TVÆRGÅENDE ENERGI- PLANLÆGNING I HOVED- STADSREGIONEN

Transkript

1 Til Region Hovedstaden Dokumenttype Rapport Dato Februar 2011 TVÆRGÅENDE ENERGI- PLANLÆGNING I HOVED- STADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE

2 1-1 Revision 13 Dato Udarbejdet af AD, KLF, KIU, NDN Kontrolleret af JHV Godkendt af Beskrivelse LEHL Hovedrapport Ref Tværgående energiplanlægning i hovedstadsregionen Billederne på forsiden viser nogle af de teknologier, der skal bidrage til at gøre hovedstadsregionen uafhængig af fossile brændsler. Billede 1: Jægerspris Kraftvarme har i 2010 etableret et solvarmanlæg på m 2, det første storskalaanlæg i hovedstadsregionen. Billede 2. Havvindmølleparker vil i fremtiden bidrage med størstedelen af den vedvarende energi til vores energisystemer. Billede 3. Vestforbrænding, som ejes af størstedelen af regionens kommuner, udnytter affald til produktion af el og varme med en virkningsgrad op til 100 % med røggaskondensering. Billede 4. Fjernvarmen udbygges og sender overskudsvarme fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og andre vedvarende energikilder på tværs af kommunegrænser Billede 5. Den første fjernkølecentral, som medvirker til at spare energi til køling, er etableret i 2010 af Københavns Energi Billede 6. Refshaleøen er udlagt til et område med særligt forurenende virksomheder til regionens tekniske anlæg, således at resten byen kan forbeholdes til beboelse og erhverv. Her er bl.a. lokaliseret: Amagerforbrændings affaldskraftvarme, Amagerværket biomasse- og kulfyrede kraftvarmeværk Varmeakkumuleringstank, installationer til det storkøbenhavnske fjernvarmenet, Lynettefællesskabets spildevandsanlæg med slamforbrænding og biogasanlæg, Geotermianlæg bygasproduktionsanlæg og Vindmøllepark

3 1-2 INDHOLD 1. Resumé Klimastrategiens formål Regionen i dag Energiforbrug og CO 2 -udledning i dag Energiforsyningsstruktur i dag Regionen i fremtiden Forslag til energiforbrug og CO 2 -udledning i fremtiden Forslag til udviklingen i energiforsyningsstruktur i fremtiden Hovedudfordringer Hovedanbefalinger Der skal spares på energiforbruget Vigtige omlægninger af energiforsyningen Udvikling i energibehov og CO2 emission Indledning og målsætning Tværgående energianalyse Energipolitiske udfordringer Energipolitisk målsætning Regionalt samarbejde som hjørnesten Rammebetingelser og udfordringer for energiplanlægning EU lovgivning Dansk lovgivning Hovedstadsregionens energiforsyning Energikilder Elforsyning Opvarmning Fjernvarme og kraftvarme De kollektive blokvarmeanlæg Fjernkøling Energiressourcer og udfordringer Naturgas Bygas Biogas Affald Vindenergi Stor skala solvarme Halm, træ og anden biomasse Anbefalinger Forslag til omlægning af energiforbrug og forsyning Der skal spares på slutforbruget Vigtige omlægninger af energiforsyningen Udvikling i energibehov og CO2 emission Fremtidens energisystem Elsystemet Varmesystemet Kølesystemet Naturgas- og biogassystemet Affald og anden biomasse 40

4 Bygningsmassen Transportsystemet Forsyningssikkerheden Barrierer og indsatsområder Strategisk energiplanlægning i kommunerne Udvikling af kraftvarme og store varmepumper Investeringer i sol og vind Internationale relationer Hovedstadsregionen i internationalt perspektiv Regionens muligheder Region Hovedstaden som virksomhed Regionen som katalysator for kommunalt samarbejde Bidrag til den regionale udviklingsplan 45 FIGUR OG TABELFORTEGNELSE Figur 1-1: Energiforbrug i 2010 fordelt på kilder... 2 Figur 1-2: Energiforbrug i 2010 fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi... 2 Figur 1-3: Energiforbrug i 2010 fordelt på typer... 3 Figur 1-4: CO 2 -emissioner i 2010 fordelt på energityper... 3 Figur 1-5: Energiforbrug fordelt på kilder i Figur 1-6: Energiforbrug i 2050 fordelt på fossil, vedvarende og atom energi... 5 Figur 1-7: Energiforbrug i 2050 fordelt på typer... 6 Figur 1-8: CO 2 -emissioner i 2050 fordelt på typer... 6 Figur 1-9: Elforsyning fra vindmølleparken Kriegers Flak... 7 Figur 1-10: Forslag til udviklingen af elforsyningen i fremtiden... 8 Figur 1-11: Forsalg til udviklingen af varmeforsyningen i fremtiden... 8 Figur 1-12: Forslag til udviklingen af fjernvarmeforsyningen i fremtiden... 9 Figur 1-13 Prognose CO 2 -emissioner i hovedstadsregionen Figur 1-14: CO 2 -emissioner fra energiforsyningen i 2050 fordelt på energikilder Figur 2-1: Udledningen af CO 2 i alt og per indbygger i verden fra 1990 til Figur 2-2: Et energisystem uden fossile brændsler Figur 4-1: Energiforbrug i 2010 fordelt på energikilder Figur 4-2: Energiforbrug i 2010 fordelt på energityper Figur 4-3: Elforbrug i 2010 fordelt på energikilder Figur 4-4: Elforbrug i 2010 fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi Figur 4-5: Varmeforbrug i 2010 fordelt på energikilder Figur 4-6: Varmeforbrug i 2010 fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi Figur 4-7 Varmebehov fordelt på opvarmningsformer i hovedstadsregionen i Figur 4-8 Fjernvarmeproduktionen i hovedstadsregionen i Figur 4-9 Fordeling af fjernvarmesystemer i hovedstadsområder i Figur 4-10 Københavns Energi's fjernkølecentral i Adelgade indviet i Figur 4-11 Jægerspris, første store solvarmeanlæg i hovedstadsregionen Figur 5-1 Prognose CO 2 -emissioner i hovedstadsregionen Figur 5-2: Forslag til udviklingen af varmeforsyningen i fremtiden Figur 5-3: Forslag til udviklingen af fjernvarmeforsyningen i fremtiden Figur 5-4: Forslag til udviklingen i CO 2 -emissioner inden for varmeforsyningen i fremtiden Figur 5-5: Forslag til udvikling af elforsyningen i fremtiden Figur 5-6: Forslag til udviklingen i CO 2 -emissioner inden for elforsyningen i fremtiden Figur 8-1 Storskala solvarme og fåreavl (Marstal Fjernvarme) Figur 8-2: Prognose for befolkningsudvikling og opvarmet bygningsareal Figur 8-3: Prognose for forbrugernes varme- og elbehov Figur 8-4: Prognose for dækning af forbrugernes varmebehov Figur 8-5: Prognose for fjernvarmeproduktion Figur 8-6: Prognose for varmeforsyningens samlede brændselsenergiforbrug Figur 8-7: Samlet elforbrug Figur 8-8: Mulig el-produktion med maksimal vind Figur 8-9: Forbrug af affald og biomasse... 56

5 1-4 Figur 8-10: Prognose CO 2 -emissioner i hovedstadsregionen Figur 8-11: Elforsyning fra vindmølleparken Kriegers Flak Tabel 4-1: El-distribution i hovedstadsregionen i dag Tabel 4-2: Elforbrug i hovedstadsregionen i dag Tabel 4-3 Naturgasdistribution fordelt på kundegrupper i hovedstadsregionen Tabel 4-4 Affaldsvarme Tabel 4-5 Vindkraftproduktion i hovedstadsregionen Tabel 4-6 Halmudbytte i Tabel 4-7 Træressourcer i Tabel 8-1: Opvarmet areal iht. BBR registret Tabel 8-2: Procentvis fordeling af opvarmningsformer Tabel 8-3: Estimeret varmebehov ud fra enhedsforbrug Tabel 8-4: Status over nettovarmebehov fordelt på kommuner og forsyningsform Tabel 8-5: Status over nettovarmebehov fordelt på bygningskategori og forsyningsform Tabel 8-6: Enhedstal Tabel 8-7: Fjernvarmeforsyningsselskaber i hovedstadsregionen Tabel 8-8: Nøglefaktorer for fjernvarmeproduktionen omstilling BILAG Bilag 1 fjernvarmesamarbejder Bilag 2 fjernvarmeforsyning Bilag 3 Gasforsyning Bilag 4 affaldssamarbejder Bilag 5 vindenergi Bilag 6 Udvikling i energibehov og CO 2 emission Bilag 7 Aktionsplan Bilag 8 Data for opvarmningen Bilag 9 Workshop

6 1-5 Forkortelser og forklaring Selskaber EnerginetDK Statsejet selskab, der ejer af den overordnede infrastruktur for el og naturgas DONGEnergy Statsejet selskab, der ejer el og naturgasnet i Danmark CTR Kommunalt ejet fjernvarmeselskab, CTR I/S, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S VEKS Kommunalt ejet fjernvarmeselskab, VEKS I/S, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S DTU Danmarks Tekniske Universitet HF Forbrugerejet fjernvarmeselskab, Holte Fjernvarme Amba DTU-HF Forbrugerejet fjernvarmeselskab, DTU-HF Amba, der ejes af DTU, HF og større forbrugere NESA Elselskab, der nu er overtaget af DONGEnergy HNM Kommunalt ejet naturgasselskab, HMN Naturgas I/S, en fusion af HNG Naturgas I/S og Naturgas Midt Nord I/S E.ON E.ON Danmark A/S, energiselskab, der bl.a. driver en række lokale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg (LKV-anlæg) i Danmark BOFA Bornholms Fælleskommunale Affaldsbortskaffelse I/S KE Københavns Energi A/S Energi Effekt VE LKV KV Grundlast Spidslast Forurening SO2 NOx CO2 Energi pr tidsenhed. Effekten bruges normalt som mål for kapaciteten af anlæg Vedvarende Energi Lokalt naturgasfyret Kraftvarmeværk (lille naturgasmotor, der laver el og varme) Kraftvarme, samproduktion af el og varme, som mindsker kølevandstabet ved elproduktionen Energiproducerende anlæg med lave variabel produktionspris, som derfor får første prioritet. Et grundlastanlæg til et fjernvarmenet, der kan producere 50 % af den maksimale behov kan normalt producere 90 % af den årlige varmeproduktion. Grundlastanlæg er normale dyre i anlæg, men totalomkostningerne er lave. Energiproducerende anlæg med høj variabel produktionspris og lave anlægsomkostninger. Spidslast anlæg supplerer grundlastanlæg, når der er et stort kapacitetsbehov. Spidslastanlæg benyttes også til reserve når grundlastanlægget er ude af drift. Svovldioxyd, som dannes ved forbrænding af svovlholdige brændsler Kvælstofilte som dannes ved forbrænding, specielt i biler Kuldioxyd, som dannes ved forbrænding, er en såkaldt drivhusgas Fysiske enheder MW Effektenheden megawatt (energi pr tid) 1 MJ/s = 1 MW= kw = W GWh Energienheden gigawatt timer, 1 GWh = MWh = kwh = 3,6 TJ TJ Energienheden tera joule, 1 TJ = GJ = MJ

7 RESUMÉ Baggrunden for denne analyse er, at Region Hovedstaden i 2009 besluttede at lave en klimastrategi for hovedstadsregionen i samarbejde med regionens 29 kommuner. Det blev besluttet, at klimastrategien skal bygge på et solidt videngrundlag, hvorfor der i løbet af 2010 er igangsat en række analyser inden for de aftalte temaområder. Som følge af denne beslutning har Region Hovedstaden bedt Rambøll lave en kortlægning og analyse af energiforbruget samt energiforsyningen og den deraf afledte CO 2 -udledning i dag og i et fremtidigt scenario. Forneden beskrives kort Klimastrategiens formål med koblinger til EU's politiske målsætninger samt den danske Klimakommissions anbefalinger. Endvidere redegøres for hovedstadsregionens energiforbrug og energiinfrastruktur i dag og anbefalinger til fremtiden. Sidst men ikke mindst gennemgås de hovedudfordringer der skal bearbejdes og hovedanbefalinger til hvordan den ønskede udvikling til en kraftig reduktion af CO 2 -udledningen kan opnås. 1.1 Klimastrategiens formål EU's stats- og regeringschefer bekræftede i oktober 2009 en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til makismalt 2 grader, og at drivhusgasudslippet i de industrialiserede lande i konsekvens heraf samlet set bør reduceres med %i 2050 i forhold til Klimakommissionen nedsat af regeringen i 2008 præsenterede i september 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive uafhængige af fossile brændsler frem mod Overordnet anbefaler Klimakommissionen at 2 : Vi skal bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi El bliver omdrejningspunktet for energisystemet % af energiforbruget skal dækkes af el mod 20% i dag Havvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller og møllerne skal dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug Energisystemet skal være intelligent. Med de mange vindmøller er det nødvendigt, at vi bruger el mere fleksibelt end i dag. Intelligente elmålere, tidsstyret opladning af elbiler og varmepumper i kombination med varmelagre er blot nogle af de teknologier der skal til for at vi kan udnytte vinden når den blæser. Vi skal også udbygge vores elforbindelser til udlandet, så vi kan eksportere og importere mere el, når der er rigelig og for lidt vind Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup for vindmøllerne Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen Biler skal i fremtiden køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer Region Hovedstaden er i samspil med interessenter i hovedstadsregionen ved at udarbejde en regional klimastrategi. Formålet med strategien er at sætte fokus på hovedstadsregionens klimaudfordringer og løsningsmuligheder. Den skal understøtte en sammenhængende klimaindsats på tværs af geografi, myndigheder og sektorer. Klimastrategien skal bidrage og inspirere til en styr- 1 Konklusionerne fra topmødet d oktober 2009 i Bruxelles. 2 Grøn Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, 28. september 2010

8 2-46 ket klimaindsats i kommuner og region og ikke mindst til regionalt samarbejde om konkrete klimaindsatser. 1.2 Regionen i dag I det følgende gennemgås hovedstadsregionens energiforbrug og energiforsyningsstruktur i dag. Analysen omfatter udelukkende slutenergiforbrug til el, varme og proces og omfatter således ikke energiforbrug til transportsektoren Energiforbrug og CO 2 -udledning i dag Hovedstadsregionen har en veludbygget energiinfrastruktur, som forsyner regionen med energi til opvarmning og elforbrug samt med energi til industriens processer. Overordnet er energiforbruget i regionen baseret på flg. energikilder 3 jf. Figur 1-1: Energiforbrug fordelt på kilder (%) 0,5% 0,1% 2,6% 6,7% 10,8% 8,3% 23,9% 32,6% 13,7% 0,8% Affald Kul Brunkul Olie Naturgas Biomasse Uran Vind Geotermi Figur 1-1: Energiforbrug i 2010 fordelt på kilder Overordnet er ca. 18 % af energiforbruget baseret på vedvarende energi, mens den fossile andel udgør ca. 77% og atomenergi (fra Sverige) ca. 5% jf. Figur 1-2: Energiforbrug fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi Atom 5% Vedvarende 18% Fossilandel 77% Figur 1-2: Energiforbrug i 2010 fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi Nedenstående Figur 1-3 viser fordelingen af energiforbruget på energityper: 3 Elforbrugets brændselssammensætning er opgjort på baggrund af Energinet.dk's miljødeklaration for el leveret til Østdanmark i 2009 jf. Energnet.dk's Miljørapport Der antages i det følgende samme brændselssammensætning for el i 2010.

