KIRKEBLAD. Der. var en. 14. oktober oktober Gud Faders Ånd! Kom til os ned med himlens ild: Guds kærlighed!

Transkript

1 Der KIRKEBLAD vr en FOR KJELLERUP OG OMEGNS VALGMENIGHED Nummer,sfnældksfn123k September Årgng 14. oktober oktober 2007 Gud Fders Ånd! Kom til os ned med himlens ild: Guds kærlighed! (læst f Kæstel før prædiken)

2 Frit til skriften, bundet i lvor De grundtvigske på Kjellerupegnen oprettede vlgmenigheden for 90 år siden. f Kren Mrie Rvn Når Kjellerup og Omegns Vlgmenighed fylder 90 år den 14. oktober her i 2007, kn mn spørge, om det giver mening t fejre en særlig retning inden for folkekirken. Vi hr jo i dg nok t gøre med i det hele tget t mrkere kristendom over for ndre livsholdninger, der rtionelt tger udgngspunkt i, t mennesker i grunden kn selv. Det gælder den nyreligiøse og terpeutiske holdning, der siger: det er dig selv, der er centrum, og du skl bre rbejde på din egen udvikling for t lykkes. Det gælder også den fundmentlistiske holdning, der siger: du kn slå efter bogstveligt i skriften, hvd løsningen er og leve efter det unset om det er i bibelen eller kornen. Der over for tolker de grundtvigske det kristne evngelium sådn, t kærligheden findes før dig og også findes for dig som nåde og gve - gnske uden, t du gør noget for det. Kærligheden skl du tge imod, både når den melder sig i ord og i hndling. Når du tger til dig, t du er elsket, uden t kunne gøre for det, d vil du også være i stnd til t indse din egen skyld uden gå til f den. Vores hovedproblem er i dg, t vi jo hr svært ved t leve med den skyld, vi hele tiden pådrger os. Men vores frihed til t hndle og opleve hører smmen med vores tro på tilgivelsen og modet til t se vores egen skyld i øjnene. De vkte hvde ikke retningspræg i 1850 erne og vr enige om kernen i kristendommen For 150 år siden vr lokle borgere i Sinding syd for Kjellerup også blevet bevidst om evngeliets tle om netop skyld og nåde. De gv sig til t holde bibellæsninger og oprettede i 1858 en kristelig forening i Sinding, der ikke skilte sig ud i en bestemt retning ndet end, t medlemmerne vr evngelisk luthersk kristne mennesker og hvde fælles modvilje imod rtionlisterne, som i tiden før 1800 hvde gjort kristendommen til en fornuftsfilosofi. Medlemmerne f foreningen i Sinding udtlte, t vi hr enighed i troen enten så vi er luthernere eller grundtviginere. Mn vr ltså her i loklområdet for de mnge år siden fælles om kernen i kristendommen, som blev st i relief overfor en tendens, som lle vr enige om t bekæmpe. Udtlelsen fr disse lokle folk om, t de er enige i troen er jo bemærkelsesværdig, når vi i 2007 ser tilbge henover de mellemliggende 150 år, hvor det lokle liv hr været - og stdig er - præget f, t to forskellige kirkeretninger hr levet i modspil med hinnden. De vkte deler sig i 1860 i to grupper:en for de grundtvigske - og en for missionsfolkene Enigheden holdt nemlig ret hurtigt op. Allerede i 1860 kom skilsmissen i den kristelige forening, og medlemmerne delte sig i to grupper: dels den grundtvigske retning, der næsten 70 år senere dnnede vlgmenigheden, dels den pietistiske retning 2

