1) Unders0gelse af nuvaerende. nuvffirende kommunale bygninger6) Ressourcebehovet ift. integrationsindsatsen. pa konsekvenserne afden nye

Transkript

1 Baggrundsnotater budget , Erhvervs- og Beskaeftigelsesudvalget Nr. Titel Bestiiling EBU 1 Integrationsindsatsen i H0rsholm Kommune 1) Unders0gelse af nuvaerende EBU2 EBU 3 EBU4 EBU 5 Konsekvenser af beskseftigeisesreformen og refusionsreformen Har H0rsholm Kommune udgifter ifb med udrejsecenteret pa Sjeelsmark Kasserne indlogeringsmuligheder i byen 2) Afdaekning af omkostninger ved indlogering af alle vores flygtninge pa hotelier og konsekvensen herafs) Afdcekning af omkostninger ved opstilling af pavillioner samt hvor der er mulighed herfor 4) Hvor stor en andel af de syriske flygtninge er arbejdsmarkedsparate 5) Alternative placeringsmuligheder i nuvffirende kommunale bygninger6) Ressourcebehovet ift. integrationsindsatsen Udarbejdelse af 0konomiske beregninger pa konsekvenserne afden nye beskaeftigelsesreform samt hvad derskal til i form af ressourcer for at kommunen kan opna de fastsatte resultater pa samtlige omrader. Derudover 0nsker udvalget en beregning pa en gennemsnitspris opgjort pa hovedmalgrupperne. Hvad koster et udrejsecenter for H0rsholm Kommune? Hvad koster et flygtning-barn pr. ar Hvad koster et flygtninge-barn pr. ar i i forbindelse med familiesammenf0ring Beskaeftigelsesindsatsen pa forbindelse med familiesammenf0ring Beskseftigelsesindsats vedr. flygtninge integrationsomradet EBU 6 Regeringens Vcekstsk0n Kan Regeringens Vcekstsk0n anvendes til at skabe raderum i budget 2016? EBU 7 Juridisk vurdering af ans0gning fra H0rsholm Erhvervs Netvaerk om st0tte til et erhvervs- /ivaerkseetterhus Juridisk vurdering om st0tte til erhvervs- /ivsrksaetterhus

2

3 H0RSHOLM KOMMUNE Notat Vedr0rende Politisk bestilling vedr0rende integrationsindsatsen Dato: 05.08,2015 I Kontakt I RikkeAbild Specialkonsulent rao@horsholm.dk Direkte tif Center for Arbejdsmarked OPDATERET: Integrationsindsatsen i H0rsholm Kommune horsholm.dk Dette notat er en opdateret version af notatet fra aprilkonferencen. Opdateringerne vedr0rer afsnittene om "ressourcer pa omradet i dag" samt afsnittet "hvad ska! der til for at H0rsholm Kommune kan yde en integrationsindsots i takt med detstigende antalflygtninge?', der er slettet idet EBU den 21. april 2015 og 0U den 21. maj 2015 vedtog at der ansasttes to medarbejdere pa integrationsomradet, forel0bigt frem til 31. december 2015, som f0lge af det stigende antal flygtninge som H0rsholm Konnmune skal modtage i Dette notat er en f0lge af den politiske bestilling, der er afgivet pa integrationsomradet. Notatet er opbygget som f0lgende; 1. Integrationsindsatsen 2. Behovet for boliger INTEGRATIONSINDSATSEN I de senere ar har der vaeret en kraftig stigning 1 antallet af flygtninge, Dette opieves ogsa pa landsplan, og skyldes primaert en stigning i antallet af syriske flygtninge som modtages i Danmark Udviklingen i antallet of flygtninge og antallet affamiliesammenf0rte i H0rsholm kommune Kvote* Modtaget (pr 1. april 2015) Antal ans0gninger om familiesammenf0ring Forventes alle s0ger *Udlaendingestyrelsen udmelder hvert aren kvote til alle landets kommuner, om hvor mange flygtninge den enkelte kommune skal modtage. Pa nuvffirende tidspunkt er der 62 integrationsborgere pa offentlig fors0rgelse 1 H0rsholm Kommune. Integrationsindsatsen I dag 1/5

4 H0RSHOLM KOMMUNE Vedr0rende Politisk bestiiling vedr0rende integrationsindsatsen Notat H0rsholm Kommune har jf. integrationsloven ansvarfor boligplacering, udarbejdelse af integrationsplaner og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenf0rte udleendinge. Herunder for introduktionsforl0b for indvandrere og udbetaling af kontanthjaelp og andre sociale ydelser. Dato: Kommunen har jfr. integrationsloven pligt til at sikre en sammenhaengende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mal og ivasrksatte indsatser underst0tter den enkelte udlaendinges integration, og i videst mulige omfang ogsa den samlede families integration med henblik pa hurtigst mulig integration til det danske samfund. "Integrotionslovens formal er at sikre, at nyankomne udlcendinge for mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik pa at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere pa ligefod med samfundets 0vnge borgere i overensstemmelse med grundlseggende vsrdierog normer i det danske samfund/' (kilde: integrationsloven) "Loven har endvidere til formal atfremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationerog foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, saledes at enhver kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udl^ndinge. (kilde: integrationsloven) Nedenstaende tabel viser, hviike integrationsopgaver Integrationsteamet i Center Arbejdsmarked udf0rer og hviike opgaver, der k0bes hos Anden Akt0r. Fordelingen af opgaver skal ses i lyset af den markante stigning i antallet af flygtninge ogfamiliesammenf0rte til H0rsholm Kommune gennem det seneste ars tid som f0lge af konflikten i Syrien, og som f0lge af at personaleressourcerne i H0rsholm Kommune til integrationsindsatsen har v^ret uforandret. Opgave Henvisning til sprogskole Tilbyde flygtninge en integrationsplan Udarbejdelse og opf0lgning pa integrationskontrakt Tilbyde flygtningen en helbredserklaering L0bende opf0lgningssamtaler med flygtning og reprsesentant fra anden akt0r F0lge op pa at flygtningen folger tilbuddet hos anden akt0r, eks. at der sker en progression ift. de aftalte mal. Beskeeftigelsesrettet tilbud (ex job, mentor, st0ttet job, uddannelse) Opgaver varetaget af Integrationsteamet i H0rsholm Kommune opgaver der k0bes hos Anden Akt0r 2/5

