Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om etablering og drift af renserier

Transkript

1 MILJØstyrelsen Industrikontoret 24. juni 2003 ET/SA/LHE/ Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om etablering og drift af renserier Den 10. april 2002 sendte Miljøstyrelsen udkast til bekendtgørelse om renserier til ekstern høring. Udkastet blev udsendt til en lang række organisationer og myndigheder. I den officielle høringsrunde er der indkommet svar fra: Amtsrådsforeningen, Dakofa, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, AHTS Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Gladsaxe Kommune, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Sober Rens/ TexPert-gruppen, Kommunalteknisk Chefforening, Kræftens Bekæmpelse, Fyns Amt, Miljø- og Arealafdelingen, Miljøcenter FYN/Trekantsområdet, Arbejdstilsynet, Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Handel og Service, Kolding Kommune, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Poul Søgaard, Skovtoften 11, Bagsværd, Dansk Metal, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Rovesta Miljø, Næstved, Specialarbejderforbundet, Embedslægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, IMOKA, Bellarenseriet, Advokatrådet, Bendsen A/S og Dansk Renseri Forening. Heraf meddelte følgende organisationer, at de ikke havde bemærkninger til udkastet: Specialarbejderforbundet, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Registrerede Revisorer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Dansk Metal. Nedenfor følger en gennemgang af høringssvarene samt Miljøstyrelsens kommentarer hertil. De anførte paragrafnumre henviser til det udkast til bekendtgørelse, der blev udsendt til ekstrern høring den 10. april C:\DOCUME~1\lrc\LOKALE~1\Temp\Høringsnotat doc :15

2 2 Generelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet Indledning KL, Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Københavns Kommune er generelt positive over for bekendtgørelsesudkastet, men forudser, at mange renserier samt ind- og udleveringssteder vil lukke som følge af de investeringsbehov og forøgede driftsudgifter, som bekendtgørelsen medfører. KTC anbefaler herudover, at der udarbejdes et vejledningsmateriale, der skal lette tilsynsmyndighedernes arbejde med håndhævelse af bekendtgørelsen. Københavns Kommune forventer ikke, at bekendtgørelsen giver ideelle indeklimaforhold, idet der stadig vil forekomme en del tilfælde, hvor luftkvalitetskriteriet overskrides. Københavns Kommune savner i den forbindelse en forklaring på, hvorfor man har valgt en bidragsværdi på 0,1 mg/m 3, og finder, at der allerede nu bør ske en klar udmelding af, at der inden for en nærmere tidshorisont skal opnås overensstemmelse mellem bidragsværdien og luftkvalitetskriteriet. Man opfordrer i den forbindelse Miljøstyrelsen til at gennemføre undersøgelser af indeklimaet af boliger over renserier, inden bekendtgørelsen som følge af sunset-klausulen 1 ophæves. Kræftens Bekæmpelse støtter bekendtgørelsen under henvisning til at International Agency for Research on Cancer anser tetrachlorethylen for sandsynligvis at være kræftfremkaldende for mennesker. Foreningen opfordrer dog til, at bidragsværdien fastsættes til luftkvalitetskriteriets niveau på 0,006 mg/m 3. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at da det har vist sig teknisk og økonomisk umuligt at kræve, at renserierne i løbet af kort tid skal overholde luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen, har det været nødvendigt at foretage en afvejning, der både gør det muligt for størstedelen af renserierne at overholde kravene og som samtidig er miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig. Miljøstyrelsen vurderer, at det er teknisk muligt at bringe mange af renserierne ned på en bidragsværdi på 0,1 mg/m 3 eller derunder. Denne værdi har været gældende i Tyskland i flere år. Miljøstyrelsen er dog fortsat af den opfattelse, at der på sigt bør arbejdes på at bringe renseriernes bidrag til naborum ned til luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m 3. 1 Miljøministeriet er af Justitsministeriet udpeget til at deltage i en forsøgsordning, hvorefter der indsættes klausuler om automatisk bortfald af bekendtgørelser inden for max. 5 år.

3 3 Miljøstyrelsen er indstillet på at gennemføre undersøgelser af indeklimaet i boliger over renserier i form af stikprøver inden for de næste par år. Fyns Amt, Miljø- og Arealafdelingen, tilslutter sig udkastet, idet amtet henviser til, at tekstilrenserier er den virksomhedstype, der har efterladt flest jord- og grundvandsforureninger. Amtet påpeger, at amtet i 2002 forventer at bruge 14 mio. kr. på undersøgelse og oprydning af jord- og grundvandsforureninger, heraf anvendes 90 % af midlerne på forureninger med chlorerede opløsningsmidler primært renserigrunde. For at mindske risikoen fremover foreslår amtet, at der stilles krav om, at kommunerne stikprøvevis skal udtage jord- og grundvandsprøver i forbindelse med renserier. Amtet opfordrer i den forbindelse Miljøstyrelsen til at udsende vejledningsmateriale til tilsynsmyndighederne om jord- og grundvandsforureningstilsyn på virksomheder, der anvender chlorerede opløsningsmidler. Amtet påpeger, at det er kompliceret at forklare, at bidragsværdien fra et renseri, der er i drift midlertidigt er forhøjet til 0,1 mg/m 3, når luftkvalitetskriteriet bruges ved vurdering af afdampning fra en jordforurening fra et renseri. Miljøstyrelsen kan hertil oplyse, at der vil blive udsendt vejledningsmateriale herom til tilsynsmyndighederne. Amtsrådsforeningen er generelt positive over for udkastet, idet det vil give amterne en forbedret indsigt i eksisterende tekniske og driftsmæssige forhold på de renserier, hvor amterne skal håndtere ældre jord- og grundvandsforureninger. Embedslægeforeningen og Sundhedsstyrelsen er positive overfor forslaget, idet begge parter hilser forbudet mod nyetablering i boligejendomme og kravene om tætning velkomment. Sundhedsstyrelsen og Embedslægeforeningen mener, at tetrachlorethylen (PCE) er uønsket i såvel ude- som indeklimaet. Målsætningen bør være, at bidraget til indeklimaet hos naboer højst er 0,006 mg PCE/m 3. Til Embedslægeforeningens bemærkninger til luftkvalitetskriteriet skal Miljøstyrelsen oplyse følgende: Kvalitetskriteriet er fastsat for at beskytte mod langvarig (livslang) påvirkning med tetrachlorethylen. Der er således anvendt en sikkerhedsfaktor på i forhold til leverpåvirkninger i dyreforsøg af kortere varighed (30 dage). I TDI-begrebet ligger der den grundlæggende antagelse, at begrebet dækker over en gennemsnitseksponering, og at man i visse kortere perioder derfor kan overskride denne værdi. Der foreligger ikke data der indikerer, at dette ikke skulle gælde for tetrachlorethylen, og at eksponeringstoppe dermed skulle være mere problematiske i forhold til overholdelse af en gennemsnitsværdi.