3 i Indre Mission, som vr den retning, der etblerede sig først. Missionshuse blev opført i Levring i 1884, i Kjellerup 1885 og i Vinderslev Missionsfolkene holdt også fr 1870erne store udendørsmøder i Levring Vesterskov med flere tusinde deltgere. Trosbekendelsen, dåben og ndveren er vigtigst for de grundtvigske Den direkte nledning til skilsmissen mellem dem, der blev grundtviginere og dem, der styrkede pietismen, vr et besøg en ften i Sinding i 1860 f den kendte lægmndsprædiknt Peter Lrsen Skræppenborg. Hn vr blevet påvirket f Grundtvigs syn på kristendommen og holdt på, t den kristne menigheds trosgrundlg ikke er bibelskriften i lle detljer, men t grundlget er den postolske trosbekendelse med forsgelsen f Djævelen og bekendelsen til Gud Fder, Guds Søn og Guds Helligånd. Brugt ved dåben er den postolske bekendelse ikke et vidnesbyrd om den døbtes omvendelse og personlige tro, men er tværtimod et løfte fr Gud til dåbsbrnet og dem, der bærer brnet, når bekendelsen siges ved døbefonten. De grundtvigske fik nu også her i loklområdet et fst holdepunkt i dåbspgtens overskuelige ord smt i de ord f Jesus, der bruges dels i forbindelse med dåben om de små (Guds Rige er deres) og om Jesu følgeskb (Jeg er med Jer lle dge indtil Verdens ende) dels de ord f Jesus, der bruges i forbindelse med ndveren (Dette er mit legeme, dette er mit blod). Ordene i bekendelse og skrmenter er nemmere t håndtere end den ofte selvmodsigende bibelskrift og blev grundtviginernes trosord i en universel miniudgve. De grundtvigske ser historiskpoetisk på tilværelsen både menneskeligt og kirkeligt For de grundtvigske er det vigtigt t se sig selv i historiens gng og udtrykke det i fortælling og poesi. Det hndler ikke lene om Jesus og mig, men om Jesus og os i en lng kæde f snsende, lyttende og bekendende mennesker ned gennem genertionerne i den kristne menigheds fællesskb lige fr oldkirkens dge og frem til i dg. Vækkelsen breder sig i 1860 erne fr Sinding til Thorning og Levring Foruden i Sinding vr der også grundtviginere i Thorning, hvor der blev oprettet en højskole i 1867, og hvor der virkede grundtvigske præster fr 1869, som grundtviginere fr Levring løste sognebånd til for t synge med på Grundtvigs helligånds- og menighedsslmer ved gudstjenesterne i Thorning Kirke. På smme måde løste en senere genertion f grundtvigske i Vinderslev sogn også sognebånd til Thorning, d provst Lrsen vr præst dér frem til sin død i Helt fr Musing i Vinderslev sogn sendte 3

4 folk i den grundtvigske del f befolkningen deres børn til Thorning for t gå til præst. De grundtvigske mrkerer sig i 1880 erne i og omkring Kjellerup Men ellers vr den grundtvigske retning længe om t etblere sig og smle sig til større møder i Kjellerupområdet. Der skulle et præsteskifte til i 1878 i Levring-Hørup, førend det vendte for de grundtvigske, d den unge Fr. Bülov Bruun blev nst som sognepræst i Levring og åbnede præstegården for bibellæsninger ligesom dem, mn hvde hft i Sinding. Både missionsfolkene og de grundtvigske deltog, men senere blev det til litterturftner for ægtepr især fr den grundtvigske kreds. Som det kn læses i prilnummeret 2007 f dette kirkebld med tidligere skoleinspektør Knud Erik Grøns beretning om pstor Bruun, så kom det også i Levring sogn til skilsmisse mellem de grundtvigske og Indre Mission. I 1884 indgv missionsfolkene nemlig klge over pstor Bruuns lære og ritulbrug, og i den meningsudveksling med biskoppen, der fulgte efter, udtlte den grundtvigske loklbefolkning sig frejdigt og viste et frit forhold til bibelen ud fr den sikkerhed, de hvde ved t holde sig til bekendelsen. De grundtvigske stiller sig nemlig frit til skriften og er smtidig bundet f den lvor, der kommer f, t et menneske ikke kn skbe sit eget liv og heller ikke er i stnd til t tilgive sig selv. De grundtvigske smles på Levring Højskole fr 1897 D lokle grundtvigske opførte en træsl i forbindelse med oprettelsen f Levring Højskole i 1897, fik de lngt om længe et rum t smles i, som ikke vr en kirke. I højskolens gymnstiksl smledes de grundtvigske til folkelige møder med kendte foredrgsholdere, der kom lngvejsfr. Men Levring Højskoles kvindelige forstnder Eline Begtrup holdt også selv foredrg. For hende vr det vigtigt, t den grundtvigske højskole lærer eleverne åndeligt t tilegne sig deres nturlige rv. Derfor skl højskolen ikke kun give de unge kendskb til tilværelsen, men også glæden ved den mngfoldighed og skønhed, vi ser omkring os. Emnerne for Eline Begtrups undervisning vr Dnmrks historie, det dnske sprog, det menneskelige legeme, den levende ntur, der omgiver os, og de nturkræfter, der rører sig. Den grundtvigske sognepræst i Levring efterfølges i 1915 f en indremissionsk sognepræst Sognepræsten Bruun vr medforstnder for højskolen, men efter 35 års virke måtte hn på grund f sygdom tge fsked med Levring sogn og med områdets grundtvigske kreds. Som hns efterfølger udnævnte kirkeministeriet Peter Pinholt Johnsen, som vr den kndidt, missionsfolkene gerne ville hve. Johnsen vr en modsætning til Bruun og også modsætning til den prllelle kolleg i vlgmenigheden, som Johnsen fik et pr år efter sin indsættelse, d Kjellerup Vlgmenighed blev oprettet. De grundtvigske tger i sommeren 1917 inititiv til t dnne en vlgmenighed Inititivtgerne til vlgmenighedens oprettelse vr de grundtvigske, der også hvde støttet op om Levring Højskole og højskoleforeningen i Kjellerup. De holdt stiftende generlforsmling den 18. juni 1917, hvor 145 personer skrev under. Allerede et pr måneder efter vr vlgmenigheden en relitet, d den 47 årige præst og tidligere højskoleforstnder Peter Kæstel blev indst i Hørup kirke den 14. oktober

