To generationer og genrer. og masser til fælles. Nr 4 / 2009 KODA / xxx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To generationer og genrer. og masser til fælles. Nr 4 / 2009 KODA / xxx"

Transkript

1 Nr 4 / 2009 KODA / xxx portræt / Karl Aage Rasmussen og Bjørn Svin To generationer og genrer og masser til fælles Tema Spil Dansk Dagen: En stor musikfest gav vellyd i hele landet Musikken spiller med Musikbranchen er gået sammen om et fælles udspil til regering og Folketing Musikkens værdi Lyt til Lotto - Masser af musik i Danske Spils brand Musikzonen Kickoff-konference for projektet med store ambitioner for dansk musik Producer kontra komponistrettigheder Hvordan fordeles procenterne? Kursuskatalog tag ud og gem

2 portræt / KarL aage rasmussen og BjørN SviN TemA musikken Spil Dansk Dagen: spiller med En stor musikfest Musikbranchen er gav vellyd i hele gået sammen om landet et fælles udspil til regering og Folketing Nr 4 / 2009 KODA / xxx musikkens værdi musikzonen producer- KursusKATAlOg Lyt til Lotto - Kickoff-konference KOnTrA KOmpOnisTreTTigheDer tag ud og gem Masser af musik i for projektet med Danske Spils brand store ambitioner Hvordan fordeles for dansk musik procenterne? KODA / leder Ophavsret eller amatørkaos? Tekst: Ivan Pedersen Kritik af ophavsretten er det nye sort i vide kredse, mens det modsatte - at værne om den - ofte opfattes som reaktionært. Ikke mindst fra de, der mener, at kunsten bør være helt fri, og at ophavsretten bremser forbrugerens adgang til kunsten. Tjen din løn ved at spille live, siger nogle. Tåbelig opfordring til musikskabere, der ikke selv træder op. Det gør mange KODAmedlemmer faktisk ikke. Andre siger: Det er nye tider. Indgå sponsoraftaler. Sælg din musik til reklamer. Opfind nye forretningsmodeller. Jeg ved, at nogle simpelthen synes, at komponistens lod skal være at forblive evigt fattig, ulønnet kælderkunstner. Fri og lovlig fildeling Nogle brugere fildeler, fordi det er besværligt at betale for musikken, og legitimerer det ved at hævde, at de via internettet har gjort kunsten fri. Til dem må jeg stille spørgsmålet, om de finder det rimeligt, at komponister, producenter og udøvere skal ud og finde deres betaling selv - og alle andre steder end hos brugerne - fordi brugerne mener, at ophavsretten ikke bør håndhæves i et netværkssamfund, selvom alle andre love skal? Er det i orden at stjæle, fordi det er svært at stoppe? Det synes jeg sjovt nok ikke. Men fildeling er jo en fantastisk distributionsform: Bare at dele sin yndlingsmusik med venner ved et dobbeltklik. Det vi, der mister vores løn, siger er: Giv os lov at præsentere betalingsmodeller, hvor alle involverede honoreres rimeligt, forhandlet med de, der altid tjener penge på trafikken. Netop dette arbejder vi i KODA målrettet med. Gode tjenester mindre ulovlig download Heldigvis er en del onlinetjenester herhjemme tjekkede og brugervenlige, og flere er på vej. Beat hedder en ny streamingtjeneste, som allerede har en aftale med KODA, og som snart vil gøre sig gældende. Andet nyt er på vej og måske allerede søsat, når dette læses. Faktisk har vi i Danmark med 16 pct. den højeste andel af lovlig digitalt musikforbrug i forhold til det fysisk salg i Europa. Norge kan opvise 9 pct., Sverige 8 pct. og Finland 5 pct. En Megafonundersøgelse viser, at TDC Play faktisk får folk til foretage mindre ulovlig fildeling. Der findes altså en betalingsvilje. God musik er et fuldtidsjob Hvis alle helt mister respekten for, at ophavsmanden er eneejer af det musikværk, han eller hun har skabt, ja så ødelægges det professionelle grundlag for musikskabelse som erhverv. Folk bør overveje, hvordan musik i radio og tv ender med at lyde, hvis tonerne i fremtiden udelukkende bliver fremstillet af wannabe amatørkomponister, som til daglig må leve af andre jobs. Dette scenarie vil med garanti ikke være befordrende for skabelsen af musikalske evergreens eller bemærkelsesværdige, trendsættende værker! Altså den slags musik der kan alt det, der ligger ud over at få tre minutter til at gå med noget lyd. Nogle af de store, vi har herhjemme, vil med garanti skrive under på, at musikskabelse er et fuldtidsarbejde spørg blot Per Nørgaard, Tim Christensen, Søren Rasted eller Keld Heick for blot at nævne nogle. Man kan spørge sig selv, hvor skøn fri fildeling egentlig vil være, hvis der ikke er noget ordentligt musikindhold at dele? Se også artiklen Er ophavsretten egentlig så vigtig? side 16 Nr 4 DECEMBER 2009 Udgiver koda To generationer og genrer og masser til fælles Landemærket Postboks København K Telefon Telefax Internet Ansvarshavende Niels Bak Redaktør Birgitte Theresia Henriksen Sekretærer Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist Grafisk design Uberkant A/S Produktion Uberkant A/S Forside Karl Aage Rasmussen og Bjørn Svin Foto Nikolaj Lund Oplag ISSN X Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. Koda er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark. Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright Bureau (NCB). Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens 75a. Ca danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. Koda ledes af et råd, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har følgende sammensætning: Ivan Pedersen (formand), DPA Pia Raug (næstformand), DJBFA Klaus Ib Jørgensen (2. næstformand), DKF Niels Rosing-Schow, DKF Jacob Morild, DPA Susi Hyldgaard, DJBFA Jørgen Andresen, DMFF Tine Birger Christensen, DMFF Ole Dreyer Wogensen, DMFF Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl , tlf Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto. 2 / KODA / DK

3 Jeg lavede jo egentlig remix i 70 erne, bare meget møjsommeligt med papir og blyant og regnemaskine. Karl Aage Rasmussen til Bjørn Svin, portræt side 4 KODA / xxx PORTRÆT 4Karl Aage Rasmussen og Bjørn Svin: De laver musik ud af andre komponisters værker 8 Tema: Spil Dansk Dagen Der var dansk musik i ind- og udland: På spillesteder, skoler, akvarier, asylcentre, radioer, tv, hospitaler og mange andre steder. Og en konference ugen før satte spot på fremtiden for dansk musik. 14 Producerrettigheder Fordeling af procenterne til diskussion. 16 Hvorfor er ophavsretten så vigtig En ret under angreb kan man roligt kalde den, men den er vigtig den ophavsret. 17 Musikken spiller med Musik og medier står over for store udfordringer, når det gælder nye medier og digitalisering. Derfor præsenterede en samlet musikbranche i efteråret et medieudspil til politikerne. koda / info til medlemmerne 18 Musikzonen Musik og erhverv står sammen i Musikzonen. Der var kickoff-konference den 6. oktober for projektet med store ambitioner for dansk musik. Local Heroes er første case. 20 Musikkens værdi Lyt til Lotto! Danske Spil har brugt musik til at skabe et solidt brand. 22 Støtte til komposition, projekter, undervisning m.m. Mere end 53 mio. kr. til ny dansk musik i 2009 i form af nationale midler. 28 Rundt om sangen: Den Himmelblå Shu-bi-duas juleklassiker er vittig og engleblid. 24 Ny bog om sangskrivning 24 Hjælp os: Hold os orienteret om flytning! 24 Korrekte oplysninger, når du rapporterer koncerter 24 Send dine bankoplysninger til os 24 KODA Skolekontakt til 148 skoler 25 Søg støtte fra KODA's kollektive båndmidler i Kunstgreb - en ny uddannelse for kunstnere anbefalet af DI og Danske Erhverv 26 Ny kommunikationschef i KODA 26 Generalforsamling i KODA 26 Sælger du selv din musik på nettet? 26 Er der behov for et Center for Sangskrivning? 27 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legats hæderspriser overrakt i oktober 27 De mest spillede julehits i DR Radio 3

