Titel 8 Romantikken , herunder biedermeier og romantisme

Transkript

1 Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland, Hillerød-afdelingen HF-enkeltfag Dansk A Birgitte Mellin 3fdaaah1 Titel 1 Introduktion. Fiktive tekster Titel 2 Introduktion. Ikke-fiktive tekster Titel 3 Titel 4 Eventyr og folkeviser: Litteratur gennem 1000 år Sprogligt forløb: Grammatik og tekster Titel 5 Titel 6 Sprogligt forløb: Argumentation. Framing Medier massekommunikation nyhedsformidling. 1. del Titel 7 Oplysningstiden: Litteratur gennem 1000 år: Titel 8 Romantikken , herunder biedermeier og romantisme Titel 9 Det moderne Gennembrud Titel 10 Sprogligt forløb: Retorik Titel 11 Litteratur fra 1900 til Modernismer og realismer Titel 12 Litteratur fra 1960 til Modernismer og realismer Titel 13 Medier digitale medier - medieværk. 2. del Titel 14 Medier falske nyheder digitale medier

2 Titel 1 Introduktion. Fiktive tekster Kernestof: det litterære stofområde: Grundlag: Ib F. Hansen m.fl.: Litteraturhåndbogen 2: leksikonartikel: genrer, kommunikationsmodel Johannes Fibiger m. fl.: Litteraturens veje, 1996: leksikon: Analyse fortolkning - perspektivering. Fortælleteknik. Epik, Novelle, Roman, Lyrik, Drama; Sagprosa, Faglige forbindelser i dansk, 2011: Replikker og samtale. Samtale i fiktive tekster og udenfor. Undertekst. Håndbog til dansk s , 23, 25, 27: Kontrakter, koder, genrer, og s : Fortæller 1. Kompendium med teksteksempler på litterære og ikke-litterære genrer, herunder Marianne Larsen: af: At ville, jeg kan, vi gør. Uddrag af Ebbe Skammelsøn. Folkevise Leif Panduro: Amatørerne Roman, Den grimme ælling. Eventyr, Anna Sophie Hedvig Drama. Reklame: Hvis du får husdyr. Avisartikel 2. Helle Helle: En stol for lidt Dan Turéll: Min skoletid, Martin Andersen Nexø: af: Ditte Menneskebarn skriftlig opgave 5. Emil Aarestrup: Angst Digt med klassisk satsbillede, rim og rytme 6. Klaus Rifbjerg: Nygift skriftlig opgave (fri digtning) Tre eksempler på eksperimenterende digte: Tristan Tzara: Digt Emil Bønnelycke: New York skyline. Johannes L. Madsen: Virkelighed 7. Nikoline Werdelin: af: Liebhaverne Pia Juul: En flinker fyr Skriftlig opgave med to bundne og to frie øvelser 9. Kjeld Abell: af: Anna Sophie Hedvig skriftlig opgave Supplerende stof: det sproglige stofområde: Gamle og nye ordsprog, talemåder og andre sproglige billeder Ca. 40 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne: dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat, samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og ikke-litterære tekster (2.1) være bekendt med arbejdet med tekster på de tre niveauer: analyse fortolkning og perspektivering kende de karakteristiske træk ved de tre hovedgenrer inden for fiktion: epik, lyrik, drama kunne bestemme en fiktiv teksts hovedgenre kunne arbejde med tekstanalytiske begreber som resumé, personbeskrivelse og personkarakteristik, fortæller, tema og budskab kunne arbejde hjemme og i timerne med notatteknik Delvis anvendelse af CL-strukturer i team-arbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Notatskrivning. Små skriftlige øvelser.

