Notat. Det Sociale Udvalg Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud"

Transkript

1 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Baggrund Odder Kommune søgte og fik i 2007 eksterne midler til at udvikle et madtilbud, der skulle nedbringe antallet af undervægtige ældre i plejeboliger. Baggrunden var, at kommunen havde gennemført en undersøgelse på et lokalt plejecenter, og den viste, at 60 % af beboerne var undervægtige eller i risiko for undervægt. Dette tal svarede til tal fra lignende nationale undersøgelser. Odder Kommune udviklede derfor et nyt madtilbud kaldet Det Fleksible Madtilbud til beboere i plejeboliger. Madtilbuddet blev initieret i forbindelse med åbning af de ny plejeboliger på Bronzealdervej og blev samtidigt implementeret på Stenslund. Det er målet med det fleksible madtilbud at tilbyde beboerne en kost, som i høj grad bygger på valgfrihed og mulighed for at tage individuelle hensyn. Beboerne inddrages i videst muligt omfang i valg af menuer, ligesom hvert enkelt hus kan bestemme, i hvilken forarbejdningsgrad man ønsker maden leveret. Der er således mulighed for, at eksempelvis grøntsager og kød leveres uforarbejdet mens sovsen leveres færdig. Et andet mål med madtilbuddet er at fremme, at alle beboere tilbydes den kostform, der matcher deres ernæringstilstand. Der skelnes mellem superkost, som er en fedt- og proteinrig kost, til underernærede ældre, og ældrekost, der indeholder lidt mere fedt end normalkost til de øvrige ældre. Derudover er der forskellige diæter som fx mad uden gluten. For at vurdere de ældres kostbehov tilbydes de ældre hver måned en ernæringsscreening, der blandt andet indebærer, at beboerne vejes, og BMI beregnes. Dermed er det muligt for personalet eksempelvis at spotte et pludseligt vægttab og efterfølgende tilbyde den ældre superkost, så et fortsat vægttab forhindres. For ældre over 65 år gælder, at BMI under 24 er tegn på undervægt, mens et BMI på indikerer normalvægt, mens BMI>29 er tegn på overvægt. Vægtklasserne for personer over 65 år er således lidt forskellige i forhold til grænserne for yngre mennesker. Madtilbuddet har nu eksisteret i godt et år. På baggrund af data fra ernæringsscreeningerne foreligger der nu data fra projektet Sags Id Sagsbeh. Malene Herbsleb Tlf Dok id Side 1/11 Beboere der indgår i analysen Beregningerne er foretaget på baggrund af ernæringsscreeninger i september 2009 og marts Beboerne i to huse blev ikke vejet i september 2009 og derfor indgår data fra november 2009 for disse beboere (Bronzealdervej hus 14 og Stenslund gul 10). Beboere, der er fraflyttet eller døde samt beboere, der er indflyttet i perioden indgår ikke i analysen. Det samme gælder, hvis en beboer ikke er blevet vejet ved periodens start og sluttidspunkt. På Stenslund var der ud af 54 mulige beboere 6 der døde, mens 9 (17 %) ikke blev vejet begge gange. Dermed indgår 39 beboere (72 %) i analysen. På Bronzealdervej var der ud af 61 mulige beboere, 7 der døde/fraflyttede, mens 5

2 Procent (%) (8 %) ikke blev vejet begge gange. Dermed indgår 49 beboere (80 %) i analysen. Analysens design Der blev lavet følgende analyser: Fordeling i vægtklasser pr. måned målt i procent Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var undervægtige, fordelt på huse samt total Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var normalvægtige, fordelt på huse samt total Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var overvægtige, fordelt på huse samt total Procentvis andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere der hhv. tager på/taber sig, fordelt på vægtklasser For hver figur angiver n det totale antal beboere i gruppen. Resultater Fordeling i vægtklasser På Stenslund var der i periodens start 59 % af beboerne, der var undervægtige, mens 30 % var normalvægtige og 14 % var overvægtige. 6 måneder senere var andelen af undervægtige reduceret til 52 %, men gruppen af normalvægtige var øget til 38 %, og andelen af overvægtige var reduceret til 10 %. Stenslund: Procentvis fordeling i vægtklasser 100% % % 40% Overvægtige Normalvægtige Undervægtige 20% % Sep/nov-09 (n=43) Tid Mar-10 (n=50) På Bronzealdervej var der i periodens start 39 % af beboerne, der var undervægtige, mens 44 % var normalvægtige, og 18 % var overvægtige. Der var således væsentligt færre undervægtige på Bronzealdervej end på Stenslund. Seks måneder senere var andelen af undervægtige imidlertid øget til 44 %, mens gruppen af normalvægtige stort set var uændret (40 %), og andelen af overvægtige var reduceret til 16 %. Side 2/11

3 Vægtændring (kg) Procent (%) Bronzealdervej: Procentvis fordeling i vægtklasser 100% % 60% 40% Overvægtige Normalvægtige Undervægtige 20% % Sep/nov-09 (n=57) Tid Mar-10 (n=57) Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var undervægtige, fordelt på huse samt total For alle beboere blev vægtændringen over hele perioden beregnet. For beboere, der i september 2009 var undervægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Stenslund på 0,9 kg. Figuren viser, at der var store forskelle mellem de enkelte huse med et spænd på 0,1-1,7 kg. Det bør bemærkes, at den gennemsnitlige vægtudvikling var positiv i alle huse. Samtidig skal man huske, at gennemsnittet er beregnet på meget små grupper, da der var mellem 3-5 undervægtige i hvert hus. Et stort udslag for en enkelt beboer får derfor stor indvirkning på gennemsnittet. Stenslund: Gennemsnitlig vægtudvikling for undervægtige 1,8 1,7 1,6 1,4 1,3 1,2 1,2 0,9 0,8 0,6 0,5 0,5 0,4 0,2 0,1 Grøn 8 (n=4) Gul 8 (n=3) Rød 8 (n=4) Rød 10 (n=3) Gul 10 (n=3) Grøn 10 (n=5) Gennemsnitlig ændring (n=22) For beboere, der i september 2009 var undervægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Bronzealdervej på 0,1 kg med et spænd mellem de enkelte huse på -1,7-3,5 kg. I 2 ud af 6 huse var den gennemsnitlige vægtudvikling positiv. Også her er gennemsnittet beregnet på endnu mindre grupper end på Stenslund, da der var mellem 1-4 undervægtige i hvert hus. Dette giver en større variation i gennemsnittet. Side 3/11

4 Vægtændring (kg) Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Gennemsnitlig vægtændring for undervægtige 4,0 3,7 3,0 0,8 2 (n=2) 4 (n=3) 6 (n=1) 10 (n=5) 12 (n=2) 14 (n=4) Gennemsnitlig ændring (n=17) -0,7 0,1-1,7 Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var normalvægtige, fordelt på huse samt total For beboere, der i september 2009 var normalvægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Stenslund på -0,8 kg med en variation på -2,6-1,9 kg. Det bør bemærkes, at BMI intervallet på 24-29, som indikerer normalvægt, er et bredt interval. Det kan således være positivt med såvel vægtstigning som vægttab i denne gruppe. Stenslund: Gennemsnitlig vægtudvikling for normalvægtige 2,5 1,9 1,5 0,5-0,5 0,2 Grøn 8 (n=1) Gul 8 (n=1) Rød 8 (n=0) Rød 10 (n=3) Gul 10 (n=4) Grøn 10 (n=2) Gennemsnitlig ændring (n=11) 0,5-0,8-1,5-2,5-3,0-2,6-2,6 På Bronzealdervej var den gennemsnitlige vægtændring for de normalvægtige på -0,3 kg med en variation på -2,6-2,2 kg. Side 4/11

5 Vægtændring (kg) Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Gennemsnitlig vægtændring for normalvægtige 3,0 2,2 1,1 0,2 0,1 2 (n=3) 4 (n=5) 6 (n=5) 10 (n=1) 12 (n=5) 14 (n=3) Gennemsnitlig ændring -0,3(n=22) -3,0-2,4-2,6 Gennemsnitlig vægtudvikling for beboere, der ved periodens start var overvægtige, fordelt på huse samt total For beboere, der i september 2009 var overvægtige, var den gennemsnitlige vægtændring på Stenslund på -3,4 kg med en variation på -0,9 - -6,7 kg. For alle tre huse med overvægtige beboere, var der et gennemsnitligt vægttab. Dette må betragtes som positivt. Gennemsnitlig vægtudvikling for overvægtige -0,9 Grøn 8 (n=3) Gul 8 (n=0) Rød 8 (n=2) Rød 10 (n=1) Gul 10 (n=0) Grøn 10 (n=0) Gennemsnitlig ændring (n=6) -3,0-3,4-4,0-4,3-5,0-6,0-7,0-6,7 På Bronzealdervej var der imidlertid en lille gennemsnitlig vægtstigning på 0,3 kg blandt de overvægtige. I tre huse tog beboerne i gennemsnit på, mens der i de øvrige tre huse var et gennemsnitligt vægttab på -1,3 til -0,6 kg blandt de overvægtige. Det bør bemærkes, at der i to af de tre huse med vægtstigning kun var en overvægtig beboer. Side 5/11

6 Andel beboere (%) Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Gennemsnitlig vægtændring for overvægtige 4,0 3,5 3,0 1,1 1,1 0,3 2 (n=3) 4 (n=1) 6 (n=1) 10 (n=2) 12 (n=2) 14 (n=1) Gennemsnitlig ændring (n=10) -0,6-1,3 Procentvis andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse samt gennemsnitlig vægtudvikling for beboere der hhv. tager på/taber sig, fordelt på vægtklasser Som antydet i ovenstående afsnit rummer en gennemsnitlig vægtudvikling både beboere, der tager på og beboere, der taber sig. Det er imidlertid interessant at vide, hvor mange der hhv. tager på og taber sig. På Stenslund var der 64 % af de undervægtige, der tog på i perioden, mens det samme gjaldt for 36 % af de normalvægtige og 17 % af de overvægtige. Dette må betragtes som en meget hensigtsmæssig udvikling. For de undervægtige, der tog på, var den gennemsnitlige vægtstigning på 2,2 kg, mens den for de normalvægtige var 2,6 kg og kun 0,2 kg for de overvægtige. Stenslund: Andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse Vægttab Vægtstigning Undervægtige (14;8) Normalvægtige (4;7) Overvægtige (1;5) Vægtklasse Side 6/11

7 Andel beboere (%) Vægtændring (kg) Stenslund: vægtudvikling fordelt på vægtklasser 3,0 2,2 2,6 0,2 Undervægtige (14;8) Normalvægtige (4;7) Overvægtige (1;5) -1,4 Vægtstigning Vægttab -3,0-2,7-4,0-4,1-5,0 Vægtklasse På Bronzealdervej var der 41 % af de undervægtige, der tog på i perioden, mens det samme gjaldt for 59 % af de normalvægtige og 60 % af de overvægtige. Der var altså væsentligt færre af de undervægtige der tog på sammenlignet med Stenslund og væsentligt flere af både normalvægtige og overvægtige, der tog på. Især for de overvægtige er denne udvikling bekymrende, ligesom det ville være ønskeligt, hvis flere undervægtige tog på. For de undervægtige, der tog på, var den gennemsnitlige vægtstigning på 2,2 kg, dvs. tilsvarende Stenslund, mens den for de normalvægtige var 1,9 kg og 1,7 kg for de overvægtige. Bronzealdervej: Andel af beboere der hhv. tager på/taber sig for hver vægtklasse Vægttab Vægtstigning Undervægtige (7;10) Normalvægtige (13;9) Overvægtige (6;4) Vægtklasse Side 7/11

8 Vægtændring (kg) Bronzealdervej: Vægtudvikling fordelt på vægtklasser 3,0 2,2 1,9 1,7 Undervægtige (7;10) Normalvægtige (13;9) Overvægtige (6;4) Vægtstigning Vægttab -1,4-1,9-3,0-4,0 Vægtklasse -3,5 Side 8/11

9 Sammenfatning Ovennævnte resultater er sammenfattet i nedenstående tabel. Konkluderende kan man sige, at andelen af undervægtige på Stenslund og Bronzealdervej er hhv. faldet og steget lidt. Der er dog stadig relativt flere undervægtige på Stenslund omend udviklingen her går i den rigtige retning. Sammenligner man andelen af undervægtige på Bronzealdervej med resultaterne fra de beboere, der indgik i den indledende undersøgelse, hvor 60 % var undervægtige, er en andel på 44 % undervægtige absolut et flot skridt i den rigtige retning. Vi ved endvidere, at der på Bronzealdervej i marts 2009, altså umiddelbart efter implementering af Det Fleksible Madtilbud, var 54 % af beboerne, der var undervægtige, så i forhold til projektets start er andelen af undervægtige reduceret betragteligt. Ser man på den gennemsnitlige vægtudvikling har der på begge plejecentre været en positiv vægtudvikling for de undervægtige beboere, omend den har været meget begrænset på Bronzealdervej. Ser man alene på de undervægtige beboere, der har taget på, er vægtudviklingen identisk på de to plejecentre. I den anden ende af spekteret finder man de største forskelle, idet der på Bronzealdervej er flere overvægtige beboere, og disse beboere tager gennemsnitligt lidt på, mens de overvægtige på Stenslund oplever et pænt gennemsnitligt vægttab. Ser man isoleret på de overvægtige, der taber sig, er det gennemsnitlige vægttab på Stenslund dobbelt så stort som på Bronzealdervej. Selvom andelen af overvægtige på Bronzealdervej er faldet en smule, bør dette give anledning til øget opmærksomhed. For alle analyser gælder, at der mangler en sammenlignelig kontrolgruppe, der ikke tilbydes ernæringsscreening og superkost, hvis den direkte effekt af madtilbuddet skal evalueres. Stenslund Bronzealdervej Vægtudvikling i perioden Undervægtige 56 % til 52 % 39 % til 44 % Normalvægtige 30 % til 36 % 44 % til 40 % Overvægtige 14 % til 10 % 18 % til 16 % Gennemsnitlig vægtudvikling Undervægtige 0,9 kg 0,1 kg Normalvægtige -0,8 kg -0,3 kg Overvægtige -3,4 kg 0,3 kg Andel der tager på Undervægtige 64 % 41 % Normalvægtige 36 % 59 % Overvægtige 17 % 60 % Gennemsnitlig vægtudvikling for de, der tager på Undervægtige 2,2 kg 2,2 kg Normalvægtige 2,6 kg 1,9 kg Overvægtige 0,2 kg 1,7 kg Gennemsnitlig vægtudvikling for de, der taber sig Undervægtige -1,4 kg -1,4 kg Normalvægtige -2,7 kg -3,5 kg Overvægtige -4,1 kg -1,9 kg Diskussion Implementering af Det Fleksible Madtilbud har medført mange ændringer for såvel beboere som personale. Plejepersonalet har skullet lære at følge den standardiserede procedure for ernæringsscreeningen - med respekt for den Side 9/11

10 enkelte beboers ønske om at deltage eller ikke deltage. Det er klart, at hvis ikke alle beboere bliver screenet, er der risiko for bias i dataanalysen, da vi ikke ved, hvad der er årsagen til, at en beboer ikke bliver screenet. Det kan være et bevist fravalg, sygdom eller andre årsager. Generelt er der færre beboere, der ikke er blevet vejet på Bronzealdervej (8 %) end på Stenslund (17 %). Dette bevirker, at datasættet fra Bronzealdervej er lidt mere troværdigt end datasættet fra Stenslund. Det skal bemærkes, at der på Stenslund er en hel enhed af psykisk syge beboere, og her er der flere, der fravælger at blive vejet. Den største påvirkning ville imidlertid være, hvis terminale beboere indgik i analysen, idet terminale beboere ofte oplever et markant og uopretteligt vægttab. Der vil altid være en vis andel, der er terminale, men beboere, der dør i perioden, indgår ikke i analysen. Tilsvarende er tilflyttere heller ikke inkluderet. I denne gruppe vil der sandsynligvis være nogle, som oplever en opblomstring og en vægtstigning ved at flytte i plejebolig, mens den store forandring, som en flytning medfører, for andre vil resultere i et vægttab. Det kunne derfor være interessant at lave en tilsvarende analyse for en gruppe af tilflyttere. Analysen siger noget om udviklingen i løbet af et halvt år set i forhold til hvilken vægtklasse, beboerne befinder sig i ved periodens start. Det bør imidlertid bemærkes, at der kan være store udsving i løbet af en periode på et halvt år. I nogle huse har man således oplevet, at flere undervægtige beboere tog på, mens så blev huset ramt af omgangssyge med kraftigt vægttab til følge. Samtidigt er det vigtigt at huske, at ikke alle undervægtige beboere er interesserede i at tage på, selvom det ud fra en sundhedsmæssig betragtning vil være hensigtsmæssigt. Især blandt kvinder, der gennem et langt liv har været slanke, kan der være en forståelig modvilje mod at tage på i vægt. Trods en målrettet indsats vil det derfor aldrig være alle, der kommer ud af gruppen af undervægtige. Der er mange forklaringer på, hvorfor undervægtige ikke oplever vægtstigning eller oplever ufrivilligt vægttab. Personalet anfører følgende årsager blandt de aktuelle beboere: svær demens, hyperaktivitet, manglende tænder, sygdom og indlæggelse eller synkebesvær som følge af Parkinsons sygdom. Ligeledes er der flere forklaringer på, hvorfor overvægtige beboere ikke taber sig eller oplever fortsat vægtstigning. Det skyldes eksempelvis pårørende, der løbende leverer cola og slik til beboeren, og hvor hverken beboeren eller de pårørende ser grund til energireduceret kost trods en vedvarende vægtstigning. I det faglige miljø er der stor enighed om, at de dage, hvor der laves mad fra bunden, er appetitten større og beboerne spiser mere. Personalet begrunder det blandt andet med, at det dufter, mens maden bliver tilberedt, og det skærper appetitten. På Stenslund laver man mad fra bunden mindst en dag om ugen, mens det foregår lidt sjældnere på Bronzealdervej. På Bronzealdervej skal der fra maj til juli køres et forsøg med mad fra bunden i et enkelt hus. Man vil i løbet af forsøget følge beboernes vægtudvikling nøje. Sammenligner man andelen af undervægtige beboere nu (Stenslund: 52 %; Bronzealdervej: 44 %) med udgangspunktet (pilotprojekt: 60 %; Bronzealdervej marts 2009: 54 %) er der meget, der tyder på, at superkosten og ernæringsscreeningen virker efter hensigten, i hvert fald på en del af de undervægtige beboere. Undersøgelsens resultater har givet anledning til flere overvejelser blandt medlemmerne af det faglige miljø. For det første forholder undersøgelsen sig til beboernes vægtklasse. Det skal imidlertid bemærkes, at selvom størstedelen af de undervægtige kommer på superkost, gælder det ikke alle. Det kan enten være, fordi egen læge af forskellige grunde fraråder det, eller fordi beboeren ikke ønsker superkost. Vi kan derfor ikke sige, at der er en direkte overens- Side 10/11

11 stemmelse mellem undervægt og superkost. Det er derfor et ønske til fremtidige analyser at undersøge den direkte effekt af forskellige diæter (superkost, diabeteskost) på vægtudviklingen. Ligeledes bliver der for udvalgte beboere sat en særlig indsats i gang. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvad effekten af en sådan indsats er på vægtudviklingen. Det er planen at gennemføre næste analyse i oktober 2010 forud for næste møde i det faglige miljø. Side 11/11

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER

MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER -EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF ÆLDRES MÅLTIDER, SOCIALE RAMMER, FUNKTIONSEVNE OG LIVSKVALITET DEBATTEN ER HED! Mad til ældre behøver ikke smage godt. Uartigt. Uanstændigt.

Læs mere

mad- og måltidspolitikken

mad- og måltidspolitikken Notat Til: Fra: Notat til sagen: Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb (projektleder for mad- og måltidsprojektet) Status på mad- og måltidspolitikken Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3

Læs mere

Status på køkkenområdet

Status på køkkenområdet Status på køkkenområdet Program Status på plejeboligplanen køkkener i fremtiden Overskrifter Plejebolig plan i store træk på køkkenområdet ændringer, specialiseringer, Sølund, delkomponenter i fremtiden

Læs mere

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring.

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Håndbog Det Fleksible Madtilbud Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden

Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden Indholdsfortegnelse 1. Resume 3 2. Baggrund for projekt Mad fra bunden..3 3. Formål med projektet.4 4. Metodebeskrivelse..5 5. Sikring af sufficient kosttilbud..6

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i varigheden af indlæggelser i det somatiske

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Manual til ernæringsscreening i Cosmic Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé Notat Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben 24-09-2015 Resumé Økonomistaben har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til 30. juni 2015. Gennemgangen

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke

Læs mere

SLUTEVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØGET AF AFGIFTSFRIE BUSSER

SLUTEVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØGET AF AFGIFTSFRIE BUSSER SLUTEVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØGET AF AFGIFTSFRIE BUSSER 01 Indhold Sammenfatning hvad lærte vi?...3 Beskrivelse af forsøget...4 Baggrunden for forsøget...4 Formålet med forsøget...5 Projektets aktiviteter...5

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Bilag 1 - Opfølgning på ungeindsatsen

Bilag 1 - Opfølgning på ungeindsatsen 7. januar 2015 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Budget og analyse Bilag 1 - Opfølgning på ungeindsatsen Bilaget er overordnet inddelt i tre hovedspor. Første og anden del

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Flere institutioner Antal beelser: 20 Svarprocent: 33,90% Skive 2015 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter

Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter Borgere der modtager hjemmehjælp Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter Metode Indsamling TNS Gallup har på vegne af Greve Kommune telefonisk kontaktet alle registrerede

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2017 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Mariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre

Mariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre Mariagerfjord kommune Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre Fra deltagelse i God mad Godt liv til implementering af mad- og måltidsstrategi.

Læs mere

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra. Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Politisk prioriteret høj madkultur i Københavns Kommune

Politisk prioriteret høj madkultur i Københavns Kommune Det politiske styre i København Borgerrepræsentationen BR træffer beslutninger for hele Københavns Kommune Økonomiudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelsesog Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget

Læs mere

Status Køkken Ballerup november 2015.

Status Køkken Ballerup november 2015. Status Køkken Ballerup november 2015. Køkken Ballerup kom til verden efter en sammenlægning af kommunens 7 plejecenterkøkkener for knap 2 år siden. Siden opstarten d. 1/1 2014 har der været arbejdet med

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 08. november Sagsbeh: ToNi, ThRa Sagsnr.: /0055360 Dokumentnr.: Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomi- og Administrationsstaben

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig

Læs mere

Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering:

Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Formål: Denne nøgletalsrapport har til formål at give et indblik i udviklingen indenfor hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering. Rapporten

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Flere institutioner Antal beelser: 18 Svarprocent: 54,55% Skive 2015 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Værdighedspuljen - indsatser 2016

Værdighedspuljen - indsatser 2016 Værdighedspuljen - indsatser 2016 Sagsnummer: 16/256 Sagsansvarlig: MEGE Beslutningstema: I forlængelse af vedtagelsen af den reviderede ældrepolitik og herunder også værdighedspolitikken, skal Social-

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Sundhed, trivsel og livskvalitet

Sundhed, trivsel og livskvalitet Sundhed, trivsel og livskvalitet AALBORG / HIMMERLAND Sundhed, trivsel og livskvalitet Erhvervsskolerne og SOSU Nord udbyder i samarbejde et nyt kursusforløb rettet mod medarbejdere på ældreområdet. Fokus

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

UDVIKLINGEN I ADOPTANTERNES ALDER SAMT VENTETIDER. - punktvise nedslag

UDVIKLINGEN I ADOPTANTERNES ALDER SAMT VENTETIDER. - punktvise nedslag UDVIKLINGEN I ADOPTANTERNES ALDER SAMT VENTETIDER - punktvise nedslag 2004-2008 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionnævnet 2009 Publikationen kan hentes

Læs mere