9 3-46 Energiforbrug fordelt på typer (%) 7% 59% 34% Elforbrug Opvarmning Procesenergi Figur 1-3: Energiforbrug i 2010 fordelt på typer Det ses, at opvarmningen udgør langt den største andel af energiforbruget (ca. 60%). CO2-emission fordelt på typer (%) 5% 37% 58% Elforbrug Opvarmning Procesenergi Figur 1-4: CO 2-emissioner i 2010 fordelt på energityper Det er dog elforsyningen der står for langt den største andel af CO 2 -udledningen jf. Figur 1-4 (ca. 60%), da CO 2 -indholdet i el pr. forbrugt energienhed er ca. 4 gange højere end for varme. CO 2 - reduktioner inden for elforsyning og forbrug er derfor vigtige at holde for øje som led i en samlet energi- og klimastrategi for hovedstadsregionen Energiforsyningsstruktur i dag Nedenfor følger en kort beskrivelse af energiforsyningsstrukturen (el- og varmeforsyningen) i dag. Elforsyning Det nationale el-net, der forsyner hovedstadsregionen og resten af Sjælland, ejes af Energinet.dk. Nettet er forbundet med Sverige med en vekselstrømsforbindelse samt med Tyskland og Vestdanmark via jævnstrømsforbindelser. Det sikrer god forsyningssikkerhed, idet hovedstadsregionen kan udveksle meget el med resten af Nordeuropa. Bornholm forsynes med el, dels fra et søkabel til Sverige, dels fra Østkraft i Rønne. Østkraft leverer kraftvarme til Rønne og fungerer som reserve i tilfælde af nedbrud på søkablet.

10 4-46 Elforbruget i dag er primært baseret på fossile brændsler (kul, naturgas og olie) der tilsammen udgør ca. 61% efterfulgt af vind og biomasse der udgør ca. 25% samt affald og uran (fra Sverige) der udgør ca. 14%. Samlet set er ca. 73% fossil energi 4, 19% vedvarende energi og 5% atom energi. Siden vi fik elforsyningsloven i 1976 er al el-produktionskapacitet på Sjælland lokaliseret rimelig optimalt, så overskudsvarmen kan udnyttes. Disse kraftværker har derfor fået høj prioritet, og man har kunnet udnytte overskudsvarmen til fjernvarme frem for at lede den ud i Storebælt og Øresund. Danmark og specielt hovedstadsregionen er således førende i verden med at udnytte kraftvarmepotentialet. Det er en af årsagerne til, at forbruget af brændsel til opvarmning er reduceret markant. Varmeforsyning Kommunerne har siden 1980 udarbejdet planer for naturgas og fjernvarme. Der er sket en markant udbygning med fjernvarme og naturgas, så den kollektive opvarmning i hovedstadsregionen i dag i alt når op på 83 % af markedet. Varmeforsyningen er i dag primært baseret på fossile brændsler (naturgas, olie og kul) der tilsammen stadig står for langt den største del af varmeforsyningen (ca. 75%), mens biomassen og affaldsvarmen tilsammen kun udgør ca. 21%. Samlet set er ca. 83% fossil energi 5, 16% vedvarende energi og 1% atom energi. I hovedstadsregionen er man nået langt som følge af varmeplanlægningen og den deraf følgende udbygning med fjernvarme og naturgas samt gennemførte varmebesparelser. Desuden er der et stort potentiale for at nå endnu længere ved at fortsætte arbejdet i samme spor. Fjernvarmen og kraftvarmen til sammen har været den vigtigste bidragyder til at nedbringe forbruget af fossile brændsler til opvarmning. Kombineret kraftvarmeproduktion muliggør størst mulig udnyttelse af brændslerne og dermed mindst muligt energitab. 1.3 Regionen i fremtiden Forslag til energiforbrug og energiforsyningsstruktur i hovedstandsregionen i fremtiden tager udgangspunkt i de anbefalinger, der indgår i Klimakommissionens rapport af 28. september 2010 og Varmeplan Danmark Desuden indgår praktiske eksempler fra arbejdet med varmeplanlægningen i regionen og resultatet af en workshop afholdt den 11. oktober 2010 af Region Hovedstaden, se bilag 9. Forslaget er endvidere baseret på baggrund af Rambølls analyse af data og vurderinger i forhold til udviklingen af det fremtidige energisystem ud fra en samfundsøkonomisk betragtning Forslag til energiforbrug og CO 2 -udledning i fremtiden El- og varmeforbruget forventes, at falde hhv. 16% og 10% frem mod Energiforbruget fordelt på kilder fremgår af nedenstående Figur 1-5: 4 Den fossile andel i affald antages at udgør ca. 46%. 5 Den fossile andel i affald antages at udgør ca. 46%.

11 5-46 Energiforbrug fordelt på kilder i 2050 (%) 25,6% 9,5% 2,3% 4,9% 19,3% 18,9% 17,3% 2,2% Affald Olie Naturgas Biomasse Uran Vind Geotermi Sol Figur 1-5: Energiforbrug fordelt på kilder i 2050 Det forventes, at vind og biomasse sammen med naturgas og affald bliver de vigtigste energikilder i fremtiden. 70% af energiforbruget forventes at kunne dækkes vha. vedvarende energi, mens den fossile andel stadig vil udgør 20% og atomenergi 10%, der primært skyldes import af el fra vores naboer jf. nedenstående Figur 1-6: Energiforbrug i 2050 fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi (%) 10% 20% Fossil Vedvarende Atom 70% Figur 1-6: Energiforbrug i 2050 fordelt på fossil, vedvarende og atom energi Fordelingen af energiforbruget på type fremgår af nedenstående Figur 1-7:

12 6-46 Energiforbrug i 2050 fordelt på typer (%) 5% 33% 62% Varmeforbrug Elforbrug Procesenergi Figur 1-7: Energiforbrug i 2050 fordelt på typer Det ses, at varmeforbruget samle set stadig vil udgør den største andel af energiforbruget. CO 2 - emssionerne vil dog primært komme fra elforbruget, mens procesenergi forventes at kunne dækkes af vedvarende energi jf. nedenstående Figur 1-8: CO2-emissioner i 2050 fordelt på typer (%) 0% 19% Varmeforbrug Elforbrug Procesenergi 81% Figur 1-8: CO 2-emissioner i 2050 fordelt på typer Forslag til udviklingen i energiforsyningsstruktur i fremtiden Forneden skitseres den forventede udvikling i energiforsyningsstrukturen såfremt de anbefalinger der er skitseret i rapporten gennemføres. Overordnet forudsættes, at energisystemet omlægges med henblik på at udfase de fossile brændsler.

13 7-46 Elforsyningen På el-siden antages udviklingen primært at ske på nationalt niveau, eksempelvis brændselsvalg på de store kraftværker og udbygning med havvindmølleparker. Da el udveksles på nationalt niveau, er det således ikke muligt at allokere disse tiltag til hovedstadsregionen på en entydig måde. For et ø-samfund, som eksempelvis Samsø og Bornholm, eller for en kommune kan man teoretisk set medregne alle el-producerende anlæg indenfor en vis radius og dermed opgøre den samlede CO 2 emission på årsbasis indenfor denne omkreds. Det samme kan i princippet gøres for hovedstadsregionen. På elforsyningssiden forventes at el-produktionen kan tilvejebringes med vedvarende energi (vind og biomasse), så den samlede produktion eksempelvis modsvarer forbruget på årsbasis. Elproduktionen fra vindmøller på ca GWh/år i år 2050, svarer således til den årlige produktion på ca MW havvindmøller, eksempelvis 430 stk. 4 MW havvindmøller. Det svarer stort set til hele den forventede produktion på den planlagte vindmøllepark Krigers Flak i Østersøen mellem Bornholm og Møn jf. Figur 1-9, hvoraf den danske andel af produktionen dog kun udgør 600 MW. EnerginetDK Figur 1-9: Elforsyning fra vindmølleparken Kriegers Flak I nedenstående Figur 1-10 er skitseret en fordeling, hvor den biomassebaserede el-produktion er mindst mulig og kun svarer til den produktion, der kan ske i kraftvarmeproduktion med mindst muligt tab. Dette forudsætter, at el-nettet er rimelig fleksibelt og, at der etableres store varmelagre til at opsamle den overskudsvarme, der er til rådighed, når der bliver brug for elproduktionen. Netop behovet for lagring af energi omtales i Klimakommissionens rapport som en af kerneforudsætninger for et samfund uafhængigt af fossile brændsler.

14 GWh an forbruger GWh elproduktion TVÆRGÅENDE ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE El fra vindmølle El fra kondens drift El fra affalds og biomasse-kraftvarme El fra fossil/biogas-kraftvarme Figur 1-10: Forslag til udviklingen af elforsyningen i fremtiden Det ses, at vind og biomasse allerede i 2030 vil udgør en stor andel af den samlede elproduktion, mens den fossile andel reduceres. I 2050 forventes 97 % af elforbruget at kunne dækkes af vedvarende energi fordelt på el fra vindmøller og biomasse kraftvarme. Varmeforsyningen På varmesiden forventes elvarmen helt udfaset senest 2025, oliefyring senest 2030 og naturgas senest De primære opvarmningskilder til at dække hovedstadsregionens varmebehov frem til år 2050 er vist i nedenstående Figur 1-11: Andet Varmepumpe Elvarme Olie Naturgas Fjernvarme Figur 1-11: Forsalg til udviklingen af varmeforsyningen i fremtiden Fjernvarmen vil dække en større andel af hovedstadsregionens varmebehov (80 %) medens varmepumper og andre individuelle energianlæg baseret på solvarme mv. forventes at dække de resterende 20 %. Fjernvarmen i fremtiden forventes i højere grad at blive produceret baseret på affaldskraftvarme, geotermi og store varmepumper jf. nedenstående Figur 1-12:

15 GWh fjernvarmeproduktion TVÆRGÅENDE ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE Kedler, fossilt brændsel Kedler, biomasse Store varmepumper Biomassekraftvarme KV fra fossil/biogas Geotermi, overskud Affaldskraftvarme Figur 1-12: Forslag til udviklingen af fjernvarmeforsyningen i fremtiden Det ses, at vedvarende energi allerede fra 2030 vil udgøre en meget stor andel af fjernvarmeproduktion mens den fossile andel reduceres. I 2050 forventes varmeforbruget primært dækket af fjernvarme (75%) og individuelle varmepumper (24%). En meget stor andel af fjernvarmeproduktionen baseres på vedvarende energi (51%) og affald (30%). 1.4 Hovedudfordringer Analysen peger på 3 hovedudfordringer/indsatsområder der såfremt disse bearbejdes kan bane vej frem mod en omstilling af energisystemet baseret på mere vedvarende energi og dermed nedbringelse af CO 2 -udledningen. Det første indsatsområde er udbygning af den strategiske energiplanlægning til at fremme størstedelen af de tiltag, der skal til for at nå målet og sikre den koordinering, som ikke fungerer perfekt i dag. Planlægningen rummer således muligheder for: at fremme en bæredygtig byudvikling, hvor energihensyn indarbejdes i kommuneplanlægningen i form af kollektiv trafik, fjernvarme og fjernkøling, hvor det er relevant. at lokalisere regionale forsyningsanlæg at sikre at bygningsreglementet administreres således, at energimæssige tiltag i bygningerne og forsyningen med el og varme sker ud fra samfundsøkonomiske kriterier og hensyn og de lokale muligheder at fremme samfundsøkonomisk fordelagtig konvertering fra el, olie og naturgas til hhv. fjernvarme og varmepumper at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af fjernvarmesystemerne at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige investeringer hos de større slutforbruger at fremme samfundsøkonomisk fordelagtig omlægning af fjernvarmen til mere vedvarende energi Et andet vigtigt indsatsområde er en langsigtet udbygning med næste generation af biomassekraftvarme, nye store varmepumper og elkedler samt geotermi og storskala solvarme mv. som leverer varme til de fremtidige fjernvarmesystemer. Der bliver behov for at udvikle store varmelagre og sæsonlagre for bedre at udnytte sommervarmen og tage hensyn til elprisens svingninger der er én af kerneforudsætningerne for at blive uafhængige af fossile brændsler jf. Klimakommissionens anbefalinger. Sidst men ikke mindst er der brug for at udnytte vindens og solens energi og få realiseret de økonomisk mest fordelagtige projekter der ligeledes bør afpasses i forhold til arealanvendelsen og de miljømæssige (æstetiske) forhold. De økonomiske ressourcer kan udnyttes langt bedre ved at samarbejde om at etablere anlæg i større skala. Klimakommissionen peger eksempelvis også

16 10-46 på, at der skal gennemføres en massiv vindmølleudbygning til havs, hvis det skal være muligt at frigøre Danmark for fossile brændsler uden velfærdstab. Det er en omstilling der kræver et samarbejde mellem mange aktører: kommuner, regioner, staten, energiselskaber m.fl. 1.5 Hovedanbefalinger De relevante myndigheder og aktører i hovedstadsregionen bør frem mod 2050 arbejde for at få reduceret energibehovet og omlagt energiforsyningen på en måde der tilgodeser den vision der er fremlagt af Klimakommissionen. Forneden redegøres for analysens anbefalinger og forventninger i udviklingen af CO 2 -esmissioner såfremt disse gennemføres Der skal spares på energiforbruget Adfærdsbetingede besparelser og investeringer i at sænke varmebehovet, temperaturniveauet i anlæggene samt el-besparelser træffes af de mange tusinde slutforbrugere. Det er vigtigt, at disse træffes på et oplyst grundlag, så der gennemføres de samfundsøkonomisk fordelagtige investeringer. Her har Center for Energibesparelser en vigtig rolle i at formidle informationer og vejledning. I fremtiden antages det, at el-forbrug, der ikke går til opvarmning og transport falder med 30 % frem til 2050 at varmebehovet i den eksisterende bebyggelse falder med 25 % i perioden frem til 2050 (heri er indregnet øget varmebehov som følge af mindre varmeafgivelse fra elapparater) at det gennemsnitlige varmebehov pr. opvarmet areal falder omkring 30 %, idet det antages at ny bebyggelse vil have et lavere varmebehov i fremtiden samt at opvarmning med lavtemperaturvarme og varmeakkumulering fremmes Vigtige omlægninger af energiforsyningen Der bør gennemføres mange tiltag for at nå til fremtidens energisystem i hovedstadsregionen. Nogle af de vigtigste anbefalede omlægninger i energiforsyningen er: Elforsyningen El-produktionen tilvejebringes med vedvarende energi (vind og biomasse), så den samlede produktion eksempelvis modsvarer forbruget på årsbasis svarende til den årlige produktion på ca MW havvindmøller, eksempelvis 430 stk. 4 MW havvindmøller. Den biomassebaserede el-produktion er mindst mulig svarer kun til den produktion, der kan ske i kraftvarmeproduktion med mindst muligt tab. Dette forudsætter, at el-nettet er rimelig fleksibelt og, at der etableres store varmelagre til at opsamle den overskudsvarme, der er til rådighed, når der bliver brug for elproduktionen. Netop behovet for lagring af energi omtales i Klimakommissionens rapport som en af kerneforudsætninger for et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Konkurrencedygtig elproduktion med øje for optimal udnyttelse af kraftvarmepotentialet i det Nordeuropæiske elsystem bør udnyttes. Ved at få mere kraftvarme i hovedstadsregionen mindskes brug af ineffektive elproducerende anlæg uden kraftvarme i resten af Nordeuropa, og elproduktionen konverteres gradvist fra fossile brændsler til biomasse. Decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker bør bevares til at regulere elproduktionen

