Hvem har ansvaret for børns sundhed?

Transkript

1 Hvem har ansvaret for børns sundhed? Anders Hede Forskningschef TrygFonden Do.navn

2 Udgangspunkt Diskussion om det folkelige-ideologiske grundlag for forebyggelsespolitikken I dag livsstilstankegangen - i morgen måske civilisationsperspektivet Do.navn 2

3 Livsstilstankegangen far og mor har ansvaret! 1. Sygdom og død er resultatet af individuel adfærd 2. Individuel adfærd herunder hvad vi spiser - er individuelle (livsstils)valg 3. Valg om hvad vi spiser styres før eller senere - af viden om konsekvenserne af disse valg 4. Derfor bør det offentlige nøjes med at informere om konsekvenserne af valg*) 5. At gå videre er moraliseren 6. For hvad vi spiser rammer i modsætning til f.eks. Passiv rygning eller spritbilisme - aldrig uskyldige tredjeparter Delvist undtaget fra denne tankegang er børn, som forældrene har og kan løfte ansvaret for og helt særlige grupper, som vitterligt ikke kan træffe valg i egen interesse: umyndiggjorte. *) Derfor OK med forskning i risikofaktorer, varedeklarationer, informationskampagner, individuelle råd hos praktiserende læge osv. Do.navn 3

4 Livsstilstankegangen er faktuelt forkert I (vi er ens ) Meget lidt af vores adfærd er styret af bevidste (livsstils)valg: Vores natur er indrettet på at økonomisere med energi derfor ubevidst overspiseri og undermotionering. Voksne er specifikt tilpasset et liv som jæger-samlere med meget høj energiomsætning (20-30 km gang/løb hver dag). Børn: fouragering rettet imod ikke mæthedsskabende sukker frem for (farligt og urealistisk) protein. Børn (også som fostre!) er effektive til at manipulere deres forældre især omkring energitilførsel. Der sker løbende kulturelle forandringer som folk bare følger: alle har TV, mobiltelefon, bil, computer og så høj indkomst, at der i praksis er råd til at købe frit ind af billig slik, sodavand mv. Valg imod vores natur eller kultur kan godt laves: vi spiser formentlig mindre end tidligere men vi bevæger os endnu mindre. Men ændringer kræver stor psykisk energi. Forskning i viljestyrke til at modstå fristelser peger klart på, at det er en begrænset ressource meget analogt til muskelstyrke. Børn har endog meget lidt viljestyrke til at udsætte usunde valg. Derfor realistisk set begrænset hvor mange usunde, men fristende valg, der gøres anderledes. Do.navn 4

5 Do.navn 5

6 Livsstilstankegangen er faktuelt forkert II (vi er forskellige ) Vi er dybt forskellige: hvor let vi tager på, hvor let vi kontrollerer sult, hvor meget vi går op i mad osv. Og forskellene er i al væsentlighed resultatet af genetiske forskelle samt meget dårligt forståede miljøfaktorer inkl. tilfældigheder. Bemærk: meget lidt af miljøeffekten er effekten af specifik forældreopdragelse Variationer i børns adfærd er (når der er taget højde for genetiske effekter) stort set uafhængig af variationer i deres forældres adfærd. F.eks. var danske adoptivbørns vægtudvikling stort set uafhængig af adoptivforældres ditto. Meget stort britisk tvillingestudie peger på, at variation i forældreadfærd skaber måske 10 pct. af variationen i vægtudvikling mens genetisk variation skaber næsten 80 pct. af variationen i vægtudvikling. Contrary to widespread assumptions about the influence of the family environment, living in the same home in childhood appears to confer little similarity in adult BMI beyond that expected from the degree of genetic resemblance Wardle et al, Am J Clin Nutr 2008: 87 Vi gør ubevidst det svært opnåelige til socialt diskriminationskriterie: i dag er den slanke linje svær derfor mobber vi de tykke. Og vi er ved at gentage den tragiske historie fra de psykiske sygdomme, der alle var mors skyld. Do.navn 6

7 Strategi og ansvar Forebyggelse skal være baseret på realistisk og rimeligt fagligt begrundet forståelse af vores faktiske valgfrihed frem for klassiske politiske doktriner Bred samfundsstrategi: (matcher vores fælles fourageringsstrategi) dyrere mad (afgifter) måske især rettet mod energiindhold, måske glykæmisk indeks, måske ekstrem sødhed osv. mindre lettilgængelig mad (regulering af antallet af salgssteder jf. beværterbevillinger, særlig afgifter på convinience) mindre mængder mad (regulering af mængder, tallerkenstørrelser, indgreb mod mængderabatter) regulering af specifikt indhold (udover transfedt): salt, fibre mv. tænke i institutioner mv., der f.eks. opretholder gennemtænkt måltidskultur frem for opportunistisk fouragering Høj-risiko strategi: (matcher vores forskellighed) Identificere personer i høj risiko tidligt og give særlige tilbud mhp. at undgå især tidlig vægtstigning. Tilbud kan være ekstra aktive børnehaver, flere gymnastiktimer, kostvejledning, netværksdannelse mv. Fremtiden: udvikle redskaber til selvpålagt regulering, f.eks. samle indkøbsdata for familie i samlet energibudget. Ansvaret for børns sundhed bør lige som ansvaret for forebyggelse af smitsomme sygdomme, trafikulykker mv. være et bredt samfundsansvar. Do.navn 7

8 Tak Tak for opmærksomheden Do.navn

9 Forebyggelse som øget frihed Mennesker vil gerne have kollektiv hjælp til at styre de sider af dem selv, de ikke har tilstrækkelig fri kontrol over. Rygere ønsker f.eks. tobaksafgifter! Solid opbakning til differentierede momssatser. Individuelt selvpålagt regulering a la pension. Ide: Vi indskrænker frivilligt vores her og nu dispositionsmuligheder mod at få større frihed senere. Tankeeksperiment: En rygerlicens med refusion af tobaksafgifter Liberal paternalisme. Vi vælger forskelligt hvis slik står først frem for sidst. Samtidigt er ingens frihed til at købe slik blevet begrænset. Ved at stille slikket først får flere truffet den beslutning de ønsker sig. Ikke bare gøre det sunde valg til det lette valg gør det sunde valg til det automatiske default valg og det usunde valg til et bevidst fravalg af det sunde alternativ Princip i beværtningsbevillinger, sunde kantiner, afgifter, regulering af dagligvarehandel Do.navn 9