4 4 Embedslægeforeningen foreslår, at Miljøstyrelsen i en følgeskrivelse til kommunerne oplyser følgende: Med en bidragsværdi på 0,1 mg/m3 vil der ske en overskridelse af luftkvalitetskriteriet. Ud fra en samlet afvejning, hvori indgår andre hensyn end sundhedsmæssige overvejelser, mener Miljøstyrelsen imidlertid, at dette er acceptabelt Ministeriet for Fødevarer er positive overfor forslaget og bemærker, at litteraturstudier viser, at tetrachlorethylen fra renseridrift i nogle tilfælde vil kunne forårsage forurening af fødevarer i en grad, der kan give anledning til sundhedsmæssig bekymring, og hilser derfor udkastet velkomment. Arbejdstilsynet har ingen væsentlige bemærkninger til forslaget, heller ikke for så vidt angår undertryk i renserierne, idet det afgørende er, at ventilationsanlægget er velfungerende og med en hensigtsmæssig ind- og udblæsning. Herudover ønsker Arbejdstilsynet det præciseret, at andre myndigheder f.eks. Arbejdstilsynet kan have supplerende krav til luftkvaliteten i renserierne. Miljøstyrelsen mener ikke, at det ud fra en lovteknisk betragtning er hensigtsmæssigt at indføje en sådan bemærkning i selve bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen er dog indstillet på - i forbindelse med udsendelse af bekendtgørelsen - at understrege, at andre myndigheder kan have supplerende krav f.eks. Arbejdstilsynet. AHTS, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, ser kritisk på udkastet og mener generelt, at det bør skrives helt om, idet der hverken er dokumentation for tetrachlorethylens sundhedsskadelige egenskaber, eller er grundlag for at pålægge samme skrappe krav over for de mere miljøvenlige renserier eller de renserier, der lever op til BAT-kravet. Foreningen spørger endvidere, hvad hjemmelen er til at fastsætte grænseværdier for tetrachlorethylen i selve renseriet. Foreningen ønsker at deltage i det videre arbejde i samråd med resten af branchen. Bendsen A/S, leverandør til renseribranchen, er generelt kritiske overfor udkastet, idet bekendtgørelsen strider mod miljøbeskyttelseslovens generelle principper om at spare på naturressourcerne og energiforbruget. Miljøstyrelsen henviser til det generelle svar til Dansk Renseri Forening, som er vedlagt som bilag.

5 5 Ejendomsforeningen Danmark ønsker ikke at komme med indvendinger mod udkastet, når henses til formålet med bekendtgørelsen, men påpeger blot en række ulemper for både ejere af ejendomme med renserier såvel som de øvrige beboere og brugere af ejendommen. Det drejer sig dels om de skader, der påføres ejendommen som følge af kravet om udvendige aftrækskanaler, dels om de støjulemper, der vil være forbundet med etablering af ventilationsanlæg, der forudsættes at være i drift døgnet rundt. Miljøstyrelsen kan hertil oplyse, at kommunerne har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 til at påbyde renserier såvel som alle andre virksomhedsejere at nedbringe støj, der overstiger de vejledende grænseværdier (støjvejledningen). Denne bekendtgørelse sigter kun på at begrænse indtrængning af stoffer til nabolejligheder mv. Dansk Renseri Forening er overordnet kritiske overfor bekendtgørelsen, eftersom foreningen ikke anerkender, at tetrachlorethylen medfører skadelige virkninger på helbredet. Foreningen mener heller ikke, at miljøbeskyttelsesloven giver hjemmel til at foretage regulering af indeklimaet i beboelsesejendomme. Foreningen mener heller ikke, at bekendtgørelsen er relevant for hverken ind- og udleveringssteder eller for renserier, der anvender alternativer til tetrachlorethylen. Foreningen er imidlertid positive overfor, at der udstedes en bekendtgørelse for renserier, der anvender tetrachlorethylen, således at branchen fremover får klarhed over sit investeringsbehov fremover. Foreningen er derfor indstillet på at imødekomme rimelige krav om tætning af lofter og vægge samt ventilation. Foreningen kan tilslutte sig en bekendtgørelse med følgende indhold: 1. Bekendtgørelsen bør baseres på et krav om en bidragsværdi for tetrachlorethylen på 0,1 mg/m 3, hvor myndighederne foretager de nødvendige målinger i naborum for at sikre, at denne værdi ikke overskrides. Alternativt kunne man overveje den tyske model, hvorefter renseriejerne pålægges at dokumentere, at grænseværdien er overholdt. 2. Lofter og vægge skal være tætte i renserier, der ligger i beboelse. 3. Der skal være effektiv ventilation. 4. Der skal føres driftsjournaler. 5. Der skal stilles krav til forsvarlig opbevaring af tetrachlorethylen. 6. Der skal stilles uddannelseskrav til personer, der betjener renserimaskiner. Herudover anbefaler Dansk Renseri Forening, at fristen for gennemførelse af kravene til renserier i VOC-direktivet rykkes frem, således at renserier skal kunne overholde de heri indeholdte krav 2 år efter denne bekendtgørelses ikrafttræden. Dansk Renseri Forening foreslår endvidere, at der iværksættes en række relevante tiltag for renseribranchen, herunder udarbejdelse af handlingsplaner med henblik på at overholde de fastsatte krav til

6 6 branchen, gennemførelse af undersøgelser og kortlægning af muligheden for at bruge renere teknologi. Foreningen udtrykker generelt betænkelighed ved, om bekendtgørelsens krav vil medføre, at hidtil foretagne investeringer efter tilsynsmyndighedens anvisninger vil være spildt. Endelig anbefaler foreningen, at alle renserier skal overholde et forbrug på 20 g/kg renset tøj efter 2 år. Miljøstyrelsen henviser til det generelle svar til Dansk Renseri Forening, som er vedlagt som bilag. Sober Rens TexPert-gruppen (repræsenterer en gruppe af renserier, der ikke anvender tetrachlorethylen) anmoder om at renserier, der ikke anvender tetrachlorethylen, helt undtages fra bekendtgørelsens regler, idet bekendtgørelsen i bund og grund er udarbejdet med det formål at imødegå de problemer, der er knyttet til anvendelsen af tetrachlorethylen. TexPert foreslår i stedet, at der indledes forhandlinger med gruppen omkring en selvstændig bekendtgørelse, der regulerer de miljøvenlige renserier, idet gruppen overordnet er enig i, at der også er behov for en bekendtgørelse for de alternative rensevæsker. Udkastet ansporer derimod ikke til at fremme renere teknologi på området. Selvom Miljøstyrelsen har en vis sympati for synspunktet om en selvstændig regulering af de alternative renserier, mener vi ikke, at dette er hensigtsmæssigt. Miljøstyrelsen har derfor valgt at regulere hele branchen på en gang, så man undgår fejlinvesteringer i nye rensemetoder eller væsker, som senere måtte vise sig at give problemer. Hvis der ikke udarbejdes regler på nuværende tidspunkt, forudser Miljøstyrelsen, at der vil kunne forekomme overskridelser af luftkvalitetskriteriet. Med hensyn til synspunktet om, at forslaget skulle lægge hindringer i vejen for renere teknologiløsninger, bemærker Miljøstyrelsen, at dette naturligvis ikke har været tanken, snarere tværtimod. Men for at tydeliggøre, at dette ikke er hensigten har Miljøstyrelsen fjernet forbudet mod etablering af nye renserier i beboelsesejendomme for så vidt angår renserier, der anvender kulbrinter. Der henvises til bemærkningerne nedenfor under 3. Poul Søgaard, Bagsværd, protesterer som ejer af et renseri generelt mod udkastet, idet det efter hans vurdering vil føre til lukning af hans virksomhed. Herudover påpeger han en række problemer i forbindelse med kravene til indretning og drift, herunder varme- og ventilationstekniske problemer, bygningsmæssige problemer, de bureaukratiske krav til driftsjournaler samt renseriernes manglende økonomiske muligheder for at efterleve kravene.

7 7 Miljøstyrelsen har bedt COWI A/S om at kommentere Poul Søgaard s bemærkninger til den øgede varmebelastning fra renserimaskinerne. Cowi har oplyst følgende overfor Miljøstyrelsen: Der er formentlig en del renserier, der har højere varmebelastning end det renseri vi betragtede ved vurdering af ventilation. En af de store varmelaster i renserier er fra damppresse og dampsystem. Det tilrådes derfor at søge at minimere denne varmelast ved at isolere damprør og andre varme rør, samt at afbryde for dampen, når systemet ikke bruges eller for de dele af systemet, der ikke bruges. Der kan muligvis også anskaffes nye maskiner (damppresser mv.) med lavere energiforbrug og lavere varmebelastning. Desuden opfordrer vi til, at der etableres udsugning over damppresse og andre varme steder, hvilket vil være med til at reducere varmelasten i rummet. Hvis varmelasten herefter stadig er for stor, kan det overvejes at øge ventilationen og/ eller at etablere køling. Miljøstyrelsen lader hermed anbefalingen gå videre. Fristen Dansk Renseri Forening mener, at fristen for gennemførelse af bekendtgørelsens krav bør forlænges til 12 måneder. Foreningen opfordrer Miljøstyrelsen til at redegøre for, hvor mange renserier og ind- og udleveringssteder, der må forventes at lukke som følge af bekendtgørelsen. Bellarenseriet protesterer mod udkastet og anfører, at fristen er for kort, fordi det ikke vil være muligt at få tingene udført, og fordi der skal findes uprøvede løsninger. AHTS finder fristen for opfyldelse af bekendtgørelsens krav på 6 måneder urimelig kort. Med hensyn til fristen i 4 bemærker Miljøstyrelsen, at styrelsen af hensyn til stoffets farlighed ikke kan forlænge fristen. Ind- og udleveringssteder Dansk Renseri Forening mener, at ind- og udleveringssteder bør udtages med den konsekvens, at nye ind- og udleveringssteder kan etableres i boligejendomme. Mængden af reststoffer i det rensede tøj bør i stedet reguleres ved en hængeperiode på produktionsstedet. TexPert mener, at ind- og udleveringssteder bør undtages fra bekendtgørelsen, idet der i stedet bør stilles krav om effektiv tørring af tøjet.

8 8 AHTS mener, at ind- og udleveringssteder skal helt ud af bekendtgørelsen, idet tøjet tørrer og afdunster på renseriet, inden udlevering til ind- og udleveringsstedet. Københavns Kommune støtter forslaget om, at ind- og udleveringssteder er omfattet af bekendtgørelsen, da undersøgelser har vist, at der kan forekomme indeklimaproblemer i forbindelse ind- og udleveringssteder. Miljøstyrelsen henviser til det generelle svar til Dansk Renseri Forening, som er vedlagt som bilag. Mangler i bekendtgørelsesudkastet Gladsaxe og Københavns Kommuner efterlyser støjkrav i bekendtgørelsen, idet der må forventes støjgener i forbindelse med etableringen af ventilationsanlæg. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at det ikke har været hensigten at regulere generelle støjgener fra renserier i denne bekendtgørelse. Hvis der skulle opstå støjgener fra renseriet, kan kommunerne med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 stille krav om afhjælpende foranstaltninger. Københavns Kommune, KTC og Gladsaxe Kommune savner henvisning til kapitel 9 i bekendtgørelsen samt henvisning til lovens 42 for så vidt angår forhold, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at vi af lovtekniske grunde har undladt en henvisning til miljøbeskyttelsesloven kapitel 9. Loven normerer tydeligt, hvilke værktøjer tilsynsmyndigheden skal anvende i forbindelse med overtrædelser af en bekendtgørelse, og det er nu fast praksis i Miljøstyrelsen at undlade henvisning til selvstændige lovbestemmelser i alle bekendtgørelser. Herudover påpeger flere, at det bør tydeliggøres, hvorledes forholdet til anmeldebekendtgørelsen vil være fremover. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at renserier allerede er omfattet af anmeldebekendtgørelsens punkt E 60. Dette er baggrunden for, at der i bekendtgørelsens 14 kun er stillet krav om anmeldelse for så vidt angår ind- og udleveringssteder. KTC savner endvidere regler for opbevaring af tetrachlorethylen af brandmæssige hensyn.

9 9 Miljøstyrelsen kan hertil oplyse, at tetrachlorethylen ikke er i stand til at brænde. Københavns Kommune efterlyser krav om, at tilsynsmyndigheden skal orienteres ved uheld. Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at det allerede af miljøbeskyttelseslovens 71 fremgår, at den ansvarlige for en virksomhed skal underrette tilsynsmyndigheden ved større uheld. Af lovtekniske grunde ønsker Miljøstyrelsen generelt ikke at gentage bestemmelser fra miljøbeskyttelsesloven i de tilhørende bekendtgørelser. Kommentarer til de enkelte bestemmelser Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner Til 1, stk. 2. Dansk Renseri Forening mener ikke, at ind- og udleveringssteder bør være omfattet af bekendtgørelsen. Mængden af reststoffer i det rensede tøj bør i stedet reguleres ved en hængeperiode på produktionsstedet. Foreningen mener ikke, at det vil være muligt at få et ind- og udleveringssted til at føre journal eller foretage investering i ventilationsanlæg. Miljøstyrelsen henviser til det generelle svar til Dansk Renseri Forening, som er vedlagt som bilag. Foreningen mener endvidere, at bekendtgørelsen kun bør omfatte renserier, der anvender tetrachlorethylen, idet den foreslåede tekst ødelægger ethvert initiativ og incitament til at udvikle alternative renesemetoder med nye rensevæsker. Alternative renserier bør kunne etableres i boligejendomme. Der henvises til Miljøstyrelsens bemærkninger ovenfor til Sober Rens TexPert-gruppen. Københavns Kommune foreslår en sproglig præcisering af 1, stk. 2. Til 1, stk. 4, nr. 1. Embedslægeforeningen og Sundhedsstyrelsen foreslår formuleringen Renserier og ind- og udleveringssteder i ejendomme, der indeholder boliger eller anden forureningsfølsom anvendelse fx børneinstitutioner.

10 10 Miljøstyrelsen er enig i, at børneinstitioner bør sidestilles med boliger. Miljøstyrelsen har derfor ændret teksten, således at boligejendomme omfatter ejendomme, der indeholder boliger eller institutioner for børn eller unge. Til 1, stk. 4, nr. 2. Københavns Kommune foreslår følgende præcisering for at klargøre forholdet til naboejendomme: Renserier samt ind- og udleveringssteder i ejendomme, der kun indeholder erhverv, herunder butikscentre m.m. og som ikke støder direkte op til boligejendomme. Miljøstyrelsen har præciseret, hvad der menes med erhvervsejendomme i lyset af de indkomne bemærkninger. Til 2. Københavns Kommune, KTC og Gladsaxe Kommune ønsker en definition af tekstilrenserier og begrebet ejendom. Miljøstyrelsen er enig heri og har defineret ordet renseri i 2. Ejendomsforeningen Danmark oplyser, at begrebet ejendom traditionelt forstås som et selvstændigt matrikuleret grundareal med eventuelle bygninger. En ejerlejlighed i en ejerforening defineres i øvrigt også som en selvstændig fast ejendom. Miljøstyrelsen har i forsøgt at præcisere, hvad der forstås ved boligejendomme, erhvervsejendomme og fritliggende bygninger. Styrelsen håber hermed at have udryddet eventuelle misforståelser. Miljøcenter Fyn/Trekantsområdet foreslår, at renserier, der ændres til ind- og udleveringssteder, betragtes som eksisterende ind- og udleveringssteder. Københavns og Gladsaxe Kommuner mener, at det bør præciseres, om det er muligt at omlægge driften fra renseri til ind- og udleveringssted. Københavns Kommune foreslår følgende ændring af 2, nr. 2: Renserier eller ind- og udleveringssteder, der sættes i drift efter denne bekendtgørelses ikrafttræden. Undtaget er dog omlægning fra renseri til ind- og udleveringssted. Miljøstyrelsen har i lyset af de indkomne bemærkninger fra bl.a. Dansk Renseri Forening besluttet at frafalde forbudet mod nyetablering af ind- og udleveringssteder i boligejendomme for at lette situationen for branchen.

11 Kolding Kommune spørger om definitionen af fritliggende bygninger også omhandler den situation, hvor ejeren selv bor i ejendommen. 11 Miljøstyrelsen kan til Kolding Kommune oplyse, at definitionen af fritliggende bygninger skal tages helt bogstaveligt, således at der ikke gælder nogen undtagelse, hvis ejeren selv bebor ejendommen, idet der bør gælde samme beskyttelse for renseriejeren selv og hans familie som for alle andre borgere. Kapitel 2. Forbud mod nyetablering i ejendomme med boliger Til 3. TexPert mener, at det generelle forbud mod nyetablering i boligejendomme er helt urimeligt, og i stedet bør erstattes af krav til massestrømme, luftkvalitetskrav og emissionsgrænseværdier. Hvis disse krav er opfyldt, bør renseriet kunne etableres overalt. Miljøstyrelsen vurderer, at det er forsvarligt at frafalde etableringsforbudet for de renserier, der anvender kulbrinter, men ikke for de renserier, der anvender andre alternative rensevæsker. Dansk Renseri Forening mener, at et forbud mod nyetablering af ind- og udleveringssteder i beboelsesejendomme vil betyde, at befolkningen mister muligheden for at få renset tøj uden at skulle køre uforholdsmæssigt langt. Et forbud mod nyetablering af nye renserier i beboelsesejendomme vil efter foreningens opfattelse føre til en langsom, men sikker lukning af hele branchen. Miljøstyrelsen henviser til det generelle svar til Dansk Renseri Forening, som er vedlagt som bilag. Embedslægeforeningen foreslår følgende formulering: Der må ikke etableres nye renserier eller ind- og udleveringssteder i ejendomme, der indeholder boliger eller institutioner for børn og unge. Miljøstyrelsen er enig i Embedslægeforeningens forslag og har præciseret dette i bekendtgørelsen. Ministeriet for Fødevarer foreslår, at bestemmelsen udvides til også at gælde ejendomme, der indeholder fødevarevirksomheder, men foreslår, at alternative rensere kan få dispensation til at etablere sig i ejendomme med fødevarevirksomheder. Miljøstyrelsen har sympati for forslaget, men mener det er tvivlsomt, om miljøbeskyttelsesloven kan anvendes til at regulere indholdet af stoffer i levnedsmidler. Hertil kommer, at

12 12 det ville være vanskeligt at afgrænse, hvad der skulle forstås ved fødevarevirksomheder, ligesom lokale tilsynsmyndigheder ikke ville kunne tage stilling til, hvonår det var rimeligt at meddele dispensation. Miljøstyrelsen har derfor afvist forslaget. Fyns Amt mener, at forbudet i 3 bør udvides, således 1. at der heller ikke kan etableres renserier inden for OSD og indvindingsoplande og 2. at der ikke kan etableres renserier i enkeltstående bygninger i boligområder. Sidstnævnte forslag er begrundet i en konkret sag fra et renseri i et villakvarter, som angiveligt har givet anledning til store problemer. Miljøstyrelsen mener ikke, at der er hjemmel til at forbyde etablering af renserier på nærmere bestemte lokaliteter. Dette må håndteres gennem lokalplanlægningen. Med hensyn til forslaget om, at renserier ikke må etableres i villaområder, kan Miljøstyrelsen heller ikke tilslutte sig dette forslag, da bekendtgørelsen med kravene om tilstrækkelige afkastforhold og serviceeftersyn af kulfilter sikrer, at b-værdien i omgivelserne fremover er overholdt. Advokatrådet finder det hensigtsmæssigt med de i bekendtgørelsen foreslåede driftskrav mv., men mener, at det er betænkeligt ud fra en retssikkerhedsbetragtning at indføre forbud mod nye renserier i boligejendomme med et så kort varsel, at igangsætning af en lovligt planlagt virksomhed afskæres. Det anbefales endvidere, at det præciseres, at en midlertidig lukning ikke indebærer forbud mod genåbning. Miljøstyrelsen er enig i Advokatrådets betragtning og har derfor ændret bestemmelsen således, at forbudet først træder i kraft 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden, og at midlertidig lukning ikke betragtes som nyetablering. Kapitel 3. Krav til indretning og drift mv. Til 4. Gladsaxe Kommune opfordrer til, at henvisning til paragrafnumre erstattes af klartekst. Miljøstyrelsen har forsøgt at gøre teksten i 4 mere læsevenlig Dansk Renseri Forening mener, at der bør stilles lempeligere krav til renserier i ejendomme, der kun indeholder erhverv, herunder butikscentre mv., og foreslår i øvrigt, at fristen forlænges til 12 måneder.

13 13 Miljøstyrelsen deler ikke Dansk Renseri Forenings opfattelse på dette punkt, idet ingen virksomheder efter styrelsens opfattelse bør medvirke til, at der opstår uacceptable koncentrationer af stoffer i indeklimaluften i bygninger, hvor mennesker opholder sig, uanset om bygningerne anvendes til beboelse, erhvervslejemål eller begge dele. Der gælder derfor samme frist for opfyldelse af bekendtgørelsens bilag 1, uanset om der er tale om boligejendomme eller erhvervsejendomme. I de tilfælde, hvor der allerede er foretaget tætning og hvor det kan dokumenteres, at renseriets bidrag til koncentrationen af tetrachlorethylen i nabolejligheder ikke overstiger 0,1 mg/m 3, kan renseriet eller ind- og udleveringsstedet undlade at opfylde kravene i bilag 1, punkt A, nr. 2 og 4, jf. 4, stk. 3 og 4. Kapitel 4. Afkastforhold Til 5. KTC og Gladsaxe Kommune foreslår, at der laves en individuel beregning af afkasthøjder for hvert enkelt renseri. Gladsaxe Kommune foreslår endvidere, at det præciseres, at de anvendte kulfiltre skal sikre, at renseriets samlede udsendelse af rensevæske overholder B-værdien i omgivelserne. KTC og Københavns Kommune undrer sig samtidig over, at eksisterende ind- og udleveringssteder ikke bliver omfattet af kravet om afkast, jf. 5, stk. 4. Københavns Kommune mener, at kravene i bilag 3 i visse tilfælde kan betyde en lempelse i forhold til luftvejledningen. Københavns Kommune foreslår derfor, at der indsættes en mængdegrænse på tøjmængden for, hvornår bilag 3 kan anvendes. Herved vil man også kunne tage højde for, at produktionen stiger. Som et alternativ til en detaljeret vurdering af afkast foreslår Københavns Kommune, at der stilles krav om aktivt kulfilter på samtlige afkast på alle renserier. Københavns Kommune fraråder endvidere, at bilag 3 anvendes, når nærliggende bygninger inden for en rimelig radius er højere end den bygning, som renseriet ligger i. Fyns Amt mener, at der bør følges op på kravene omkring afkast i form af kontrolmålinger af om B- værdien er overholdt. Amtet henviser i den forbindelse til, at netop overholdelsen af B-værdien er et stort problem, som kan medføre indeklimaproblemer, selvom kravene i øvrigt er overholdt. Miljøcenter Fyn mener, at væsentlig luftforurening i stk. 1 bør defineres, idet det kan misforstås, om der både menes overskridelse af luftkvalitetskriteriet og B-værdien. Miljøcentret og Københavns Kommune foreslår endvidere, at henvisningen til kapitel 4 i stk. 3 fjernes.

14 14 Miljøstyrelsen har taget ovennævnte synspunkter til efterretning og har foretaget de nødvendige præciseringer af teksten. Formålet med 8 er at undgå den individuelle vurdering af afkastforholdene, for dermed at gøre det lettere for både branchen og tilsynsmyndigheden, men som det fremgår af 8 er det op til hvert enkelt renseri, om man vil anvende bekendtgørelsens bilag 3, eller om man vil foretage en konkret beregning. For renserier, der anvender tetrachlorethylen, og som renser 25 kg. tøj pr. time eller mere, skal der dog altid foretages skorstensberegning. Til Gladsaxe Kommunes forslag om, at det præciseres, at kulfiltre skal sikre overholdelse af B-værdien, er Miljøstyrelsen enig, og det er derfor tilføjet i 6, at kulfiltre skal tilbageholde mindst 95 % tetrachlorethylen. Miljøstyrelsen er endvidere enig i, at der ved en fejl i 5, stk. 4 ikke er medtaget ind- og udleveringssteder. Ind- og udleveringssteder er nu indføjet i 8. Til Fyns Amts forslag om, at der bør foretages kontrolmålinger af, om B-værdien er overholdt, bemærker Miljøstyrelsen, at det efter styrelsens opfattelse ikke er økonomisk realistisk at kræve målinger af B-værdien. I øvrigt kræves dette heller ikke ved regulering af andre virksomheder. Kapitel 5. Krav til rensemaskiner og udstyr Til 6. KTC og Gladsaxe Kommune foreslår, at det præciseres, at der skal reageres, når der konstateres utætheder med lækagesøger, og at renseriejeren snarest skal foranstalte lækagen udbedret. Miljøstyrelsen bemærker, at det allerede følger af bilag 5 A, 1, at renseriejeren skal holde maskinerne tætte. Miljøstyrelsen skønner derfor, at det er overflødigt at tilføje det som KTC og Gladsaxe ønsker. Kapitel 6. Krav til sikring af jord- og grundvandsforurening Til 7, stk. 2. KTC foreslår, at der efter egnede beholdere tilføjes med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. Herudover foreslår både KTC og Gladsaxe Kommune, at kravene til opbevaring af farligt affald præciseres, og at der ved udendørs opbevaring sikres, at spildbakken ikke fyldes med vand.

15 15 Miljøstyrelsen kan tilslutte sig, at det tilføjes, at beholdere skal have tætsluttende låg. Mærkning følger derimod af kemikalieloven og bør efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke reguleres i denne bekendtgørelse. Til 8, stk. 1. Københavns Kommune og KTC er meget tilfredse med forbudet mod udledning af kontaktvand, idet disse udledninger tidligere har været kilde til mange jordforureninger. Dakofa og KTC gør opmærksom på, at opsamling af kontaktvand og bortskaffelse gennem kommunen giver anledning til problemer, idet bortskaffelsesmetoden afhænger af, om affaldet klassificeres som farligt. Dette er umiddelbart svært at afgøre for kommunerne, og Dakofa og FTC foreslår derfor, at dette afklares, inden bekendtgørelsen træder i kraft. Dakofa har i et notat redegjort for de administrative komplikationer, der er forbundet med at klassificere kontaktvandet. Dakofa mener endvidere, at kravet om opsamling af kontaktvand demotiverer renserierne til at bruge renere teknologi. KTC mener, at det i 8, stk. 1 bør præciseres, at kontaktvand skal opsamles og bortskaffes som farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens 58. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af en række analyseresultater af kontaktvand ikke, at kontaktvandet skal bortskaffes som farligt affald, idet det ikke betragtes som farligt affald ved normaldrift. Til 8, stk. 2. Fyns Amt foreslår, at der stilles krav om, at spildbakken skal være så stor, at den opsamler spild i forbindelse med påfyldning, og at dunk eller lignende til opsamling af kontaktvand placeres heri. Københavns Kommune foreslår følgende præcisering:. Beholdere med andre væsker, der benyttes i maskinen, skal ligeledes placeres over en spildbakke, der som minimum kan rumme indholdet af den største beholder. Til 8, stk. 3. Københavns Kommune og KTC foreslår følgende ændring af stk. 3: I umiddelbar nærhed af rensemaskinen, oplag af rensevæske og affald der indeholder rensevæske, skal der forefindes en beholder med absorberende materiale samt en egnet beholder til opsamling af absorberende materiale der indeholder rensevæske, således at ethvert spild omgående kan opsamles og isoleres.

16 16 Endvidere bør der stå, at kommunen skal kontaktes snarest efter uheld med spild af rensevæske. Miljøstyrelsen har taget forslagene til efterretning, jf. formuleringen af 9 og 10. Til 9. Fyns Amt mener, at det bør være et krav, at eksisterende underjordiske tanke til opbevaring af råvarer eller affald graves op. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at der efter styrelsens opfattelse ikke er hjemmel i loven til kræve lovlige installationer fjernet. Fyns Amt foreslår endvidere, at det overvejes at stille krav om monitering i poreluften under kritiske installationer/potentielle hot-spots, således at spild kan opdages i tide, f.eks. ved poreluftmålinger eller ved gore-sober. Miljøstyrelsen er enige med Fyns Amt i, at det ville være ønskeligt, hvis forureninger kunne opdages i tide, inden de sætter sig og anretter større skader. Miljøstyrelsen mener imidlertid ikke, at det er rimeligt, at renseriejerne pålægges denne ekstraomkostning, når andre virksomheder, hvor det kunne være en lige så god ide, friholdes fra et sådant krav. Til 10. Ingen bemærkninger Kapitel 7. Anmeldelse af ind- og udleveringssteder Til 11. AHTS finder bestemmelsen formynderisk og foreslår den slettet. KTC undrer sig over, hvorfor renserierne ikke skal anmeldes. KTC foreslår, at det præciseres, at anmeldelsen skal være skriftlig og fremsendes senest 14 dage før aktiviteten påbegyndes. Københavns Kommune mener, at omfanget af underretning i henhold til 11 enten bør præciseres, eller at ind- og udleveringssteder omfattes af anmeldebekendtgørelsen. Ministeriet for Fødevarer rejser det spørgsmål, om kommunens behandling af anmeldelsen omfatter en konkret vurdering af stedets egnethed fx i forhold til fødevarevirksomheder. Ministeriet for Fødevarer foreslår en høring af fødevarekontrollen i forbindelse med anmeldelsen, og foreslår at der fastsættes en frist, hvor den, der ønsker at etablere et ind- og udleveringssted, skal afvente eventuelle indsigelser.

17 17 For at imødekomme ovenstående har Miljøstyrelsen tilføjet, at tilsynsmyndigheden skal underrettes senest 14 dage før ind- og udleveringssteder sættes i drift. Da ind- og udleveringssteder ikke skal godkendes, har Miljøstyrelsen imidlertid ikke hjemmel til at indføre et system, som foreslået af Ministeriet for Fødevarer. Til Københavns Kommunes spørgsmål om, hvorfor renserier ikke er omfattet af anmeldepligten, kan det oplyses, at disse allerede er anmeldepligtige efter anmeldebekendtgørelsen. Rent lovteknisk ønsker Miljøstyrelsen ikke at gentage dette i denne bekendtgørelse. Kapitel 8. Driftsjournaler Til 12. AHTS finder kravene til driftsjournaler alt for omfattende og sammenligner dem i omfang med et miljøledelsessystem, der trods alt er frivilligt. Resultaterne af Fokuspanelets undersøgelse peger i samme retning. Miljøstyrelsen har forenklet kravene til driftsjournaler. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til bilag 5. KTC og Københavns Kommune foreslår, at driftsjournaler hvert år tilsendes tilsynsmyndigheden for at give kommunen mulighed for at vurdere, om et tilsyn er påkrævet. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at styrelsen ikke ønsker at indføre yderligere belastende/tidskrævende krav til renserierne. Kapitel 9. Egenkontrolmålinger Til 13. Dansk Renseri Forening mener ikke, at der er hjemmel til at regulere luftkvaliteten i renserier og beboelse, der grænser op til renserier, og mener som en konsekvens heraf, at kravet om en maksimal koncentration i renseriet på 5 mg/m 3 bør udgå. I sin yderste konsekvens anses kravet om egenkontrol for så gennemgribende, at der er tale om ekspropriation. Foreningen mener i øvrigt, at Miljøstyrelsens egen spørgeskamaundersøgelse vedrørende tilsyn med renserier viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem koncentrationen i renseriet og koncentrationen i beboelse.

18 18 Hvis der mod forventning skulle være hjemmel, foreslår Dansk Renseri Forening i stedet, at Arbejdstilsynets grænseværdi på 70 mg/m 3 lægges til grund. Dansk Renseri Forening afventer i øvrigt resultaterne af en undersøgelse af virkningen af såkaldt lysozon, der måske kan nedbryde tetrachlorethylen og dermed overflødiggøre målinger. Dansk Renseri Forening mener, at paragraffen bør udgå, subsidiært at koncentrationen ikke må overstige 70 mg/m 3. Som alternativ til langtidsmålinger, foretaget af et akkrediteret firma, forslår foreningen, at renseriejeren selv kan måle med Dräger rør, hvilket vil være langt billigere. AHTS mener ikke det rent teknisk er muligt at nedbringe koncentrationen i renseriet til 5 mg/m 3, og mener i øvrigt, at man herved har bevæget sig over på Arbejdsmiljølovens område. Miljøcenter Fyn mener ikke, at den årlige indeklimamåling med bare nogenlunde sikkerhed vil kunne bruges som indikator for utætheder. Miljøcentret foreslår derfor i stedet, at der stilles krav for emissionen af tetrachlorethylen. Miljøcenter Fyn fremhæver det praktiske problem, at renseriet ikke altid selv vil have mulighed for at overholde 14-dages fristen for indsendelse af målerapporten, jf. 13, stk. 1 og 14, f.eks. i de tilfælde hvor rapporten fremsendes for sent til renseriet. For at imødegå denne situation foreslår Miljøcentret, at det overvejes at rapporten skal foreligge hos tilsynsmyndigheden senest xx uger efter måleperiodens udløb. Gladsaxe Kommune rejser spørgsmålet, hvem der skal afgøre, hvad der er nødvendige afhjælpende foranstaltninger. KTC mener, at det bør præciseres, at renseriet skal underrette tilsynsmyndigheden inden indeklimamålingen foretages. Embedslægeforeningen finder, at fristen for første måling i renserierne bør kunne afkortes fra 1 år til 9 måneder. KTC og Københavns Kommune opfordrer i øvrigt Miljøstyrelsen til at stramme bestemmelsen op, således at perioden fra første måling til de eventuelle afhjælpende foranstaltninger er gennemført, gøres kortere end de op til 34 uger, som forslaget i værste fald kan lægge op til. Københavns Kommune foreslår følgende ændring af stk. 2:

19 19 Hvis gennemsnittet af målingerne efter stk. 1 er større end 5 mg/m3, skal årsagen til overskridelsen findes, og fejlen straks udbedres. Der skal herefter fortages en ny måling af koncentrationen af tetrachlorethylen efter bilag 6. Resultaterne af denne måling skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 6 uger efter at tilsynsmyndigheden har modtaget meddelelsen om overskridelsen i henhold til stk. 1. Miljøstyrelsen henviser til de generelle bemærkninger til Dansk Renseri Forening, som vedlægges som bilag. Til 14. Dansk Renseri Forening og Poul Søgaard, Bagsværd, mener, at kravet om undertryk bør udgå, idet det er umuligt at etablere det krævede undertryk, idet det kræver lukkede døre og vinduer. Undertrykket vil øge energiforbruget væsentligt. Det vil medføre store omkostninger, der må anses for unødvendige, da der ikke foreligger dokumentation for virkningerne. Endelig strider undertrykket mod Arbejdstilsynets anvisninger. Miljøstyrelsen er ikke enig i, at kravet om undertryk strider mod Arbejdstilsynets regler. Arbejdstilsynet har i sit høringssvar til Miljøstyrelsen oplyst, at tilsynet ikke har indvendinger mod undertryk i renserierne. Det afgørende for Arbejdstilsynet er, at ventilationsanlægget er velfungerende og med en hensigtsmæssig ind- og udblæsning. Miljøstyrelsen er derimod enig i, at det i mange renserier vil være nødvendigt at etablere køling, hvis vinduer og døre skal holdes lukkede, især på varme dage. Det er oplyst overfor Miljøstyrelsen, at et airconditionanlæg vil koste at etablere. Hertil kan komme eventuelle udgifter til etablering af ekstra strømforsyning. Miljøstyrelsen har derfor efter aftale med Dansk Renseri Forening indføjet i bilag 1, B, nr. 6, at døre og vinduer så vidt muligt skal være lukkede. De dage, hvor dette ikke har været muligt, vil undertrykket genetableres om natten, og vil dermed være effektivt det meste af døgnet. Gladsaxe Kommune efterlyser en påbudsmulighed i lighed med 13, stk. 4. KTC og Københavns Kommune mener, at der bør være krav om, at renseriejerne skal udarbejde en handlingsplan, hvis det konstateres, at undertrykket ikke bliver overholdt. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at manglende overholdelse af kravene i bilag 1 (og resten af bekendtgørelsen for den sags skyld) skal håndhæves efter miljøbeskyttelseslovens kapitel

20 9. Miljøstyrelsen mener ikke det er nødvendigt at kræve udarbejdet en handlingsplan ved manglende undertryk. Fejlen bør umiddelbart kunne udbedres. 20 Kapitel 10. Straf og ikrafttræden Til 15. Ingen bemærkninger Til 16. Miljøcenter Fyn er bekymrede for sunset-klausulen, hvis der ikke forinden udløb udarbejdes en ny bekendtgørelse. Københavns Kommune finder sun-set klausulen meget positiv, men mener, at det bør præciseres, at formålet med tidsbegrænsningen er, at der skal ske en revision. Miljøstyrelsen kan oplyse, at miljøministeriet er udpeget af Justitsministeriet til at deltage i en forsøgsordning, der går ud på at tidsbegrænse alle nye love og bekendtgørelser, bortset fra de, der er affødt af EU-direktiver. Der ligger derfor ingen strategiske overvejelser bag denne klausul. Miljøstyrelsen vil naturligvis sørge for, at der ikke opstår et hul med manglende regulering af renserier, når bekendtgørelsen udløber. Bemærkninger til bilag 1. Gladsaxe Kommune foreslår, at overskriften henviser til klar tekst i stedet for paragrafnumre. Miljøstyrelsen har taget forslaget til efterretning. Kommunen mener desuden, at punkterne A2, B, C2 og C3 er for upræcise og derfor vanskelige at håndhæve for tilsynsmyndigheden. Miljøstyrelsen har for at imødekomme behovet for at kunne præcisere kravene bedt By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) om at udarbejde en anvisning om tætning af renserier. Desuden er det tilføjet i bilag 1, at opsætning af membraner og sænkede lofter skal attesteres af en af Miljøstyrelsen udpeget sagkyndig. Der henvises i øvrigt til det generelle svar til Dansk Renseri Forening, som er vedlagt som bilag.

21 21 Miljøcenter Fyn efterlyser krav til renseforanstaltningernes effektivitet og den maksimale luftforurening. Miljøcentret mener, at der bør stilles indretningskrav, som i langt højere grad sikrer, at der er styr på udledningerne. Miljøcentret finder, at det er mindst lige så interessant at vide, hvad den udledte mængde forurening er, som forureningen inde i renseriet. Miljøstyrelsen henviser til bemærkningerne ovenfor under 5 om afkast. Københavns Kommune finder formuleringen i punkt B1 uklar og foreslår i stedet følgende tekst: Der skal etableres undertryksgivende ventilation så emissioner, der opstår foran maskinerne, bagved maskinerne, osv opsuges på det sted, hvor de opstår. F.eks. i form af punktsug. Miljøstyrelsen har præciseret teksten i forhold til det oprindelige forslag. Dansk Renseri Forening tilslutter sig kravet om ventilation 4 gange i timen i åbningstiden og 2 gange i timen uden for åbningstiden og kravet om, at lofter og vægge til enhver tid skal være tætte, men mener, at kravet om undertryk bør udgå, da det ikke vil være muligt at etablere undertryk i renserierne på grund af åbne døre og vinduer, især på varme dage. Der henvises til Miljøstyrelsen generelle svar til Dansk Renseri Forening, som vedlægges som bilag. Bemærkninger til bilag 2. Gladsaxe Kommune foreslår paragrafhenvisningerne erstattet af klartekst. Miljøstyrelsen har taget forslaget til efterretning. Københavns Kommune har samme bemærkning som til bilag 1. Der henvises til bemærkninger ovenfor under bilag 1. Bemærkninger til bilag 3. Rovesta Miljø Næstved, ved Pall Gustavsson, foreslår en alternativ tekst til formuleringen Alle afkast skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tag : Alle afkast skal være opadrettede

22 og føres op i en højde af mindst 1 meter over tagryg på den højeste bygning indenfor x meter fra afkastet. Rovesta henviser til svejsevejledningen, der indeholder en tilsvarende bestemmelse. 22 Miljøcenter Fyn anfører ud fra samme betragtning som Rovesta Miljø, at bekendtgørelsen bør anføre mindsteafstanden til nærmeste beboelse. Miljøcentret opstiller ud fra en nærmere angiven formel et skema for mindsteafstanden afhængig af kildestyrken for den enkelte udledning. Miljøstyrelsen skal hertil oplyse, at styrelsen har stillet krav om, at alle afkast skal føres over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Beregninger har vist, at dette er tilstrækkeligt, idet emissionen fra de forskellige renserier mængdemæssigt er meget små. De højeste koncentrationer forekommer tæt på afkastet. Kolding Kommune forstår ikke, hvad der menes med afkast, række 2 og 3. Miljøstyrelsen kan oplyse, at tabellen i bilaget om afkast er blevet forbedret. Embedslægeforeningen foreslår for ind- og udleveringssteder krav om rensning af afkastluften med kulfilter og evt. punktafsug over stativerne. Miljøstyrelsen kan oplyse, at det ikke er nødvendigt at rense afkastluften med kulfiltre fra ind- og udleveringssteder. Bemærkninger til bilag 4. Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune undrer sig over, at der ikke skal foretages lækagesøgning ved brug af alternative rensevæsker. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at dette hænger sammen med, at der ikke på markedet findes lækagesøgere til rensemaskiner, der anvender alternativer til tetrachlorethylen. Københavns Kommune bemærker til punkt B, at det bør præciseres, at renseriejeren ikke selv kan være anden sagkyndig. Miljøstyrelsen er enig og har tilføjet forslaget i teksten. Kolding Kommune undrer sig over, hvorfor der ikke er krav om filtre på kontaktvandsanlægget. Kommunen spørger endvidere, om der er krav til kvaliteten af lækagesøgeren.

23 Miljøstyrelsen bemærker hertil, at der ikke er krav om filter på kontaktvandsanlægget, da kontaktvandet efter forslaget skal opsamles og afleveres til kommunen. 23 Til kvaliteten af lækagesøgerne bemærker Miljøstyrelsen, at det er tilstrækkeligt at stille krav om elektronisk lækagesøger. Bemærkninger til bilag 5. Poul Søgaard, Bagsværd, finder kravet om driftsjournaler bureaukratiske. Kolding Kommune stiller sig tvivlende over for, om punkt 4 og 5 i de årlige driftsjournaler (væskebeholdning) overhovedet kan bruges til noget. IMOKA foreslår tilføjet, at renseriet skal registrere alt forekommende spild. Det foreslås, at det skal registreres, hvem der er indsamler(e), affaldsmodtager(e) og slutbehandler(e). Miljøstyrelsen bemærker til det sidste, at styrelsen ikke kan gå ind for nye og mere detaljerede krav til renserierne. Miljøstyrelsen har i lyset af det afholdte testgruppemøde i august 2002 foretaget følgende ændringer i bilaget om driftsjournaler: I bilag 5 under renserier udgår: - daglige driftsjournaler - I de månedlige driftsjournaler udgår punkt I de årlige driftsjournaler udgår punkterne 1, 4, 5, 8 og 9. I bilag 5 under ind- og udleveringssteder udgår: - daglige driftsjournaler - I de månedlige driftsjournaler udgår punkt 2. - I de årlige driftsjournaler udgår punkterne 1 og 4. Bemærkninger til bilag 6. Gladsaxe Kommune spørger, hvad der forstås ved en akkrediteret måling. Kolding Kommune spørger, om det er velovervejet, at måleudstyret ikke må være placeret over dampstrygeanlægget (på grund af vanddamp), hvor der ellers er højere koncentrationer en gennem-

24 snittet. Kommunen spørger endvidere, hvad der laves beregnede gennemsnit af, jf. parantesen i nr Miljøstyrelsen bemærker, at vi ikke vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at placere måleudstyret over dampanlægget, da vanddamp kan give et misvisende resultat. Miljøstyrelsen mener, at det er tilstrækkelig tydeligt, at det beregnede gennemsnit skal foretages på grundlag af de 3 målinger. Bemærkninger til bilag 7. Ingen Konklusion I lyset af høringssvarene har Miljøstyrelsen foretaget en række ændringer af bekendtgørelsen. Ændringerne har været drøftet med både Dansk Renseri Forening, som repræsenterer renserier, der anvender tetrachlorethylen, og TexPert-gruppen, der repræsenterer de alternative rensere. Begge parter har tilsluttet sig det foreliggende udkast. Miljøstyrelsen skal særligt fremhæve følgende ændringer: - Der er åbnet mulighed for, at kulbrinte-renserier og ind- og udleveringssteder kan etableres i boligejendomme for at fremme en miljømæssigt hensigtsmæssig udvikling i branchen. - Forbudet mod etablering af renserier i boligejendomme gælder først 6 mdr. efter bekendtgørelsens ikrafttræden. (foreslået af Advokatrådet) - Definitionen af boligejendomme udvides, således at den også omfatter ejendomme med institutioner til børn og unge. (foreslået af Sundhedssstyrelsen) - Ind- og udleveringssteder begrænses til de helt store forretninger, hvilket giver renserierne mulighed for i vidt omfang at omlægge driften til ind- og udleveringssted, hvis den enkelte renseriejer ikke kan magte en ombygning. - Kravet om målinger i renseriet er frafaldet og erstattet af krav om ombygning eller udskiftning af rensemaskiner inden for en 2 årig periode. Dette medvirker til lavere koncentrationerne i renseriet og mindsker dermed risikoen for forhøjede værdier i naborum. - Alle nye renserier skal udover membran i loftet også forsynes med membran på væggene. Hermed skulle nye renserier være indrettet så hensigtsmæssigt, så der er stor sandsynlighed for, at de kan overholde luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m 3 i naborum. - Opsætning af membran skal kontrolleres af en af Miljøstyrelsen udpeget byggesagkyndig for renseriets regning, mens arbejdet pågår.