Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016

Transkript

1 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 3. februar 2016 Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Opsummering... 1 Forudsætninger i analysen... 2 Flygtningeudgifter i Udgifter for 2015 fordelt på sektorområder... 4 Borger & Arbejdsmarked... 4 Børn & Kultur... 4 Sundhed & Omsorg... 4 Udgifter til flygtninge i Antallet af flygtninge... 6 Opgørelse af antal helårsflygtninge... 6 Hvilke udgifter dækker staten?... 8 Tilskud til flygtninge... 8 Indledning Denne kortlægning af udgifterne til flygtninge er et resultat af en direktionsbeslutning. En arbejdsgruppe har i løbet af december 2015 og januar 2016 udarbejdet en analyse af udgifterne på tværs af kommunen. Fokus i dette notat er på direkte personafhængige serviceudgifter såsom undervisning, kontanthjælp, aktivering og dagtilbud. Som det fremgår af notatet er en beregning af udgiften til flygtninge på tværs af kommunen en særdeles vanskelig og kompleks opgave, og det betyder, at prognosen for 2016 er baseret på en del antagelser og derfor behæftet med en vis grad af usikkerhed. Opsummering I notatet er flygtningeudgifterne i 2015 beregnet, mens udgifterne i 2016 er estimeret ud fra en række forudsætninger. Dette betyder, at tallene Telefon

2 for 2016 er netop en prognose og rummer dermed en vis grad af usikkerhed. Prognosen er baseret på antagelsen om, at kommunen modtager yderligere 411 flygtninge i 2016 samt at aldersfordeling og udgiftstyngde er den samme for de flygtninge, der ankommer i 2016, som dem der ankom i Tabel 1. Udgift til flygtninge i Esbjerg Kommune Flygtningeudgifter Bruttoudgift 94,6 mio. kr. 152,6 mio. kr. Heraf kommunal 20,1 mio. kr. 32,4 mio. kr. udgift Gennemsnitspris pr kr kr. helårsperson, bruttoudgift Gennemsnitspris pr kr kr. helårsperson, kommunal udgift Antal helårsflygtninge Der forventes således en stigning på 58,0 mio. kr. i bruttoudgift og 12,3 mio. kr. i kommunal udgift til flygtninge fra 2015 til Kommunen modtager et ekstraordinært tilskud til flygtninge i 2015 og I 2015 var det ekstraordinære tilskud på 6,2 mio. kr. Tilskuddene er i 2016 på 2,88 mio. kr. til udvidelse af boligkapaciteten og 4,356 mio. kr. til ekstraordinært integrationstilskud, i alt 7,2 mio. kr. Af midlerne til udvidelse af boligkapaciteten er der disponeret ovre 0,5 mio. kr. til en boligforsyningsmedarbejder i Jobcentret. Tilskuddet i 2016 er baseret på, at der ankommer 276 flygtninge. Det må forventes at økonomien justeres på baggrund af det ændrede tal på 411 flygtninge til kommunen. Forudsætninger i analysen En flygtning er en person, som risikerer vold og forfølgelse i sit land og derfor ikke kan sendes tilbage. Personen har fået asyl og flytter herefter fra de statslige asylcentre, eller direkte fra flygtningelejre i udlandet, til en kommune. For at afgrænse analysen er det valgt at se på flygtninge indenfor integrationsprogrammet, som er de første tre år flygtninge er i Danmark. Desuden inddrages flygtningenes børn, der enten er født i Danmark eller flyttet hertil i den treårige perioden. Udgiftsopgørelsen sker primært via CPR-numre, der tjekkes i de enkelte fagsystemer. Desuden er der på nogle områder foretaget vurderinger af, at flygtninge ikke medfører flere udgifter end den gennemsnitlige borger i kommunen. Under indtægter er ikke medtaget den forhøjelse af det aldersbestemte udgiftsbehov, som er en konsekvens af, at en kommune får flere indbyggere. Desuden er kommunens del af flygtningenes indkomstskat heller ikke medtaget, og det samme gælder udgifter, der ikke har kunnet opgøres på personniveau, fx til anlæg eller det tekniske område

