Et glimt af livets gåde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et glimt af livets gåde?"

Transkript

1 Et glimt af livets gåde? Af Charlotte S. H. Jensen Artiklen citeres med titel, forfatternavn og angivelse af at den er offentliggjort i Danske Museer 2007/4. Interessen for slægtsforskning er måske den mest udbredte og hastigst voksende historiske hobby. For alle kulturarvsinstitutioner kan interessen for den personlige historie fungere som en rød tråd ind i den fælles fortid. Også på museerne. Hvert skimlet skrift, hver skjoldet alterbog har glemt et gran af slægtens ve og våde nu skal de røbe mig, hvad vej jeg drog, og løfte mig en flig af livets gåde. Ordene er Jeppe Aakjærs, og de blev skrevet i 1916 til Historisk Stævne i Skive samme år. Det er vendinger, der efterhånden har 90 år på bagen, hvilket man jo også godt kan høre. Men Aakjær har næppe helt uret. I en mere nutidig formulering handler det om interessen for at nå en større erkendelse om den personlige identitet og afdække personlige historiske kontekster. Det er måske en del af det, som får mennesker i tusindvis til at lede efter netop deres slægtshistorie. Et enormt potentiale Interessen for genealogi er faktisk overordentlig stor. Kigger man over sundet, findes der ca medlemmer i det svenske landsforbund for slægtsforskere, og det skønnes, at ca svenskere slægtsforsker. Der er ikke tilsvarende opgørelser over antallet af danske anejægere, men et sted i omegnen af de aktive kunne være et godt gæt. På de statslige arkivlæsesale ligger besøgstallene i størrelsesordenen gæster pr. år, lokal- og stadsarkiver kan mønster ca besøg i og hovedparten af gæsterne er slægtsforskere. Op imod brugere har registreret sig på arkivalieronline.dk, som rummer originale kirkebøger og folketællinger. Der er tale om en hardcore-site, hvor brugerne selv skal finde og ikke mindst læse de gamle kilder i original. Dansk Demografisk Database hvor man kan søge på personnavne i fx folketællinger, har i gennemsnit besøg om dagen ii. Der er naturligvis personer som optræder i flere af de nævnte statistikker, online-

2 ressourcerne har også udenlandske brugere, men der er ingen tvivl om, at interessen er stor. Tilsammen er lidt under danskere organiserede gennem de tre landsdækkende slægtshistoriske sammenslutninger. Det er langtfra sikkert, at interessen for slægtshistorie har toppet. Der er ikke udarbejdet danske undersøgelser, men der findes tal fra Storbritannien, hvor den stedlige ABM-styrelse i 2003 gennemførte en undersøgelse under titlen Listening to the Past, Speaking to the Future. Her blev ca ikke-arkivbrugere spurgt, og det viste sig, at hele 44% egentlig godt kunne forestille sig at gå i gang med slægtshistorie. Næsten lige så mange (37%) ytrede interesse i lokalhistorie, som også udgør en vigtig del af identiteten og for mange er nært forbundet med genealogien. Netop i Storbritannien har det stedlige genealogiforbund for kort tid siden, i samarbejde med bl.a. BBC og arkivvæsenet, afholdt et stort fler-dages event med titlen Who do do you think you are? opkaldt efter et tv-koncept der er en smule i stil med Familiejagten. Heri deltog både en række berømtheder, fx Jeremy Irons og Nigella Lawson, samt en række kendte genealoger, som kunne hjælpe gæsterne med deres forskning iii. Også fra Sverige er der tal som tyder på, at der er mange slægtsforskere, som endnu ikke er kommet ud af skabet. Forlaget Genline har i samarbejde med SIFO (svenskernes Gallup) har foretaget en undersøgelse som angiver, at ca. 2 millioner svenskere godt kunne tænke sig at komme i gang med at slægtsforske. iv Historiehobby for hverdagsdanskere De svenske og engelske tiltag er langt fra den traditionelle opfattelse, hvor begrebet slægtsforskning gav associationer til en lille gruppe ældre herrer, der brugte deres otium på at sammenstille en anetavle eller måske ligefrem en stamtavle, dvs. en liste, der kun går videre med efterkommere i mandsled. I dag findes stamtavlen stort set ikke i den folkelige slægtsforskning, naturligvis vil de fleste også have et indblik i formødrenes liv og færden. Slægtsforskeren er som regel ikke en person, som har en akademisk baggrund eller som hidtil har haft boglige interesser. Dette sagt for at understrege, at den almindelige slægtsforsker er en person uden særlige forudsætninger. Slægtsforskeren er heller ikke altid dén, som har fundet Historie som emne eller skolefag vedkommende og interessant. Men viden om slægtens historie er noget andet. Det er en indgang til væsentlige brikker i det puslespil, der udgør individets egen identitet. De fleste familier rummer deres egen mundtlige historie og det er ofte denne, som giver inspirationen til slægtsforskningen. Der er en myte eller påstand, som skal undersøges, og det specielle er, at det er den interesserede selv, som definerer projektet og jagter de kilder, der skal bruges. Det er en aktiv hobby, som giver en unik mulighed for at stille sine helt egne spørgsmål til historien og finde sine egne svar ved at fortolke de originale kilder. En praktisk