5 Vedr0rende Politisk bestilling vedr0rende integrationsindsatsen Boligplacering: hjceipe flygtningen med at finds til rette i hhv. midlertidig/permanent bolig. Deltagelse i ind- og fraflytningstilsyn, hjselpe med at forsta afleesning af malere m.m. C Oprettelse af bankkonto, sygesikringsbevis, laegevalg m.v. Deltage ved bes0g hos ex. lasge, tandlsge, unders0gelser pa hospital m.v. HJaeIpe med at laese breve fra det offentlige med flere. Vise flygtninge, hvor der kan handles billigt ind og hvordan brugen af kollektiv trafik fungerer m.m. Introduktion til brug af ex. bibliotek, sv0mmehaller, institutioner, uddannelsessystemer, fritidsklubber, idraetsforeninger m.m Individuelle samtaler, herunder udarbejdelse af CV, afd^kning af besk$ftigelsesmullgheder, tidligere arbejdsmarkedserfaring fra hjemlandet m.m. Opf0lgnlng pa igangvaerende praktikker hos arbejdsgivere og koordinering af indsatsen undervejs Undervisning i IT, oprettelse og brugen af Nem ID og lign. Samarbejde med R0de Kors og Frivillighedscentret omkring at hjaeipe flygtningene til rette i H0rsholm Kommune. Rad og vejiedning af borgerne, nar de henvender sig. Ressourcer pa omradet i dag: Som f0lge af stigningen i antallet af flygtninge som H0rsholm Kommune har modtaget i de sidste 2-3 ar, er medarbejderne, som arbejder med integration i hhv. Jobcentret og ydeisesafdelingen, kommet under pres i forhold til at l0se de mange n0dvendige opgaver. For at effektiviserer omradet mest muligt, har Center Arbejdsmarked har derfor lavet et samlet integrationsteam, hvor medarbejdere fra bade ydelsesafdelingen og Jobcentret indgar i teamet, samt v^ret n0dsaget til lade eksterne akt0rer varetage en del af integrationsindsatsen pa beskaeftigelsesomradet for H0rsholm kommune. Formalet med integrationsteamet er, at underst0tte borgere med anden etnisk baggrund end dansk, med at udvikle deres integration, holde fast i en positiv udvikling, skabe netv^rk samt at hjeeipe dem ind pa det danske arbejdsmarked. De fastansatte i integrationsteamet udg0re 4 arsveerk og bestar af: to sagsbehandlere (1,8 arsvaerk) en medarbejder besk^ftiget i en seniorjobordning efter besk^ftigelseslovgivningens bestemmelser (1 arsvserk) en medarbejder fra Radgivning & Ydelse (0,52 arsvserk)

6 Vedr0rende Politisk bestiiling vedr0rende integrationsindsatsen en familiekonsulent, derskal st0tte og radgiveflygtningefamilier med b0rn. Famlliekonsulenten finansieres primcert af staten og pavirker ikke servicerammen. (0,68 arsv«rk} 2 medarbejdere er endvidere/ore/06/gtansat for 2. halvar 2015, som f0lge af det stigende antal flygtninge som H0rsholm Kommune skal modtage i DenDeforel0bige opnormering er vedtaget af EBU den 21, april 2015 og 0U den 21. maj Udover at integrationsteamet varetager integrationsindsatsen i den 3- arige integrationsperiode varetager Integrationsteamet ogsa indsatsen for flygtninge/indvandrere der ikke laengere er i integrationsperioden. Der er saledes ikke en sagsafgang 1 forbindelse med udl0bet afden 3-arige integrationsperiode Samarbejdet med eksterne akt0rer H0rsholm Kommune har flere eksterne samarbejdspartnere som varetager integrationsopgaven og de besksftigelsesrettede tilbud til borgere omfattet af integrationsloven. Formalet er, at underst0tte borgere med anden etnisk baggrund end dansk, med at udvikle deres integration, holde fast i en positiv udvikling, skabe netv^rk samt at hjseipe dem ind pa det danske arbejdsmarked. 0konomien p6 omrddet Grundet stigningen i antallet af flygtninge i 2015 og den forventede stigning i arene fremover samt en forventet stigning i antallet af familjesammenf0rte, forventes markant 0gede udgifter til blandt andet kontanthjsip, brug af Anden Akt0r etc. Finansieringen sker hovedsagligt gennem nedenstaende finansieringsformer: Refusion fra staten til udgifter til integrationsprogram samt kontanthjeelp til borgere omfattet af et integrationsprogram (3 ar). Grundtilskud for hver flygtning eller familiesammenf0rttil daekning af sociale merudgifter og generelle udgifter ( kr pr ar). Resultattilskud nar en flygtning eller familiesammenf0rt kommer i ordinaert arbejde, far uddannelse eller tager danskpr0ve ( kr. ved ordinaer uddannelse eller ordinaert job kr. ved bestaelse af danskpr0ven), Budgetgarantien. Kommunernes nettoudgifter under et til integrationsprogrammer og kontanthjaelp er omfattet af budgetgarantien. Ovenstaende indt^gter finansierer kommunernes samlede udgifter pa omradet under et. Samlet set er kommunerne i en normalsituation saledes sikret kompensation for de samlede nettoudgifter. Ny Refusionsmodel pr. 1. januor2016

7 Vedr0rende Politisk bestilling vedr0rende integrationsindsatsen Januar 2016 indf0res en ny refusionsmodel. Dette betyder at refusion fra staten fremover bliver afhaengige af hvor laenge borgeren har vaeret pa offentlig ydelse. Refusionssatser pa 1. januar 2016 L^ngde pa offentlig fors0rgelse 0-4 uger 5-26 uger uger 53 uger og derover Refusion 80% 40% 30% 20% Det f0lger af opiaegget til aendring af refusionsreformen, at nar en integrationsborger eksempelvis har vaeret pa kontanthjaelp i et ar, sa vil H0rsholm Kommune kun modtages 20% refusion, fremfor tidligere 100 % de f0rste 3 ar. KL vurdere at det b0r vaere anderledes pa integrationsomradet, da det Ikke er realistisk, at en nytilkommen integrationsborger vil kunne finde arbejde kort tid efter ankomsten til Danmark. Jcevnf0r KL vil dette derfor indga i 0konomiforhandlingerne for BEHOVET FOR BOLIGER H0rsholm Kommune er jfr. Integrationsloven forpligtet til at anvise flygtninge en permanent bolig indenfor en rimelig tid. Kan kommunen ikke anvise en permanent bolig ved ankomsten placeres borgeren i en midlertidig bolig/flygtningebolig og skrives op til en bolig via kommunens akutliste. I langt st0rstedelen af tilfaeldene er der ikke en permanent bolig til flygtningene, nardeankommertil H0rsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen besluttede pa m0det den 23 marts 2015 at nedsaette et 17 stk. 4 udvalg vedr0rende de fremtidige boligplacering af flygtninge i H0rsholm Kommune, i savel permanente som midlertidige boliger.