3 Titel 2 Introduktion. Ikke-fiktive tekster Forskellige genrer: faglitteratur, nyhedsartikler, argumenterende tekster, taler m. fl. Kernestof: det sproglige stofområde: Solveig Bennike m. fl.: Faglige forbindelser i dansk: Redegørelse Ib F. Hansen m. fl. Litteraturhåndbogen 2: Kommunikation. Lars Heller Lützen: Det sproglige i dansk : 2005: 1. Betydning 2. Grundbetydning 3. Værdiladning 4. Denotation og konnotation 5. Eufemisme 6. Synonym 7. Antonym Kommunikative funktioner: Informativ -, identitetsgivende -, impressiv -, metasproglig -, poetisk og social funktion Tekster til at øve genrer, betydning og kommunikative funktioner PC en er din ven. Berlingske digital, 2007 Computere er fra Helvede, Berlingske digital, 2016 Reklameanalyse og reklamer Ca. 20 lektioner Særlige fokuspunkter Læsning af ikke-fiktive tekster Afgøre kommunikationssituationen og gøre rede for hovedpunkterne i en ikke-fiktiv tekst Fokus på kommunikation, udvælgelse, denotation, konnotation, kommunikative funktioner, fremstilling i ikke-litterære tekster Delvis anvendelse af CL-strukturer i team-arbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Notatskrivning.

4 Titel 3 Eventyr og folkeviser: Litteratur gennem 1000 år Kernestof: det litterære stofområde: Litteraturhåndbogen 2: eventyr, eventyrtolkning, aktantmodellen 1. Rapunzel 2. Tornerose (nedskrevet af brd. Grimm, ca. 1820) 3. Rødhætte (nedskrevet af brd. Grimm) 4. Rune Kidde: Der var engang 5. Rune Kidde: Den lilla møghætte og pulven. 6. H. C. Andersen: Klokken skriftlig opgave 7. ANTI-EVENTYR: Pär Lagerkvist: Prinsessen og hele kongeriget 1924 Supplerende stof: det litterære stofområde: 8. (Lyrik:Tove Ditlevsen: Ranunkel) 9. (Kortprosa: Preben Major Sørensen: Rosendrømmen. 1999) 10. H. C. Andersen: Sneemanden Skriftlig opgave om intertekstualitet Tekst 1 og 8 sammenlignet mht. genre, tema, fortolkning og perspektivering Ligeledes opgave om tekst 2 og 9, samt tekst 3, 4 og 5 Kernestof: det litterære stofområde: Folkeviser 1. Harpens Kraft 2. Erik Klippings Drab Supplerende stof: det litterære stofområde: 3. Ebbe Reich: af: Festen for Sankt Cecilie: For jagtens skyld Supplerende stof: det mediemæssige stofområde: Maleri af Otto Backe: De sammensvorne rider fra Finderup Lade.1882 Tekst 2 og 3 sammenlignet mht. genre, tema, fortolkning og perspektivering Ca. 13 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. analysere, fortolke og perspektivere forskellige litterære tekster fremdrage karakteristiske genretræk inddrage sproglige iagttagelser undersøge teksternes betydning og funktion i deres samtid og i eftertiden Læreroplæg, gruppearbejde, klassesamtale. Notater. Skriftlige opgaver

5 Titel 4 Sprogligt forløb: Grammatik og tekster Kernestof: det sproglige stofområde: Oversigt over ordklasser, sætningsled og grammatiske tider: CLIO. Grammatiske termer: Rod i sproget Bøjning af verber. Modalverber Klaus Rifbjerg: Engang Benny Andersen: Fald i staver Christian Krohg: Albertine (uddrag)) Naja Marie Aidt: Som englene flyver (uddrag) Christina Hesselholdt: Uden titel Dømt for at fjerne terrorvåben. MX.dk. 28. sept Madras gør det lettere at putte uden følelsesløse arme. MX.dk. 28. sept Ca. 12 lektioner Særlige fokuspunkter Anvendelse af terminologi om grammatik. Kende ordklasserne og deres bøjning og anvendelse. Kunne analysere sætningsled. Kunne genkende de grammatiske former og tider i tekster og anvende dem korrekt. Delvis anvendelse af CL-strukturer. Læreroplæg, klassesamtale, videogrammatik

6 Titel 5 Sprogligt forløb: Argumentation. Framing. Kernestof: det sproglige stofområde: Grundlag: Eva Heltberg: Skrivehåndbogen Lars Heller Lützen: Det sproglige i dansk Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk Ind i sproget ud i verden: Hvad er et læserbrev? Appelformer. Logos, etos, patos. Skrivehåndbogen Argumentation, Lützen, s Argumentation, Håndbog, s Framing: Når framing kompromitterer den politiske debat. Mette Bengtsson RetorikMagasinet, nr Det digitale menneske, Politiken, kronik 1. aug Multinationale selskaber styrer vores opfattelse af verden. Politiken, mandag d. 3. okt. Verdens mægtigste medie er en tom skal. Politiken, 14. sept skriftlig opgave for eller imod censur på Facebook. Ca. 20 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. De skal kunne formulere budskab og undertoner og kunne genkende og gøre rede for synspunkter, argumentation og argumentationstyper Læreroplæg, klassesamtale. Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater. Skriftlige opgaver

