NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF 2010/2011. Eksempler på fællesfaglige problemstillinger der skal arbejdes med mindst to fællesfaglige forløb:

Transkript

1 NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF 2010/ Nf-lærerne aftaler indbyrdes, hvem der introducerer klassen for det samlede forløb ved skoleårets start, og herunder, hvem der fremlægger en samlet plan for eleverne og gør dem faggruppens mål klart. Introduktion: Biologi Geografi Kemi Hvad er den naturvidenskabelige faggruppe? Og hvad er biologi, geografi og kemi? Eksempler på fællesfaglige problemstillinger der skal arbejdes med mindst to fællesfaglige forløb: 1. Vand Biologi Geografi Kemi Cellen. Cellers opbygning og funktion Diffusion, osmose, fotosyntese /respiration Blod/kredsløb Kvælstofkredsløbet og udvaskning Vandets kredsløb Vandbalanceligning. Klima og vandbalancer Nitrat: eutrofiering og grundvandsforurening Andre former for grundvandsforurening: Pesticider. Periodesystemet Kovalent binding Polære molekyler, især vand og ammoniak Vands tilstandsformer Deletimer til eksperimenter Mikroskopi af blad og Plantecelle (vandpest) Fotosyntese Algevækst v forskellige Nitrat-konc. Nitrifikations-denit.-forsøg Grundstoffer 1 Svovl 1 Molekylforbindelser 1 Fremstilling af ammoniak 1 Nitratindhold i vand 1 Ekskursions forslag Rensningsanlæg, vandværk Projekt Titel: Vandforurening Forslag til produkt Skriftlig, enkel rapport, portfolio 1

2 2. Energi og energiforsyning Biologi Geografi Kemi Lunger /kredsløb Kost/ernæring/fordøjelse/ Enzymer Fødekæde/energitransport Kostundersøgelse Enzymforsøg, (hjertedissektion?) Lukket boks undersøgelse, se nedenfor Hvordan dannes olien og hvor findes den: køkken, reservoirbjergarter, dæklag. Olien: En knap ressource Evt. Hubbert-kurven. Miljømæssige problemer med olie. Andre energikilder Organisk kemi. Udvalgte stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform,blandbarhed Simple redoxreaktioner, Forbrændingsreaktioner Brændværdi Deletimer til eksperimenter Kroppen som et kraftværk 4-5 Addition/substitution Molekylbyggesæt 1 Fødevarekalorimeter Ekskursions forslag Energikontor Projekt Titel: Energi som ressource og som miljøproblem Forslag til produkt Mundtlig fremlæggelse efter en synopsis, mindst to lærere til stede 3. Salt Biologi Geografi Kemi 2

3 Levende organismer i salt/fersk vand Eskursion til limfjorden/vandløb, hvis det er muligt på denne årstid saltindvinding: havsalt Klimaforhold. Evt. Læsø Salt i undergrunden: Danmarks undergrund: Lagdeling Saltlagene: Hvorfor Salthorste Saltudvinding. Evt. udvikling af forbrug Ionbinding Molbegrebet Opløselighed i vand Fældningsreaktioner Deletimer til eksperimenter Osmose 1 (Salt som konserveringsmiddel) Krystallistion 1 Inddampning 1 Ionforbindelser 1 Saltindhold i vand (Mohr titrering) 1 Fældningsreaktioner 1 Ekskursions forslag Saltfabrikken ved Mariager Projekt Titel : Saltudvinding og saltforbrug Forslag til produkt En opgaveaflevering 3

4 4. Hvorfor skal vi vaske hænder? Der er ikke tid til de anførte emner i biologi så Man må sikkert begynde tidligere og fortsætte længere end de anførte uger Biologi Geografi Kemi Klassisk genetik DNA/proteinsyntese,bioteknologi Resistens Sundhed/sygdom/infektionssygdomme/immunsystemet Øvelser: Genetik forsøg Mikroskopi af dyrkede bakt. Bakteriologiske undersøgelser af mønter,håndtag,hænder,m.m., m,u. vask (alm. Vask, + grundig ) Udviklingen af dødeligheden. og fertilitet. Udviklingen af befolkningsstruktur Sygdomstyper: (exogene (infektiomer)/ endogene (miljø, livstil,genere, aldring.?) Noget om epidemirisici, miljøbetingede sygdomme Evt. sammenhænge klima - hygiejne Polære og upolære stoffer Blandbarhed intermolekylære kræfter Sæbe, sulfosæbe, vaskepulver Desinfektion historisk set Deletimer til eksperimenter Mikroskopi 1 Bakteriologisk undersøgelse, kirugisk håndvask 1 Blandbarhed 1 Sæbefremstilling og anvendelse af sæbe 2 Ekskursions forslag Projekt Forslag til produkt Egen problemformulering Gruppens hjemmeside med links 4