5 De grundtvigske i Vinderslev sogn kommer med i vlgmenigheden 12 år efter dens strt Ved vlgmenighedens oprettelse vr medlemstllet på i lt 280 medlemmer. 10 år senere meldte den store gruppe f grundtvigske, der fr Vinderslev hvde løst sognebånd til Thorning, sig smlet ind i vlgmenigheden efter provst Lrsens død i Dermed voksede medlemstllet, og økonomien blev forbedret. Peter Kæstel er Kjellerup og Omegns Vlgmenigheds første præst og den mest mrknte f menighedens indtil nu seks vlgmenighedspræster D vlgmenigheden blev oprettet, hvde de grundtvigske i Levring og Kjellerup llerede fr slutningen f 1915 lånt sognekirkerne til gudstjenester, som de selv inviterede forskellige grundtvigske præster til t holde. Blndt disse præster vr vlgmenighedens første og mest mrknte præst, som virkede i Kjellerup i 15 år frem til sin død i Kæstel vr en genertion yngre end pstor Brunn og hvde mnge lighedspunkter med hm. Om Kæstel udgiver dyrlæge Ejgil Overby, vlgmenighedens tidligere næstformnd og formnd for museumsforeningen, en stor rtikel, som vil kunne læses i Blicheregnens Museumsforenings Årsskrift Kæstel vr en stor og krftig mnd, der hvde stemme som et orgel, så hn prægede hele gudstjenesten fr først til sidst. Hn kunne virke bøs i lmindeligt smvær, sgde engng et f vlgmenighedens gmle nu fdøde medlemmer til mig engng. Kæstel kunne komme ind og stikke sine børn en lussing og uden videre gå igen. Det hvde hun oplevet, når hun vr smmen med pstor Kæstels døtre. Men de kræfter, der vr i Kæstel, gjorde også, t hn hvde en stor rbejdsevne i et virke som præst smtidig med, t hn også vr bognmelder, seminrielærer på vinters Seminrium i Silkeborg og hvde undervisning på på Levring Efterskole, der fr 1923 fik til huse i Levring Højskoles bygninger. Det grundtvigske menneskesyn: mennesket er skbt til t ligne Gud Sit grundtvigske syn på Gud og mennesker udtrykker Peter Kæstel i en rtikel i Levring Efterskoles årsskrift sådn: Selvom mennesker ikke kn se det, kn der dog dybt i menneskehjertet være noget godt, som Gud kn se. Hns øje kn se lngt dybere end selv den kærligste mor, når hun spejder efter det gode hos sit brn, og hns kærlighed vrer uendelig meget længere end selv den omhyggeligste fders omsorg for sin søn. Kræfterne, som Kæstel hvde i rigt mål til t udføre sit rbejde, medførte også, t hn måtte brydes med sine egne kræfter. Men det gv hm erfringer, som hn kunne lægge neden under sin forkyndelse f evngeliet, så det blev enkelt og ligetil og lligevel nunceret. Mennesket kn ikke opfylde sin egen længsel og kender ikke ltid dens retning selv I en prædiken om Johnnes Døberen til dvent året efter, t Peter Kæstel kom til Kjellerup Vlgmenighed kommer Kæstel ind på menneskers forventning og siger: hvor dyb og inderlig forventningen kn være, er den ikke ltid - eller næsten ldrig - i smme grd fklret og sikker på sig selv. Hvis vi hører til dem, der venter, ved vi jo t vi trænger til noget. Men vi er ikke ltid klr over hvd vi trænger til. Vi kn nemlig være troende tvivlere. 5

