FREMTIDENS VINDERE LANDBRUGET ER EN AF TEMAER OM VAND, NATUR OG LANDBRUG
|
|
- Margrethe Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDBRUGET ER EN AF FREMTIDENS VINDERE TEMAER OM VAND, NATUR OG LANDBRUG Landbruget har leveret på vandplanerne Naturplejere i klemme Overimplementering af EU-regler SKRIFTLIG BERETNING FOR LANDBOFORENINGEN GEFION 2013/14 - GENERALFORSAMLING 2014
2
3 INDHOLDS- FORTEGNELSE Skab rammerne så skaber vi væksten Hansens holdninger Tema: Vand Vandplanerne landbruget har leveret høringssvar Landbrug & Fødevarers retssager Gefion støtter vandløbslavene BNBO fortænkt risiko for grundvandet koster landbrugsjord Vidste du at Tema: Natur og landbrug Natur- og Landbrugskommissionen: Anbefalingerne, der aldrig blev til noget Naturplejere i klemme Respekt for ejendomsretten Overimplementering af EU-regler Regnskab og ledelsesberetning Bagsiden Bedre vilkår for sjællandske landmænd 3
4 TORBEN HANSEN Formand for Gefion Skab rammerne så skaber vi væksten Landbrug & Fødevarer har sat tal på potentialet i fødevareerhvervet: med de rigtige rammer kan fødevaresektoren øge eksporten med 50 mia. kr. de kommende år og skabe arbejdspladser. Så hvad venter vi på? POLITIKERNE SKAL HANDLE Hvis væksten skal løftes i hele fødevareerhvervet og skabe beskæftigelse i de mange virksomheder, der lever af at bearbejde de råvarer, som produceres af de danske landmænd - så skal der skabes bedre vilkår for landbruget. Samfundet har ikke råd til, at landbrugets konkurrenceevne forringes og arbejdspladser og produktion flytter ud af landet. Regeringen skal præsentere primærlandbruget for en række konkrete initiativer, der skaber vækst hos landmanden. Set med primærlandbrugets øjne mangler politikkerne stadigvæk at levere konkrete tiltag, der kan skabe udvikling i erhvervet. Høje lønninger, bureaukrati, overimplementering og afgifter som fx pesticidafgiften samt ejedomsskatterne skader vores konkurrenceevne. Og dermed forringes vores mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse. De danske særregler, den omfattende regulering og bureaukratiet skal væk. De er den største hindring for, at danske landmænd kan levere de råvarer, som er grundlaget for, at virksomhederne kan skabe arbejdspladser. NY MILJØLOVGIVNING SKAL BANE VEJEN Hvad skal der så til? Det er helt oplagt, at regeringen skal gøre op med tidligere tiders miljøpolitik: Randzoner, efterafgrøder, stramme kvælstofnormer og et godkendelsessystem for husdyr, der fokuserer på, hvor mange grise der er i stalden fremfor udledning. 4
5 Vi skal med andre ord erstatte de generelle reguleringer med målrettede tiltag, der giver landbruget udviklingsmuligheder. Vi skal kun have miljøtiltag dér, hvor det har en reel effekt der skal være balance mellem indsats og effekt. Natur- og Landbrugskommissionen kom i april 2013 med deres bud på omfattende ændringer i miljøreguleringen. Men siden er der ikke sket noget. Regeringen mangler handlekraft, og det koster landbrugsproduktionen dyrt og betyder, at vi får alt for lidt for de penge, vi investerer til miljøtiltag. Det skal der laves om på. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen startede sin ministertid med at kalde landbruget for det vigtigste erhverv. Og umiddelbart efter finansloven slog Helle Thorning-Schmidt fast, at der kun skal laves reguleringer af landbruget, hvis det giver overskud for erhvervet. Men der sker ikke noget! En ny regulering af landbruget må ikke strande på småfnidder og uendelige detaljeberegninger. Lad der ikke gå valgkamp i den allerede, det har vi ikke råd til vi skal videre! VI KAN FÅ I POSE OG SÆK Vi har alle muligheder for at producere fødevarer under hensyn til miljø og natur samtidig med, at vi kan skabe flere arbejdspladser og øge eksporten. Det er ikke et enten eller, men et både og. Men det forudsætter, at Regeringen viser mod og handlekraft og skaber rammerne så skal landbruget nok skabe væksten. Det kræver stort politisk mod at indføre den målrettede regulering, der kan skabe rammerne for en øget produktion. Og en grundlæggende forudsætning er, at kvælstofsækken åbnes helt. Der vil være masser af eksperter, der vil hævde, at når vi åbner kvælstofsækken, så er det en katastrofe for natur og miljø. Men vi skal holde fast i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger: der er ikke nogen modsætning mellem en øget landbrugsproduktion, et godt vandmiljø og en mangfoldig natur. Jeg håber, at beretningen vil give et indtryk af, hvad Gefion arbejder med, og hvad vi står for og ikke mindst vise, hvordan vi hver dag arbejder for at skabe bedre vilkår for vores medlemmer. God læselyst. 5
