Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
|
|
- Anna Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
2 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Formål, målgruppe og hovedbudskaber... 3 Fagrelatering og forældreinformation... 4 Materialets opbygning... 5 Undervisningens tilrettelæggelse... 6 Kapitel 1: Mikroorganismer i fødevarer Side 7 Indledning, mål, fagrelatering og oversigt over fakta- og opgaveark... 7 Forslag til arbejdet... 8 Forslag til flere aktiviteter Kapitel 2: Fødevarer og holdbarhed Side 13 Indledning, mål, fagrelatering og oversigt over fakta- og opgaveark Forslag til arbejdet Forslag til flere aktiviteter Kapitel 3: Hygiejne og madlavning Side 18 Indledning, mål, fagrelatering og oversigt over fakta- og opgaveark Forslag til arbejdet Forslag til flere aktiviteter Kapitel 4: Personlig hygiejne og rengøring Side 25 Indledning, mål, fagrelatering og oversigt over fakta- og opgaveark Forslag til arbejdet Forslag til flere aktiviteter Kapitel 5: Sikre fødevarer fra jord til bord Side 28 Indledning, mål, fagrelatering og oversigt over fakta- og opgaveark Forslag til arbejdet Forslag til flere aktiviteter Inspiration til hjemmesider og litteratur Side 31 2
3 Introduktion Introduktion I de seneste år har der været stort fokus på bakterier i maden. Når fødevarebårne sygdomme skal forebygges og bekæmpes, er det vigtigt at reducere forureningen af vore fødevarer med mikroorganismer i alle produktionsled fra primærproduktionen over forarbejdningen og opbevaringen til tilberedningen af fødevarerne i køkkenet. Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Danske Slagterier udarbejdet undervisningsmaterialet Mad, hygiejne og mikroorganismer for at give folkeskolens elever viden om og indsigt i fødevarernes mikrobiologi fra jord til bord og kendskab til de almindelige hygiejneregler ved forarbejdning og tilberedning af fødevarer. Det samlede undervisningsmateriale er opdelt i Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 og Mad, hygiejne og mikroorganismer 2. Første del henvender sig til folkeskolens elever i bh. kl klasse. Anden del, som du sidder med her, er målrettet klasse og er en udbygning af første del. Både del 1 og 2 kan købes hos Fødevarestyrelsen eller Danske Slagterier se bagsiden af lærervejledningen. Samlet koster materialet 200 kr. Del 1 alene koster 150 kr., mens del 2 koster 100 kr. Formål med materialet Formålet med materialet er, at eleverne får viden om nyttige, fordærvende og sygdomsfremkaldende mikroorganismers forekomst og betydning i miljøet, i fødevarerne og hos mennesket kendskab til almindelige hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer kendskab til, hvordan forskellige konserveringsformer hæmmer vækst af mikroorganismer forståelse for hygiejnens betydning for fødevarers hygiejniske kvalitet kendskab til hygiejneproblematikken i fødevareproduktionen fra jord til bord kendskab til dele af fødevarelovgivningen og fødevarekontrollen. Målgruppe for materialet Materialet er udarbejdet til folkeskolens elever i klasse. Hovedbudskaber Der er mikroorganismer overalt, også i mad. Nogle er nyttige, andre er fordærvende, og nogle er sygdomsfremkaldende. Hvis vi opbevarer og tilbereder mad med omtanke, kan vi undgå at blive syge af maden. At opbevare og tilberede mad med omtanke betyder at varme op at køle af at undgå at sprede bakterier. Det er vigtigt at have en god køkkenhygiejne og god personlig hygiejne, når man laver mad. 3
4 Introduktion Fagrelatering Emnet mad, hygiejne og mikroorganismer indgår på klassetrin i fagene biologi, hjemkundskab og samfundsfag, hvor emnet er omfattet i fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder. Biologi Der undervises i biologi i klasse. I biologi er de centrale kundskabs- og færdighedsområder bl.a. De levende organismer og deres omgivende natur og Biologiens anvendelse. De omfatter f.eks.: Udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser. Almene biologiske processer i fødevareproduktionen. Hjemkundskab Der undervises i hjemkundskab på et eller flere klassetrin fra klasse. Valgfag i klasse. I hjemkundskab er Hygiejne og sundhed et af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det omfatter: Grundlæggende principper for almen køkkenhygiejne og personlig hygiejne. Korrekt opbevaring af fødevarer. Betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask. Hygiejnens betydning for miljø og sundhed. Samfundsfag Der undervises i samfundsfag i klasse. I samfundsfag er de centrale kundskabs- og færdighedsområder bl.a. Menneske og stat og Menneske og natur, som f.eks. omhandler: Politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem. Staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter. Naturen som økonomisk ressource. Emnet kan også indgå i tværfaglige emner og problemstillinger samt i projektorienteret undervisning. Forældreinformation Forældrene kan blive orienteret om emnets behandling gennem den løbende forældreinformation. Desuden kan den lille plakat, som findes i undervisningsmaterialet, give information til hjemmet og være oplæg til diskussion. Plakaten er omtalt på side 5 her i lærervejledningen. 4
5 Introduktion Materialets opbygning Materialet Mad, hygiejne og mikroorganismer er opdelt i fem kapitler: 1. Mikroorganismer i fødevarer 2. Fødevarer og holdbarhed 3. Hygiejne og madlavning 4. Personlig hygiejne og rengøring 5. Sikre fødevarer fra jord til bord. Fakta- og opgaveark Til hvert afsnit er der udarbejdet faktaark og opgaveark til kopiering. Faktaarkene indeholder videns- og forklaringsstof til belysning af emnerne. Opgavearkene indeholder eksperimenterende, undersøgende, problemorienterede og praktiske opgaver, der skal konkretisere faktaarkenes indhold. Flere af opgaverne i kapitlerne 1, 2 og 3 er opskrifter, som kan kombineres. Se opskriftslisten herunder. I faktaarkene er der indsat små historier fra det virkelige liv om mennesker, som er blevet syge, fordi den mad, de har spist, har været håndteret hygiejnisk forkert. Opskriftsliste Landbrød med surdej Kapitel 1 opgave 4 side Eddikesyltning: Råsyltede agurker Kapitel 2 opgave 3 side 41 Sukkersyltning: Hindbærmarmelade Kapitel 2 opgave 4 side 42 Frysning: Grønne bønner Kapitel 2 opgave 5 side 43 Tørrring: Ovntørrede tomater Kapitel 2 opgave 6 side 44 Spicy frikadeller med rissalat Kapitel 3 opgave 2 side Pestokylling med tomatsalat Kapitel 3 opgave 3 side Is Kapitel 3 opgave 4 side 66 Roulade Kapitel 3 opgave 5 side 67 Plakater Til materialet hører plakaten Hvem holder fest dig eller bakterierne?, der i satirisk form illustrerer emnet. Plakaten kan være optakt til arbejdet med emnet og skal være med til at stimulere elevernes nysgerrighed og interesse for emnet. Se også forslag til flere aktiviteter side 24. Plakaten findes i stort format (A1), som bør sættes op i undervisningslokalet. Plakaten findes også i lille format (A4) med tekst på bagsiden. Den kan foldes til en pjece. Teksten fortæller kort om hygiejne i forbindelse med opbevaring og tilberedning af fødevarer. Den lille plakat er fremstillet i et stort oplag, så eleverne kan få den med hjem. Hvis de hænger plakaten op, vil de blive mindet om emnet ud over den tid, de har arbejdet med emnet i skolen, og pjecen kan være udgangspunkt for en diskusion i hjemmet om fødevarehygiejne. Flere gratis eksemplarer af den lille plakat Hvem holder fest dig eller bakterierne? kan bestilles hos Fødevarestyrelsen, 5