6 Du synes ikke, siger Jesus til Johnnes, t jeg er kommet som du hvde ventet, men når du vil vende tilbge til den brnlige tro på mit ord, må du indrømme, t jeg ikke er kommet nderledes, end jeg hvde lovet Kommer vi til Jesus ærlig og redeligt, som vi er, d hr vi Hns ord for, t hn som hn hr lovet bryder det ondes mgt og bringer os det glde budskb: t Gud elsker os trods vores synd og syge tro. Ntur og ånd går ikke i ét, men de udretter noget smmen I den grundtvigske livsforståelse bliver ntur og tid i denne verden brgt smmen med ånden, der kommer udefr. Men selvom ntur og åbenbring mødes, gør det ikke ntur og ånd til eet og det smme. Vi hr brug for ånden udefr til t gøre os levende. Netop ved t være uforenelige kn nturen (der er menneskers) og ånden (der er Guds) udveksle og virke smmen. For kun det, der er noget hver for sig, kn virkelig udrette noget smmen. Peter Kæstel henvendte sin bøn til helligånden Fr den dg, hn begyndte som præst i vlgmenigheden for nu 90år siden, citerede Kæstel gennem lle år de tre vers f slmen Kom sndheds ånd og vidne giv på prædikestolen inden evngelielæsning og prædiken. Versene står som nr. 300 i den nye slmebog, og er oprindelig skrevet f Kingo i 1699, men senere gennemrbejdet f Grundtvig flere gnge frem til Kom sndheds ånd og vidne giv t Jesus Kristus er vort liv Og t ej du f ndet ved end hm vor sjæl til slighed! Kom lysets ånd! Og led os så t vi på klrheds veje gå Men ldrig dog fr troens grund et hårsbred vige nogen stund! Gud Fder ånd! Kom til os ned med himlens ild: Guds kærlighed! Læg på vor tunge nådens røst med Livets ord til evig trøst. De kirkelige retninger stod smmen her på Kjellerupegnen inden skilsmissen for 150 år siden. Skl vi give befolkningen f i dg den viden om kristendommen tilbge, som den hr tbt, er det en fælles opgve for hele den kristne menighed i Dnmrk. I det rbejde skl vi hver for sig stå véd vores egen trdition, og må derudover også rbejde smmen. Ingen f os hr råd til ndet, fordi vi også i dg hr en fælles modprt i dem, der går ud fr, t mennesker kn selv. 6