4 KODA / xxx Et møde mellem electronicatroldmanden Bjørn Svin og komponisten mm. Karl Aage Rasmussen 4 / KODA / DK

5 KODA / portræt To komponister med hvert deres ståsted hver sin praksis og ganske meget til fælles! Tekst: Jesper Lützhøft Foto: Nikolaj Lund Komponisten Karl Aage Rasmussen har været lærer på Det Jyske Musikkonservatorium i over 25 år. Han forlod DJM sidste år i en alder af 60 år som højt værdsat professor i komposition. Bjørn Svin er timelærer på DIEM konservatoriets afdeling for elektronisk musik og de er således kolleger i bestræbelsen på at hjælpe andre med at skabe musik. De mødtes i slutningen af oktober måned for første gang nogensinde til en samtale om deres komposition, lydmageri og æstetik i et af DIEMs studier på konservatoriet. Karl Aage Rasmussen og Bjørn Svin har mere til fælles, end man skulle tro, viser det sig allerede ganske kort inde i samtalen. Fx har de begge lavet musik ud af andre komponisters værker hvilket jo i virkeligheden ikke er en helt usædvanlig komponistpraksis men også i deres tanker om det at skabe musik og den tilstand, man skal finde frem til i sig selv, viste de sig at have meget til fælles. De har siddet omkring bordet i 30 sekunder, da Bjørn Svin siger Flow. Karl Aage Rasmussen spidser ører og laver en mental indre note om at huske at spørge, hvad Bjørn mener med det. Jeg ved ikke, hvad kunst er, og det er jeg ligeglad med. Karl Aage Rasmussen At møde publikum BS: Min scene har ændret sig, fra at jeg startede på dj- og clubscenen som dj til dans efter midnat, hvor det handlede meget om at danse og om at skabe den form for energi til folk. Mange laver bare den samme taktart og samme tempo hele aftenen til folk; men jeg begyndte at eksperimentere mere med musikkens muligheder, hvor langt man kan trække et afsnit, eller om man kan stoppe noget for tidligt, så der kommer et lille savn i folk om at høre det igen, altså med at skabe et flow. Jeg har aldrig lært musik på musikskole osv., så det var her jeg lærte meget om, hvad der skal til, for at musikken bliver ved med at være interessant for mig og dem, der lytter. Nu er min scene mere et koncertpublikum mellem 15 og 35 år, og jeg har efterhånden fået siet dem fra, der kommer for at høre noget, de kender. KAR: Det er en situation, man som partiturkomponist godt kan misunde. Når man skriver fx en strygekvartet, er der jo ikke nogen, man undervejs kan spørge eller mærke på, om man nu går for langt ud eller væk fra dem i visse afsnit. Mange komponister lider i dag, selv om 5

6 KODA / portræt Det fede ved musik har ikke noget med genren at gøre. Bjørn Svin de nødigt vil indrømme det, under ikke at have et publikum. Det kunne være udviklende som klassisk komponist på den måde at kunne dj e med sin musik, indtil den fandt sin form. Men jeg må sige, at når jeg er blevet spurgt, hvem jeg skriver min musik for, har jeg altid måttet svare: Jeg ved det ikke! Hvordan skulle jeg kunne vide, hvad for en musik nogle bestemte, konkrete mennesker gerne vil høre, eller synes de savner? Men den bevægelse Bjørn beskriver fra at lave en musik, der kunne bruges af andre til dans osv., til en musik, der primært giver mening for ham selv, er meget lig min egen fornemmelse af, hvad der giver mening. Men det eneste rigtigt styrende princip, jeg har kunnet holde mig til, er faktisk lystprincippet. BS: Jeg arbejder jo ikke med computere, så når et stykke er færdigt, spiller jeg det ikke så meget mere; jeg kan ikke bare med et klik få et helt års arbejde frem. De maskiner, jeg arbejder med, er lidt mere kringlede, hvad det angår. I min Machinedrum, som jeg bruger mest, er der 2,5 mb. ram til samples fx. Til gengæld kan jeg sidde og arbejde med den i toget i stedet for at skulle have computer og lydmoduler osv med. Og så bliver jeg heller ikke forstyrret af det, man ser på skærmen, for det får indflydelse på musikken, hvis man på skærmen kan se, at nu kommer den lyd om lidt osv. Det er bedre bare at høre. På den måde kan jeg på vej til en koncert lave noget lige præcis til dem, der kommer den aften. KAR: men du ved jo ikke, hvem der kommer? BS: nej, men jeg kender mit publikum på den måde, at jeg ikke ved, hvad de vil ha, men hvad vi har til fælles. Hvor kommer musikken fra? KAR: Det er en interessant og tankevækkende formulering! Fordi det, folk vil have, er oftest det, de allerede har. Og på trods af vores forskellighed vil vi helst give folk noget, de ellers ikke ville have fået. Og jeg forstår næsten det, du siger, som om du siger, at du ikke prøver at udtrykke dig selv i musikken. John Cage, som har betydet meget for mig, sagde: Kunst handler ikke om at udtrykke sig selv, men om at ændre sig selv og hvis man har det sådan, er kunst ikke noget, man drømmer om om natten, eller som på anden måde springer færdigt ud af hovedet. Jeg kan huske, at vi for mange år siden snakkede om at have drømt en violinsonate af Storm P, men jeg kan ikke huske, om det var mig eller Poul Ruders, der havde drømt den. Jeg drømmer ikke musik, den bliver ikke til inde i mit hoved. Musik er noget, jeg laver. BS: Jeg forstår heller ikke den tanke med at musikken springer færdig ud af hovedet; men jeg forstår godt, at man kan have en forestilling om, hvordan musikken skal være. Jeg forstår det bare på et konceptuelt plan. Jeg har snakket meget med Else Marie Pade om de her ting, og hun tænker jo utrolig meget, før hun slår en tone an. Det gør jeg måske på nogle områder også; men det væsentlige i musikken kan man ikke planlægge, synes jeg. KAR: Musikken i egentlig kreativ forstand bliver til, når man begynder at arbejde med den, fordi i samme sekund, man sætter tre toner sammen, opdager man, at hvis man flytter en af dem, opstår der nye betydninger og nye muligheder. Hvis jeg hører musik i hovedet, er det som regel noget, jeg har hørt før - og så behøver jeg jo ikke lave den. Men jeg kan få en forestilling om musik ikke som noget, der lyder på en bestemt måde, men som noget, der har nogle bestemte egenskaber fx en musik, der bliver hurtigere og hurtigere, eller er meget tyst (eller fjern) i lang tid. Og så spørger jeg mig selv: Hvis man nu skulle lave en musik, der har de eller de særlige egenskaber, hvordan skulle man så gribe det an? Så kommer det tekniske. Men det er interessant med computerskærmen, der ødelægger din mulighed for at opleve det svarer jo til vores notationssystem, når 6 / KODA / DK Musikken skal ikke handle om noget bestemt Bjørn Svin

7 Der findes ikke nogen fantasi uden mure. Karl Aage Rasmussen KODA / portræt det slår tilbage (på måden vi tænker musik på), fx i 12-tonemusikken, hvor Schønberg mente, at musik bevarer sin identitet forfra og bagfra, oppefra og nedefra. Den tanke opstår kun, fordi man ser noderne som noget uden for tiden, og således har visualiseret musikken. BS: Ja, når jeg bruger den her maskine i stedet for at bruge en computer, er det, fordi tingene sker i samspil med denne maskine. Hvis jeg sad og lavede noget i computeren, som måske var noget, jeg kunne overføre til den her, ville det jo være som at tænke musikken, inden man lavede den. KAR: Og det er vi imod? (latter) BS: Det må man selv om; men det er ikke sådan jeg gør. Fange flowet KAR: Heller ikke jeg, haha. Når jeg komponerer, er jeg meget forsigtig med at give tingene navne, hvis man kommer til at se noget som fx. en fuga, risikerer man at bevæge sig fra musik til idéer! Idéer, sagde min amerikanske kollega Morton Feldman, kan være ligesom børn på bagsædet, der hele tiden råber op; altså noget,der forstyrrer. Hvis man kan blive et sted, hvor tingene ikke har navne, hvor man ikke siger, at nu skal jeg gøre sådan, fordi sådan gør man, og hvor Og her er det så, at Bjørn siger: Flow og Karl Aage næsten går i stå og siger, at det ville han siden for en time siden have spurgt, hvad Bjørn mente med og Bjørn siger: BS: Jamen, det er nok bare det, hvor man ligesom bare er i det og ikke tænker så meget. Men man tænker jo vildt meget og er i musikken. Det handler jo om musikken i dens rene form og ikke begreberne. At begrænses og begrænse sig KAR: Noget af det vigtigste jeg har kunnet gøre for de kompositionsstuderende, tror jeg, har været at forsøge, at Teach them to unlearn. Der er så meget tryghed i det, man ved og kan; men samtidig lukker det jo af. Så snart du ved en hel masse om noget, så fungerer vores hjerne som et trykt kredsløb, vores tankemodeller kører i bestemte baner, så der er en hel masse, vi ikke kommer i tanke om. Tænk bare på et så banalt eksempel som, at der faktisk gik 500 år i musikhistorien, før nogen fandt på, at musikken kunne skifte mellem kraftig og svag og så halvanden hundrede år igen, før nogen fandt på, at man kunne lave gradvise overgange fra kraftig til svag. Sådan tror jeg da, at vi alle er fanget i vores tankesæt, og noget af det sjoveste, der sker i kunsten, er, når nogen bryder disse tankesæt. Desværre er der ikke nogen enkel måde, hvorpå man kan lære, hvordan man løfter sig udover sine tankemodeller; men man kan da starte med at blive opmærksom på, at man er bundet af dem. BS: Det er derfor, det også kan være nødvendigt med disse afgrænsninger! Fx det nye album jeg er ved at lave nu; det har jeg besluttet skal laves i arrangementsdelen af min maskine her. Fordi der er nogle begrænsninger dér, som frisætter noget fantasi et andet sted! KAR: Uden begrænsninger ingen fantasi! Så meget i livet er tilfældigt. Hvis der bare var ganske små ting, der var gået anderledes i mit liv, kunne jeg måske have siddet på den anden side af bordet og heddet Karl Aage et-eller-andet (og helst sjovere end Rasmussen). Jeg lavede jo egentlig remix i 70 erne bare meget møjsommeligt med papir og blyant og regnemaskine. Jeg har faktisk engang talt med DJ Noize, om at få noget undervisning; men det kunne da være, jeg skulle tage et par timer hos Bjørn i stedet for. Bjørn Svin Bjørn Svin startede med at interessere sig målrettet for musik som 9-årig, da hans forældre flyttede på landet. Han var lige blevet fanget af electric boogie; men blev lidt isoleret der, og hans forældre gav ham en Ghettoblaster med indbygget keyboard på 1½ oktav. Lyttede meget til radioens udsendelser med Kim Schumachers studie 83 osv. Senere gik han til el-orgel hos en gammel selskabsmusiker otte gange og lærte om dur og mol osv. Men det var ikke mindst den stereo-oplevelse han fik, når han tog højttalerne af, og stillede dem langt fra hinanden og så hørte fx. trommer køre fra den ene højttaler til den anden, der triggede ham og fik ham til at ville have med lyd at gøre. Når Bjørn Svin gik de 40 min. hjem fra skole, fandt han ud af, at han også kunne lave stereopanoreringer med sin mund i beats. Karl Aage Rasmussen Karl Aage Rasmussen kommer fra et arbejderhjem i Vejle. Der kom tilfældigvis et klaver i huset, vistnok et de arvede, og når nu det klaver var der, skulle der også spilles på det. Og når man spillede på det, skulle man gå til undervisning. Skoledrengen Karl Aage begyndte hurtigt at komponere små sange ikke mindst fordi en køn pige fra skolen skrev nogle tekster men da han var kommet til 2 G, ville han forlade gymnasiet for at komme på konservatoriet, hvilket faderen kommenterede med bemærkningen: Så bliver du aldrig professor. Siden har Karl Aage Rasmussen skrevet musik i mange formater, færdiggjort større ufuldendte værker af fx. Schubert og Schumann, skrevet en række meget populære bøger om musik og musikere, er i gang med at lave film og har netop skrevet sit første skuespil. Den vigtigste AHA-oplevelse henimod tanken om at blive komponist var at opdage, at komponister kunne være nulevende og ikke kun hedde Mozart og være død. 7