17 11-46 Varmeforsyningen og fjernkøling Københavns Energi bør afslutte omlægningen af hele dampsystemet til vandbaseret fjernvarme. Derved effektiviseres fjernvarmeforsyningen i København markant. Fjernvarmetransmissionssystemet i Storkøbenhavn bør udbygges til de nærmeste naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker i Smørum, Hillerød og Lyngby for at udnytte affaldsvarmen bedre og effektivisere kraftvarmeproduktionen. Fjernvarmetransmissionsnettet fra Avedøreværket til CTR bør forstærkes, så kapaciteten kan afsættes Varmeproduktionen til alle fjernvarmenettene bør gradsvist konverteres til mere vedvarende energi og overskudsvarme ved at udnytte: røggaskondensering, kraftvarme, geotermi, biomasse, stor skala solvarme, elkedler og varmepumper Lagerkapaciteten i fjernvarmen bør øges markant ved bl.a. at inddrage sæsonvarmelagre. Fjernvarmenettene bør udbygges, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, formentlig op til 80 % af varmemarkedet herunder ved at tilslutte små decentrale kraftvarmeværker, der befinder sig i nærheden af fjernvarmenettene i bl.a. Glostrup, Ballerup og Lyngby kommuner. Alle nye bebyggelser bør planlægges med fjernvarme eller fælles blokvarme. Tilslutningen til naturgas i villaområder, bør øges, hvis der ikke umiddelbart kan konverteres til fjernvarme indenfor de nærmeste år, således at der på et senere tidspunkt evt. kan konverteres samlet til fjernvarme eller til varmepumper Byområder udenfor fjernvarme- og naturgasnet bør konvertere fra oliefyr og elvarme til varmepumper. Samtidig gennemføres rentabel energirenovering af klimaskærm og varmeanlæg til lavtemperaturdrift med varmeakkumulering. Elselskaberne bør sikre elnettets kapacitet. Fjernvarmeforsynede bygninger energirenoveres ved totalrenovering med fokus på lavtemperaturvarme og en mere effektiv klimaskærm ud fra samfundsøkonomiske kriterier Forsyningsselskaberne bør bistå kunderne med samfundsøkonomisk gunstige energirenoveringer med fokus på at optimere og effektivisere klimaskærm samt varme- og køleanlæg. Erhvervsområder med tilstrækkeligt kølebehov bør udbygges med fjernkøling. Gasforsyning Bygasproduktionen bør baseres delvist på biogas. Enkelte fælles biogasanlæg med lokalt net bør etableres som erstatning for naturgas Naturgasinfrastruktur, der forsyner hovedstadsregionen har god lagerkapacitet og bør udnyttes til decentral naturgasfyret kraftvarme, der reguleres i forhold til vindkraften, supplement til biogasnet, procesindustri, trafik Enkelte biogasanlæg bør udbygges, og nogle naturgasnet omlægges til biogas/bygas med biogas som grundlast med første prioritet og med naturgas-luft som supplement.

18 1000 t CO2 kg CO2 pr. MWh an forbruger TVÆRGÅENDE ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE Udvikling i energibehov og CO2 emission På grundlag af de ovenfor opstillede prognoser og forventninger til den nationale udbygning med VE baseret el vil den samlede CO 2 -emission for varmeforbrug og elforbrug kunne reduceres fra ca. 7 mio. ton i dag til under 1 mio. ton i 2050 jf. Figur Emission elforbrug Emission varmeforbrug Emissionsfaktor el Emissionsfaktor varme Figur 1-13 Prognose CO 2-emissioner i hovedstadsregionen Elforbruget forventes stadig at udgøre langt den største emissionskilde (81%) mens udledningen fra varmeforbruget bliver stadig mindre (19%). Den samlede CO 2 -emission fra energiforsyningen fordelt på kilder fremgår af nedenstående Figur CO2-emissioner fra energiforsyningen i 2050 fordelt på kilder (%) 5,4% 2,7% 3,0% 7,5% 0,1% Varmepumpe Andet Elforsyning Kraftvarme, naturgas/biogas Store varmepumper Kedler fossil 81,4% Figur 1-14: CO 2-emissioner fra energiforsyningen i 2050 fordelt på energikilder Det ses, at en meget stor andel af energiforsyningen vil være baseret på el i fremtiden (ca. 92%).

19 INDLEDNING OG MÅLSÆTNING Region Hovedstadens Klimastrategi skal bygge på et solidt videngrundlag, der skaber overblik over centrale klimaudfordringer og konkrete handlemuligheder, inspirerer til politisk debat og udvikler værktøjer til brug for både kommuner og region. Derfor har Region Hovedstaden igangsat en række analyser indenfor forskellige klimarelaterede områder. En af disse analyser er præsenteret i denne rapport. Rapportens konklusioner, udfordringer og anbefalinger er uddraget og beskrevet på baggrund af Rambølls analyse af data og vurderinger i forhold til udviklingen af det fremtidige energisystem ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. 2.1 Tværgående energianalyse Denne analyse om energi og tværgående planlægning tager udgangspunkt i de anbefalinger, der indgår i Klimakommissionens rapport af 28. september 2010 og Varmeplan Danmark Desuden indgår praktiske eksempler fra arbejdet med varmeplanlægningen i regionen og resultatet af en workshop afholdt den 11. oktober 2010 af Region Hovedstaden, se bilag 9. En baggrundsrapport redegør yderligere for analysens resultater. Det specifikke formål med analysen er: At give et detaljeret overblik over energikilder og energiforsyningsstrukturen, herunder organiseringen og aktørernes interesser At give et overblik over eksisterende vedvarende energiressourcer (VE) og de geografiske forskelle i regionen. At beskrive de overordnede udfordringer At identificerer mulige indsatsområder. At komme med anbefalinger til, hvordan energiplanlægningen kan styrkes At give et overblik over de forhindringer, der kan være for en omstilling. At komme med konkrete forslag til tværgående initiativer til at nedbringe brugen af fossile brændsler og CO 2 -emissionen på energi-området for de lavest mulige omkostninger for samfundet. At vise hvordan en fremtidig koordinering kan finde sted mellem de relevante aktører og kommunernes øvrige planaktiviteter 2.2 Energipolitiske udfordringer Klimaudfordringen At reducere udledning af drivhusgasser Den globale opvarmning vil i de kommende år få store konsekvenser for klimaet på Jorden. Efterhånden som indholdet af drivhusgasser i atmosfæren stiger, opvarmes Jorden. En del af denne opvarmning er menneskeskabt og skyldes afbrændingen af fossile brændsler, som frigiver CO 2 til atmosfæren. Klimaudfordringen skal løses ved at begrænse vores bidrag til global opvarmning. Udledningen af drivhusgasser og forbruget af fossile energikilder skal mindskes. Det kræver både kommunal, regional, national og international planlægning samt fælles internationale mål og aftaler.

20 14-46 Energiudfordringen At sikre energiforsyning i fremtiden Efterspørgslen på energi er fortsat stigende som følge af den globale befolkningstilvækst og industrialisering. Størstedelen verdens energiforbrug dækkes i dag af de fossile brændsler olie, kul og gas jf. Figur 2-1. Figur 2-1: Udledningen af CO 2 i alt og per indbygger i verden fra 1990 til Målet er at sikre en stabil energiforsyning i fremtiden. Det kræver dels en forbedret energieffektivitet, men også et mere fleksibelt energisystem, som er integreret med slutforbruget, så det bliver muligt at udnytte både den svingende energiforsyning og de vedvarende energikilder bedst muligt. Bæredygtighed og velfærd Nøglen til at løse de energipolitiske udfordringer er at omlægge vores energisystem til at være uafhængigt af fossile brændsler. Hensynet til bæredygtighed taler således for, at vi sparer på ressourcerne, så der bliver noget til overs til fremtidens generationer. 2.3 Energipolitisk målsætning For at bremse den globale opvarmning har EU vedtaget en energipolitisk målsætning om at reducere Europas CO 2 -udledninger med % inden Den danske regering har yderligere udmeldt en vision om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler omkring EU direktiverne om energi er grundlaget for vores fremtidige lovgivning. Her fokuseres der på, at vi skal blive mindre afhængig af fossile brændsler på en omkostningseffektiv og dermed samfundsøkonomisk fordelagtig måde. Samfundsøkonomien omfatter alle de økonomiske ressourcer for samfundet, inklusiv de miljømæssige omkostninger ved klimagasser og skadesemissioner. Klimakommissionen har i deres anbefalinger givet deres bud på grundpillerne i det fremtidige energisystem: 6 Kilde: og Denmarks National Inventory Report Udledningen af andre drivhusgasser som f.eks. metan, lattergas og industrigasser, svarende til ca. 15 megatons CO2 ækvivalenter6 pr. år., er ikke inkluderet i figuren.

21 15-46 Vi skal bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi El bliver omdrejningspunktet for energisystemet % af energiforbruget skal dækkes af el mod 20% i dag Havvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller og møllerne skal dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug Energisystemet skal være intelligent. Med de mange vindmøller er det nødvendigt, at vi bruger el mere fleksibelt end i dag. Intelligente elmålere, tidsstyret opladning af elbiler og varmepumper i kombination med varmelagre er blot nogle af de teknologier der skal til for at vi kan udnytte vinden når den blæser. Vi skal også udbygge vores elforbindelser til udlandet, så vi kan eksportere og importere mere el, når der er rigelig og for lidt vind Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup for vindmøllerne Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen Biler skal i fremtiden køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer Kommissionen har i deres rapport ligeledes forsøgt at illustrere grundelementerne i det samlede energisystem jf. nedenstående Figur 2-2: Figur 2-2: Et energisystem uden fossile brændsler 7 I hovedstadsregionen kan den energipolitiske målsætning fremmes ved at skabe et fælles forståelsesgrundlag for regionens forestående klima- og energiudfordringer og for mulighederne i de eksisterende energisystemer. Der er behov for en fælles forståelse og et stærkt regionalt samarbejde for at kunne løfte opgaven. Uden fælles planlægning og samarbejde, vil regionale tiltag ikke have tilstrækkelig effekt til at opfylde den energipolitiske målsætning. Hovedstadsregionen er allerede nået langt og er blevet forbillede for regionale samarbejder i stor skala indenfor især affald, fjernvarme, kraftvarme og naturgas. For at nå den energipolitiske målsætning, bliver der imidlertid behov for at udbygge det regionale samarbejde i hovedstadsområdet yderligere, dels mellem kommunerne, dels på tværs af sektorerne, ikke mindst mellem forsyning og byggeri. 7 Klimakommissionen

22 Regionalt samarbejde som hjørnesten Et regionalt samarbejde involverer dialog mellem regionens mange aktører på energiområdet, herunder myndigheder, energileverandører og slutforbrugere. Ved at samarbejde om regionale løsninger mindsker man risikoen for lokale suboptimale og unødigt dyre løsninger. Mange løsninger, eksempelvis fjernvarmeudbygningen og affaldsudnyttelsen, som indgår i varmeplanlægningen og den strategiske energiplanlægning kan optimeres indenfor regionen, medens andre løsninger, eksempelvis udbygningen af elsektoren kun kan ske i et internationalt samarbejde. Den strategiske energiplanlægning er her et vigtigt indsatsområde for at reducere CO 2 - udledningen på en samfundsøkonomisk fordelagtig måde. Energistyrelsen og KL har udarbejdet en metode for strategisk energiplanlægning. Den lægger op til, at kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne skal øge samarbejdet på tværs af sektorer og kommunegrænser for at fremme de samfundsøkonomisk bedste løsninger. Nogle kommuner er så småt i gang, men andre afventer at Finansministeriet afsætter de fornødne midler.

23 RAMMEBETINGELSER OG UDFORDRINGER FOR ENERGIPLANLÆGNING Dette kapitel beskriver de overordnede rammebetingelser for energisystemet. 3.1 EU lovgivning EU's energipolitik er udmøntet i en række direktiver. Direktivernes overordnede målsætning er at nedbringe forbruget af fossile brændsler på den mest omkostningseffektive måde, dels af hensyn til klimaeffekterne, dels af hensyn til en langsigtet forsyningssikkerhed. De tre væsentligste EU direktiver er: Direktivet for strategisk miljøvurdering, som bl.a. fremmer samarbejde på tværs af sektorer Direktivet om vedvarende energi, som bl.a. henstiller til lokale og regionale myndigheder at planlægge, hvor det vil være økonomisk fordelagtigt med vedvarende energi via fjernvarme og fjernkøling Direktivet for bygningers energimæssige ydeevne, som bl.a. henstiller, at forbruget af energi til opvarmning i bygninger nedbringes på en omkostningseffektiv måde under hensyntagen til mulighederne for fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og individuel forsyning 3.2 Dansk lovgivning Dansk energipolitik er udmøntet i en række love, som har betydning for arbejdet med at fremme en samfundsøkonomisk anvendelse af energi. De væsentligste danske love i den forbindelse er: Varmeforsyningsloven Lov om energibesparelser Lov om kommunal fjernkøling Bygningsreglementet Varmeforsyningsloven pålægger kommunerne at arbejde med varmeplanlægning som en integreret del af kommuneplanlægningen i samarbejde med berørte forsyningsselskaber. Formålet er at fremme samfundsøkonomiske projekter til opvarmning af bygninger. Lov om energibesparelser skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn samt hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Loven udgør grundlaget for det nyoprettede Center for Energibesparelser. (tidligere Elsparefonden). Centret arbejder med information og kampagner, der både støtter realiseringen af kommunernes varmeplanlægning og omlægningen i det åbne land, hvor der ikke er planlagt for kollektiv forsyning. Lov om kommunal fjernkøling fremmer energieffektiv køling af bygninger. Loven er første skridt på vejen til at implementere direktivet om Vedvarende Energi, som inkluderer køling på lige fod med varme. Loven er imidlertid ikke tilstrækkelig, da kommunerne ikke har samme mulighed for at drive fjernkøling på vegne af forbrugerne, som de har på fjernvarmeområdet. Loven udvider dog kommunernes varmeplanlægning, så synergien mellem fjernvarme og fjernkøling fremmes. Bygningsreglementets energimæssige formål er at mindske bygningers energiforbrug gennem en række minimumskrav ved nybyggeri og ombygning. En energiramme, der begunstiger tiltag på matriklen medfører, at bygningsreglementet ofte bliver en barriere mod de samfundsøkonomisk bedste løsninger til energiforsyning. Reglementet kan i visse byområder sætte den kommunale varmeplanlægning ud af kraft. I praksis betyder det ofte, at samfundsøkonomisk fordelagtige projekter, som fx tilslutning til fjernvarme ikke kan gennemføres. Det skyldes, at bygningsejerne er tvunget til at vælge varmepumper og evt. solvarmeanlæg for at kunne overholde det centralt fastsatte energirammekrav.