8

9 H0RSHOLM KOMMUNE Notat Vedr0rende politiske bestillinger Dato; Kontakt Rikke Abild Specialkonsulent Direkte tif Center for Arbejdsmarked horsholm.dk OPDATERET: Konsekvenser af beskseftigeisesreformen og refusionsreformen Dette notat er en opdateret version af notatet som blev praesenteret ved aprilkonferencen. Det blev af EBU d. 21/4 og 0U d. 21/5 vedtaget at der anssttes en arbejdsmarkedskonsulent i H0rsholm Kommune til arbejdet med de forsikrede ledige borgere (finansieres via de statslige dut-midler). Yderligere vedtog EBU d. 19/5 og 0U d. 11/6 at der anssettes to virksomhedskonsulenter (finansieres af Center Arbejdsmarkeds egen ramme). Malet med ansaettelserne er at im0dekomme udfordringerne og de nye krav som f0lger af den nye beskeeftigelsesreform. Notatet omhandler den politiske bestiiling angaende beskeeftigelsesreformen og refusionsreformen. Notatet beskriver de vigtigste sendringer samt konsekvenserne af reformerne. Beskaeftigelsesreformen Besksftigelsesreformen blev vedtaget den 19, december Dele af den tradte 1 kraft 1. januar 2015, mens andre dele f0rst traeder i kraft til 1. juli Formalet med besk^ftigelsesreformen er at sikre forsikrede borgere en mere effektiv indsats og dermed 0ge borgernes muligheder for at komme 1 beskaeftigelse, samtidig med at kommunerne far en 0get fleksibilitet og et 0get raderum. Med beskaeftigelsesreformen kommer der nye pejlemaerker i indsatsen sasom samtalen som redskab, empowerment, 0get priorltering og malretning af ressourcerne samt et nyt fokus i virksomhedsindsatsen. I reformen er der to grundlaeggende foruds^tninger for at reformens intentioner kan opfyldes, Dette er st0rre fokus pa: Virksomhedsindsatsen Hyppigere kontakt til borgerne via samtaler med effekt Virksomhedsindsatsen I beskseftigeisesreformen er der krav om en udvidet service overfor virksomhederne, hvilket vil kraeve et beredskab der kan sta til radighed for virksomhederne og deres behov. 1/5

10 Vedr0rende politiske bestillinger Jobcentret skal fremadrettet have et meget taet samarbejde med virksomhederne inden fortre servicespor: Rekruttering af medarbejdere til virksomhederne Uddannelse og opkvaiificering af medarbejdere Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Ovenstaende betyder at virksomhedsindsatsen udover de nuvaerende opgaver ogsa skal rumme ovenstaende opgaver. Behovet for en 0get virksomhedskontakt er ogsa en afledt effekt af at aktivering af borgerne fremrykkes. 1. juli 2015 skal borgere under 30 ar og borgere over 50 ar allerede aktiveres ved 3 maneders ledighed mens borgere mellem 30 og 50 ar skal aktiveres ved 6-maneders ledighed (tidligere skulle unge under 30 ar aktiveres efter 3 mdr., borgere mellem ar efter 9 mdr. og borgere over 60 ar efter 6 mdr.). Denne fremrykning af aktivering indeb^rer et markant 0get behov for at aktiveringstilbuddene er virksomhedsrettet karakter. Dette medf0rer, at der skal etableres langt flere virksomheds kontakter end jobcentret kan etablere i dag med den eksisterende normering. Yderligere skal der ogsa st0rre fokus pa virksomhedskontakten i forhold til etablering af I0ntilskudspladser i private virksomheder. da dettilskud som offentlige virksomheder fremover kan fa for at tage borgere i l0ntilskud er blevet markant mindre med den nye reform. Borgerne vil stadigvaek have behov for at komme i l0ntilskudsjob, men nu skal det primaert ske i private virksomheder. Det betyder at H0rsholm Kommune vil skulle have en betydelig st0rre virksomhedskontakt for at kunne indfri de nye lovgivningsm^ssige krav end i dag. Hyppigere kontakt til borgerne Med vedtagelsen af besk^ftigelsesreformen skal samtalehyppigheden med forsikrede ledige 0ges markant. Samtalerne skal vaere den aktive indsats for hovedparten af de forsikrede ledige, hvilket stiller det store krav bade i forhold til at 0ge samtalefrekvensen og ikke mindst til kvaliteten af samtaleformbet, da samtalerne og det virksomhedsvendte arbejde vil veere det vigtigste og mest betydningsfulde redskab til at fa forsikrede ledige borgere i job. Der er evidens for at intensive samtaleforl0b giver gode jobeffekter for arbejdsmarkedsparate ledige borgere, nar de ligger tidligt i ledighedsforl0bet, hvilket kommunens eget projekt "hyppigere samtaler" ogsa har pavist. Det almindelige kontaktforl0b Samtalehyppigheden i forbindelse med det almindelige kontaktforl0b skal efter den nye lov 0ges fra en samtale hver 3. maned til 6 samtaler i l0bet af de f0rste 6 maneders ledighed, hvoraf 2 af samtalerne skal forega sammen med borgerens a-kasse.

11 H0RSHOLM KOMMUNE Vedr0rende politiske bestillinger Notat Intensiv indsats efter 16 maneders lediahed Dato: Hvis en forsikret ledig borger er ledig i mere end 16 maneder skal kommunerne Igangs^tte en intenslveret aktiv indsats eksempelvis via en personlig jobformidler eller via hyppigere samtaler i den resterende periode med ledighed. Ved samtalen med borgeren i forbindelse med 16 maneders ledighed skal a-kassen tillige deltage. Administrationens vurderinger Pa baggrund af f0rste beregninger vurderes det, at jobcentret alene ift de hyppigere samtaler, skal gennemf0re mellem 2-3 gange sa mange samtaler som i dag, dvs. fra ca til cirka 3000 samtaler, Dertil kommer 0gede samtalefrekvens i det intensiverede kontaktforl0b for forsikrede ledige med mere end 16 maneders ledighed. For at kunne leve op til intentionerne i reformen om at samtalen skal vaere det vigtigste middel til at fa forsikrede ledige i job, sa laegges der i beskaeftigelsesreformen op til, at kommunerne ikke kun 0ger kvantiteten {antal samtaler), men ogsa investere i rammerne omkring samtaleindhoid og form sa der afsaettes tid til i h0jere grad at motivere borgerne, anvende empowerment i samtalerne etc. "Samtalerne er det centrole og gennemgaende redsl<ab i det intensive l<ontaktforl0b, som ledige skal have i detf0rste halve dr. Baggrunden er, at samtaler vurderes at vxre udbytterige for ledige og et effektivt instrument tilatforkorte ledighedsperioden" (Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen "Reform af beskaeftigelsesindsatsen - fra ord til handling"), 0konomi iforhold til beskseftigetsesreformen For at leve op til de lovgivningsm^ssige krav og til intentionerne i besk^ftigelsesreformen ogfor at skabe de bedst mulige resultater i forhold til den nye refusionsreform (resultater = h0jere grad af statsrefusion), er der behov for personalemaesslge ressourcer til omradet for de forsikrede ledige og til H0rsholm Kommunes virksomhedsindsats generelt. For at kunne afholde meningsfulde samtaler med effekt vurderer Center Arbejdsmarked at der i gennemsnit skal bruges 40 minutter pr. samtaie. Administrationen vurderer pa den baggrund, at der ville vaere behov for 2 yderligere medarbejdere til arbejdet med de forsikrede ledige for at kunne afholde det 0gede antal samtaler og for at kunne afholde samtaler med effekt. Den n0dvendige virksomhedskontakt Ved indgangen til 2015 havde Center Arbejdsmarked 1,8 arsvaerk til virksomhedsindsatsen. Kommuner 1 omegnen har en del flere ressourcer pa virksomhedsomradet til radighed. Eksempelvis har Egedal 10 virksomhedskonsulenter (befolkningsunderlaget er indbyggere) og Fures0 har 7 virksomhedskonsulenter (befolkningsgrundlag er indbyggere). 3/5