5 5. Sur regn Biologi Geografi Kemi Sur regns betydning for levende organismer I jordbunden/planter/vandlevende organismer Evt. anden luftforurening Rygning Forsøg: Måling af ph i jord ved syretilsætning Vandpest ved forskellig ph (samme med bakterier eller andet ) puls/blodtryk v. rygning Hvad er sur regn, Hvordan er problemet blevet løst: Internationale aftaler - tekniske løsninger Evt. besøg på elværk. Hvorfor er det et problem i Asien. Sur regn : Et løseligt problem sammenlignet med andre luftforureningsproblemer Syrer og baser, grundlæggende teori og eksempler, f.eks. om svovl. Kemiske reaktioner: syre-basereaktioner og ph-begrebet Kemiske mængdeberegninger: stofmængde, volumen og koncentration Eksperimenter: Måling af ph for naturstoffer ph-indikatorer Titrering af eddikesyre Ekskursions forslag Elværk Projekt Titel: Miljøproblemer i fremtiden Forslag til produkt Skriftlig, større rapport Biologi Geografi Kemi Repetition Eksamensforberedelse af emner 5

6 Eksempler på særfaglige forløb: Kroppens fysiologi - et særfagligt forløb i biologi (kan også indgå i tværfaglige forløb om fx arbejde/energi eller sundhed/sygdom) Fag Titel Indhold 1. uge : Kroppens energibalance 2. uge: Kroppens iltoptagelse 3. uge: Blodkredsløbet 4. uge: Kondition Forslag til eksperimenter Produkter BIOLOGI Kroppens fysiologi Energi forbrug og energi indtag. Kroppens energiregnskab undersøges. Kursisterne regner på deres eget energiforbrug. Energiindholdet i udvalgte fødevarer analyseres. Introduktion til (eller repetition af) kulhydrater, fedt og protein, samt gennemgang af respirationsprocessen (kroppens energiproduktion). Åndedrætssystemet gennemgås. Kursisternes lungerumfang måles. Der opstilles og afprøves hypoteser for hvilke faktorer, der har betydning for lungernes størrelse. I laboratoriet vises desuden hvad diffusion er, og hvorfor cellers størrelse er begrænset. Kroppens blodkredsløb og blodets sammensætning gennemgås. Fokus på blodets rolle som ilttransportør. Vi ser på hjertets opbygning, evt. ved dissektion af svinehjerte. Vi måler puls og blodtryk i forskellige situationer, og snakker om vigtige livsstilssygdomme, som rammer blodkredsløbet (hjerte-kar-sygdomme). Teorien fra de foregående tre uger sættes i relation til kroppens iltoptagelse under arbejde. Hvilke ændringer sker der i kroppen når vi går fra hvile til fysisk aktivitet? Hvordan reguleres iltoptagelsen? Hvad sker der, når iltoptagelsen ikke er tilstrækkelig? Og hvordan forbedrer man kroppens præstationsevne? Desuden kigges på motion i forhold til sundhed. Evt. inddrages muskelarbejde og doping. Kostanalyse Måling af lungerumfang Måling af diffusion i agarterninger ( Hvorfor er celler så små? ) Hjertedissektion Måling af puls og blodtryk Måling af kondital Journaler Rapporter over udvalgte forsøg, fx kostanalyse eller kondital Forløbet kan desuden efterfølges af små gruppefremlæggelser (powerpoint), hvor kursisterne har uddybet dele af teorien efter eget valg (fx doping, hjerte-karsygdomme, styrketræning, eliteidræt, rygning, osv.). 6