8 KODA / spil dansk dagen Rytmisk musik: en enorm betydning for dansk kultur og økonomi Tænketanken for rytmisk musik afholdt konference den 23. oktober i samarbejde med KODA og Danske Erhverv. Fokus var de udfordringer, den rytmiske musik står overfor - og så var der håndfaste beviser for musikkens økonomiske værdi. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Thue Iversen Gigantiske discokugleformede lamper i loftet, mørk sildebensparket og glasmosaikker med våbenskjolde fra alverdens storbyer det var Børsens Festsal, der dannede rammen for musikkonference med 200 indbudte deltagere. Fokus var den rytmiske musik, og som en optakt til Spil Dansk Dagen var KODA medarrangør af konferencen. Rytmisk musik er mere end flyvefærdig og klar til at få den bevågenhed, som den fortjener. For rytmisk musik er og har længe været en kulturbærende faktor ikke blot for ungdommen, men for alle aldre fra små børn til den ældre befolkning. Kort sagt for os alle. Sådan lød de indledende ord fra Tænketankens formand, Henrik Marstal. Han understregede, at det statslige engagement i rytmisk musik bør revurderes, fordi området har krav på at blive taget alvorligt. Tænketankens grundantagelse er nemlig, at rytmisk musik er et samfundsgode, uanset om man er musikbruger eller -skaber. For den rytmiske musik bringer folk sammen og har en positiv effekt på alt fra det sociale liv, til sundhed, uddannelse og identitet. Men ikke nok med det. Rytmisk musik er andet og mere end et samfundsgode sociologisk set. Den er også et samfundsgode, når det gælder økonomi. Rytmisk musik er nemlig et investeringsobjekt med gode muligheder for afkast; ikke mindst for eksport. 8 / KODA / DK Tænketankens indsatsområder Panelet med Tænketankens otte medlemmer fremlagde fem indsatsområder, som er direkte henvendt til politikerne: 1) Nye muligheder i forbindelse med digitalisering og it Herunder opkvalificering af vidensniveauet, så musikbranchen kan håndtere de digitale udfordringer, forankring af de digitale erfaringer og opnormering af puljen for digital formidling. 2) Vækst i musikeksporten Herunder oprettelse af et væksthus for musik med fokus på komponist/sangskriver/producers internationale potentiale samt en opgradering af Music Export Denmark (MXD). 3) Udvikling af de offentlige støtte- og lånemuligheder Herunder øget finansieringsbehov til musikeksport, produktudvikling i form af en konvergenspulje samt etablering af en målrettet rådgivningsindsats for musik som forretning. 4) Styrkelse af livescenen Herunder statslig matching af de lokale initiativer som led i en revitalisering af spillestedsloven, etablering af lokale musikcommunities og definering og etablering af en nationalscene for rytmisk musik. 5) Styrkelse af vækstlaget Herunder etablering af en bæredygtig uddannelsespolitik for vækstlaget, en sparrings- og rådgivningsenhed for vækstlaget samt en seriøs debat om kønsfordelingen inden for det rytmiske musikmiljø. Domænemapping-modellen (t.h.) er udviklet af Henriette Moos/Tænketanken og viser, hvordan det rytmiske musikmiljø overlapper både kulturliv, erhverv, uddannelse, eksport, det digitale mv.

9 KODA / spil dansk dagen Investering i musik er bedre end bacon og it At rytmisk musik er et fornuftigt investeringsobjekt blev illustreret med solid bevisførelse fra Associate Professor på CBS, Mark Lorenzen, hvis oplæg til konferencen i den grad fik politikere med flere til at spidse øren. Ifølge Mark Lorenzen har musik en utrolig stor værdi på mange måder. Ud over dens åbenlyse kulturelle værdi har musik stor betydning for nationaløkonomien, og det blev bevisliggjort med tal og statistikker fra en omfattende forskning, som han har foretaget om ophavsretsbranchen kontra andre brancher. Ophavsretten og dens relaterede brancher har den største omsætning med 146 milliarder kroner (2006-tal) mod godt og vel 80 milliarder kroner for højteknologibrancherne, som ellers går for at være de mest indtjenende. Men ikke nok med det: Musikken har en værdi, der er langt over den gennemsnitlige værdi i andre ophavsbrancher med en omsætning på 3,1 milliarder kroner (2006-tal) og en vækst på 60 pct. Det er altså ikke service og ikke højteknologi, men ophavsret, der bør investeres i, var Mark Lorenzens opfordring til politikerne. Det er nemlig også et billi- Der gere og sikrere valg for samfundsøkonomien. Musik er meget billigere i drift end de højteknologiske brancher, og så er den langt mindre konjunkturfølsom i forhold til resten af verdensmarkedet. Med Mark Lorenzens vægtige oplæg summende i baghovedet var det tid til kommentarer fra et panel sammensat af folk fra musiklivet: Juliana Hodkinson Kunstrådets Musikudvalg, Gunnar Madsen ROSA, Jan Sneum DR, Lena Brostrøm DAF og Kenneth Bager komponist/musiker samt efterfølgende debat i salen. Konferencen markerede afslutningen på Tænketankens arbejde og stafetten er nu givet videre til Statens Kunstråds Musikudvalg og til kulturpolitikerne. bør investeres i ophavsret. Mark Lorenzen, CBS Om tænketanken Konferencen fandt sted i samarbejde med den musiktænketank, der med musiker og ph.d. Henrik Marstal som formand i maj blev lanceret af Mogens Jensen (S), men i øvrigt er uden politiske tilhørsforhold. Tænketankens hovedmål har været at finde nye veje ud af dilemmaet mellem kunst/kultur og god forretning. Alle deltagere i Tænketanken har arbejdet ulønnet, og Tænketanken er nu formelt opløst. I maj præsenterede Tænketanken et idékatalog med 19 forslag inden for de fem indsatsområder, som Tænketanken havde udpeget som særligt vigtige. De fem indsatsområder er: den digitale udfordring, musikeksporten, støtte- og låneordninger, live-scenen samt vækstlaget. I løbet af efteråret har Tænketanken afholdt delmøder med mere end 100 inviterede eksperter fra DR, Danske Erhverv, forskningsmiljøet, Eksportrådet, IFPI, svensk musikindustri og store danske virksomheder, der alle har givet input til, hvordan musikbranchen kan tænke nyt i forhold til finansiering og vækst. KODA har støttet møderne og konferencen finansielt og logistisk. Martin Buck - Kristian Riis - Uffe Savery Rasmus Ardahl - Henriette Moos - Henrik Marstal Omsætning i kr Mogens Jensen (S), Troels Christensen (V) og Pernille Frahm (S) stillede sig positive over for Tænketankens oplæg. Mogens Jensen og Pernille Frahm kunne desuden præsentere et helt nyt fælles oplæg fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre om netop styrkelse af rytmisk musik inden for nogle af de områder, som Tænketanken fremlagde til konferencen. Tænketankens medlemmer: Henrik Marstal, Tænketankens formand, musiker og forfatter, ph.d. Henriette Moos, tidl. produktchef TDC PLAY og videnchef Diginet Øresund, musikentreprenør og sanger Jakob Brixvold, sekretariatschef for Spillesteder dk og Festivaldanmark Rasmus Ardahl, ansv.redaktør på Bandbase og formand for musikdebatforeningen Musikparlamentet Christiane Vejlø, forretningsudvikler på digitale platforme But-Why.dk. tidl. innovations og underholdningschef hos Carina Christensen (K) var enig i, at der er et uudnyttet potentiale i musikeksport, men lovede ikke noget nyt for rytmisk Martin Buck Hegaard, kommunikationschef BandBase teleselskabet 3 musik på finansloven. Kulturministeren afviste dog ikke, at der Kristian Riis, musiker i Nephew, Volcano Management kan komme et udspil fra regeringen inden det planlagte musikpolitiske udviklingsprojekt, der skal implementeres i kunstnerisk leder Pumpehuset Uffe Savery, musiker i Safri Duo, 9