6 Hansens holdninger Hvilke udviklingsmuligheder er der for landbruget på Sjælland? Hvad mener Gefion om randzoner? Som formand for landets største landboforening bliver Torben Hansen dagligt spurgt om sin holdning til aktuelle emner. Medier og medlemmer vil kende Hansens holdninger. Her er svaret på 5 aktuelle spørgsmål fra det nære på bedriften til det, der rækker ind i fremtiden. 1HVORDAN SKAL KVÆLSTOF ANVENDELSEN REGULERES? Vi skal helt stoppe hetzen mod kvælstof. Landbruget har leveret en kvælstofreduktion svarende til fire gange den effekt randzonerne måtte have. Så drop efterafgrøderne, den tidlige jordbehandling og randzonerne! Tåbelighederne med randzonerne har overlevet 3 ministre og ingen har turde indrømme det åbenlyse: Randzoneloven er en fejl, og landbruget har leveret en kvælstofreduktion. Tal fra Aarhus Universitet bekræfter, at landbruget har leveret en kvælstofreduktion på tons siden Dermed er målet for Grøn Vækst nået allerede inden vi har set skyggen af effekten fra randzoner og efterafgrøder. Gefions opfordring til regeringen er klar: Lad nu være med at pålægge erhvervet begrænsninger, der ligger milevidt fra al god landmandspraksis. Glemt alt om 1. planperiode i vandplanerne. Hop den over og fokuser på 2. planperiode, så vi får arbejdet seriøst og fagligt med 2. planperiode. 2 ALLE TALER OM DET STIGENDE BUREAUKRATI. MEN HVOR ER BUREAU KRA TIET DET STØRSTE PROBLEM I LANDBRUGET? Jeg synes ikke, at man kan vælge et område, hvor det står værre til end et andet. Det er beskæmmende, at uanset om man har en stor eller lille bedrift, så er der bunker af papirer, der skal udfyldes, og lister der skal kontrolleres og som landmand kan man kun være sikker på én ting: Der vil altid være noget, som man har overset og som kan påpeges i en kontrol! Og lad os være ærlige: det er NaturErhverv og Naturstyrelsen, der står for en stor del af den ekstreme kontrol og bureaukrati, vi møder i landbruget. Der venter især den nye miljøminister en meget stor opgave, for der er brug for helt fundamentale ændringer i Naturstyrelsen, hvis nidkære kontrol rammer alt og alle også den husejer, der blot har anlagt en terrasse og stillet en havebænk op, så de kan nyde udsigten. 6
7 Miljøministeren kan passende starte med at lave en turnaround i Naturstyrelsen; der er nogle prioriteringer, der er helt ude i skoven. 3 HVORDAN SKAL RÅDGIV NINGEN I GEFION UDVIK LE SIG FREMOVER? Det er helt grundlæggende for mig og den øvrige bestyrelse, at rådgivningen i Gefion skal give positive resultater på bundlinjen hos den enkelte landmand. Sådan er det nu, og sådan skal det være fremover. Gefion vil være det førende rådgivningscenter i Danmark. Det er ambitiøst, men vi har rammerne og rådgiverne til at løfte ambitionen. Landbruget er mangfoldigt, og det skal vores rådgivning også være. Hos Gefion er det medlemmerne og kunderne, der er i centrum. Derfor servicerer vi alle medlemmer og kunder uanset bedriftens størrelse. Vi leverer en lang række solide basisydelser til vores medlemmer og kunder, fx skatteregnskaber og EU-ansøgninger. Vi har fokus på at sikre kvalitet i basisydelser, men også i vores mere specialiserede rådgivningsområder, fx Kornbasen.dk, maskinrådgivningen, økologirådgivningen, generationsskifte og virksomhedsrådgivning. Gefion er et stærkt rådgivningscenter. Det er ikke mindst takket være det tætte samarbejde med Videncenter for Landbrug, hvor vi både nyder godt af den viden, der kommer derfra men også fordi vores rådgivere bidrager til at styrke den rådgivning fra Videncentret, der sætter fokus på landmandens bundlinje. Jeg er stolt af vores rådgivning, men vi skal hele tiden arbejde på at gøre det endnu bedre! 4 HVORDAN SER DU UDVIKLINGSMULIG HEDERNE FOR LAND BRUGET PÅ SJÆLLAND? Regionens særlige vækstbetingelser med et godt klima og gode jordbundsforhold kan udnyttes meget bedre end i dag. Vi har alle muligheder for at styrke produktionen af specialafgrøder som frø, frugt og grønt. Den traditionelle planteproduktion kan nå nye højder, når der kommer hul på kvælstofsækken, og vi får optimal gødskning. Men der skal også ske noget! For antallet af slagtesvin på Sjælland falder, og i yderste konsekvens betyder det lukning af slagteriet. Vi har forbrugerne i vores baghave, og alligevel køres mælken dagligt over Storebælt. Vi burde lave meget mere mælk på Sjælland. På bare få år er markedet for halm halveret, og samtidig råber politikerne på mere grøn energi. Der skal sættes handling bag de mange skåltaler om det biobaserede samfund. Samtidig tror jeg, at vi skal udnytte nærheden til hovedstadsområdet bedre til at udvikle vores forretning. Det kan være i forhold til et styrket samarbejde med detailhandlen, udvikle specialproduktioner eller indlede samarbejder med helt andre industrier som fx medicinalindustrien. Vores udfordring som landmænd er, at vi skal turde se muligheder fremfor begrænsninger. Men det bærende i den danske landbrugsproduktion vil fortsat være, at vi kan konkurrere på det globale marked med en intensiv bæredygtig produktion. Jeg ser positivt på hele erhvervets udviklingsmuligheder både for dem, der vil gå nye veje og for dem, der vil udvikle den traditionelle landbrugsproduktion. Landbruget er en af fremtidens vindere. 5 HVAD SKAL DER TIL, FOR AT DANSKE LANDMÆND FÅR SAMME VILKÅR SOM DERES KOLLEGER I UDLANDET? Jeg er helt sikker på, at det vil være lidt af en øjenåbner for beslutningstagerne på Christiansborg, hvis vi fik lavet en konkurrentanalyse. Altså en analyse, der sammenligner de danske landmænds vilkår med de vilkår, som vores kolleger i udlandet har. Og vi skal have det hele med både der, hvor vi har fordele og der, hvor dansk landbrug bebyrdes mere end kollegerne i resten af EU. Alt skal frem. Det er reglerne om generationsskifte, gødskningsnormer og pesticidafgifter, som gør, at den danske produktion er konkurrencemæssigt bagefter. En konkurrentanalyse vil være et vigtigt politisk redskab, hvor vi sort på hvidt kan se, hvor omfattende konkurrenceforvridningen er. 7
8 VAND Vandplaner, vandløbsvedligeholdelse, grundvand, vandløbslav og vandløbsregulativer. De næste sider handler om vand. For hvad står BNBO for? Hvad mener Gefion om kravene til landbrugets kvælstofreduktion? 8
9 Vandplanerne - landbruget har leveret I 2013 blev vandplanerne endnu en gang sendt ud i offentlig høring. Og endnu en gang er planerne blevet til bag skrivebordene i stedet for, at embedsmændene fik gummistøvlerne på og kom ud og så de faktiske forhold. Resultatet er stadigvæk en urimelig overimplementering. Snart skal kommunerne i gang med at vurdere hvilke indsatser, der kan gennemføres, og hvad de økonomiske konsekvenser bliver. Det er den omvendte tilgang og uanstændigt, at regeringen kan tage så let på fremtidens udviklingsmuligheder for et helt erhverv. GEFION ER MED I VANDRÅDENE Nu går vi i gang med 2. planperiode. I den forbindelse nedsættes der vandråd med alle interessenter i hvert vandopland. I Gefion vil vi deltage i vandrådene. Rådene skal bl.a. pege på, hvor indsatserne i vandløbene skal være. Det er vigtigt, at landbruget er repræsenteret i vandrådene og kan gøre opmærksom på de afvandingsmæssige konsekvenser. Vi vil hellere deltage i arbejdet end at stå uden for indflydelse. Derfor prioriterer Gefion arbejdet højt, og er klar til at bruge mange ressourcer på opgaven. Men det bliver et stort arbejde, for der er helt sikkert mange grønne organisationer, der også vil gøre deres indflydelse gældende. GØR DET RIGTIGT FØRSTE GANG Gefion vil have Naturstyrelsen til at lave vandplanerne helt om. Planerne skal hvile på et solidt fagligt grundlag, de skal ikke overimplementeres og der skal lyttes til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. For lige inden vandplanerne kom, lå der en dugfrisk rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen med en række konstruktive anbefalinger til en målrettet miljøregulering. Men regeringen har indtil nu forspildt alle chancer for at starte på en frisk og lave nye vandplaner med målrettede tiltag og et solidt fagligt grundlag. I Danmark har man et ønske om at gøre selv et lille, udgravet vandløb, hvis eneste formål er at afvande markerne, til en naturperle. Det er ren og skær overimplementering af EU s vandrammedirektiv. Vi bruger ressourcer på at gøre mange vandløb til noget, de ikke er. Det er ærgerligt, at Danmark overimplementerer direktivet. Det betyder, at der er for få penge til mange opgaver. LANDBRUGET HAR ALLEREDE NÅET N-MÅLET Det danske landbrug har gennem en årrække bevist, at vi kan producere mere med mindre miljøbelastning. Landbruget har leveret på en lang række parametre i forhold til vandplanerne: Århus Universitet har bekræftet, hvad landbruget allerede ved: Udledning af kvælstof er allerede faldet. Så allerede inden vandplanerne er trådt i kraft, har landbruget reduceret udledning med de tons, som var hele grundlaget for vandplanerne. Nu kan vi konstatere: At randzonerne er overflødige At efterafgrøderne er unødvendige At 1. planperiode af vandplanerne helt kan droppes. 9
10 Alligevel kører man på med yderligere restriktioner af landbrugsproduktionen. Desværre kan vi også konstatere, at politikkerne ikke vil acceptere de faglige forhold og én gang for alle skrotte efterafgrøderne og randzonerne. FOR FÅ MÅLRETTEDE TILTAG Landbruget har leveret på kvælstof. Nu skal politikkerne levere på tiltagene i vandplanerne. Naturog Landbrugskommissionen er klare i deres udmelding: vi skal væk fra generelle virkemidler og erstatte dem af målrettede tiltag. I landbruget har vi længe budt ind med alternative forslag: Muslingeproduktion Dyrkning af alger Etablering af ålegræs Vådområder Intelligente randzoner Minivådområder Tidlig såning. Problemet findes i fjordene og det er dér, man skal begynde indsatsen ikke på god dyrkningsjord. Det er helt afgørende, at vi starter med at finde ud af, i hvilke fjorde der reelt er et behov for at reducere kvælstof og hvilke målrettede virkemidler der skal i brug. Det spørgsmål er vi mange, der stiller. I landbruget vil vi gerne have en udledningsbaseret regulering der, hvor det giver mening. Men vi kommer aldrig i gang med målrettede tiltag, hvis politikkerne fortsat insisterer på at gå med livrem og seler samt gennemregne alt helt ned til 4. decimal. Vi har vidst, at de alternative virkemidler virker, og nu skal vi som samfund tage ansvar for, at vi får skabt de løsninger, der både er økonomisk optimale og miljøeffektive. DER SKAL PRIORITERES Landbruget vil gerne arbejde for et godt miljø. Men vi insisterer på, at det skal gøres ordentligt og med omtanke. Vi er nødt til at prioritere. Vil vi bruge pengene på at forsøge at opnå en miljøtilstand som for 200 år siden? Eller vil vi fortsat arbejde på at forbedre miljøet samtidig med, at vi skaber vækst og beskæftigelse og indtægter til at opretholde velfærdssamfundet? Hvor meget må det koste samfundet at prøve at lave natur og miljø som før industrialiseringen? Hvor skal pengene komme fra? Vi får enorme udgifter, når vi ikke prioriterer og målretter indsatsen og meget lidt natur og miljø for pengene. Spørgsmålet er, om vi er parate til at ofre tusindvis af arbejdspladser og velfærd på den konto? høringssvar Første gang vandplanerne var i høring, blev der indsendt høringssvar. Denne gang kom der hele høringssvar til vandplanerne. Og det gør indtryk - både i Naturstyrelsen og på Christiansborg. Vi ved, at høringssvarene flytter noget både for erhvervet og den enkelte. Landbrug & Fødevarer lavede et omfattende høringssvar, der blandt andet stillede skarpt på de mange juridiske mangler, der er i vandplanerne. Også Gefion lavede høringsvar i samarbejde med de øvrige foreninger i Østlige Øers Landboforeninger. Gefion bidrog bl.a. med en omfattende rede- 10
11 gørelse af de mange fejl, forkerte klassificeringer og helt misforståede indsatser, som vi fandt i vandplanerne for østlige øer. LANDBRUG & FØDEVARERS RETSSAGER Landbrug & Fødevarer (L&F) vandt i januar 2013 den ene af de retssager, som var anlagt mod vandplanerne. Målet var at få planerne erklæret ugyldige på baggrund af gennemførelsen: fejlkarakterisering af vandløbene, manglende konsekvensberegninger og det faktum, at væsentlige forhold i planerne ikke var forelagt Folketinget. Fordi planerne blev erklæret ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet, bl.a. pga. klager fra L&F og Gefion, måtte staten og kammeradvokaten acceptere, at L&F havde ret. Dermed vandt L&F den første retssag. FLERE RETSSAGER PÅ VEJ Der er fortsat anlagt en retssag mod staten om de samlede effekter af Grøn Vækst, herunder randzoner, kravet om efterafgrøder og ændret vandløbsvedligeholdelse. Det er L&F s holdning, at de tiltag tilsammen er udtryk for ekspropriation og derfor i strid med Grundlovens 73 og ejendomsrettens ukrænkelighed. I Gefion deler vi til fulde den holdning og bakker op om retssagerne. Når de nye vandplaner er vedtaget skal L&F igen vurdere, om der er grundlag for at rejse en sag for at teste planernes gyldighed. Gefion bakker op om hele den juridiske indsats og arbejder aktivt sammen med L&F ved at levere konkrete sager og fagligt skyts til retssagerne. Gefion støtter vandløbs lavene Gefion har været med til at oprette 17 vandløbslav gennem de seneste år, hvoraf de sidste 4 var i Gefion tilbyder vandløbslavene at holde medlemsmøder på Fulbyvej. Gefion står til rådighed for sparring mv. for vandløbslavene. Gefion har en tæt dialog med vandløbslavene. Det samarbejde vil vi gerne kvittere for! 11
12 BNBO - fortænkt risiko for grundvandet koster landbrugsjord Egedal, Køge og Lejre er nogle af de kommuner, som arbejder på at lave beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringerne - de såkaldte BoringsNæreBeskyttelses- Områder. Men det er spild af penge at tage god landbrugsjord ud af drift på baggrund af teoretiske beregninger af, hvad der vil ske, hvis en landmand taber en dunk roundup og kører den over, så det i teorien kan ende i grundvandet. INGEN FAGLIGE ARGUMENTER Allerede i dag er grundvandet beskyttet gennem forskellige tiltag, fx 25 meter dyrkningsfrie zoner omkring drikkevandsboringer. Samtidig har vi i Danmark et omfattende system for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, som kontrolleres af Miljøstyrelsen. Samme styrelse står for overvågning af drikkevandsboringerne. Det er derfor uforståeligt, hvorfor kommunerne vil udlægge BNBO, når vi har så omfattende et godkendelses- og overvågningssystem. Har kommunerne ikke tillid til Miljøstyrelsen, som godkender og overvåger brugen af plantebeskyttelsesmidler? TALLENE TALER FOR SIG SELV Videncentret for Landbrug har analyseret data fra de drikkevandsboringer med fund af pesticider, der blev taget ud af drift i perioden I 602 boringer blev der fundet pesticidrester over grænseværdien, men kun i 24 af dem er det af midler, som i dag anvendes i landbruget. Analysen viser også, at 44 % af de 602 boringer primært ligger i byområder. Det taler vist for sig selv! Det vil sige, at i kun cirka 4 % af de 602 boringer, har der været fund af pesticider, der i dag er godkendt til anvendelse i landbruget. Det svarer til cirka 24 boringer over de 10 år. GEFION KAN IKKE ACCEPTERE YDERLIGERE RESTRIKTIONER Det er hel basal landmandsviden og god skik, at når det kommer til plantebeskyttelsesmidler, så bruger vi så lidt som muligt, og kun det som er nødvendigt. Og det er netop pointen: Når vi overholder reglerne, og opfører os ansvarligt, så skal vi også have lov til at bruge lige præcis så plantebeskyttelsesmiddel som nødvendigt. Det gælder også, når vi kører på arealer, hvor der indvindes grundvand. Vi mener faktisk, at vi kan bruge vores plantebeskyttelsesmidler på arealerne uden risiko for drikkevandet. Derfor vil Gefion i dialog med kommunalpolitikerne med det klare budskab: landbrugsdriften udgør ikke en trussel mod grundvandet - så drop BNBO. JURIDISK EFTERSPIL I Gefion er vi klar til at give BNBO et juridisk efterspil og køre en retssag om BNBO. Kan det virkelig være rigtigt, at man kan tage landbrugsjord ud af dyrkning på baggrund af en teoretisk risikovurdering? Det svarer til at forbyde flyvemaskiner, fordi der er en teoretisk chance for, at den kan falde ned over uskyldige. 12
13 ?? VIDSTE DU AT...??? Mad til hele verden Den danske fødevareklynge eksporterede for 148 mia. kr. i Det svarer til 24 % af Danmarks samlede eksport. Danmark eksporterede svinekød for 32,2 mia. kr. i 2012 det svarer til 22 % af fødevareklyngens samlede eksport. Danmark eksporterer for 11 mia. kr. minkskind og er verdens største producent. Erhvervet sikrer årligt danske arbejdspladser. Danmark producerer årligt mio. kg. mælk. 2/3 af produktionen i den danske mejerisektor eksporteres. Danske landmænd står for ca. 40 % af EU s samlede produktion af græs-og kløverfrø. Landbrug og miljø Landbruget har siden 1990 sænket kvælstofoverskuddet med 45 %, fosforoverskuddet med 115 % og drivhusgasser med 23 %. Samtidig er de producerede mængder steget med 18 %. Sammenlignet med andre lande har frugt og grøntsager produceret i Danmark et meget lavt indhold af pesticidrester. Vores bidrag til samfundet pers. er beskæftiget i fødevareklyngen pers. er beskæftiget direkte i fødevareerhvervet, pers. i afledte erhverv. Hvert år betales der indkomstskatter i omegnen af mia. kr. til statskassen som følge af fødevareproduktionen i Danmark. I Region Sjælland er godt virksomheder beskæftiget indenfor landbrugs- og fødevareerhvervet. Det svarer til 16 % af hele landets landbrugs- og fødevarevirksomheder. Kilde: Landbrug & Fødevarer. 13
14 14 Natur og landbrug Det åbne land samspillet mellem natur og produktion er emnet for de følgende sider. For hvad blev der egentlig af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen? Og hvordan kan vi forbedre vilkårene for de landmænd, der tager handsken op og leverer den naturpleje, som stat og kommuner efterspørger?
15 Natur og Landbrugskommissionen: Anbefalingerne, der aldrig blev til noget Natur og landbrug en ny start. Det var overskriften på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, der kom i april Men anbefalingerne er aldrig kommet fra start! Et år efter at rapporten kom, har vi i skrivende stund stadigvæk ikke set skyggen af tegn på, at Regeringen vil følge op på anbefalingerne med konkrete tiltag. Rapporten ligger tilsyneladende i skuffen i de respektive ministerier måske ikke underligt, når der i den grad har været udskiftning på taburetterne. Kommissionen kom ellers med en række anbefalinger, der vil betyde forbedringer for landbruget: En emissionsbaseret miljøregulering af husdyrbruget med fokus på hvad der kommer ud ikke hvor mange grise, der er i stalden. Et mere målrettet fokus på selve naturtilstanden fremfor et ensidigt fokus på kvælstofreduktion. Kun etableringen af en naturfond er gennemført men hvad hjælper naturfonden den svineproducent, der gerne vil producere flere slagtesvin eller den planteavler, der gerne vil gøde optimalt? Naturfonden skaber ikke forudsætningerne for, at den enkelte får sorte tal på bundlinjen. Natur- og Landbrugskommissionen viste vejen regeringen har endnu ikke formået at følge den blot et lille stykke. 15
16 NATURPLEJERE I KLEMME Samfundet har et ønske om at beskytte, bevare og pleje naturen. Det ønske deles af landbruget. Men der skal ses nærmere på, hvad det er for en type natur, vi vil beskytte og pleje; hvordan gør vi det bedst, og hvordan får vi mest natur for pengene? Naturpleje skal være en del af driften, og i rigtig mange tilfælde vil myndighederne kunne opnå langt den bedste pleje af naturen ved at tilrettelægge naturplejen i samarbejde med landmanden og lade ham om at udføre den. Desværre ser vi i Gefion ofte eksempler på, at de landmænd, der plejer naturen, kommer i klemme mellem tilskudsordningerne - og alene papirarbejdet kan være uoverskueligt for mange. I forbindelse med etablering af vådområder skal lodsejeren sikres enkeltbetaling, selvom arealet måske bliver mere vandlidende end myndighederne havde beregnet. Og der er set uhyrlige eksempler på, at nidkær kontrol af græsdække har medført et krav om tilbagebetaling af støtte flere år tilbage. Andre kan fortælle, hvordan de ikke har kunnet opfylde en MVJ-aftale, fordi de i en kort periode måtte flytte køerne, fordi arealet var vandlidende. Men er det landmandens skyld, at det har regnet meget? Og hvad er alternativet at lade køerne mistrives? Naturplejere skal sikres, så de fortsat kan modtage deres enkeltbetaling, selvom arealet ændrer karakter. Og tilskudsordningernes skal tale sammen. På den ene side vil samfundet gerne have plejet naturen, men på den anden side laver man så komplicerede regler for plejen og tilskudsordningerne, at det får mange til at opgive på forhånd. Naturtiltag skal ske med frivillige aftaler mellem myndighed og lodsejer, og først og fremmest fokusere på at pleje den eksisterende natur. Bliver ejendommen pålagt restriktioner skal der være fuld erstatning. Alle rådighedsindskrænkninger uden erstatning er efter Gefions opfattelse uacceptable. RESPEKT FOR EJENDOMS RETTEN Der er heldigvis mange danskere, der gerne vil opleve landskabet og naturen. Og det er der rig mulighed for i Danmark; naturbeskyttelsesloven giver adgang til store dele af det åbne land, Spor i Landskabet åbner op for nye oplevelser på privat ejendom, og statsskove og kyster rummer storslået natur. Desværre har vi de seneste år set, hvordan bl.a. fredningssager på Sjælland først og fremmest har handlet om yderligere adgang til private arealer. At bruge fredning, som et redskab til at åbne yderligere op for offentlighedens adgang, er uacceptabelt. Det ligger i selve begrebet fredning, at man kan frede for at beskytte og bevare naturen men fredninger er ikke et trumfkort, som organisationer og myndigheder kan smide på bordet for at trumfe adgang igennem. I Gefion tager vi afstand fra, når man med et fredningsforslag i hånden forsøger at tvinge sig afgang til private arealer. 16
17 Overimplementering af EU-regler Overimplementering af EU-regler rammer igen og igen det danske landbrug. Det er særligt på miljøområdet, der er sket en overimplementering af EU-reglerne. Overimplementeringen er så omfattende og massiv, at ingen har det samlede overblik over hvilke danske love og regler, der overimplementerer EU-reglerne. Meget belejligt er der derfor heller ingen, der har overblik over, hvilke konsekvenser overimplementeringen har for konkurrenceevnen og arbejdspladserne. Det er en alarmerende liste, der koster den enkelte indtjening og Danmark eksportindtægter og arbejdspladser. Det skal der gøres noget ved. Det er positivt, at både den nuværende og forrige fødevareminister har talt imod overimplementeringen, men det er ikke nok at tale om det. Der skal handling til. Derfor skal vi have en løbende konsekvensvurdering af den eksisterende lovgivning. Hvis der indføres en ny byrdefuld regel, skal der fjernes to andre regler med byrder, der er dobbelt så tunge, som dem, der indføres. Det er et skridt i den rigtige retning, når Finansministeriet begynder at gennemgå den danske implementering af alle nye EU-direktiver for at sikre, at de ikke overimplementeres. Vi kan ønske os et system som det engelske, hvor man nøje sikrer, at der ikke sker overimplementering. LANDBRUG & FØDEVARER HAR KORTLAGT NOGLE AF DE MEST SKADELIGE OVERIMPLEMENTERINGER: Habitatdirektivet. Kan få store konsekvenser for udvidelse af husdyrbrug. Nitratdirektivet. Omfattende begrænsninger på gødskning. Kontrolforordning vedr. kødkontrol. Danske virksomheder betaler meget høje omkostninger til kontrol. Vandrammedirektivet. Alt for mange danske vandløb er karakteriseret som naturlige, selvom de er afvandingskanaler. IE-direktivet. Flere husdyrbrug er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse end direktivet kræver. Sevose-direktivet. Danmark har 10 gange lavere grænseværdi for ammoniak end direktivet kræver. Krydsoverensstemmelsesreglerne. Administrativt tunge danske særregler udsætter landmænd for dobbeltsanktioner. Pesticidafgifterne. Forringer konkurrenceevnen. GLM-krav om begrænset jordbehandling på skrånende arealer. Tidspunktet for begrænset jordbehandling er strengere end i Tyskland. At det netop er en hældning på 12 grader bygger alene på en dansk vurdering. 17
18 Ledelsens beretning, årsrapport og nøgletal HOVEDAKTIVITETER En stor del af Gefions primære aktivitet består i at yde service og rådgivning til landbruget i Danmark. Des-uden driver foreningen forsøgsvirksomhed samt rådgiver små og mellemstore virksomheder. OMSÆTNINGEN OG RESULTATET I FORENINGEN Landboforeningen Gefions omsætning for 2013 var 146,4 mio. kr. Årets resultat i foreningen er på 2,8 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende. OPBYGNING AF VIDEN OG KOMPETENCER I 2013 har vi ændret vores organisering i Skat & Regnskab fra 6 grupper til 3 afdelinger. Den nye organisering skal sikre de optimale rammer for produktivitet og udvikling. For at udbygge Gefions position i forhold til specialistrådgivning er der i 2013 ansat flere specialister end i de foregående år. Det tager tid, før vi får den fulde gevinst af disse investeringer, men efterspørgslen på vores nye ydelser er god. En væsentlig del af Gefions investeringer i 2013 er sket i Frej Revision A/S, hvorfor aktiviteternes omfang ikke kan aflæses i foreningens årsrapport. Frej Revision er en investering, som vi forventer os meget af, men som vi langt fra er færdig med at opbygge. Det klare formål med Frej Revision er at skabe vækst og udvikling i Gefion og øge bundlinjen til gavn for medlemmerne. SAMLET OMSÆTNING INKL. TILKNYTTEDE RÅDGIVNINGSAKTIVI TETER Den totale omsætning blev 163,2 mio. kr. Det er inkl. den omsætning, som ligger i de tilknyttede virksomheder, der arbejder med rådgivning. Det er en stigning på 20 mio. kr. siden foreningens første driftsår i
19 Det samlede resultat for alle Gefions aktiviteter i 2013 blev på 1,8 mio. kr. GÆLD, RENTESIKRING OG EGENKAPITAL Den langfristede gæld i 2013 blev reduceret med 7,5 mio. kr. til 142,3 mio. kr., og gennemsnitsomkostningen til fremmedkapitalen var på 3,8 %. En tredjedel af bank- og realkreditgælden er optaget i Euro. Den øvrige finansiering er optaget i danske kroner. 50 mio. kr. af gælden er dækket af fastrenteswap, der har udløb i 2015 og Disse renteswap er ultimo 2013 bogført med en negativ markedsværdi på 6,7 mio. kr. i foreningens egenkapital, som ultimo 2013 er på 55,4 mio. kr. Egenkapitalen er i 2013 blevet forrentet med 5,3 %. HENSÆTTELSER Hensættelser til forventet tab på debitorer er faldet med 1,6 mio. kr. i løbet af Det er meget positivt, at Gefions medlemmer og kunder er blevet mere betalingsdygtige. RESULTAT Omsætning 146,4 150,9 149,5 153,7 154,7 Personaleomkostninger -98,2-101,1-104,4-110,1-117,4 Andre omkostninger -41,1-42,5-38,0-37,8-43,0 Resultat af primær drift 7,1 7,3 7,1 5,8-5,7 Finansielle poster -4,3-4,3-4,2-4,3-0,5 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 1,4 0,0 1,4 Årets resultat 2,8 3,0 4,3 1,5-4,8 BALANCE Samlede aktiver 234,2 242,4 245,6 245,6 276,0 Materielle anlægsaktiver 171,6 173,0 180,2 190,3 191,3 Egenkapital 55,4 50,1 55,7 55,6 53,9 NØGLETAL Overskudsgrad i % 4,8 4,8 4,7 3,8-3,7 Soliditetsgrad i % 23,7 20,7 22,7 22,6 19,5 Antal fuldtidsmedarbejdere Omsætning pr. medarb. i t.kr HOVEDAKTIVITETER Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens finansielle stilling. DET SAMLEDE REGNSKAB Det komplette regnskab kan rekvireres via Du skal indtast den specifikke hjemmesideadresse, som du har fået sammen med indbydelsen til generalforsamlingen. Regnskabet kan også rekvireres via vores omstilling på tlf eller via info@gefion.dk 19
20 BEDRE VILKÅR FOR SJÆLLANDSKE L A N D M Æ N D Vejen til bedre vilkår for landbruget går gennem et tæt samarbejde mellem Gefion og Landbrug & Fødevarer. Vi varetager medlemmernes interesser i lokale og regionale spørgsmål. I Landbrug & Fødevarer arbejder man med de nationale spørgsmål. Men det er sammen, vi gør en forskel for medlemmerne. GEFIONS POLITISKE RESULTATER I 2013 har Gefion bl.a.: Holdt møder med borgmestre og udvalgsformænd i alle vores 17 kommuner Afgivet høringssvar til vandplanerne Arbejdet for, at det fælles vandløbsregulativ i Næstved bliver udskudt Holdt kvartalsvise møder med borgmester og udvalgsformand om den mangelfulde vandløbsvedligeholdelse i Kalundborg kommune Udsendte 9 pressemeddelelser, mere end 20 læserbreve og 7 synspunkter i Dagbladet Afgivet kritiske høringssvar til alle kommuneplaner Arbejdet med Nationalpark Roskilde-Lejre og Naturpark Åmosen Repræsenteret landbruget i Grønne Råd og erhvervsråd Sat fokus på landbrugets behov for kørsel med brede køretøjer i flere kommuner Vores kritik af stiplanen i Slagelse medførte 164 kritiske høringssvar og en ny plan. LANDBRUG & FØDEVARERS POLITISKE RESULTATER I 2013 har Landbrug & Fødevarer bl.a. opnået: Flere kunstige vandløb blev taget ud af vandplanerne Efterafgrøderne blev udskudt til dyrkningssæsonen Brændeafgiften blev fjernet og udskudt på ubestemt tid Energiafgifterne lempes 255 mio. kr. til miljøteknologiordningen i 2013 Nye regler for byggetilladelse betyder lavere gebyrer Lavere omkostninger med indefrysning af bo- og gaveafgift Efterafgrøder indgår i miljøfokusarealer Vækstplan DK giver forbedringer til erhvervet. JANNERUP.DK JANNERUP.DK
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereOverimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014
Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereRammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
Læs mereErhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade
Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereÅbning af Landsskuet i Herning den 4. juli 2013
Åbning af Landsskuet i Herning den 4. juli 2013 Tak for invitationen. Det er en stor fornøjelse at være med til at åbne Landsskuet i Herning. Dyrskuer er altid fulde af inspiration, og man er klar til
Læs mereNedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november
Læs mereLandbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereSorø den 29. juli 2013
ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereOverimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Natur & Miljø 2014
Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Natur & Miljø 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler går
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereDen økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015
Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereHøringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune
ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen
Læs mereInterview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013
Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereVÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen
Læs mereVi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune.
Sorø den 29. august 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Høringssvar til kommuneplan for Sorø Kommune Landbrugsproduktionen
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereBenyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014
Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mere19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer?
Hvad sker der på Axelborg og Christiansborg? Hvad gør L&F lige pt. for landbrugs- og fødevareerhvervet? Hvor er vi mht. 2013-problematikken? Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse
Læs mereSamråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereHar dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?
Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias
Læs mere6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 11. juni 2013 Sagsnr.: 22021 Dok.nr.: 539489 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30.05.2013 stillet
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereReformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer
Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer Omlægning af EU s budget og landbrugspolitik Kommissionens forslag 2011-priser i
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereDansk landbrug lige nu
Dansk landbrug lige nu Direktør Flemming Nør-Pedersen Disposition Kort om Landbrug & Fødevarer Resultater 2015-17 Vigtige sager Landbruget i medierne Den økonomisk-politiske situation nu og frem 1 Fødevareklyngen
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereKommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereREVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.
REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se
Læs mereBeretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling Tirsdag, den 8. marts 2016
Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling Tirsdag, den 8. marts 2016 Side 11: (Sidetal henviser til årsregnskabet) Jeg vil her give et udpluk af det samlede årsregnskab 2015. Resultatet
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereProgram. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Læs mereTALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015.
TALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL. 16.00 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015. Jeg har allerede set mig lidt omkring på festivalpladsen. Og jeg må
Læs mereØkonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne
Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereTak for invitationen til at deltage i jeres plantekongres. Programmet ser ud til at være spændende og udbytterigt.
Plantekongres 15. januar 2013 INTRO: Tak for invitationen til at deltage i jeres plantekongres. Programmet ser ud til at være spændende og udbytterigt. - Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fortælle
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs mereMiljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer
Miljøteknologi og certificering Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer 1 Vi arbejder med Sikre de bedste rammebetingelser for erhvervet EU-lovgivning Dansk lovgivning Koordinering af den politiske indsats
Læs mere12MANDSnyt. Særnummer, januar 2014. Tolvmandssektionens beretning for 2013
12MANDSnyt Særnummer, januar 2014 Tolvmandssektionens beretning for 2013 2-12MANDSnyt, januar 2014 Året der gik Natur- og Landbrugskommission, CAP-reform, vandplaner og vækstpakker er nogle af de overskrifter,
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.
1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereLandbrug & Fødevarer, Planteproduktion og de lokale foreninger inviterer til. Debat om planteproduktion i Danmark. 8 regionale møder i efteråret 2011
Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion og de lokale foreninger inviterer til Debat om planteproduktion i Danmark 8 regionale møder i efteråret 2011 Dagsorden Vejen til bedre konkurrencevilkår v/ Gdr. Torben
Læs mereDet gælder dansk landbrugs fremtid
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereStatus 14. Marts 2013
Status 14. Marts 2013 Vagn Lundsteen, direktør, BL 17-03-2013 1 Vandplanerne er ophævet - hvad skal der til før de bliver lovlige? Der skal laves en, som forudsat, basisanalyse i overensstemmelse med direktivet.
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereLedelsesberetning 2009
Ledelsesberetning 2009 Nr. 1 Arrangementer i 2009 Det har været et aktivt år med mange arrangementer hen over året med rigtig god tilslutning. ca. 7.000 deltagere i alt. Nr. 2 1 Planteavlsmøde Nr. 3 Repræsentantskabsmøde
Læs mereMå ikke offentliggøres før fredag d. 7. juni kl. 12.30
Må ikke offentliggøres før fredag d. 7. juni kl. 12.30 Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 7. juni 2013 kl. 11.30-12.00 i Ring 1 ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereTil de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt. Sorø den 20. september 2017
Til de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt Sorø den 20. september 2017 Evaluering og eftersendelsen af mindretalsudtalelser i forbindelse med arbejdet i Vandrådet for oplandet til Køge
Læs mereSupplerende Grund- og Nærhedsnotat
Skatteudvalget, Finansudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2 Offentligt Notat
Læs mereRandzoner og vandplaner
1 Randzoner og vandplaner - hvad er op, og hvad er ned? Ved Håkun Djurhuus 2 I. Randzoner Baggrunden for randzoneloven: Den første randzonelov, der blev vedtaget den 14. juni 2011, blev ændret (skærpet)
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereØkonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet
Økonomisk analyse 17. juni 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danske fødevarer efterspørges i udlandet Forventninger om et øget produktions- og
Læs mereFormandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014
Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014 Om sæsonen Høsten 2013 var nem at få i hus. I store dele af landet gik den rigtig nemt med meget små omkostninger til tørring og maskiner. Udbytterne på
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereBeretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard
Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard Tirsdag den 9. marts 2010 Side 10: Det samlede resultat i 2009 blev kr. 256.954. De samlede indtægter
Læs mereTolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark
Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission
Læs mereNye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for
Læs mereU D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand
Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mere