler. 5