10 KODA / spil dansk dagen Foto: Johan Rosenmunthe De spillede dansk... Birthe Kjær og Anna David sang for, og hele Danmark sang med De to kendte sangere, DR Pigekoret, Octaviakoret og DR Big Band fremførte klassikere fra den danske sangskat med alt fra Carl Nielsens Den danske sang er en ung blond pige til Kim Larsens Midt om natten. Det hele blev transmitteret direkte fra Studie 2 til P2 og P4, og mere end skoleelever sang med overalt i landet. Birthe Kjær og Anna David sang for i den landsdækkende fællessang. Sov for satan mand : Nephew fyrede den af på Spil Dansk Dagen i Store VEGA og et dedikeret publikum sang med på det hele. The Floor is made of Lava, opvarmning til Nephew. Ildsjælspris til dynamo i Nordjylland Prisen gik i år til nordjysk musiker og komponist, Leif Kjær Jakobsen, som bidrog stærkt til, at Hjørring Kommune faktisk stod for 10 pct. af arrangementerne på Spil Dansk Dagen. Leif Kjær Jakobsen modtog Ildsjælsprisen 2009 for sit store engagement i det nordjyske musikliv. Prisen er indstiftet af KODA i 2008 og ud over hæder og ære medfølger et kontant beløb på kr. Med op mod 80 arrangementer stod Hjørring for næsten 10 pct. af alle arrangementer på dagen. Ildsjælsprisen blev overrakt ved åbningen af Hjørring Kommunes Spil Dansk Dag i Nordsøen Oceanarium. 10 / KODA / DK Ny Holte skole vandt Spil Dansk Dagens skolekonkurrence Vinderne blev udtrukket af studievært Søren Dahl til den landsdækkende fællessang i DRs studie 2, og præmien var en eksklusiv koncert med Tina Dickow. Tre andre skoler, Hjallerup Skole, Hvalsø Skole og Nordjyllands Idrætshøjskole, vandt herudover hver en stomp-workshop med Rune Thorsteinsson. Alle skoler, der sang med i fællessangen på DR, og som havde tilmeldt sig i Spil Dansk Dagens arrangementskalender, deltog automatisk i konkurrencen.

11 Årets danske klimasange KODA / spil dansk dagen Music for airports Stemningsmættet musik i Københavns Lufthavn. Trioen Små Oaser spillede filmmusik til virkeligheden for interesserede rejsende i Terminal 2. En tre timer lang improvisation, hvor omgivelser, arkitektur og aktiviteter blev inddraget i skabelse af musikken. Bobo Moreno sang vindermelodien Hør hun synger livet, skrevet af Rasmus Hansen og Bjarne Jes Hansen. At passe på klimaet er et vigtigt budskab, som jeg med glæde er med til at sprede, lød det fra Bobo Moreno. Peter Belli sang Som tiden går, skrevet af Karsten Ry og Jan Fischer-Nielsen. Vindere i Spil Dansk Dagens konkurrence om årets danske klimasang komponist Rasmus Hansen og tekstforfatter Bjarne Jes Hansen fotograferet på Spil Dansk Dagen, hvor en række solister fremførte sange fra cd en Klimasange i VEGAs Idealbar i København. Museumsmusik Trioen Madiwa bød på kontrabas, keys, slagtøj og loops i Glyptotekets vinterhave. Klimasange Årets Klimasang og ni andre gode sange fra Spil Dansk Dagens sangskriverkonkurrence blev indspillet på cd en Klimasange af DR Bigband og en række kendte danske solister. Cd en er udgivet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og kan bl.a. købes i TDCs online musikbutik. Solisterne er bl.a. Bobo Moreno, Kaya Brüel, Søren Sko og Peter Belli. Københavns Lærerforening vandt Spil Dansk Dagens virksomhedskonkurrence Også virksomhedskonkurrencen blev udtrukket under den landsdækkende fællessang. Vinderen blev Københavns Lærerforening, som får en eksklusiv solokoncert med Anna David. 11

12 KODA / spil dansk dagen Det bedste danske I anledning af Spil Dansk Dagen gav kunstnere og ambassadører deres bud på en Vi spurgte Maria Timm, D-A-D, Szhirley, The Blue Van og Carpark North, der alle var blandt de 10 mest spillede kunstnere på Spil Dansk Dagen sidste år (i DR P3 og P4), om deres top 5 favoritsange. Lau Højen, Carpark North: D-A-D, Jesper Binzer: Savage Rose: Wild Child Når jeg en dag har lært at synge, laver jeg en cover... gåsehud, ukontrollabel hippiedans og glædestårer. Gasolin : Langebro Et af verdens bedste numre... spil den for en udlandsdansker, og han falder i krampegråd... Sods: Copenhagen Kunst, punk, liv - og mit liv. The Sandmen: Wouldn t Mind at All Aldrig er så meget godt blevet til for så lidt... men sådan er det altid med blues... Kliché: Masselinien Kliche var meget dygtige - Lars H.U.G., og kun Lars H.U.G., er drivkraften, i skabelsen af verdenshistorien... Steffen Westmark, The Blue Van: C.V. Jørgensen: Bellevue Et nummer, som lyder og dufter af sommer. En perfekt beskrivelse af en doven søndag pakket ind i Carsten Valentins dejlige stemme og tekstunivers. Figurines: Race You Hørte dette nummer på en sampler før "Skeleton" var produceret færdig, og jeg forelskede mig med det samme i det smukke klaverspil. Et godt eksempel på less-is-more mantraet. Steppeulvene: Til Nashet Fantastisk tekst, og Stig Møllers guitarspil er i en klasse for sig selv. Efter min smag et af de vigtigste albums i dansk musikhistorie. Maria Timm: C.V. Jørgensen: Entertaineren Det her er en af mine yndlingsange med C.V. Teksten er forrygende underholdende og harsk, og den sang kommer altid på, når jeg fester med veninderne, og vi skråler altid med - det er en fællessang. Liva Weel/Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd Fantastisk tekst, der gik hen og blev en slags protestsang under 2. verdenskrig. Den handler bl.a. om censuren, som tyskerne pålagde Danmark og censur af det frie menneske generelt. Speaker Bite Me: Belle De Boskoop Fantastisk finurligt og sejt nummer. Jeg opdagede først rigtigt Speaker Bite Me med deres sidste udgivelse "Action Painting", og det her er en af mine absolutte yndlingsplader fra Danmark overhovedet. Det ku' ligeså vel ha' været et af de 11 andre numre på pladen, der kunne stå på denne liste, for hele albummet er fantastisk... Savage Rose: Stjerneskud (Når Lysene Tændes I Parken) Den bedste landsholdsang ever. Minder mig om min barndom og så er jeg stor Savage Rose fan, så de skal også med. Gasolin : Hva Gør Vi Nu Lille Du Jeg er vild med teksten, det er den lille mands tekst... Moi Caprice: Riding In Cars With Girls Moi Caprices svar på et godt popnummer, som sætter sig fast i hovedet på en. Veldrejet og romantisk som resten af deres bagkatalog. Nikolaj Nørlund: Virker Bekendt Det var det første nummer, jeg hørte med Nikolaj Nørlund og var helt blæst væk over, hvor underspillet og skrøbeligt nummeret lød samtidig med, at virkningen af nummeret var lige modsat. Sebastian: Vårvise Rangerende til Sebastians, ja næsten en af Danmarks, bedste sange. Barberede man produktion og lyrik væk, var denne melodi stadig fyldt med stemning. Sorten Muld: Bonden og Elverpigen Fremragende melodi og tekst, og produktionen er selv i dag fuldstændig frisk. Jeg tror, jeg har hørt den her sang og hele pladen gange! Lars H.U.G.: Solen er så rød Mor Min mor og far plejede at synge den for mig som lille. H.U.G.'s version er uden tvivl den, der bringer mig mest tilbage. Superheroes: Someone Else Thomas Troelsens melodi-mesterværk. En lidt anderledes Troelsen-komposition, fordi den i så høj grad bliver båret udelukkende af tekst og melodi. Dizzy Mizz Lizzy: Silverflame Inden jeg hørte "Silverflame", troede jeg, at jeg skulle være elektronisk musiker. Det ændrede denne sang, fordi den for mig for første gang kombinerede det melodiøse og rockmusikken. 12 / KODA / DK