7 Særfagligt forløb i kemi 1. Kemi: Grundstoffer og deres forbindelser Fokus Grundstofferne hvor kommer de fra? Fagligt Film: Viden om Livets stjernestøv Introduktion til, hvordan man læser lektier i kemi Atomernes oprindelse i universets stjernetåger. Hvordan dannes de tunge grundstoffer? Vi er alle lavet af det stof, der engang var inde i en stjerne. Forskellen på grundstoffer og kemiske forbindelser. Iagttagelse og beskrivelse af eksperimenter Introduktion til at afstemme reaktionsskemaer Brug af kemisk fagsprog Hvad er en kemisk reaktion og hvordan kan den beskrives? Iagttagelser som farveskift og fordampning i kemiske processer kan forklares med hverdagssproget men vi skal også kunne forklare, hvad der sker med atomerne og de kemiske forbindelser. Eksperiment vist af læreren: Smeltning og forkulning af hvidt sukker Træning i at afstemme reaktionsskemaer Introduktion til stofmængde Hvordan skal tallene i et kemisk reaktionsskema forstås? Eleverne lave opgaver i par, hvor der arbejdes med forskellen mellem atomer og kemiske forbindelser i et reaktionsskema. Der laves træningsopgaver i at forstå forholdene mellem de stoffer, der reagerer, og de produkter, der dannes. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne: Fremstilling og afbrænding af knaldpulver 7

8 Eksperiment i laboratoriet At skrive en kemirapport Eleverne får nye og måske overraskende erfaringer gennem eksperimenter, der handler om krystalvand i faste stoffer. Dette bruges f.eks. i affugtere til sommerhuse. Der introduceres to nye begreber, molar masse og stofmængde, der gør det muligt at regne på kemiske reaktioner og forudsige resultatet. Eksperiment vist af læreren: Opvarmning af krystalsoda over bunsenbrænderen. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne: Et stof opvarmes og skifter farve, når krystalvandet forsvinder. Alle stoffer vejes og resultaterne bruges til at skrive den første kemirapport. 8

9 Særfagligt forløb i geografi FAG INDHOLD GEOGRAFI Hovedtemaet er Klima i verden Vejret i Danmark, og eleverne vil gennem forløbet opnå en forståelse for klimaet andre steder på jorden og klimaet i Danmark. Eleverne vil blive præsenteret for grundlæggende klimatologi gennem klasseundervisning, gruppearbejde, forsøg og ekskursioner til nærområdet. Der vil altså være en stor variation mellem praksis og teori. Forløbet afsluttes med, at eleverne udfærdiger en vejrudsigt for tre døgn på baggrund af indsamlede data. Forløbet lægger op til tværfaglige problemstillinger, hvor fokus vil være på klimaets betydning for menneskets levevilkår. Enkeltfaglige og aktuelle problemstillinger, som fx klimaforandringer, klimakatastrofer (Orkaner og monsun) og klimaflygtninge, vil også blive inddraget i undervisningen. Endvidere vil der arbejdes med cases fra forskellige lande til dels at belyse den store variation i klimaets udbredelse og dens betydning for de enkelte landes landbrug og levevilkår. Kernestof kunne eksempelvis være: Årstidsvariationer Tryk og vinde (Sø- og landbrise) Nedbørstyper, luftfugtighed og skyer Cyklondannelse El Niño og La Niña Det globale vindsystem ITK-zonen Orkaner og Monsunvinde Klima og plantebælter Drivhuseffekten Klimaændringer gennem tiden Klimamodeller og fremtiden 9

10 Klimatiske ekstremer FORSØG EKSKURSIONSFORSLAG PRODUKTFORSLAG Måling af luftfugtighed Årsvariation i solindstråling Forsøg med solenergi Botanisering på himlen Vejrudsigt Måling af varmeø i Aalborg Undersøgelse af Aalborgs byklima, Observatoriet Eleverne vil lære at lave deres egen vejrudsigt samt udfærdige diverse rapporter over forsøg. 10