7 Titel 6: Medier massekommunikation - nyhedsformidling. 1. del Grundlag: Henning Olsson & Henrik Poulsen: Ryd forsiden Ole Schultz Larsen: Håndbog i dansk, 2015 Kernestof: det mediemæssige stofområde: Ryd forsiden s : Hvad er en nyhed? Ryd forsiden s : De fem nyhedskriterier Ryd forsiden s : Layoutet. + s : arkivbillede og reportagebillede Ryd forsiden s : De klassiske nyhedsgenrer Ryd forsiden s : De udvidede nyhedsgenrer Ryd forsiden s Sproglige virkemidler Forsider fra diverse trykte medier Supplerende stof: det mediemæssige stofområde: Når framing kompromitterer den politiske debat Af Mette Bengtsson. RetorikMagasinet, nr Kommunikationsforum.dk: Eksklusivitet det sjette nyhedskriterium? Januar 2006 Gitte Gravengaard interviewer Ida Schultz (uddrag) Håndbog i dansk, s. 204: Sensation Ca. 35 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. De skal kunne formulere budskab og undertoner og kunne gøre rede for virkemidler, kommunikationsforhold og funktion ved at: Kende de fem nyhedskriterier Kende forskellige nyhedsgenrer Kunne aflæse og uddrage betydningen af nyhedstekster Kunne analysere og vurdere den sproglige fremstilling i medietekster Kunne vurdere den samlede kommunikation Læreroplæg, klassesamtale. Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Pararbejde. Fremlæggelse. Notater.

8 Titel 7: Oplysningstiden Grundlag: Litteraturhåndbogen 2 Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturen på langs og på tværs Google Litteraturhåndbogen 2: Rationalisme Litteraturen på langs og på tværs: "Oplysningstiden" side Samlerens antologi, nr. 5: Statsromanen Billeskov Jansen: Uddrag af Holberg og hans tid Anmeldelse, Mediehåndbogen, 1990 Kernestof: det litterære stofområde: 1. Ludvig Holberg: Uddrag af Erasmus Montanus.1723 (kopi) 4. akt 4. scene 2. Ludvig Holberg: Om kvinders rettigheder. Fra: Helte Historier Jonathans Swift: af: Gullivers rejse P. A. Heiberg: Selskabssang P. A. Heiberg: P.A. Heiberg: Sprog-Grandskning Supplerende stof: det litterære stofområde: 1. Anmeldelse. Hvad var oprindeligt formålet med en anmeldelse? 2. Eksempel fra Metroxpres. november 2016 Nicolai Arcel: En kongelig affaire VÆRK + skriftlig opgave. Håndbog til dansk: Medieanalyse af spillefilm, s. 286 Det danske filminstitut Scope + anmeldelser danmarkshistorien > materiale > Johan Friedrich Struensee Ca.30 lektioner Særlige fokuspunkter have viden om Oplysningstidens grundlæggende ideer kende til Ludvig Holbergs forfatterskab samt til idégrundlag og formforbilleder for hans komedier have viden om Oplysningstidens betydning i samtiden og for eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Gruppearbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Notater. Skriftlig opgave.

9 Titel 8: Romantikken , herunder biedermeier og romantisme Litteraturhåndbogen 2: Romantik, nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier, romantisme Google Litteraturens veje: biedermeier, dobbeltgængermotivet s Romantikken, Information 2006 Kernestof: det litterære stofområde: 1. Schack von Staffeldt: Indvielsen Adam Oehlenschläeger: Guldhornene N. S. F. Grundtvig: Velkommen igjen, Guds Engle smaa Sildig Opvågnen (DEL 1 af 2 AF VÆRK) 8. H. C. Andersen: Skyggen DEL 2 af 2 AF VÆRK) Ca.30 lektioner Særlige fokuspunkter I hf-bekendtgørelsen (2.1) står der: Kursisterne skal kunne demonstrere kendskab til (.) centrale danske litterære værker ( ) og (deres) samspil med internationale strømninger og Teksterne behandles med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. (2.2): Der skal læses mindst én tekst af: Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher, H. C. Andersen (kanonforfatterne) have viden om romantikkens grundlæggende ideer have viden om udviklingen til biedermeier og romantisme kende Oehlenschlägers, Grundtvigs, Blichers og H. C. Andersens betydning i perioden og i eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Delvis anvendelse af CL-strukturer i team-arbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Fremlæggelse. Notater.

