Notat. Det Sociale Udvalg Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Transkript

1 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Baggrund Odder Kommune søgte og fik i 2007 eksterne midler til at udvikle et madtilbud, der skulle nedbringe antallet af undervægtige ældre i plejeboliger. Baggrunden var, at kommunen havde gennemført en undersøgelse på et lokalt plejecenter, og den viste, at 60 % af beboerne var undervægtige eller i risiko for undervægt. Dette tal svarede til tal fra lignende nationale undersøgelser. Odder Kommune udviklede derfor et nyt madtilbud kaldet Det Fleksible Madtilbud til beboere i plejeboliger. Madtilbuddet blev initieret i forbindelse med åbning af de ny plejeboliger på Bronzealdervej og blev samtidigt implementeret på Stenslund. Det er målet med det fleksible madtilbud at tilbyde beboerne en kost, som i høj grad bygger på valgfrihed og mulighed for at tage individuelle hensyn. Beboerne inddrages i videst muligt omfang i valg af menuer, ligesom hvert enkelt hus kan bestemme, i hvilken forarbejdningsgrad man ønsker maden leveret. Der er således mulighed for, at eksempelvis grøntsager og kød leveres uforarbejdet mens sovsen leveres færdig. Et andet mål med madtilbuddet er at fremme, at alle beboere tilbydes den kostform, der matcher deres ernæringstilstand. Der skelnes mellem superkost, som er en fedt- og proteinrig kost, til underernærede ældre, og ældrekost, der indeholder lidt mere fedt end normalkost til de øvrige ældre. Derudover er der forskellige diæter som fx mad uden gluten. For at vurdere de ældres kostbehov tilbydes de ældre hver måned en ernæringsscreening, der blandt andet indebærer, at beboerne vejes, og BMI beregnes. Dermed er det muligt for personalet eksempelvis at spotte et pludseligt vægttab og efterfølgende tilbyde den ældre superkost, så et fortsat vægttab forhindres. For ældre over 65 år gælder, at BMI under 24 er tegn på undervægt, mens et BMI på indikerer normalvægt, mens BMI>29 er tegn på overvægt. Vægtklasserne for personer over 65 år er således lidt forskellige i forhold til grænserne for yngre mennesker. Madtilbuddet har nu eksisteret i godt et år. På baggrund af data fra ernæringsscreeningerne foreligger der nu data fra projektet Sags Id Sagsbeh. Malene Herbsleb Tlf malene.herbsleb@odder.dk Dok id Side 1/11 Beboere der indgår i analysen Beregningerne er foretaget på baggrund af ernæringsscreeninger i september 2009 og marts Beboerne i to huse blev ikke vejet i september 2009 og derfor indgår data fra november 2009 for disse beboere (Bronzealdervej hus 14 og Stenslund gul 10). Beboere, der er fraflyttet eller døde samt beboere, der er indflyttet i perioden indgår ikke i analysen. Det samme gælder, hvis en beboer ikke er blevet vejet ved periodens start og sluttidspunkt. På Stenslund var der ud af 54 mulige beboere 6 der døde, mens 9 (17 %) ikke blev vejet begge gange. Dermed indgår 39 beboere (72 %) i analysen. På Bronzealdervej var der ud af 61 mulige beboere, 7 der døde/fraflyttede, mens 5

2 Procent (%) (8 %) ikke blev vejet begge gange. Dermed indgår 49 beboere (80 %) i analysen. Analysens design Der blev lavet følgende analyser: Fordeling i vægtklasser pr. måned målt i procent Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var undervægtige, fordelt på huse samt total Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var normalvægtige, fordelt på huse samt total Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var overvægtige, fordelt på huse samt total Procentvis andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere der hhv. tager på/taber sig, fordelt på vægtklasser For hver figur angiver n det totale antal beboere i gruppen. Resultater Fordeling i vægtklasser På Stenslund var der i periodens start 59 % af beboerne, der var undervægtige, mens 30 % var normalvægtige og 14 % var overvægtige. 6 måneder senere var andelen af undervægtige reduceret til 52 %, men gruppen af normalvægtige var øget til 38 %, og andelen af overvægtige var reduceret til 10 %. Stenslund: Procentvis fordeling i vægtklasser 100% % % 40% Overvægtige Normalvægtige Undervægtige 20% % Sep/nov-09 (n=43) Tid Mar-10 (n=50) På Bronzealdervej var der i periodens start 39 % af beboerne, der var undervægtige, mens 44 % var normalvægtige, og 18 % var overvægtige. Der var således væsentligt færre undervægtige på Bronzealdervej end på Stenslund. Seks måneder senere var andelen af undervægtige imidlertid øget til 44 %, mens gruppen af normalvægtige stort set var uændret (40 %), og andelen af overvægtige var reduceret til 16 %. Side 2/11

3 Vægtændring (kg) Procent (%) Bronzealdervej: Procentvis fordeling i vægtklasser 100% % 60% 40% Overvægtige Normalvægtige Undervægtige 20% % Sep/nov-09 (n=57) Tid Mar-10 (n=57) Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var undervægtige, fordelt på huse samt total For alle beboere blev vægtændringen over hele perioden beregnet. For beboere, der i september 2009 var undervægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Stenslund på 0,9 kg. Figuren viser, at der var store forskelle mellem de enkelte huse med et spænd på 0,1-1,7 kg. Det bør bemærkes, at den gennemsnitlige vægtudvikling var positiv i alle huse. Samtidig skal man huske, at gennemsnittet er beregnet på meget små grupper, da der var mellem 3-5 undervægtige i hvert hus. Et stort udslag for en enkelt beboer får derfor stor indvirkning på gennemsnittet. Stenslund: Gennemsnitlig vægtudvikling for undervægtige 1,8 1,7 1,6 1,4 1,3 1,2 1,2 0,9 0,8 0,6 0,5 0,5 0,4 0,2 0,1 Grøn 8 (n=4) Gul 8 (n=3) Rød 8 (n=4) Rød 10 (n=3) Gul 10 (n=3) Grøn 10 (n=5) Gennemsnitlig ændring (n=22) For beboere, der i september 2009 var undervægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Bronzealdervej på 0,1 kg med et spænd mellem de enkelte huse på -1,7-3,5 kg. I 2 ud af 6 huse var den gennemsnitlige vægtudvikling positiv. Også her er gennemsnittet beregnet på endnu mindre grupper end på Stenslund, da der var mellem 1-4 undervægtige i hvert hus. Dette giver en større variation i gennemsnittet. Side 3/11

4 Vægtændring (kg) Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Gennemsnitlig vægtændring for undervægtige 4,0 3,7 3,0 0,8 2 (n=2) 4 (n=3) 6 (n=1) 10 (n=5) 12 (n=2) 14 (n=4) Gennemsnitlig ændring (n=17) -0,7 0,1-1,7 Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var normalvægtige, fordelt på huse samt total For beboere, der i september 2009 var normalvægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Stenslund på -0,8 kg med en variation på -2,6-1,9 kg. Det bør bemærkes, at BMI intervallet på 24-29, som indikerer normalvægt, er et bredt interval. Det kan således være positivt med såvel vægtstigning som vægttab i denne gruppe. Stenslund: Gennemsnitlig vægtudvikling for normalvægtige 2,5 1,9 1,5 0,5-0,5 0,2 Grøn 8 (n=1) Gul 8 (n=1) Rød 8 (n=0) Rød 10 (n=3) Gul 10 (n=4) Grøn 10 (n=2) Gennemsnitlig ændring (n=11) 0,5-0,8-1,5-2,5-3,0-2,6-2,6 På Bronzealdervej var den gennemsnitlige vægtændring for de normalvægtige på -0,3 kg med en variation på -2,6-2,2 kg. Side 4/11

5 Vægtændring (kg) Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Gennemsnitlig vægtændring for normalvægtige 3,0 2,2 1,1 0,2 0,1 2 (n=3) 4 (n=5) 6 (n=5) 10 (n=1) 12 (n=5) 14 (n=3) Gennemsnitlig ændring -0,3(n=22) -3,0-2,4-2,6 Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var overvægtige, fordelt på huse samt total For beboere, der i september 2009 var overvægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Stenslund på -3,4 kg med en variation på -0,9 - -6,7 kg. For alle tre huse med overvægtige beboere, var der et gennemsnitligt vægttab. Dette må betragtes som positivt. Gennemsnitlig vægtudvikling for overvægtige -0,9 Grøn 8 (n=3) Gul 8 (n=0) Rød 8 (n=2) Rød 10 (n=1) Gul 10 (n=0) Grøn 10 (n=0) Gennemsnitlig ændring (n=6) -3,0-3,4-4,0-4,3-5,0-6,0-7,0-6,7 På Bronzealdervej var der imidlertid en lille gennemsnitlig vægtstigning på 0,3 kg blandt de overvægtige. I tre huse tog beboerne i gennemsnit på, mens der i de øvrige tre huse var et gennemsnitligt vægttab på -1,3 til -0,6 kg blandt de overvægtige. Det bør bemærkes, at der i to af de tre huse med vægtstigning kun var en overvægtig beboer. Side 5/11

6 Andel beboere (%) Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Gennemsnitlig vægtændring for overvægtige 4,0 3,5 3,0 1,1 1,1 0,3 2 (n=3) 4 (n=1) 6 (n=1) 10 (n=2) 12 (n=2) 14 (n=1) Gennemsnitlig ændring (n=10) -0,6-1,3 Procentvis andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse samt gennemsnitlig vægtudvikling for beboere der hhv. tager på/taber sig, fordelt på vægtklasser Som antydet i ovenstående afsnit rummer en gennemsnitlig vægtudvikling både beboere, der tager på og beboere, der taber sig. Det er imidlertid interessant at vide, hvor mange der hhv. tager på og taber sig. På Stenslund var der 64 % af de undervægtige, der tog på i perioden, mens det samme gjaldt for 36 % af de normalvægtige og 17 % af de overvægtige. Dette må betragtes som en meget hensigtsmæssig udvikling. For de undervægtige, der tog på, var den gennemsnitlige vægtstigning på 2,2 kg, mens den for de normalvægtige var 2,6 kg og kun 0,2 kg for de overvægtige. Stenslund: Andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse Vægttab Vægtstigning Undervægtige (14;8) Normalvægtige (4;7) Overvægtige (1;5) Vægtklasse Side 6/11

7 Andel beboere (%) Vægtændring (kg) Stenslund: vægtudvikling fordelt på vægtklasser 3,0 2,2 2,6 0,2 Undervægtige (14;8) Normalvægtige (4;7) Overvægtige (1;5) -1,4 Vægtstigning Vægttab -3,0-2,7-4,0-4,1-5,0 Vægtklasse På Bronzealdervej var der 41 % af de undervægtige, der tog på i perioden, mens det samme gjaldt for 59 % af de normalvægtige og 60 % af de overvægtige. Der var altså væsentligt færre af de undervægtige der tog på sammenlignet med Stenslund og væsentligt flere af både normalvægtige og overvægtige, der tog på. Især for de overvægtige er denne udvikling bekymrende, ligesom det ville være ønskeligt, hvis flere undervægtige tog på. For de undervægtige, der tog på, var den gennemsnitlige vægtstigning på 2,2 kg, dvs. tilsvarende Stenslund, mens den for de normalvægtige var 1,9 kg og 1,7 kg for de overvægtige. Bronzealdervej: Andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse Vægttab Vægtstigning Undervægtige (7;10) Normalvægtige (13;9) Overvægtige (6;4) Vægtklasse Side 7/11

8 Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Vægtudvikling fordelt på vægtklasser 3,0 2,2 1,9 1,7 Undervægtige (7;10) Normalvægtige (13;9) Overvægtige (6;4) Vægtstigning Vægttab -1,4-1,9-3,0-4,0 Vægtklasse -3,5 Side 8/11

9 Sammenfatning Ovennævnte resultater er sammenfattet i nedenstående tabel. Konkluderende kan man sige, at andelen af undervægtige på Stenslund og Bronzealdervej er hhv. faldet og steget lidt. Der er dog stadig relativt flere undervægtige på Stenslund omend udviklingen her går i den rigtige retning. Sammenligner man andelen af undervægtige på Bronzealdervej med resultaterne fra de beboere, der indgik i den indledende undersøgelse, hvor 60 % var undervægtige, er en andel på 44 % undervægtige absolut et flot skridt i den rigtige retning. Vi ved endvidere, at der på Bronzealdervej i marts 2009, altså umiddelbart efter implementering af Det Fleksible Madtilbud, var 54 % af beboerne, der var undervægtige, så i forhold til projektets start er andelen af undervægtige reduceret betragteligt. Ser man på den gennemsnitlige vægtudvikling har der på begge plejecentre været en positiv vægtudvikling for de undervægtige beboere, omend den har været meget begrænset på Bronzealdervej. Ser man alene på de undervægtige beboere, der har taget på, er vægtudviklingen identisk på de to plejecentre. I den anden ende af spekteret finder man de største forskelle, idet der på Bronzealdervej er flere overvægtige beboere, og disse beboere tager gennemsnitligt lidt på, mens de overvægtige på Stenslund oplever et pænt gennemsnitligt vægttab. Ser man isoleret på de overvægtige, der taber sig, er det gennemsnitlige vægttab på Stenslund dobbelt så stort som på Bronzealdervej. Selvom andelen af overvægtige på Bronzealdervej er faldet en smule, bør dette give anledning til øget opmærksomhed. For alle analyser gælder, at der mangler en sammenlignelig kontrolgruppe, der ikke tilbydes ernæringsscreening og superkost, hvis den direkte effekt af madtilbuddet skal evalueres. Stenslund Bronzealdervej Vægtudvikling i perioden Undervægtige 56 % til 52 % 39 % til 44 % Normalvægtige 30 % til 36 % 44 % til 40 % Overvægtige 14 % til 10 % 18 % til 16 % Gennemsnitlig vægtudvikling Undervægtige 0,9 kg 0,1 kg Normalvægtige -0,8 kg -0,3 kg Overvægtige -3,4 kg 0,3 kg Andel der tager på Undervægtige 64 % 41 % Normalvægtige 36 % 59 % Overvægtige 17 % 60 % Gennemsnitlig vægtudvikling for de, der tager på Undervægtige 2,2 kg 2,2 kg Normalvægtige 2,6 kg 1,9 kg Overvægtige 0,2 kg 1,7 kg Gennemsnitlig vægtudvikling for de, der taber sig Undervægtige -1,4 kg -1,4 kg Normalvægtige -2,7 kg -3,5 kg Overvægtige -4,1 kg -1,9 kg Diskussion Implementering af Det Fleksible Madtilbud har medført mange ændringer for såvel beboere som personale. Plejepersonalet har skullet lære at følge den standardiserede procedure for ernæringsscreeningen - med respekt for den Side 9/11

10 enkelte beboers ønske om at deltage eller ikke deltage. Det er klart, at hvis ikke alle beboere bliver screenet, er der risiko for bias i dataanalysen, da vi ikke ved, hvad der er årsagen til, at en beboer ikke bliver screenet. Det kan være et bevist fravalg, sygdom eller andre årsager. Generelt er der færre beboere, der ikke er blevet vejet på Bronzealdervej (8 %) end på Stenslund (17 %). Dette bevirker, at datasættet fra Bronzealdervej er lidt mere troværdigt end datasættet fra Stenslund. Det skal bemærkes, at der på Stenslund er en hel enhed af psykisk syge beboere, og her er der flere, der fravælger at blive vejet. Den største påvirkning ville imidlertid være, hvis terminale beboere indgik i analysen, idet terminale beboere ofte oplever et markant og uopretteligt vægttab. Der vil altid være en vis andel, der er terminale, men beboere, der dør i perioden, indgår ikke i analysen. Tilsvarende er tilflyttere heller ikke inkluderet. I denne gruppe vil der sandsynligvis være nogle, som oplever en opblomstring og en vægtstigning ved at flytte i plejebolig, mens den store forandring, som en flytning medfører, for andre vil resultere i et vægttab. Det kunne derfor være interessant at lave en tilsvarende analyse for en gruppe af tilflyttere. Analysen siger noget om udviklingen i løbet af et halvt år set i forhold til hvilken vægtklasse, beboerne befinder sig i ved periodens start. Det bør imidlertid bemærkes, at der kan være store udsving i løbet af en periode på et halvt år. I nogle huse har man således oplevet, at flere undervægtige beboere tog på, mens så blev huset ramt af omgangssyge med kraftigt vægttab til følge. Samtidigt er det vigtigt at huske, at ikke alle undervægtige beboere er interesserede i at tage på, selvom det ud fra en sundhedsmæssig betragtning vil være hensigtsmæssigt. Især blandt kvinder, der gennem et langt liv har været slanke, kan der være en forståelig modvilje mod at tage på i vægt. Trods en målrettet indsats vil det derfor aldrig være alle, der kommer ud af gruppen af undervægtige. Der er mange forklaringer på, hvorfor undervægtige ikke oplever vægtstigning eller oplever ufrivilligt vægttab. Personalet anfører følgende årsager blandt de aktuelle beboere: svær demens, hyperaktivitet, manglende tænder, sygdom og indlæggelse eller synkebesvær som følge af Parkinsons sygdom. Ligeledes er der flere forklaringer på, hvorfor overvægtige beboere ikke taber sig eller oplever fortsat vægtstigning. Det skyldes eksempelvis pårørende, der løbende leverer cola og slik til beboeren, og hvor hverken beboeren eller de pårørende ser grund til energireduceret kost trods en vedvarende vægtstigning. I det faglige miljø er der stor enighed om, at de dage, hvor der laves mad fra bunden, er appetitten større og beboerne spiser mere. Personalet begrunder det blandt andet med, at det dufter, mens maden bliver tilberedt, og det skærper appetitten. På Stenslund laver man mad fra bunden mindst en dag om ugen, mens det foregår lidt sjældnere på Bronzealdervej. På Bronzealdervej skal der fra maj til juli køres et forsøg med mad fra bunden i et enkelt hus. Man vil i løbet af forsøget følge beboernes vægtudvikling nøje. Sammenligner man andelen af undervægtige beboere nu (Stenslund: 52 %; Bronzealdervej: 44 %) med udgangspunktet (pilotprojekt: 60 %; Bronzealdervej marts 2009: 54 %) er der meget, der tyder på, at superkosten og ernæringsscreeningen virker efter hensigten, i hvert fald på en del af de undervægtige beboere. Undersøgelsens resultater har givet anledning til flere overvejelser blandt medlemmerne af det faglige miljø. For det første forholder undersøgelsen sig til beboernes vægtklasse. Det skal imidlertid bemærkes, at selvom størstedelen af de undervægtige kommer på superkost, gælder det ikke alle. Det kan enten være, fordi egen læge af forskellige grunde fraråder det, eller fordi beboeren ikke ønsker superkost. Vi kan derfor ikke sige, at der er en direkte overens- Side 10/11

11 stemmelse mellem undervægt og superkost. Det er derfor et ønske til fremtidige analyser at undersøge den direkte effekt af forskellige diæter (superkost, diabeteskost) på vægtudviklingen. Ligeledes bliver der for udvalgte beboere sat en særlig indsats i gang. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvad effekten af en sådan indsats er på vægtudviklingen. Det er planen at gennemføre næste analyse i oktober 2010 forud for næste møde i det faglige miljø. Side 11/11