6 Introduktion Undervisningens tilrettelæggelse Materialet er udarbejdet til klasse. De første fire kapitler kan anvendes på de fire klassetrin efter elevforudsætninger og i fagene biologi og hjemkundskab. Det femte kapitel lægger op til problemstillinger i biologi, hjemkundskab og samfundsfag i klasse. Underviseren kan udvælge et eller flere af kapitlerne eller delemner heri eller vælge at arbejde med hele materialet. For elevens forståelse og fordybelse i emnet vil det være hensigtmæssigt at arbejde med et par af de fem kapitler og evt. senere arbejde videre med de andre. Tidsforbruget afhænger af, hvor meget af materialet man ønsker at arbejde med, og hvor mange praktiske opgaver man vælger at lægge ind i forløbet. For at eleverne kan få viden og forståelse om emnet mad, hygiejne og mikrooorganismer, bør de arbejde med stoffet i mindst 10 lektioner. Skal eleverne opnå handlekompetence med fødevarehygiejne, er det nødvendigt at arbejde med de praktisk-konkrete opgaver, så eleverne gør erfaringer med området. En del af de praktiske opgaver kræver et længere tidsforløb for at kunne gennemføres og for at give eleverne tid til at overveje og undersøge resultaterne. Mange af de praktiske opgaver skal løses i hjemkundskabslokalet eller et tilsvarende værksted. Der må påregnes en mindre udgift til materialer til de praktiske opgaver. Undervisningen i emnet kan tilrettelægges som et tværfagligt forløb eller bearbejdes i de aktuelle fag. I tilrettelæggelse af undervisningen kan eleverne være medbestemmende i valg af opgaver og stofsøgning. En dag i en karkluds liv 6
7 Mikroorganismer i fødevarer 1. Mikroorganismer i fødevarer Fakta side 1-18 Opgaver side Indledning Der findes mikroorganismer overalt. Nogle er nyttige, andre er fordærvende, og nogle er sygdomsfremkaldende. Mikroorganismer omfatter bakterier, gær- og skimmelsvampe samt bl.a. virus. De er vigtige i naturens kredsløb. Man kan sjældent se mikroorganismer med det blotte øje. Ved at kende mikroorganismernes vækstbetingelser kan man i industrien og hjemmet fremme de nyttige mikroorganismer og hæmme eller dræbe de fordærvende og de sygdomsfremkaldende. Mål at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for mikroorganismers levesteder og betydning i miljøet, i fødevarer og hos mennesket at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for nyttige, fordærvende og sygdomsfremkaldende mikroorganismers vækstbetingelser og deres betydning i fødevarer og hos mennesket at eleverne får kendskab til nogle af de mikroorganismer, der er årsag til de sygdomme, man kan få gennem maden. Fagrelatering Biologi og hjemkundskab. Oversigt over fakta og opgaver Fakta 1:1-1:2 Mikroorganismer i fødevarer Fakta 1:3-1:4 Opgave 1 Fakta 1:5-1:8 Fakta 1:9-1:10 Opgave 2 Opgave 3a Opgave 3b Opgave 4 Mikroorganismer er simple organismer Mikroorganismer bliver synlige Nyttige og skadelige mikroorganismer Mikroorganismers vækstbetingelser Se på gærceller i mikroskop Hvad får gær til at vokse hurtigt? Hvordan vokser gær uden sukker? Landbrød med surdej Fakta 1:11-1:13 Fokus på bakterier i maden. Hvis du bliver syg af maden Fakta 1:14-1:18 Sygdomsfremkaldende bakterier oversigtsskemaer Opgave 5 Det kan gå galt Opgave 6 Find svaret. Denne opgave passer til hele kapitlet 7
8 Mikroorganismer i fødevarer Forslag til arbejdet Fakta 1:1-1:2 Mikroorganismer i fødevarer Eleverne kan få en baggrundsviden om, at der findes mikroorganismer overalt med fokus på miljøet, fødevarer og mennesket. Illustrationerne danner udgangspunkt for samtale og fastholder elevernes viden. I tegneserien på fakta 1:2 kan kyllingerne forurenes med bakterier i hønseriet, f.eks. fra omgivelser og foder. Under transporten fra bilen og andre kyllinger. På slagteriet fra indvolde, urene maskiner, andre kyllinger og mennesker. I butikken under forkert opbevaring, håndtering og pakning. I hjemmet kan bakterier spredes fra den rå kylling til anden mad, og utilstrækkelig varmebehandling kan betyde, at evt. sygdomsfremkaldende bakterier i kyllingen ikke bliver dræbt. Eleverne kan i grupper finde de steder, hvor kyllingerne kan blive forurenet med bakterier, eller hvor det kan gå galt med hygiejnen.tegneserien kan laves til transparent. Fakta 1:3-1:4 Mikroorganismer er simple organismer Eleverne får viden om bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe deres udseende og vækst. Illustrationerne viser, at bakterier formerer sig ved deling, gærsvampe ved knopskydning og skimmelsvampe ved sporer. Bemærk, at der er to former for sporer: Skimmelsvampenes formeringssporer, der spredes gennem luften og vokser på f.eks. brød. Bakteriesporer, som dannes af nogle bakterier. Sporen er omkapslet som et frø. Den ligger i dvale og kan senere udvikle sig til en bakterie, når f.eks. temperatur og fugtighed er passende. Sporer kan overleve almindelig kogning og stegning. Bakteriesporer dør først ved meget høje temperaturer, C, eller ved længere tids varmebehandling ved lavere temperaturer. Så bliver maden steril, dvs. helt uden mikroorganismer. Se også tegning af termometer på fakta 3:3. Opgave 1 Mikroorganismer bliver synlige I arbejdet med opgaven oplever eleverne, at der findes mikroorganismer overalt, og at de er synlige, når de vokser i kolonier. Arbejdet med opgaven konkretiserer elevernes viden og stimulerer nysgerrigheden. Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at kontaktpladerne ikke må åbnes, da man ikke ved, hvilke mikroorganismer der vokser på kontaktpladerne. Efter brug kommes kontaktpladerne i en affaldspose, før de kasseres. I opgaven bruges kontakt-plader. En anden mulighed er at bruge kontaktpinde, som fx kan hedde dyppeplader eller deep slides. Desuden kan bruges agar i ruller (agarpølser) det er billigere. Undersøg mulighederne, der hvor I køber udstyr til natur/teknik og biologi. I Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 til bh. kl.-7. klasse (se bagsiden af denne lærervejledning) er der en overhead, som viser kontaktplader, hvorpå der vokser forskellige typer mikroorganismer. Desuden er der tre overheads med billeder af bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe. De findes i afsnittet til klasse. 8
9 Mikroorganismer i fødevarer Fakta 1:5-1:8 Nyttige og skadelige mikroorganismer Eleverne har en forhåndsviden om de nyttige, fordærvende og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. I afsnittet kan de få udbygget deres viden ved læsning af faktaoplysninger og gennem arbejde med praktiske opgaver. Fakta 1:9-1:10 Mikroorganismers vækstbetingelser Eleverne skal tilegne sig viden om mikroorganismers vækst. Under bestemte forhold trives mikroorganismer godt. Næring, temperatur, vand, ilt og ph er forhold, der har betydning for trivslen. Ved at ændre ved disse forhold kan man fremme eller hæmme mikroorganismernes vækst. Når mikroorganismerne har optimale vækstbetingelser, kan de i løbet af kort tid blive til mange. Dette er illustreret på fakta 1:9. Den viden, eleverne tilegner sig fra fakta 1:9-1:10, er god baggrundsviden for arbejdet med kapitlerne Fødevarer og holdbarhed (fakta 2:1-2:9) og Hygiejne og madlavning (fakta 3:1-3:12). Opgave 2 Se på gærceller i mikroskop Formålet er, at eleverne oplever, hvordan gærceller ser ud, og hvordan de formerer sig. Opgave 3a Hvad får gær til at vokse hurtigt? Opgave 3b Hvordan vokser gær uden sukker? Eleverne erfarer gennem løsning af opgaverne, hvilke betingelser gærceller trives under. Opgave 4 Landbrød med surdej Opskriften illustrerer, hvordan mikroorganismer kan udnyttes i fremstillingen af fødevarer. Det er nyttige mikroorganismer, der får surdejen til at udvikle sig. Se indledningen til opgave 4. Det er vigtigt, at eleverne får forståelse for surdejens udvikling. Surdejen i landbrødsopskriften er tilsat 2 gram gær for at være sikker på at få processen i gang. Det er vigtigt at bruge hvedemel med et højt proteinindhold, for at glutennetværket kan dannes. Underviseren kan fortælle, hvilken rolle surdej og gær har spillet i brødfremstilling gennem tiden. 9