12 Vedr0rende politiske bestillinger Center Arbejdsmarked vurderede, at det ville veere n0dvendigt at ans^tte 2 virksomhedskonsulenter til, bade for at kunne varetage det lovgivningsmaessige krav om 0get service til virksomhederne, for at kunne varetage det der skal ske i forhold til den virksomhedsrettede indsats, samt for at kunne varetage en virksomhedsrettet indsats udover kommunegraensen hvor H0rsholm Kommune fremover vil vaere i 0get konkurrence med de nsriiggende kommuner ift. anvendelse af virksomhedskontakten, saledes som det f0lger af beskaeftigelsesreformen. De hyppigere og samtidig effektfulde samtaler og den n0dvendige virksomhedslndsats vil v^re grundlaget for at H0rsholm Kommune kan have en beskaeftigelsesindsats som er effektiv, og vil samtidig have betydning for kommunens muligheder for hjemtagelse af h0jest mulig statsrefusion fremover. Som f0lge heraf besluttede EBU vedtog d. 21/4 og 0U d. 21/5 at der ans^ttes en arbejdsmarkedskonsulent pa det forsikrede omrade (finansieres via dut-midlerne). Yderligere vedtog EBU d, 19/5 og 0U d. 11/6 at der ansaettes to virksomhedskonsulenter (finansieres af Center Arbejdsmarkeds egen ramme). Malet med ansaettelserne er at lm0dekomme udfordringerne i forhold til beskaeftigelsesreformen. Refusionsreformen Refusionsreformen blev vedtaget i januar 2015 og trader I kraft pr. 1. januar I refusionsreformen saettes der langt h0jere grad end tidligere fokus pa resultatskabelsen i kommunernes jobcentre, frem forfokus pa processerne og tilh0rende statsrefusion i forbindelse med de enkelte indsatser. Fremover gives statsrefusion efter hvor laenge borgeren har vaeret pa offentlig fors0rgelse og statsrefusion er dermed uafhaengig af malgruppen (kontanthj^lp, forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere etc.) ogfors0rgelsesgrundlaget. Det betyder, at hvis en borger eksempelvis skifter fra at vaere sygedagpengemodtager til at vaere forsikret ledig sa har det ingen betydning for refusionssatsen. Jobcentrene bliver dermed incitamentsstyrede til at varetage en tidligere og mere malrettet indsats. Beregningen, af hvor meget statsrefusion H0rsholm Kommune kan hjemtage, vil afhaenge af, hvor l^nge borgeren har vaeret pa offentlig fors0rgelse med tilbagevirkende kraft fra 1. juli Det betyder, at den indsats og de resultater, som er gennemf0rt siden 1. juli 2014 og frem til 1. januar 2016, er afg0rende for kommunernes refusion i Refusionssatserfra 1. januar 2016 Varighed pa 0-4 uger 5-26 uger uger 53 uger og

13 Vedr0rende politiske bestillinger offentlig fors0rgelse derover Statsrefusion 80% 40% 30% 20% Hvis Ikke der saettes ind med en tidlig indsats, der begr^nser ledighedslaengden, kan kommunerne komme til at sta med en stor ekstra udgift til fors0rge!se. Det er derfor vigtigt, at der i endnu h0jere grad fokuseres pa at investere i indsatser, der kan medvirke til at nedbringe ledighedslaengden. Investeringsstrategi bliver dermed endnu vigtigere i fremtiden for at kunne bremse langvarig offentlig fors0rgelse. 0t<onomi iforhold til refusionsreformen If0lge de seneste tal fra KL forventes det, at refusionsreformen vil koste H0rsholm Kommune ca. 11,5 mio kr. i 2016.

14

15 H0RSHOLM KOMMUNE Notat Vedr0rende Sp0rgsmal stillet fra DF til besvarelse pa augustkonferencen Har H0rsholm Kommune udgifter ifm. udrejsecentret pa Sjselsmark Kasserne? Samtlige centre i H0rsholm Kommune er blevet spurgt, om de ifm. Udrejsecenter Sjaelsmark har forpligtelser overfor beboerne pa udrejsecentret og om kommunen dermed har udgifter ifm. disse forpligtelser. Dato: Sagsnr: 15/2750 Kontakt Betina Bojesen Centerchef beb@horsholm.dk Direkte tif Center for Politik og Borgerservice TIf pob-post@horsholm.dk horsholm.dk Samtiige centre har svaret, at de ikke harforpligtelser over for beboerne og H0rsholm Kommune har dermed ikke nogle udgifter ifm. Udrejsecenter Sjaelsmark.

16

17 H0RSHOLM KOMMUNE Notat Vedr0rende Dato: Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Baggrundsnotat Hvad koster et flygtning-barn pr. ar 1 forbindelse med familiesammenf0ring H0rsholm Kommune modtager ligesom alle andre kommuner i disse ar flere flygtninge end tidligere. I H0rsholm Kommune forventes samlet set at ankomme 108 voksne flygtninge i l0bet af 2014 og Antallet af flygtninge fra 2016 og frem kendes pt. ikke. Alle de flygtninge, som er ankommet i 2014, har s0gt om familiesammenf0ring. Aktuelt modtager H0rsholm Kommune l0bende besked om bevilgede familiesammenf0ringer til disse flygtninge. Det antages, at de flygtninge, som ankommer i l0bet af 2015, tilsvarende vil s0ge om familiesammenf0ring og formentlig ogsa fa den bevilget. Udgangspunkt Som udgangspunkt er praksis sadan, at 0-5 arige starter i dagtilbud (dagpleje, vuggestue og b0rnehave), og at b0rn i den undervisningspligtige alder begynder deres skolegang i modtageklasser. Pt. findes H0rsholm Kommunes modtageklasser (indskolingselever og elever pa mellemtrinet) pa Rungsted Skole, mens udskolingselever gar 1 modtageklasser i andre kommuner (Gentofte, Helsing0r og Lyngby). Strukturen omkring modtageklasser har hidtil fungeret pa grund af den lave kapacitet af flygtningeb0rn i H0rsholm Kommune. I praksis har det desuden Vceret sadan, at mange af de b0rn, der hidtil er startet deres skolegang i modtageklasser er b0rn, der er kommet til Danmark pa grund af, at deres foraeldre har bosat sig i Danmark af arbejdsmaessige grunde, mens antallet af egentlige flygtningeb0rn har veeret lavt. Pa den baggrund er administrationen i gang med dels at finde nye strukturelle l0sningerfor at handtere det 0gede antal flygtningeb0rn, som har betydning for bade kapaciteten i daginstitutioner, modtageklasser og klassedannelsen i folkeskolerne, dels at styrke kompetencerne og viden blandt en bredere gruppe medarbejdere til at handtere flygtningeb0rn. Forudsaetninger i beregningsmodellen Beregningen af udgifterne pr. flygtnlngebarn pr. ar er beh^ftet med stor usikkerhed, bl.a. fordi det konkrete antal flygtningeb0rn, deres alder og deres behov for eventuel st0tte ikke kendes pa forhand. Samtidig vurderes 1/3