7 M Ø D E R & T U R E / Søndg den 2. september kl. 10,00 fgår bussen til Sensommertur til Djurslnd og Mols med busfgng kl. 9,50 fr Vinderslev Kirke og kl. 10,00 fr Mosikken. Vi besøger herregården Clusholm, Krpenhøj ved Fuglsø på Mols og Knebel Kirke med Bjørn Nørgrds udsmykning. Inden hjemkørsel er der kffe på Gl. Estrup Estrup. Onsdg den 12. september kl. 19,30 holder vi i Alhuset første ften i Litterturkredsen, hvor vi med lederen Kren Mrie Rvn bestemmer, hvilke 5 romner, vi skl læse i vinterens løb til drøftelse på følgende onsdge i Alhuset kl. 19,30: den 10. oktober og 14. november 2007 smt den 16. jnur, 20. februr og 26. mrts Deltgerne må meget gerne tge titelforslg med. Torsdg den 13. september kl. 14 holder vi sæsonens første møde i slenfor dem, der hr mulighed for t komme om dgen. Vi holder Plmhvekoncert med Attil Kovcs, musiker og konservtorieudnnet i Ungrn. På tværfløjte, hrmonik og klver spiller hn ungrsk folkemusik og toner, som vi kender fr Nytårskoncerten fr Wien men også klssisk musik f Mozrt eller Beethoven. Attil Kovcs spiller også til vores fællessng fr højskolesngbogen. I skl denne gng selv ringe til bilen dgen før og bestille fhentning på Jeres egen dresse lsådn, som I plejer til vore øvrige møder. Søndg den 14. oktober fr kl. 10,30 er vi kommet til dgen for fejringen f Kjellerup Vlgmenigheds 90 års fødselsdg. Tilmelding inden den 1. oktober til Ing Nielsen tlf eller til Kren Mrie Rvn på e-mil kmrvn@ofir.dk. Der opkræves kr. 100,- som symbolsk betling for for 3 retters menu inkl. vin smt kffebord. Mellem kirken og Forsmlingshuset bliver der sørget for kørsel til gngbesværede. Progrm: Kl. 10,30 Gudstjeneste i Vinderslev kirke ved vlgmenighedspræsten. Kl. 12,00 Middg i Vinderslev Forsmlingshus. Der vil i løbet f smværet i forsmlingshuset blive sunget livligt f højskolesngbogen, og kl. 14 bliver scenen overldt til Per Wrming, som med sin guitr giver os et koncertforedrg med titlen Vi tger dnskheden igen! Hn vil ud fr den sorte slmebog, den blå højskolesngbog, den røde rbejdersngbog og den brogede vise- og folkesngstrdition vise en folkelig dnskhed, der er munter, solidrisk og grænseoverskridende. Dgen slutter med stort kffebord c. kl. 16. Fredg den 19. oktober kl holder vi i efterårsferieugen Persillesovs - fortælling og fællessng for forældre med mindre børn i vlgmenighedens sl med Kren Mrie Rvn. Vi strter med 7

8 frikdeller med persillesovs og ndet grønt, og vi håber, t vi kn glæde de fmilier, der ikke tger væk i den uge, ved t give Jer denne hyggelige mulighed for t være smmen flere genrtioner, når skolebørnene hr fri. Bedsteforældre er også velkomne og store søskende, når de synger smmen med de voksne for og med de små. Tilmelding inden tirsdg den 16. oktober til Kren Mrie Rvn på eller på e-mil:kmrvn@ofir.dk. Tirsdg den 23. oktober kl. 19,30 får vi besøg fr Ålborg Teter f skuespilleren Jon Henningsen, der i mnge år hr hørt til den fste stb på tetret. Hun holder foredrg om Ibsen - hns drmer og den dnske forbindelse. I 2006 vr det 100 år siden, t Henrik Ibsen døde. Jon Henningsen fortæller om ibsens liv og nogle f hns kendteste værker. Ibsen skrev 22 drmer, hvorf de fleste drejer sig om det pæne borgerskb og deres problemer om kvindens bundethed i ægteskbet og hendes frihedstrng. Hn skrev også drmer om individets konflikt i forhold til det omgivende smfunds institutioner og gv f.eks. i Vildnden og Peer Gynt indgående portrætter f det moderne menneske uden kerne. Aftenen bliver mere end en lmindelig foredrgsften, d den også byder på opførelse f scener fr skuespillene. Jon Henningsen kender ikke bre sit stof fr sit rbejde som skuespiller. Hun hr også universitetsuddnnet i littertur, og det er denne blnding, vi skl nyde godt f. Den særlige grund til t det er lykkedes t få Jon Henningsen hertil er, t hun og vlgmenighedspræsten hr været klssekmmerter på Zhles Skole i Københvn helt fr grundskolen og op til studentereksmen. Søndg den 28. oktober kl. 10,30 tger vi til Efterårsmøde for de 7 Midt-vestjyske Vlgmenigheder i Herning og Gjellerup Vlgmenigheder. Dgens progrm består f gudstjeneste kl. 10,30 ved Morten Kvist. Derefter middg og foredrg på Hmmerum Fri- og Efterskole ved Kjeld Slot Nielsen: Kristendom og kultur. Er Grundtvig blevet for moderne for grundtviginerne? Der rrngeres fælles kørsel også for dem uden bil. Tilmelding inden den 20. oktober til Ing Nielsen tlf eller til Kren Mrie Rvn på e-milkmrvn@ofir.dk. Tirsdg den 13. november kl. 19,30 er der foredrg i vlgmenighedens sl ved Johnnes Nørregrd Frndsen, institutleder og forsker ved institut for littertur- og kulturstudier på Syddnsk Universitetscenter. Aftenens foredrgsholder er er veloplgt og provokerende formidler hver gng, mn hører hm. Hn klder sit foredrg På Herrens mrk - om sprog, kristendom og kulturrv. Vi hr mnge lidt sære vendinger, som f.eks. Mn skl ikke sætte sit lys under en skæppe og Urispost. Disse vendinger trives og lever stdig i det dnske hverdgssprog og hr deres oprindelse i Bibelen. I foredrget vil Johs. Nørregrd Frndsen ikke bre vise, hvordn det moderne sprog rummer tlemåder, som hr deres rødder i bibelske og trditionelle smmenhænge. Hn vil også diskutere sproget som kulturbærer og som en orgnisme, der befinder sig i stdig spænding mellem trdition og fornyelse. 8

9 Sproget og sprogbrugen hr i flere hundrede år været til stdig debt, men debtten hr vel ldrig været mere heftigt end nu, hvor interntionlisering, ngelsksificering og globlisering skyller ind over os. Grundtvig vr i sin tid med til t knytte de tætte bånd mellem det dnske sprog og en dnsk ntionl identitet den identitet, som mnge mener, vi er ved t slippe i disse år. Søndg den 9. december 2. søndg i Advent indbyder vi til en ny slgs dventsmød, som bliver en kirkefrokost med dvents- og juletem efter en kort gudstjeneste kl. 10,30 i Hørup Kirke. Progrmmet frem til c. kl. 14 med bl.. julemånedens toner, snge og slmer kædes smmen f Kren Mrie Rvn og Ing Nielsen. & & & & & & Kjellerup og Omegens Vlgmenigheds 90 års jubilæumsfest i Vinderslev Forsmlingshus Søndg den 14. oktober kl Pris kr. 100,- pr. person. Nvn Adresse Tlf. Bindende tilmelding -sendes/fleveres inden 1. oktober til Kirkebkken 13, 8620 Kjellerup eller miles til kmrvn@ofir.dk 9

10 Meddelelse fr præsten: Jeg træffes på kontoret i vlgmenighedens hus tirsdge kl Ring evt. og ftl t komme, når jeg lligevel er på kontoret. I lmindelighed er jeg let t træffe hverdge kl. 8 9,30 på tlf Men jeg kn ringes op når som helst, d telefonen omstilles til mobil. Hvis jeg ikke tger telefonen, kn der indtles besked på telefonsvreren, der går i gng efter 6 ringetoner. Jeg beder venligst pårørende til vlgmenighedsmedlemmer, der måske kunne hvde glæde f mit besøg, om t nævne det eller direkte invitere mig til t komme forbi. Det er en hjælp, hvis ægtefællen, børnene eller nboerne giver et prj. Hellere en henvendelse for meget end for lidt, selvom I måske regner med, t jeg er orienteret i forvejen! I efteråret holder jeg en uges ferie. Tidspunktet meddeles i forbindelse med mødennonceringen i Kjelllerup Tidende. Kren Mrie Rvn Døbte Viede Døde Siden sidst: Sofus Normn Kristensen, søn f Mrinne Weigelt Kristensen og Plle Normn Kristensen, Musing Peter Fjordside Rsmussen, søn f Tove Christensen og John Dhl Rsmussen, Pederstrup Sussie Nørskov og Morten Skjødt, Ans Bent Dnielsen, Vinderslev Hilsen fr formnden Vlgmenigheden hr holdt en lille sommerpuse. Vi hr været til et godt årsmøde i Foreningen f grundtvigske Vlg- og Frimenigheder (se foreningens hjemmeside www. friegrundtvigske.dk) på Osted Fri- og Efterskole, der er en f lndets største. To indholdsrige dge med foredrg, gudstjeneste og stemningsfuldt Snkthnsbål. Tk til Osted! Vi er i Kjellerup llerede i gng igen. Aftengudstjenesten med Age Augustinus, Gl. Rye Vlgmenighed vr velbesøgt. Vi sng snge og slmer ved kffen i slen efter gudstjenesten fr den nye udgve f Højskolesngbogen. På vores bustur til lndsretten i Viborg vr vi 23 meget interesserede deltgere. Så vi er prte til t imødekomme den ny sæson! Ing 10

11 Der kører fortst grtis BIL Thorning Tx tlf Hvis mn ønsker t køre med bil til gudstjenester eller møder, ringer mn dgen før til Thorning Tx tlf Så bliver mn kørt fr og til egen dresse på vlgmenighedens regning. Bemærk, t mn også kn ringe efter txen for t blive kørt til fælles busfgng fr Mosikken eller Vinderslev Kirkeplds. Leje f vlgmenighedens sl på Kirkebkken 13 Vlgmenighedens medlemmer kn leje vores hyggelige sl med pejs og dgng til to toiletter. Slens nye køkken hr fuldt udstyr, men skl til spisning betrgtes som et serveringskøkken. Der kn dækkes op til c. 50 til spisning og flere til kffe. LEJE udgør - til kffe 500 kr. - til spisning 700 kr. Foruden rengøring, hvis ikke lejeren selv gør rent. Vlgmenighedens Præst: Kren Mrie Rvn, Kirkebkken kmrvn@ofir.dk Privt: Allingskovgårdsvej 24, 8600 Silkeborg VALGMENIGHEDENS Bestyrelse: Alle Kjellerup. Ing Nielsen, formnd Kirkebkken 13A Mobil Anny Oehlenschlæger Lrsen, næstformnd Fyrrevænget 8... oeh-lrsen@webspeed.dk Lrs Westerberg, Bkken 16. Skelhøje, 7470 Krup... Lw@lrv.dk Peter Kildedl, formnd for mødeudvlget Bygtoften 5... Pkildedl@webspeed.dk Torben Gyldenberg Pedersen, sekretær og redktør Oustrupvej Torben.Pedersen3@skolekom.dk Chr. Skorstengrd Vestervngen chr.skorstengrd@wndoo.dk Svend Age Thomsen, formnd for boligudvlget Lindevej sv.ge.thomsen@hotmil.com VALGMENIGHEDENS FORRETNINGSFØRER: Dorthe K, forretningsfører Abenrvej 28, 8600 Silkeborg. Træffes mndg ften på dorthe-thoms@webspeed.dk 11

12 Kjellerup og Omegns Vlgmenighed Kirkebkken Kjellerup»Returneres ved vrig dresseændringb«g U D S T J E N E S T E R 9. sept søn. e. Trinittis Levring 16. sept søn. e. Trinittis Vinderslev Høstgudstjeneste 23. sept søn. e. Trinittis Hørup 30. sept søn. e. Trinittis ingen Hørup kirke Vinderslev kirke Levring kirke 7. okt søn. e. Trinittis Levring 14. okt søn. e. Trinittis Vinderslev. Festgudstjeneste i nledning f Kjellerup Vlgmenigheds 90 års fødselsdg. Se under møder. 21. okt søn. e. Trinittis Levring 28. okt søn. e. Trinittis Efterårsmøde i Herning og Gjellerup Vlgmenigheder for de Midt- og vestjyske Vlgmenigheder. Se under møder. 4. nov. - Allehelgens dg ingen 11. nov søn. e. Trinittis Vinderslev 18. nov søn. e. Trinittis Levring 25. nov. - Sidste søn. i kirkeår. ingen 2. dec søndg i dvent. Levring 9. dec søndg i dvent Hørup kl Kort gudstjeneste. Derefter dventsfrokost og eftermiddgsmøde i slen. 16. dec søndg i dvent Levring 23. dec søndg i dvent ingen 24. dec. - Juleftensdg Vinderslev kl Hørup kl Hvor intet nføres, er vlgmenighedens gudstjeneste ltid kl ved Kren Mrie Rvn. GD GRUPPEN Viborg Kjellerup