3 undersøgelses- og erkendelsesproces, som ellers er forbeholdt akademiske forskere og professionelle. En kilde til færdigheder, viden og erkendelse Arbejdet med at identificere de hedengangne generationer giver udøveren helt nye kompetencer og færdigheder. Det får i tusindvis af hverdagsdanskere til at gå i krig med vanskeligt tilgængeligt stof som fx administrationshistorie og til at lære et uddødt alfabet. Det er en uomgængelig nødvendighed for at kunne læse kilderne før Til færdighederne hører også viden om, hvordan kulturhistoriske institutioner fungerer og hvilke kilder, de forskellige typer af institutioner opbevarer. At betjene en PC, skrive sine fund ind i et særligt program, at surfe på nettet, finde nye ressourcer og bruge udenlandske databaser og måske maile med andre, endog i udlandet, der har interesse i samme slægter. Alt dette hører til de kompetencer som slægtsforskeren erhverver sig. Grundlæggende kildekritik er også vigtigt, man må lære at vurdere forskellige kildetyper og oplysningers troværdighed og afveje dem imod hinanden. Danske slægtsforskere har generelt en god standard, hvad dette angår, ingen er interesseret i at sidde med en anetavle, der er fuld af forkerte forfædre. Der er aldrig lavet undersøgelser, som helt præcist dokumenterer, hvad det er som driver alle disse mennesker ind i den helt nære fortid. Men et godt gæt kunne være, at det handler om kombinationen mellem den tidligere nævnte identitetsforståelse og glæden ved en både selvtilrettelagt og selvstyret læringsproces, der giver nye færdigheder og sociale kontakter. Det er en proces, som ud fra en helt personlig tilgang anskueliggør, at mennesket er historieskabt og historieskabende. Slægtshistorien har andre kvaliteter end den mere almene, politiske og samfundsmæssige historie. Den kommer ganske enkelt tættere på individet i nutiden. Den giver et møde med en lang række historiske begivenheder og forhold, som kan være en indgang til den mere almene og abstrakte Danmarkshistorie. For de fleste er anetavlen kun skelettet, og en stor del af udfordringen handler om at få kød på anerne dvs. at få viden om den materielle og åndelige verden, som de levede i. Fortiden som redskab i nutiden Denne konkrete og nære viden om ens eget ståsted måske være med til at give fastere grund under fødderne. Dette var i hvert fald én af de pointer, som den daværende svenske kulturminister Leif Pagrotsky nævnte, da han i sommeren 2005 åbnede de svenske slægtsforskerdage i Göteborg. Slægtsforskerdagene trak fulde huse, og mange mennesker måtte gå hjem igen, da man til sidst ikke kunne lukke flere ind på Göteborgs Museum, hvor arrangementet blev afviklet. Pagrotsky sagde bl.a. at Frågan om identitet är alltid aktuell. Kanske blir det ännu viktigare i den utveckling vi är en del av just nu, med globalisering, en

4 ständigt pågående rörelse över världen. Kanske blir det då allt viktigare för oss, att få tag i vår historia: för att få syn på oss själva, i nuet. v Med andre ord handler den genealogiske interesse ikke blot om lysten til at opstille en anetavle over forlængst formuldede forfædre og mødre, men nok så meget om at erhverve redskaber til at håndtere nutiden med. Genealogi på museer Museer er generelt utroligt gode til at opfange nye trends. Der tilbydes strikkecaféer, soldateropvisninger, blomsterdage og mange andre spændende aktiviteter, som både kan bringe folk til institutionen og berige den enkeltes interesse med en kulturhistorisk dimension. At anvende også genealogien som et aktiv for museerne bliver i stigende grad muligt, eftersom flere og flere kilder og ressourcer er tilgængelige på nettet og dermed kan indgå i aktiviteter hos alle medlemmer af ABM-familien. I princippet er der intet der hindrer, at museer kan afholde kurser, læsegrupper og studiekredse omkring genealogi, på samme måde som det sker på fx landets biblioteker, og her inddrage både museets rum og samlinger. Ikke mindst når det gælder kontekstualiseringen af de mere almene kulturhistoriske oplysninger, som slægtsforskerne arbejder med, har museerne et betydeligt potentiale. Historikere og etnologer har en stor viden om den ikke-materielle verden, som anerne var en del af. For hvad betød det i praksis at en formoder blev publice absolveret og hvordan var arbejdsforholdene egentlig for den forfader, som arbejdede på en tobaksfabrik som dreng? Slægtsforskningen er en rød tråd ind i den almene Danmarkshistorie og kan dermed også være en rød tråd ind i individualiseret oplevelse af museernes samlinger. Når ordforrådet via skifteprotokollerne er udvidet med ord som ølfjerding, tængsel og suleolden bliver besøg på et frilandsmuseum aldrig det samme igen. Brudehovedtøjer, laugsskilte og husgeråd i museets samling bliver skønt almene personligt vedkommende gennem anknytning til personer og forhold i egen slægt. På denne måde kan institutionernes viden og indhold bringes i spil overfor en både stærkt dedikeret men også voksende målgruppe. Et interessant spørgsmål er i denne forbindelse også, om fremtidens museumsgæster vil stille sig tilfreds med netop at være gæster, som ved hvert besøg ser de samme genstande og læser de samme tekster som alle andre. Èn mulighed er, at vi vil opleve en udvikling, som ligner den, der kan iagttages på internettet. I den virtuelle verden bliver kravet om at være aktiv deltager og medproducent i brugerstyrede, vedkommende universer stadigt mere markant. Gennem aktiviteter, der gør brug af de mange redskaber og ressourcer som nettet tilbyder, kan individets personlige historie blive adgangsbillet til den historie og de samlinger som

5 museerne ønsker at formidle. Denne adgang til eftertanke om egen identitet og øget historisk bevidsthed løfter vel en lillebitte flig måske ikke af selve livets men dog af den personlige histories gåde. Kunne det gøres til en del af museernes tilbud? Faktaboks eller lignende: Charlotte S. H. Jensen er styrelsesmedlem i Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie. Hun har skrevet flere vejledninger i slægtsforskning og deltaget i radio/tv-programmer om emnet. Billedtekst (Matador) Enhver slægtshistorie er samtidigt en personligt perspektiverende del af den store fortælling om Nationen og Danmarkshistorien. Vi elsker historiske fortællinger! Der er grunde til, at fx Matador og Krøniken trækker bred interesse. Begge serier rummer den store fortælling i den lille. Det gør slægtshistorien også, blot med den lille men uhyre vigtige - forskel, at der ikke er tale om fiktion og at der tages udgangspunkt i verdens mest relevante person: dig selv. Billedtekst (ww.genealogi.dk) Nettet nærmest bugner af både private og foreningstilknyttede websites om genealogi. Her ses websiten hos Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, som er Danmarks ældste forening for slægtsforskning, stiftet i Billedtekst (arkiv1) Det er måske ikke ganske tydeligt for ikke-slægtsforskere. Men personerne på dette billede har det sandsynligvis vanvittigt spændende under deres besøg på Københavns Stadsarkiv. Billedtekst (arkiv2) At søge og finde! Slægtsforskeren på billedet har netop fundet den indførsel i kirkebogen, som hun ledte efter! Jeg fik lov at tage et billede af hende og hendes glæde, men fik desværre aldrig hendes navn. Hvis hun ser dette, håber jeg at hun tilgiver brugen. Det er ganske enkelt det bedste billede jeg har og nogen sinde har set af glæden ved at finde. i Netpublikationen Lokalarkiver og kulturarven, af Asbjørn Hellum daværende formand for SLA ii Statens Arkivers årsberetning iii Pressemeddelelse fra det engelske genealogiske forbund findes på Eventen forventedes at trække ca gæster til National hall over 3 dage. iv v

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Nye kommunikationsformer og deres effekt

Nye kommunikationsformer og deres effekt TEMAHÆFTE 3 Nye kommunikationsformer og deres effekt VIDERE MED UDDANNELSE Projekt Videre med uddannelse udvikler nye veje til kommunikation til og blandt unge om uddannelse. VIDERE MED UDDANNELSE NYE

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen EL AIR? Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen Forord Velfærd er vel fair for frivillige? Har velfærdssamfundet brug for redningsmænd? Har redningsmændene brug for

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Denne projektrapport er en faglig vinkel på projekt Det gode liv i landområderne udvikling af det mobile bibliotek. Rapporten henvender

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

de små skridts metode

de små skridts metode de små skridts metode et stort skridt i den sociale indsats Landsforeningen af VæreSteder De små skridts metode de små skridts metode Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder et stort skridt i den sociale

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

kan også være din kollega

kan også være din kollega Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Af Chris Poole Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Forord ved

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE

DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE EN PRAKTISK GUIDE TIL NYE MEDIER I TURISTINDUSTRIEN UDARBEJDET AF SEISMONAUT FOR MIDTJYSK TURISME DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE En praktisk guide til nye medier i turistindustrien

Læs mere

KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE forord Flere kvinder skal med på væksttoget Iværksætterkulturen i Danmark blomstrer med mange nye og innovative virksomheder. Iværksættere

Læs mere