18 Vedr0rende det enkelte barns behov at haenge neert sammen med forseldrenes ressourcer og familiens situation i det hele taget. Der kan ogsa vaere behov for at behandle traumatiserede flygtningeb0rn, Denne opgave varetages imidlertid primaert i statslig regi samt af frivillige organisationer, og det er derfor ikke medtaget i beregningen, Traumatisering kan dog indirekte have indflydelse pa den kommunaie opgave i forhold til b0rnenes behov for st0tte, som netop indgar i beregningen. Den saerlige st0tte skal ogsa medvirke til at forhindre anbringelser af b0rn/unge udenfor hjemmet. I beregningen forudsasttes, at der ikke sker en stigning i anbringelser, som f0lge af flere flygtningeb0rn. Der er pa den made flere sammenhaengende faktorer, som har betydning for de konkrete udgifter og dermed for beregningen. Forventet antal flvgtningeb0rn Antallet af flygtningeb0rn er meget sv^rt at forudsige. Antallet og fordelingen i alder i tabellen nedenfor er baseret pa en konkret optaelling af konkrete flygtningeb0rn, der er kommet til H0rsholm Kommune suppleret af et sk0nnet antal kommende f ygtningeb0rn. Forventet antal flygtnlngeb^rn alt 0-5 a r Sr ar Ukendt alder alt 75 Kilde; Preesentation til Kommunalbestyrelsen pa temam0de om flygtninge0konomi 22. juni Hertil kommer b0rn, som de familiesammenf0rte familier eventuelt far, efter de er kommet til Danmark, ligesom det kan vise sig, at det sk0nnede antal b0rn pr. familie er sat for h0jt/for lavt i praksis. Flvgtningeb0rn indgar i eksisterende drift Flygtningeb0rn tilbydes pa lige fod med andre b0rn i H0rsholm Kommune at indga i de eksisterende tilbud, der allerede udbydes i henhold til Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven og Serviceloven. De eksisterende tilbud daekker bade lovbundne "skal-opgaver" og kommunaie "kan-opgaver". Udvidelsen af driften i de eksisterende tilbud bestar derfor hovedsageligt i 0get kapacitet inden for de eksisterende tilbud. Flere fagcentre er ber0rt og kan have udgifter forbundet med flere flygtningeb0rn. Eksempler herpa: Center for Center for Center for Center for Arbejdsmarked B0rn ogvoksne Dagtilbud og Skole KulturogPritid Enkeltydelser (fx Sundhedspleje Dagtilbud Fritids- og b0rneudstyr ved Tandpleje SFO Kulturtilbud ankomst) Radgivning Almenklasser 0get 0get behov for st0tte Modtageklasse fors0fgelsesgrundlag Specialundervisning Ungdomsskole SSP 0get behov for st0tte Inklusion Friplads ogtilskud

19 Vedr0rende Hertil kommer fx udgifter til 0get brug af toikebistand, som gar pa tvaers af alle fagomrader. Dato Refusion Kommunerne modtager ikke refusion fra staten vgdr0rende tilbud om undervisning og dagtilbud til flygtningeb0rn, men der modtages generelle tilskud via den kommunale udligningsordning. I beregningen indgar saledes modregning af forventet tilskud for udlaendingefra ikke-vestlige lande. Samlet sk0nnet udgift pr. flygtningebarn pr. ar Udgangspunktet for at sammeniigne omkostningsniveauet er foretaget via en marginalbetragtning, der viser, hvad en tilgang pa henholdsvis 75 ikke-flygtninge b0rn og 75 flygtningeb0rn koster. Omkostnlng / barn Ikke-flygtningebarn Flygtnlngebarn inkl. udligning og tilskud Flygtnlngebarn ekskl. udligning og tilskud Total kr ,200 kr kr Omkostningsniveau pr. barn kr kr kr Det skal bemaerkes, at for ikke-flygtningeb0rn er der alene tale om en ren pladsmsessig kapacitetstilpasning uden en samtidig udvidelse af behov for saerlig st0tte og tilskud. Mens derfor flygtningeb0rn er tale om en samtidig administrativ og pladsmaessig kapacitetstilpasning samt en sk0nnet udvidelse af behov for sserllg st0tte og tilskud, 0vrige omkostninger Eftersom H0rsholm Kommune ikke tidligere har modtaget flygtninge i samme st0rrelsesorden, forventes herudover at vaere behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i bade dagtilbud og skoler. Udgifter hertil kommer udover selve beregningen. Derudover kan det ogsa blive n0dvendigt med en fysisk kapacitetstilpasning. Det afhsenger dog af det samlede antal kommende flygtningeb0rn.

20

21 H0RSHOLM KOMMUNE Notat Vedr0rende baggrundsnotat til augustkonferencen Dato: Kontakt Rikke Abild Specialkonsulent Direkte tlf Center for Arbejdsmarked horsholm.dk Beskaeftigelsesindsatsen pa integrationsomradet Til augustkonferencen er der blevet bestilt et baggrundsnotat der skal beskrive beskaeftigelsesindsatsen pa integrationsomradet. Som f0lge af stigningen i antallet af flygtninge som H0rsholm Kommune har modtaget i de sidste 2-3 ar er medarbejderne, som arbejder med integration i hhv. Jobcentret samt Radgivnings- og Ydelsesafdelingen kommet under pres i forhold til at l0se de mange n0dvendige opgaver. Med kvoten pa 68 flygtninge i 2015 vil arbejdsomfanget i forhold til ar 2011 {kvote var da pa 12 flygtninge) v^ret steget med 467%. Hertil kommer eventuelle familiesammenf0ringer. Center Arbejdsmarked har derfor lavet et samlet integrationsteam, hvor medarbejdere fra bade ydelsesafdelingen og Jobcentret indgar i teamet, samt vaeret n0dsaget til lade eksterne akt0rer varetage en del af integrationsindsatsen pa beskaeftigelsesomradetfor H0rsholm kommune. Formalet med integrationsteamet er, at underst0tte borgere med anden etnisk baggrund end dansk, med at udvikle deres integration, holde fast i en positiv udvikling, skabe netvaerk samt at hjaeipe dem ind pa det danske arbejdsmarked. Udover at integrationsteamet varetager integrationsindsatsen i den 3- arige integrationsperiode varetager Integrationsteamet ogsa indsatsen for flygtninge/indvandrere der ikke laengere er i integrationsperioden. Der er saledes ikke en sagsafgang fra Integrationsteamet i forbindelse med udl0bet af den 3-arige integrationsperiode. De fastansatte i integrationsteamet udg0re 4 arsvaerk og bestar af: to sagsbehandlere (1,8 arsvaerk) en medarbejder beskaeftiget i en seniorjobordning efter beskaeftigelseslovgivningens bestemmelser (1 arsvaerk) en medarbejder fra Radgivning & Ydelse (0,52 arsvaerk) en familiekonsulent, der skal st0tte og radgive flygtningefamilier med b0rn. Famlliekonsulenten finansieres primaert af staten og pavirker ikke servicerammen. (0,68 arsvaerk) 1/6