10 Det moderne gennembrud Grundlag: Litteraturhåndbogen 1 & 2, Falkenstjerne: Dansk litteratur 2 samt kopier Introduktion til det moderne gennembrud med visuel støtte fra Nationalmuseet: umenter/dk_historier/det_moderne_gennembrud_2.pdf Litteraturhåndbogen 1: Kvindefrigørelse, Sædelighedsfejden, s Litteraturhåndbogen 2: naturalisme, realisme, impressionisme, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Amalie Skram, J. P. Jacobsen Kernestof: det litterære stofområde: 1. Holger Drachmann: Engelske socialister J. P. Jacobsen: af: Fru Marie Grubbe Henrik Ibsen: af: Et Dukkehjem Et Dukkehjem, femte akt Dramatik; DR TV historie: moritzen/52120/et- 5. Amalie Skram: af: Constance Ring Herman Bang: Foran Alteret Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød dukkehjem Ca. 20 lektioner Særlige fokuspunkter Der skal læses mindst én tekst af Henrik Pontoppidan og J. P. Jacobsen (kanonforfattere) have viden om de grundlæggende ideer i perioden: naturalisme m. m. have viden om skrivestil: realisme og impressionisme være bekendt med ovennævnte forfatteres betydning i perioden og i eftertiden: kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Læreroplæg, klassesamtale. Gruppearbejde. Enkelte CL-øvelser. Fremlæggelse. Notater.

11 Titel 10 Sprogligt forløb: Retorik 1. Det retoriske pentagram. Litteraturens huse. Systime 2. Argumentation. Retoriske virkemidler Retoriske analyse af taler. Håndbog til dansk, s Obamas indsættelsestale 2008 Ca. 12 lektioner Særlige fokuspunkter Fremstille kommunikationssituationen og hovedpunkterne i en tekst Kende det retoriske pentagram og kunne anvende det på en tekst Kunne analysere tekster, især taler, med fokus på retoriske virkemidler Læreroplæg, klassesamtale. Team-arbejde. Notatskrivning.

12 Titel 11 Litteratur fra 1900 til Modernismer og realismer Grundlag: Litteraturhåndbogen 1 & 2, Falkenstjerne: Dansk litteratur 2 & 3 samt kopier Litteraturhåndbogen 1: Arbejderbevægelse og SocialDemokrati, s Litteraturhåndbogen 2: Modernisme, realisme, ekspressionisme, Heretica, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Karen Blixen. Kernestof: Det litterære stofområde: Det folkelige gennembrud ca : (realisme) 1.Martin Andersen Nexø: af: Pelle Erobreren Forløber for modernismen: (modernisme) 2. Johannes V. Jensen: På Memphis Station Digte 1906 Ekspressionisme: (modernisme) 3. Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål Tom Kristensen: Fribytter Hereticamodernisme: 5. Karen Blixen: af: Den afrikanske farm. 6. Martin A. Hansen: Roden Ca. 30 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne demonstrere kendskab til (.) centrale danske litterære værker ( ) og (deres) samspil med internationale strømninger og i (2.2): Teksterne behandles med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Kursisterne skal stifte bekendtskab med mindst én tekst af Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Karen Blixen, have viden om de grundlæggende ideer og deres betydning i perioden og i eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Læreroplæg, klassesamtale. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

13 Titel 12 Litteratur fra 1960 til Modernismer og realismer Grundlag: Litteraturhåndbogen 1 & 2, Falkenstjerne: Dansk litteratur 3 samt kopier Ny dansk litteratur, Litteraturens veje. Modernisme, realisme, eksistentialisme, absurd, bekendelseslitteratur, kvindelitteratur. Marianne Stidsen: af: Udveje fra 90 erne s : Minimalisme og maksimalisme. Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Christian Kampmann, Vita Andersen, Helle Helle, Naja Marie Aidt, Pia Juul, Katrine Marie Guldager, Jan Sonnergaard, Anders Bodelsen Kernestof: Det litterære stofområde: Konfrontationsmodernisme: 1. Klaus Rifbjerg: Engang Klaus Rifbjerg: solsort 1962 Absurdisme. Eksistentialisme: (modernisme) 3. Peter Seeberg: Patienten Bekendelseslitteratur & kvindelitteratur: (Nyrealisme) 4. Christian Kampman: Johns ekstraarbejde Vita Andersen: hvad tror du jeg tror du tror (Tryghedsnarkomaner) er-modernisme: 6. Michael Strunge: Det kommende Michael Strunge: Når vi sover Minimalisme: (realisme) 8. Helle Helle: Tirsdag nat Katrine Marie Guldager: Nørreport Minimalisme iblandet psykologisk realisme: (realisme) 10. Naja Marie Aidt: Som englene flyver Pia Juul: Sidste skoledag Tredje fælles VÆRK: Anders Bodelsen: Den åbne dør (Nyrealisme) Ca. 40 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne demonstrere kendskab til (.) centrale danske litterære værker ( ) og (deres) samspil med internationale strømninger og i (2.2): Teksterne behandles med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Kursisterne skal stifte bekendtskab med mindst én tekst af Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg have viden om de grundlæggende ideer og deres betydning i perioden og i eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Læreroplæg, klassesamtale. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

14 Titel 13 Medier digitale medier - medieværk. 2. del Kernestof: det mediemæssige stofområde: 1. Dokumentarfilm (og Mockumentary), Håndbog til dansk, s Medieanalyse af dokumentarfilm (uddrag) Håndbog til dansk, s Fiktions- og faktakoder, in: Levende billeder grundbog i mediefag 4. Glenn Greenworld: Overvåget Informations Forlag: 5. Alt skal indsamles. Kap.3, s , Den fjerde statsmagt. Kap. 5, s Politiken 22. april 2014 kl : Sagen er større end Edward Snowden DR Nyheder: Få et hurtigt overblik over sagen om Edward Snowden. 1. okt. 2013, DR Nyheder: Sådan fik DR eksklusivt interview om Snowden-flugt. 11. jan. 2015, Medieværk: Snowdens Great Escape. Hong Kong 23. juni Dokumentar 20 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. De skal kunne formulere budskab og undertoner og kunne gøre rede for virkemidler, kommunikationsforhold og funktion ved at: Kunne vurdere kommunikationen Kunne aflæse og uddrage betydningen af nyhedstekster. Kunne gøre rede for og vurdere forskellige argumenttyper Kunne genkende og analysere de sproglige virkemidler Læreroplæg, klassesamtale. Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

15 Titel 14 Medier falske nyheder digitale medier 1. Borgerlig offentlighed, Litteraturens veje s & Litteraturhåndbogen 2 2. Trumps rådgiver: Vi præsenterer alternative fakta. DR NYHEDER 22. jan 2017 kl Kellyanne Conway Defends White House s Falsehoods as Alternative Facts Mahita Gajanan, Jan 22, Kampen mod falske nyheder bliver svær at vinde, Information 17. dec Hvem skal løse problemet med falske nyheder: Politikerne eller Facebook? Medierne eller borgerne? Information, 16. februar Postfaktuelle og falske nyheder er overfladefænomener til en mere skræmmende udvikling. Politiken 2. marts 2017 kl Debatindlæg af Lars Holmgaard Christensen 7.TEST Kan du spotte falske nyheder på Facebook? DR Nyheder 30. nov kl RokokoPosten RokokoPostens historie. Om RokokoPosten ApS 9. Falske nyheder: Her er tre slags fup. 1. april /kultur/den-lodrette-loegn 20 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisterne skal kunne aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. De skal kunne formulere budskab og undertoner og kunne gøre rede for virkemidler, kommunikationsforhold og funktion ved at: Kunne vurdere kommunikationen Kunne aflæse og uddrage betydningen af medietekster. Kunne gøre rede for og vurdere forskellige synspunkter om falske nyheder Kunne genkende og analysere de sproglige virkemidler Læreroplæg, klassesamtale. Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.