13 KODA / spil dansk dagen Også tre af Spil Dansk Dagens ambassadører: kulturminister Carina Christensen (K), generaldirektør i DR Kenneth Plummer og kulturordfører i Socialdemokraterne Mogens Jensen (S) bød ind med deres favoritter i dansk musik. top 5 over danske sange. Generaldirektør, Kenneth Plummer: Kulturminister, Carina Christensen: Szhirley: Kasper Bjørke: Young Again Jeg blev nærmeste hypnotiseret første gang, sangen sneg sig ind i min øregang. Musikken virkede bekendt og gav mig en følelse af tryghed samtidig med, at der var noget nyt over det, som gjorde mig nysgerrig. Medina: Rick Ross Jeg har kendt til Medina i mange år, længe før "Kun For Mig" bombarderede landet, og har altid syntes, hun var en lækker sveskemås. Hun er med sin hit-jet landet på et tørt sted i det tørstige musiklandskab. Mit absolutte favoritnummer på pladen er "Rick Ross", som er funky og humoristisk. Rasmus Seebach: Engel Jeg har altid vidst at Rasmus sang godt, men jeg blev stadig sindssygt overrasket, da jeg hørte "Engel" første gang. Jeg synes, han er én af Danmark bedste mandlige popsangere, og han formår med sin vokal at trænge helt ind i det blødeste af mit hjertekammer. Og så er det altså ikke den mest simple sag at skrive så god pop. Sandra Hakky: To tilbage Hun sagde, at hun elskede mit album og kunne det udenad. Nu er det mig, der kan hendes ting, og jeg ser så meget frem til at hele albummet lander i min cd-afspiller (og din selvfølgelig). Fagget Fairys: Feed The Horse Carla Cammilla og Ena er to lækre duller med mega krudt i måsen!! De har så meget at byde på i alle henseender, og selvfølgelig er netop de kommet op med det fedeste hit til min danse-numse!! Det er hårdt og pumpende, varmt, kærligt og pisse frækt på én gang, og det er sgu en sjældenhed at formå. Det fodrer min hest hver gang!! Steppeulvene: Itsy Bitsy De var originale og satte en ny standard for dansk rytmisk musik og Eik Skaløs vokal var super cool. Savage Rose: Wild Child Jeg kan stadig få kuldegysninger af Anisettes smukke vokal. Gasolin : Som et strejf af en dråbe En original og smuk sang af det største danske rockband gennem tiderne - jeg bliver aldrig træt af Gasolin, og de bringer gode minder frem om teenagefester i 70-erne. Lars H.U.G.: Solen er så rød mor KOPI er et fantastisk album med mange flotte fortolkninger af den danske sangskat - min favorit er Solen er så rød mor. Sort Sol: Let your fingers do the walking Et flot nummer fra en gruppe, der burde være blevet et internationalt navn. Kultur og Medieordfører, Mogens Jensen: Isam B: I Danmark er jeg født En smuk, smuk tekst, som Isam B behandler med lige dele kunstnerisk talent og respekt. Et oplagt bud på en kommende klassiker. D-A-D: It s after dark D-A-D er en af mine favoritter, og It s after dark fra deres debutplade er for mig både et godt nummer og en sang, der vækker mange minder fra den tidlige ungdom og gymnasietiden. Sanne Salomonsen: Den lille løgn Jeg holder meget af Sanne Salomonsens musik, og der er så mange gode numre at vælge mellem, men det bliver "Den lille løgn", fordi det bare er et suverænt rocknummer. Thomas Helmig: Malaga Et af Thomas Helmigs nyere numre, hvor han efter at have skrevet på engelsk i mange år viste med bl.a. Malaga, at han bestemt ikke har glemt at skrive på dansk. Alphabeat: Fascination Livsglæde, fantastisk energi og musik, som man bare bliver i godt humør af. Alphabeat er helt fortjent også blevet rost til skyerne ude i den store verden. H.C. Andersen/Poul Schierbeck: I Danmark er jeg født En sang, der jo om noget fortæller om det at være dansk og have rod et sted. Og en fantastisk melodi, der både er højstemt og dejlig at synge. Jeppe Aakjær/Carl Nielsen: Jens Vejmand Denne sang har måske betydet mere for social forståelse i Danmark end nogen politisk tale. Sangen fortæller en fantastisk historie - en menneskeskæbne - som på trods af, at det er et historisk tidsbillede, stadig får os til at tænke over, om alle har lige muligheder i Danmark. Poul Henningsen/Kaj Normann Andersen: Man binder os på mund og hånd Denne fænomænalt skarpe, men dobbelttydige tekst, der både kan tolkes ind i parforholdets svære kunst, og som et stærkt frihedsbudskab under besættelsen, er et sandt mesterværk. Og som sædvanlig har Kaj Normann Andersen leveret en kompleks, men stærk og syngbar melodi. Sebastian: Du er ikke alene Dette er min ungdomssang om pubertet og usikkerhed over en ny voksen verden. Sebastians sang har en altomfavnende, kærlig solidaritet med den unge, usikre og er for mange af os også blevet den måske stærkeste danske sang om at springe ud som homoseksuel. Kim Larsen: Papirsklip Kim Larsens fantastiske sang fra filmen "Midt om natten" får os stadig til at synge med, fordi den handler om kærlighed til både vores forældre og den eneste ene. En smuk og bevægende sang, der med sit b- stykke med latinske ord også er mere end en popsang. 13

14 KODA / ophavsret Diskussion om procenterne Sangskriverrettigheder er ofte lukket land for producere, selv hvis de bidrager med idéer, der sætter et markant fingeraftryk på en sang. Det vil de gerne lave om på. Tekst: Niels Pedersen Den første gang Oli Poulsen fik en stor opgave som producer, blev han bedt om at stramme op på sangen Give Up til Hanne Boels album Black Wolf. Jeg skabte sangens tema og byggede sounden op på ny. Bagefter gav komponisten Morten Wulff mig 15 pct. af sangskriverrettighederne uden at spørge. Han må være den sidste gentleman i musikbranchen, for det var i 1988, og jeg har aldrig oplevet noget lignende siden, fortæller Oli Poulsen. Forholdet mellem sangskrivere, komponister og producere er et emne med indbygget sprængfare, for selv om komponisten har skrevet sangen og anmeldt den til KODA, kan en producer sætte et så afgørende fodspor på en indspilning, at man kan diskutere, om vedkommende skal have status ikke bare som arrangør, men som medkomponist - også kaldet co-writer. Producerens rolle Ifølge Jens Bruno Hansen, musikfaglig konsulent i KODA, kan en producer have en række forskellige opgaver. Produceren kan yde teknisk assistance og få betaling for det, uden at sangskriveren afgiver rettigheder, men er produceren også arrangør, og altså bearbejder musikken, nærmer man sig uroligt farvand. Hvis arrangementsindsatsen indebærer en grad af originalitet, der lever op til ophavsretslovens krav om værkshøjde, kan der afgives arrangørandele til produceren. Produceren kan også gøres til co-writer og indgå i værkets fordeling på ophavsmænd, forklarer Jens Bruno. KODA anbefaler, at originalophavsmanden i første omgang registrerer sit værk og efterfølgende anmelder underversioner, hvis man vælger at afgive andele til en producer eller andre i forbindelse med en indspilning. På den måde sikrer man sig fuld hånd- og halsret over det første udgangspunkt, hvis det bliver aktuelt senere at udvikle sangen i en ny sammenhæng, siger Jens Bruno. En øm tå Spørger man nogle af landets mest succesfulde pop- og rockproducere om deres erfaringer med at få status som co-writere lyder det samstemmende, at det kun sker yderst sjældent. Oli Poulsen kalder emnet for pladebranchens ømme tå. Kunstnere og pladeselskaber vil gerne have hits, men de er ikke glade for at dele ud af kagen og give en producer andel i sangskriverrettighederne. Produceren Chief 1, der selv er sangskriver, har prøvet situationer, hvor han har sat et markant aftryk på en produktion og alligevel har måttet nøjes med en arrangør-andel. Sangen Fire In Your Eyes med Twoface begyndte som et garagerock-nummer. Jeg miksede og justerede sangen, så den fremstod som den moderne popsang, der Vi skal hjælpe vores medlemmer med at registrere musikværker med de korrekte rettighedshavere. Mange er ikke klar over, at sange og navne på rettighedshavere bliver krediteret i en offentligt tilgængelig database på nettet. En konsekvens af at registrere en anden som rettighedshaver til en sang er fx, at personen fremover har ret til at give lov til nye versioner af musikværket. Procentfordelingen af rettighederne bør altid afspejle den skabende indsats, så vi råder til en nøje vurdering af, om en sound designer/producer/musikalsk bearbejder skal have del i rettighedspengene og til at aftaler om procentandel sker tidligt i et forløb, og inden sangen anmeldes til KODA. Tine Eilskov, medlemsdirektør i KODA Fakta om KODA s fordelingsregler Originalkomponisten afgør, om producenten har ydet en kreativt skabende indsats i musikken, der berettiger til en andel af rettighedspenge. Komponisten afgør, om den skabende indsats svarer til rollen som fx arrangør (der giver maks. 16,7 pct.) eller medkomponist/co-writer (hvilken som helst procentdel). Originalkomponisten skal bekræfte dette over for KODA. Arrangøren har rettigheder til sin tildelte procentdel og kan være med til at disponere over denne version. Hvis der er flere komponister på et musikværk, er de fælles om at disponere over sangen fremadrettet, hvis den fx skal udvikles i en ny retning. 14 / KODA / DK