22 Vedr0rende Baggrundsnotat til augustkonferencen 2 arsvcerk er endvidere midlertidigt ansat i 2. halvar 2015, som f0lge af en beslutning om en midlertidig ansasttelse af to medarbejdere i 2015 vedtaget af EBU den 21. apri! 2015 og 0U den 21. maj Formalet er at 0ge ressourcen som f0lge af den markant 0get tilgang af nye flygtninge. En sagsopg0relse fra KMD-Opera viser pr.12/6-2015, at integrationsteamet varetager 91 integrationssager, det vil sige sager der er inden for den 3- arige integrationsperiode. Hertil kommer 39 igangvaerende sagsforl0b for flygtninge som er udenfor den 3-arige integrationsperiode. Status pa 91 integrationssager Barsel 4 lntroduktionsforl0b 21 1 praktik 25 Kommer i praktik 6 indenfor 4-6 uger 1 job med Mntilskud 2 Ordinaert job 4 Odinaert uddannelse 7 Afventer uddannelses- 2 start med S.U. Sygemeldt 15 Afventer H0jskole 4 Pensionist 1 Pa nuvaerende tidspunkt har H0rsholm Kommune modtaget 40 nye flygtningen i De 0vrige flygtninge vil skulle modtages l0bende i resten af If0lge vedtaget fordeling af flygtninge for 2016, vil H0rsholm Kommune skulle modtage 68 yderligere i 2016, udover de l0bende familiesammenf0rte. Loven pa integrationsomradet: If0lge integrationsloven skal kommunen foretaget f0lgende: Tilbud om integrationsplan. Integrationsplanen er en plan der f0lger flygtningen og den udfyldes af de sagsbehandlere i organlsationen, som harden koordinerendefunktion for flygtningen. Integrationsplanen handler bl.a, helbred, familie og beskeeftigelse. Tilbud om helbredsunders0ge!se hos egen leege

23 H0RSHOLM KOMMUNE Vedr0rende Baggrundsnotat til augustkonferencen Notat Oprettelse af integrationskontrakt. Integrationskontrakten er Dato: Jobcentrets Vcerkt0j, hvorflygtningens beskeeftigeisesmal skrives ned samt underskrives af den enkelte flygtning. Integrationsplanen kommer bl.a. ind paa. beskaeftigelse og uddannelse Henvisning til sprogundervisning i dansk pa sprogskole Henvisning til besksftigelsesrettet tilbud, som kan indeholde f0lgende Mentor - enten kommunens egen eller via anden akt0r lntroduktionsforl0b hos anden akt0r Praktikjob med l0ntilskud, Sserlige forl0b - kan f.eks. v^re h0jskole Besk^ftigelsesindsatsen pa integrationsomradet iigger iovgivningsmsessigt teet op ad beskaeftigelseslovgivningen. Det som adskiller de to lovomrader er, at der i integrationsloven henvises til danskundervisning, dertilbydes en integrationsplan og der tilbydes en helbredsunders0gelse hos egen ieege. I praksis adskiller de to malgrupper, almindelig kontanthjeelpsmodtager og integrationsborgere, sig fra hinanden ved to kulturelle mindset. Dette medf0rer, at sagsbehandlerne bruger langt mere tid pa kommunikation med integrationsborgerne bade ved at skulle anvende tolkebistand og ift. at bibringe dem en forstaelse for det danske samfund generelt, samt forstaelse for de rettigheder og pligter, som integrationsborgerne indgar i. Hvad g0r kommunen i praksis: Set fra et beskasftigelsesmsessigt perspektivfors0rger kommunen at im0dekomme/nedbringe den kulturelle og sproglige barriere ved, at sagsbehandler dels henviser til danskundervisning pa sprogskole og dels visiterer flygtningen til anden akt0r, kort tid efter ankomsten til kommunen. Et forl0b hos anden akt0r indeholder forskellige elementer, som skal st0tte flygtningen 1 vejen t^ttere mod arbejdsmarkedet og elementerne tilpasses ud fra den enkeltes flygtninges behov. Elementerne, som anden akt0r tilbyder er f.eks. introduktionsforl0b, hvor flygtningen opiyses om det danske demokrati, k0nsroller, samfundsstrukturer og andre generelle samfundsmaessige retningslinjer, love, reglerog pligter-herunder de formelle som uformelle spilleregler. Derudover tilbydes lektiehjslp. Hos nogle akt0rer far flygtningen tilknyttet en mentor, som sikrer en intensiv og individuel tilrettelagt st0tte, og som eksempelvis skaber de n0dvendige kontaktertil leegen, udleendingestyrelsen, politiet ved oprettelse af identitetskort og myndigheder i andre lande og i forhold til at fa afklaret eventuelle bekymringer/sp0rgsmal som den enkelte flygtning har ift. den eventuelle tilbageveerende familie De flygtninge, som har familier efterladt i tilbage i hjemlandet eller andre steder, bruger megen mental energi og harfokus pa at s0rgefor, at familien har det godt. Derfor er det en yderst vigtig faktor, at bruge tid pa 3/6

24 H0RSHOLM KOMMUNE Vedr0rende Baggrundsnotat til augustkonferencen Notat at hjeeipe flygtningen med at fa overblikket over familiens ve og vel, idet Dato: 14.06,2015 bekymringerne om familien ellers kan ga hen og blive en integrations- og arbejdshindrende faktor. Sa det handler om, at tsenke helhedsorienteret omkring den enkelte flygtnings situation for at fa bade den individuelle personlige og arbejdsm^ssige integration til at lykkes. Nar den enkelte flygtning har det godt, har vedkommende ogsa overskud til at leere og indga i relationer pa arbejdsmarkedet og i det danske samfund generelt. Kommunens Indsats overfor virksomhederne med henblikpa 0gning af virksomhedernes kendskab til flygtninge som arbejdskraft. Virksomhedernes st0tte er en uvurderlig faktor i kommunens samlede integrationsindsats dels i forhold til at fa flygtningene ind pa arbejdsmarkedet og dels som st0tte til udvikling af det danske sprog samt relationer til danske kolleger. For at 0ge virksomhedernes kendskab til flygtninge og med henblik pa at skabe kommunikativ sammenhaengskraft mellem kommunen og virksomhederne, er der indgaet et samarbejde med kommunens Erhvervskonsulent Andre Hilaire, som sammen med leder af integrationsteamet AnjaJohansen arbejder pa, at fa etableret l0bende dialog med virksomhederne og kommunen omkring flygtninge. Baggrunden herfor er, at det erfaringsm^ssigt viser sig, at flygtninge som er tilknyttet arbejdsmarkedet samtidig med, at de f0lger danskundervisning pa sprogskole, hurtigere Iserer dansk og herved 0ger deres chancer for, at fa fast arbejde, da sproget er et omdrejningspunkt for luring og introduktion til arbejdsopgaver, regler pa arbejdspladsen og relationer til kollegaer. Derudover fors0ger kommunens sagsbehandlere hurtigst muligt at efterkomme henvendelserfra arbejdsgivere, som eftersp0rger flygtninge i praktikker og andre jobs H0rsholm kommune har indgaet et samarbejde omkring udvikling af konceptet branchepakker, malrettet til flygtninge, sammen med andre kommuner bl.a. Hiller0d, Halsnaes, Fures0, Gribskov og Helsing0r. Konceptet gar ud pa at man indenfor bestemte brancher indgar aftaler med virksomheder om sprogpraktikker og erhvervsuddannelsespladser med henblik pa opkvaiificering til arbejdsmarkedet. Dette sker sidel0bende med, at flygtningen modtager danskundervisning pa sprogskole. Sprogskoler Undervisningen pa sprogskolerne kan tilrettelsgges ud fra den enkelte flygtninges behov. Bl.a. kan undervisningen llgges om aftenen for de personer, som er i ordineer uddannelse eller arbejde, Sserligt for de unge ml ar: 4/6

25 H0RSHOLM KOMMUNE Vedr0rende Baggrundsnotat til augustkonferencen Notat H0jskole H0jskoleophold er af kortere varighed og varer ca. 4 maneder. H0jskole er et styrkende integrationsredskab for de helt unge mellem 18 og 25 ar, som er kommet til DK uden deres for^ldre. Her tilbydes intensiv sprogundervisning og introduktion til det danske samfunds demokrati og vserdier samt skabelse af relationer til unge danskere, som der kan f0res med videre efter endt h0jsko!eophold. Derudover underst0tter h0jskoleopholdet ogsa de unges integration og den intensive sprogundervisning vil styrke deres dansk saledes, at de hurtigere kan tilga en ordin^r uddannelse med S.U. H0jskoleophold er ikke noget Center Arbejdsmarked tidligere har arbejdet sa meget med, men nu arbejdes der pa at fa det igangsat. Dato; Handelsskole Der arbejdes pa at indga et samarbejde med Handelskolen Nord i Lyngby i forhold til anvendelse af deres tilbud om modtageklasser for unge flygtninge i alderen ar. Tilbuddet om undervisning pa Handelsskolen adskiller sig fra den almindelige sprogskole ved, at Handelsskolen udover dansk, tilbyder undervisning i matematik, engelsk og samfundsfag. Dertil kommer, at undervisningstimerne udg0r timer om ugen, flygtningene bliver en del af et ungdomsmilj0 med uddannelse i fokus. Og uddannelsen giver adgang til at s0ge om S.U., nar den unge bliver 18 ar. Det 0vrlge Integrationsarbejde pa tvaers af centre og med de frivillige Udover integrationsteamets fokus pa modtagelsen, boligplaceringen, beskaeftigelse og uddannelse, som organisatorisk set er forankret i Center Arbejdsmarked, koordinerer integrationsteamet meget af den tvaergaende kommunikation mellem kommunens interne centre, I den forbindelse er der nedsat en samarbejdsgruppe med repraesentanter af mellemledere fra Center for B0rn & Voksne, Center for Arbejdsmarked, Borgerservice, Center for Sundhed & Omsorg og Center for Dagtilbud & Skole. Denne samarbejdsgruppe assisteres af en konsulent fra LG-insight, hvor mllet er, at udarbejde et officielt samarbejdsdokument omkring, hvem g0r hvad hvornar samt, hvad skal kommunikeres til hvem hvornar i de enkelte centre. Hensigten er, at fa oparbejdet relationer pa tvaers af organisationen, som har med malgruppen at g0re. Hertil at fa skabt en effektiv kommunikationsstruktur samt styrkelse af samarbejdet pa tveers af kommunens centre i sager omkring flygtningefamilier b0rn og unge eller aeldre. De frivillige Integrationsteamet varetager samtidig koordinering af samarbejdet med de frivillige. Her er det primaert organisationerne R0de Kors frivillige i H0rsholm kommune samt frivillighedscentret som er reprassenteret i forhold til malgruppen. 5/6

26 Vedr0rende Baggrundsnotat til augustkonferencen i praksis foregar det ved, at integrationsteamet, ca. hver 3. maned, iioider status og forventningsafstemningsm0der med R0de Kors Frivillige mlip. at sikre, at samarbejdet foregar ud fra samme integrationsmaessige mindset, saledes at misforstaelser og forvirring hos de enkelte flygtninge reduceres, idet de er 1 ber0ring med flere forskellige myndigheder og velg0rende organisationer pa samme tid. Administration af midlertidig indkvartering Integrationsteamet varetager samtidig koordineringen af den midlertidige boligmaessige placering af flygtningene som sker ved anvendelse af kommunens egne midlertidige boliger, samt ved indlogering pa hotelier og vandrerhjem i regionen. Dette arbejde er forbundet med en meget stor ressource anvendelse som f0lge af den manglende boligmaessige kapacitet i H0rsholm Kommune (permanente savel som midlertidige boliger),

27 H0RSHOLM KOMMUNE Notat Regeringensv5ekstsk0n Baggrund: Giver Regeringens vskstsk0n for 2016 pa 2 % mulighed for, at nedsaette forventningerne til udgifterne tilsvarende pa arbejdsmarkedsomradet vedr0rende beskeeftigelsesindsatsen, fors0rgelsesudgifter samt drift af Jobcentret? Budget for Center for Arbejdsmarked I forbindelse med udarbejdelse af budget skete der en nedskrivning af budgettet pa arbejdsmarkedsomradet, som f0lge af bl.a. 0konomiministeriets vffikstsk0n for 2015 og DUT justeringer pa baggrund af cendret lovgivning. Disse justeringer medf0rte, at budgetforudsaetningerne pa de konjunkturf0lsomme omrader blev reduceret med ca. 6 % i 2015 ift Udviklingen Forudsaetningen for at budget 2015 pa arbejdsmarkedsomradet skal holde er, at antallet af helarspersoner pa kontanthjsip, A-dagpenge, sygedagpenge m.v. skal falde med ca, 6 % ift, 2014, Antallet af A-dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere har vaeret faldende siden nytar, mens antallet af kontanthjaelpsmodtagere har vaeret stigende, hvilket kan haenge sammen med at der ofte er en l^ngere reaktionstid for kontanthj^lpsmodtagere ift. at et 0konomisk opsving far dem ind pa arbejdsmarkedet. Derudover har indf0relse af varighedsbegraensningen for modtager af arbejdsl0shedsunderst0ttelse bevirket, at er der nogle af disse er overgaet til at modtage kontanthj^lp i stedet, og dermed fortsat modtager fors0rgelsesydelse. Administrationen forventer pa nuvaerende tidspunkt, at det bliver vanskeligt at indfri budgetforudsaetningerne i 2015, og der forventes

28 H0RSHOLM KOMMUNE Vedr0rende Notat saledes et merforbrug i st0rrelsen ca. 3-4 mio. kr. pa Dato: arbejdsmarkedsomradet. Derfor anbefaler administrationen, at budgettet ikke justeres yderligere Dato: ned I 2016, som f0lge af Regeringens v^kstsk0n. Kontakt Else Kj^rgaard Teamleder EKJ@horsholm.dk Direkte tif Center for Arbejdsmarked Kontanthjaelp & Sygedagpenge horsholm.dk 2/2

29 H0RSHOLM KOMMUNE Notat Dato: Sagsnr: 15/2750 Vedr0rende budget0nske om st0tte til erhvervsvivcerksaetterhus Kontakt Christian Buch S0rensen Juridisk konsulent Direkte tif Center for Politik, Udvikling og Borgerservice Juridisk vurdering af ans0gningfra H0rsholm Erhvervs Netvaerk om st0tte til et erhvervs-/ivae»'ksaetterhus H0rsholm Erlivervs Netvaerk (HEN) harfremsendt et budget0nske til bud get til behandling pa augustkonferencen vedr0rende st0tte til erhvervsudviklende aktiviteter i form af etablering af et erhvervs- /ivserkscetterhus og kompetencecenter m.v. i forbindelse hermed. Henrik Klitgaard (B) har som formand for EBU bedt om, at der til dr0ftelsen af budget0nsket pa Augustkonferencen forellgger en juridisk vurdering af ans0gningen, herunder med belysning af: 1) Om der er tale om konkurrenceforvridning, hvis kommunen giver tilskud til et "igangsaetterhus"? 2) Om der er "overlap" mellem den radgivning, H0rsholm Erhvervsnetvaerk vil tilbyde, og den radgivning Vaeksthuset tilbyder? Overordnet konklusion Den ans0gte st0tte kan som udgangspunkt ydes med hjemmel i erhvervsst0tteloven. Der skal dog i forbindelse sasriigt med tilbuddet om et iv^rkssetterhus vaere saerlig fokus pa, om derfindes sammenlignelige private akt0rer, som udbyder et tilsvarende tilbud, da st0tten i sa fald bliver konkurrenceforvridende og ikke er tilladt. Det skal samtidig sikres, at den leje, der matte blive opkraevet, svarer til markedslejen. Endelig b0r det overvejes, om det ans0gte tilbud er tilstraekkeligt bredt til at leve op til erhvervsfremmelovens forudsaetning om, at erhvervsst0tten skal komme hele den relevante malgruppe til gode. Der ses at kunne vaere et vist overlap mellem ydelserne, som V^ksthuset tilbyder, og den del af HEN's ydelser, som er omfattet af ans0gningens anden del om radgivning i et kompetencecenter, netv^rksgrupper m.v. Overlappet er dog umlddelbart begr^nset, da HEN ses at have et bredere formal med sit tilbud, herunder en laengere st0tteperiode, Der er ikke nogen kontraktsmaessige bindinger, som udelukker, at kommunen kan st0tte hen's tilbud pa grund af det begraensede overlap, 1/6

30 Vedr0rende budget0nske om st0tte til erhvervs-zivserkssetterhus Der er ikke noget overlap i forhold til den del af ans0gningen, som om handler etablering af et ivaerksaetterhus med kontorer m.v., da Vaeksthuset ikke tilbyder noget tilsvarende. Uddybende QennemganQ: 1. Den iuridiske ramme for st0tten St0tte til erhvervsfremme, herunder erhvervsudviklende aktiviteter, som ans0gningen omfatter, er reguleret af erhvervsfremmeloven^. Erhvervsfremmeloven trader inden for sit anvendelsesomrade i stedet for og udvider pa enkelte punkter kommunalfuldmagtens generelle st0ttemuligheder. Det er efter erhvervsfremmelovens kapitel 6 lovligt for en kommune at gennemf0re og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en aben kreds af ivserks^ttere og virksomheder. Erhvervsserviceaktiviteter kan for eksempel vaere information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed. Omfattet er desuden afholdelse af netv^rksm0der, kurser og lignende. Ydelserne ma ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den radgivning og andre aktiviteter, der udbydes af private radgivere og kursusvirksomheder. Det er ogsa lovligt at ivaerksaette erhvervsudviklingsaktiviteter, for eksem pel inden for innovation, videndeling, videnopbygning, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder m.v. Loven beskri ver ikke mulighederne mere detaljeret, men det fremgar af bemaerkningerne til loven, at der for eksempel kan v^re tale om ivaerksaetter- og udviklingsparker. I forhold til erhvervsudviklingsaktiviteter, herunder altsa erhvervs- /ivaerksaetterhuse ("ivaerkseetterparker") stiller loven to begraensninger; 1) De erhvervsudviklingsaktiviteter, som kommunen ivaerks^tter, skal vaere til gavn for en aben kreds af erhvervslivet (vaere kollektive). Det indeb^rer, at alle virksomheder, som har en potentiei interesse, skal kunne benytte aktiviteten. Det er muligt at rette tiitagene mod saerlige grupper af virksomheder, for eksempel lokale vaekstsektorer, vigtige enkeltbrancher eller lignende, Det afg0rende er, at erhvervsudviklingsaktiviteten stilles til radighed for alle virk somheder inden for de pagaeldende brancher, sektorer eller erhverv, og at ingen virksomhed, der kan henf0res til en sadan grup pe, pa forhand er afskaret fra at kunne drage nytte af den pag^l- ^ Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtg0relse af nr af 16. december 2010 med senere ^ndringer.

31 H0RSHOLIVI KOMMUNE Vedr0rende budget0nsl<e om st0tte til erhvervs-/ivxrksstterhus Notat dende erhvervsudviklingsaktivitet. Aktiviteten ma ikke eksklusivt rette sig mod enkelte virksomheder. Dato: Sagsnr: 15/2750 2) Erhvervsudviklingsaktiviteterne ma ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Det indebaerer dels, at man ikke fra offentlig side ma paf0re priva te leverand0rer konkurrence. Hvor der er et privat marked for l0sning af aktiviteterne, skal opgavel0sningen derfor varetages af de private leverand0rer med udgangspunkt i gaeldende udbudsregler, bortforpagtning mv. Dels ma man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksom heder pa de 0vrige virksomheders bekostning. Dette undgas for det f0rste ved, at aktiviteterne skal v^re til gavn for en aben kreds af virksomheder. Fordetandet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de matte modtage fra offentlig side, fx markedsleje i udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold til virksomhederne. Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles gratis til radighed for virksomhederne, fx regionalt ansatte projektkoordinatorer pa forskellige fagomrader. Men det forudssetter, at erhvervsudviklingsaktiviteterne er generelt virkende og ikke indholdsmaessigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternatlvt selv skulle foretage eller betale for, fx alminde lige revisionsopgaver. Konkret i forhold til iv^rksaetterhuse med kontorfaciliteter m.v. fremgar det af bemaerkningerne til den tidligere lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter (forl0beren for den nu vaerende erhvervsfremmelov): "I sxrlige tilfselde, hvor der ikke i omradetfindes tilsvarende private iv^rkssetterhuse, og hvor der ikke er mulighed for genriem private initiativer at tilvejebringe lokaler til lokale iv%rkssettere, vil en kommune eller amtskommune kunne opf0re, indrette og drive ivserkssetterhuse. En forudssetning herfor er, at ivserkssetterhuset skal kunne udlejes til flere ivserkscettere og etableres med mulighed for fselles fociliteter og radgivning, otiejen fastssettes pa markedsvilkdr, og at udlejningen star abentfor alle." Det fremgar af bemaerkningerne til den gaeldende lovs bestemmelser om erhvervsudviklingsaktiviteter, at der er tale om en opdateret videref0relse af den tidligere lov, hvorfor bemaerkningerne til den tidligere lov stadig har betydning. Det er dog tvivlsomt, om den tilsyneladende mere restriktive adgang til at etablere ivaerksaetterhuse fortsat gaelder, Efter omst^ndighederne b0r dette aspekt eventuelt unders0ges naermere, jf, ogsa neden for. 3/6