24 HOVEDSTADSREGIONENS ENERGIFORSYNING Dette kapitel indeholder en oversigt over energisystemerne i hovedstadsregionen med fokus på energikilder, energiomsætningen og de organisatoriske forhold samt udfordringer og anbefalinger med henblik på at leve op til de energipolitiske målsætninger. 4.1 Energikilder Hovedstadsregionen har en veludbygget energiinfrastruktur, som forsyner regionen med energi til opvarmning og elforbrug samt med energi til industriens processer. Overordnet er energiforbruget i regionen baseret på flg. energikilder 8 jf. Figur 4-1: Energiforbrug fordelt på kilder (%) 2,6% 8,3% 32,6% 0,5% 0,1% 6,7% 10,8% 23,9% 13,7% 0,8% Affald Kul Brunkul Olie Naturgas Biomasse Uran Vind Geotermi Figur 4-1: Energiforbrug i 2010 fordelt på energikilder Overordnet er ca. 18 % af energiforbruget baseret på vedvarende energi, mens den fossile andel udgør ca. 77% og atom energi (fra Sverige) ca. 5%. Nedenstående Figur 4-2 viser fordelingen af energiforbruget på energityper: Energiforbrug fordelt på typer (%) 7% 59% 34% Elforbrug Opvarmning Procesenergi Figur 4-2: Energiforbrug i 2010 fordelt på energityper 8 Elforbrugets brændselssammensætning er opgjort på baggrund af Energinet.dk's miljødeklaration for el leveret til Østdanmark i 2009 jf. Energnet.dk's Miljørapport Der antages i det følgende samme brændselssammensætning for el i 2010.

25 19-46 Det ses, at opvarmningen udgør langt den andel af energiforbruget (ca. 60%). 4.2 Elforsyning Det nationale el-net, der forsyner hovedstadsregionen og resten af Sjælland, ejes af Energinet.dk. Nettet er forbundet med Sverige med en vekselstrømsforbindelse samt med Tyskland og Vestdanmark via jævnstrømsforbindelser. Det sikrer god forsyningssikkerhed, idet hovedstadsregionen kan udveksle meget el med resten af Nordeuropa. I tilfælde af nedbrud kan nettet på Sjælland startes op igen fra det naturgasfyrede Kyndbyværk. Kyndbyværket fungerer som reserve for elforsyningen. Alle øvrige kraftværker i hovedstadsregionen er kraftvarmeværker, der er lokaliseret, hvor varmen bedst kan afsættes. Bornholm forsynes med el, dels fra et søkabel til Sverige, dels fra Østkraft i Rønne. Østkraft leverer kraftvarme til Rønne og fungerer som reserve i tilfælde af nedbrud på søkablet. Den samlede distribution af el i hovedstadsregionen fremgår af nedenstående Tabel 4-1, opdelt på selskaber og kundetyper. Det ses, at Dong Energy distribuerer langt størstedelen. Distribution af el i hovedstadsregionen GWh % Dong Energy ,0% Østkraft 242 2,9% Helsingør Forsyning 125 1,5% Hillerød Forsyning 128 1,5% Hovedstadsområdet i alt % Tabel 4-1: El-distribution i hovedstadsregionen i dag Elforbruget i regionen fremgår af nedenstående Tabel 4-2. Elforbrug i hovedstadsregionen GWh % Boliger elforbrug ,6% Boliger med elvarme 457 5,5% Boliger med varmepumper 13 0,2% Landbrug og gartneri 155 1,9% Industri ,6% Erhverv og institutioner ,9% Gadebelysning 111 1,3% Jernbaner og øvrig transport 163 2,0% I alt % Tabel 4-2: Elforbrug i hovedstadsregionen i dag Der er i tabellen ikke redegjort for, hvordan det kommercielle elsalg er fordelt på de selskaber, der sælger el på det liberaliserede elmarked. Elforbruget udgør således også en stor del af energiforbruget (ca. 34%). Elforbruget fordelt på kilder er vist på nedenstående figur:

26 20-46 Elforbrug fordelt på kilder (%) 18,5% 7,3% 6,2% 12,5% 5,7% 7,3% 2,2% 40,4% Affald Kul Brunkul Olie Naturgas Biomasse Uran Vind Figur 4-3: Elforbrug i 2010 fordelt på energikilder Det ses, at kul, naturgas og olie tilsammen stadig står for langt den største del af elforsyningen (ca. 61%) efterfulgt af vind og biomasse (ca. 25%) og affald og uran (fra Sverige). Ovenstående kan yderligere opdeles på fossile kilder, vedvarende energi og atomenergi, som ser ud som følger jf. Figur 4-4: Elforbrug fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi 19% 8% Fossilandel Atom Vedvarende 73% Figur 4-4: Elforbrug i 2010 fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi Siden vi fik elforsyningsloven i 1976 er al el-produktionskapacitet på Sjælland lokaliseret rimelig optimalt, så overskudsvarmen kan udnyttes. Disse kraftværker har derfor fået høj prioritet, og man har kunnet udnytte overskudsvarmen til fjernvarme frem for at lede den ud i Storebælt og Øresund.

27 21-46 Danmark og specielt hovedstadsregionen er således førende i verden med at udnytte kraftvarmepotentialet. Det er en af årsagerne til, at forbruget af brændsel til opvarmning er reduceret markant. Udfordringer Udfordringerne for elsystemet er, at elforsyningen, jf. rapporten fra Klimakommissionen, vil få en vigtig rolle med hensyn til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Det skyldes, at el kan erstatte de fossile brændsler til bl.a.: procesenergi for industrien individuel opvarmning via varmepumper fjernvarme via store afbrydelige varmepumper og elkedler eldrevne kollektive transportformer eldrevne biler på batterier Det er muligt at producere hele elforbruget på årsbasis med vedvarende energi fra havvindmølleparker. Udfordringen ligger i at få forbrug og produktion at passe sammen time for time. Elproduktionen varierer indenfor døgn, uger, måneder, sæsoner og år. El-prisen afhænger derfor meget af vinden og nedbøren i Nordeuropa. Vi kan ikke påregne, at vores nabolande kan tilbyde en produktion til en rimelig pris, da vores nabolande også udbygger med vindenergi, og da vejrsituationen typisk er fælles for større områder. Derfor bliver det helt centralt, at vi sparer på det ikke regulerbare elforbrug og til gengæld øger det elforbrug, der kan tilpasses den svingende produktion. Dernæst bliver det en udfordring at tilvejebringe den resterende el, så effektivt som muligt ved udveksling over landegrænser og ved kraftvarme. 4.3 Opvarmning Det samlede opvarmede areal i hovedstadsregionen er 116 mio. m 2 og det samlede varmebehov er anslået til GWh, svarende til i gennemsnit 123 kwh/m 2. Opvarmningen udgør umiddelbart en stor del af energiforbruget (ca. 60%) jf. ovenstående og er af særlig interesse. Varmeforbruget fordelt på kilder er vist på nedenstående Figur 4-5: Varmeforbrug fordelt på kilder (%) 0,2% 0,6% 0,8% 0,1% Affald 9,2% 14,2% Kul Brunkul Olie 17,3% Naturgas 40,7% Biomasse 0,1% Uran 16,6% Vind Geotermi Figur 4-5: Varmeforbrug i 2010 fordelt på energikilder Det ses, at naturgas, olie og kul tilsammen stadig står for langt den største del af varmeforsyningen (ca. 75%), mens biomassen og affaldsvarmen tilsammen kun udgør ca. 21%.

28 22-46 Ovenstående kan yderligere opdeles på fossile kilder, vedvarende energi og atomenergi, som ser ud som følger jf. Figur 4-6: Varmeforbrug fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi 1% 16% Fossilandel Atom Vedvarende 83% Figur 4-6: Varmeforbrug i 2010 fordelt på fossil, vedvarende og atomenergi Hovedstadsregionen er nået langt som følge af varmeplanlægningen og den deraf følgende udbygning med fjernvarme og naturgas samt gennemførte varmebesparelser. Desuden er der et stort potentiale for at nå endnu længere ved at fortsætte arbejdet i samme spor. Siden 1980 har kommunerne udarbejdet varmeplaner for naturgas og fjernvarme. Der er sket en markant udbygning med fjernvarme og naturgas, så den kollektive opvarmning i alt når op på 83 % af markedet. Figur 4-7 nedenfor viser fordelingen på opvarmningsformer. Varmeforbruget fordelt på opvarmningsformer 3% 1% 22% 12% 62% Fjernvarme Naturgas Olie El Andet Figur 4-7 Varmebehov fordelt på opvarmningsformer i hovedstadsregionen i Fjernvarme og kraftvarme Fjernvarmen og kraftvarmen har været den vigtigste bidragyder til at nedbringe forbruget af fossile brændsler til opvarmning.

29 23-46 Det samlede fjernvarmesalg i hovedstadsregionen er anslået til GWh og den samlede fjernvarmeproduktion er anslået til GWh. Varmetabet er således i gennemsnit 14 %, men det svinger fra ca. 7 % i de store byområder til ca. 30 % i mindre byer med en stor andel af parcelhuse. Fjernvarmenettene og væsentlige varmeproduktionsanlæg er vist på kortbilag 2. Nettabet kan nedbringes yderlige ved bl.a. at konvertere fra damp- til vandbaseret fjernvarme i København, at renovere nedslidte ledninger, at øge tilslutningen, at undgå supplerende energikilder samt ved at sænke temperaturen i bygningernes varmeanlæg. Tabet bliver normalt mere end opvejet af de fordele, man opnår ved den kollektive forsyning i forhold til individuelle anlæg. Eksempelvis kan man udnytte varmekilder, som ellers går til spilde, ligesom der er storskalafordele og fleksibilitet. Fjernvarmeproduktionen fordeler sig mellem energikilder, som vist på Figur 4-8 nedenfor. Fjernvarmeforbrug fordel på energikilder (%) 1% 3% 12% 23% Affalds kraftvarme Biomasse kraftvarme Naturgas og kul kraftvarme 11% Biomasse kedler Gas og olie kedler Andet 50% Figur 4-8 Fjernvarmeproduktionen i hovedstadsregionen i 2010 Takket være varmeplanlægningen og de store regionale fjernvarmesamarbejder, er en meget stor del af fjernvarmen i hovedstadsregionen baseret på kraftvarme. Kun 15 % af den samlede fjernvarmeproduktionen er baseret på biomasse-, gas- og oliekedler, medens 84 % er baseret på overskudsvarme fra kraftvarmeværkerne. Ved at udnytte overskudsvarmen fra kraftvarmeværkerne i hovedstadsregionen mindskes elværkernes udslip af kølevand i det samlede elsystem. Det betyder, at det brændsel, der medgår til varmeproduktionen, kun udgør under halvdelen af det brændselsforbrug, der ville medgå, hvis varmen var produceret på kedler. Brændslet fra kraftvarmeværkerne er en blanding af affald, træ, halm, naturgas, olie og kul. Samtidig er biomasseandelen stigende. Den store andel af affaldsvarme og kraftvarme er et resultat af en aktiv national energipolitik, regionale varmeplaner og et regionalt samarbejde mellem kommunerne i regionen. Samarbejderne kan udbygges yderligere og bane vejen for at frigøre fjernvarmen fra fossile brændsler. Der er som vist på kortbilag 1 syv regionale fjernvarmetransmissionsselskaber i hovedstadsregionen som udnytter kraftvarme fra de større og mellemstore anlæg. Det drejer sig om følgende:

30 Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S, CTR, ejer et transmissionsnet, der forsyner interessentkommunerne Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. Selskabet køber varme fra bl.a. Amagerværket, H.C.Ørstedværket, Svanemølleværket, Amagerforbrænding, Vestforbrænding og Avedøreværket via Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, VEKS. 2. Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, VEKS, ejer et transmissionsnet, der forsyner interessentkommunerne Høje Taastrup, Albertslund, Vallensbæk, Glostrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre og Ishøj i hovedstadsregionen samt Roskilde, Greve og Solrød kommuner i Region Sjælland. Selskabet køber varme fra bl.a. Avedøreværket, KARA/NOVEREN og Vestforbrænding samt Amagerværket via CTR. 3. Vestforbrænding I/S, som ejes af de interessentkommuner, der leverer affald til selskabet, ejer et fjernvarmenet, der forsyner Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommuner. Selskabet leverer desuden overskydende affaldsvarme til CTR og VEKS. 4. Det forbrugerejede fjernvarmeselskab, DTU-HF Amba (Danmarks Tekniske Universitet og Holte Fjernvarme) ejer et transmissionsnet, der forsyner dele af Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Nettet blev etableret af NESA, men er siden overtaget af de tilsluttede fjernvarmeselskaber og forbrugerne. Selskabet køber varme fra bl.a. kraftvarmeværket på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og fra Nordforbrænding. 5. Nordforbrænding I/S, som ejes af de interessentkommuner, der leverer affald til selskabet, ejer et fjernvarmenet, der forsyner områder i Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Nordforbrænding leverer overskydende affaldsvarme til DTU-HF og til Vattenfalls transmissionsnet fra Helsingør. 6. Vattenfall ejer et transmissionsnet fra Hillerød Kraftvarmeværk, som forsyner fjernvarmenettene i Hillerød og Furesø kommuner. Nettet fulgte med, da Vattenfall købte kraftvarmeværket i Hillerød, og der er derfor jf. Varmeforsyningsloven forhandlinger i gang om at overdrage nettet til de tilsluttede forbrugere (distributionsselskaber). 7. Vattenfall ejer et transmissionsnet fra Helsingør kraftvarmeværk, som forsyner fjernvarmenet i Helsingør og Fredensborg kommuner samt Nordforbrænding. Nettet fulgte med, da Vattenfall købte kraftvarmeværket i Helsingør, og der er derfor jf. Varmeforsyningsloven forhandling i gang om at overdrage nettet til de tilsluttede forbrugere (distributionsselskaber). De syv regionale transmissionssystemer omfatter således 22 af regionens 29 kommuner. Ifølge de igangværende planer, ikke mindst Vestforbrændings Varmeplan 2015 peges på, at flere kommuner kan blive inddraget i de regionale samarbejder indenfor få år. Det drejer sig om Egedal og Allerød kommuner samt evt. Frederikssund og Dragør kommuner. Derimod vil de yderligt beliggende kommuner Gribskov, Halsnæs og Bornholms Regionskommune formentlig bedst kunne forsynes med lokale vedvarende energikilder. Markedsandelen af fjernvarmesystemerne i hovedstadsregionen er illustreret i Figur 4-9 nedenfor, idet den andel, som VEKS leverer til Solrød, Greve og Roskilde kommuner ikke er indeholdt i opgørelsen. Den dampbaserede fjernvarme, som Københavns Energi, KE, distribuerer i den centrale del af København, er angivet som Københavns Energi, Damp.