15 KODA / ophavsret Tre producere om rettigheder blev et radiohit. Mine ændringer var radikale, men jeg fik ikke andel i sangskriverrettighederne. Bandet mente, at det var rigeligt med min royalty som producer, fortæller Chief 1. Rettigheder til forhandling Diskussionen om sangskriverrettigheder er intensiveret i de seneste år i takt med, at indtægterne i pladebranchen er faldet. Når der sælges færre cd er, er der færre penge at deles om for de involverede i en indspilning. Penge fra sangskriverrettigheder er efterhånden det eneste overlevelsesmiddel i vores del af musikbranchen, forklarer produceren Mich Cutfather Hansen, der har arbejdet med bl.a. Kylie Minogue og Jordin Sparks. Producere er underbetalte i dag, og hvor de internationale pladeselskaber tidligere indspillede en masse sange med en kunstner, skal der nu være en sikker hitsingle, før man åbner budgettet til et albumprojekt. Cutfather og hans makker Jonas Jeberg oplever, at sangskriver-credit ligefrem er blevet en handelsvare, og at kunstnere og pladeselskaber presser producere og sangskrivere - og vice versa - i forsøget på at få procenter af et værk. Penge fra sangskriverrettigheder er jo en gulerod. Et langvarigt gode man kan have glæde af i mange år. Hos KODA kan Jens Bruno Hansen konstatere, at der findes mange måder at løse disse diskussioner på, og at den moderne producer, som måske også er sangskriver, A&R-ansvarlig og stylist i én person, kan lave aftaler med komponister, pladeselskaber og kunstnere, der griber ind i ophavsretten. Vi tror, at feltet flyder en lille smule, når en producer medvirker som talentudvikler, iscenesætter osv. Vores bedste råd til sangskriverne er dog alene at afgive andele i forbindelse egentlig ophavsretlig, beskytbar indsats. Oli Poulsen er en af Danmarks mest succesfulde popproducere og har samarbejdet med bl.a. Sanne Salomonsen, Hanne Boel, Michael Learns To Rock og Julie. En producers job kan i nogle tilfælde være at lave om i numre, men det er sjældent, jeg får writer-credit. Man skal selvfølgelig lave aftaler med kunstneren og pladeselskabet, inden man går i gang, men det er svært at vide, hvordan en kreativ proces ender. Ellers må man efterfølgende vurdere, om det kan betale sig at tage et slagsmål. Det kan være skadeligt for karrieren på længere sigt at brokke sig for meget. Mich Cutfather Hansen har gennem 20 år både produceret og skrevet hits for internationale kunstnere, bl.a. globale succeser som Mark Morrisons Return Of The Mack og Jamelias Superstar. Det er altid et slagsmål at få writercredit som producer, og i 99,9 pct. af tilfældene får vi ikke del i rettighedspengene fra de sange, vi kun producerer. Der kan dog være sange, hvor vi har tilført et så markant element, at man kan forhandle sig til en andel. Men jeg har været med til at remixe mange sange til ukendelighed uden at få en andel. Chief 1 (Lars Pedersen) blev via Rockers By Choice producer og har arbejdet med Twoface, Basim, Bryan Rice, Drengene fra Angora, Kim Larsen m.fl. I gamle dage skulle en producer, groft sagt, holde øje med, at alle mødte til tiden og var klar til at spille. En moderne producer arbejder anderledes og leverer typisk grundspor til et nummer, og så fungerer den gammeldags opsplitning af rettighederne ikke. Inden for hiphop har man taget konsekvensen og laver typisk et 50/50-split mellem rapper og producer. 15

16 KODA / kulturpolitik Er ophavsretten egentlig så vigtig? Vi lever i en tid, hvor ophavsretten udsættes for massive angreb. I Sverige har Piratpartiet 37 pct. af førstegangsvælgerne i ryggen, når de tager til Bruxelles for at bekæmpe ophavsretten. Herhjemme er et lignende parti på vej. Overalt kritiseres kunstnerne for med ophavsretten i hånden at bremse udviklingen. Så man må spørge sig selv: Er ophavsretten egentlig så vigtig? Tekst: Niels Bak Ikke overraskende synes vi, at svaret er JA! JA! Ophavsretten er rigtig, rigtig vigtig for vores samfund. JA, fordi vi alle har en interesse i at leve i et samfund med betydelige mængder af kultur. Hvad enten det er bøger, musik, film eller malerier, kan vi finde noget inden for kulturproduktionen, som vi kan identificere os med, og som er med til at berige vores hverdag. JA, fordi incitamentet til at skabe kulturprodukter trods alt er større, når disse produkter nyder beskyttelse, og man har mulighed for en indtægt, når andre bruger ens værker. JA, fordi uden ophavsretten ville mængden af kulturprodukter være mindre og kvaliteten ringere; samfundet ville simpelthen blive fattigere på kultur. Incitament til at udfolde kunsten Ophavsretten er imidlertid ikke kun vigtig for samfundet ophavsretten er vigtig for dig som kunstner. Den gør, at du kan tjene penge på din musik, og det er dermed ophavsretten, der er med til at sikre incitamentet til at udfolde sine kunstneriske talenter til glæde for omverdenen. Ophavsretten gør, at du har mulighed for at kontrollere brugen af din 16 / KODA / DK kunst. Muligheden for at sige ja eller nej fx til at din musik må være lydspor til reklamer eller må udsættes for ændringer. Ophavsretten gør, at du ikke accepterer, at dine værker bruges på en måde, der strider imod din kunstneriske overbevisning. En ret, men ikke en pligt For de, der opfatter ophavsretten som en forhindring for adgang til kultur, kan der være grund til at minde om, at den jo trods alt er en ret; ikke en pligt. Som kunstner er du altså ikke forpligtet til at udnytte de rettigheder, du er blevet givet via lovgivningen. Man vælger selv, om man vil udnytte sine rettigheder eller lade være. Det er et valg, om man vil forsøge at tjene penge på sin kunst, håndhæve sine rettigheder og fastholde kontrollen med sine værker. Man kan faktisk helt vælge at fraskrive sig sine rettigheder, eller man kan gøre, hvad enkelte af KODA s medlemmer har gjort: dele sin musik med omverdenen via en ikke-kommerciel Creative Commons licens; en model KODA nikkede til i foråret Brug den til glæde og gavn Og så er ophavsret ikke noget, man bør tage for givet. Ophavsretten er fantastisk, for den sikrer kunstnerne mulighed for at tjene penge på deres musik, og den gavner vores samfund. Men for at sikre ophavsretten de bedste kår i fremtiden må og skal den fungere i praksis. I en tid, hvor ophavsretten er udsat for kritik fra flere fronter, giver det derfor også ekstra god mening for KODA og vores medlemmer at minde os selv om, at ophavsretten skal bruges men ikke misbruges. Hvis den misbruges til at hindre adgangen til kulturprodukter, forsvinder lige præcis en af de vigtigste præmisser for dens berettigelse: nemlig at sikre et rigt udbud af kulturprodukter og dermed en kulturel mangfoldighed og diversitet til glæde og gavn for samfundet. Se også lederen side 2. For de, der opfatter ophavsretten som en forhindring for adgang til kultur, kan der være grund til at minde om, at den jo trods alt er en ret; ikke en pligt. Niels Bak