3 Flygtningeudgifter i 2015 Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere i de første tre år samt udgifter til børn efter Serviceloven (fx forebyggelse og anbringelser). Dog dækkes bl.a. følgende udgifter ikke: - Modtageklasser og øvrig undervisning af personer under 18 år (modtageklasser har en maksimal klassekvotient på 12 elever). - Kommunal medfinansiering af sygehusvæsenet og lægebesøg - Personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje og træning - Administrative udgifter, der alene relaterer sig til flygtninge, fx sagsbehandling Udgiften til flygtninge er omregnet til helårspersoner. Flygtninge er frem til og med 2015 ankommet forholdsvis jævnt hel over året. Det betyder, at det første år en flygtning er i kommunen vil personen i gennemsnit være her i seks måneder, dvs. tælle for en halv helårsperson. Derimod vil flygtninge, der er ankommet før 2015 tælle for en helårsperson. I tabel 2, 3 og 4 indgår fire udgiftsbegreber: Bruttoudgift: De samlede udgifter kommunen har til flygtninge. Nettoudgift: Bruttoudgift fratrukket refusion og tilskud fra staten. Budgetgaranti: Den del af nettoudgiften, der er på det budgetgaranterede område og som derfor udlignes for kommunerne under ét. Kommunal udgift: Den resterende del af nettoudgiften. I nedenstående tabel vises udgifterne opgjort pr. helårsperson baseret på de samlede udgifter i 2015 til flygtningeområdet. Tabel 2. Udgifter pr. flygtning (helårspersoner) i 2015 i Esbjerg Kommune Udgift pr. helårsperson Bruttoudgift Nettoudgift Budgetgaranti Kommunal udgift i 2015 (kr.) Pr. person Pr. 0-5 årig Pr årig Pr. 18+ årig Målt på bruttoudgift er der flest udgifter til pr. 18+ årig, mens der for en 6-17 årige er flest udgifter, når man ser på nettoudgifter udenfor det budgetgaranterede område: Når en person er på integrationsprogram er der 100% refusion på alle udgifter under Serviceloven og 50 % på integrationsområdet. Refusionerne tilgår hvert enkelt område, fx familieområdet. Andre - 3 -

4 udgifter, fx under Sundheds- eller Folkeskoleloven skal kommunen selv afholde. Udgifter for 2015 fordelt på sektorområder I 2015 har Borger & Arbejdsmarked flest bruttoudgifter til flygtninge, mens Børn & Kultur har flest nettoudgifter udenfor det budgetgaranterede område: Tabel 3: Udgifter til flygtninge i 2015 fordelt på forvaltninger Udgifter til flygtninge i Bruttoudgift Nettoudgift Budgetgaranti Kommunal udgift 2015 (1.000 kr.) Borger & Arbejdsmarked Børn & Kultur Sundhed & Omsorg I alt Analysen viser, at der er bruttoudgifter for 94,6 mio. kr., heraf kommunale udgifter for 20,1 mio. kr. i Borger & Arbejdsmarked Udgifterne vedrører integrationsydelse, danskuddannelse, aktiveringsindsats m.m. Desuden er der udgifter til myndighedsopgaven, tolke og lægeerklæringer. Der er 50 % refusion på integrationsområdet for udgifter på konto 5.60 og Resten af udgifterne på 5.60 og 5.61 indgår sammen med forskellige tilskud som en del af budgetgarantien, dvs. at kommunerne under ét kompenseres for merudgifterne. Børn & Kultur Udgifter til flygtninge vedrører Børn & Kultur vedrører både Skole, Dagtilbud og Familie & Forebyggelse. De største udgifter er til modtagelsesklasser, dagtilbud, normalklasser og familierådgivning. Der må højest være 12 elever i en modtagelsesklasse. 85 børn går i modtageklasser, mens der for resten er beregnet en gennemsnitstakst for normalklasser. Endelig er der udgifter til sundhedspleje, psykologbistand, tandpleje og tolkebistand. Der opleves et stigende behov for tolkebistand. For alle fire områder er det antaget, at en flygtning koster det samme som et gennemsnitligt barn i aldersgruppen. Sundhed & Omsorg En mindre del af udgifterne til flygtninge vedrører Sundhed & Omsorg. Det drejer sig dels om udgifter til lægebesøg og kommunal - 4 -

