Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Transkript

1 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen Mødecenter Odense 30. november, 2011 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Koncern Plan og udvikling, Glostrup Hospital Københavns Universitet Aalborg Universitet 1

2 Hvorfor fedmeepidemi? Næppe et specifikt ønske fra forældrer og børn Snarere en ændring i samfundsstrukturen i et komplekst samspil mellem forskellige faktorer Rigelig, let tilgængelig mad Bevægelse minimeret/fjernet fra dagligdagen Holdningsændringer i samfundet

3 Mad og bevægelse Historien Sparsommelige gener (Thrifty genes) Udvalgt for år siden Sult fest sult sult sult fest etc. I dag Rigelig mad (fedt og sukker) Bevægelsen er taget ud af hverdagen Fest fest fest fest fest fest etc. Hvad gør vi ved det? Gør usund mad billig og let tilgængelig men fraråder at folk spiser det! Beholder det bevægeløse samfund beder folk afsætte tid i en travl hverdag til fitness etc. Brug for en holdningsændring!

4 Kost i den vestlige verden Stort fedtindhold specielt mættet fedt Højt indhold af raffinerede kulhydrater Lavt indhold af komplekse kulhydrater og fibre Lavt indhold af mikronæringsstoffer Mere end 70% af vores energi kommer fra fødevarer, som ikke var tilgængelige under evolution

5 Sukker, mættet fedt og salt Tredoblet sukkerforbruget Sodavand (fra 250 ml en gang imellem til 2 liter dagligt) Fra små slikposer til 1 kg bøtter Standardmåltid på en burgerbar 1985: 625 kcal 2005: 1450 kcal Højt saltindhold læskedrikke

6 Reklamer

7 Prisudvikling

8 Fedtfattige produkter Tidens svøbe? Surmælksprodukter fyldt op med sukker

9 Sedentarisme oversidning Teknologisk udvikling har fjernet lavintensitets aktivitet fra hverdagen. Stillesiddende adfærd er blevet udbredt: computere, TV, Nintendo etc. Transport til og fra institutionerne gøres i bil fortravlet hverdag, ikke tid til løbecykel etc.

10 Forebyggelsesstrategier Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Ansvar: Det enkelte individ Befolkningsorienterede strategier Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Ansvar: Det enkelte individ Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) Ansvar: Det politisk administrative system

11 Valg af adfærd er meget komplekst Formålsløst at bede lille Lars tabe sig, hvis der stadig bliver serveret kage i børnehaven og kammeraterne sidder og spiller Nintendo det meste af dagen Land Region Kommune Boligområde Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Institution Barn

12 Sundhedsfremme strategi anno 2011 Strategien: Få strukturen på plads (det primære) Inddrag personale, forældre etc., så der er fælles forståelse (oplysning) Vurder om individuelle tiltag er nødvendige G. Rose (1992) En lille ændring i en hel befolknings sygdomsrisiko kan føre til en større reduktion i sygdomsbyrde end en stor ændring blandt de personer, som allerede er i høj risiko

13 Strukturel strategi Den strukturelle strategi griber direkte ind i dagligdagen, så den guider flertallet i den rigtige retning Ændringerne skal ikke være påklistrede De skal være permanente De skal følges af en holdningsændring Det er strukturelle ændringer, som har ført til den nuværende situation Vi har blot ikke tænkt over det

14 Strukturel strategi Lovgivning og prissætning Hovedsagelig statslig indsats Afgifter, subsidier Tilgængelighed Hovedsagelig en lokal indsats Gennem små ændringer i samfundet genvinde balancen mellem bevægelse og kalorieindtagelse gøre de sunde valg til de lette valg

15 Mad og sukker Tilgængelighed Slik, kager, sodavand o.lign. Begrænses til enkelte lejligheder og i ikke for store portioner Ingen automater - men husk friskt vand Madordninger Obs morgenmadsprodukter de består af sukker Frugt og grønt Forældre Undgå HFSS-prokter i madpakkerne Døfte holdninger Omkring institutionen Obs kiosker, tankstationer

16 Mad - fokus på hvad? Naturlige produkter Reduktion af HFSS (Højt indhold af Fedt, Sukker og Salt) mad Junk food Snacks Forarbejdede fødevarer

17 Bevægelse Vejen fra hjem til institution Bevægevenlig gå/løbehjul/løbecykel/cykel Default er at bevæge sig til institutionen Sikkert og indbydende Opprioritering af kollektiv trafik Sammenhængende stisystemer Skab naturlige rammer i institutionerne Gode legefaciliteter (Børn bevæger sig, når de kommer ud) Regler for mængden af udendørsaktiviteter Regler for mængden af Nintendo spil o.lign. Ikke muligt at forlade området

18 Nudge, default og liberalistisk paternalisme Nudge: Puffe, skubbe blidt i den rigtige retning Default: Forenkle brugerens valgmuligheder, så flertallet vil vælge den vare, som de egentlig ville have valgt, hvis de havde haft tiden til nærmere overvejelse Liberalistisk paternalisme: Sæt default sundt, men bevar friheden til at vælge usundt (resultat: færre vil vælge usundt)

19 Hvem har gavn af den nuværende situation? Næppe børnene og sundhedsvæsenet Industrier/virksomheder Fødevare-, sukker-, bil- etc. Skal vi for alvor i gang med at tale om forebyggelse skal vi gøre os interessekonflikterne klart

20 Sygdomsfremmende virkemidler Reklamer Public relations Lobbyisme Økonomisk støtte Retssager Forskning (fabrikeret tvivl) I disse økonomiske hårde tider Lad være med at forfalde til sponsorater fra virksomheder

21 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Spørgsmål Barrierer for begrænsning i slik, kager, sodavand i institutioner? Hvem? Pædagoger, lærere, børn, forældrer? Barrierer for at mad serveres i institutionen? Udelukkende økonomi? Holdninger? 21

22 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tak for opmærksomheden 22

23

24 Hvad er en virksomhed? En virksomhed er en indretning, som lovgivere og retsvæsenet har givet mange rettigheder, undertiden større end de der bliver givet til enkelt personer. På trods af at virksomheder har fået menneskelige rettigheder, så har de ikke menneskelige egenskaber. En virksomhed kan således ikke være ond eller god, ansvarlig eller uansvarlig eller grådig eller korrupt. En virksomhed kan således ikke dæmoniseres eller bagvaskes for den har ikke nogen sjæl eller samvittighed. En virksomhed forstås bedre som en robot en maskine som gør hvad den er designet til og programmeret til at gøre nemlig tjene penge. Wiist WH: The bottom line or public health

25 Industriens indflydelse på vores sundhed

26 Sygdomsfremmende virksomheder

27 Virksomheders rettigheder Personlighed i juridisk forstand Ret til at sagsøge og blive sagsøgt Ubegrænset levetid Aktionærer er underordnet ledelsen Begrænset ansvar for aktionærer Sprede og integrere; rettigheder til egen kapital Ret til handelsmæssig og politisk tale Ret til at initiere og underskrive kontrakter Wiist WH: The bottom line or public health

28 De økonomiske proportioner Milliarder US $ (år 2003) ,7 5,5 Kun reklameudgifter i de 6 industrier = sygdomsfremme Samlede offentlige udgifter til sundhedmyndigheder = sygdomsforebyggelse 5 0 De 6 industrier: Tobak, alkohol, våben, mad, bil og medicinproducenter De offentlige sundhedsmyndigheder: US CDC and Prevention, FDA, Federal Trade Commission, Consumer Safety Commission, US Department of Health and Human Services