31 25-46 Fjernvarmesystemer i hovestadsområdet 5% CTR 2% 5% 15% 44% VEKS Københavns Energi, Damp Vestforbrænding 13% 16% Nordforbrænding Anden fjernvarme Blokvarme Figur 4-9 Fordeling af fjernvarmesystemer i hovedstadsområder i 2010 Der er i dag etableret flere tværkommunale samarbejder mellem fjernvarmeselskaberne: CTR og VEKS har lige siden starten samarbejdet om at drive det fælles fjernvarmetransmissionsnet og optimere den fælles varmeproduktion Vestforbrænding leverer overskydende varme til CTR og VEKS Vestforbrænding og CTR deler en varmecentral, som leverer forsyningssikkerhed til Herlev Hospital samtidig med, at den under normale omstændigheder kan benyttes som spidslast af CTR på de koldeste dage. CTR, VEKS og KE har etableret en "varmlastenhed", der optimerer den samlede varmeproduktion til de 3 selskaber. Desuden har de 3 selskaber i 2009 udarbejdet Varmeplan Hovedstaden, som belyser mulighederne for at udbygge og effektivisere fjernvarmen Nordforbrænding leverer overskydende affaldsvarme til DTU-HF VEKS udfører driftsopgaver for flere distributionsselskaber i området Helsinge Fjernvarme Amba. driver Vejby-Tisvilde Fjernvarme Amba. Udfordringer Fjernvarmesystemerne rummer en lang række udfordringer for at effektivisere forsyningen. En stor del af disse vil kunne fremmes ved mere tværkommunalt samarbejde. Her skal nævnes: at planlægge og etablere ny kraftvarmekapacitet, der er konkurrencedygtige i det Nordeuropæiske elmarked så fjernvarmen udnytter den overskudsvarme, der opstår i el-produktionen, og således, at andelen af fossile brændsler mindskes at udbygge med geotermi, dvs store varmepumper, store solvarmeanlæg mv. at udbygge fjernvarmetransmissionsnettet, så de effektive værker med de laveste produktionspriser (grundlastenheder) udnyttes bedre at udbygge fjernvarmenettene og konvertere fra individuel opvarmning til fjernvarme

32 De kollektive blokvarmeanlæg Varmecentraler eller kollektive varmeforsyningsanlæg med en kapacitet større end 250 kw (svarende til ca. 50 lejligheder) er omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser om projektgodkendelse. Det vil sige kommunerne skal påse, at omlægning af distributionsnet eller produktionskapacitet sker på baggrund af en samfundsøkonomisk vurdering. Baggrunden for denne bestemmelse er, at sådanne anlæg har eller kan have betydning for opbygningen af større kollektive forsyningsanlæg. Udfordringer Kommunerne bør have en fortegnelse over alle disse kollektive anlæg og være bevidst om bestemmelsen i varmeforsyningsloven. Region Hovedstadens bygninger er stort set alle kollektive varmeforsyningsanlæg. Regionen kan i samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber gøre en særlig indsats ved aktivt at sikre, at disse anlæg får den mest samfundsøkonomiske opvarmning og køling. 4.4 Fjernkøling Fjernkøling er en ny energiinfrastruktur i Danmark, som har regional betydning med hensyn til bedre at udnytte vedvarende energi. Københavns Energi har i 2010 indviet det første større fjernkøleanlæg i Danmark i området omkring Kgs. Nytorv, se Figur 4-10 og kortbilag 2. Fjernkølingen kan baseres på en optimal kombination af kølelagre, køling med koldt havvand (frikøling), køling baseret på fjernvarmens overskudsvarme og køling baseret på lavprisel. Foto: Københavns Energi, Carsten Andersen Figur 4-10 Københavns Energi's fjernkølecentral i Adelgade indviet i 2010 Lov om Kommunal Fjernkøling og især VE-direktivet lægger op til, at fjernkøling i fremtiden skal planlægges som en mulig del af byernes energiinfrastruktur. Der er et betydeligt potentiale for at etablere fjernkøling, og der er stor synergi mellem fjernvarme og fjernkøling, både i eksisterende og ny bebyggelse. Udfordringer Køleplanlægningen bør ses i sammenhæng med varmeplanlægningen og den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Desuden er det en udfordring, at ikke alle selskaber har kapital til en udbygning. Fjernkøling bør af den grund sidestilles med fjernvarme mht. kommunernes mulighed for at låne eller stille lånegarantier.

33 Energiressourcer og udfordringer Naturgas Naturgas transmissionsnettet, der forsyner hovedstadsregionen, ejes af Energinet.dk. Nettet er forbundet med produktionsanlæg i Nordsøen og et sæsonlager i Stenlille. Naturgasnettene til fordeling og distribution af naturgas i hovedstadsregionen ejes af HMN Naturgas I/S, som er dannet ved en fusion mellem HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S, se kortbilag 3. Undtaget herfra er nogle enkelte af DONG ejede net beliggende i Københavns og Frederiksberg kommuner. Alle kommuner i hovedstadsregionen, ekskl. København, Frederiksberg og Bornholms kommuner, er medejere af HMN. Det samlede naturgassalg fra HMN's net i hovedstadsregionen er på 867 mio. m 3 naturgas jf. Tabel 4-3. Distribution af naturgas Antal kunder mio.m3 GWh % Forbrugskategori m % Forbrugskategori m % Forbrugskategori over m % Hovedstadsregionen i alt % Tabel 4-3 Naturgasdistribution fordelt på kundegrupper i hovedstadsregionen HMN opkræver som ejer af distributionsnettet, der er et naturligt monopol, en distributionsafgift for hele denne naturgasleverance. Naturgassalget fra distributionsnettet omfatter både salg til individuel opvarmning, til fjernvarmeværker, til industrielle processer og til de mindre og mellemstore kraftvarmeværker. Det anslås, at andelen til individuel opvarmning svarer til 21 % af varmebehovet eller 40 % af det samlede naturgassalg. Naturgassalget er fordelt på flere leverandører, da selve naturgassalget er liberaliseret. I dag er der i de nordlige forstæder til København et særlig stort potentiale for at konvertere fra naturgas til fjernvarme fordi naturgas havde første prioritet i disse områder i kommunernes varmeplanlægning. Udfordringer Den største udfordring for HMN er at omstille naturgasnettet, så det passer ind i en energifremtid, hvor Danmark er uafhængig af fossile brændsler. Det betyder ikke nødvendigvis, at mange ledninger skal graves op, efterhånden som naturgasvarmekunderne skifter til fjernvarme og individuelle varmepumper, og efterhånden som procesenergien overtages mere og mere af el. Der er i stedet flere muligheder: Dele af naturgasnettet kan nedgraderes til biogasnet Biogas eller gasser, der produceres ud fra el og biomasse, kan opgraderes til naturgaskvalitet og distribueres og lagres i naturgassystemet Det kan vise sig, at det ud fra en samlet økonomisk afvejning er fordelagtigt fortsat at bruge naturgas til de mest vitale energiforbrug, eksempelvis til naturgasfyrede kraftvarmværker, der skal være reserve for vindmøllerne Naturgas og de gasser, der i fremtiden distribueres i nettet, kan indgå som brændsel i transportsektoren, hvorved der bliver brug for et net i alle dele af regionen Bygas I dag er alle bygasnet nedlagt eller konverteret til naturgas bortset fra et større bygasnet i den centrale del af Storkøbenhavn. Det største bygasnet, som ejes af Københavns Energi, Bygas, forsyner Københavns kommune samt dele af Rødovre, Hvidovre og Tårnby kommuner. Københavns

34 28-46 Energi, Bygas, er ansvarlig for produktion og distribution af bygas til egne kunder og til Frederiksberg Forsyning, som ejer bygasnettet i Frederiksberg kommune. Bygassen anvendes primært til kogeformål og procesformål i industrien. Der leveres dog bygas til enkelte varmekunder i det dampforsynede område, som først konverteres til fjernvarme, når området konverteres til vandbaseret fjernvarme. Det samlede bygassalg udgør 98 GWh, hvoraf 86 GWh sælges i Københavns kommune. Bygassen, der tidligere blev produceret ved forgasning af kul og olieprodukter, produceres i dag udelukkende med naturgas, som blandes med luft. Udfordringer Bygassen bør bidrage til at supplere elforsyningen med at levere energi til procesformål i industrien og til madlavning mv., og der bør arbejdes videre med planer om at lade biogas indgå som erstatning for naturgas i bygasproduktionen, jf. nedenfor Biogas Der produceres i hovedstadsområdet biogas på flere rensningsanlæg i forbindelse med behandling af slammet, og Østkraft har etableret et anlæg på Bornholm til behandling af gylle. Biogassen har endnu ikke regional betydning, da mængderne er små, og da biogassen kan afsættes lokalt til processen på rensningsanlæggene eller til biogasmotorer. Det fælleskommunale spildevandsselskab Lynettefællesskabet I/S, har i mange år haft en biogasproduktion på basis af slam, men biogassen er blevet brugt internt i processen. I forbindelse med installering af en ny og mere energieffektiv slamforbrændingsovn, vil der årligt blive omkring 47 GWh biogas til overs. Denne biogas planlægges nu anvendt til produktion af bygas, hvor den vil kunne erstatte 40 % af naturgassen. Anlægget på Bornholm har i 2009 produceret ca. 20 GWh biogas, der er brugt til produktion af el i biogasmotorer. I 2010 har man begyndt at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet i Aakirkeby. Udfordringer Der ligger her en stor udfordring for kommunerne, affaldsselskaberne, landbruget, industrien og energiselskaberne om at etablere et regionalt samarbejde om biogas. Der er et stort potentiale i Danmark for biogas baseret på landbrugets og industriens affaldsprodukter, men det er svært at komme i gang. Sporene fra et mislykket projekt i Helsingør skræmmer, hvor man for en del år siden forsøgte at producere biogas på basis af sorteret affald. Der arbejdes med biogasplaner i et samarbejde mellem kommuner langs Køge Bugt og en lokal industrivirksomhed. Ideen er bl.a. at opsamle marin biomasse (tang, der rådner) og samtidig løse et lokalt miljøproblem. Desuden arbejder de fælleskommunale affaldsselskaber med planer om at udsortere det våde organiske affald fra det restaffald, der i dag brændes. Derved øges brændværdien af det affald, der skal brændes, man kan producere biogas, som er mere værdifuldt end varme, og man kan desuden tilbageføre gødningsstoffer til landbruget Affald Affaldssektoren er det bedste eksempel på regionalt samarbejde, da opgaven med genbrug og håndtering af affald ikke kan løses økonomisk og miljømæssigt forsvarligt uden samarbejde. Alle kommuner i hovedstadsregionen er således medejer af mindst et af de 4 affaldsselskaber, der ligger i regionen. Primært ud fra en geografisk fordeling. Det drejer sig om: Amagerforbrænding, Vestforbrænding, Nordforbrænding og BOFA. De geografiske områder for de 4 affaldssamarbejder samt KARA/NOVEREN er vist på bilag 4.

35 29-46 Selskaberne er ansvarlige for at behandle affald fra interessentkommunerne, men samarbejder i øvrigt om udveksling af affald, når det er fordelagtigt. Desuden samarbejder selskaberne med de nærmeste kommuner og fjernvarmeselskaber om at aftage fjernvarme. Vestforbrænding og Nordforbrænding varetager desuden transmission og distribution af fjernvarme baseret på egen affaldsvarme, jf. afsnit om fjernvarme. Storskalafordelene ved affaldsforbrænding og varmeudnyttelsen har ført til, at det storkøbenhavnske fjernvarmesystem udnytter affald fra Region Sjælland. Nedenstående Tabel 4-4 giver en oversigt over affaldsmængder og energiudnyttelsen. Affaldsselskab Brændbart affald Elproduktion Varmeproduktion Bortkøling Energibalancer for tons/år GWh/år GWh/år GWh/år Amagerforbrænding Bofa Nordforbrænding Vestforbrænding Hovedstadsregionen KARA/NOVEREN I alt Til Region Sjælland 142 Tabel 4-4 Affaldsvarme Tabellen er udarbejdet på grundlag af Affald Danmarks rapport Vurdering af forbrændingsegnet affald i Danmark, januar Siden er grundlaget for affaldsmængderne til hovedstadsregionen øget, bl.a. ved fusion mellem KARA og NOVEREN, således at det storkøbenhavnske fjernvarmenet i løbet af få år også vil modtage varme fra affald fra Nordvestsjælland. Udfordringer Det bliver en udfordring for affaldsselskaberne at samarbejde om: at planlægge den kommende nødvendige affaldskapacitet til at behandle de forventede brændbare affaldsmængder i samarbejde med Energistyrelsen og Miljøstyrelsen at øge andelen af genbrug og genanvendelse, herunder plastik at udsortere våde fraktioner for at øge brændværdien og skaffe råmateriale til biogasproduktion at udsortere træ, der kan lagres og benyttes på de koldeste dage på affaldsforbrændingsanlæg eller egnede fliskedler Vindenergi Der er i hovedstadsregionen på land og i kystnære områder registreret ca. 170 vindmøller, se Tabel 4-5 kortbilag 5. Vindkraftudbygningen i hovedstadsområdet har haft en kraftig vækst i de seneste 10 år og fulgt udviklingen på landsplan. Den samlede produktion i regionen ventes i 2010 at nå op på 286 GWh/år, hvilket dog kun udgør 4 % af den samlede vindkraftproduktion i Danmark på GWh/år. Den lave andel i regionen skyldes, at regionen ikke er egnet til vindkraft hverken ud fra ressourcemæssige eller landskabsmæssige hensyn. Vindkraften i hovedstadsregionen dækker således kun 3,4 % af elbehovet i regionen på årsbasis. Omkring 13 % af møllerne i regionen, som er lokaliseret i de kystnære områder, producerer omkring 40 % af vindkraften i hovedstadsregionen.