17 "Musikken Spiller Med" også i politik KODA / kulturpolitik Et samlet dansk musikliv er for første gang gået sammen om et mediepolitisk initiativ med publikationen Musikken Spiller Med. Her præsenterer KODA og 10 andre musikorganisationer konkrete mediepolitiske anbefalinger for regering og Folketing. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen I Musikken Spiller Med peger vi på 15 emner, som er væsentlige og relevante, og som vi mener med stor effekt kan indgå i overvejelserne om en ny medieaftale. Vi er utroligt glade for, at det uden større vanskeligheder er lykkedes så mange forskellige aktører i musiklivet at blive enige om et så omfattende oplæg. De mediepolitiske udfordringer er store, og ikke mindst derfor er det markant vigtigt, at en enig musikbranche melder klart ud i et initiativ, hvor vi sammen tager mediepolitisk medansvar, siger KODA s formand, Ivan Pedersen. Vi håber, det politiske liv vil lytte, når musikken spiller med. Den generelle samfundsmæssige udvikling og særligt de forandringer, som digitaliseringen har medført - ikke mindst på musikområdet - har gennem de seneste år bragt musiklivets organisationer stadigt tættere sammen om udviklingen af fælles tiltag til gavn for musiklivet og samfundet som helhed. 15 konkrete anbefalinger til danske politikere Både musik og medier står i dag og fremover over for store udfordringer. "Den digitale udvikling har ændret både musikkens måde at nå publikum på og mediernes måde at bruge musikken på. Forandringerne er kun lige begyndt, og det stiller helt nye krav til mediepolitikken såvel som til de involverede aktører. Musiklivet ønsker at være en konstruktiv og proaktiv medspiller i den udvikling. Derfor har musikorganisationerne udarbejdet et fælles medieudspil," udtaler Ivan Pedersen, Anders Laur- sen og Henrik Daldorph fra henholdsvis KODA, DMF og IFPI. Mere konkret omfatter Musikken Spiller Med 15 gennemarbejdede forslag til regering og Folketing på forskellige medieområder, som spiller en særlig rolle for musikkens udviklingsmuligheder i den digitale fremtid. Forslagene spænder fra opfordringen til at gennemføre et omfattende analyse- og udviklingsprojekt om "Det digitale Danmark" over forslag om at sikre den kulturelle mangfoldighed i medierne og styrke public service-forpligtelsen til konkrete bud på en bedre fremtid for formidlingen af dansk musik i radio og tv. Musiklivet ønsker kort sagt at tage medansvar for den mediepolitiske udvikling og lægger op til tættere samarbejde med medieområdets mange aktører. Forandringerne er kun lige begyndt, og det stiller helt nye krav til mediepolitikken såvel som til de involverede aktører. Musiklivets oplæg "Musikken spiller med" er udarbejdet af følgende organisationer: Dansk Artist Forbund - Dansk Musiker Forbund - Dansk Skuespillerforbund - DJBFA - DKF - DMFF - DPA - DUP - Gramex - IFPI Danmark - KODA. Publikationen Musikken Spiller Med kan downloades i pdf på (en kort opsummerende version på to sider samt selve publikationen) 17

18 KODA / musikzonen Fuldt hus til Musikzone kickoff I oktober afholdt Musikzonen konference for en fyldt sal i Industriens Hus. Musikzonens ambitiøse mål er, at Danmark i 2015 skal være et af Europas førende lande på musikområdet. Konferencen gav en god dosis inspiration i dåbsgave til Musikzonens fremtidige arbejde. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Thue Iversen Musik er et kunstnerisk udtryk. Men det er også et erhverv. Det illustrerede Musikzone-konferencen med indlæg om bl.a. lydbranding, musik til computerspil, musik i reklamer og de mere traditionelle områder for indtjening, som Copenhagen Records case om Alphabeat illustrerede. Med Musikzonen er der søsat et eksperimentarium og et netværk for musikbranchen og dens mange interessenter målet er videndeling, eksport, teknologisk udvikling, talentudvikling og innovation. Musik er unikt indhold Der er masser af muligheder i musikbranchen, lød det fra Musikzonens formand, Lasse Bolander, der også er formand i FDB. Han understregede, at netop det, at der er samlet så mange parter i Musikzonen, viser, at der er vilje til samarbejde i og med musikbranchen. Først skal strategien på plads, dernæst skal pengene gerne yngle og nogle solide Musikzonen er en af de fire oplevelseszoner, der skal styrke al kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Musikzonen har samlet flere end 50 aktører inden for dansk musik- og erhvervsliv med 9,4 mio. kr. i støtte fra Erhvervsministeriets globaliseringsmidler og en medfinansiering på 50 pct. Musikzonens konsortie består af: KODA, IFPI, DMF, Danske Erhverv, DI/TEK, TDC, CBS, ROSA/ SPOT, Rytmisk Musikkonservatorium og Danmarks Eksportråd. Læs mere på større projekter blive sat i søen. Et succeskriterium er, at branchen på et tidspunkt kan sige, nu gør vi sådan, for det har Musikzonen vist os, understregede formanden. Danmark skal være blandt Europas førende lande inden for musik. Direktør Lisa Klint Brobygger-direktør Musikzonens nye direktør, Lisa Klint, har brobyggeri, videndeling og netværk på tværs af brancher som nogle af sine vægtige kompetencer. En at de første store opgaver i Musikzonen bliver at få lavet en afdækning af branchens samlede kompetencer og muligheder, understregede Lisa Klint. Flere dele af branchen har lavet undersøgelser af indtjening, kompetencer og mulig- heder, men det er endnu ikke sket for den samlede branche. En sådan undersøgelse skal ud over at dokumentere musikkens betydning skabe grobund for nye initiativer og fokusområder, så Danmark kan nå målet om at blive blandt Europas førende lande, når det gælder skabelse, fremførelse og anvendelse af musik i 2015, sagde Lisa Klint, der bl.a. er tidligere direktør for BestCities Global Alliance, hvor hun har opbygget et globalt netværk inden for erhvervsturismen. 18 / KODA / DK Repræsentanter fra Musikzonens konsortium

19 KODA / musikzonen Første projekt i Musikzonen På konferencen blev første case i Musikzonen præsenteret: Local Heroes. Projektet er skabt i samarbejde mellem TDC, BandBase, KODA og Spillesteder.dk. Med Local Heroes kan man se, hvilke bands der hitter i Danmarks lokalområder. Og projektet giver lokale musikpaneler mulighed for at påvirke, hvem der optræder på netop deres lokale spillested. Din lokale hitliste Local Heroes præsenterer en ny hitliste, der viser, hvad der hitter i Danmarks lokalområder. "Går man ind og ser på hitlisterne, er det tydeligt, hvordan danskernes musiksmag ændrer sig fra Skagen til Gedser. Hitlisterne gør det også muligt for lokale musikere at blive mere synlige, og man kan se, hvordan musikken fra et lokalt band spreder sig fra én by til en anden," siger chef for TDC Play, Tejs Bautrup. Local Heroes-hitlisterne viser fx, hvem der ligger nummer ét i Ålborg Kommune, eller hvem der er mest populær i Sønderborg lige nu. Udover hitlisterne fra TDC Play giver Local Heroes også mulighed for at trække hitlister på de mest populære upcoming-bands i dit lokalområde via hitlister genereret på Bandbase.dk. Musikentusiaster påvirker lokale spillesteder Med Local Heroes kan musikentusiaster i hele landet påvirke, hvad der skal spilles på deres lokale spillested. 22 spillesteder har etableret brugerpaneler, som er med til at vurdere nye kunstnere/bands til den lokale scene. For kunstnerne er der tre gode værktøjer: ansøgning, udgivelse og synlighed. Martin Buck, kommunikationschef i Band- Base, forklarer: Når kunstnerne sender en ansøgning til spillestedet, lytter et panel af flittige, musikinteresserede netbrugere til musikken og anmelder den til deres lokale spillesteds-booker, som altså får kommentarer direkte fra de folk, der kommer på spillestedet som publikum. Dermed får både bands og spillesteder feedback. Kunstnerne bliver også tilbudt at få deres musik til salg via Local Heroes gratis og med størst mulig indtjeningspotentiale. Med en pladeselskabsstruktur under DiGiDi når deres musik mindst 100 online butikker heriblandt TDC Play, som giver Local Heroes-udgivelser en særlig plads i deres onlinebutik. Når musikken bliver udgivet, vurderer TDC Play og Band- Base, hvad der skal fremhæves som gode, nye danske artister inden for alle genrer. Med input fra de lokale hitlister og brugerpaneler får vi en stor bredde i den information, der skal til for at finde de gode artister i vækstlaget, understreger Martin Buck. Kunstnerne får synlighed via hitlister baseret på antal afspillede sange på bandbase.dk, og hitlisterne kommer online på spillestederne, dinby.dk, bandbase.dk, på bibliotekerne og på tryk i lokalaviserne, på plakater i øvelokaler og på spillesteder. Dermed bliver de synlige i nye sammenhænge og får en fornemmelse af fremskridt. Fordelene ved hitlisterne er, at man selv kan påvirke dem; man kan stige på hitlisterne ved at få sine venner til at lytte til musikken på Bandbase.dk og på widgets på dinby.dk og andre steder. På den måde sikrer vi, at nye bands bliver set og hørt flere steder og møder nyt publikum, siger Martin Buck. Fakta Local Heroes er udviklet af KODA, TDC, Bandbase og Spillesteder dk og er første projekt i Musikzonen, der blev kick-startet med en konference tirsdag den 6. oktober. Local Heroes-hitlisterne viser de mest downloadede og spillede sange på TDC Play og BandBase.dk i netop dit lokalområde. Læs mere på 19