11 Bilag: Læreplan Naturvidenskabelig faggruppe - toårigt hf, juni Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for erkendelse og forståelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser. Faggruppen har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager biologisk, geografisk og kemisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold. Faggruppen giver faglig baggrund for stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold Formål Den naturvidenskabelige faggruppe bidrager til hf-uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår indsigt i naturvidenskabelige metoder og fagområder. Gennem arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder skal kursisterne videreudvikle såvel almene som studieforberedende kompetencer. De skal herunder have erfaring med, hvordan man systematisk indsamler, behandler og formidler naturvidenskabelig information, og de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt til anvendelse af naturvidenskab. Undervisningen giver kursisterne viden i biologi, geografi og kemi gennem arbejde med kernestoffet og gennem uddybning og perspektivering af dette. Gennem arbejdet med fællesfaglige emner skal kursisterne blive i stand til at se helheder og sammenhænge mellem fagene og få forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Kursisterne får herved baggrund for en nuanceret og kompleks omverdensforståelse, således at de kan forstå betydningen af bæredygtig udvikling som princip og kan deltage i den demokratiske debat på baggrund af opnåede naturvidenskabelige kompetencer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Kursisterne skal kunne analysere fællesfaglige problemstillinger samt identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra omverdenen og fra den aktuelle debat. Kursisterne skal endvidere anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Fagligt indhold Undervisningen omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof. Der arbejdes med mindst to fællesfaglige emner, som vælges inden for eller på tværs af følgende områder: naturvidenskab i hverdagen sundhed levevilkår miljø ressourceudnyttelse, produktion og teknologi stoffer, materialer og produkter. 11

12 Andre områder, herunder naturvidenskabernes historie og udvikling, kan inddrages. Biologi Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende: organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA s opbygning og funktion cellers struktur og funktion samt cellulære processer almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng økologiske processer og deres betydning Geografi Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende: Kemi vejrforhold og klima energistrømme og kredsløb i naturen naturbetingede ressourcer, produktion og teknologi befolknings- og erhvervsforhold Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende: anvendelse af grundstoffernes periodesystem organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed kemiske reaktioner mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Der inddrages supplerende stof efter behov, så de fællesfaglige emner og kernestoffet giver kursisterne mulighed for at opnå de faglige mål. Dele af det supplerende stof kan vælges i samarbejde med kursisterne. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at de faglige mål nås som et resultat af det fællesfaglige arbejde. Tilrettelæggelsen af den enkeltfaglige undervisning og valg af redskaber og metoder sker med henblik på behandlingen af de fællesfaglige emner. Der lægges i undervisningen vægt på, at det praktiske arbejde, som er knyttet til feltarbejde og andet eksperimentelt arbejde, knyttes til det teoretiske stof med henblik på størst mulig integration. Undervisningen tilrettelægges, således at kursisternes nysgerrighed, aktivitet og kreativitet stimuleres, bl.a. ved at de anvendelsesorienterede aspekter har høj prioritet Arbejdsformer I undervisningen indgår et fælles introduktionsforløb og mindst to forløb, hvor der arbejdes med fællesfaglige emner. Disse fællesfaglige emner organiseres emne- og/eller projektorienteret. Den øvrige undervisning tilrettelægges enkeltfagligt og/eller fællesfagligt efter behov. Der tilstræbes en ligelig fordeling af det tidsmæssige forbrug på de tre fag. I løbet af året skal der være en progression såvel i arbejdsformer som i faglige krav og i kravene til kursisternes selvstændighed. Anvendelsesaspektet skal være i fokus gennem hele undervisningsforløbet. Det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og empiribaseret arbejde udgør en integreret del af undervisningen i naturvidenskabelig faggruppe, og det har et samlet omfang svarende til ca. 20 % af uddannelsestiden. Kursisterne skal udføre laboratoriearbejde i fagene biologi og kemi i sammenlagt mindst 30 timer. I slutningen af det samlede undervisningsforløb udarbejder lærerne en liste til kursisterne med titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige prøve (se 4.2. Prøveform). Listen offentliggøres for kursisterne senest ved afslutningen af det samlede undervisningsforløb. I slutningen af det samlede undervisningsforløb i naturvidenskabelig faggruppe udarbejder kursisten en evalueringsopgave, som er udgangspunkt for A-delen ved den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner. I evalueringsopgaven skal kursisten belyse en fællesfaglig problemstilling ud fra de tre fag. Problemstillingen, ud fra hvilken kursisten udarbejder evalueringsopgaven, vælges af lærerne eller af lærerne i samarbejde med kursisten. Lærerne afgør hvor mange problemstillinger, den enkelte klasse skal præsenteres for. Kursistens besvarelse af evalueringsopgaven kan sidestilles med en udvidet begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Ud fra problemstillingen udarbejder kursisten en disposition for, hvordan han eller hun vil belyse problemstillingen med inddragelse af viden fra alle tre fag. I besvarelsen gør kursisten rede for, hvordan han/hun vil besvare de enkelte punkter i dispositionen. I besvarelsen skal indgå bilag, der kan bruges ved prøven. Bilag kan f.eks. være figurer, grafer, tabeller, kort, reaktionsskemaer, resultater fra eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde mm. 12

13 Evalueringsopgaven udarbejdes individuelt eller i grupper og må fylde maks. fem sider inklusiv bilag svarende til fem timers kursisttid uanset om den udarbejdes individuelt eller i grupper. Lærerne kommenterer kursistens evalueringsopgave med henblik på kursistens forberedelse til den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven skal afleveres, så lærerne kan nå at kommentere opgaven, inden undervisningens ophør. Skriftlighed i faggruppen omfatter arbejde med faggruppens forskellige skriftlige genrer og er en del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter bl.a. følgende: journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde rapporter udarbejdet på baggrund af journaler forskellige opgavetyper bl.a. med henblik på træning af faglige elementer andre produkter, herunder evalueringsopgaven Det skriftlige arbejde i faggruppen skal give kursisterne mulighed for at fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og styrke tilegnelsen af naturvidenskabelig viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte kursists skriftlige kompetencer It It inddrages i undervisningen ved anvendelse af f.eks.: it-baseret undervisningsmateriale, naturvidenskabeligt materiale og data naturvidenskabelige undervisningsprogrammer, dataopsamling, databehandling og dataanalyse programmer til modellering, visualisering og simulering Samspil med andre fag Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i naturvidenskabelige faggruppe. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Kursisternes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte kursist i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen Prøveform Der afholdes en individuel, mundtlig prøve bestående af to dele, A og B, med en samlet varighed på ca. 40 minutter. De to dele optager hver især ca. halvdelen af prøvetiden. I forberedelsestiden, som er ca. 40 minutter, har eksaminanden i den udstrækning, det er praktisk muligt, adgang til apparatur, kemikalier og andet udstyr, der er relevant. A Eksaminanden præsenterer kort evalueringsopgaven og uddyber udvalgte områder i opgaven. Dernæst følger en samtale om både evalueringsopgaven og det faglige indhold i det dertil hørende fællesfaglige emne. B Denne opgave tildeles ved lodtrækning. Opgaven er titlen på et eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der er indgået i det samlede undervisningsforløb. Eksaminanden gør rede for det konkrete eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde. Under prøven skal relevant apparatur, kemikalier og andet udstyr være til stede i den udstrækning, det er muligt. Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i alle tre fag, kan censor stille uddybende spørgsmål under prøven. Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i de to fag, censor ikke repræsenterer, indgår censor på lige fod med eksaminatorerne under den mundtlige prøve. De tre fag skal være ligeligt repræsenteret i holdets samlede opgavesæt. Hvert enkeltfagligt eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde må bruges to gange. Fællesfaglige eksperimenter, feltarbejder eller andre empiribaserede arbejder må bruges tre gange. Prøvematerialet, dvs. kursisternes evalueringsopgaver og listen over titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige prøve, sendes til censor Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1., og kan belyse fællesfaglige emner ud fra de tre fag. Herudover lægges der vægt på, om eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt i et korrekt fagligt sprog kan analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller kan belyse en fællesfaglig problemstilling under inddragelse af relevant faglig viden 13

14 kan beskrive eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde samt præsentere data og vurdere resultater kan forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Linksamling: Læreplan: Vejledning: _hf.ashx Naturvidenskabelig faggruppe på EMU Naturvidenskab generelt på EMU 14