36 30-46 Prognose for 2010 Antal Kapacitet Produktion 2010 Hovedstadsregionen stk MW GWh Møller på land Kystnære havvindmøller Vindmøller i alt Tabel 4-5 Vindkraftproduktion i hovedstadsregionen Udfordringer Der et meget lille potentiale for vindmøller på land set i forhold til havvindmøller i regionen Små husstandsvindmøller i bymæssig bebyggelse og mellemstore møller i landskabet producerer meget lidt strøm set i forhold til den plads, som de indtager, og de har en dårlig økonomi i forhold til havvindmøller. Derfor bør husstandsmøller begrænses og kun accepteres, når de opsættes på privat initiativ, hvor de ikke kan forstyrre naboer. Omvendt er der storskalafordele ved meget store vindmøller, som kan placeres til havs og i kystnære områder, hvor de ikke er til væsentlig gene. Udfordringen er derfor, at få aktører i regionen til at samarbejde om at investere i havvindmølleparker, frem for at investere i små møller på land. Københavns og Bornholms kommuner har aktuelle planer om at etablere kystnære havvindmølleparker indenfor de nærmeste år. Disse planer bør udvides til et regionalt samarbejde. Selv om vindmølleudbygningen til havs primært er et nationalt anliggende, kan det være interessant at foretage regionale opgørelser over vindenergien og potentialet for vindenergi indenfor regionens "naturlige område". Bilag 5 giver en oversigt over disse muligheder Stor skala solvarme Der er en udvikling i gang i Danmark med store solvarmeanlæg til fjernvarme, som har gjort Danmark førende i verden med hensyn til design, produktion og udbygning af sådanne anlæg. Figur 4-11 Jægerspris, første store solvarmeanlæg i hovedstadsregionen

37 31-46 Indtil Jægerspris Kraftvarme i 2010 etablerede det første storskal anlæg på m 2 jf. Figur 4-11, var der kun etableret 3 mellemstore solvarmeanlæg i hovedstadsregionen i Ullerødbyen (3.000 m 2 ), i Herlev (1.000 m 2 ) og på Amager (1.000 m 2 ). Erfaringer med små og store anlæg viser, at der er en meget stor storskalafordel ved at etablere solvarme i fællesskab frem for individuelt. Prisen på solvarme fra anlæg på store og små bygninger er eksempelvis hhv. 3 og 6 gange højere end prisen fra et stort fælles anlæg på en mark. Prisen på varme fra store anlæg er tilmed konkurrencedygtig i forhold til naturgaskedler uden afgift og er ligeværdig med biomassekedler. Prisen på varme fra solvarmeanlæg på enfamiliehuse er kun konkurrencedygtig i forhold til elvarme og i særlige tilfælde naturgas. Udfordringer Der bør derfor samarbejdes omkring fælles solvarmeanlæg via fjernvarmen, eksempelvis så en bygherre, der ønsker at investere i solvarme, kan gøre det i fællesskab med det lokale fjernvarmeselskab eller med fjernvarmeselskabet som formidler af andele i et fællesanlæg. Udfordringen for storskala solvarmeanlæg bliver at indpasse anlæggene i landskabet. Der er behov for at lokaliserer egnede arealer. Landbrugsarealer, der ligger tæt ved eksisterende varmecentraler med varmeakkumuleringstank som i Jægerspris er særligt velegnede Ligesom arealer ved andre tekniske anlæg og i transportkorridoren er særligt egnede Halm, træ og anden biomasse I Tabel 4-6 nedenfor er angivet halmudbyttet i 2009 i hele landet og i hovedstadsregionen iht. oplysninger fra Danmarks Statistik. Halmudbytte i 2009 Hele landet Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen 1000 tons 1000 tons GWh Halm i alt Ikke bjerget halm Tabel 4-6 Halmudbytte i 2009 Det ses, at de halmmængder, der ikke bjerges og kunne udnyttes i hovedstadsregionen kun udgør ca.334 GWh eller tons/år svarende til 4 % af de tilsvarende mængder på landsplan. I Tabel 4-7 nedenfor er angivet trærressourcer i 2009 i hele landet og i hovedstadsregionen iht. oplysninger fra Danmarks Statistik. Træressourcer i 2009 Hele landet Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen 1000 m m3 GWh Gavntræ Brænde Energitræ som flis Energitræ som rundtræ Tabel 4-7 Træressourcer i 2009 Det ses, at træressourcerne kun udgør i størrelsesordenen 10 % af landets træressourcer. Udfordringer Udnyttelsen af biomasseressourcer er en typisk regional problemstilling, omkring balance mellem naturarealer og arealer, der kan benyttes til produktion af biomasse. Opdyrkning af marin og landbaseret biomasse er ligeledes egnet til regionalt samarbejde. Der er mange muligheder, som undersøges og som kan stimuleres af en stigende efterspørgsel. Særlig interessant er marin biomasse, dels i form af tang, der opsamles langs strandene, dels i form af alger, der dyrkes med energiindvinding for øje.

38 32-46 Endelig er det en stor udfordring at få udnyttet den biomasse, der indgår i affaldshåndteringen eller som i dag ender i brændeovne. Ved at omdanne træ, der hidtil har været anvendt i brændeovne, til træflis, der kan benyttes i fjernvarmekedler, vil effektiviteten mere end fordobles, og det kan udnyttes uden forurening.

39 ANBEFALINGER På baggrund af den gennemførte analyse anbefales at de relevante aktører i hovedstadsregionen arbejder for at Klimakommissionens anbefalinger om at reducere det fossile brændselsforbrug indenfor el og varmesektorerne implementeres uden velfærdstab for regionens borgere og virksomheder ved at fokusere på samarbejde om samfundsøkonomisk fordelagtige helhedsløsninger. Aktørerne bør desuden arbejde for, at regionen på årsbasis bliver CO 2 neutral indenfor opvarmning og el inden 2030 ved at kombinere effektiviseringer og omlægning til VE, herunder en koordineret udbygning med havvindmølleparker i farvandene omkring regionen. Det kan eksempelvis gennemføres ved at CO 2 emissionen fra fossile brændsler til varme, køling og brugsvand sænkes med 80 % inden 2030 ved at kombinere effektivisering og omlægning til mere vedvarende energi at det ufleksible elforbrug reduceres med 30 % inden 2030 samtidig med, at elsystemet udnyttes med mere fleksibelt elforbrug til proces, trafik og varmepumper at energisystemernes slutforbrug i regionen effektiviseres og omlægges til VE ved regionale samarbejder i regionen og på tværs af regioner indenfor rammerne af den strategiske energiplanlægning med fokus på samspillet mellem forsyning, byggeri og trafik Aktørerne bør desuden arbejde for, at hovedstadsregionens internationale førerposition mht. tværgående planlægning og effektivitet indenfor fjernvarme, el, naturgas og affald fastholdes og udbygges. Det kan eksempelvis fremmes ved at hovedstadsregionen fremstår som et fyrtårn for energieffektive metropoler og øsamfund med udgangspunkt i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem og Bornholm at hovedstadsregionen udnytter sin position som hovedstad til at fremme samarbejde og netværk mellem regionerne om effektive løsninger og eksport 5.1 Forslag til omlægning af energiforbrug og forsyning Dette afsnit belyser hvad vores fremtidige energisystem bør baseres på, og hvordan det bedst effektiviseres. I det efterfølgende ses på indsatsområder i hovedstadsregionen. Klimakommissionens rapport fra den 28. september 2010 peger på: at Danmark kan gøres uafhængig af fossile brændsler på længere sigt, dvs. inden 2050 at det bør ske på den mest omkostningseffektive (samfundsøkonomiske) måde og at beslutninger bør træffes på grundlag af decentrale og markedsbaserede kriterier ud fra helt overordnede rammebetingelser Det fremgår, at det er lettest at blive uafhængig af fossile brændsler indenfor elforsyning og fjernvarme, medens det er vanskeligere med industriens processer og især transportsektoren. Derfor kan det være et realistisk delmål, at størstedelen af opvarmningssektoren bliver uafhængig af fossile brændsler allerede inden 2030 på en omkostningseffektiv måde for samfundet. Selv om vi kan nå målet indenfor opvarmning af bygninger, er det vigtigt, at det sker på en måde, så de begrænsede økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt. Derfor er det nødvendigt: at bygge videre på de regionale samarbejder, der allerede er etableret at etablere nye regionale samarbejder og

40 34-46 at samarbejde og videndele om at implementere nye metoder og løsninger Aktørerne bør med udgangspunkt i ovenstående frem mod 2050 således arbejde for at få reduceret energibehovet og omlagt energiforsyningen på en måde der til gode ser den vision der er fremlagt af Klimakommissionen jf. ovenstående. Nedenfor redegøres for analysens anbefalinger og forventninger i udviklingen af CO 2 -esmissioner såfremt disse gennemføres Der skal spares på slutforbruget Adfærdsbetingede besparelser og investeringer i at sænke varmebehovet, temperaturniveauet i anlæggene samt el-besparelser træffes af de mange tusinde slutforbrugere. Det er vigtigt, at disse træffes på et oplyst grundlag, så der gennemføres de samfundsøkonomisk fordelagtige investeringer. Her har Center for Energibesparelse en vigtig rolle i at formidle informationer og vejledning. Det antages, at el-forbrug, der ikke går til opvarmning og transport falder med 30 % frem til 2050 at varmebehovet i den eksisterende bebyggelse falder med 25 % i perioden frem til 2050 (heri er indregnet øget varmebehov som følge af mindre varmeafgivelse fra el-apparater) at det gennemsnitlige varmebehov pr opvarmet areal falder omkring 30 %, idet ny bebyggelse vil have et lavere varmebehov i fremtiden Vigtige omlægninger af energiforsyningen Der bør gennemføres mange tiltag for at nå til fremtidens energisystem i hovedstadsregionen. Nogle af de vigtigste anbefalede omlægninger er som følger: Elforsyningen El-produktionen tilvejebringes med vedvarende energi (vind og biomasse), så den samlede produktion eksempelvis modsvarer forbruget på årsbasis svarende til den årlige produktion på ca MW havvindmøller, eksempelvis 430 stk. 4 MW havvindmøller. Den biomassebaserede el-produktion er mindst mulig svarer kun til den produktion, der kan ske i kraftvarmeproduktion med mindst muligt tab. Dette forudsætter, at el-nettet er rimelig fleksibelt og, at der etableres store varmelagre til at opsamle den overskudsvarme, der er til rådighed, når der bliver brug for elproduktionen. Netop behovet for lagring af energi omtales i Klimakommissionens rapport som en af kerneforudsætninger for et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Konkurrencedygtig elproduktion med øje for optimal udnyttelse af kraftvarmepotentialet i det Nordeuropæiske elsystem bør udnyttes. Ved at få mere kraftvarme i hovedstadsregionen mindskes brug af ineffektive elproducerende anlæg uden kraftvarme i resten af Nordeuropa, og elproduktionen konverteres gradvist fra fossile brændsler til biomasse. Decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker bør bevares til at regulere elproduktionen Varmeforsyningen og fjernkøling Københavns Energi bør afslutte omlægningen af hele dampsystemet til vandbaseret fjernvarme. Derved effektiviseres fjernvarmeforsyningen i København markant. Fjernvarmetransmissionssystemet i Storkøbenhavn bør udbygges til de nærmeste naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker i Smørum, Hillerød og Lyngby for at udnytte affaldsvarmen bedre og effektivisere kraftvarmeproduktionen.

41 35-46 Fjernvarmetransmissionsnettet fra Avedøreværket til CTR bør forstærkes, så kapaciteten kan afsættes Varmeproduktionen til alle fjernvarmenettene bør gradsvist konverteres til mere vedvarende energi og overskudsvarme ved at udnytte: røggaskondensering, kraftvarme, geotermi, biomasse, stor skala solvarme, elkedler og varmepumper Lagerkapaciteten i fjernvarmen bør øges markant ved bl.a. at inddrage sæsonvarmelagre. Fjernvarmenettene bør udbygges, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, formentlig op til 80 % af varmemarkedet herunder ved at tilslutte små decentrale kraftvarmeværker, der befinder sig i nærheden af fjernvarmenettene i bl.a. Glostrup, Ballerup og Lyngby kommuner. Alle nye bebyggelser bør planlægges med fjernvarme eller fælles blokvarme. Tilslutningen til naturgas i villaområder, bør øges, hvis der ikke umiddelbart kan konverteres til fjernvarme indenfor de nærmeste år, således at der på et senere tidspunkt evt. kan konverteres samlet til fjernvarme eller til varmepumper Byområder udenfor fjernvarme- og naturgasnet bør konvertere fra oliefyr og elvarme til varmepumper. Samtidig gennemføres rentabel energirenovering af klimaskærm og varmeanlæg til lavtemperaturdrift med varmeakkumulering. Elselskaberne bør sikre elnettets kapacitet. Fjernvarmeforsynede bygninger energirenoveres ved totalrenovering med fokus på lavtemperaturvarme og en mere effektiv klimaskærm ud fra samfundsøkonomiske kriterier Forsyningsselskaberne bør bistå kunderne med samfundsøkonomisk gunstige energirenoveringer med fokus på at optimere og effektivisere klimaskærm samt varme- og køleanlæg. Erhvervsområder med tilstrækkeligt kølebehov bør udbygges med fjernkøling. Gasforsyning Bygasproduktionen bør baseres delvist på biogas. Enkelte fælles biogasanlæg med lokalt net bør etableres som erstatning for naturgas Naturgasinfrastruktur, der forsyner hovedstadsregionen har god lagerkapacitet og bør udnyttes til decentral naturgasfyret kraftvarme, der reguleres i forhold til vindkraften, supplement til biogasnet, procesindustri, trafik Enkelte biogasanlæg bør udbygges, og nogle naturgasnet omlægges til biogas/bygas med biogas som grundlast med første prioritet og med naturgas-luft som supplement Udvikling i energibehov og CO2 emission På grundlag af de ovenfor opstillede prognoser og forventninger til den nationale udbygning med VE baseret el vil den samlede CO 2 -emission for varmeforbrug og elforbrug kunne reduceres fra ca. 7 mio. ton i dag til under 1 mio. ton i 2050 jf. Figur 5-1.

42 GWh an forbruger 1000 t CO2 kg CO2 pr. MWh an forbruger TVÆRGÅENDE ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE Emission elforbrug Emission varmeforbrug Emissionsfaktor el Emissionsfaktor varme Figur 5-1 Prognose CO 2-emissioner i hovedstadsregionen Overordnet antages det, at energisystemet omlægges med henblik på at udfase de fossile brændsler. På varmesiden forventes elvarmen endvidere helt udfaset senest 2025, oliefyring senest 2030 og naturgas senest Prognosen for dækning af hovedstadsregionens varmebehov frem til år 2050 er vist i nedenstående Figur 5-2: Andet Varmepumpe Elvarme Olie Naturgas Fjernvarme Figur 5-2: Forslag til udviklingen af varmeforsyningen i fremtiden Fjernvarmen vil dække en større andel af hovedstadsregionens varmebehov (80 %) medens varmepumper og andre individuelle energianlæg baseret på solvarme mv. forventes at dække de resterende 20 %. Fjernvarmen i fremtiden forventes i højere grad at blive produceret baseret på affaldskraftvarme, geotermi og store varmepumper jf. nedenstående Figur 5-3:

43 GWh fjernvarmeproduktion TVÆRGÅENDE ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE Kedler, fossilt brændsel Kedler, biomasse Store varmepumper Biomassekraftvarme KV fra fossil/biogas Geotermi, overskud Affaldskraftvarme Figur 5-3: Forslag til udviklingen af fjernvarmeforsyningen i fremtiden Det ses, at vedvarende energi allerede fra 2030 vil udgør en meget stor andel af fjernvarmeproduktion mens den fossile andel reduceres. Udviklingen i CO2-emissioner fra varmeforsyningen forventes at blive som følger jf. Figur 5-4: CO2-emissioner - Varmeforsyning (1000 t CO2) Andet Varmepumpe Elvarme Olie Naturgas Fjernvarme Figur 5-4: Forslag til udviklingen i CO 2-emissioner inden for varmeforsyningen i fremtiden Dvs. en samlet CO2-reduktion fra ca. 2,7 mio. tons CO2 i 2010 til ca. 0,4 mio. tons CO2 i 2030 og til ca. 0,2 mio. tons CO2 i På elforsyningssiden forventes at el-produktionen kan tilvejebringes med vedvarende energi (vind og biomasse), så den samlede produktion eksempelvis modsvarer forbruget på årsbasis. I nedenstående Figur 5-5 er skitseret en fordeling, hvor den biomassebaserede el-produktion er mindst mulig og kun svarer til den produktion, der kan ske i kraftvarmeproduktion med mindst muligt tab. Dette forudsætter, at el-nettet er rimelig fleksibelt og, at der etableres store varmelagre til at opsamle den overskudsvarme, der er til rådighed, når der bliver brug for elproduktionen. Netop behovet for lagring af energi omtales i Klimakommissionens rapport som en af kerneforudsætninger for et samfund uafhængigt af fossile brændsler.

44 GWh elproduktion TVÆRGÅENDE ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE El fra vindmølle El fra kondens drift El fra affalds og biomasse-kraftvarme El fra fossil/biogas-kraftvarme Figur 5-5: Forslag til udvikling af elforsyningen i fremtiden Det ses, at vind og biomasse allerede i 2030 vil udgør en meget stor andel af den samlede elproduktion, mens den fossile andel reduceres. CO 2 -udledningen fra elforsyningen forventes at falde fra ca. 4,3 mio. tons CO 2 i 2010 til ca. 2,1 mio. tons CO 2 i 2030 og til ca. 0,8 mio. tons CO 2 i 2050 jf. nedenstående Figur 5-6: CO2-emissioner - Elforsyning (1000 t) Elforsyning Figur 5-6: Forslag til udviklingen i CO 2-emissioner inden for elforsyningen i fremtiden Der er yderligere redegjort for prognosen i bilag 6. I det følgende redegøres nærmere for hvordan vi ser udviklingen af fremtidens energisystem med koblinger til energikilder, bygningsmassen, transportsystemet og forsyningssikkerheden. 5.2 Fremtidens energisystem I fremtidens VE-baserede energisystem, vil der være øget behov for samspil mellem elsystemet, varmesystemet, kølesystemet, bygningerne, gassystemet, affald og anden biomasse samt transportsektoren for at sikre forsyningssikkerheden. Dernæst er det vigtigt, at vores nuværende systemer effektiviseres så CO 2 -udlednignene kan minimeres.

45 Elsystemet Der bliver stillet store krav til elforsyningen som følge af vindkraftudbygningen. El vil blive den vigtigste energibærer. Samtidig må vi samtidig vænne os til, at vi fremover må tilpasse forbruget til en svingende produktion. Vi får i høj grad brug for, at resten af energisystemet kan spille sammen med den svingende vindenergi. At udnytte vinden effektivt bliver næsten lige så vigtigt som at producere den. Hvis man i hovedstadsregionen ikke kan etablere vindmøller til en effektiv pris af miljømæssige hensyn, kan man i stedet etablere anlæg, der bedre udnytter en svingende vindmøllestrøm. Det er vanskeligt at spå om fremtidens elpriser. Mere vindenergi vil øge svingningerne, mens tiltag, der udnytter den overskydende vindenergi, vil lægge en dæmper på dem. Man må dog forvente, at prisen i fremtiden vil svinge mere end i dag. Da forbruget vanskeligt kan tilpasses produktionen, og da der er begrænsede muligheder for udveksling af el, vil der fortsat være behov for kraftværker. Fremtidens el-produktionsanlæg skal etableres, så overskudsvarmen kan udnyttes via fjernvarmen. Varmesystemet vil på skift kunne udnytte overskudsvarme fra kraftvarmeværker, når der er underskud af vindbaseret energi, og overskudsvarme fra store varmepumper, når der er overskud af vindbaseret energi Varmesystemet De vandbårne systemer til opvarmning og brugsvand har de bedste muligheder for at udnytte en lang række overskudsvarmekilder og vedvarende energikilder ved lav temperatur, som ellers ikke kan udnyttes: I hver bygning, bør der være et fælles vandbaseret system ved lav temperatur, som kan forsynes med fjernvarme eller en individuel varmepumpe. I hvert bysamfund, bør der etableres et fælles vandbaseret fjernvarmenet, der kan lagre vand i længere perioder. Hvor fjernvarme ikke er rentabel, bør der etableres individuelle varmepumper. De regionale fjernvarmesystemer bør udbygges, hvor det er fordelagtigt, og fjernvarmen bør fremme udnyttelsen af bl.a. overskudsvarme fra den elproduktion, som kan supplere vindenergien og regulere elsystemet røggaskondensering fra elproduktion affaldskraftvarme med røggaskondensering industriel overskudsvarme, som ellers går til spilde storskala solvarme biomasse i kraftvarmeenheder og kedler med røggaskondensering afbrydelige varmepumper, der udnytter el ved lave priser geotermisk energi elpatroner, der udnytter svingende vindenergi, der ellers ville gå til spilde Kølesystemet Køling sidestilles med opvarmning og varmt brugsvand i VE-direktivet. Der er store synergier ved fjernkøling, som gør det muligt at optimere produktionen af køl med både el, fjernvarme og frikøling i kombination med kølelagre. Ved at etablere fælles større køleanlæg eller fjernkølesystemer kan man flytte elforbruget fra at være styret efter forbruget til at være styret efter prisen Naturgas- og biogassystemet Den eksisterende naturgasinfrastruktur bør udnyttes optimalt i de førstkommende årtier samtidig med, at naturgasforbruget udfases. I villaområder og mindre bysamfund, hvor det ikke er optimalt at konvertere til fjernvarme i de førstkommende 10 år, bør der arbejdes på at opnå 100 % tilslutning til naturgasnettet. Derved udnyttes investeringen i naturgasnettet, samtidig med at naturgaskedlerne kan afskrives, inden det bliver aktuelt at konvertere til fjernvarme eller varmepumpe.

46 40-46 Infrastruktur og naturgaslagre bør sammen med de eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeanlæg bevares og udbygges, så gasturbiner og gasmotorer hurtigt kan starte og regulere produktionen, når vindenergien aftager. Overskudsvarmen fra elproduktionen skal udnyttes til varme og om nødvendigt lagres i varmeakkumulatorer. Der bør ske en fælles planlægning af naturgas og biogas for at sparre omkostninger til at fjerne CO 2 fra biogassen Affald og anden biomasse Biomassen indgår som en vigtig ressource i fremtidens energisystem. I dag sker udnyttelsen af affaldsenergien ved et veludbygget regionalt samarbejde, men som fortsat kan styrkes. Den lokale biomasse fra landbrug og skovbrug bør fortrinsvis udnyttes lokalt i modsætning til træpiller, der er mere egnet til transport over længere afstande, og som kan handles på et internationalt marked. Den lokale biomasse bør udnyttes på anlæg, der er designet til den og med maksimal røggaskondensering samt med kraftvarme, for de størrelser hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Anvendelse af biomasse kan i nogen grad fremmes ved regionale tiltag. Derudover bør fjernvarmesektoren stimulere efterspørgslen i de førstkommende 10 år ved at anvende kedler og biogasanlæg, som er designet til biomassen. Affaldssektoren bør arbejde for at udsortere træressourcer, som er et mere ædelt brændsel end affald, idet de kan lagres og flises som erstatning for fossile brændsler i perioder. Affaldssektoren og industrien bør bidrage mest muligt med egnede råstoffer til biogasanlæggene, da det ikke er tilstrækkeligt med gylle fra landbruget. Med en sådan strategi vil biomassesektoren og fjernvarmesektoren understøtte hinanden. Fjernvarmesektoren vil have opbygget en infrastruktur, der styrker forsyningssikkerheden på længere sigt, og sektoren vil samtidig kunne reducere brugen af biomasse efterhånden som biomassen efterspørges til mere ædle formål Bygningsmassen Bygningernes klimaskærm og energiinstallationer udgør en vigtig del af byernes energiinfrastruktur, da deres indretning har betydning for energieffektiviteten og udnyttelsen af vedvarende energikilder, ligesom de energirelaterede anlægsdele repræsenterer betydelige investeringer. Der er et vigtigt samspil mellem bygningerne, fjernvarmen og elsystemet. Et sammenhængende vandbaseret varmesystem i bygningerne fremmer fjernvarme og fleksible varmepumper Lav returtemperatur og moderat fremløbstemperatur fremmer økonomien i både fjernvarme og varmepumper Tunge bygningsdele med stor termisk kapacitet, som kan holde på varmen, fremmer komforten og fleksibilitet i forsyningen, hvilket specielt er vigtigt for individuelle varmepumper Fremtidens opvarmningsformer som fjernvarme og varmepumper har relativt lave variable varmeproduktionsomkostninger og høje faste omkostninger samt lavere omkostninger, når temperaturniveauet er lavt Transportsystemet Transportsystemet er ikke inkluderet i denne analyse, man det skal ses i sammenhæng med resten af energisystemet, da det kan blive mindre afhængig af fossile brændsler ved at skifte til el, naturgas, biogas og biobrændsel. Biobrændsel til transport vil således på længere sigt beslaglægge de fleste biomasseressourcer, hvorved el- og varmesystemet gradvist må omstille sig til andre vedvarende energikilder.

47 41-46 Behovet for transport og logistik bør indarbejdes i en bæredygtig byudvikling i samspil med energiinfrastrukturen, så transportbehovet mindskes og andelen af kollektiv transport øges. Ved at etablere stationsnære arbejdspladser og ved at blande erhverv og beboelse, kan man således få en synergi mellem kollektiv transport, fjernvarme og fjernkøling Forsyningssikkerheden Klima- og Energiministeriets rapport om forsyningssikkerhed bekræfter, at fjernvarmesektoren har en vigtig rolle i at sikre forsyningssikkerhed og brændselsfleksibilitet. Fjernvarmen kan hurtigt veksle mellem mange lokale energikilder på en effektiv måde. EL-systemet er mest sårbart og samtidig den vigtigste forsyningsform. Et nedbrud pårører samfundet meget store tab. Det er Energinet.DK's opgave at sikre forsyningssikkerheden. Selv om vi skal være uafhængige af fossile brændsler, bør naturgas have en meget vigtig rolle i den langsigtede forsyningssikkerhed i samspil med biogasnet af flere grunde: Vi har en naturgasinfrastruktur i Danmark Vi har to store naturgaslagre, herunder et lager i Stenlille, der giver forsyningssikkerhed Vi har adgang til det internationale naturgasnet Vi kan skaffe os adgang til markedet for flydende naturgas med mange leverandører Naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker skal være reserve og regulere elsystemet 9 Se i øvrigt Region Hovedstadens analyse: Transport og CO2 - udledning

48 BARRIERER OG INDSATSOMRÅDER Dette kapitel peger på de 3 vigtigste indsatsområder, der vil være behov for ved en meget massiv omlægning af energiforsyningen fra fossile brændsler til mere vedvarende energikilder. Der peges på barrierer, der vil være ved den mest effektive omlægning, samt hvordan de kan overvindes. Der fokuseres særligt på, hvordan dette kan ske ved at øge samarbejdet på tværs af sektorer og organisatoriske og administrative grænser. Det første indsatsområde, den strategiske energiplanlægning, omhandler kommunernes rolle som energimyndighed og kan som sådan rumme en lang række indsatsområder. Det andet indsatsområde omhandler behov for en sammenhængende udvikling af energiforsyningen der omfatter energi fra kraftvarmeværker og store varmepumper. Det tredje indsatsområde omhandler samfundsøkonomiske rentable investeringer inden for sol- og vindenergi. De 3 indsatsområder diskuteres nærmere i nedenstående afsnit. 6.1 Strategisk energiplanlægning i kommunerne Da varmeplanlægning blev sat i gang i 1980, skete det i et tæt samarbejde mellem Energistyrelsen, amter og kommuner. Energistyrelsen udstedte vejledninger og forhandlede med kommunerne om de lokale forudsætninger og amter og kommuner udarbejdede regionale og kommunale planer. Derudover oprettede amtskommunerne samordningsgrupper for at koordinere arbejdet. Forsyningsselskaberne udarbejdede projektforslag, som blev behandlet af amtskommunerne og kommunerne som varmeplanmyndigheder. Der blev opbygget en stor viden, og man realiserede store projekter for naturgas og fjernvarme baseret på overskudsvarme. Siden 1990 er meget viden om varmeplanlægning gået tabt. Fra det tidspunkt blev der kun arbejdet med projekter for varmeforsyningsanlæg i kommunerne, samtidigt med at den øvrige fokus blev lagt på sikring af naturgasprojektets økonomi. Derved mistede man mange steder følingen med varmeplanlægningen og samarbejdet på tværs af kommunegrænserne. Mange kommuner mistede den viden om varmeplanlægning, der var opbygget i 80'erne. Varmeforsyningslovens krav om, at kommunerne skulle arbejde med varmeplanlægning, blev overset i mange kommuner. For at imødekomme denne udfordring har Energistyrelsen og Kommunernes Landsorganisation i 2010 udarbejdet en metode for strategisk energiplanlægning. Den strategiske energiplanlægning lægger op til, at kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne skal øge samarbejdet på tværs af sektorer og kommunegrænser for at fremme de samfundsøkonomisk bedste løsninger ikke kun for opvarmningen, men på hele energiområdet. Strategisk energiplanlægning kan således udbygges til at fremme størstedelen af de tiltag, der skal til for at nå målet og sikre den koordinering, som ikke fungerer perfekt i dag. Planlægningen rummer således muligheder for: at fremme en bæredygtig byudvikling, hvor energihensyn indarbejdes i kommuneplanlægningen i form af kollektiv trafik, fjernvarme og fjernkøling, hvor det er relevant. at lokalisere regionale forsyningsanlæg at sikre at bygningsreglementet administreres således, at energimæssige tiltag i bygningerne og forsyningen med el og varme sker ud fra samfundsøkonomiske kriterier og hensyn og de lokale muligheder at fremme samfundsøkonomisk fordelagtig konvertering fra el, olie og naturgas til hhv. fjernvarme og varmepumper at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af fjernvarmesystemerne at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige investeringer hos de større slutforbruger at fremme samfundsøkonomisk fordelagtig omlægning af fjernvarmen til mere vedvarende energi

49 Udvikling af kraftvarme og store varmepumper De sammenhængende fjernvarmesystemer er som en markedsplads, hvor alle de energikilder, der er til rådighed indenfor området, udnyttes og optimeres. Varmeproduktionen til systemerne planlægges og optimeres time for time under hensyn til elmarkedet. Denne produktionsfordeling kan optimeres yderligere i takt med, at der etableres større varmelagre, store varmepumper, elkedler og eltransmissionsnettet forstærkes. Optimeringen bør udvides til at omfatte individuelle varmepumper og gasmotorer, som kan inddrages i optimeringen, når de er tilsluttet det fælles fjernvarmesystem. Den langsigtede udbygning med næste generation af biomassekraftvarme, nye store varmepumper og elkedler samt geotermi og storskala solvarme mv. skal planlægges i fjernvarmesystemerne. Der bliver behov for at udvikle store varmelagre og sæsonlagre for bedre at udnytte sommervarmen og tage hensyn til elprisens svingninger. For at gennemføre denne planlægning bliver der behov for øget samarbejde mellem Energistyrelsen, kommunerne og aktører indenfor elsektoren, da der er tale om meget store investeringer, og da væsentlige beslutninger ikke kan træffes alene i kommunalt regi. Her vil de store tværkommunale selskaber få en vigtig rolle med hensyn til at tilgodese de fælles interesser i regionen. De overordnede rammebetingelser for denne udvikling og de store beslutninger om eksempelvis ny kraftværkskapacitet ligger udenfor rammerne af kommunernes strategiske energiplanlægning. Rammebetingelserne for implementering af store varmepumper, kræver ligeledes national medvirken i form af rammebetingelser, der fremmer intelligent anvendelse af el, som er en forudsætning for effektiv implementering af vindenergi. Der er behov for en helhedsplanlægning, som yderligere går på tværs af landegrænser, hvis vi skal udnytte energien effektivt. Eksempelvis skulle vi gerne undgå, at der etableres store kul- og naturgasfyrede elværker i vores nabolande, hvor overskudsvarmen ikke kan udnyttes. Mangelfuld planlægning og koordinering på tværs af landegrænser kan eksempelvis resultere i, at ny kraftværkskapacitet ikke lokaliseres i hovedstadsregionen, hvor varmen kan udnyttes, men på den anden side af Østersøen som kondensationsværker, hvor spildvarmen ledes ud i Østersøen. 6.3 Investeringer i sol og vind Den økonomisk mest fordelagtige udnyttelse af vindens og solens energi skal afpasses i forhold til arealanvendelsen og de miljømæssige (æstetiske) forhold. Ved at samarbejde på tværs af kommunegrænser og ved at udnytte el- og fjernvarmenettet kan man opnå en væsentlig bedre udnyttelse af disse energikilder. Det er eksempelvis ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt at etablere vindmøller, solceller eller solvarmepaneler på eller ved bygninger. De økonomiske ressourcer kan udnyttes langt bedre ved at samarbejde om at etablere anlæg i større skala. Vindenergien udnyttes bedst med havvindmøller, og Klimakommissionen peger eksempelvis på, at der skal gennemføres en massiv vindmølleudbygning, hvis det skal være muligt at frigøre Danmark på fossile brændsler uden velfærdstab. Hvis man i hovedstadsregionen eksempelvis vil basere hele elforsyningen på vedvarende energi på årsbasis, kan dette ske ved at supplere et minimum af biomassebaseret el med op til MW havvindmøller. Det vil kræve en koordineret indsats af investeringer fra mange aktører i regionen. Københavns kommune har her taget et initiativ, som kunne bakkes op af aktørerne i hovedstadsregionen. Det er således en opgave, som kun delvist kan varetages af kommunerne. Der er behov for både et regionalt samarbejde og et nationalt samarbejde.

50 INTERNATIONALE RELATIONER 7.1 Hovedstadsregionen i internationalt perspektiv Dansk Energipolitik fra 1976 havde fokus på oliefortrængning. Det resulterede i, at Danmark allerede i 80'erne opnåede store resultater. Det skete ved en kombineret indsats med energibesparelser, omlægning fra olie til kul på kraftværkerne, introduktion af naturgas og udbygning med fjernvarme baseret på kraftvarme, affaldsvarme og anden vedvarende energi. Her havde regionerne og kommunerne en vigtig rolle i samspil med centraladministrationen. Takket være denne omlægning er Danmark det land i verden, der har været bedst til at koordinere el-, varme-, naturgas- og affaldssektorerne i et samarbejde på tværs af kommunegrænser. Den største koordinering er sket i hovedstadsregionen. I Region Sjælland og i Skåne har vi set en næsten tilsvarende udvikling i energisektoren. Hovedstadsområdet er således med sine mange tværkommunale samarbejder indenfor især affalds- og fjernvarmeområdet et fyrtårn for andre metropoler i verden med hensyn til energieffektiv og miljøvenlig byudvikling. Det stod klart i forbindelse med de internationale konferencer i 2009 op til COP15, hvor København fik den første pris "District Energy Climate Award". Hovedstadsområdet er mest kendt for det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem med CTR, VEKS, Københavns Energi og Vestforbrænding. Fjernvarmesystemet er både kendt for de tekniske og de institutionelle løsninger. Det er ikke mindst fordi, det har været muligt at etablere et regionalt samarbejde mellem så mange parter ud fra en målsætning om at sikre miljøvenlig forsyning for de lavest mulige priser for samfundet og varmeforbrugerne. I præsentation af konceptet for effektiv opvarmning indgår hele spektret af såvel store som små løsninger og komponenter: dels de effektive og miljøvenlige kraftvarmeværker og de store fælles transmissionsledninger, dels de effektive termostater og de fælles demokratiske boligforeninger. Kineserne kom først for at blive inspireret til at gentage konceptet i Beijing. Siden kom mange fra Østlandene for at høre om energieffektivisering og organisering. I dag er der bl.a. på baggrund af COP15 og VE-direktivet øget interesse fra vestlige lande, som nu skal til at starte, hvor vi var for 30 år siden. Under COP15 var der særlig opmærksomhed omkring Samsø, der var først med at markere sig som en CO 2 neutral ø ved at kombinere flere væsentlige tiltag, herunder fjernvarme baseret på VE i byerne, besparelser og lokalt forankrede havvindmøller. Bornholm er kommet senere i gang, men er hastigt ved at udvikle sig til et mindst lige så spændende ø-projekt med endnu flere strenge at spille på. Bornholm har således muligheden for at markere sig som endnu et fyrtårn for hovedstadsregionen ved at satse på samarbejde mellem alle aktører i ø-samfundet om de løsninger, der er bedst for lokalsamfundet Bornholm, ikke mindst indpasning af vindenergi i energisystemerne. I dag står vi overfor en endnu større udfordring hvis Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler uden velfærdstab. Der bliver brug for at samarbejde endnu mere om de bedste løsninger på tværs af grænser og sektorer for at nå målet uden velfærdstab. Når vi tager hensyn til eksport og markedsføring af danske grønne energiløsninger, kan udfordringen meget vel resultere i effektivisering og erhvervsudvikling, som tilsammen skaber øget velfærd. Det er derfor en god ide at markedsføre og præsentere hovedstadsregionen med to fyrtårne: med metropolen Storkøbenhavn og med øen Bornholm som et særligt eksperimentarium.

51 REGIONENS MULIGHEDER I dette afsnit ses på de muligheder, som aktørerne i hovedstadsregionen har for at fremme løsninger, der er økonomisk fordelagtige for hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har visse muligheder for at fremme udviklingen af fremtidens energisystemer. Først og fremmest kan Region Hovedstaden gå foran med egne virksomheder som et godt eksempel. Dernæst ved at være katalysator og løftestang for relevante opgaver af regional karakter. 8.1 Region Hovedstaden som virksomhed Region Hovedstaden er en meget stor virksomhed, der administrerer mellem personer, og med en bygningsmasse på knap 1.9 mio. m 2 fordelt på 12 hospitaler, 24 handicapinstitutioner, mm. Region Hovedstaden har derfor store muligheder for at gå foran og vise et godt eksempel, dels med aktiviteter, der umiddelbart er til økonomisk fordel for regionen og lokalsamfundet og dels med pilotprojekter, eksempelvis ved: at sikre, at alle regionens bygninger er forsynet med varme på den mest energirigtige og samfundsøkonomiske måde, som samtidigt bidrager med at fremme lokalsamfundets økonomi. Mulige projektforslag kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med de lokale forsyningsselskaber at sikre, at alle regionens bygninger bliver energirenoveret med optimale varmebesparelser og effektiviseringer af varmeanlæg at sikre, at alle regionens bygninger bliver energirenoveret med optimale el-besparelser samt konvertering fra el til varme og anden mere intelligent udnyttelse af el, for eksempel ved at reagere på markedspriserne at sikre, at bygningernes drift overvåges og løbende optimeres mht. forbrug af el, varme, vand mv. Gode eksempler er: at Region Hovedstaden har påbegyndt energirenovering af Herlev Hospital, herunder renovering af varmeanlæg og ventilationsanlæg til lavere temperaturer. For at nå et godt resultat i forhold til administration af bygningsreglementet, er et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Herlev kommune og Vestforbrænding nødvendig. at Region Hovedstaden har mulighed for at tilslutte Glostrup Hospital til Vestegnens Kraftvarmeselskab, VEKS, hvilket vil kræve et samarbejde mellem Region Hovedstaden, VEKS, EOn, Glostrup Forsyning og Glostrup kommune. 8.2 Regionen som katalysator for kommunalt samarbejde Region Hovedstaden kunne bidrage som katalysator for det regionale samarbejde og inspirere parterne til mere regionalt samarbejde, eksempelvis ved: at udarbejde og vedligeholde regionale sammenfatninger og kort at arrangere konferencer i samarbejde med kommunerne og de regionale energiselskaber, eksempelvis om temaer indenfor den strategiske energiplanlægning. 8.3 Bidrag til den regionale udviklingsplan Da interessen for klima fremover får en større rolle, vil der også komme mere fokus på energi. Derfor kan det anbefales at inkludere energi som et emne i den kommende regionale udviklingsplan. Udviklingsplanen bør fremhæve, at der af energipolitiske årsager er behov for: at byudviklingen foregår ud fra helhedshensyn, hvor der også er taget højde for energiforbruget. Det vil sige, at nye byudviklingsområder lokaliseres under hensyntagen til brug af

52 46-46 kollektiv trafik, kollektiv fjernvarmeforsyning, samt fjernkøling af tætte bycentre med butikker og kontorbyggeri. Selv om regionerne ikke længere har en myndighedsrolle kan en samlet oversigt over regionen inspirere de relevante myndigheder til at fremme denne udvikling at de lokale ressourcer i form af affald, biomasse og overskudsvarme mv. udnyttes optimalt at der udpeges egnede arealer til storskala solvarmeanlæg, der kan etableres som tekniske anlæg på landbrugsjord, som forsat kan benyttes til fåreavl at der udpeges arealer til vindmøller ud fra samfundshensyn i samarbejde med de tværkommunale energifora, således at der sker en afvejning, der tager hensyn til syns- og lydmæssig forurening samt produktionspris på vindmøllestrøm. Der ligger en opgave i at identificere gunstige placeringer af vindmøller på land og i kystnære områder i regionen. Vindmøllerne på Middelgrunden og ved Avedøreværket er eksempler på god indpasning. En krum kurve fremhæver indsejlingen og kysten frem for en skakbrætlignende opstilling, og tilsvarende har møllen ved Bellacentret en symbolsk betydning for samfundet uden at påvirke de nærmeste boligområder. Figur 8-1 Storskala solvarme og fåreavl (Marstal Fjernvarme) Storskala solvarme og fåreavl kunne eksempelvis (se Figur 8-1) lokaliseres i transportkorridoren for ringmotorvej 5 mv., da anlægget kan respektere kommende transportanlæg og om nødvendigt flyttes. Anlægget kan sammenlignes med højspændingsmaster og andre tekniske anlæg på åbent land.

53 47 BILAG BILAG 1 FJERNVARMESAMARBEJDER

54 Fjernvarmesamarbejder i hovedstadsregionen Signaturer: CTR VEKS Vestforbrænding 7. Nordforbrænding DTU-HF Helsingør KV-system Hillerød KV-system KE- damp 8. Mulige samarbejder 1. Samkøring mellem Vestforbrænding og Smørum Kraftvarme 2. Samkøring mellem Vestforbrænding og Hillerød Kraftvarmesystem (Hillerød Forsyning, Farum Fjernvarme og Værløse Fjernvarme) Forsyning fra Vestforbrænding til dele af Lyngby-Taarbæk kommune samt samkøring med DTU-HF Forsyning fra CTR/ Gentofte Kraftvarme til dele af Lyngby-Taarbæk kommune samt samkøring med DTU-HF Samkøring mellem VEKS og Køge/VEKS fjernvarme samt industrier i Køge kommune 6. Forsyning med fjernvarme fra VEKS/Roskilde Forsyning til Risø og Jyllinge samt samkøring med fjernvarme i Frederikssund og Egedal kommune 7. Forsyning af Fredensborg samt samkøring mellem Helsingør Kraftvarmesystem og Hillerød Kraftvarmesystem 8. Samkøring mellem Hillerød Kraftvarmesystem og Frederikssund mv. N KM 4 KM 6 KM 8 KM 10 KM 12 KM 14 KM 16 KM 18 KM 20 KM Tværgående energiplanlægning i Hovedstadsregionen. Kortlægning og analyse Bilag 1 - Fjernvarmesamarbejder 1:

55 48 BILAG BILAG 2 FJERNVARMEFORSYNING

56 Fjernvarmeforsyning i hovedstadsregionen Signaturer: Fjernvarmetransmission Fjernvarme distribution (vand) Fjernvarme distribution(damp) Fjernkøling Affaldsfyret kraftvarmeværk Kraftvarmeværk - multibrændelsel Naturgasfyret kraftvarmeværk Kraftværk Halmfyret kedel til fjernvarme Træflisfyret kedel til fjernvarme Biogas Storscala solvarme Fjernvarmestik mv. er ikke vist N 0 2 KM 4 KM 6 KM 8 KM 10 KM 12 KM 14 KM 16 KM 18 KM 20 KM Tværgående energiplanlægning i Hovedstadsregionen. Kortlægning og analyse Bilag 2 - Fjernvarmeforsyning 1:

57 49 BILAG BILAG 3 GASFORSYNING

58 Gasforsyning i hovedstadsregionen Signaturer: Regionalt naturgasforsyning Bygasforsyning Energinet DKs transmissionsledning ikke vist N 0 2 KM 4 KM 6 KM 8 KM 10 KM 12 KM 14 KM 16 KM 18 KM 20 KM Tværgående energiplanlægning i Hovedstadsregionen. Kortlægning og analyse Bilag 3 - Gasforsyning 1:

59 50 BILAG BILAG 4 AFFALDSSAMARBEJDER

60 Affaldssamarbejder i hovedstadsregionen Signaturer: Amagerforbrænding Nordforbrænding Vestforbrænding BOFA KARA/NOVEREN FORBRÆNDINGSANLÆG BOFA Bronholms fælleskommunale Affaldsbortskaffelse (BOFA): Bronholms Regionskommune Nordforbrænding Nordforbrænding: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommune Vestforbrænding Amagerforbrænding: Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København, Frederiksberg og Tårnby kommuner Amagerforbrænding KARA/NOVEREN Vestforbrænding: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Egedal, Furesøe, Frederiksund, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommuner N 0 2 KM 4 KM 6 KM 8 KM 10 KM 12 KM 14 KM 16 KM 18 KM 20 KM Tværgående energiplanlægning i Hovedstadsregionen. Kortlægning og analyse Bilag 4 - Affaldssamarbejder 1: