Natur- og miljøklagenævnet, 19. januar København NV. (brev sendt som mail)

Transkript

1 Natur- og miljøklagenævnet, 19. januar København NV. (brev sendt som mail) Vedr.: NMKN sag nr , drænnettet på Ahl i Syddjurs Kommune. Med henvisning til Vandløbslovens paragraf 82, stk. 2 følger her klagernes (sommerhusejernes) replik til Syddjurs Kommunes kommentarer af 20/ i forbindelse med videresendelse af klage til Klagenævnet vedr. drænprojekt på Ahl: Vi vil i vores replik argumentere for at projektet afvises med henblik på at få undersøgt, hvor der er problemer og hvordan de løses. Undersøgelsen skal foregå i samarbejde med det nydannede dræningslaug. Kommunen argumenterer for, at klagen ikke skal have opsættende virkning, fordi der er ledningsstrækninger, hvor den fysiske tilstand er kritisk uden i øvrigt at dokumentere det. Vi mener naturligvis, at klagen skal have opsættende virkning. Kender man ikke til de faktiske forhold i området, så må man tro at det står under vand. Vi kender området og ved, at det ikke er tilfældet. Derfor mener vi, at der er plads til en grundig analyse af og dialog om, hvad der er den rigtige løsning. Giv rum til dialog Kommunen ønsker dialogen, skriver kommunen. Men hvis kommunen får sin vilje at projektet fortsætter uændret, så bliver der ikke noget at være i dialog om. Sommerhusejerne er i færd med at etablere sig som dialogpartner Da projektet blev besluttet i 2012, havde kommunen ikke nogen dialogpartner på Ahl. Det har ændret sig. På et møde 7. december 2013 vedtog ca. 60 fremmødte sommerhusejere at nedsætte et arbejdsudvalg med henblik på at etablere et drænlaug. Udvalget er gået i arbejde og sigter mod at etablere et drænlaug i påsken Siden 7. december har flere tilsluttet sig mødets konklusion, og vi har nu cirka 100 underskrifter på protesten mod det foreliggende projekt og opgaven med at få dannet et drænlaug med henblik på at samarbejde med kommunen. Kommunen har ikke vist vilje til dialog Af sagsakterne fremgår, at ganske mange sommerhusejere har henvendt sig til kommunen, ikke blot med indsigelser og klager, men også med spørgsmål og med ønsker om og opfordring til dialog. Kommunen har svaret på nogle af henvendelserne, men der er ikke etableret nogen form for dialog om projektets indhold eller tidsplan. 19. november 2013 blev kommunaldirektøren bedt om at besvare spørgsmål om hvorfor forvaltningen ikke vil anvende Vandløbsloven. Kommunaldirektøren har aldrig besvaret brevet. 25. november 2013 henvendte 40 sommerhusejere sig til det politiske udvalg samt kommunaldirektøren med opfordring til dialog. Brevet er aldrig blevet besvaret. De pågældende breve findes ikke i den arkiverede oversigt over sagens akter (aaben-indsigt). Alle har en interesse i at undgå fejlinvesteringer og fejl Som sommerhusejere er det os, der har den primære interesse i at undgå oversvømmelser, men vi og kommunen har også en fælles interesse i at undgå fejlinvesteringer. Vi er ikke tekniske eksperter i drænsystemer, men vi kan iagttage forholdene på vore grunde og konstatere, at der ikke er tiltagende,

2 endsige akutte problemer med oversvømmelser. De er derimod aftagende. Derfor er og skal der være tid til at beslutte de rigtige investeringer. Er politikernes (vandløbsmyndighedens) beslutningsgrundlag rigtigt? Forvaltningen henholder sig naturligvis til beslutningerne i det folkevalgte organ byrådets udvalg for natur, miljø og teknik. Der kan rejses tvivl om politikerne er korrekt orienteret om projektet. Politikernes oplysningsgrundlag er de orienteringsbreve, som forvaltningen har sendt til sommerhusejerne. Heri nævnes ikke, at sommerhusejerne afviser påstandene om oversvømmelser i området. Det fremgår af materialet til det politiske udvalgs møde 13. august 2012, at projektet skulle gennemføres efter Vandløbslovens bestemmelser. Kort tid efter, 11. oktober 2012, skrev miljøforvaltningen til en klager, at der ikke kunne klages fordi projektet på Ahl gennemføres på grundlag af Landvæsensnævnets kendelse. Selvom politikerne har fået at vide, at projektet gennemføres efter Vandløbsloven. Oplysningen i det materiale, som politikerne tog stilling til, fremgik ikke af det materiale, som blev udsendt til sommerhusejerne to uger senere (orienteringsbrev af 3. september 2012). Det bedes bemærket, at der i Landvæsensnævnets kendelse til slut står...vil det være at forholde som foran bestemt og i det hele under adfærd efter loven. I kendelsens afsnit om fremtidige ændringer i sommerhusområdet henvises der til Vandløbsloven. I de generelle bestemmelser for hele området står der, at enhver af de interesserede lodsejere kan indbringe spørgsmål om manglende oprensning og vedligeholdelse for en vandløbsret. Der kan rejses tvivl om politikernes informationsniveau på anden måde, f. eks. i forbindelse med en orientering, som forvaltningen afgav til byrådets udvalg for natur, teknik og miljø 12. august Her fremgik det, at udgifterne til projektet i drænområde II ville være cirka kroner. I et bilag til denne orientering kunne den opmærksomme læser imidlertid konstatere, at sommerhusejerne i område II allerede i juni havde fået oplyst, at udgifterne var løbet op i 1,8 mio. kroner. I december blev den samlede regning gjort op til cirka 2,5 mio. kr. Kommunen udsendte dernæst opkrævninger til sommerhusejerne i område II. Først da sommerhusejerne gjorde kommunen opmærksom på, at den skal betale en tredjedel af udgifterne, blev samtlige opkrævninger tilbagekaldt. Forudsætningen for dræningen er ændret Det fremgår af Landvæsensnævnets kendelse fra 1972, at da sommerhusgrundene (ejerne) direkte eller indirekte er interesseret i en rimelig grundvandsdybde bl.a. af hensyn til sivebrønde i området finder nævnet det rimeligt, at.... Det er derfor på sin plads at minde om, at den forudsætning er faldet væk i konsekvens af, at området blev kloakeret for tre år siden. Da blev cirka 200 septictanke sløjfet, og belastningen af mange tusinde kubikmeter udsivende kloakvand i undergrunden ophørte. Klimaforandringerne og virkeligheden Kommunen har i skiftende omfang begrundet behovet for projektet og opdimensioneringen af drænrørene med henvisning til klimaforandringerne. Klimaforandringerne synes i den administrative proces at have udviklet sig til en skærpende omstændighed. Det er uden tvivl relevant at medtænke fænomenet i alle projekter af denne karakter, men begrebet klimaforandringer skal håndteres på en sådan måde, at det ikke bliver opfattet som en floskel. I det foreliggende projekt er der gentagne gange henvist til fremtidens kommende regnmængder. Der er ovenikøbet i en orientering til udvalget for natur, teknik og miljø 13. august 2012 brugt begrundelsen gældende krav til fremtidens regnmængder. Disse gældende krav er det ikke lykkedes os at finde dokumenteret. Der bruges desuden i argumentationen for opdimensionering af rørene henvisninger til skrift 27 samt funktionspraksis. Sommerhusejerne har ingen mulighed for at forstå disse begrundelser. Vi har forgæves

3 søgt efter den klimatilpasningsplan, som kommunen skal etablere, men den er ikke udformet. Det er borgernes forventning, at det offentlige forpligter sig på saglig sagsbehandling. Gældende krav til fremtidens regnmængder kan ikke siges at være en saglig begrundelse. Når der nu alligevel graves... Det har været et tema i projektet i drænområde II, at ingeniørfirmaer på forhånd skulle foretage undersøgelser af drænsystemet med henblik på kun at skifte rør, hvor det er nødvendigt. Hvad undersøgelserne resulterede i står lidt uklart, men det kan konstateres, at da arbejdet i område II var færdigt, så havde det vist sig, at alle rørene var i meget dårlig stand, hævdes det. Det viste sig også nødvendigt at etablere en supplerende drænledning parallelt med systemets hovedledning (det havde ingeniørfirmaet Orbicon pudsigt nok foreslået allerede 6. februar 2012). Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, hvorfor det var nødvendigt. Det er ikke lykkedes i kommunens arkiv med drænprojektets dokumenter at finde dokumentationen. Men det kan konstateres, at hele den tætte drænledning i område II blev fornyet. Nu forberedes så et lignende projekt i områderne III og V. I område V hedder det, at det er kommunens vurdering, at der kun renoveres på de strækninger, hvor acceptkriterierne ikke nås. På grund af sommerhusejernes klage er projektet sat i bero, men ingeniørfirmaet Krüger skal vurdere de enkelte ledningsstrækninger før endelig projekt, som det hedder i kommunens kommentar til klagen. Men, som der også står i kommunens kommentarer, så vil det jo være fornuftigt og almen funktionspraksis hvis dele af hovedledningen skal fornyes at opdimensionere til en større ledningsdimension. Altså skifte det hele! Disse formuleringer er svært forståelige. Det er tydeligt, at kommunen ofrer penge på at ingeniørfirmaer foretager undersøgelser på forhånd. Det er også tydeligt, at logikken indebærer, at hvis dele af en strækning skal fornyes, så kan man ligeså godt forny hele strækningen, og da der jo alligevel er behov for at tage højde for evt. udvidelser og klimaforandringer, ja så ender det med et helt nyt drænnet. Man kan så spørge sig selv, hvorfor der overhovedet skulle betales for undersøgelser på forhånd. Hvis kommunen vil tage sit eget argument om behovet for opdimensionering af drænrørene alvorligt, så ender det med et helt nyt drænnet. Total fornyelse eller reparation Kommunen ønsker at definere projektet på Ahl som vedligehold og reparation. Undervejs i processen har der været anvendt andre definitioner. I orienteringen til det politiske udvalg bruges f. eks. udtrykket gennemgribende renovering (referat fra udvalgets møde 13. august 2012). I Landvæsensnævnets kendelse står der, at ved en fuldstændig fornyelse af rørledningerne kan der indkaldes til en ny vandløbsret, og det afviser forvaltningen at gå med til. I så fald skal man nemlig tage Vandløbsloven i betragtning. Der eksisterer en helt tredje definition af projekter som det foreliggende. I Vandløbsloven er der et afsnit om vandløbsrestaurering, men det afsnit i loven har forvaltningen ikke ønsket at tage i overvejelse. Derfor bliver det Natur- og miljøklagenævnet, som bl. a. skal tage stilling til, hvad projektet på Ahl egentlig er for en størrelse reparation, vedligehold, restaurering eller fornyelse. Til det formål gør vi kort opmærksom på, at i det foreliggende projekt fraviges linjeføringen på de tætte rør, nye etableres, sammenhængen med det forgrenede drænnet ændres, og der planlægges dræn på strækninger, som aldrig har været drænet. Den opgave definerer vi ikke som vedligehold, vi anser det for at være en fuldstændig fornyelse.