10 Mikroorganismer i fødevarer Fakta 1:11-1:13 Flere bliver syge af maden I de sidste år har der været stort fokus på bakterier i maden, fordi der i den periode er flere, som er blevet syge af maden. For bl.a. salmonella er udviklingen dog vendt i de seneste år, så færre nu bliver syge af salmonella. Afsnittet giver eleverne baggrundsviden til at forstå mulige årsager til stigningen i antallet af syge og mulighed for at følge med i mediernes omtale af emnet. Desuden kan eleverne få indblik i, hvad man kan gøre, hvis man tror, at man har fået en fødevarebåren sygdom, og hvordan myndighederne griber en evt. opklaring an. Fakta 1:14-1:18 Sygdomsfremkaldende bakterier oversigtsskemaer Siderne er en oversigt i skemaform, der giver information om de vigtigste sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer. Skemaerne kan bl.a. anvendes som opslagsværk til at analysere forskellige beretninger fra dagspressen. Opgave 5 Det kan gå galt Opgaven består af tre cases. Eleverne kan ved hjælp af oversigtsskemaerne i fakta 1:14-1:18 og deres tilegnede viden finde frem til løsninger på, hvordan de tre personer er blevet syge. Løsning til opgave 5: Case 1: Thomas Der kan være tale om Salmonella i kyllingen, f.eks. fordi den ikke har været gennemstegt. Campylobacter kunne også være en mulighed, men der er oftere kortere inkubationstid ved en infektion med Salmonella end med Campylobacter. Case 2: Maria Der kan være tale om Staphylococcus aureus fra caféejerens bulne finger. Bakterierne er blevet overført til maden, som ikke har stået koldt nok, så bakterierne har haft lejlighed til at formere sig og danne gift (toksin). Case 3: Mette Der kan være tale om Bacillus cereus, som er en sporedannende bakterie. Der kan have været sporer i de tørrede krydderier. Sporerne har overlevet opvarmningen og har fået tid til at udvikle sig til bakterier i løbet af eftermiddagen, hvor maden stod lunken på komfuret. Desuden er retten måske ikke blevet varmet godt nok igennem, inden den blev spist. Opgave 6 Find svaret Denne opgave passer til hele afsnittet. Formålet med opgaven er, at elevene får opbygget og fastholdt deres viden om mikroorganismer i fødevarer. Eleverne kan finde svarene i fakta 1:1-1:18, når de løser opgaven. Løsningsarket kan laves til en transparent, så eleverne selv kan rette opgaven og tælle points. 10
11 Mikroorganismer i fødevarer Løsning til opgave 6: Spørgsmål Svar og point 1 Overalt. 1 point 2 Surmælksprodukter, smør, ost, brød, øl, vin, pølse, skinke. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 4 svar = 4 point 6 svar og flere = 6 point 3 Ødelægger maden (får madvarerne til at rådne eller blive sure eller slimede) og nedbryder døde dyr og planter i naturen. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 4 I landbruget. På slagteriet, mejeriet eller fødevarevirksomheden. Under transport. I forretningerne. I køkkenet. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 3 svar = 3 point 4 svar = 4 point 5 svar = 5 point 5 Mikroorganismer kan ikke altid ses. Der er mug på brød eller grønsager og frugt. Pålæg og kød er slimet og lugter surt. Mælken er sur. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 3 svar = 3 point 4 svar = 4 point 6 Bakterier formerer sig ved deling. Gærsvampe ved knopskydning. Skimmelsvampe ved sporer. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 3 svar = 3 point 7 Næring. Temperatur. Vand. Ilt. ph. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 3 svar = 3 point 4 svar = 4 point 5 svar = 5 point 8 De fleste bakterier trives bedst ved C. 1 svar = 1 point 9 Bakterier dør ved 75 C. 1 svar = 1 point 10 Campylobacter. Salmonella. Listeria. E. coli O157. Staphylococcus aureus. Yersenia. Clostridium perfringens. Clostridium botulinum. Bacillus cereus. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 3 svar = 3 point 4 svar = 4 point 5 svar = 5 point 6 svar = 6 point 7 svar = 7 point 8 svar = 8 point 9 svar = 9 point 11 Campylobacter. 1 svar = 1 point 12 De er mere sejlivede end bakterier. Sporer kan ligge i dvale og udvikle sig til bakterier, når f.eks. temperatur og fugtighed er passende. 1 svar = 1 point 2 svar = 2 point 13 Ca. 1 million ( ). 1 svar = 1 point Pointskala 40-: Scorekarl 20-34: Scorer ikke nok 0-4: UPS!!! 35-39: Scorebørge 5-19: Scorer slet ikke nok 11
12 Mikroorganismer i fødevarer Forslag til flere aktiviteter Undersøg hvilke fødevarer i køleskabet og køkkenet, der er tilsat nyttige mikroorganismer. Læs varedeklarationen, og find ud af hvilke nyttige mikroorganismer, der er i fødevarerne. Se i aviser, radio- og TV-programmer, om der er artikler eller udsendelser, der handler om fødevarer og hygiejne. Hvilke problemstillinger omtales? Find oplysninger på Internettet om mennesker, som er blevet syge på grund af sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer, eller oplysninger om sygdomsfremkaldende bakterier hos dyr eller i fødevarer. Beskriv f.eks., hvad der er sket, hvilke fødevarer og bakterier det drejer sig om, og hvad der kan være gået galt i produktionen. Fremlæg evt. resultaterne for klassen. Se f.eks. på (Fødevarestyrelsen), (Danmarks Fødevareforskning se under Zoonosecentret), (Statens Serum Institut) og på nyhedsmediernes hjemmesider. 12
13 Fødevarer og holdbarhed 2. Fødevarer og holdbarhed Fakta side Opgaver side Indledning Mennesker har altid forsøgt at få fødevarer til at holde sig, så man kunne samle forråd. I den forbindelse er det nødvendigt at vide, hvad der hæmmer mikroorganismers vækst. I dag er kulde fra køleskabe og frysere en meget almindelig konserveringsform. Ældre konserveringsformer som syltning, røgning og tørring anvendes i høj grad også for at give produktet en særlig smag og konsistens. Mål at eleverne får indsigt i konserveringsprincipper, og hvorfor de hæmmer vækst af mikroorganismer at eleverne får viden om, at konserveringsmetoderne har en lang historie. Fagrelatering Biologi og hjemkundskab. Oversigt over fakta og opgaver Fakta 2:1 Fødevarer og holdbarhed Opgave 1 Konservering af fødevarer Opgave 2 Hvor lang holdbarhed har fødevarer? Fakta 2:2-2:9 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 7 Konservering hæmmer mikroorganismer: Varme. Kulde. Konserveringsstoffer. Tørring. Salt og sukker. Røgning. Syre/pH og fermentering. Bestråling. Indpakning Eddikesyltning: Råsyltede agurker Sukkersyltning: Hindbærmarmelade Frysning: Grønne bønner Tørring: Ovntørrede tomater Fødevarers ph-værdi 13
14 Fødevarer og holdbarhed Forslag til arbejdet Fakta 2:1 Fødevarer og holdbarhed Faktaarket er indledning til kapitlet Fødevarer og holdbarhed. Eleverne kan få viden om, at mennesker altid har været nødt at opbygge et forråd af madvarer og derfor har konserveret fødevarer på forskellige måder. Før i tiden var konservering en naturlig del af husarbejdet, og man brugte relativt enkle metoder. I dag er det i højere grad industrien, der står for at konservere fødevarerne. De gamle konserveringsformer anvendes stadig, men i vid udstrækning også for at få et produkt med en bestemt smag og konsistens. Illustrationen kan være udgangspunkt for en samtale om udvikling i konserve ringsformer, og opgave 1 og 2 kan udbygge elevernes viden om konserveringsformer. Opgave 1 Konservering af fødevarer Formålet med opgaven er, at eleverne bliver opmærksomme på, hvilke konserveringsformer der findes, og hvilke konserveringsformer der er velegnet til forskellige produkter. Opgaven kan løses i grupper i et supermarked eller hjemme. Eleverne skal finde ud af, hvilke konserveringsformer der oftest anvendes, og evt. hvor lang holdbarhed de forskellige konserveringsformer giver et produkt. Eleverne kan blive opmærksomme på, hvordan en råvare ændres med hensyn til udseende, smag og konsistens, når den konserveres. Spørgsmålet, om hvad konserveringsformen gør ved mikroorganismerne, kan eleverne først svare fyldestgørende på, når de har arbejdet med hele kapitlet Fødevarer og holdbarhed og måske også fakta 1:9-1:10 Mikroorganismers vækstbetingelser, men spørgsmålet skal lægge op til undren. Opgave 2 Hvor lang holdbarhed har fødevarer? Formålet med opgaven er, at eleverne bliver opmærksomme på og får viden om, at fødevarer har forskellig holdbarhed før og efter, at emballagen er åbnet og hvorfor det forholder sig sådan. Lovgivningen stiller ikke krav om, at fødevarer skal mærkes med oplysning om holdbarhed efter åbning. Opgaven kan løses i grupper i et supermarked eller hjemme. Grupperne kan fremlægge konklusionen af undersøgelsen for hinanden. Underviseren kan udvide op gaven med spørgsmålet: Skal varen opbevares samme sted før og efter åbning? 14
15 Fødevarer og holdbarhed Fakta 2:2-2:9 Konservering hæmmer mikroorganismer Formålet er, at eleverne får viden om, at konservering hæmmer vækst af mikroorganismer. Undervisningen kan tage et praktisk udgangspunkt, hvor eleverne arbejder med de konkrete opgaver (opgave 3-6), inden de læser faktaarkene, eller man kan vælge at tage udgangspunkt i faktaarkene. Faktaarkene er opbygget i afsnit, der omhandler de enkelte konserveringsformer: varme, kulde, konserveringsstoffer, tørring, salt og sukker, røgning, syre/ph og fermentering, bestråling og indpakning. Under hvert afsnit beskrives konserveringsformens virkning på mikroorganismer. Det er vigtigt, at eleverne kender de forskellige konserveringsformer. Eleverne skal have forståelse for de forskellige konserveringsformers virkning på mikroorganismerne og få viden om, at man ofte anvender flere konserveringsformer, når man fremstiller en vare, f.eks. marmelade: kogning og sukker og måske et konserveringsstof spegepølse: saltning, røgning, fermentering og måske et konserveringsstof tun på dåse: kogning og indpakning. Opgave 3 Eddikesyltning: Råsyltede agurker Ved at arbejde med opskriften skal eleverne opleve eddikesyltning som en konserveringsform. Eleverne skal blive bevidste om hvilke elementer i opskriften, der har en konserverende virkning, og hvordan agurkerne ændrer smag og konsistens gennem denne konserveringsform. Se løsning til op gaven side 16. Opgave 4 Sukkersyltning: Hindbærmarmelade I arbejdet med opskriften oplever eleverne konserveringsformen sukkersyltning, og hvad der sker med hindbærrene, når de sukkersyltes. Bemærk, at der i denne opskrift er tilsat konserveringsstof (½ tsk. Atamon), så marmeladen også kan opbevares uden for køleskab. Se løsning til opgaven side 16. Eleverne bør også have viden om, hvordan man finder ud af, om en vare er tilsat konserveringsstof. Brug f.eks. Tilsætningsstoffer. E-numre eller Spørgs mål og svar om tilsætningsstoffer fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor mærkningsreglerne er kort omtalt. Sammenlign evt. også, hvad der er i købt hindbærmarmelade og den hjemmelavede. Opgave 5 Frysning: Grønne bønner Frysning er en udbredt konserveringsform i dag. Gennem arbejdet med opskriften får eleverne viden om, at grønsager renses og blancheres, før de fryses. Opskriften kan anvendes med andre grønsager. Se løsning til opgaven side
16 Fødevarer og holdbarhed Løsninger til opgave 3-5: I løsningerne er nævnt de ting, som er med til at gøre produkterne mere holdbare. Man kan diskutere om f.eks. en mindre mængde salt eller citronsaft reelt bidrager til at gøre et produkt mere holdbart, eller om det blot er en smagsgiver. Eleverne vil dog have svært ved at foretage denne vurdering, og derfor er alt, som kan have en holdbarhedsforlængende effekt, nævnt. Opgave 3: Eddikesyltning: Råsyltede agurker De ni ting, som kan have en holdbarhedsforlængende effekt, er: 2½ dl sukker. 4 spsk. groft salt. 2½ dl vineddike. Vask hænder. Skyl sylteglassene med kogende vand. Skyl agurkerne. Skyl dildkronerne. Sæt låg på glassene. Opbevar glassene i køleskab. Opgave 4: Sukkersyltning: Hindbærmarmelade De syv ting, som kan have en holdbarhedsforlængende effekt, er: 150 g sukker. 1 tsk. citronsaft. ½ tsk. Atamon. Vask hænder. Skyl glassene med kogende vand. Kog marmeladen. Kom marmeladen på glassene, og sæt låg på. Opgave 5: Frysning: Grønne bønner De seks ting, som kan have en holdbarhedsforlængende effekt, er: ½ tsk. salt. Vask hænder. Skyl bønnerne. Læg bønnerne i gryden, og blanchér (kog) dem i 3 minutter. Læg bønnerne i poserne, og luk dem. Læg poserne i fryseren. 16
17 Fødevarer og holdbarhed Opgave 6 Tørring: Ovntørrede tomater Eleverne har kendskab til flere tørrede produkter, bl.a. rosiner, svesker og tomater. Gennem arbejdet med opskriften oplever eleven, hvad der sker, når man tørrer et produkt det meste af vandet forsvinder, og smagen bliver meget koncentreret. Lad eleverne sammenligne smagen på købte soltørrede tomater og de ovntørrede tomater, og diskuter smag, konsistens og holdbarhed. På grund af et noget højere vandindhold i de ovntørrede tomater end i de købte tørrede tomater er holdbarheden kort kun nogle få dage og de skal opbevares i køleskab. Opgave 7 Fødevarers ph-værdi Formålet med opgaven er, at eleverne får forståelse for, at fødevarer har forskellig ph-værdi, og at ph-værdien har betydning for en fødevares holdbarhed. Til denne opgave skal bruges indikatorpapir eller -pinde, og de forskellige produkter skal være til rådighed for eleverne. Eleverne kan løse opgaven i mindre grupper, og der kan konkluderes i fællesskab. Selv om et produkt, f.eks. cola, har lav ph, dvs. er surt, smager det sødt, når der er tilsat sukker. Forslag til flere aktiviteter Besøg et supermarked, og undersøg hvilke varer, der kan købes røget. Hvorfor anvendes røgning? Besøg et supermarked, og find mindst 10 tørrede fødevarer. Hvorfor har de tørrede produkter en lang holdbarhed? Undersøg hvor mange forskellige opbevaringsmuligheder (køl, frys osv.), der er i et supermarked. Hvilke varer bliver opbevaret de forskellige steder? Undersøg hvilke tilsætningsstoffer, der er i remoulade, ketchup, flutes, sandkage, skinke, leverpostej, sodavand osv. Hvilke af dem er konserveringsmidler? Hvilken virkning har konserveringsmidler? Brug f.eks. Tilsætningsstoffer. E-numre fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, eller E-nummerbogen. Tilsætningsstoffer i fødevarer: virkninger og bivirkninger af Orla Zinck og Torben Hallas-Møller. Nogle fødevarevirksomheder opgiver en hjemmeside-adresse på deres produkter. Find sådanne produkter, og undersøg hvilke oplysninger virksomhederne giver om produkterne. Hvordan er produkterne fremstillet? Hvilke konserveringsmetoder bruger de for at gøre fødevarerne holdbare? Og hvor længe kan produkterne holde sig før og efter åbning. Diskuter, hvad I fandt ud af. Sammenlign jordbærs holdbarhed, når de er friske, henkogte, frosne eller syltede. Sammenlign evt. også andre produkter på samme måde, f.eks. torskefileter, rejer, gulerødder og agurker. 17