5 medfinansiering af det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen samt en mindre del vedrørende kropsbårne hjælpemidler, praktisk hjælp, personlig pleje, sygepleje og træning. Udgifter til flygtninge i 2016 Ifølge de foreløbige udmeldinger modtager Esbjerg Kommune yderligere 411 flygtninge i Det er en vanskelig øvelse af fremskrive udgifter til en ukendt sammensat befolkningsgruppe. Vi ved pt. kun hvor mange flygtninge vi (foreløbigt) skal modtage i Derimod ved vi ikke, hvor stor en andel der er børn, familier eller enlige, og dermed heller ikke hvor mange familiesammenføringer vi kan forvente eller blot hvor mange modtageklasser, der skal oprettes. Den videre beregning hviler på følgende forudsætninger: 1) Analysens beregninger er foretaget ud fra de foreløbige tal, der viser kommunens skal modtage 411 flygtninge i ) I løbet af 2016 vil 20 % af flygtninge primo året ikke længere være omfattet af integrationsprogrammet, da de har været i Danmark i mere end tre år (20 % af flygtningene er ankommet i 2013). 3) Alderssammensætningen blandt flygtninge der ankommer i 2016 er den samme som hos de flygtninge, der ankom til kommunen i (lig de der er på integrationsprogram). 4) Den gennemsnitlige udgift pr. flygtning i 2016 svarer til den gennemsnitlige udgift pr. flygtning i ) Udgiften pr. flygtning er den samme for flygtninge, der ankommer i 2016 som for de flygtninge, der ankom i ) Der er ikke regnet med tilgang af familiesammenførte voksne eller børn i Udgiften for 2016 er beregnet ved at tage de enkelte deludgifter i 2015, delt med antal helårsflygtninge i målgruppen (fx 0-5 årige). Herefter er tallet ganget med det forventede antal helårsflygtninge i målgruppen for Det vil, alt andet lige, medføre følgende udgifter: - 5 -

6 Tabel 4. Prognose for udgifter til flygtninge i 2016 i Esbjerg Kommune fordelt på forvaltninger Fremskrevne udgifter Bruttoudgift Nettoudgift Budgetgaranti Kommunal udgift og tilskud i 2016, kr. Borger & Arbejdsmar ked Børn & Kultur Sundhed & Omsorg I alt Prognosen viser, at der i 2016 forventes bruttoudgifter til flygtninge for 152,6 mio. kr., heraf skal 32,4 mio. kr. finansieres af Esbjerg Kommune. Bruttoudgiften i 2016 er 58,0 mio. kr. højere end i 2015, mens den kommunale udgift i 2016 er 12,3 mio. kr. højere end i Kommunen modtager i 2016 ekstraordinære tilskud på 7,2 mio. kr. til flygtningeområdet, som fordeles med 2,88 mio. kr. til udvidelse af boligkapaciteten og 4,356 mio. kr. til ekstraordinært integrationstilskud. Af midlerne til udvidelse af boligkapaciteten er der disponeret ovre 0,5 mio. kr. til en boligforsyningsmedarbejder i Jobcentret. Antallet af flygtninge Der er pr. 1. januar 2016 i alt 400 voksne flygtninge i Esbjerg kommune på integrationsprogram, der betyder, at personen højest har været i Danmark i tre år. Desuden er der 145 børn mellem 6 og 17 år og 118 førskolebørn (0-5 år), der enten er født eller kommet til landet i løbet af de sidste tre år. Tabel 5. Aldersmæssig fordeling af flygtninge i Esbjerg Kommune Personer på integrationsprogram og Faktisk deres børn pr. 1/ Antal 0-5 årige 118 Antal 6-17 årige 145 Antal 18+ årige 400 I alt 663 For 2016 er der foreløbigt udmeldt fra Udlændingestyrelsen, at Esbjerg kommune skal modtage 411 flygtninge. Udlændingestyrelsen har mulighed for at tildele yderligere 50 % af den udmeldte kvote til kommunen. Opgørelse af antal helårsflygtninge Ud fra data for 2015 ses det, at de 237 voksne flygtninge ikke alle ankom den 1. januar. Derfor må der forventes færre udgifter til denne gruppe i - 6 -

7 januar end i december. For at kunne foretage en beregning af gennemsnitsudgiften pr. flygtning er antallet omregnet til helårspersoner. Da flygtningene i 2015 er ankommet jævnt hen over året er antallet af helårspersoner det halve af antallet af nyankomne flygtninge (dvs. de har i gennemsnit være i kommunen et halvt år af 2015). De flygtninge, der ankom til kommunen inden 2015 tæller med som en hel helårsperson. En oversigt over ankomne flygtninge ses nedenfor: Tabel 6. Ankomne flygtninge i Antal Voksne Børn* Antal i flygtninge, alt Antal Procent Antal Procent ankomstår , , , , , ,3 375 I alt , ,0 716 *Antallet af børn er beregnet ud fra, at de er ankommet med samme relative fordeling mellem årene som de voksne flygtninge. Bemærk, at antallet af voksne flygtninge i alt (453) ikke er lig det tal der er opgjort 1. januar 2014 (400). Det skyldes, at flygtninge der bliver selvforsørgende udtræder af integrationsprogrammet. Antallet af flygtninge omregnet til helårspersoner ses af tabel 7. Bemærk, at i løbet af 2013 vil 135 flygtninge med ankomst i 2013 gradvis forlade integrationsprogrammet. De tæller derfor kun med en faktor 0,5 i udgiften for 2016: Tabel 7. Antal helårsflygtninge i 2015 og 2016 Antal helårsflygtninge/ Antal helårsflygtninge i 2015 Antal helårsflygtninge i 2016 ankomstår Ankomst i * 0,5 = 67,5 Ankomst i Ankomst i * 0,5 = 187,5 375 Ankomst i * 0,5 = 205,5 I alt Omregnes tallene til de enkelte aldersgrupper ser det således ud: Tabel 8. Helårsflygtninge omdelt i aldersgrupper Antal flygtninge Faktisk Antal helårsflygtninge i 2015 Antal helårsflygtninge i 2016 Antal 0-5 årige Antal 6-17 årige Antal 18+ årige I alt

8 Hvilke udgifter dækker staten? Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændinge i de første 3 år. Herunder vil der være forskelle mellem kommunerne, hvor nogle vil have overskud og andre underskud. Tilskud til flygtninge Esbjerg Kommune modtager tre former for tilskud til flygtninge. Alle tilskud konteres på konto 5.60 og indgår derfor i budgetgarantien. Tilskuddene ses i tabel 9 herunder: Tabel 9. Tilskud til integrationsopgaven Tilskudstype Forudsætning Beløb pr. flygtning (tal for 2015) Grundtilskud Ingen kr. pr. måned. Tilskud for ordinært arbejde eller uddannelse Tilskud for bestået danskprøve Personen er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i løbet af de første tre år i Danmark Danskprøve II skal være bestået i løbet af de første fire år i Danmark kr. (engangstilskud) kr. (engangstilskud) Efter de første 3 år vil kommunens udgift afhænge af kommunens beskæftigelsessituation og flygtningenes behov for offentlige ydelser. En borger i beskæftigelse bidrager med en skatteindtægt, mens udgifter til en borger på offentlig forsørgelse indgår i den kommunale udgiftsudligning via bloktilskud. Størstedelen af kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer, introduktionsforløb og kontanthjælp under integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien, dvs. at kommunernes nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller budgetgaranti/bloktilskud. Herudover findes en særlig udligningsordning vedrørende kommunernes merudgiftsbehov ved indvandrere, flygtninge og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere indgår forskellige steder i beregningen af tilskud og udligning. Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer denne ordning under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens befolkningstal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. Bloktilskud, udligning og udgiftsgrundlag Finansiering på integrationsområdet er meget kompleks sammensat, da finansiering af området består af mange forskellige parametre, som er afhængig af rigtig mange eksterne faktorer som f.eks. de samlede - 8 -

9 udgifter i alle landets kommuner, som har betydning for Esbjerg Kommunes andel af bloktilskuddet. Der vil med baggrund i personsammensætningen være udgifter til forsørgelse, dagtilbud, skole, sundhedsudgifter m.m. Der er således usikkerhed både med hensyn til de kommunale indtægter og udgifter på området. Da Esbjerg Kommune anvender statsgaranteret udskrivningsgrundlag til budgetlægningen betyder det, at antallet af indbyggere skønnes medio året inden budgetåret. Derfor vil forøgelsen i antal flygtninge ankommet i slutningen af fx 2015 først indgå i bloktilskuddet fra Herunder er der en udligning mellem kommunerne efter hvor mange flygtninge, indvandrer og efterkommere kommunen har i forhold til andre kommuner. Her betaler Esbjerg netto ca. 14 mio. kr. om året i både 2015 og 2016 til andre kommuner. Da beløbet ikke ændrer sig betyder det, at Esbjerg kommune har nogenlunde den samme andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere som landets øvrige kommuner