4 Spørgsmål af mere teknisk karakter, der bør analyseres yderligere De hoveddræn, som kommunen ønsker udskiftet, er tætte rør (som ikke har drænfunktion). Netop derfor ser sommerhusejerne ingen grund til at foretage en renovering af drænnettet på denne måde, idet de nye rør ikke vil ændre på drænnettets evne til at dræne fordi de nye rør også er tætte (tætte rør afløser tætte rør). Det er derimod i stikledningerne man finder drænrørene ude i de lavtliggende arealer, men denne del af drænnettet benævner kommunen som privat, og stikdrænene indgår stort set ikke i det foreliggende projekt. Derfor vil projektet som det foreligger ikke være i stand til at forbedre drænnettets evne til at dræne. Når kommunen ønsker at lægge nye tætte rør og lade dem ledsage (parallelt) med nye drænrør, så etableres der et drænnet på strækninger, som aldrig har været drænet, og som heller ikke ligger i de vandlidende dele af Ahl (eksempel i område III: Kommunen vil flytte hoveddræn ud i den højtliggende Mejsevej og dræne vejen). Det savner en begrundelse. Der har aldrig været drænrør langs de tætte rør på Ahl. Den beslutning traf man i 1972, og den løsning har været rigtig, idet der aldrig er konstateret oversvømmelser, hvor de tætte rør ligger. Spørgsmål til procedure og forvaltning Det er trods orienteringsbreve og studier af sagens akter ganske uklart, hvem der egentlig har truffet beslutningerne om projektet. Tilsyneladende er det politiske udvalg kun blevet orienteret, og i protokollen står, at udvalget har taget orienteringen fra forvaltningen til efterretning. På intet tidspunkt bruges en formulering om, at udvalget har besluttet. Udvalget er blevet orienteret to gange, 13. august 2012 og 13. august Til sommerhusejerne er det oplyst (8. november 2013), at Natur og miljø (forvaltningen) i 2011 bestilte et skitseprojekt, og at det blev vedtaget i byrådet i starten af 2012, og at der samtidig i byrådet blev stemt om muligheden for en afdragsordning med betalingen. Forslaget blev nedstemt. Denne oplysning kan ikke bekræftes, når man gennemgår byrådsprotokollen. Den er ikke nævnt. Oplysningen er tilsyneladende urigtig. Kommunen har i sin afgørelse af 8. november 2013 ikke oplyst, hvordan klageproceduren i Vandløbslovens paragraf 82 er. Kommunen har heller ikke i brevet til klagerne 30. december 2013 oplyst om muligheden for at kommentere dens udtalelse (paragraf 82, stk. 2). Da forvaltningen besluttede at se bort fra Vandløbsloven betød det, at sommerhusejerne i drænområde II blev frataget muligheden for at klage over kommunens planer. Det er betænkeligt i forvaltningsretlig forstand, at kommunen som vandløbsmyndighed afviser en klagemulighed, når kommunen i område II har en væsentlig egeninteresse (kommunen er pligtig at betale en tredjedel af udgifterne samt en del af vedligeholdelsen). Kommunen har som bilag til Natur- og miljøklagenævnet angivet en aktliste (over alle sagens akter). Denne aktliste har klagerne ikke modtaget. Kommunen oplyser i kommentaren til klagerne, at der i 2011 blev bestilt et skitseprojekt ved rådgiveren Orbicon. En nærmere læsning af rapporten om projektet viser, at Orbicon ikke har undersøgt om der er problemer med oversvømmelser i området. Orbicon bygger alene på kommunens oplysninger. Drænnettet er heller ikke blevet undersøgt. Der er alene peget på, hvilke strækninger Orbicon foreslår fornyet. Grundlaget for den udpegning beskrives således: Skitseprojektet er udarbejdet ud fra eksisterende kortmateriale suppleret med enkelte orienterende opmålinger. Orbicons folk har med andre ord end ikke løftet låget til nogle af drænnettets brønde.

5 Kommunen har ikke i alle sagens forhold efterlevet borgernes forventning om god forvaltningsskik. Journalføringen er ikke korrekt og udtømmende. Der er eksempler på, at dokumenternes overskrifter på de sider, som omfatter den såkaldte åben-indsigt ikke er identiske med indholdet. Sagens dokumenter er heller ikke lagt ind på åben-indsigt løbende, de er først blevet tilgængelige i det sene efterår Hvis de to første cifre i sagsnumrene på åben-indsigt hentyder til årstallet, så er der rod i journalføringen. Venlig hilsen Jan Mølgaard, it-chef, Augustenborg (janm@sdu.dk) John Rosborg, overlærer, Risskov (john.rosborg@skovvangskolen.dk Peter Roland Larsen, pensioneret programchef, Odder (roland.larsen122@yahoo.dk) Erik Sejersen, tømrermester, Ebeltoft (sejersen@os.dk) Ole Hvitved, ingeniør, Ebeltoft ( olehvidtved@gmail.com) Jesper Heldgaard, journalist, Risskov (jheldgaard@gmail.com) Underskriverne udgør det arbejdsudvalg, som er valgt af sommerhusejerne på møde 7. december NB: Da vi ikke har adgang til aktlisten, afventer vi Klagenævnets ønsker om kopier af relevante dokumenter.