20 KODA / musikkens værdi Lyden af Danske Spil Når et firma skal markedsføre sine produkter, tænker man ofte visuelt. Men den klanglige profil bør også være gennemført, mener Danske Spil. Virksomheden har fået en gevaldig audio-ansigtsløftning af Sonic Branding. Tekst: Anders Houmøller Thomsen Lydbranding får større og større betydning, fordi den også kompenserer for nogle af de begrænsninger, der kan ligge i udelukkende at opfatte med øjnene. 20 / KODA / DK Charlotte Rørdam Larsen, Århus Universitet Hvis du vinder i Lotto, kvitterer kioskterminalen nu med en lille klirrende vindermelodi. Og når du fremover ser tv-reklamer for bl.a. Quick og Oddset er de blevet klangligt designet, så de refererer til samme virksomhed Danske Spil. Det er nogle af resultaterne af Danske Spils gennemgribende audio-ansigtsløftning. En relancering, som det danske Sonic Branding har stået for, og firmaet har fundet en niche i at skærpe lydprofilen for virksomheder. Det var faktisk kunderne i Danske Spil, der indirekte gjorde spilgiganten opmærksom på, at man burde satse mere på lydbranding. Danske Spil interviewede i en anden sammenhæng 60 kunder i fokusgrupper, og det viste sig, at alle kunne nynne den korte Lotto -jingle. Derfor lyttede vi ekstra opmærksomt, da vi blev kontaktet af Sonic Branding, fortæller Anette Østbjerg, som er chef for Corporate Branding & Insight i Danske Spil. Sonic Branding havde forud for kontakten lavet en grundig research. De havde analyseret vores lydidentitet. Hvordan vi lød, når man fx ringede til os, eller når man stødte på vores reklamer. Sonic Branding pegede på, at der var stor uoverensstemmelse i vores lydidentitet, og samtidig viste de forståelse for vores virksomhedsstrategi. Det blev klart for os, at det især er omkring Lotto, vi har en stærk klanglig profil. Men at der ikke er samme harmoni omkring flere af vores andre spil, fortæller Anette Østbjerg. Det blev en lang, men spændende proces at få de mange kokke - internt og eksternt - til at arbejde efter samme opskrift. Men Sonic Branding styrede processen meget kompetent og udstak en klar kurs i et ellers stormfyldt hav, så vi fik en sammenhængende klanglig profil, siger Anette Østbjerg. Lyd-bureauet brugte overordnet en nykomponeret melodi, hvis dele benyttes til de enkelte spil, og produkternes karakteristika fremhæves fx ved at bruge lyde af en bingopose, der rystes - eller af hesteprusten. Alle reklamer afsluttes med en superkort afmelding, der gerne skulle blive identisk med Danske Spil i forbrugernes øregange. Vi endte også med at bruge en kort bid af en Povl Kjøller-sang til Oddset. Ellers er det hele nykomponeret. Lydprofilen gavner os udadtil, men det er også idéen, at den har en funktion internt. Den nye melodi kan bruges som ringetone på vores telefoner, så vi håber, den kan bidrage til at styrke holdånden i Danske Spil, siger Anette Østbjerg. Hun er overbevist om, at den nye, skarpe lydprofil også påvirker virksomhedens bundlinje. En klar lydidentitet er guld værd. Musikken giver en ekstra dimension og genkendelighed, når det gælder reklamer, ventetoner osv. Det har en stærk følelsesmæssig effekt. Vores jingle til Lotto -reklamerne giver fx en stor return on investment. Jo bedre og klarere afmelding en reklame har, jo mere får man ud af de penge, man bruger på den, siger Anette Østbjerg. Tænk-hvis-du-vandt... Lige netop Lotto -jinglen er en gammel traver. Den blev skrevet af Michael Hardinger og Rasmus Schwenger for cirka 18 år siden, og den er verdensberømt i Danmark. Så den kunne vi selvfølgelig ikke drømme om at udskifte. Man skal ikke skifte en vinderhest, smiler adm. direktør i Sonic Branding, Karsten Kjems. Han fortæller, at et mylder af de-

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42 KODA ET PORTRÆT koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 koda_dk_c.indd 2 21/06/05 15:29:46 KODA ET PORTRÆT 02/03 KODA ET PORTRÆT KODA er en non-profit medlemsforening. Vores medlemmer er ca. 28.000 danske komponister,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL) Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem. Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem. Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god ide at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv.

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. Et indlæg i debatten om en rimelig betaling for musikken i radio og tv Fri forhandling frem for lovindgreb I

Læs mere

Vidensdag 27. september 2010

Vidensdag 27. september 2010 Vidensdag 27. september 2010 De kreative branchers erhvervspotentiale Musikzonen en af fire oplevelseszoner under EBST Kort status på analyse området musik som erhverv Hvad er fremtidens analyse behov

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

mit KODA EN GUiDE KODA

mit KODA EN GUiDE KODA mit KODA EN GUIDE koda 1 / LOG PÅ 3 / VELKOMMEN Log på Mit KODA Gå ind på KODA s hjemmeside www.koda.dk. link til Mit KODA under Medlemmer. Så vises log onbillede Log på Mit KODA På Mit KODA kan du se

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

mit KODA EN GUiDE KODA

mit KODA EN GUiDE KODA mit KODA EN GUIDE koda 1 / LOG PÅ 3 / VELKOMMEN Log på Mit KODA Gå ind på KODA s hjemmeside www.koda.dk/mit-koda. Log på Mit KODA Her får du adgang til dine egne musikværker, afregningsbilag og mulighed

Læs mere

Kære medlemmer af Kulturmøllen!

Kære medlemmer af Kulturmøllen! Kære medlemmer af Kulturmøllen! 12/2 2012 Kulturmøllen har nu afholdt den årlige generalforsamling i særdeles vellykket stil. Fremmødet var større end nogensinde før, formanden berettede om mange vellykkede

Læs mere

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket! Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010 Der kan indsendes sange til konkurrencens to kategorier: 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!)

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK

KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK INDHOLD Metode Datagrundlag Hovedkonklusioner 1. Uddannelsesområdet 2. Det professionelle område 3. Gatekeeper-området METODE Dataindsamlingen er foretaget på baggrund af eksisterende

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Ophavsret og det der ligner

Ophavsret og det der ligner Ophavsret og det der ligner Case: Sankthansaften i Byparken Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

... fra vinyl og CD til bits og bytes

... fra vinyl og CD til bits og bytes ... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk

Læs mere

Mikael Højris: Den nye Musikbranche 13

Mikael Højris: Den nye Musikbranche 13 13 Bandaftalen den første kontrakt Den første kontrakt man skal lave er en bandaftale : Et dokument der beskriver de interne forhold i bandet. En kontrakt imellem medlemmerne i bandet, som sætter præcise

Læs mere

SPIL DANSK KONFERENCEN 2016

SPIL DANSK KONFERENCEN 2016 SPIL DANSK KONFERENCEN 2016 Vi glæder os over at kunne samle musik og kulturledere fra hele landet til en helt særlig dag, hvor vi sætter fokus på dansk musikkultur i bredeste forstand. Fra Spil Dansk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

INTERNATIONAL STØTTEGUIDE - MUSIK

INTERNATIONAL STØTTEGUIDE - MUSIK INTERNATIONAL STØTTEGUIDE - MUSIK Statens Kunstråds Musikudvalg International musikformidling Genre: Klassisk og tidlig musik. Hvad kan der søges til: Der kan søges om støtte til danske professionelle

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt

Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt Eventyrlyst har bragt den danske sangerinde SØS FENGER og elektro- duoen NORDSTRØM sammen i ny overraskende konstellation FENGER//NORDSTRØM Gnister udkom

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

14 strategiske anbefalinger for det rytmiske musikliv anno 2009. Fremsat af Tænketanken vedrørende den rytmiske musiks status

14 strategiske anbefalinger for det rytmiske musikliv anno 2009. Fremsat af Tænketanken vedrørende den rytmiske musiks status 14 strategiske anbefalinger for det rytmiske musikliv anno 2009 Fremsat af Tænketanken vedrørende den rytmiske musiks status Børsens festsal, den 23. oktober 2009 1 Det følgende er i alt 14 strategiske

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i:

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Politisk åbningstale Kære delegerede, observatører, gæster og medarbejdere: Hjertelig velkommen! Velkommen til

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 OM DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2014. Musik er overalt

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

På tomandshånd med Morten Jay

På tomandshånd med Morten Jay På tomandshånd med Morten Jay Interview med Morten Jay Jakobsen, lavet af Lonni Andersen Det er juni måned, og en af den slags dage hvor vejret heldigvis har tænkt sig at vise sig fra sin bedste side,

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Hold øje uge 4. (Kælkebakken mangler lidt og det er ikke kulde ) Må I alle få en god fest og weekend.

Hold øje uge 4. (Kælkebakken mangler lidt og det er ikke kulde ) Må I alle få en god fest og weekend. Hold øje uge 4 Kære alle. Om få timer er store torv omdannet til bondegård. Traditionen tro kommer der til VINTERFESTEN mange spændende udklædninger det får vi se Jeg håber at fange et godt billede eller

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Bliver din musik spillet i udlandet?

Bliver din musik spillet i udlandet? Bliver din musik spillet i udlandet? Her fortæller vi om: Hvad KODA og NCB gør, når din musik bliver spillet eller solgt i udlandet Hvad du selv kan gøre for at sikre, at du får penge, når din musik bliver

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere