GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre
|
|
- Anders Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre
2 Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: April 2014 HabEat Projektet ( Alle rettigheder forbeholdt. Anmodninger om tilladelse til at reproducere eller oversætte denne pjece hvad enten det er med henblik på salg eller ikke-kommerciel brug skal rettes til Sylvie Issanchou på følgende adresse: dijon.inra.fr. Designet af Lisa Afonso, University of Porto Medical School, Portugal. Billederne i denne pjece er opnået under licens fra til brug i dette dokument. Hvis du ønsker at bruge disse billeder i andet materiale er det nødvendigt at få en licens fra com. Billedkredit: LenLis ( for siderne 1 til 10, 12 til 13, 15 til 24 og 26 til 28; Kolopach ( for siderne 11 og 14; Yuganov Konstantin ( for side 25.
3 HabEat Projektet blev udført af forskere fra 11 forskningsinstitutioner I 6 forskellige Europæiske lande. Projektet anvendte en række metoder fra forskellige forskningsområder til at undersøge hvordan børns (fra 0 til 6 år gamle) fødevarevaner bliver dannet. Projektet undersøgte også forskellige strategier til ændring af usunde fødevarevaner. Der er i projektet blevet gennemført epidemiologiske studier baseret på kohorter fra 4 lande samt et antal eksperimentelle studier i 6 lande. Denne pjece er baseret på de vigtigste resultater fra projektet samt på evidens fra tidligere udførte studier. Mere information kan findes på vores website: 3
4
5 GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem forøg accept af grøntsager og frugt ved at variere hvad du tilbyder dit barn og ved at gentage tilbuddene og være vedholdende!
6 GRØNTSAGER OG FRUGT Hvorfor hjælpe dit barn med at kunne lide dem? Gode grunde til at kunne lide grøntsager og frugt: De tilfører farver, tekstur og en stor variation af smage til måltider. De indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre. De indeholder ikke megen energi og kan spises i stedet for energi-tætte fødevarer som kan føre til for stort energi-indtag og vægt-forøgelse. De understøtter en sund vækst og udvikling og beskytter mod livsstils-sygdomme. Når du begynder at give dit barn anden mad end mælk er grøntsager og frugt fremragende som noget af det første. Når børn fødes kan de godt lide den søde smag, men de kan ikke lide den bitre og sure smag. Dette betyder at de er mere villige til at spise mad med en sød smag, såsom mælk, end de er til at spise grøntsager og nogen slags frugt. Det er derfor nødvendigt at du træner dit barn til at kunne lide grøntsager og frugt som er bitre eller sure. 6
7 GRØNTSAGER OG FRUGT SOM DE FØRSTE FØDEVARER Det er lettere at introducere dit barn til nye grøntsager og frugt når du begynder at give dit barn overgangskost end det er at vente til barnet er blevet ældre. Børn over 2 år gennemgår ofte en periode hvor de afviser de fleste nye fødevarer. I perioden med overgangskost er de fleste børn mere villige til at spise en stor variation af fødevarer med forskellige smage og teksturer. Brug af grøntsager og frugt som en integreret del af den daglige kost tidligt i et barns liv hjælper til med at opnå en vel-afbalanceret diæt. Dette er vigtigt, da spisevaner som læres i barndommen i vid udstrækning holder gennem hele livet. 7
8 AMNING Hjælp din baby med at acceptere mange forskellige fødevarer Amning kan hjælpe dit barn til lettere at acceptere grøntsager og frugt og en større variation af fødevarer generelt. Amning er godt for både barnets og morens sundhed og bør fortsættes også efter starten på overgangskost. Blandt de mange fordele ved amning er at brystmælk indeholder smagsstoffer fra morens mad som gør det lettere for barnet senere at acceptere en større variation af fødevarer. 8
9 MODERMÆLKSERSTATNING Hvordan kan du forøge dit barns accept af flere forskellige fødevarer? For nogle er amning ikke mulig. Hvis dette er tilfældet er modermælkserstatning et sundt og ufarligt alternativ til brystmælk. Hvis du bruger modermælkserstatning bør du fortsætte med dette til dit barn er mindst 12 måneder gammel. Det er vigtigt at undgå at give dit barn komælk som erstatning for brystmælk eller modermælkserstatning indtil barnet er mindst 12 måneder gammel. Dette skyldes at komælk ikke har den rette balance af næringsstoffer før børn som er under 12 måneder gamle. Hvis dit barn får modermælkserstatning er det specielt vigtigt at introducere så mange grøntsager og frugt som muligt ved starten af perioden med overgangskost. 9
10 ERFARINGEER MED DE FØRSTE FØDEVARER Bør du vedblive at tilbyde en ny smag, selv om den bliver afvist? Dit barn vil sandsynligvis fremvise nogle underlige ansigtsudtryk første gang det prøver en ny smag. Dette betyder ikke nødvendigvis at dit barn ikke kan lide smagen. En sådan reaktion ses ofte når børn bliver overrasket over den ukendte smag. Børn er født med at kunne lide den søde smag, men skal lære at holde af sure og bitre fødevarer. For at hjælpe dit barn med at lære at holde af en ny smag er det en god ide at tilbyde den nye smag igen på et senere tidspunkt. Ansigtsudtryk der viser at dit barn er overrasket eller ikke kan lide en smag betyder i de fleste tilfælde at dit barn er ved at opdage en ny smag. 10
11 ERFARINGER MED DE FØRSTE FØDEVARER Skal du være vedholdende? Prøv at variere de grøntsager du giver dit barn så meget som muligt, således at de smage dit barn får varierer fra dag til dag. Start med små portioner og forøg dem når dit barn har prøvet en smag nogen gange. Lad dit barn bestemme hvor meget af en grøntsag det vil spise. Lad være at give op efter 3 til 5 forsøg med en ny smag. Hvis dit barn ikke synes at acceptere en ny smag er det en god ide alligevel at tilbyde den nye smag mindst 8 gange på forskellige dage før du konkluderer at din barn ikke kan lide den nye smag. Du kan også prøve en grøntsag som dit barn først afviser efter der er gået et par måneder. Ganske små portioner af nye grøntsager som del af den første overgangskost bidrager til langtvarende værdsættelse af disse ernæringsrigtige fødevarer. 1 1
12 UNDGÅ AT BRUGE TVANG Det antal gange det er nødvendigt at tilbyde en ny grøntsag til et barn varierer fra barn til barn. Lidt ældre børn har tit sværere ved at acceptere nye smage og nogle grøntsager og frugter er sværere at lære at kunne lide end andre. Hvis dit barn afviser en ny fødevare 3 gange uden at skeen kommer i direkte kontakt med barnets læber er det en god ide at stoppe og prøve igen efter nogle dage. Det er nødvendigt at være vedholdende og tålmodig og at undgå at anvende tvang! 12
13 ERFARINGER MED DE FØRSTE FØDEVARER Er det en god ide at maskere eller skjule smagen af en grøntsag? Det er almindeligt at servere en kendt smag som barnet kan lide sammen med en ny grøntsag for at forøge accepten af den nye grøntsag. Det er imidlertid ikke nødvendigt at gøre dette. Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt at tilbyde den rene grøntsag et antal gange for at få dit barn til at acceptere smagen af grøntsagen. For børn som er ældre end 2 år kan flere gentagelser (10 eller flere) med den samme rene smag være nødvendig for at opnå accept af grøntsagen. 1 3
14 ERFARINGER MED DE FØRSTE FØDEVARER Skal du tilbyde en grøntsag til hvert måltid? Når dit barn starter på overgangskost er det en god ide at tilbyde en lille smule grøntsagspure en gang om dagen. Prøv en forskellig grøntsag hver dag i 5 dage og gå så tilbage til den første igen. Fortsæt med grøntsager i et par uger og prøv så at give dit barn noget frugt og andre typer mad. Naturligvis vil dit barns hovednæringskilde stadig være mælk et stykke tid endnu. Dage Dit barn vil snart være parat til at spise 2 måltider om dagen som også indeholder faste fødevarer. Du kan f.eks. give en grøntsag og/eller et stykke frugt til hvert måltid. Du bør give dit barn mosede snarere end purerede grøntsager eller frugt fra barnet er 6-7 måneder gammelt. 14
15 ERFARINGER MED DE FØRSTE FØDEVARER Varier de grøntsager og den frugt du giver dit barn Giv dit barn mange forskellige grøntsager og frugt i de tidlige stadier af fasen med overgangskost: Stor variation fører til en større umiddelbar accept og denne holder sig I mange år. Stor variation forøger chancen for en vel-afbalanceret diæt. Stor variation af grøntsager og frugt som de første fødevarer formindsker det antal gange det er nødvendigt for barnet at smage dem for at komme til at holde af dem. Ved at anvende stor variation er risikoen mindre for at dit barn bliver træt af de fødevarer du giver det. 1 5
16 ERFARINGER MED DE FØRSTE FØDEVARER Forøg dit barns accept af forskellige teksturer Ved 7-8 måneders alderen kan du starte med at lade dit barn få udskårne fødevarer som det selv kan holde mellem fingrene. Dette hjælper barnet med at lære om fødevarer og hvordan de skal tygges. Bløde kogte grøntsager og skiver af blød frugt er gode at starte med. Dit barn vil gradvist lære at spise fastere fødevarer i større portioner og vil lære at spise selv. Lad dit barn holde et stykke af grønsager som er kogt bløde. På denne måde bliver barnet fortroligt med grøntsagerne. 16
17 GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem skab gode betingelser for at dit barn lærer at acceptere flere typer grøntsager og frugt under opvæksten
18 EKSEMPLET S MAGT Du er dit barns første og vigtigste rollemodel! Du laver maden til din familie. Du kan vise et godt eksempel ved selv at spise grøntsager og frugt. Det du spiser spiller en vigtig rolle for hvad dit barn spiser. Det er vigtigt for dig selv og din familie at I spiser sund mad. Hvordan børn reagerer overfor mad er forskelligt for forskellige børn men er altid stærkt influeret af forældrenes holdninger og valg! 18
19 EKSEMPLET S MAGT Du er dit barns første og vigtigste rollemodel! Hvis der er en grøntsag du ikke kan lide kan du bruge den som en god mulighed for at komme til at holde af den. Spis lidt af den når du tilbyder den til dit barn. Måske vil du komme til at kunne lide denne grøntsag når du har prøvet den nogle gange. Herefter kan du bruge den som en af de grøntsager der indgår i din madlavning og din familie kommer på denne måde også til at spise mere varieret. Der er ingen grund til at tro at dit barn (18 måneder til 6 år gammel) ikke kan lide en bestemt fødevare før du har tilbudt den 10 eller flere gange. Det hjælper hvis du spiser sammen med dit barn så ofte som muligt og du kan også bruge disse fælles måltider til at opmuntre dit barn til at spise grøntsager ved at fortælle hvor meget du selv holder af at spise dem. Husk på eksemplets magt og at dit barn observerer hvad du gør! 19
20 EN SUND RELATION TIL FØDEVARER Vær opmærksom på tegn på at dit barn er sultent eller mæt Tilbyd dit barn små portioner ad gangen med mulighed for at få mere mad og undlad at insistere på at barnet spiser op. Tillad dit barn at give udtryk for at det ikke har lyst til at spise mere. Tilbyd mad til dit barn når det er sultent og lad være at bruge mad som en belønning for god opførsel. Undlad at presse eller bestikke dit barn til at spise. En gang imellem er dit barn måske tørstig i stedet for sulten. Tilbyd så dit barn lidt vand i stedet for. Lær at aflæse tegn på at dit barn er sulten eller mæt for at hjælpe barnet med at udvikle sunde relationer til mad. 20
21 EN SUND RELATION TIL FØDEVARER Fødevarer som kan bruges som snacks Det er normalt for nogle børn at de har brug for en lille snack mellem måltiderne. Snacks af grøntsager og frugt som er skåret ud i fingerrette stykker er sunde og nærende. Nogle snack-produkter har et højt indhold af fedt, salt eller sukker. Hvor stort indholdet af fedt, salt og sukker fremgår af ernæringsoplysningerne på indpakningen.. Kiks, chokolade, slik, kager og forskellige slags chips er eksempler på fødevarer som har et højt indhold af fedt, sukker og/eller salt. Disse fødevarer har et højt energiindhold (kalorier) og indeholder ikke mange af de vitaminer og mineraler som dit barn har behov for og medvirker derfor ikke til en velafbalanceret diæt. Grøntsager og frugt er velegnede som ernæringsrigtige og sunde snacks og de fleste børn kan godt lide dem. 21
22 SNACKS MELLEM MÅLTIDERNE Det er bedst at undgå at give dit barn fødevarer som indeholder meget fedt, sukker eller salt lige før et måltid, da sådanne fødevarer kan dæmpe dit barns naturlige sult og derfor spise mindre af det ernæringsrige måltid du har planlagt. Grøntsager er et godt alternativ hvis dit barn er virkelig sulten lige før det egentlige måltid. Hvis børn har fri adgang til fødevarer som indeholder meget fedt, salt eller sukker er der stor sandsynlighed for at de spiser dem, selv efter et måltid som har mættet dem. Dette skyldes at fødevarer som indeholder meget fedt, sukker eller salt tit er meget velsmagende. Fri adgang til sådanne fødevarer leder ofte til overspisning. 22
23 GRØNTSAGER OG FRUGT Tilskynd dit barn til at spise grøntsager og frugt når som helst Tilstedeværelse og tilgængelighed af grøntsager og frugt er nødvendige forudsætninger for at forøge børns indtag af dem. Lad altid grøntsager og frugt være en del af dit barns måltider. Hvis det er muligt bør du altid tilbyde dit barn to forskellige slags grøntsager til hvert måltid og give barnet muligheden for at spise dem begge eller den ene af dem. Prøv også at tilberede grøntsagerne på forskellige måder, f.eks. rå eller tilberedte eller skåret ud I forskellige former. Hvis du giver dit barn en snack med i institution eller skole er det en god ide at der også er grøntsager med (f.eks. cherry tomater eller gulerodsstave). Prøv altid at give dit barn grøntsager når det er muligt. Dette vil hjælpe med at forøge den totale mængde grøntsager dit barn spiser. 23
24 GRØNTSAGER OG FRUGT Hvordan kan du holde udgiften til frugt og grøntsager nede? Brug grøntsager og frugt af alle slags; her er nogle tips: Køb sæsonens grøntsager og frugt og benyt dig af tilbud. Brug grøntsager der bliver til overs til supper og brug frugt der bliver til overs til frugt pureer osv. Køb frosne eller dåse-grøntsager; der er mange vitaminer og mineraler i disse produkter og de kan let opbevares og kan bruges til at give stor variation i din families måltider. Vælg produkter uden tilsat sukker og salt. 24
25 TILSKYND TIL KONTAKT MED FØDEVARER Vær kreativ! Aktiviteter som giver dit barn kontakt med fødevarer gør det mere fortrolig med dem. Hvis du får dit barn til at hjælpe til med at lave mad bliver det mere interesseret i at spise hvad det har været med til at lave. Du kan prøve at få dit barn til at deltage i madlavningen på følgende måder: Udskær grøntsager og frugt i forskelige former. Læg grøntsager og frugt på tallerkenen så de danner forskellige former og mønstre, f.eks. i ansigtsform. Lad dit barn ordne grøntsager til salater og sandwicher. Lad dine børn dyrke deres egne grønsager og frugt i haven eller på balkonen eller i vindueskarmen. Aktiviteter som giver kontakt med fødevarer fører til at de lettere bliver accepterede. 25
26 BESVÆR MED AT SPISE Afvisning af fødevarer Mange børn går igennem en fase hvor de ikke vil spise nye fødevarer og hvor de afviser fødevarer som de tidligere var glade for. Dette sker ofte omkring toårs alderen. De fleste børn vokser sig fra denne afvisning. I sådanne tilfælde er det bedst at give dit barn de samme måltider som resten af familien. Vær tålmodig og forsøg at skabe en god stemning når I spiser. I langt de fleste tilfælde vil dit barn gradvist spise den samme mad som resten af familien. Vær rolig og tålmodig hvis dit barn afviser en fødevare. Fortsæt med at give dit barn den pågældende fødevare som del af familiens måltider og lad dit barn smage på den en gang imellem. Der er ingen grund til at tvinge dit barn til at spise en bestemt slags mad.- en vel-afbalanceret diæt kan laves ved at kombinere forskellige fødevarer. Hvis dit barns spisning begynder at bekymre dig er det en god ide at snakke med en sundhedsplejerske eller læge. 26
27 HOVEDBUDSKABER... Det første år: Giv dit barn en stor variation af smage og teksturer når du begynder på overgangskost. Dette er den bedste måde at sikre at dit barn vil udvikle sunde varierede spisevaner under opvæksten. Tilbyd dit barn de samme grøntsager og frugt gentagne gange. Dette er den bedste måde at sikre at barnet vil acceptere grøntsager og frugt som det oprindelig afviste. Vedholdenhed vil hjælpe dit barn til at lære at holde af grøntsager og frugt. 27
28 HOVEDBUDSKABER... Under dit barns opvækst: Fortsæt med at tilbyde grøntsager og frugt til måltiderne og brug dem som snacks. Vis et godt eksempel ved selv at spise de fødevarer som dit barn skal lære at kunne lide. Vær opmærksom på hvornår dit barn er sulten og mæt. Lad ikke dit barn have fri adgang til fødevarer som indeholder meget salt, sukker eller fedt. Lad dit barn have direkte kontakt med grøntsager og frugt. 28
29 GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn med at lære at holde af dem Konsortium: Forskningen som har ført til disse resultater modtog støtte fra EU s syvende rammeprogram (FP7/ ) i form af bevillingen n.fp habeat.
30
Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereVanebrydernes anbefalinger
Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereJeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet
MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereGratis guide. Små skridt til vægttab der holder
Gratis guide Små skridt til vægttab der holder Guide til vægttab der holder Spis mindre portioner Køb sundt og smart Lad brødet fylde mest Husk det sunde fedt Leg med maden Spis efter tallerkenmodellen
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereProfessionstopmøde 2014
Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereTovværkets Børnegårds
Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereFiguactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)
Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereKost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen
Kost- og sukkerpolitik Børnehuset Mirabellen Mirabellens kost- og sukkerpolitik Mirabellens forældreråd har formuleret en kost- og sukkerpolitik for Mirabellen med udgangspunkt i den allerede eksisterende
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering
Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering: Ændringerne i barnets hverdag fungerer bedst på længere sigt, når det gøres til et familieprojekt,
Læs mereSandved Børnegårds Kostpolitik
Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereSkoleelevers spisevaner
Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs mereMad & Måltids politik
Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereMad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.
KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET STJERNEN. Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. Formålet med Frederiksberg kommunes mad og måltids politik er
Læs mereSKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK
SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af
Læs mereKostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud
Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8
Læs mereSammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.
Sammenhæng. Vi ved alle at kosten har stor betydning for vores trivsel og velvære. Det gælder også for børn. De kan bare ikke selv fortælle hvad for noget mad de har brug for, for at føle velvære, så det
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereBørnehuset Hanens kostpolitik
Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mere