18 Hygiejne og madlavning 3. Hygiejne og madlavning Fakta side Opgaver side Indledning Når man laver mad, er det vigtigt at behandle fødevarerne hygiejnisk korrekt. Det gælder både opbevaring af fødevarer og i tilberedningsprocessen, samt når rester af mad skal gemmes og varmes igen. I afsnittet indgår tre hygiejne-grundregler varm op, køl af og undgå at sprede bakterier, som er grundlaget for korrekt køkkenhygiejne. Mål at eleverne får forståelse for hygiejnens betydning for madens hygiejniske kvalitet at eleverne kan opbevare fødevarer korrekt før og efter tilberedningen at eleverne kan behandle fødevarer hygiejnisk i madlavningsprocessen. Fagrelatering Biologi og hjemkundskab. Oversigt over fakta og opgaver Fakta 3:1 Hygiejne og madlavning Opgave 1 Køkkenets tre hygiejne-grundregler samtaleark Fakta 3:2 Fakta 3:3 Fakta 3:4 Opgave 2 Opgave 3 Fakta 3:5-3:7 Fakta 3:8-3:12 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Varm op Køl af Undgå at sprede bakterier Spicy frikadeller med rissalat Pestokylling med tomatsalat Opbevaring af fødevarer Hygiejne og råvarer Is Roulade Find 10 rigtige. Denne opgave passer til hele kapitlet 18
19 Hygiejne og madlavning Forslag til arbejdet Fakta 3:1 Hygiejne og madlavning Faktaarket er indledning til kapitlet Hygiejne og madlavning. Formålet er, at eleverne får forståelse for, at vi spiser for at holde os sunde, og at mad er glæde og nydelse, men at fødevarer også kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, hvis de ikke håndteres korrekt. Derfor skal eleverne opnå viden om og handlekompetence med de tre hygiejne-grundregler. Arbejdet bør tage et praktisk udgangspunkt i opgave 2 og 3, så eleverne gennem det praktiske arbejde gør erfaringer med de tre hygiejne-grundregler. Herved opnår eleverne viden om og forståelse for korrekt køkkenhygiejne. Opgave 1 Køkkenets tre hygiejne-grundregler samtaleark Formålet med arket er at visualisere hygiejne-grundreglerne. Arket er et samtaleark, der skal være udgangspunkt for drøftelser om de tre hygiejne-grundregler og mikroorganismers vækst ved forskellige temperaturer. Termometeret udbygger forståelsen for hygiejne-grundreglerne varm op og køl af. Arket kan laves til transparent og plakat, der kan sættes op i lokalet, så eleverne kan fastholde deres viden. Fakta 3:2 Varm op Eleverne skal have viden om, at hygiejne-grundreglen varm op betyder, at varme retter skal varmes op til mindst 75 C. Ved den temperatur dør syg domsfremkaldende bakterier. Faktaarket skal give eleverne baggrund for at kunne vurdere, hvordan kød, fisk, fjerkræ og æg skal se ud, når det er varmet op til 75 C. Desuden skal eleverne vide, hvordan man genopvarmer mad, og hvordan man bruger mikrobølgeovnen. En del af faktaarkets informationer bliver konkretiseret gennem det praktiske arbejde med opgaverne 2 og 3. Fakta 3:3 Køl af Hygiejne-grundreglen køl af betyder, at letfordærvelige fødevarer skal opbevares ved højst 5 C, og at rester af madretter hurtigt skal køles ned til 5 C. Faktaarket giver oplysning om, hvad der sker med mikroorganismer ved en temperatur på 5 C (køleskab) og ved -18 C (fryser). Ved køleskabstempe ratur formerer bakterier sig ikke eller meget langsomt, og i fryseren ligger de i dvale. Eleverne bør være bevidste om, at fødevarer og rester af mad skal hurtigt på køl hurtigere end de fleste tror, dvs. så snart retten er dampet af. Hvis man laver en større portion mad, som skal gemmes, bør den deles op i mindre portioner eller afkøles i vandbad, så den køler hurtigere af. I restauranter, storkøkkener o.l. skal varm mad, som skal gemmes, køles af fra 65 C til 10 C på højst tre timer. 19
20 Hygiejne og madlavning Fakta 3:4 Undgå at sprede bakterier Hygiejne-grundreglen undgå at sprede bakterier betyder bl.a., at man skal holde råvarer og spiseklar mad adskilt under opbevaring og madlavning. Det betyder også, at man bør have ét skærebræt til kød og et andet til grønsager. Man skal undgå at flytte bakterier fra en råvare til en anden med hænder eller redskaber. Når man har rørt ved én råvare, skal man vaske hænder, inden man begynder at arbejde med en anden råvare. Arbejdet med de tre hygiejne-grundregler handler om, at eleverne får viden om og forståelse for hy gi ejnereglernes betydning og lærer rigtige arbejdsmetoder, når de laver mad. Opgave 2 Spicy frikadeller med rissalat I opskriften indgår hakket kød, der røres til en fars, hvori der er grønsager. Tilbehøret er kogt ris, der afkøles og blandes med grønsager til en rissalat. I opskriften skal der specielt sættes fokus på hygiejnereglerne, hvorfor der er indsat i alt 18 hygiejneregler illustreret i små bokse. Ved at arbejde med op skriften skal eleverne blive bevidste om hygiejnereglernes betydning for måltidets hygiejniske kvalitet. Eleverne skal desuden rubricere de indsatte hygiejneregler under de tre hygiejne-grundregler varm op, køl af og undgå at sprede bakterier. Løsning til opgave 2: I løsningen står de punkter fra opskriften, som er hygiejneregler. Ved hver hygiejneregel er tilføjet den hygiejne-grundregel, som den udspringer af. Spicy frikadeller 1. Vask hænder. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 3. Pluk persillen af stilkene. Skyl persillen meget grundigt, og hak den. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 4. Skyl chilien, og fjern kernerne. Hak den fint. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 6. Kom emballagen i skraldespanden. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 7. Vask hænder. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 10. Slå ægget ud i en kop, og kom æggeskallen i skraldespanden. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 12. Vask hænder. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 16. Form frikadeller med en ske i skålen, og steg dem på alle sider i cirka 15 minutter, indtil de er gennemstegte. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER/VARM OP 17. Hvis der bliver frikadeller til rest, skal de straks sættes i køleskab. Husk at lægge film over frikadellerne eller lægge dem i en boks med låg. KØL AF/UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER Rissalat 1. Vask hænder. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 3. Hæld risene i en si, og skyl dem. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 6. Sæt risene i køleskabet, og lad dem køle af. KØL AF 7. Skyl agurken, og skær den i terninger. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 8. Skyl peberfrugten. Fjern kernerne, og skær den i terninger. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 9. Vask og skræl guleroden, og skær den i terninger. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 20 Dressing 2. Skyl chilien. Fjern kernerne, og hak den fint. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 3. Pluk persillen af stilkene, og skyl den meget grundigt. Hak persillen. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 8. Hvis der er salat til rest, skal den straks stilles i køleskab. Husk at dække rissalaten med film eller komme den i en boks med låg. KØL AF/UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER
21 Hygiejne og madlavning Opgave 3 Pestokylling med tomatsalat I opskriften indgår kylling og pesto. Noget af pestoen varmebehandles, noget anvendes rå. I opskriften er der 13 hygiejneregler. De fem er allerede indsat, illustreret i små bokse. Eleverne skal selv indsætte de resterende otte hygiejneregler i opskriftens fremgangsmåde Sådan skal du gøre. Ved at arbejde med opskriften skal eleverne blive bevidste om hygiejnereglernes betydning for madens hygiejniske kvalitet. Eleverne skal desuden rubricere de indsatte hygiejneregler under de tre hygiejne-grundregler varm op, køl af og undgå at sprede bakterier. Løsning til opgave 3 De manglende otte hygiejneregler er indsat i opskriften med streg under. Ved hver hygiejneregel er tilføjet den hygiejne-grundregel, som den udspringer af. Pesto VASK HÆNDER UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 1. Skyl basilikum, og læg den i en foodprocessor. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 2. Pil hvidløg, og kom det i foodprocessoren. 3. Kom pinjekerner, parmesanost og olie i foodprocessoren. Blend. 4. Smag til med salt. 5. Del pestoen i to skåle. En del til pensling af kyllingen og en del til dressingen. Sæt dressingen i køleskab. KØL AF Kylling VASK HÆNDER UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 1. Pensl et stort ildfast fad med lidt olie. 2. Tænd ovnen på 225 C. 3. Find skærebræt, kniv og fjerkræsaks frem. 4. Skyl kyllingen, og læg den på skærebrættet. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER KOM EMBALLAGEN FRA KYLLINGEN I SKRALDESPANDEN UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 5. Klip kyllingen op i ryggen, og skær gumpen af, og smid den ud. 6. Fold kyllingen ud, og læg den i det ildfaste fad. VASK HÆNDER UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 7. Pensl kyllingen med halvdelen af pestoen. 8. Steg kyllingen ved 225 C midt i ovnen i cirka 45 minutter. KONTROLLER, OM KYLLINGEN ER GENNEMSTEGT VARM OP HVIS DER BLIVER NOGET TIL REST, SKAL DET STRAKS SÆTTES I KØLESKABET KØL AF Tomatsalat VASK HÆNDER UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER TAG ET RENT SKÆREBRÆT OG EN REN KNIV FREM UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 1. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 2. Skær mozzarellaosten i skiver. 3. Læg tomatskiverne og mozzarellaosten skiftevis i et fad. 4. Dryp pestoen over. 5. Skyl basilikumbladene, og læg dem på tomaterne. UNDGÅ AT SPREDE BAKTERIER 21
22 Hygiejne og madlavning Fakta 3:5-3:7 Opbevaring af fødevarer Eleverne skal tilegne sig viden om, hvor og hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Eleverne skal kunne placere fødevarer korrekt i køkkenskab, køleskab og dybfryser. Det opnås bedst i forbindelse med madlavning og andre praktiske opgaver. Eleverne skal kunne skelne mellem letfordærvelige fødevarer og andre produkter. Boksen på fakta 3:5 giver en oversigt over letfordærvelige fødevarer. Til dette afsnit kan opgave 2:2 fra kapitlet Fødevarer og holdbarhed også anvendes. Desuden kan man bruge opgaverne A1, B2, C1 og D1 fra Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 (se bagsiden af denne lærervejledning). Opgaverne findes i afsnittet til klasse. Fakta 3:8-3:12 Hygiejne og råvarer Afsnittet omfatter råvaregrupperne kød, æg, mælk, brød og kornprodukter, frugt og grønsager. Eleverne skal have viden om og forståelse for, hvordan råvarerne skal behandles og opbevares hygiejnisk korrekt. Afsnittet bør bearbejdes sammen med opgaverne 2-5, så eleverne også arbejder praktisk og opnår praktiske færdigheder i arbejdet med råvarerne og kan blive handlekompetente. Til dette emne kan også anvendes tre overheads fra Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 (se bagsiden af denne lærervejledning). De findes i afsnittet til klasse: Kød og overflader viser, hvordan overfladen på kød bliver større, når man skærer kødet i sstykker eller hakker det. Æg og Salmonella viser en opsprættet høne med bl.a. æggestok og æggeleder samt et tværsnit af et æg. Mælk og kølekæden viser, at mælk skal opbevares køligt på gården, under transport, i forretningen og hjemme. Opgave 4 Is I arbejdet med opskriften skal eleverne anvende pasteuriserede æg og konkludere, hvorfor det er hensigtsmæssigt at bruge pasteuriserede æg i denne opskrift. Under arbejdet kan man præsentere eleverne for forskellige former for pasteuriserede æg. I opskriften er indsat en hygiejneregel, illustreret i en lille boks, for at understrege betydningen af rigtig hygiejne i processen. Opgave 5 Roulade I arbejdet med opskriften skal eleverne lære at håndtere almindelige æg korrekt i madlavningen, dvs. være opmærksom på ikke at lægge æggene på bordet, vaske hænder når de har rørt ved æg, samt at de kan bruge almindelige æg i retter, der bliver opvarmet til mindst 75 C. Æggene slås ud i en kop ét ad gangen, så man kan se og lugte, om det er friskt. Man kan dog ikke se eller lugte, om ægget er inficeret med Salmonella. I opskriften er indsat hygiejneregler, illustreret i små bokse, for at understrege betydningen af rigtig hygiejne i processen. 22
23 Hygiejne og madlavning Opgave 6 Find 10 rigtige Denne opgave passer til hele kapitlet. Formålet med opgaven er, at eleverne fastholder deres viden om mad og hygiejne. Eleverne kan finde de ti rigtige svar i fakta 3:1-3:12. Løsning til opgave 6 Spørgsmål nr. Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Spørgsmål 10 Rigtige svar a a b c b c a b b b Forslag til flere aktiviteter I skal give andre på skolen nogle gode råd om, hvordan man får en god hygiejne, når man laver mad. Sæt f.eks. fokus på de tre grundregler for hygiejne varm op, køl af og undgå at sprede bakterier. Lav en plakat, en video, et diasshow, et drama eller noget helt femte, som informerer unge om mad og hygiejne på en sjov og informativ måde. Beskriv, hvordan man skal behandle almindelige æg hygiejnisk korrekt i køkkenet. Lav eventuelt en plakat, eller giv jeres oplysninger videre på skolens hjemmeside. Se evt. pjecen Æg og Salmonella på Beskriv madpakkens vej, fra den bliver smurt til spisefrikvarter. Hvad gør du, for at madpakken skal være frisk og lækker? Undersøg, om de madvarer, der er i køleskabet er friske. Tjek køleskabets temperatur forskellige steder. Ligger madvarerne de rigtige steder? Find opskrifter på koldskål på Internettet. Anbefaler opskrifterne, at man bruger pasteuriserede æg? Tjek, om opskrifterne giver gode råd om hygiejne, f.eks. om opbevaring af koldskålen. Diskuter, hvordan I gør derhjemme, når I spiser varm mad i flere omgange, fordi alle ikke er hjemme til spisetid. Står maden på komfuret? Bliver den holdt varm nok? Eller står maden på køl og bliver varmet op, efterhånden som den skal spises? Hvad er hygiejnisk korrekt? Hvorfor? Diskuter, hvilke hygiejneregler man især skal tage hensyn til, når man laver mad til mange, f.eks. til gæster eller på en hyttetur. Iagttag dine kammerater, når de laver mad i hjemkundskabstimerne. Følger de hygiejnereglerne, eller kender de dem ikke? Noter, hvad de gør rigtigt, og hvad de gør forkert. Fremlæg resultaterne af dine iagttagelser for klassen. 23
24 Hygiejne og madlavning Find mindst 15 steder på plakaten, hvor hygiejnereglerne ikke bliver fulgt. Eksempler på, at personerne i køkkenet ikke følger hygiejnereglerne startende ved komfuret: 1. Den varme mad står på køkkenbordet. Den skal i køleskabet, så snart den er dampet af. 2. Æggeskaller ligger på køkkenbordet. De skal smides ud. 3. Panden er for lille til fisken. Så kan den ikke blive gennemstegt. 4. Pigen drikker direkte af mælkekartonen. Det er hygiejnisk forkert, hvis andre også skal drikke eller bruge mælken. 5. Letfordærvelige fødevarer som mælk, kød og pålæg opbevares uden for køleskabet, hvor temperaturen ifølge termometret er tæt på 30 C. 6. Musefælden er ikke tømt. 7. Le chef har ikke vasket hænder efter toiletbesøg. 8. Frossen mad står til optøning på radiatoren. Det bør tøs op i et fad i køleskabet. 9. Katten går på bordet. 10. Rester fra måltidet er ikke sat i køleskabet. 11. Guleroden er ikke vasket, før den spises. 12. Skraldespanden er fuld, og der er beskidt rundt om den. 13. Marmelade opbevares uden låg på. 14. Ketchup og mayonnaise opbevares i køkkenskab, efter der er åbnet for dem. De skal i køleskab efter åbning. 15. Der er mus og kakerlakker i køkkenet. 16. Kød og grønsager skæres på samme skærebræt. 17. Fersk kylling og grønsager til salat holdes ikke adskilt. 18. Kyllingen parteres direkte på bordet. Den skal ligge på et skærebræt, som f.eks. kan skoldes. 19. Emballagen fra kyllingen ligger på køkkenbordet. Den skal smides ud med det samme. 20. Den unge mand med solbriller smager på rå fars. 21. Karkluden trænger til at blive skiftet og bliver i øvrigt sjældent brugt (spindelvæv). 24
25 Personlig hygiejne og rengøring 4. Personlig hygiejne og rengøring Fakta side Opgaver side Indledning Den personlige hygiejne og rengøring har også betydning for madlavningens hygiejniske kvalitet. Især er det vigtigt, at man ved, hvornår man skal vaske hænder, når man arbejder med råvarer og laver mad. Rengøring og vedligeholdelse af redskaber og anvendelsen af karklud og viskestykke er andre centrale områder i køkkenhygiejnen. Mål at eleverne får forståelse for den personlige hygiejnes indflydelse på madens hygiejniske kvalitet at eleverne får indsigt i rengøringens betydning for madens hygiejniske kvalitet at eleverne gør erfaringer med rengøring af redskaber og inventar i køkkenet. Fagrelatering Biologi og hjemkundskab. Oversigt over fakta og opgaver Fakta 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Fakta 4:2 Opgave 5 Fakta 4:3-4:4 Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 6 Opgave 7 Personlig hygiejne Håndvask tag tid! Rengøring. En dag i en karkluds liv Hvad sker der, når I vasker op? Opvask Observer karkluden Køkkenrullen Hvordan er din hygiejne? Denne opgave passer til hele kapitlet Krydsord. Denne opgave passer til hele kapitlet 25
26 Personlig hygiejne og rengøring Forslag til arbejdet Fakta 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Den første side er optakt til kapitlet. Boksen om forbrugerens ansvar kan være oplæg til diskussion om, hvilke krav der stilles til personlig hygiejne og køkkenhygiejne, og hvem der er ansvarlig for det. Fakta 4:2 Personlig hygiejne Faktaarket sætter fokus på de situationer, hvor man skal vaske hænder. I boksene er fremhævet, hvornår og hvordan hænderne skal vaskes. Opgave 5 Håndvask Opgaven udbygger faktaark 4:2. Eleverne kan komme med forslag til i hvilke job, det er særligt vigtigt, at man vasker hænder, før arbejdet begyndes. Fakta 4:3-4:4 Rengøring. En dag i en karkluds liv Faktaarkene omfatter rengøring, opvask og karkluden. Eleverne skal forstå betydningen af rengøringen i køkkenet. I hjemkundskabslokalet kan eleverne gøre rent i praksis. Underviseren kan præsentere de rengøringsmidler, der er velegnet til forskellige rengøringsopgaver. I boksene på faktaark 4:3 fokuseres på opvask, og i opgave 1 og 2 uddybes området. Karkludens liv illustreres i tegneserien på fakta 4:4. Det er vigtigt, at eleverne får forståelse for, hvad karkluden bør anvendes til i et køkken, og hvordan og hvornår karkluden skal vaskes. Opgave 1 Hvad sker der, når I vasker op? Formålet er, at eleverne bliver bevidste om, hvad der opløser fedt, kulhydrat og protein i opvasken. Fedt opløses af opvaskemiddel og varmt vand, kulhydrat af varmt vand, og protein skylles af med koldt vand, hvorefter tallerknen vaskes i varmt vand med opvaskemiddel. Inden forsøget skal underviseren have drysset mel på fire våde tallerkener og have smurt æg på fire tallerkener og margarine på fire tallerkener til hver gruppe. Derefter udfører eleverne forsøget og udfylder skemaet. Der konkluderes i fællesskab. Opgave 2 Opvask Eleverne undersøger vandets temperatur ved opvask i hånden og i maskinen. Fordele og ulemper ved de to metoder vurderes. Eleverne udarbejder vejledning f.eks. i tegneserieform. Opgave 3 Observer karkluden Eleverne løser opgaven og drøfter resultatet med forsøgspersonen. Derefter fremlægges en plan for korrekt brug af karkluden for klassen. Underviseren kan fortælle, hvor ordet karklud kommer fra. 26
27 Personlig hygiejne og rengøring Opgave 4 Køkkenrullen I opgaven skal eleverne vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge køkkenrulle, når man laver mad. Lad eleverne vurdere, hvor mange køkkenruller de bruger, hver gang de har hjemkundskab, og hvor mange de bruger derhjemme på en uge? En måned? Et år? Opgave 6 Hvordan er din hygiejne? Denne opgave passer til hele kapitlet. Formålet er, at eleverne diskuterer og vurderer, hvad deres personlige krav er til køkkenhygiejne og personlig hygiejne, når de laver mad og arbejder i køkkenet. Eleverne kan udfylde det tilhørende skema. Opgave 7 Krydsord Denne opgave passer til hele kapitlet. Hensigten med opgaven er, at eleverne afprøver deres viden om personlig hygiejne og køkkenhygiejne. I fakta 4:1-4:4 kan eleverne finde løsningerne. Løsning til opgave 7 1. Når du vasker op, skal du bruge varmt vand med opvaskemiddel. 2. Karkluden bør ikke også bruges som viskestykke. 3. Vask hænderne med sæbe i mindst femten sekunder. 4. Ordet betyder renlighed. (hygiejne) 5. Hold rent omkring skraldespanden. 6. Vær sikker på, at skærebrættet er rent, når du skal bruge det. 7. Køkkenbordet skal være rent, fordi maden ofte kommer i direkte kontakt med det. 8. Kødsaft, som er spildt på bordet, bør tørres op med køkkenrulle. 9. Vask hænder, inden du laver mad. 10. Bakterier spredes let via hænderne. 11. Køleskabet skal gøres rent efter behov. 12. Skift karklud mindst hver dag. Forslag til flere aktiviteter Hvilke rengøringsmidler og opvaskemidler bør man bruge, når man gør rent i sit køkken. Hvorfor? Udarbejd en liste. Se f.eks. på (Forbrugerstyrelsen) og (Miljø og Sundhed). Man kan købe bakteriedræbende rengøringsmidler. Er det en god idé eller overflødigt? Se f.eks. på (Forbrugerstyrelsen). Hvordan er hygiejnen på din skole? Hvem bestemmer, hvordan hygiejnestandarden skal være? Undersøg, hvad klassen betegner som lækkert og ulækkert, når det handler om hygiejne og rengøring. 27
HYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist
1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereMad, hygiejne og mikroorganismer 1
L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 0-7 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Hygiejne: bh. kl. - 3. klasse Side 5 Oversigt over materialer til Hygiejne...
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereMiniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereviden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5
viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereviden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9
viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs meretil 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Læs mereSund og varieret kost
Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereOpskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens
Sommerfrikadeller 600 g hakket skinkekød 1 tsk salt ¼ tsk. peber 1 æg 1 lille løg 2 dl mælk eller vand 1 dl hvedemel 2 spsk. purløg 2 spsk. dild ¼- ½ rød peberfrugt 1 fed hvidløg evt. lidt Tabascosauce
Læs mereMADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE
6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereDu kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.
Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,
Læs mereOpgave 1: Udskæringer af kylling
Opgave 1: Udskæringer af kylling Undersøg, hvilke udskæringer af kylling, I kan købe i supermarkedet. Tag fotos af pakkerne, men husk at spørge personalet i butikken om lov først. Udfyld skemaet. Fersk
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mereVEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER
MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt
Læs mereFISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret
FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv
Læs mereOPSKRIFTER KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 43 MESTERSLAGTERENS
KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA 600 g hakket skinkekød 1 æg 1 dl hvedemel 1 dl skummetmælk 3 fed hvidløg 3 spsk. frisk oregano 3 spsk. frisk basilikum 1 tsk. salt ½ tsk. peber 150 g mozzarella
Læs mereDen økologiske. madpakke
Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette
Læs mereBURGER MED FRITTER. 1 Portion
DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereCajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana
Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk
Læs mereGodt humør, færre forkølelser og influenza
Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mereOpskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens
Kødboller i rød karry og kokosmælk 600 g hakket kalv og skinke 1-1½ tsk. salt ½ tsk. peber 2 æg 1 løg ½ hvedemel 1½ dl mælk fx letmælk 1 spsk. olie eller 15 g smør/margarine 1 tsk. rød karrypasta eller
Læs mereCopyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare
Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:
Læs mereGRØNNE OPSKRIFTER FRISKE URTER ER LIVETS KRYDDERI
GRØNNE OPSKRIFTER FRISKE URTER ER LIVETS KRYDDERI DET SUNDESTE, GRØNNE TRYLLEDRYS Friske krydderurter er sunde, velsmagende og forhøjer både smags-, duft- og synsoplevelsen ved ethvert måltid. I dette
Læs mereJule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør
Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereEn skoledag om ENERGI
Nord Energi forsyner ca. 93.180 forbrugere med el. nord energi Ørstedsvej 2-9800 Hjørring OPSKRIFTER En skoledag om ENERGI 2015-2016 Telefon: 99 24 56 56 www.nordenergi.dk E-mail: info@nordenergi.dk Side
Læs mereCaroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017
Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereMadlavningsaften
Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereOPSKRIFTER KARBONADER MED BULGUR OG KRYDDERPESTO. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 13 MESTERSLAGTERENS. 4 stk karbonader
KARBONADER MED BULGUR OG KRYDDERPESTO 4 stk karbonader 2 dl bulgur Krydderurtepesto 2 dl krydderurter fx basilikum, persille, kørvel, purløg 25 g parmesanost 50 g mandler 1 dl olivenolie Saft af ½ citron
Læs mereFRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på
FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereOPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:
OPSKRIFTER til 2012-2013 Ørstedsvej 2-9800 Hjørring Telefon: 99 24 56 56 Fax: 98 90 16 93 www.nordenergi.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Kogning af æg 3 Kogning af pasta 4 Stegning
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mereOPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS
SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereSalat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.
Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereOPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS
OKSEKØDSTÆRTE 600 g oksekød 1-2 løg, i skiver 1-2 peberfrugter 1 lille ds. koncentreret tomatpuré 1 dl. vand salt, peber, merian 2 fed hvidløg 5 pl. Butterdej ca. 5 tomater 100-150 g reven ost. Svits løgene
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Læs mereFROKOSTFORSLAG fase 2
FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt
Læs mereMAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE
MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild
Læs mereKostplan 3. Trimester, Dag 1
Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt
Læs mereOPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS
THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6
Læs mereFagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps
Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus
Læs mereLøgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College
Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereOpskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens
Farspandekage og smørdampede grøntsager 600 g hakket kalv og skinke 2 spsk. hvedemel 1½ spsk. fintrevet zittauerløg 1½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 æg eller 2 æggehvider 2 dl mælk 50 g smør Smørdampede
Læs mereOPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS
SALTIMBOCCAFARS MED PASTA 600 g hakket skinkekød 2 skiver røget skinke uden fedtkant 3 spsk. ost, f.eks. emmentaler 4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret 2 spsk. mel 10 g smør 1½ dl bouillon ¾ dl fløde
Læs mereOPSKRIFTER PIROGGER MED KRYDRET SVINEKØD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 30 MESTERSLAGTERENS
PIROGGER MED KRYDRET SVINEKØD 600 g hakket svinekød 2 spsk. olivenolie 8 soltørrede tomater, hakket 2 fed hvidløg, hakket 1 spsk. friskhakket basilikum Salt og friskkværnet peber 4 tomater 1 æg 50 g gær
Læs mereBYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL
BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereAmazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!
Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er
Læs mereHjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (
Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned
Læs mereKyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki
Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne
Læs mere8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank
8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012
Læs mereMinipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:
Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs
Læs mereKrydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer
Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4
Læs mereFritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)
Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk
Læs mereOPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS
SPAGHETTI MED KØDSOVS 600 g hakket oksekød 3 spsk. olivenolie 1 stk. stort løg 1 stk. gulerod 2 fed hvidløg 1 dåse flåede tomater 1 dl bouillon 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum 1 tsk. salt En smule peber
Læs mereBruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling
Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber
Læs mereSådan laver du sundere juleguf
Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter
Læs mereMadplan til MK Bootcamp
UGE 4 Madplan til MK Bootcamp Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Skyr med 2 spsk. hindbærmos og 10 bagte, hakkede hasselnødder Skyr med 2 spsk. hindbærmos og 10 bagte, hakkede hasselnødder
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Læs merePraktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når
Læs mere1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær
Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær
Læs mereSide 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Læs mereKRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA
2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,
Læs mereMine noter. Madværksted. Sund hverdagsmad. v/ Sara & Nanna
Mine noter Madværksted Sund hverdagsmad v/ Sara & Nanna Fiskelasagne Tortillas med avocado og tun Opskrifter Fyldte peberfrugt Kilde: madlaboratoriet.blogspot.dk Fiskelasagne : 1 porre ½ spsk. olie 2 gulerødder
Læs mereSundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur
Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/
Læs merePsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft
Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og
Læs mereSkinketortilla med sennepscreme
Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereMikroorganismer i fødevarer
Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker
Læs merePip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.
Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde
Læs mereMad til17 kræsne ganer
17 Mad til kræsne ganer Mad til Kræsne ganer 17 indeholder opskrifter til en lille tapasbuffet Kold hvidløgssuppe med croutons og druer 400 g hvidt brød uden skorpe 300 g mandler uden skal 2 fed hvidløg
Læs mere